Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien"

Transkript

1 Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien - er festivalen klar til den konkurrence og de krav oplevelsesøkonomien medfører? Modul 1 og 2 juni 2007 RUC - Virksomhedsstudier Jonas Ais Andersen, Rasmus Forstberg Nielsen, Mikkel Holme, Jens Petersen og Esben Nordman Bie Vejleder Jens Friis Jensen

2 Kapitel 1 Indledning Problemfelt Problemformulering Operationalisering af problemformulering...7 Kapitel 2 - Metode Projektdesign Faglige dimensioner Videnskabsteori Kritisk realisme Hermeneutik Videnskabsteoretisk anvendelse i projektet Empirivalg Interview Udførelse af interview Interview I med Roskilde Festivalen Interview II med Roskilde Festivalen Interview III med Gaffa Interview IV med Roskilde Festivalen teorivalg/kritik Teori om corporate branding Interessentteori Marketingteori Den oplevelsesøkonomiske teori Afgrænsning Pålidelighed og gyldighed Gyldighed Pålidelighed...28 Kapitel 3 - Roskilde Festivalen Roskilde Festivalen anno Roskilde Festivalens musikalske side Events på Roskilde Festivalen ud over Musikken Organisationen bag festivalen Roskilde Festivalens succes...36 Kapitel 4 Roskilde Festivalens branding og interessenter Roskilde Festivalens brand Fra product branding til corporate branding Corporate branding Branding af non-profit organisationer Problemer for non-profit organisationer Opsummering Interessenter Interessentteori Roskilde Festivalens interessenter Interessenternes rolle for festivalen Roskilde Festivalens inddragelse af interessenter Roskilde Festivalens mål Primære og sekundære interessenter

3 4.4.3 Roskilde Festivalens strategier Opsummering...62 Kapitel 5 - Roskilde Festivalens marketing Marketingteori overfor corporate brandingteori Transaktionsorienteret marketing versus relationsorienteret marketing Segmentering og positionering Segmentering Segmenteringsvariable Målrettet segmentering Positionering Opsummering Forbrugsvaner Forbrugerens beslutningsproces Forbrugeren som medproducent Opsummering Innovation og produktudvikling på Roskilde Festivalen Typer af innovationer Roskilde Festivalen Radikale tiltag på Festivalen Inkrementelle tiltag på festivalen Markedsinnovationer Festivalens inddragelse af kunderne i innovations- og udviklingsprocesser Opsummering Roskilde Festivalens markedsføring Delkonklusion på første fokusområde...90 Kapitel 6 - Oplevelsesøkonomi Definition af oplevelsesøkonomi Oplevelsers bestanddele Oplevelses typer Kunden Efterspørgsel efter oplevelser Kundens deltagelse, absorbering og engagement Andre kunder Behov for socialt følgeskab og samhørighed Oplevelser og mund-til-mund -overlevering Paradokset omkring ønsket om mange kunder Personalet Gensidig afhængighed og kontrol Den gensidige afhængighed Kontrol Giv kunderne øget ansvar Oplevelsesrummet Oplevelsesrummet og aktørerne Design af oplevelser Massetilpasning Tilpasningsformer Det sidste økonomiske stadie Image/Brand Man er hvad man tager penge for

4 6.12 Oplevelsesøkonomi vs. Branding og marketing Oplevelsesbegrebet og oplevelsestyper Kunder Medarbejdere Oplevelsesrummet Tilpasning Man er, hvad man tager penge for Brand Ansvar Opsummering Kapitel 7 - Analyse af Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien Kunder Medarbejdere Oplevelsesrummet Tilpasning Ansvar Man er, hvad man tager penge for Brand De fire typer oplevelser Opsummering Kapitel 8 Konklusion og Perspektivering Konklusion Perspektivering Mulige tiltag Litteraturliste Bilag 1. Interviews

5 Kapitel 1 Indledning Typen af varer, som er blevet solgt til forbrugerne, har ændret sig markant de sidste 300 år. Udviklingen har gennemgået fire grundlæggende stadier: Råvarer Forbrugsvarer Servicevarer Oplevelser Udviklingen fra en økonomi, baseret på råvarer til en økonomi, baseret på forbrugsvarer er foregået på baggrund af teknologiske fremskridt. Denne udvikling medførte en stigning i velstanden hos den almindelige befolkning, hvilket gjorde serviceøkonomien mulig 1. Denne velfærdsstigning er fortsat og har skabt en øget efterspørgsel efter oplevelser, og det har ført til fremvæksten af en ny økonomi oplevelsesøkonomien. Det er en økonomi, som lever højt på, at vi som forbrugere har fået flere penge mellem hænderne penge, som vi i stadig i højere grad bruger på fritid, kultur, events mv. (Regeringen 2003:8). Der er mange brancher, som opererer med produkter, der enten i sig selv er oplevelser eller har oplevelser indlejret. Figuren nedenfor illustrerer oplevelsesøkonomiens position imellem kulturliv og erhvervsliv. Endvidere fremhæver figuren eksempler på brancher, som arbejder med oplevelser. Figur 1.1 Kultur og oplevelsesøkonomien Kilde: Regeringen 2003:8 1 Der var også andre forhold, der havde betydning for dette, bl.a. at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. 5

