Skårup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 28

Transkript

1 Skårup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 28

2 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Middelskala jordbrugslandskab med lukkede til transparent afgrænsede landskabsrum. Konstrasterende delområde, med bakket terræn, husmandssteder, og hyppig bevoksning der skaber et småskala landskab. Udsigt fra kystvejen over Skrårupøre Sund til Thurø, som betinger visuelle oplevelsesmuligheder i området. Nøglekarakter Spredtliggende mindre skovområder med markante skovbryn og hegn/bevoksede diger danner et rumligt transparent til lukket middelskala jordbrugslandskab, som er stedvist tæt bebygget med middelstore gårde, husmandssteder og huse især langs vejene. Beliggenhed og afgrænsning Skårup Moræneflade dækker et område på omkring 38 km 2, der strækker sig fra Svendborg i vest til Vejstrup Ådal i øst. Imod syd afgrænses karakterområdet af Skårupøre Sund mens de imod nord strækker sig til og med Sortemose syd for Gudbjerg Skov. Landskabstype Moræneflade/Dyrket/Klasse 3 Naturgrundlag Bogstavkode: Aga (Morænelandskab fra sidste istid, moræneler, bølget) Geomorfologi Skårup Moræneflade er en del af en større sammenhængende moræneflade, der ligger langs kysten ud mod det Sydfynske øhav. Morænefladen strækker sig fra Syltemade Ådal i vest til Vejstrup Ådal i øst. 2

3 Jordtype Jordbunden udgøres af moræneler, som dækker langt størstedelen af områdets samlede areal. Den eneste markante afvigelse i jordtype findes i områdets nordøstlige del i form af et omkring 3 km 2 stort område med ferskvandstørv. Dette område findes i forbindelse med Sortemose, der nu er drænet og opdyrket. Terræn Terrænet i karakterområdet er primært bølget. I områdets vestlige del nær Svendborg, hvor karakterområdet grænser op til randmorænestrøget Dongs Bakker, forekommer lokalt områder med mere bakket terræn. I den sydlige del ned mod kysten findes et jævnt fald i terræn på omkring 40 højdemeter. Dette fald i terræn sker over en afstand på omkring 1-2 km, størst nær Vejstrup Ådal i øst. Kystskråningen gennemskæres af erosionsdale, som går vinkelret på kyststrækningen. De to mest markante erosionsdale ligger henholdsvis vest for Hallingskovhuse og nord for Skårupøre. Kompleksitet Området fremstår generelt homogent mht. de naturgeografiske forhold. Hydrologi I områdets nordlige del ligger to større lavbundsområder der forbindes af Vejstrup Å. Det nordligste og største af disse lavbundsområder er Sortemose på omkring 3 km 2. Sortemose er drænet og opdyrket. Syd for Sortemose ligger Lundemose, hvor der tidligere har fundet kraftig tørvegravning sted. Idag er Lundemose groet til med træer og buske. Vejstrup Å, som har sit udspring omkring 2 km vest for Sortemose, løber igennem de to lavbundsområder og fortsætter ad Vejstrup Ådal til kysten. Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Arealanvendelsen i området domineres af jord i omdrift. Der er primært tale om planteavl af moderat intensitet, hvilket afspejles i størrelsen af markfelter og gårde. Karakterområdets bynære beliggenhed i forhold til Svendborg betinger at der lokalt i området, især i tilknytning til mindre landsbyer og husmandsbebyggelser, findes mere hobbypræget drift. I den sydlige del af karakterområdet nær overkanten af skråningen ned mod kysten findes en række mindre frugtplantager og enkelte nyetablerede granplantager. Bevoksningsstruktur Mindre skovområder, på omkring ha, af varierende form findes spredt i området. Skovområderne og dermed Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af spredtliggende mindre skovområder med markante skovbryn samt hegn/bevoksede diger af varierende tæthed. Langs vejene fremstår hegnene som tætte hæklignende beplantninger der stedvist er tunneldannende. Karakteristisk for området er endvidere de middelstore markfelter i det bølgede terræn hvor middelstore gårde og husmandssteder ligger spredt primært i tilknytning til vejene. De karaktergivende elementer skaber tilsammen rumligt transparente og stedvist lukkede landskabsrum i et middelskala landskab. Karakteren fremstår let sammensat pga. variationen mellem åbne, enkle landskabsrum og tættere bebyggede områder. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. Nærheden til kysten i områdets sydlige del opleves dels gennem udsigter fra overkanten af kystskråningen dels markant fra kystvejen mellem Svendborg og Åbyskov, som løber tæt ved og parallelt med kystlinien. Den visuelle oplevelsesværdi, som knytter sig til kystvejen, understreges af markante skovbryn, enkelte strandengsområder samt en mængde små bådebroer der vidner om stor aktivitet på vandet. Vest for Svendborg ligger to husmandsbebyggelser, i dag med nytilkomne huse, som et kontrasterende delområde. Her skaber de karaktergivende landskabselementer, som er det bakkede terræn, den hyppige bevoksning og de tætliggende husmandssteder et småskala landskab med lukkede landskabsrum. De karaktergivende landskabselementer fremstår i vedligeholdelsesmæssig god tilstand. Intaktheden af landskabskarakteren er noget påvirket af nytilkommen bebyggelse, plantager og anden nyere bevoksning i sær på kystskråningen. Landskabskarakteren forstyrres kun lokalt af tekniske anlæg som højspændingsledninger, vindmøller og et mindre industriområde vest for Svendborg. skovbrynene domineres af løv. De dyrkede marker opdeles og afgrænses af bevoksede diger og hegn bestående af en bred vifte af løvfældende arter. Bevoksningen er primært tæt og sammenhængende dog med områder med mere transparent fremtoning. Langs en stor del af vejene findes sammenhængende klippede hæklignende hegn, som stedvist er tunneldannende. 3

