Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor"

Transkript

1 Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige sektors størrelse, som andel af bruttonationalproduktet (BNP) betragtet, har siden årtusindeskiftet haft vokseværk. De offentlige forbrugsudgifter er således gået fra at have udgjort i gennemsnit 25,7 pct. af BNP i perioden til at udgøre næsten 28,8 pct. af BNP i perioden , jf. figur 1. Også i en international sammenligning er omfanget af de offentlige forbrugsudgifter i Danmark stukket af fra de andre lande, f.eks. Sverige, som vi overhalede i Konsekvensen af, at den offentlige sektors andel af økonomien vokser, er, at en større andel af økonomiens ressourcer bliver allokeret til den offentlige sektor, hvilket lægger et større pres på den private del af den danske økonomi både i forhold til allokeringen af arbejdskraft, men også i forhold til de økonomiske ressourcer, der må trækkes ud af den private sektor i form af skatter og afgifter for at finansiere de offentlige udgifter. De offentlige forbrugsudgifter har haft vokseværk og udgør nu mere end 28 pct. af BNP En stor offentlig sektor presser den private sektor i anvendelsen af dansk økonomis ressourcer Produktivitetsstigninger i den offentlige sektor er en måde at nedbringe den offentlige sektors størrelse på. Analyser på DREAM viser, at produktivitetsstigninger på under 10 pct. i den offentlige sektor kombineret med skattelettelser kan sikre både en velstandsstigning og en mere effektiv, samt mindre offentlig sektor, der på langt sigt kommer tilbage på sit historiske niveau på godt 26,5 pct. af BNP, jf. figur 1. Figur 1 Den offentlige sektors andel af BNP i DREAM-fremskrivning 31,0 30,0 29,0 28,0 27,0 26,0 25,0 24,0 DREAM-modellens grundforløb og historisk forløb ( ) 23,0 DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigning + Skattelettelser + Balanceregel 26,5 pct. grænse 22, Størrelsen af den offentlige sektor kan nedbringes ved produktivitetsstigninger i den offentlige sektor i kombination med skattelettelser Den offentlige sektors størrelse kan trimmes til det historiske gennemsnit på 26,5 pct. ved produktivitetsstigninger i den offentlige sektor i kombination med skattelettelser Kilde: Danmarks Statistik (NATN01), DREAM-kørsel og egne beregninger. i DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 13

2 Den offentlige sektors størrelse en udfordring for Danmark Det offentliges udgifter til forbrug udgjorde i 90 erne og begyndelsen af 00 erne i gennemsnit 25,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I midt 00 erne steg gennemsnittet med et halvt procentpoint, mens niveauet siden finanskrisens start i efteråret 2008 har rykket sig yderligere en tand opad, således at de offentlige forbrugsudgifter er gået fra i perioden at have udgjort i gennemsnit 25,7 pct. af BNP til i perioden at udgøre næsten 28,8 pct. af BNP. De offentlige forbrugsudgifters andel af BNP har været stigende siden årtusindeskiftet I en international sammenligning er omfanget af de offentlige forbrugsudgifter i Danmark stukket af fra de andre lande, og selv i sammenligning med de lande, som vi normalt plejer at måle os op imod, er den offentlige sektor i Danmark vokset betydeligt, jf. figur 2. Kun Holland og Spanien har haft en kraftigere vækst i deres offentlige forbrugsudgifter i forhold til BNP fra perioden før finanskrisens start i 2008 til perioden efter. Også i en international sammenligning er den offentlige sektors andel af økonomien stukket af fra de andre Figur 2 Den offentlige sektors andel af BNP i nogle europæiske lande Danmark Sverige EU (15 lande) Belgien Danmark Tyskland Finland Frankrig Luxembourg Holland Spanien Sverige Kilde: Eurostat (COFOG GOV_A_EXP) De danske offentlige forbrugsudgifters andel af BNP lå pænt under de tilsvarende tal for Sverige op gennem 90 erne, men den hurtigere stigning i de offentlige forbrugsudgifter i Danmark i starten af 00 erne bragte os, som andel af BNP betragtet, op på svensk niveau midt i 00 erne. Og med finanskrisens start er de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP i Danmark rigtig stukket af fra de tilsvarende svenske andele, jf. figur 2. Danmark har overhalet Sverige og er gået solo Der er således tydelige tegn på, at den offentlige sektors andel af den danske økonomi de senere år har fået lov til at vokse betydeligt også set i sammenligning med andre europæiske lande. Desuden viser DREAM fremskrivninger, at den offentlige sektor også fremadrettet vil have en størrelse på dette niveau og endda i en længere periode vil DREAM fremskrivninger viser, at den offentlige sektors størrelse fortsat er for opadgående DANSK ERHVERV 2