6 I perioden blev der i Danmark inden for oplevelsessektoren omsat for 175 milliarder kr. årligt, og danskere var beskæftiget i oplevelsessektoren (Regeringen 2003:10). Oplevelsesøkonomien har stor betydning for den danske økonomi, og dens betydning vil formentlig vokser de kommende år, hvis væksten forsætter som hidtil. De virksomheder og regioner, der vil opleve den største vækst, er dem, som fjerner sig fra de traditionelle konkurrenceparametre og i stedet fokuserer på at tilføre produktet eller servicen en oplevelse (danskoplevelsesokonomi.dk 2 ). Det kan diskuteres, om oplevelsesøkonomi er et nyt fænomen, eller om den altid har eksisteret i en eller anden form. Det er bl.a. denne diskussion, som projektets problemfelt er funderet i. 1.1 Problemfelt Behovet for oplevelser har altid eksisteret. Mange mennesker og virksomheder har gennem tiden profiteret på folks behov for oplevelser. Historisk set har man overværet sportsbegivenheder, cirkus, teater, musikarrangementer osv. længe inden, der overhovedet var fokus på oplevelser som en selvstændig økonomi. Så man kan stille spørgsmålstegn ved, hvorfor alt den opstandelse omkring den nye oplevelsesøkonomi er opstået. Man kan argumentere for, at oplevelsesøkonomien tidligere var meget begrænset, da der var færre, der havde overskud nok af både tid og penge til at deltage i de kommercielt arrangerede oplevelser. Oplevelsesøkonomien er drevet frem af en øget udvikling inden for teknologi samt en øget konkurrence mellem virksomhederne, hvilket får dem til at skille sig ud fra hinanden via oplevelser (Pine og Gilmore 1999:5). I og med at befolkningen i mange I-lande har fået flere penge, er der blevet et større marked for oplevelser. Det betyder, at markedet er meget følsomt, da oplevelserne i høj grad er noget, som folk benytter sig af, når de har penge til øget forbrug. Ud fra denne tankegang vil denne fremgang i oplevelsesøkonomien stagnere i tilfælde af lavkonjunktur i de vestlige samfund (Regeringen 2003:13). Med denne udvikling i tankerne er kåringen af Roskilde Festival som et af de stærkeste brands i Danmark interessant (JP København ). Roskilde Festivalen må betegnes som en oplevelsesvirksomhed med stor succes. Er Roskilde Festivalen dermed beviset på, at oplevelsesvirksomheder går kronede dage i møde, fordi markedet har ændret sig til deres fordel? Det behøver ikke være tilfældet, for selvom Roskilde Festivalen har klaret sig succesfuldt, er der i den samme periode mange af de større danske festivaler, der har været i store økonomiske 2 d. 10/ kl. 12:37. 3 JP København 19. marts 2005, 8. sektion, side 7 6

7 vanskeligheder. Så fremvæksten af oplevelsesøkonomien har altså ikke betydet redningen for alle oplevelsesvirksomheder. Teorien inden for oplevelsesøkonomi peger dog også nogle retningslinjer, der skal følges, for at efterspørgslen efter oplevelser kan udnyttes korrekt 4. Det behøver ikke at betyde, at organisationen bag Roskilde Festivalen har benyttet sig af udviklingstendenserne inden for det oplevelsesøkonomiske felt, da festivalen har været en succes, længe inden man begyndte at tale om, at der var opstået en oplevelsesøkonomi. Festivalens succes skal måske derfor begrundes i andre mere traditionelle markedsøkonomiske tiltag. På baggrund af problemfeltets diskussion arbejder vi i dette projekt ud fra en antagelse om, at oplevelsesøkonomien eksisterer, at det er et nyt fænomen 5, og at den er i vækst. At Roskilde Festivalen ind til nu har været succesfuld, afføder ikke nødvendigvis en fremtidig succes, da markedet kan ændre sig i takt med oplevelsesøkonomiens vækst. Diskussionerne i problemfeltet samt antagelserne omkring oplevelsesøkonomiens stigende betydning leder frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Kan Roskilde Festivalen bibeholde sin succes i en voksende oplevelsesøkonomi? 1.3 Operationalisering af problemformulering For at kunne besvare problemformuleringen er det nødvendigt at fastslå Roskilde Festivalens indhold og opbygning samt de rammer, festivalen arbejder indenfor. Efter beskrivelsen af de faktiske forhold omkring Roskilde Festivalen vil de efterfølgende kapitler blive opdelt efter to forskellige fokusområder. Det første fokusområde omhandler, hvordan festivalen har opnået sin nuværende succes. Dette fokusområde indeholder kapitler om branding, interessentteori og marketing. Afsnittet om branding benyttes til at forklare betydningen af et stærkt brand og til at se på Roskilde Festivalens brand. Afsnittet om interessentteorien har til formål at beskrive festivalens interessenter og udrede, hvilke der er vigtigst for festivalen. Herefter diskuteres, hvorvidt festivalen tager højde for disse interessenter, og om deres succes kan begrundes ud fra dette. I afsnittet om marketing beskæftiger vi os med forbrugsvaner, segmentering, positionering, markedsføringen og 4 Den oplevelsesøkonomiske teori beskrives nærmere i kapitel 6. 5 Salget af oplevelser betragter vi ikke som et nyt fænomen,. Derimod betragter vi oplevelsesøkonomien, som samfundsøkonomi på niveau med serviceøkonomien, som et nyt fænomen. 7

8 innovationen i organisationen samt dens kernekompetencer. Denne gennemgang og analyse af Roskilde Festivalens hidtidige strategi viser baggrunden for festivalen nutidige succes. Det andet fokusområde undersøger festivalens fremtidige mulighed for succes i et samfund, præget af oplevelsesøkonomi, såfremt festivalen følger den hidtil førte strategi. For at belyse denne problemstilling analyseres festivalens førte strategi ud fra oplevelsesøkonomien og de præmisser, der opstilles for succes inden for denne. Dette udmunder i en samlet analyse, der opsummerer og konkretiserer de ræsonnementer, der er blevet udledt igennem projektet. 8

9 Kapitel 2 - Metode I dette kapitel vil de overordnede metodiske overvejelser blive gennemgået. Det første afsnit er projektets design, hvilket består af en præsentation af rationalet bag de enkelte afsnits placering. Herefter præciseres de faglige dimensioner, som projektet indeholder. I det efterfølgende afsnit introduceres de tilgange, der er anvendt som videnskabsteoretisk grundlag for vores analyse. Her gennemgås de videnskabsteoretiske positioner, kritisk realisme og hermeneutik, som således danner grundlag for de videnskabsteoretiske aspekter i denne projektrapport. Dernæst reflekteres der over valget af empiri og valget af teori samt dets anvendelse i projektet. Herunder gennemgås også kritik af den valgte teori. For at give læseren et klart billede af analysefeltets omfang og begrænsninger, inddrages et afsnit om de afgrænsninger, der er foretaget igennem projektforløbet. Afslutningsvis reflekteres der over projektets pålidelighed og gyldighed samt de problemer og faldgruber, som er forbundet med det udvalgte teori og empiri. Overordnet er der i dette projekt anvendt en deduktiv metode, hvor vi ud fra et teoretisk fundament analyserer et enkeltstående tilfælde. Vi har den opfattelse, at en analyse af Roskilde Festivalen ikke frembringer endegyldige sandheder om festivaler generelt, da Roskilde Festivalen på mange punkter er et unikum. Derfor er der konsekvent anvendt en deduktiv metodisk tilgang igennem hele projektet. Indledningsvis skal det understreges, at vores projekt ifølge studievejledningen skal holde sig imellem 100 og 120 normalsider. Dette projekt overholder dermed dette krav, da det er 114 normalsider. 2.1 Projektdesign I det følgende afsnit gennemgås opbygningen af projektet, således at læseren får en forståelse af, hvorfor de forskellige kapitler er taget med, og hvorfor de er placeret, som de er. Det klarlægges på den måde, hvordan projektet hænger sammen fra problemformuleringen til konklusionen. I kapitel 1 redegøres der først for de problemstillinger, der behandles i projektet. Det foregår i indledningen, problemfeltet og endelig mere specifikt i problemformuleringen. Herefter gøres der i operationaliseringen rede for, hvordan denne vil blive besvaret. 9

10 I kapitel 2 gennemgåes de metodiske overvejelser, der ligger bag besvarelsen af problemformuleringen. Det gøres for at illustrere den forståelsesramme, undersøgelsen og dermed resultaterne af denne, skal ses indenfor. En grundig indførelse i de metodiske overvejelser gør det også muligt for læseren at stille sig kritisk over for de valg, der bliver truffet gennem projektet. Kapitlerne herefter udgør den egentlige undersøgelse af problemstillingen. Der begyndes i kapitel 3 med en empirisk redegørelse for de historiske, geografiske, organisatoriske og mere praktiske forhold omkring Roskilde Festivalen. Denne gennemgang har til formål at give et fyldestgørende billede af projektets genstandsfelt, som er Roskilde Festivalen som organisation. Kapitlet afsluttes med en konklusion, der tager udgangspunkt i hvilke parametre, der er med til at gøre Roskilde Festivalen succesfuld i dag. Denne empiriske viden vil i de følgende kapitler - i samspil med forskellig teori - blive benyttet til at vurdere grundlaget for Roskilde Festivalens succes. Kapitel 4 og 5 fokuserer på, hvordan Roskilde Festivalen har opnået den succes, den har nu. Denne analyse er opdelt i to kapitler, hvis analyser samles i én samlet delkonklusion til sidst. Kapitel 4 beskæftiger sig med festivalens strategi igennem teori, omhandlende corporate branding. Herved tydeliggøres, hvordan Roskilde Festivalen har opnået så stærkt et brand. Kapitlet benytter desuden interessentteori, ud fra hvilken Roskilde Festivalens interessenter bliver identificeret. Ud fra dette undersøges Roskilde Festivalens samarbejde med dens interessenter, hvilket sammenholdes med den strategi, vores interviews giver udtryk for, at festivalen fører. Kapitlet giver et samlet indtryk af festivalens førte strategi over for sine omgivelser, og det kan være med til at forklare Roskilde Festivalens nuværende succes. Kapitel 5 begynder med en diskussion af uoverensstemmelserne imellem teorien om hhv. corporate branding og marketing. Herefter omhandler kapitlet Roskilde Festivalens nuværende marketing. Kapitlet kommer til at indeholde teori inden for marketing. Her lægges vægt på kunders forbrugsvaner, og hvorvidt der tages højde for disse, samt brugen af segmentering, positionering og målrettet segmentering fra organisationens side. Endvidere vil de forskellige typer af konkurrenter og konkurrencen på markedet blive beskrevet. Desuden beskrives innovationsprocesserne i 10

11 organisationen. Kapitlet har til formål, at belyse i hvor høj grad Roskilde Festivalens succes kan tilskrives den førte marketingstrategi. I kapitel 6 skifter fokus fra, hvordan festivalen har opnået den succes, den har nu, til hvordan festivalen vil klarer sig i fremtiden efter oplevelsesøkonomiens indtog. Kapitlet indeholder en gennemgang af teorien inden for oplevelsesøkonomi og afsluttes med en diskussion af forholdet mellem den oplevelsesøkonomiske teori og teorierne indenfor marketing og branding. Denne diskussion vil danne baggrund for at fremhæve de særlige vilkår, som oplevelsesøkonomien opstiller. Herefter udarbejdes i kapitel 7 en analyse af, hvordan Roskilde Festivalen lever op til de krav, som oplevelsesøkonomien stiller. Denne analyse bygger på de nye træk ved oplevelsesøkonomien, der blev fremhævet i kapitel 6. Disse træk bliver sammenholdt med den empiriske viden om Roskilde Festivalen, og på den måde bliver det muligt at vurdere, om Roskilde Festivalen følger de retningslinjer for succes, der er gældende inden for oplevelsesøkonomisk teori, eller om der er strategiske tiltag, der bør tilpasses til oplevelsesøkonomien. Herefter bliver der i konklusionen - ud fra analyserne inden for de to fokusområder - svaret på problemformuleringen. Det bliver i denne besvarelse gjort forsøg på at konkretisere, om Roskilde Festivalen vil kunne bibeholde sin succes og stærke brand i en voksende oplevelsesøkonomi, eller om det vil kræve ændringer i den hidtil førte strategi. Efterfølgende vil der i perspektiveringen blive lavet nogle overvejelser, der går ud over den foretagne undersøgelse. 11

12 Figur 2.1 Projektets opbygning Kapitel 4 Branding og interessentteori Kapitel 5 Kapitel 6 Afsnit 5.1 Diskussion imellem branding og marketing Afsnit 6.12 Diskussion med branding og marketing overfor oplevelsesøkonomi Løbende i kapitel 4 og 5 Analyse af hvordan Roskilde Festivalen har opnået den succes den har Kapitel 7 Analyse af hvorvidt Roskilde Festivalen er klar til oplevelsesøkonomien Afsnit 5.7 Marketing og innovationsteori Oplevelsesøkonomiskteori Delkonklusion Kapitel 8 Samlet konklusion 2.2 Faglige dimensioner I forbindelse med vores projekt har vi hovedsagelig arbejdet med teori inden for forskellige erhvervsøkonomiske discipliner. Den primære litteratur består af teori om marketing, interessentteori, innovationsteori, oplevelsesøkonomi og brandteori. Projektet har en tværfaglig karakter inden for det erhvervsøkonomiske teorifelt, da vi anvender et bredt spektrum af teorier. Endvidere anlægger vi en multidisciplinær fremgangsmetode, hvor der anvendes forskellige typer af teori til at beskrive forskellige elementer. Problemformuleringen ligger op til en analyse baseret på oplevelsesøkonomisk teori, men i overensstemmelse med den multidisciplinære fremgangsmåde, anvender vi andre typer af teori for at give et mere fyldestgørende billede af Roskilde Festivalen. Til forskel fra den transdisciplinære tilgang har vi valgt ikke at blande teorierne sammen til et samlet analyseredskab, men bruger dem derimod enkeltvis i forhold til deres relevans. I overensstemmelse med Studieordningen er materialet opdelt i henholdsvis Modul 1 og Modul 2. Branding og interessentteori falder ind under Modul 1, der er den interne del, mens marketing, innovation og oplevelsesøkonomisk teori falder ind under Modul 2, der er den eksterne del. 12

13 Hvorvidt interessentteori og branding hører ind under de interne forhold kan diskuteres, men i vores projekt, der hovedsageligt er eksternt, er det, i forbindelse med de to fagområder, specielt de interne forhold, der tages fat i. Teoridiskussionerne imellem både branding, marketing og oplevelsesøkonomi kan ikke betragtes som værende enten interne eller eksterne, da diskussionerne går på generelle forhold, der kan høre ind under begge områder. 2.3 Videnskabsteori Valget af videnskabsteoretiske tilgange er styrende for hvilke analytiske resultater, der er opnåelige inden for samfundsvidenskaberne (Jespersen i Fuglsang 2005:170). I forbindelse med vores projekt har vi valgt at bruge en ad hoc-model til at diskutere projektets forskellige antagelser i forhold til forskellige videnskabsteoretiske ståsteder. Ad hoc-modellen kan opfattes som en efterrationaliserende model eller som en reflekterende model, hvor man løbende tager stilling til de videnskabsteoretiske dispositioner, man foretager sig (Olsen & Pedersen 2003:144). I det følgende vil vi redegøre for, hvilke egenskaber og metodologier, der kendetegner disse positioner. Fokus vil være rettet mod de to videnskabsteoretiske tilganges syn på den metodologiske tredeling imellem ontologi, epistemologi og metodologi, hvor de metodiske overvejelser består i: 1. Ontologien: Genstandsfeltets karakteristiske strukturer vurderet i forhold til problemformuleringen - Hvad ser vi på? 2. Epistemologi: Hvilken viden kan (muligvis) erhverves? 3. Metodologi: Hvorledes kan vi erhverves os denne viden? Afslutningsvis gennemgår vi anvendelsen af de forskellige videnskabsteoretiske tilgange i projektet, samt fremfører en diskussion omkring konklusionens pålidelighed og gyldighed Kritisk realisme Indenfor kritisk realisme beskrives der tre videnskabsteoretiske verdener. De tre verdener beskriver, hvordan der kan erhverves viden på de enkelte niveauer (Jespersen i Fuglsang 2005:170). Verden 1: Det empiriske niveau Består af empirisk beskrivelse og ontologisk refleksion. Verden 2: Det analytiske niveau Består af teoriudvælgelse, model og analyseresultater. 13

14 Verden 3: Det konkluderende niveau Hvad kan man på baggrund af den ontologiske refleksion og de analytiske resultater konkludere om virkeligheden, betinget af usikkerhed, forudsætningernes realisme og den begrænsede viden. Den kritiske realisme sigter mod at gøre op med den dualistiske videnskabsteoretiske tilgang. Den forsøger at ændre opfattelsen om, at alt enten er relative (subjektivt) eller deduktive forsøg, med begrænset viden og fodfæste i virkeligheden (objektivt). Kritisk realisme lægger i den metodologiske tilgang vægt på, at det er virkeligheden, der skal forklares og forstås, og tager udgangspunkt i den metodologiske tredeling mellem ontologi, epistemologi og metodologi, som beskrevet ovenfor. Den kritiske realismes ontologi beskrives som den sociale virkelighed i sin totalitet. (Fuglsang 2005:44). Epistemologien er i den kritiske realisme viden om totaliteten igennem data og teorier, der er relateret til virkeligheden (Fuglsang 2005:44). En central antagelse for de kritiske realister er, at virkelighedens kausale relationer antages at være åbne, strukturerede og kun delvist observerbare. (Fuglsang 2005:35). Genstandsfeltet består af tre niveauer: - Et empirisk domæne som består af data. - Et aktuelt domæne som består af handlinger - Et realt domæne som består af bagvedliggende strukturer. Det empiriske domæne som består af data, der kun delvist er observerbare, da data består af upræcise målinger. Det aktuelle domæne består af tendenser og hændelser, som er betingede forudsigelser som f.eks. teorier. Derfor kan dette niveau betegnes struktureret, dog kun under visse betingelser. Det reale domæne består af dybereliggende strukturer, kræfter og mekanismer. Dette forklares herunder ud fra erkendelsesisbjerget. Metodologisk er udgangspunktet, at de samfundsmæssige relationer er uafhængige af forskeren/erkendelsen, samt at de selv samme relationer er modtagelige og åbne overfor forandringer. Dette kan forklares ud fra isbjergsanalogien: 14

15 Figur 2.2 Erkendelsesisbjerget De deskriptive forhold skal forstås som data, tendenser og hændelser som kan aflæses. Teorier om årsagssammenhængene er de strukturer, kræfter og mekanismer, der beskriver det underliggende. Teorierne forklarer, hvorfor de deskriptive forhold er, som de er. Inden for kritisk realisme bliver der videre argumenteret for, at isbjergene smelter sammen under overfladen, hvilket vil sige, at selv om to deskriptive forhold f.eks. er henholdsvis sociologisk og økonomisk, vil de godt kunne have nogle underliggende forhold, der er ens og som overlapper. Der argumenteres dermed for, at tværvidenskab kan være en nødvendighed. Indenfor kritisk realisme bruges retroduktion, hvilket vil sige, at man kombinerer hovedelementerne fra...induktion (observationer, tilsyneladende regulariteter), der efterfølges af deduktiv hypoteseformulering under hensyntagen til genstandsfeltets ontologiske karakter. (Jespersen 2004:156). Dette vil sige, at opgavens metodemæssige løsning er bestemt af problemfeltets ontologi Hermeneutik Hermeneutik kommer af græsk og betyder fortolkning og erkendelse. Inden for Hermeneutikken findes en række forskellige retninger 6. Vi vil ikke gå i dybden med, hvad forskellene er på disse, men fokusere på den generelle tankegang bag hermeneutikken og de specifikke områder inden for de forskellige retninger, der er relevante for vores undersøgelse. Hermeneutikken udgør et brud med den positivistiske tradition, hvor deduktive forsøg ikke har noget fortolkende fodfæste i virkeligheden. Den hermeneutiske videnskabsteoretiske position gør op med lovmæssigheder. 6 Retningerne inden for hermeneutikken er: traditionel hermeneutik, metodisk hermeneutik, filosofisk hermeneutik og kritisk hermeneutik (Højbjerg i Fuglsang 2005:310). 15

16 Lovmæssigheder findes i naturvidenskaben, men ikke i humanvidenskaben. Humanvidenskaben er studiet af mennesker som tænkende væsener, som er bevidst om deres handlinger, og som ikke handler ud fra naturvidenskabelige lovmæssigheder. Forståelsen af de intentioner, der ligger bag det observerbare, kommer i hermeneutikken via en forståelse for de menneskelige handlinger. Denne forståelse skal ske igennem indlevelse. Dette er den hermeneutiske samfundsforskers store udfordring. Indlevelse er ikke kun psykologisk, men kræver også historisk og kontekstbestemt indsigt. Hermeneutikken introducerer i den forbindelse begrebet historicitet. Dette skal forstås som mennesket indlejret i sin historie og kultur samt dets socialisering ind i en verden, som det ikke kan gøre sig fri af. I forlængelse af dette beskrives fordomme som et neutralt begreb. Det er fordomme, der gør, at vi overhovedet kan forstå noget som virkeligt. Forforståelsen er således central i erhvervelsen af viden indenfor hermeneutikken (Højbjerg 2004:311). Hermeneutikken arbejder ud fra grundbegrebet Den hermeneutiske cirkel (Højberg i Fuglsang 2005:312). Efter denne metode opfattes det enkelte tilfælde altid ud fra en helhedsopfattelse. Man kan kun forstå helheden, hvis man forstår de enkelte dele og omvendt. Denne holistiske opfattelse er illustreret herunder: Figur 2.3 Helhedsopfattelsens mekanisme Undersøgelse af enkeltdele Fører til en forståelse af disse Undersøgelse af helheden ud fra den forforståelse der blev opnået tidligere Fører til en ny forståelse af helheden Opnåelse af erkendelse/viden om det undersøgte I videretænkningen af den hermeneutiske videnskabsteoretiske position bidrager den filosofiske hermeneutik 7 med en tolkning, hvor forskeren skal sættes i parentes og subjektivitet ikke er mulig. I denne position sker der en slags ontologisering af hermeneutikken. Modsætningen mellem 7 Denne position er udviklet af Martin Heidegger og viderefortolket af Heideggers elev, Hans-Georg Gardamer. 16

17 subjektivitet og objektivitet må opløses, og subjektivitet skal ikke ses som uvidenskabeligt. Heidegger mener, at fortolkning aldrig har en begyndelse eller et slutpunkt. Det er altså ikke muligt at opnå en endegyldig sand viden, da fortolkningen aldrig stopper. Et andet karakteristikum i denne videnskabsteori er, at mennesket er begrænset af en tidsligt og rumligt bunden forståelseshorisont. Dette menneskesyn skal ikke anskues som værende deterministisk. Mennesket har en refleksiv evne og kan derfor reflektere og gøre sig forestillinger om, at forhold kunne være anderledes (Højbjerg i Fuglsang 2005:320ff). Med en hermeneutisk metafor beskriver Steinar Kvale dette aspekt med en metafor, hvor forskeren beskrives som en rejsende. Han skriver, at man som rejsende altid kommer et bestemt sted fra. Man kan ikke tage sine kulturelle briller af, dem vil man altid have med sig. Med disse briller vil man møde det fremmede, og så opnår vi igen ny erkendelse (Kvale 2004:18) Videnskabsteoretisk anvendelse i projektet Indledningsvis er det er vigtigt at understrenge, at vi er opmærksomme på, at ingen af de to retninger fuldstændigt stemmer overens med vores fremgangsmetode. Med fokus på de to analyseafsnit i projektet samt konklusionen vil vi i det følgende redegøre for overensstemmelser mellem de tre nævnte videnskabsteoretiske positioner og de metodiske valg i projektet. Undersøgelsen af vores problemformulering og de to fokusområder - hhv. hvordan Roskilde Festivalen har opnået den succes, den har i dag, og i hvilken grad festivalen er klar til de nye krav, der bliver stillet fra oplevelsesøkonomien - bliver foretaget med udgangspunkt i tankerne bag kritisk realisme. Ud fra erkendelsesisbjerget skal dette forstås sådan, at vi først undersøger de deskriptive forhold, og herefter, ved brug af teorier, undersøger årsagssammenhængene, altså de bagvedliggende strukturer. Da det ikke er alle deskriptive forhold, der er direkte observerbare, har vi foretaget kvalitative interviews for at klarlægge disse forhold. I udarbejdelsen og udførelsen af disse interviews har vi taget højde for de forforståelser, der eksisterer, både hos os som interviewere og hos interviewpersonerne, sådan som hermeneutikken foreskriver, at man skal. I besvarelsen af vores problemformulering bruges både almene teorier og analyse af den enkelte case. Vores konklusion bygger altså på retroduktion og konkluderer på en problemstilling, der er funderet i virkeligheden og ikke bare i teorier. Endvidere er konklusionen betinget af en tidsmæssig begrænsning og skal anskues inden for den tid, hvor udarbejdelsen har fundet sted. Dette har klare paralleller til hermeneutikken, hvor konklusion er betinget af den tid, den er skrevet i. Vi er bevidste og opmærksomme på det videnskabsteoretiske præmis, som projektets konklusioner er underlagt. 17

18 2.4 Empirivalg I forbindelse med udarbejdelsen af det empiriske grundlag for denne undersøgelse er en lang række forhold blevet undersøgt. For at skabe et grundigt billede af undersøgelsens genstandsfelt, Roskilde Festivalen, er der blevet indsamlet empiri inden for en række forskellige områder. Det er både eksterne områder som fx festivalens udformning, størrelse, besøgstal, men også interne områder som fx festivalens organisering, strategi og marketing. Empirien omkring de ydre forhold er hovedsageligt indsamlet via hjemmesider og artikler, mens empirien omkring de interne forhold er indsamlet via interviews med personer inden for organisationen. I denne indsamling er der blevet taget kritisk stilling til de forskellige kilder og deres troværdighed, både i forhold til den måde, de beskriver de empiriske data på, og i forhold til det, vi benytter dem til. I disse overvejelser er der taget hensyn til, om kilden har en interesse i at fremstille de empiriske data på en bestemt måde. Kilderne er valgt for at give en forståelse af Roskilde Festivalen og de rammebetingelser, den opererer inden for, samt dens historiske udvikling. De primære kilder er dels materiale, der er udgivet af Roskilde Festivalen på hjemmesider, i programmer fra festivalen, i festivalens vinterkatalog 8 og i bladet Roskilde Nyt, dels interviews med personer fra organisationen. Grunden til, at der hovedsageligt er anvendt materiale fra Roskilde Festivalen, er, at det er her, der er mest relevant materiale tilstede. For at denne empiri ikke skal stå alene, men kan sammenholdes og vurderes i forhold til andre kilder, er der desuden anvendt empiri fra eksterne kilder som fx musikmagasinet Gaffa. 2.5 Interview I de følgende afsnit vil der være en gennemgang af de metodiske overvejelser i forbindelse med forberedelserne og selve gennemførelsen af de fire interview, vi har udført. Efterfølgende vil der være en gennemgang af forholdene omkring hvert enkelt interview. Interviewene er, som beskrevet i afsnit 2.3.4, udført under hensyntagen til hermeneutikken og den vægt, der her lægges på, at man skal tage højde for, at der altid eksisterer en forforståelse. De første tre interviews er udført som kvalitative forskningsinterviews. Det fjerde interview er udført under mere kontrol, da formålet med dette interview var at få svar på nogle konkrete spørgsmål. Dette gennemgås nærmere under afsnit Herunder redegøres for forholdene omkring et kvalitativt forskningsinterview. 8 Vinterkataloget er et katalog over tiltag og aktiviteter på Roskilde Festivalen den kommende sommer til brug internt i organisationen. 18

19 Formålet med interviewet som forskningsinterview er at opnå ny viden om og ny forståelse af sociale fænomener via de personlige erfaringer, som interviewpersonen kan aktivere, formulere og bidrage med i en dialog med intervieweren. (Christensen 1994:8) Ifølge Bolette Christensen 9 opnås dette bedst igennem åbne, dybdegående og løst strukturerede interviews. Det er fordi, man, igennem for stramt strukturerede interviews ikke får bragt respondentens personlige erfaringer og formuleringer på banen. Hvis man ikke spørger ud fra, hvad respondenten lige har sagt men i stedet spørger omkring det næste spørgsmål på listen, kan mange detaljer og dybereliggende emner let gå tabt, da intervieweren ofte har et andet syn og bruger andre begreber i forhold til emnet, end respondenten har/bruger. Ydermere, kan intervieweren let overhøre det centrale i respondentens udtalelser, hvis intervieweren er mere koncentreret om at stille det følgende spørgsmål på listen end at høre, hvad respondenten har at sige og tage udgangspunkt i dette. Steinar Kvale siger om det kvalitative forskningsinterview, at det er et interview, hvis formål er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på kvalitativ tolkning af meningen med de beskrevne fænomener (Kvale 2004:41). Kvale opstiller 12 retningslinjer for interviewet (Kvale 2004:40ff): 1. livsverden. Formålet er at beskrive og forstå centrale temaer i den verden, den interviewede oplever og lever. 2. Mening. Interviewet søger at fortolke betydningen af centrale temaer i den interviewedes livsverden. Intervieweren registrerer og fortolker både, hvad der siges, og hvordan det siges 3. Kvalitet. Interviewet søger kvalitativ viden udtrykt i almindeligt sprog, det sigter ikke på kvantificering. 4. Deskriptivt. Interviewet søger at få åbne, nuancerede beskrivelser af forskellige aspekter ved interviewpersonernes livsverden. 9 Lektor på Statskundskab Københavns Universitet 19

20 5. Specificitet. Der indhentes beskrivelser af specifikke situationer og handleforløb, ikke generelle opfattelser. 6. Bevidst naivitet. Intervieweren udviser åbenhed over for nye og uventede fænomener i stedet for at have færdige kategorier og fortolkningsskemaer. 7. Fokus. Interviewet fokuserer på bestemte temaer; det er hverken stramt struktureret med standardiserede spørgsmål eller helt ikke-styret. 8. Flertydighed. Interviewudsagn kan undertiden være flertydige som afspejling af modsigelser i den interviewedes livsverden. 9. Forandring. At blive interviewet kan skabe ny indsigt og bevidsthed, og interviewpersonen kan i løbet af interviewet komme til at ændre sine beskrivelser af og meninger om et tema. 10. Sensitivitet. Forskellige interviewere kan fremkalde forskellige udsagn om samme tema, alt efter deres følsomhed over for og viden om interviewemnet. 11. Mellemmenneskelig situation. Den opnåede viden produceres gennem den mellemmenneskelige interaktion i interviewet. 12. Positiv oplevelse. Et veludført kvalitativt interview kan være en sjælden og berigende oplevelse for den interviewede, der kan få nye indsigter i sin livssituation Udførelse af interview 10 Når man skal foretage et kvalitativt interview, understreger Steinar Kvale, at det er vigtigt at være opmærksom på forholdet mellem interviewer og den interviewede. Ofte vil interaktionen mellem interviewer og den interviewede skabe et nyt billede af virkeligheden under interviewet. Kvale fremhæver, at omfanget af spontane, indholdsrige, specifikke og relevante svar fra den interviewede er væsentlig for kvaliteten (Kvale 1997:149). For at opnå dette bør intervieweren stille korte spørgsmål og søge at få interviewpersonen til at komme med lange uddybende svar. Intervieweren skal afklare meningen med de svar den interviewede giver under interviewet, så uklarheder og fejlfortolkninger kan undgås. Det er én af interviewerens vigtigste roller, da en verifikation af interviewpersonens svar vil mindske risikoen for senere fejlfortolkninger. Dermed er det ideelle interview allerede fortolket undervejs i processen. Det viste sig at være svært at stille korte og meget åbne spørgsmål, da vores informanter ikke svarede på de emner, vi gerne ville have dem til, hvis vi ikke præciserede 10 Interview 2,3 og 4 er vedlagt på cd, bilag 1. 20

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

DEN NATIONALE KULTURS BETYDNING FOR ORGANISATIONS FORHOLD

DEN NATIONALE KULTURS BETYDNING FOR ORGANISATIONS FORHOLD DEN NATIONALE KULTURS BETYDNING FOR ORGANISATIONS FORHOLD - SET I ET TEORETISK PERSPEKTIV 3. semester, januar 2006 RUC - SAMBAS - HUS 19.2 Gruppe 22 Jens Petersen, Mikael Olesen Henrik Rasmussen, Esben

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme... Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

E-protokol og intranettet

E-protokol og intranettet E-protokol og intranettet Anvendelsen af E-protokol og intranettets konsekvenser for lærernes arbejdsliv Roskilde Universitet Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ENSPAC Arbejdslivsstudier

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Kapitel 1 - Indledning

Kapitel 1 - Indledning Kapitel 1 - Indledning I dette speciale vil jeg analysere grundliggende forudsætninger for og konkrete erfaringer med internethandel mellem virksomheder og forbrugere i Danmark. Baggrunden er min egen

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

*+&+&,! Vi har haft interesse i at forstå, hvordan man som virksomhed lægger en strategi, som på bedste vis fører virksomheden mod sine mål.

*+&+&,! Vi har haft interesse i at forstå, hvordan man som virksomhed lægger en strategi, som på bedste vis fører virksomheden mod sine mål. !. "#$%&'(%! Vi har i dette projekt, ved hjælp af et casestudie, undersøgt det danske fitnessmarked og hvilke strategiske muligheder der er, for at Fitness World kan bibeholde deres position som markedsleder.

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

- New Public Management i Kvalitetsreformen

- New Public Management i Kvalitetsreformen Fra ydelse til service Gruppe 17 Kasper Viktor von Würden Lund Kathrine Louise Lyneborg Nielsen Helene Lind Kryger Nielsen Jesper Thunberg Svendsen Vejleder: Peter Ussing Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Sociale medier i den moderne virksomhed

Sociale medier i den moderne virksomhed Sociale medier i den moderne virksomhed Ask Hovmand Sørensen studienummer: 40548 Jonas Hastrup Oddermose studienummer: 45625 Mikkel Kruse studienummer: 45748 Vejleder: Göran Folke Serin Virksomhedsledelse

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012 Borgerfabrikken Studieretning: Samfundsvidenskabelig basisstudie 4.semesters projekt Vejleder: Celeste Holmbye Projekt-titel: Borgerfabrikken Afleveringsdato: 31.maj 2012 Gruppe nr.: 6 Antal sider: 74

Læs mere

employer branding - en systemteoretisk tilgang Udarbejdet af: Roskilde Universitet Samfundsvidenskabelige Basisstudie, hus 19.1 og 22.1, forår 2010.

employer branding - en systemteoretisk tilgang Udarbejdet af: Roskilde Universitet Samfundsvidenskabelige Basisstudie, hus 19.1 og 22.1, forår 2010. employer branding - en systemteoretisk tilgang Udarbejdet af: Anders Ravn Ask Hovmand Sørensen Emil Jacobsen Michael Skibsted Nielsen Rasmus Ulrik Gehrke Simon Buhl Villaume Roskilde Universitet Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen LYDTEKNIK (LT) LT-uddannelsen er den uddannelse på RMC, der har færrest studerende. De studerende på andet år er mellem 23 og 28 år. De studerende bruger mellem 8 20 timer om ugen på deres studie. Der

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

SU- reformen 2013. målsætning og problematikker. Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen

SU- reformen 2013. målsætning og problematikker. Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen SU- reformen 2013 målsætning og problematikker Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen Vejleder: Klaus Rasborg Hus 20.2 4. semester Forår 2013 Antal normalsider: 69,3 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Sluseholmen et godt byrum?

Sluseholmen et godt byrum? Sluseholmen et godt byrum? En analyse af grænserne for byplanlægning Anne Sofie Fanøe Andersen, Louise Steiner Bruun, Lea Holstein Knudsen, Maria Flintholm Jørgensen og Signe Helledi Steensen, gruppe 4

Læs mere