4 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Bebyggelsesmønster Spredt i området, uden overordnet mønster, ligger landsbyerne Skårup, Øster Åby, Brudager, Åbyskov og Holmdrup. Den centrale del af karakterområdet præges af Skårup og Øster Åby, der tilnærmelsesvist er vokset sammen samt af Holmdrup, der består af en række af gårde og enkelte huse langs et nord-/sydgående vejforløb vest for Skårup. Åbyskov, som ligger ved kysten, består i dag primært af nyere beboelseshuse. Imod vest afgrænses karakterområdet af beboelsesområder samt et industriområde i udkanten af Svendborg by. Bebyggelsen i det åbne land domineres af spredtliggende middelstore gårde, primært placeret i tilknytning til vejene. I den sydlige del af karakterområdet og nær kysten, der udgør de yderste dele af ejerlavene til landsbyerne Skårup og Øster Åby samt Svendborg, findes en højere andel af husmandssteder. Herunder de to husmandsbebyggelser Holmdrup Huse og Hallingskov Huse, der er mindre husmandsbebyggelser, i dag også med nyere huse, der ligger vest for Svendborg. En del af bebyggelsen i området bærer præg af kun at fungere som beboelse uden tilknytning til landbruget. Kyststrækningen omkring Skårupøre og Åbyskov domineres af huse der er opført i tiden efter 1930 og fungerer stedvist rekreativt med ishus, campingplads og kajakudlejning. Årstallet for opførelse af bebyggelsen er vurderet på baggrund af historisk kortmateriale fra netop 1930, hvor bebyggelsen ikke er gengivet. Indenfor karakterområdets grænser ligger to mindre hovedgårde. Ved karakterområdets nordvestlige grænse ligger Hovedgården Klingstrup på overkanten af Vejstrup Ådal. Områdets anden hovedgård, som er Bjørnemosegård ligger i områdets sydvestlige hjørne ved Skårupøre Sund. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Fra kystvejen ses avlsbygningerne til Bjørnemose i sort og hvidmalet bindingsværk og i flere stokværk. På den anden side af vejen afgrænses udsynet og jordtilliggendet til hovedgården af et markant løvskovsbryn omkring Hallingskov, som afgrænses af et markant stendige. Omkring Klingstrup vidner jorden til hovedgården med større åbne markfelter og en meget kort lindeallé om at der er tale om et hovedgårdslandskab. Dette er dog ikke markant og hovedgården kan ikke erkendes fra vejen. Herudover indeholder området ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. Udskiftningsmønstre og historisk betingede bebyggelsesstrukturer er ikke længere tydeligt erkendbare i området. Tekniske anlæg Området er kun lokalt påvirket af tekniske anlæg. To højspændingsledninger gennemskærer området i henholdsvis den nordlige del henholdsvis den sydvestlige del. Herudover findes tre vindmøller på markerne syd for Klingstrup. Ved kysten ligger et rensningsanlæg, hvor bygningsmassen ses tydeligt fra vejen. Industriområdet vest for Svendborg ligger uden afskærmning til det omkringliggende landskab. Det er dog kun lokalt i umiddelbar nærhed af dette område at det har forstyrrende virkning på landskabskarakteren. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. Hovedgårdenes anlæggelse går dog tilbage til 1600-tallet. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende i området er især de markante skovbryn, de hyppigt forekommende bevoksede diger og hegn i markskel og langs vejene samt de dyrkede marker i bølget terræn med megen og ofte tæt bebyggelse i form af middelstore gårde og husmandssteder. Det er karakteristisk at skovområderne danner overordnede markante rumlige afgrænsninger, mens hegnene af varierende tæthed danner transparente til stedvist lukkede rum. De tætte hegnslignende bevoksninger langs vejene understreger den stedvist lukkede karakter. Bevoksningsstrukturen og den hyppige bebyggelse i området skaber et middelskala landskab, der fremstår lettere sammensat pga. variationen mellem åbent land med enkle landskabsrum og tættere bebyggede områder. Området er visuelt middelroligt og lydmæssigt afdæmpet. Den nordlige del af karakterområdet præges af lavbundsområdet Lundemose samt et mere ekstensivt præg nær Brudager. Lundemose, der ligger syd for Brudager fremstår i dag som bevokset og understreger det mere ekstensive præg nær Brudager. Området omkring husmandsbebyggelserne Hallingskov Huse og Holmdrup Huse vest for Svendborg fremstår kontrasterende. Terrænet er her meget bakket, bebyggelsen domineres af husmandssteder og huse og beplantningen er hyppigere og mere tæt. Disse forhold betinger tilsammen et småskala landskab med lukkede rum. Kystvejen fra Svendborg til Åbyskov løber tæt ved og 4

