Beliggenhed og afgrænsning Løvenholmskovene udgør et bredt sammenhængende bælte af skovområder fra Tårup Skov i vest til Fuglsø Mose i øst.

Transkript

1 Karakterområde 12 Løvenholmskovene Nyligt skovet bøgetræ i Tårup Skov. Beliggenhed og afgrænsning Løvenholmskovene udgør et bredt sammenhængende bælte af skovområder fra Tårup Skov i vest til Fuglsø Mose i øst. Mod vest afgrænses området af Allingåbro og Auning stationsbymiljøer, mod nord af Hevring Ådal landbrugslandskab og Stenvad hede- og moselandskab, mod øst af Ramten hede- og moselandskab og mod syd af kommunegrænsen til Syddjurs Kommune. Landskabskarakteren Det store sammenhængende skovområde er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i storlandbrugets tid dvs. i perioden mellem middelalderens afslutning og udskiftningen, hvor de oprindelige herregårdsskove er blevet anlagt. Siden er skovområdet blevet udvidet.

2 Karakterområde 12 Løvenholmskovene. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug Herregården Løvenholm 2. Det udparcellerede Husmandskolonien Georgsminde landskab 3. Skov Auning Skov Tårup Skov Eldrup Skov Løvenholm Østerskov Løvenholm Skov Troldkrat Nielstrup Skov 4. Købstad 5. Landsby 6. Kystanlæg 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg 11. Energianlæg 12. Infrastruktur Den gamle Randers-Grenaa hovedlandevej

3 Naturgrundlaget Karakterområde 11 Hevring Ådal landbrugslandskab omfatter disse naturgeografiske områder: Område 18 Tårup Skov morænelandskab Område 22 Løvenholm morænelandskab Område 23 Georgsminde issø Område 24 Ramten dødislandskab Landskabsdannelsen (geomorfologi) Tårup Skov morænelandskab er overalt yngre moræneaflejringer. Midt gennem området, i øst-vestlig retning, strækker sig et system af randmorænebakker. Løvenholm morænelandskab er præget af yngre moræneaflejringer. Karakteristisk for området er mosedragene der strækker sig fra fra Brunmose i sydvest over Sømose til Fuglsø Mose og Horsmose mod nordøst. Moserne ligger alle på hovedvandskellet. Georgsminde issø er fremkommet i en lavning i morænelandskabet, hvor smeltevand gennem en periode har afsat ler og ikke mindst sandede aflejringer. På et tidspunkt er den isrand eller dødis, som har holdt vandet tilbage, smeltet. Smeltevandet fra issøen har eroderet en sydgående kløft hvor Troldbæk og Nimtofte Å nu løber med forbindelse til Kolindsund. For Ramten dødislandskab gælder, at dødislandskaber fremkommer, hvor gletscheren efterlader isklumper i landskabet ved afsmeltning og tilbagetrækning. Når isklumperne efterfølgende smelter efterlader de afløbsløse huller og fordybninger i landskabet såkaldte dødishuller og ofte vil disse senere blive til søer eller moser, som man ser det i Ramten dødislandskab. Vest for tvillingsøerne Ramten Sø og Dystrup Sø ligger et karakteristisk dødislandsklab præget af små bakker, små smeltevandsdale, kløfter, eksisterende og udtørrede småsøer og afløbsløse huller. De karakteristiske dødiselementer finder man også om end i mindre grad andre steder i området bl.a. på Ulstrup Hede og omkring Ramten Skov. Terrænet Tårup Skov morænelandskab har karakter af et jævnt stigende terræn, mens den centrale del er præget af randmorænens stejle skrænter og uroligt kuperede landskab med hældninger på 6 12 grader. Løvenholm morænelandskab er et fladt til bølgende landskab med områder med dødisrelief både i den østlige (Stenvad Hede) og den vestlige del (Brunmose) og er generelt præget af mange små og større moseområder med ferskvandstørv. Moræneplateauet ligger i kote 40. Georgsminde issø er fladt og desuden lavtliggende (kote 22 25) for området. Terrænet i Ramten dødislandskab er småbakket men mindre flader forekommer også i dødislandskabet. Både øst og vest for Ramten og Dystrup søerne findes langstrakte bakkepartier med hældninger på 6 12 grader og over 12 grader. Omkring Store Kvisthus ligger en isoleret krum bakke med karakter af randmoræne og hældninger på 6 12 grader. Vandløb og søer For det udstrakte Løvenholm morænelandskab gælder, at der er en del vandløb i området og i den østlige del har de fleste forbindelse til Hevring Å. Det gælder således Gjesing Bæk og Vrangbæk samt forskellige tilløb til Hevring Å fra området omkring Dyndmose og Tustrup Hede. Området er desuden præget af mange afvandingskanaler og grøfter i skovene. I Eldrup Skov, i Tårup Skov morænelandskab, findes et par mindre søer inde i skoven. Georgsminde issø er præget af et netværk af afvandingskanaler. I Ramten dødislandskab har Nimtofte Å har sit udspring i Ramten Sø og i den nordvestlige del af området går et lille vandløb med udspring i Dystrup Mose og forbindelse til Ørum Å mod øst. Foruden de to større søer Ramten Sø og Dystrup Sø er området præget af mange småsøer typisk i forbindelse med moseområderne (Huldremose, Dystrup Mose, Hummelmose, Hulemose, Møgelmose).

4 De mange stednavne med mose taler sit eget tydelige sprog om moseområdernes udbredelse i Ramten dødislandskab. Sumpet område i Brunmose. Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur Området er et stort sammenhængende skovområde bestående af større og mindre, ældre og nyere skove. Omkring Georgsminde findes en del levende hegn og omkring Løvenholm gods flere markante alléer. Dyrkningsform Bortset fra mindre landbrugsarealer omkring Løvenholm og Georgsminde er området tilplantet med skov. Bebyggelsesstruktur Området er meget sparsomt bebygget. I den vestlige ende ligger herregården Løvenholm og i den østlige ende husmandskolonien Georgsminde og mod nordøst den spredte gårdbebyggelse Fjerupminde. Der er ingen landsbyer i området. Løvenholm, der oprindelig hed Gjesingholm, var før reformationen i kirkens eje, men blev ved Reformationen en del af krongodset. Hovedgården, der er en fin renæssancebygning, er opført over flere omgange. Den ældste del (østfløjen) er opført i slutningen af 1500-tallet, mens sydfløjen stammer fra 1640 erne. Hovedbygningen ligger på en kunstig opbygget holm, mens avlsbygningerne har ligget nord for hovedbygningen. Af ladegårdens avlsbygninger er kun den østre sidelænge bevaret. I 1600-tallet var der en del studeopdræt på Løvenholm.

5 De udbredte mose- og skovområder, der udgør Løvenholms jorder, er gennemgående ret ringe. Den mindre hovedgård (ladegård) Sorvad nord for Løvenholm var en årrække en del af Løvenholm gods, men blev siden solgt fra og for størsteparten udstykket til husmandsbrug. Løvenholms skovareal, der er på lidt under 3000 ha, rummer en mangfoldighed af skovhistoriske spor, blandt andet skovridderbolig og skovarbejderhuse, anlæg med tilknytning til tørveproduktionen, anlæg med tilknytning til skovdriften, gamle agersystemer (Tårup Skov) og naturligvis kilometervis af fredskovdiger. Løvenholms fine hovedbygning omgivet af voldgrave. Husmandskolonien Georgsminde blev til i da man udstykkede 23 husmandsbrug på jordene fra afbyggergården Georgsminde (Løvenholm). Alle husmandsstederne ligger omkring en rektangulær vej (Skovbrynet) som er anlagt samtidig med bebyggelsen. Strukturen er velbevaret, men bygningerne er stort set alle meget ombyggede. Det fælles frysehus lille bygning findes endnu. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Løvenholm herregårdslandskab (bygningerne og området omkring bygningerne) udgør en kulturhistorisk helhed. Det gælder også for husmandskolonien Georgsminde på grund af den meget velbevarede struktur. Tekniske anlæg Der er ingen tekniske anlæg i området. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Det store sammenhængende skovområde udgør et særligt karaktergivende landskabselement.

6 Oplevelsesrige delområder og delelementer Området omkring Løvenholm hovedgård og Georgsminde er oplevelsesrige delområder, mens skovene som sådan giver mulighed for allehånde skovrelaterede oplevelser. Den gamle Randers-Grenaa hovedlandevej går gennem Løvenholmskovene og er på flere længere stræk bevaret som offentligt tilgængelige skoveveje. System af hulveje som alle stammer fra den gamle Randers-Grenaa hovedlandevejs forløb gennem Løvenholmskoven. Påvirkning fra tekniske anlæg, byudvikling eller andre landskabselementer Der er ingen påvirkning fra tekniske anlæg m.v. bortset fra hovedlandevejen mellem Randers og Grenaa der kan opleves som noget støjende i de ellers fredfyldte skovområder.