3 komme til at ligge mere en et procentpoint højere end de senere års niveau, jf. figur 1. Konsekvensen af dette vokseværk i den offentlige sektors andel af økonomien er, at en større andel af økonomiens ressourcer bliver allokeret til den offentlige sektor, hvilket lægger et større pres på den private del af den danske økonomi. Dette gælder naturligvis både i forhold til allokeringen af arbejdskraft, men i lige så høj grad i forhold til de økonomiske ressourcer, der må trækkes ud af den private sektor i form af skatter og afgifter for at finansiere de offentlige udgifter. En voksende offentlig sektor lægger beslag på flere og flere af økonomiens ressourcer Hvis vi i Danmark fortsat skal have råd til de nuværende velfærdsydelser, så er det nødvendigt, at den offentlige sektor ikke fortsætter med at lægge beslag på så mange af økonomiens ressourcer, idet konsekvensen så bliver, at man blot ender med at underminere grundlaget for velfærdsstaten. Det er derfor interessant at analysere, hvordan man kan bringe størrelsen af den offentlige sektor tilbage til et niveau, der ligner det historiske gennemsnitniveau (26,5 pct. af BNP) fra før starten af den finansielle krise. hvilket kan ende med at underminere grundlaget for velfærdsstaten, som vi kender den Netop problemet med at finansiere de samlede offentlige udgifter, der udover udgifterne til det offentlige forbrug bl.a. også indeholder en ikke ubetydelig komponent i form af indkomstoverførsler, vil på trods af de senere års talrige reformer også i fremtiden byde på store udfordringer for den offentlige sektor, hvilket især skyldes den demografiske udvikling med mange flere ældre i de kommende år. En DREAMfremskrivning af det offentliges strukturelle budgetsaldo viser en udvikling med en voldsom forværring af de offentlige finanser fra midten af 2020 erne og især i perioden vil der være et voldsomt pres på de offentlige finanser, jf. figur 3. En udvikling, som Finansministeriet i øvrigt i den seneste Finansredegørelse (januar 2014) har kaldt en langsigtet hængekøje -udfordring. Finansieringen af de samlede offentlige udgifter giver nogle meget store udfordringer fremadrettet Figur 3 Det offentliges strukturelle budgetsaldo i pct. af BNP, , ,5-1 -1,5-2 -2,5-3 DREAM-modellens grundforløb Budgetlovens minimumskrav til den strukturelle budgetsaldo DANSK ERHVERV 3

4 Med Danmarks tiltræden af EUs finanspagt er der indføjet et balancekrav i budgetloven om, at det strukturelle budgetunderskud ikke må overstige 0,5 pct. af BNP. Denne budgetbalanceregel står til at blive brudt allerede i 2026 givet den forventede udvikling på det offentliges strukturelle budgetsaldo, og ifølge fremskrivningen med DREAM-modellens grundforløb, så er der ikke udsigt til, at dette ændres så langt øjet rækker, om end situationen bedres, når vi kommer på den anden side af 2047, jf. figur 3. Der er derfor et latent behov for at tilrettelægge den fremadrettede økonomiske politik på en måde, så budgetlovens balancekrav bliver opfyldt. Produktivitetsstigninger til slankning af den offentlige sektor Udviklingen i den offentlige sektors størrelse igennem de sidste ti år i kombination med de meget store økonomiske udfordringer, som de offentlige finanser forventes at stå overfor på den anden side af 2020, nødvendiggør nogle overvejelser og analyser af, hvordan man kan takle disse udfordringer. Hvis problemet ikke adresseres i tide, så kan en løsning, om end den hverken er særlig hensigtsmæssig eller ønskelig, være at overlade nedskæringerne til en form for `grønthøstermetode - en metode, der bestemt ikke har været ukendt i flere meget gældsplagede lande de senere år. Budgetlovens balancekrav kræver, at underskuddet på den strukturelle budgetsaldo ikke overstiger 0,5 pct. Der er behov for at finde løsninger på problemet med de store underskud og den voksende offentlige sektor Udgangspunktet for Dansk Erhvervs analyse af en mindre offentlig sektor er en antagelse om, at der ikke sker forringelser af serviceniveauet, hvilket skal forstås således, at serviceniveauet i den offentlige sektor antages at være uændret i forhold til DREAMs grundforløb. ii Antagelse om et uændret serviceniveau ift. DREAMS grundforløb Kombinationen af en mindre offentlig sektor og et uændret offentligt serviceniveau kræver, at der sker produktivitetsstigninger i den offentlige sektor. Produktivitetskommissionen (2013) har i deres analyser påpeget, at der er væsentlige produktivitetsstigninger at hente i den offentlige sektor. iii Men hvorvidt produktivitetsstigninger alene skulle kunne klare opgaven med at begrænse størrelsen af den offentlige sektor afhænger naturligvis i høj grad af, hvor målsætningen for den offentlige sektors størrelse ligger. Produktivitetsstigninger kan sikre målsætningerne om en mindre offentlig sektor og uændret serviceniveau Historisk har den offentlige sektors andel af BNP været på godt 26,5 pct. over perioden , og dette er derfor et naturligt pejlemærke for de offentlige forbrugsudgifters andel af den samlede danske økonomi. I de udførte DREAM analyser har målet været, at det offentlige forbrug udgør omkring 26,5 pct. af BNP på langt sigt. Det giver ikke meget mening helt stift at gå efter at ramme præcist en andel på 26,5 pct. hvert eneste år, idet dette i så fald vil resultere i, at de størrelser, der her skrues på for at opnå målsætningen, vil fluktuere alt for meget frem og tilbage til at kunne give et Målsætning om at den offentlige sektors andel af økonomien på langt sigt er på 26,5 pct. DANSK ERHVERV 4

5 fornuftigt resultat. Hvis produktivitetsstigninger i den offentlige sektor alene skulle sikre, at det offentlige forbrug udgør omkring 26,5 pct. af BNP på langt sigt, så ville det kræve ekstra stigninger i produktiviteten på 13,2 pct. frem til 2026 i forhold til DREAMs grundforløb. Givet Produktivitetskommissionens estimater på de potentielle produktivitetsstigninger i den offentlige sektor, så er ekstra stigninger i produktiviteten i et omfang af 13,2 pct. lige til den høje side. iv Produktivitetsstigninger på 13,2 pct. frem mod 2026 kan sikre målsætningen om størrelsen af den offentlige sektor Generelt vil produktivitetsstigninger resultere i en mere effektiv produktion, hvilket lidt populært sagt betyder, at vi kan producere den samme mængde med færre ressourcer. Men konsekvensen af dette er, at produktivitetsstigninger i den offentlige sektor giver nogle besparelser, der så kan anvendes på anden måde. Da målsætningen her er at begrænse størrelsen af den offentlige sektor, så skal pengene ikke bruges på at udvide den offentlige sektor med nye opgaver, men derimod skal pengene tilbage i borgernes lommer, hvilket sker ved hjælp af skattelettelser. Produktivitetsstigninger i kombination med skattelettelser Hvis provenuet fra besparelserne i den offentlige sektor som følge af produktivitetsstigninger samme sted anvendes til indkomstskattelettelser, så kommer der en positiv aktivitetseffekt på økonomien. På den måde kan skattelettelserne og produktivitetsstigningerne sammen bidrage til opfyldelsen af målsætningen om, at det offentlige forbrug udgør omkring 26,5 pct. af BNP på langt sigt. Øget produktivitet i den offentlige sektor giver besparelser, der kan anvendes til skattelettelser Produktivitetsstigninger og skattelettelser kan sammen bidrage til opfyldelse af målsætningen Helt konkret foregår analysen, der er foretaget på DREAM modellen, ved, at den offentlige produktivitet øges, samt at topskattesatsen og bundskattesatsen nedsættes således, at den samlede virkning er, at det offentlige forbrug udgør 26,5 pct. af BNP på langt sigt og den primære offentlige saldo er uændret i forhold til DREAMs grundforløb. Den offentlige produktivitet ændres i DREAM modellen Målsætningen om, at de offentlige forbrugsudgifter kommer til at udgøre 26,5 pct. af BNP på langt sigt, kræver, at man skyder en anelse over målsætningen i starten. Helt konkret er der implementeret et krav om, at det offentlige forbrug i 2026 udgør 25,5 pct. af BNP, hvilket i øvrigt svarer til det gennemsnitlige niveau for de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP over perioden , og derfor ikke burde være uopnåeligt. Den produktivitetsstigning, der kræves for at opnå dette mål i 2026, fastholdes herefter fra 2026 og fremover. For at nå målsætningen om de 26,5 pct. må man skyde en anelse over målet DANSK ERHVERV 5

6 Hvis produktivitetsstigninger i den offentlige sektor kombineres med lettelser af topskatten og bundskatten således, at den primære offentlige saldo er uændret i forhold til DREAMs grundforløb, så vil det kræve, at produktiviteten i den offentlige sektor øges med ekstra 9,5 pct. frem mod 2026 i forhold til DREAMS grundforløb, jf. figur 4. Skattelettelserne, der foregår ved først at sænke topskattesatsen og efterfølgende bruge de resterende besparelser på at sænke bundskattesatsen, fører til, at kravet til produktivitetsstigninger i den offentlige sektor bliver væsentligt lavere, hvilket skyldes, at skattelettelserne fører til et øget arbejdsudbud, lavere løn og højere aktivitet i økonomien. Med lettelser i topskat og bundskat kræver det kun produktivitetsstigninger på 9,5 pct. for at nå 26,5 pct.smålsætningen Figur 4 Den krævede ekstra produktivitetsstigning i den offentlige sektor v 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% ,5 pct.-målsætning nås alene ved offentlige produktivitetsstigninger 26,5 pct.-målsætning nås ved offentlige produktivitetsstigninger & skattelettelser Besparelserne ved produktivitetsstigningerne i den offentlige sektor anvendes i første omgang til at sænke topskattesatsen, som i 2022 rammer 0 pct. og holder sig på dette niveau fremover. Imidlertid fortsætter de offentlige produktivitetsstigningerne også efter 2022, hvilket giver anledning til flere besparelser, der kan omsættes i nedsættelse af bundskattesatsen, der når sit lavpunkt i 2026 og fortsætter på dette lavere niveau. Samlet betyder dette, at skattetrykket falder fra 48 pct. i 2014 til 43,6 pct. i 2040, mens det på langt sigt kommer godt et procentpoint længere ned, jf. figur 5. Topskatten kan helt fjernes fra 2022, og bundskattesatsen kan sænkes, så skattetrykket falder til 43,6 pct. i 2040 Figur 5 Skattetrykket falder når top- og bundskattesatserne sænkes, ,0% 48,0% 47,0% 46,0% 45,0% 44,0% 43,0% 42,0% 41,0% DREAM-modellens grundforløb 40,0% DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigninger + Skattelettelser 39,0% 38,0% DANSK ERHVERV 6

7 Opfyldelse af budgetlovens balanceregel I ovenstående analyser er der ikke taget højde for, at budgetlovens balanceregel fremadrettet vil lægge begrænsninger på det offentliges strukturelle budgetsaldo og dermed på forholdet mellem de offentlige finansers indtægter og udgifter. De skattelettelser, der er foreslået i den foregående analyse, er baseret på, at det offentliges primære saldo forblev uændret i forhold til DREAMs grundforløb frem til 2026, men en sådan politik vil fra 2026 stride mod budgetlovens balanceregel om et maksimalt underskud på den strukturelle budgetsaldo på 0,5 pct., jf. figur 6. vi Budgetlovens balanceregel lægger begrænsninger på de offentlige finanser Figur 6 Offentlig strukturel budgetsaldo i pct. af BNP 0,5% 0,0% ,5% ,0% -1,5% -2,0% -2,5% -3,0% -3,5% DREAM-modellens grundforløb DREAM-modellens grundforløb + produktivitetsstigninger + skattelettelser Budgetbalanceregel I scenariet, hvor der er implementeret stigninger i produktiviteten i den offentlige sektor og skattelettelser, vil saldoen på det strukturelle budget i pct. af BNP på sigt udvise et større underskud end i DREAMs grundforløb, jf. figur 6. Dette skyldes, at de nedsættelser af henholdsvis topskattesatsen og bundskattesatsen, der foretages op til 2026 fastholdes fremover. Sagt på en anden måde, så viser det øgede underskud, at nedsættelsen af bundskatten på sigt har været for stor, hvis man ønskede at opretholde kravet om, at man heller ikke efter 2026 måtte øge det primære underskud. Ved fastholdte skattenedsættelser efter 2026 stiger det strukturelle budgetunderskud i pct. af BNP en anelse på sigt ift. DREAMs grundforløb Med budgetlovens balanceregel in mente, er det interessant i denne sammenhæng at få et indblik i, hvordan eksperimentet med offentlige produktivitetsstigninger og skattelettelser tager sig ud, hvis balancereglen kræves overholdt. Hvis den strukturelle budgetsaldo i pct. af BNP ikke må komme under -0,5 pct., så viser ovenstående analyse, at det lægger nogle store begrænsninger på de offentlige finanser fra 2026 og fremefter, jf. figur 6. Hvis balancereglen kræves opfyldt, så lægger det store begrænsninger på de offentlige finanser fra 2026 DANSK ERHVERV 7

8 At balancereglen bliver indført, som en ufravigelig betingelse i vores analyse, betyder naturligvis, at underskuddet på den strukturelle budgetsaldo i pct. af BNP komme til at ligge permanent på 0,5 pct. fra og med 2026, samtidig med at skattelettelserne bliver af et mindre omfang end i det foregående scenarie. Dette betyder, at de positive effekter af skattelettelserne bliver mindre, hvorfor kravet til produktivitetsstigninger i den offentlige sektor bliver en smule større, idet stigningen skal være på 9,9 pct. frem mod 2026, jf. figur 7. Implementeringen af balancereglen medfører færre skattelettelser og derfor et øget krav om produktivitetsstigninger Figur 7 Krav til ekstra produktivitetsstigninger i den offentlige sektor 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% ,5 pct.-målsætning nås alene ved offentlige produktivitetsstigninger 26,5 pct.-målsætning nås ved offentlige produktivitetsstigninger & skattelettelser 26,5 pct.-målsætning & balanceregel nås ved offentlige produktivitetsstigninger og skattelettelser For at kunne imødekomme kravet fra budgetbalancereglen, så må bundskattesatsen løbende tilpasse sig, hvilket giver et noget mere ujævnt forløb end den ovenfor meget ligefremme regel med en gradvis nedsættelse af bundskattesatsen over nogle år og derefter en fastholdelse på det nye niveau, jf. figur 8. Konsekvensen af bevægelserne i bundskattesatsen er naturligvis, at også skattetrykket vil komme til at variere op og ned over tid. Bundskattesatsen kommer til at variere for at sikre opfyldelse af balancereglen DANSK ERHVERV 8

9 Figur 8 Bundskattesatsen i forskellige scenarier, ,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% DREAM-modellens grundforløb DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigninger + Skattelettelser 2,0% DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigninger + Skattelettelser + Balanceregel 0,0% DREAM analysen af scenariet med balanceregel, produktivitetsstigninger og skattelettelser viser, at forløbet af den offentlige sektors størrelse målt i BNP-andele ikke adskiller sig væsentligt fra forløbet uden den snærende budgetbalanceregel pålagt, jf. figur 9. Dette var naturligvis heller ikke at vente, idet udgangspunktet for disse to DREAM-analyser har været betingelsen om, at de offentlige forbrugsudgifter på langt sigt kommer til at udgøre omkring 26,5 pct. af den samlede danske økonomi. Målsætningen på de 26,5 pct. på lang sigt holder naturligvis også med balancereglen Figur 9 Den offentlige sektors andel af BNP i DREAM-fremskrivning, ,0% 30,0% 29,0% 28,0% 27,0% 26,0% 25,0% DREAM-modellens grundforløb 24,0% DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigninger + Skattelettelser DREAM-modellens grundforløb + Produktivitetsstigninger + Skattelettelser + Balanceregel 23,0% Effekterne på de væsentligste makroøkonomiske størrelser Udover de ovenfor angivne resultater for effekterne af en mindre og mere effektiv offentlig sektor, så indeholder DREAMs fremskrivning desuden følgende væsentlige resultater om modellens strukturelle makroøkonomiske variable DANSK ERHVERV 9

10 I scenariet, hvor målsætningen om et mindre offentligt forbrug søges opnået alene ved produktivitetsstigninger i den offentlige sektor, vil den samlede økonomiske aktivitet målt ved BNP være vokset med 2,6 pct. i faste priser i 2050 i forhold til udgangspunktet i DREAMs grundforløb. Tilsvarende vil BNP være vokset med 3,8 pct. i faste priser i 2050 i forhold til udgangspunktet i DREAMs grundforløb, når produktivitetsstigningerne kombineres med skattelettelser, mens en opfyldelse af budgetlovens balancekrav vil dæmpe aktiviteten en anelse, men dog ikke mere end, at BNP vil være vokset med 3,6 pct. i faste priser i 2050 i forhold til udgangspunktet i DREAMs grundforløb. Det private forbrug vil i de to scenarier vokse med produktivitetsstigninger og skattelettelser med omkring 5 pct. i faste priser i 2050 i forhold til udgangspunktet i DREAMs grundforløb. Det offentlige forbrug vil i alle scenarierne være faldet en anelse med 1,6 pct. i faste priser i 2050 i forhold til udgangspunktet i DREAMs grundforløb, hvor det kollektive offentlige forbrug stiger med godt 3,5 pct. over hele linjen, mens det individuelle offentlige forbrug falder med små 3,5 pct. i faste priser i 2050 i forhold til udgangspunktet i DREAMs grundforløb. Den private beskæftigelse vil stige med 3,7 pct. i scenariet med kun produktivitetsstigninger, mens den offentlige beskæftigelse vil falde med 8,9 pct. Begge i forhold til udgangspunktet i DREAMs grundforløb. I de to scenarier med produktivitetsstigninger og skattelettelser vil den private beskæftigelse stige med 3,2 pct., mens den offentlige beskæftigelse vil falde med godt 7,6 pct. Begge i forhold til udgangspunktet i DREAMs grundforløb. Arbejdsløsheden er i alle scenarier uændret i forhold til DREAMs grundforløb. DANSK ERHVERV 10

11 OM DENNE UDGAVE En mindre og mere effektiv offentlig sektor er trettende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 9. maj OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Michael H.J. Stæhr på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i DREAM = Danish Rational Economic Agents Model. DREAM-gruppen er en uafhængig institution, der har som hovedformål at foretage langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi. Da DREAM-modellen er en langsigtet strukturmodel bør fortolkningen af modellens resultater fokusere på de langsigtede udviklinger. Læs evt. mere på DANSK ERHVERV 11

12 ii Dette betyder, at der i DREAM modellen er en underliggende antagelse om, at serviceniveauet følger med den almindelige velstandsstigning i økonomien, se iii Produktivitetskommissionen (2013): Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor. Analyserapport 3. iv Produktivitetskommissionen (2013): Faktaark om effektiviseringspotentialet i den offentlige sektor. Analyserapport 3, 9. september v Faldet i produktiviteten i starten af forløbet er en ren teknikalitet, der skyldes måden, hvorpå tilpasningen i den offentlige sektors andel af BNP modelleres i disse DREAM-kørsler. vi Året 2026 er netop valgt som året, hvor tilpasningen i produktiviteten er på plads, fordi DREAM fremskrivningen netop viser, at Danmark igen vil begynde at bryde budgetlovens balanceregel på dette tidspunkt. Det vil heller ikke være realistisk at fortsætte med øgede skattelettelser udover 2026, når balancereglen er brudt. DANSK ERHVERV 12

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Lastbilerne viser væksten!

Lastbilerne viser væksten! Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang

Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Sådan kan det danske skattetryk sænkes til svensk niveau på 7 år

Sådan kan det danske skattetryk sænkes til svensk niveau på 7 år Sådan kan det danske skattetryk sænkes til svensk niveau på 7 år AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER BREINBJERG, STUD POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning

Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. RESUMÉ Danmark fremhæves til tider som et godt land at drive

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Danskerne vil ha velfærdsteknologi

Danskerne vil ha velfærdsteknologi Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser

ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Olieprisen er faldet kraftigt siden 2014, hvilket for en familie med bil frigiver

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Befolkningen efterlyser reformer

Befolkningen efterlyser reformer Befolkningen efterlyser reformer AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er behov for reformer af dansk økonomi pga. offentligt

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet

ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver

Læs mere

Illegal handel er meget udbredt

Illegal handel er meget udbredt Illegal handel er meget udbredt AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ I Danmark eksisterer der et betydeligt salg af

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

Vækst: Sverige-Danmark 1-0

Vækst: Sverige-Danmark 1-0 Vækst: - 1-0 AF SØREN FRIIS LARSEN, ANALYSECHEF, CAND.SCIENT.POL OG SUNE VEDEL KOK, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER RESUME Engang blev kaldt for nordens fattiggård, men nu har den svenske velstand overhalet

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Kraftig stigning i befolkningens levealder

Kraftig stigning i befolkningens levealder Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

E-grænsehandel koster dyrt

E-grænsehandel koster dyrt E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt

Læs mere