5 parallelt med kyststækningen. Der er således udsigt over Skårupøresund til Thurø langs hele dens udstrækning. De visuelle oplevelsesmuligheder, som disse udsigtsforhold betinger, understreges af markante skovbryn, enkelte strandengsarealer og en stor mængde af småbroer, der vidner om fritidsfiskeri og livlig aktivitet på vandet. Fra store dele af vejene, som løber langs overkanten af skråningen ned mod kysten og på tværs af denne ned til kysten, findes udsigt over Skårupøre Sund til Thurø og Langeland. Disse udsigtsfelter begrænses stedvist af mindre skovområder, som er kommet til siden 1930 i tilknytning til de erosionsdale, som gennemskærer kystskråningen. Trods forekomst af enkelte tekniske anlæg fremstår området forholdsvist uforstyrret af disse. Skovområderne begrænser indsigtsmulighederne til de områder der påvirkes af de tekniske anlæg. De karaktergivende elementer fremstår generelt i god vedligeholdelsesmæssig tilstand, mens intaktheden af landskabskarakteren er noget påvirket gennem nytilkommen bebyggelse, større markfelter samt nytilkommen bevoksning på kystskråningen. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner Funktionsmæssigt er landskabskarakteren betinget af landbrugsdriften i området. Helt nær kysten knytter karakteren sig imidlertid ikke til jordbrugslandskabet men derimod til kystvejens funktion beboelsesområde med huse fra starten af 1900-tallet samt dens rekreative funktion med små bådebroer, ishus og campingpladser samt kystnær skov og enkelte strandengsarealer. Udviklingstendenser Karakterområdet ligger nær Svendborg. Den udvikling, som kan forventes som følge af områdets bynære beliggenhed afspejles i udpegningerne i Regionplan forslag 2005, som er listet op nedenfor: øget bebyggelsestæthed og mere bynær skov. I den sydlige del af karakterområdet ved overkanten af kystskråningen ned mod Skårupøre Sund findes en række nyetablerede granplantager. Disse vil med tiden vokse op og skærme for udsigten over Sundet. Kommende byzone Regionplanforslag 2005 Mindre område ved den nordvestlige byrand af Svendborg er udlagt til fremtidig byzone. Lokalplanlagt byzone Regionplanforslag 2005 Langs stort set hele byranden af Svendborg, som grænser op til karakterområdet findes lokalplanlagte byzoneområder, hvor etablering af nye beboelsesejendomme er i gang. Ligeledes ligger der langs nordkanten af Skårup og Øster Åby områder, hvor de samme forhold gør sig gældende. Spredt langs kysten ligger mindre områder, som ligeledes er lokalplanlagt. Skovrejsningsområde Regionplanforslag 2005 Hele den centrale del af karakterområdet fra og med Klingstrups jorde i nord mod syd vest om Skårup til lige under overkanten af kystskråningen ud mod Skårupøre Sund i syd. Skovrejsning uønsket Regionplanforslag 2005 Sortemose samt et ca. 0,5 km bred zone omkring Brudager, i den nordlige del af karakterområdet. Endvidere et område vest for Svendborg til omlægning af vejforløbet. Landskabskvalitetsvurdering Skårup Moræneflade Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele området De karaktergivende landskabselementer og de rumlige visuelle forhold, som deres indbyrdes placering i landskabet betinger, fremstår tydelige i hele karakterområdet. Dette er vurderet på de nøglekarakteristika, som er beskrevet ovenfor i form af de markante skovbryn, transparente til tætte hegn og de middelstore gårde og husmandssteder der ligger primært i tilknytning til vejene der skaber et middelskala jordbrugslandskab som er transparent til lukket afgrænset. Landskabskarakterens intakthed er noget forstyrret af nytilkomne gårde, plantager og bevoksninger primært i erosionsdalene ned mod kysten. Landsbyerne i området er vokset markant med undtagelse af Brudager, der overordnet set, stadig har sin oprindelige form. Samlet vurderes hele karakterområdet, med undtagelse af den kontrasterende del vest for Svendborg, som karakteristisk. Kontrasterende Hallingskov Huse og Holmdrup Huse vest for Svendborg Denne del af karakterområdet fremstår, som beskrevet 5

6 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE ovenfor med meget bakket terrænet, bebyggelse domineret af husmandssteder og huse og hyppig og mere tæt beplantning, hvilket tilsammen betinger et småskala landskab med lukkede rum. Disse forhold får tilsammen området til at fremstå kontrasterende. Vurdering af visuelle oplevelsesmuligheder Visuelle oplevelsesmuligheder Kystskråningen ned mod Skårupøre Sund samt kystvejen mellem Svendborg og Åbyskov Kystvejen fra Svendborg til Åbyskov løber tæt ved og parallelt med kyststækningen. Der er således udsigt over Skårupøresund til Thurø langs hele dens udstrækning. De visuelle oplevelsesmuligheder, som disse udsigtsforhold betinger, understreges af markante skovbryn, enkelte strandengsarealer og en stor mængde af småbroer, der vidner om fritidsfiskeri og livlig aktivitet på vandet. Hovedgården Bjørnemose i karakterområdets sydvestlige hjørne supplerer områdets visuelle oplevelsesmuligheder med dens markante avlsbygninger i sort/hvid bindingsværk. Nærheden til kysten i områdets sydlige del opleves endvidere via hyppige udsigter fra vejstrækningen, som løber langs overkanten af kystskråningen og vinkelret på denne ned mod kysten. Disse udsigter får området med visuelle oplevelsesmuligheder, som betinges af nærheden til vandet, til at strække sig op ad kystskråningen til overkanten af denne. Sårbarhed Karakteren i området er, som beskrevet ovenfor, bl.a. betinget af de markante skovbryn, som skaber velafgrænsede landskabsrum. Yderligere skovrejsning vil kunne sløre disse markante skovbryn og velafgrænsede rum, hvilket vil svække karakteren i området. Ved yderligere skovrejsning vil det derfor være vigtigt at friholde eksisterende skovbryn og de mest markante af de landskabsrum, som disse betinger. Skovrejsning vil med den rette lokalisering af ny skov kunne bruges til at styrke de stedvist mindre markante landskabsrum, som findes i området. Langs overkanten af kystskråningen ned mod Skårupøre Sund etableres nogle steder nye granplantager. Sådanne nye beplantninger vil sløre udsigten over Sundet og dermed begrænse de visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til området. Udvidelsen af Svendborg by påvirker den sydvestlige del af karakterområdet. Landskabskarakteren indeholder dog landskabselementer, der giver mulighed for at afskærme byranden fra den øvrige del af karakterområdet. Det vil imidlertid være vigtigt for den landskabelige oplevelse af byerne Svendborg og Skårup ikke vokser sammen. Dels for at bevare indtrykket af den oprindelige placering af landsbyerne i landskabet dels af den grund at den del af karakterområdet, som ligger imellem de to byer netop indeholder markante skovbryn og velafgrænsede landskabsrum. Vurdering af tilstand Middel tilstand Hele karakterområdet De karaktergivende landskabselementer som skovbryn, hegn, gårde og husmandssteder fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Intaktheden er derimod, som tidligere beskrevet, forstyrret af nytilkomne gårde og huse spredt i området og især i tilknytning til landsbyerne Skårup, Øster Åby og Åbyskov. Spredt i området findes enkelte tekniske anlæg, som forstyrrer landskabskarakteren. Områdets lukkede karakter, som betinges af skovområderne, betinger imidlertid at disse forstyrrelser begrænser sig til at være lokalt omkring højspændingsledninger, vindmøller og byranden ved Svendborg. Samlet vurderes tilstanden som middel. Registreringspunkt: X: Y: Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: BMT, MNS 6

7 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Vurdering af karakterstyrke Kværndrup Ellerup Hesselager Ny Hesselager Gudbjerg Gudme Lundeborg Brudager Oure Vejstrup Øster Åby Tved Skårup Sørup Åbyskov Svendborg Egense Skovsbo Vindeby Thurø By Thurø Rantzausminde Troense Eghavn Gammel Nyby Bregninge 0 2,5 5 kilometer Strammelse Tåsinge Landet Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 7

8 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Kværndrup Ellerup Hesselager Ny Hesselager Gudbjerg Gudme Lundeborg Brudager Oure Vejstrup Øster Åby Tved Skårup Sørup Åbyskov Svendborg Egense Skovsbo Vindeby Thurø By Thurø Rantzausminde Troense Eghavn Gammel Nyby Bregninge 0 2,5 5 kilometer Strammelse Tåsinge Landet Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 8

9 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Vurdering af tilstand Kværndrup Ellerup Hesselager Ny Hesselager Gudbjerg Gudme Lundeborg Brudager Oure Vejstrup Øster Åby Tved Skårup Sørup Åbyskov Svendborg Egense Skovsbo Vindeby Thurø By Thurø Rantzausminde Troense Eghavn Gammel Nyby Bregninge 0 2,5 5 kilometer Strammelse Tåsinge Landet God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 9

10 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Vurdering af sårbarhed Kværndrup Ellerup Hesselager Ny Hesselager Gudbjerg Gudme Lundeborg Brudager Oure Vejstrup Øster Åby Tved Skårup Sørup Åbyskov Svendborg Egense Skovsbo Vindeby Thurø By Thurø Rantzausminde Troense Eghavn Gammel Nyby Bregninge 0 2,5 5 kilometer Strammelse Tåsinge Landet Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD