Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?"

Transkript

1 S I D E 1 SOCIALT ENGAGEMENT: Sygefraværssamtalen Fastholdelsesplan Mulighedserklæring Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? I sommeren 2009 og i begyndelsen af 2010 træder ny lovgivning i kraft om virksomhedernes rettigheder og pligter i forbindelse med medarbejderes sygefravær. Lovgivningen retter sig mod fire konkrete områder: Forebyggelse af sygefravær. Tidlig indsats. Sygemeldte skal være aktive under sygemeldingen. Bedre samspil mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen. På de følgende sider beskrives sygefraværssamtalen, mulighedserklæringen og sygefraværssamtalens praktiske udformning. Desuden gennemgås i tre bilag de vigtigste regler for, hvad man som arbejdsgiver må og ikke må spørge en sygemeldt medarbejder om (Lov om helbredsoplysninger). Fremover har arbejdsgiveren pligt til at følge op på sygemeldte medarbejdere. Det betyder at: Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt medarbejder til en sygefraværssamtale, der skal holdes senest i fjerde uge af sygemeldingen. Samtalen handler om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Arbejdsgiveren skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen på den blanket, der bruges til at anmelde sygefravær. Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, kan samtalen holdes telefonisk. Hvis arbejdsgiveren ikke indsender anmeldelsen til kommunen til tiden, mister arbejdsgiveren retten til sygedagpengerefusion, indtil anmeldelsen er indsendt. Det vil ikke få betydning for arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion, at arbejdsgiveren ikke besvarer spørgsmålene eller afholder samtalen. Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis medarbejderen er i opsagt stilling og fratræder inden 8 uger efter første sygedag. Hvis arbejdsgiveren ønsker at udarbejde en mulighedserklæring (se nedenfor), kan parterne ved samtalen også drøfte, hvad der skal indgå i erklæringen. Hvis den sygemeldte medarbejder ikke forventes at vende tilbage inden for 8 uger, regnet fra 1. sygedag, kan medarbejderen anmode om, at arbejdsgiveren og medarbejderen sammen udarbejder en fastholdelsesplan for, hvordan medarbejderen hurtigst muligt, helt eller delvist, kan vende tilbage til arbejdspladsen. Fremover erstattes lægeerklæringen ved sygdom af en mulighedserklæring. Arbejdsgiveren kan forlange en mulighedserklæring vedr. en lønmodtager ved såvel kortvarigt, gentaget fravær som ved langvarigt sygefravær. Denne mulighedserklæring skal bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde.

2 S I D E 2 Erklæringen skal afgives på en blanket, godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og den betales af arbejdsgiveren. Mulighedserklæringen består af to dele: 1. Arbejdsgiveren og den sygemeldte medarbejder udfylder i fællesskab den første del på baggrund af en samtale. I den første del beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skånehensyn, som bliver aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager. 2. Lægen udfylder den anden del på baggrund af en samtale med den sygemeldte og oplysningerne i den første del. Den anden del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og sygemeldtes beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet. Arbejdsgiveren kan forlange mulighedserklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i medarbejderens sygeforløb eller i tilfælde af et forløb med gentagne sygemeldinger. Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår mulighedserklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Sygefraværssamtalens praktiske udformning Telefonnumre: Sygefraværssamtalens overordnede mål er en afdækning af, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Arbejdsgiveren må ikke udspørge medarbejderen om sygdommens art, men følgende spørgsmål kan stilles ved samtalen: Hvornår forventer medarbejderen at blive rask? Er der behov for ændringer i arbejdets organisering og tilrettelæggelse? Hvilke overvejelser gør medarbejderen sig for at blive raskmeldt? Er der behov for arbejdsmiljørådgivning? Er der brug for tilbud om gradvis tilbagevenden og/eller delvis raskmelding? Er der behov for midlertidige ændringer af arbejdsopgaver evt. færre opgaver? Er der behov for midlertidigt tilbud om at blive flyttet til andre arbejdsopgaver på virksomheden? Er der behov for hjælp til transport, hvis medarbejderen gerne vil forsøge at vende gradvis tilbage til arbejdspladsen? Hvordan vil virksomheden sikre den sygemeldte kontakt til arbejdspladsen i sygefraværsperioden, herunder deltagelse i sociale arrangementer? Se i øvrigt bilag 1-3 for en præcisering af, hvad arbejdsgiver må og ikke må i forbindelse med indhentning af helbredsoplysninger om ansatte. Kommunernes Jobcentre kan rådgive virksomheden nærmere om sygefraværsreglerne, mulighedserklæringer og andre spørgsmål vedr. medarbejderes sygefravær.

3 S I D E 3 Bemærkning Kolding Kommune (Jobcenter Kolding): Tlf Fredericia Kommune (Jobcenter Fredericia): Tlf Middelfart Kommune (Jobcenter Middelfart): Tlf Vejle Kommune (Jobcenter Vejle): Tlf Hedensted Kommune (Jobcenter Hedensted): Tlf Ovenstående gennemgang tager udgangspunkt i den væsentligste lovgivning indenfor sygefravær, og kan derfor ikke anses for udtømmende. Ved konkret anvendelse af reglerne kan det kun anbefales at søge advokatbistand eller juridisk bistand, eksempelvis ved: Susanne Wiederquist Direktør Wiederquist Havnegade København Telefon Mobil Hjemmeside Kan kontaktes på: Tlf.: Mail: Hjemmeside: Denne pjece er udarbejdet i Socialfondsprojektet Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen et kompetenceudviklingsprojekt. Direktør og jurist Susanne Wiederquist har bistået med juridisk hjælp.

4 S I D E 4 Oplysninger om lønmodtagerens aktuelle helbredstilstand Bilag: Loven om helbredsoplysninger Tilbage i 1996 vedtog Folketinget "Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet". Loven skal sikre, at helbredsoplysninger ikke anvendes til at begrænse medarbejderens muligheder for at opnå eller bevare ansættelse, samt for at undgå diskrimination på arbejdsmarkedet. Loven kan ikke sættes ud af kraft med samtykke fra medarbejderen. Loven fastsætter regler for, hvornår og hvordan en arbejdsgiver, inden en ansættelse eller under ansættelsen (som også inkluderer sygefraværssamtalen), må stille spørgsmål om en medarbejders helbredstilstand eller forlange, at medarbejderen helbredsundersøges. Loven indeholder også regler om, i hvilke situationer en medarbejder skal oplyse om sin helbredstilstand. Endelig indeholder loven regler om information og samtykke i forbindelse med helbredsundersøgelser, om brug af sagkyndig bistand samt regler om bl.a. lægers og offentlige myndigheders tavshedspligt. I "Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet" beskrives, hvordan arbejdsgiveren skal forholde sig under samtaler om helbredsspørgsmål: Arbejdsgiver må i forbindelse med ansættelse eller under ansættelse (herunder ved sygefraværssamtaler, red.) af en lønmodtager alene anmode om helbredsoplysninger med det formål at få belyst, om lønmodtageren lider af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, når sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Det betyder at, arbejdsgiveren ved sygefraværssamtaler kun må spørge til helbredet, når sygdommen har væsentlig betydning for, om medarbejderen kan magte jobbet. Arbejdsgiveren må altså ikke bede om eller spørge ind til generelle eller specifikke oplysninger om medarbejderens helbred. Det indebærer, at arbejdsgiveren ikke må spørge om årsagen til medarbejderens fravær, med mindre sygdommen har en væsentlig betydning for, om medarbejderen kan udføre arbejdet. "Det pågældende arbejde" skal derfor forstås som alle de arbejdsfunktioner, arbejdsgiveren realistisk - ikke rent teoretisk - kan forudse, at medarbejderen kommer til at beskæftige sig med. Arbejdsgiveren skal altså præcisere, hvilke sygdomme eller symptomer på sygdomme, der ønskes oplysninger om. Derfor kan arbejdsgiveren fx ikke bede om en generelt dækkende helbredserklæring, som er uden betydning for arbejdets karakter. De oplysninger, arbejdsgiveren indhenter, skal med andre ord altid være relevante set i forhold til det pågældende arbejde.

5 S I D E 5 Oplysninger om lønmodtagerens tidligere sygefravær Hvad skal lønmodtageren oplyse om? En arbejdsgiver skal afholde en sygefraværssamtale med en sygemeldt medarbejder, der arbejder som rengøringsassistent. Arbejdsgiveren har ret til at spørge den sygemeldte medarbejder: "Har din sygdom væsentlig betydning for din arbejdsevne som rengøringsassistent?" Arbejdsgiveren kan også direkte spørge den sygemeldte medarbejder: "Har du dårlig ryg eller andre sygdomme, som har betydning for dit arbejde?" Spørgsmålene kan formuleres, så arbejdsgiveren ikke kommer ind på en konkret sygdom eller lidelse fx spørger arbejdsgiveren ikke, om den sygemeldte har en diskusprolaps, men nøjes med at spørge, om denne har dårlig ryg. Arbejdsgiveren må gerne spørge om medarbejderens tidligere sygefravær, hvis fraværet skyldes en sygdom, som også fremover vil give anledning til et stort sygefravær. En arbejdsgiver må gerne spørge om medarbejderens sygefravær i det forgangne år, når det skyldes en kronisk sygdom (f.eks. migræne), der fortsat vil have væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden. En arbejdsgiver må altså stille følgende spørgsmål: "Hvor mange sygedage havde du sidste år på grund af sygdomme, som du stadig lider af?" Arbejdsgiveren må ikke spørge: "Hvor mange sygedage havde du sidste år?" Omvendt må der ikke spørges ind til en sygdom eller lidelse, der er behandlet og ikke vil give anledning til uarbejdsdygtighed fremover. Det kan fx være et brækket ben. Man må heller ikke kræve oplysninger om sygdom, som kun giver anledning til almindeligt sygefravær. Den ansatte har pligt til, inden ansættelsen, at oplyse, om man lider af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden. Hvis den ansatte ikke selv kommer ind på det, er arbejdsgiveren i sin ret til at stille spørgsmål herom. Lider den ansatte fx af en kronisk sygdom, som må forventes fremover at give anledning til et betydeligt sygefravær, skal det oplyses. Forventes den kroniske sygdom ikke at give anledning til væsentligt sygefravær fx diabetes er der ikke pligt til at oplyse herom. Omvendt vil en lønmodtager, der søger job som flyttemand, falckredder eller anden rygbelastende beskæftigelse, have pligt til at oplyse, om han har dårlig ryg. En ansat er ikke forpligtet til at oplyse, om pågældende er HIV-positiv. Pågældende er (endnu) ikke syg, og derfor har det ikke væsentlig betydning for pågældendes arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Den ansatte har

6 S I D E 6 Helbredsoplysninger under særlige omstændigheder først pligt til at oplyse herom, når det kan forudses, at arbejdsdygtigheden bliver nedsat, fordi vedkommende har udviklet AIDS. En kirurg, som har udviklet AIDS, har pligt til at fortælle, at han lider af sygdommen, da den vil kunne overføres direkte til patienter under operationer. Helbredsoplysninger om lønmodtagere, der er beskæftiget i udlandet Dansk lovgivning gælder, når arbejdsstedet ligger i Danmark, også selvom lønmodtageren midlertidigt arbejder i udlandet. Er lønmodtageren udsendt for en periode af mere end 1 års varighed, gælder dansk ret dog som hovedregel ikke. Når en medarbejder rejser udenlands for at arbejde, må arbejdsgiveren ikke stille spørgsmål om medarbejderens helbred, medmindre dette har direkte betydning for de pågældende arbejdsopgaver. Hvis en medarbejders udenlandsrejser medfører særlige arbejdsopgaver eller indebærer særlige forhold, fx af geografisk eller samfundsmæssig karakter, kan det betyde, at en sygdom, som ellers ikke ville være relevant, nu bliver det. I sådanne tilfælde vil en arbejdsgiver kunne stille supplerende spørgsmål eller kræve en helbredsundersøgelse foretaget, som ellers ikke ville have været tilladt. Hvis arbejdsgiveren informerer om særlige forhold på stedet, hvor medarbejderen skal sendes hen det kan fx være hvis stedet har en lav hospitalsstandard - og medarbejderen på denne baggrund på eget initiativ ønsker at lade sig helbredsundersøge - skal arbejdsgiveren ikke have oplysning herom. Man kan eksempelvis forestille sig at medarbejderen på baggrund af oplysninger om arbejdsstedet ønsker at sikre sig, at han/hun ikke er i risikogruppen for at udvikle en sygdom, hvor hurtig og højtkvalificeret lægehjælp er nødvendig el.lign. Denne usikkerhed hos medarbejderen skal ikke oplyses til arbejdsgiveren. Helbredsoplysninger fra lønmodtagere, der ansættes i skånejobs o. lign. Personer, der midlertidigt eller permanent har en nedsat erhvervsevne, kan ansættes i skånejobs, fleksjobs, ansættes via revalidering eller arbejdsgiveren kan indgå en 56 aftale med kommunen. Hvis det fx under en sygefraværssamtale viser sig, at lønmodtageren lider af sygdomme, der er medvirkende til, at den ansattes arbejdsevner enten er varigt eller midlertidigt nedsat - og det ikke længere er muligt at omplacere eller fastholde den ansatte i ordinær beskæftigelse - kan arbejdsgiveren sammen med jobcenteret gøre brug af disse særlige ansættelsesordninger. Herudover vil jobcenteret kunne tilbyde forskellige hjælpemidler såsom arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, der kan forbedre det fysiske arbejdsmiljø.

7 S I D E 7 I disse tilfælde gælder det, at arbejdsgiveren kun må spørge om og indhente helbredsoplysninger om den ansatte, hvis det har en direkte forbindelse med den ansattes arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde og herunder den pågældendes nedsatte erhvervsevne. En arbejdsgiver afholder en sygefraværssamtale med en kontormedarbejder, der har fået konstateret kræft. Den ansatte skal gennemgå et langvarigt behandlingsforløb, der medfører omfattende fravær med minimum 10 sygefraværsdage på 1 år. Denne arbejdsgiver indgår aftale med den ansattes bopælskommune om at bopælskommunen refunderer arbejdspladsens udgifter til sygedagpenge fra første fraværsdag i forbindelse med fravær på grund af den sygdom, medarbejderens kræftsygdom, aftalen er indgået omkring. Arbejdsmiljømæssige hensyn En arbejdsgiver kan tilbyde en lønmodtager at indhente oplysninger om pågældendes nuværende og fremtidige helbredstilstand. Det forekommer, hvor der ikke efter arbejdsmiljølovgivningen er pligt til det, som regel i situationer, hvor arbejdsgiveren skønner, at der er forhold i arbejdsmiljøet som vil være til fare for både den ansatte selv eller de øvrige ansatte. Det vil fx kunne komme på tale at indhente helbredsoplysninger på virksomheder, hvor der arbejdes med allergifremkaldende stoffer. Foretages der undersøgelser efter denne bestemmelse, skal reglerne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr om arbejdsmedicinske undersøgelser følges. At indhente oplysninger om den ansattes helbred forudsætter: At arbejdsmiljøforholdene på den pågældende virksomhed allerede lever op til kravene i arbejdsmiljølovgivningen. At oplysningerne kan være med til at forbedre arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladsen. At oplysningerne skal være med til at forebygge arbejdsbetingede lidelser hos de ansatte. At arbejdsgiver forinden orienterer Arbejdstilsynets lokale afdeling (jf. Det lokale tilsynscenter ). Da der er tale om et tilbud, kan den ansatte vælge at afslå. Afslaget må naturligvis ikke skade den ansattes ansættelsesvilkår. Arbejdsgiveren må ikke presse den ansatte til at få foretaget en helbredsundersøgelse, da det vil være i strid med loven. Arbejdsgivers krav om oplysning Arbejdsgiveren må kun indhente helbredsoplysninger, som medarbejderen ikke selv er bekendt med, hvis oplysningerne har en afgørende betydning for det pågældende arbejde. En arbejdsgiver må fx kun sende en lønmodtager til en hjerteundersøgelse, hvis arbejdets art er så fysisk belastende, at oplysninger om en eventuel

8 S I D E 8 hjertesygdom vil være af stor betydning for medarbejderens evne til at udføre arbejdet. Hensynet til virksomhedens drift Hensynet til forbrugeres og andres sundhed, det ydre miljø mv. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kræver indhentning af oplysning om lønmodtagerens helbredstilstand, kan dette kun lade sig gøre, når arbejdsgiveren har lavet en aftale med lønmodtagerens organisation. En arbejdsgiver kan indgå en aftale med medarbejderens organisation om, at der kan indhentes oplysninger om medarbejderens helbred, når det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift. Sådanne aftaler skal sendes til beskæftigelsesministeren til orientering. Hvis parterne ikke kan blive enige, afgør beskæftigelsesministeren, om undersøgelserne må foretages (lovens 5). Undersøgelsen må først iværksættes 4 uger efter at orienteringen er kommet frem til Arbejdstilsynets lokale tilsynscenter. Bestemmelsen vil fx kunne anvendes, hvis større aftagere i en produktionsvirksomhed stiller krav til medarbejderens helbredstilstand, hvor der efter lovens hovedregel ellers ikke vil kunne stilles krav om helbredsundersøgelser. Beskæftigelsesministeren kan give tilladelse til, at en arbejdsgiver får undersøgt, om en lønmodtager er syg eller kan risikere at smitte andre, hvis det er nødvendigt af hensyn til: Forbrugeres eller andres sikkerhed og sundhedstilstand. Det ydre miljø Andre samfundsinteresser Sådanne undersøgelser kan kun foretages, når disse hensyn klart overstiger hensynet til lønmodtageren, og når undersøgelserne foretages på en måde, som er til mindst mulig ulempe for lønmodtageren. Beskæftigelsesministeren kan give tilladelse til en undersøgelse af lønmodtagerens helbredstilstand i tilfælde, hvor man ønsker at sikre mod smittefare på virksomheder inden for levnedsmiddel- eller medicinalvareindustrien. Overholder den ansatte ikke oplysningspligten om en relevant sygdom der begrænser arbejdsdygtigheden, kan fravær på denne baggrund være en lovlig grund for arbejdsgiveren at hæve ansættelsesforholdet. Bestemmelsen i lovens 6 om lønmodtagerens oplysningspligt svarer stort set til funktionærlovens 5.

9 S I D E 9 Regler for helbredsundersøgelsen I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren lovligt kan indhente helbredsoplysninger om medarbejderen, skal lægen, inden undersøgelsen foretages, sikre sig, at medarbejderen både er skriftligt og mundtligt informeret om følgende forhold: Undersøgelsens formål og art. Undersøgelsens metode. De eventuelle risici, der er forbundet med undersøgelsen. De eventuelle konsekvenser, som undersøgelsens resultater kan få for medarbejderen. Karakteren af de oplysninger, som kan fremkomme ved undersøgelsen, herunder risikoen for fremtidig sygdom mv. Betingelserne for videregivelse af oplysninger. Undersøgelsens opfølgning; herunder om underretning af arbejdsgiveren. Hvordan undersøgelsens resultater skal opbevares. Hvor undersøgelsens karakter kan resultere i et undersøgelsesresultat, som kan have indvirkning på den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse. Medarbejderen har altid mulighed for at afslå en helbredsundersøgelse. Inden undersøgelsen foretages, skal arbejdsgiveren dog sørge for, at medarbejderen er informeret om de eventuelle konsekvenser, som et afslag kan få for medarbejderen. I de tilfælde hvor arbejdsgiveren har et berettiget krav på at undersøgelsen gennemføres, vil det også være berettiget, hvis et afslag betyder, at pågældende så fx ikke kan få ansættelse eller risikerer at blive fyret. Undersøgelsen må først foretages, når medarbejderen, efter en frist på mindst to arbejdsdage, har givet sit skriftlige samtykke til, at undersøgelsen foretages. Hvem skal foretage helbredsundersøgelsen? Den, der informerer medarbejderen om undersøgelsens resultat og fortolkning, skal respektere, hvis medarbejderen ikke ønsker fuldstændige oplysninger. Medarbejderen vælger selv hvem, der skal foretage undersøgelsen. Det eneste kriterium er, at den pågældende er fagligt kvalificeret. Uanset hvem medarbejderen vælger, vil det være naturligt, at det er personen som har lavet undersøgelsen, der informerer medarbejderen om hans helbredstilstand. Under samtalen vil de sygdomme, som medarbejderen kan risikere at udvikle, blive kommunikeret. Af denne grund er det vigtigt at få understreget, hvilke usikkerhedsmomenter der er ved undersøgelsens resultater.

10 S I D E 10 Hvem får resultaterne af undersøgelsen? Den, der foretager undersøgelsen, har tavshedspligt og må som udgangspunkt ikke videregive helbredsoplysninger til andre end medarbejderen selv. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke kan anmode en læge om medarbejderens helbredsoplysninger. Heller ikke, selvom medarbejderen har givet arbejdsgiveren en fuldmagt, eller hvis arbejdsgiveren har fået tilladelse til at indhente helbredsoplysninger. Det er altid medarbejderen alene, som kan modtage oplysningerne. Omvendt har medarbejderen pligt til at informere arbejdsgiveren om sit helbred, hvis helbredet spiller ind på arbejdsdueligheden. Det kan fx være en smitsom sygdom, som kan være til fare for kunder og kollegers sundhed. Hvem betaler for undersøgelsen Sanktioner Det er først under sådanne ekstraordinære forhold, at helbredsoplysninger kan videregives, hvis ikke medarbejderen lever op til sin informationspligt. I sådanne tilfælde vil det være tilrådeligt at søge advokatbistand inden arbejdsgiveren søger om at få disse helbredsoplysninger i hænde. Det er altid arbejdsgiveren, der skal betale udgifterne til helbredsundersøgelser. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at undersøgelsen kan foregå i arbejdstiden og ske uden tab af indtægt for medarbejderen. Hvis medarbejderen er blevet krænket ved, at en arbejdsgiver har indhentet ulovlige helbredsoplysninger eller hvis medarbejderen er blevet uretmæssigt fyret, kan pågældende tilkendes en erstatning. Krav på godtgørelse kan rejses uafhængigt af, om der er lidt et økonomisk tab. En arbejdsgiver, der overtræder loven, straffes med bøde. Overtrædelser af loven kan anmeldes til politiet. Til gengæld vil fravær på grund af sygdom, som medarbejderen skulle have oplyst arbejdsgiveren om inden ansættelsen, ikke blive anset som lovligt fravær. I særlige tilfælde kan det berettige arbejdsgiveren til at hæve ansættelsesaftalen uden varsel.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Vejledning. - om sygdom

Vejledning. - om sygdom Vejledning - om sygdom Indhold Medarbejderens pligt til at melde sygefravær.... 3 Konsekvens af medarbejderens manglende overholdelse af retningslinjer om sygemelding... 3 Den lovpligtige sygefraværssamtale...

Læs mere

VEJLEDNING OM SYGDOM

VEJLEDNING OM SYGDOM VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Nye sygedagpengeregler

Nye sygedagpengeregler Nye sygedagpengeregler 23. sep. 09 Nye sygedagpengeregler Hvad betyder de for min virksomhed? Nye regler - hvorfor En del af regeringens treparts aftale om sygefravær En tidlig indsats øger syges chance

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

SKAT, jeg kommer ikke i dag! HK SKAT og Dansk Told & Skatteforbund Arbejdsmiljøudvalg HK-SKAT SKAT, jeg kommer ikke i dag! Syg Hvornår er du syg? Krav Hvilke rettigheder og pligter har du under sygefravær? Adfærd Hvad er god adfærd

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær. Værd at vide om SYGEFRAVÆR Meldt syg Sygedagpenge Mulighedserklæring Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Sygesamtalen Sygdom Overenskomst A-kassen Funktionær Helbredstilstand Sygedagpenge fra kommunen sygedagpenge

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6 acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb. 29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version Guide til arbejdsgivere Brug k Fast tikroafocr ved ris sygeige langvar ger meldin KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV Hvis en medarbejder bliver syg Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version 020715

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret Fraværs- og fastholdelsesvejledning for ansatte på Dragsbækcentret 1 Fraværs- og fastholdelsesvejledning på Dragsbækcentret Det er Dragsbækcentrets mål at reducere de personlige og økonomiske omkostninger,

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29.

Læs mere

Den gode dialog om sygefravær modellen

Den gode dialog om sygefravær modellen Den gode dialog om sygefravær 1-5-15 modellen OKTOBER 2015 Den gode dialog om sygefravær I MT Højgaard ønsker vi at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer sundhed og trivsel i det daglige arbejde. Det gør

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

Sygefravær Sygdom er en privat sag, men fravær er en fælles sag

Sygefravær Sygdom er en privat sag, men fravær er en fælles sag Personalepolitiske retningslinjer Sygefravær Sygdom er en privat sag, men fravær er en fælles sag Indledning Det er i alles interesse, at der gøres en målrettet og vedvarende indsats for at begrænse sygefravær,

Læs mere

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven 8. marts 2010 1. Dokumentation for sygefravær Dokumentation Besked til virksomheden Tro- og loveerklæring Friatttest og mulighedserklæring Når en medarbejder

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere Dialog med jobcentret Fastholdelse af medarbejdere Introduktion Delvis uarbejdsdygtig Denne guide er udarbejdet til dig, som har ansvaret for medarbejdere som af fysiske og/eller psykiske grunde har svært

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g når en medarbejder bliver syg e r Jobcenter ruder sda l en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Rudersdal N e d b r i n g o g f o r k o r t s y g e f r avæ

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager

Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager November 2010 1 Forord Som led i Ankestyrelsens forpligtelse til at praksiskoordinere har denne praksisundersøgelse fokus

Læs mere

Fra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær

Fra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær Notat Afdeling/enhed: Personaleadministrationen, Odense Oprettelsesdato: 24-aug-2009 Udarbejdet af: THS Journalnummer: - Dokumentnavn: 125196.Vejledning til Sygefraværspolitik-marts 2010.docx Fra fravær

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014 Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler

Læs mere

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR INDHOLD 1. SYGEMELDING... 3 Varighedserklæring og mulighedserklæring... 3 2.

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Retningslinier for håndtering af sygdom

Retningslinier for håndtering af sygdom 2011 Retningslinier for håndtering af sygdom Lene Anitta Kærgaard Banedanmark 24 08 2011 INDHOLD Forord...3 Hv orfor arbejde med fravær?...4 Hå ndtering af sygemeldte medarbejdere...4 Me darbejderens 1.

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Regeringens Handlingsplan

Regeringens Handlingsplan Regeringens Handlingsplan Sygefravær - en fælles udfordring Juni 2008 Region Syddanmark 7. maj 2009 Rammerne Sygefravær en fælles udfordring Handlingsplan juni 2008 Lovforslaget har været til høring og

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

FTF har modtaget ovennævnte lovforslag og har følgende bemærkninger:

FTF har modtaget ovennævnte lovforslag og har følgende bemærkninger: 08-1812 12.1.2009 Kontakt: Jette Høy - jh@ftf.dk@ftf.dk Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Sygefravær. Sygefraværssamtaler og statistik

Sygefravær. Sygefraværssamtaler og statistik Sygefravær Sygefraværssamtaler og statistik 21 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Nicolaj Krogh Jensen, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA Susanne Gerner Nielsen, BUPL

Læs mere

11. april 2012, VINSA Sjælland, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil , mail

11. april 2012, VINSA Sjælland, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil , mail 11. april 2012, VINSA Sjælland, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 07.05.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr 871 af 28/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0015258 Senere ændringer til

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g HVis en medarbejder bliver syg e r Jobcenter Sl a ge l se en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Har du brug for mere information og blanketter - så klik

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel. marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Sygemeldt Hvad gør du?

Sygemeldt Hvad gør du? Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Sygefraværspolitik. For Psykiatri og Social. Region Midtjylland. Region Midtjylland. Psykiatri & Social

Sygefraværspolitik. For Psykiatri og Social. Region Midtjylland. Region Midtjylland. Psykiatri & Social Sygefraværspolitik For Psykiatri og Social Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri & Social Sygefraværspolitik for Psykiatri & Social, Region Midtjylland Indledning I Psykiatri og Social stræber

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

sikring og støtte ved sygdom

sikring og støtte ved sygdom sikring og støtte ved sygdom regler om sygedagpenge Sygedagpenge Tilmeld dig vores nyhedsbrev på dsa.dk og få spændende nyt om job og karriere I DSA arbejder vi under mottoet Din sikkerhed altid. Med det

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere