Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?"

Transkript

1 S I D E 1 SOCIALT ENGAGEMENT: Sygefraværssamtalen Fastholdelsesplan Mulighedserklæring Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? I sommeren 2009 og i begyndelsen af 2010 træder ny lovgivning i kraft om virksomhedernes rettigheder og pligter i forbindelse med medarbejderes sygefravær. Lovgivningen retter sig mod fire konkrete områder: Forebyggelse af sygefravær. Tidlig indsats. Sygemeldte skal være aktive under sygemeldingen. Bedre samspil mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen. På de følgende sider beskrives sygefraværssamtalen, mulighedserklæringen og sygefraværssamtalens praktiske udformning. Desuden gennemgås i tre bilag de vigtigste regler for, hvad man som arbejdsgiver må og ikke må spørge en sygemeldt medarbejder om (Lov om helbredsoplysninger). Fremover har arbejdsgiveren pligt til at følge op på sygemeldte medarbejdere. Det betyder at: Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt medarbejder til en sygefraværssamtale, der skal holdes senest i fjerde uge af sygemeldingen. Samtalen handler om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Arbejdsgiveren skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen på den blanket, der bruges til at anmelde sygefravær. Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, kan samtalen holdes telefonisk. Hvis arbejdsgiveren ikke indsender anmeldelsen til kommunen til tiden, mister arbejdsgiveren retten til sygedagpengerefusion, indtil anmeldelsen er indsendt. Det vil ikke få betydning for arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion, at arbejdsgiveren ikke besvarer spørgsmålene eller afholder samtalen. Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis medarbejderen er i opsagt stilling og fratræder inden 8 uger efter første sygedag. Hvis arbejdsgiveren ønsker at udarbejde en mulighedserklæring (se nedenfor), kan parterne ved samtalen også drøfte, hvad der skal indgå i erklæringen. Hvis den sygemeldte medarbejder ikke forventes at vende tilbage inden for 8 uger, regnet fra 1. sygedag, kan medarbejderen anmode om, at arbejdsgiveren og medarbejderen sammen udarbejder en fastholdelsesplan for, hvordan medarbejderen hurtigst muligt, helt eller delvist, kan vende tilbage til arbejdspladsen. Fremover erstattes lægeerklæringen ved sygdom af en mulighedserklæring. Arbejdsgiveren kan forlange en mulighedserklæring vedr. en lønmodtager ved såvel kortvarigt, gentaget fravær som ved langvarigt sygefravær. Denne mulighedserklæring skal bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde.

2 S I D E 2 Erklæringen skal afgives på en blanket, godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og den betales af arbejdsgiveren. Mulighedserklæringen består af to dele: 1. Arbejdsgiveren og den sygemeldte medarbejder udfylder i fællesskab den første del på baggrund af en samtale. I den første del beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skånehensyn, som bliver aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager. 2. Lægen udfylder den anden del på baggrund af en samtale med den sygemeldte og oplysningerne i den første del. Den anden del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og sygemeldtes beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet. Arbejdsgiveren kan forlange mulighedserklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i medarbejderens sygeforløb eller i tilfælde af et forløb med gentagne sygemeldinger. Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår mulighedserklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Sygefraværssamtalens praktiske udformning Telefonnumre: Sygefraværssamtalens overordnede mål er en afdækning af, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Arbejdsgiveren må ikke udspørge medarbejderen om sygdommens art, men følgende spørgsmål kan stilles ved samtalen: Hvornår forventer medarbejderen at blive rask? Er der behov for ændringer i arbejdets organisering og tilrettelæggelse? Hvilke overvejelser gør medarbejderen sig for at blive raskmeldt? Er der behov for arbejdsmiljørådgivning? Er der brug for tilbud om gradvis tilbagevenden og/eller delvis raskmelding? Er der behov for midlertidige ændringer af arbejdsopgaver evt. færre opgaver? Er der behov for midlertidigt tilbud om at blive flyttet til andre arbejdsopgaver på virksomheden? Er der behov for hjælp til transport, hvis medarbejderen gerne vil forsøge at vende gradvis tilbage til arbejdspladsen? Hvordan vil virksomheden sikre den sygemeldte kontakt til arbejdspladsen i sygefraværsperioden, herunder deltagelse i sociale arrangementer? Se i øvrigt bilag 1-3 for en præcisering af, hvad arbejdsgiver må og ikke må i forbindelse med indhentning af helbredsoplysninger om ansatte. Kommunernes Jobcentre kan rådgive virksomheden nærmere om sygefraværsreglerne, mulighedserklæringer og andre spørgsmål vedr. medarbejderes sygefravær.

3 S I D E 3 Bemærkning Kolding Kommune (Jobcenter Kolding): Tlf Fredericia Kommune (Jobcenter Fredericia): Tlf Middelfart Kommune (Jobcenter Middelfart): Tlf Vejle Kommune (Jobcenter Vejle): Tlf Hedensted Kommune (Jobcenter Hedensted): Tlf Ovenstående gennemgang tager udgangspunkt i den væsentligste lovgivning indenfor sygefravær, og kan derfor ikke anses for udtømmende. Ved konkret anvendelse af reglerne kan det kun anbefales at søge advokatbistand eller juridisk bistand, eksempelvis ved: Susanne Wiederquist Direktør Wiederquist Havnegade København Telefon Mobil Hjemmeside Kan kontaktes på: Tlf.: Mail: Hjemmeside: Denne pjece er udarbejdet i Socialfondsprojektet Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen et kompetenceudviklingsprojekt. Direktør og jurist Susanne Wiederquist har bistået med juridisk hjælp.

4 S I D E 4 Oplysninger om lønmodtagerens aktuelle helbredstilstand Bilag: Loven om helbredsoplysninger Tilbage i 1996 vedtog Folketinget "Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet". Loven skal sikre, at helbredsoplysninger ikke anvendes til at begrænse medarbejderens muligheder for at opnå eller bevare ansættelse, samt for at undgå diskrimination på arbejdsmarkedet. Loven kan ikke sættes ud af kraft med samtykke fra medarbejderen. Loven fastsætter regler for, hvornår og hvordan en arbejdsgiver, inden en ansættelse eller under ansættelsen (som også inkluderer sygefraværssamtalen), må stille spørgsmål om en medarbejders helbredstilstand eller forlange, at medarbejderen helbredsundersøges. Loven indeholder også regler om, i hvilke situationer en medarbejder skal oplyse om sin helbredstilstand. Endelig indeholder loven regler om information og samtykke i forbindelse med helbredsundersøgelser, om brug af sagkyndig bistand samt regler om bl.a. lægers og offentlige myndigheders tavshedspligt. I "Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet" beskrives, hvordan arbejdsgiveren skal forholde sig under samtaler om helbredsspørgsmål: Arbejdsgiver må i forbindelse med ansættelse eller under ansættelse (herunder ved sygefraværssamtaler, red.) af en lønmodtager alene anmode om helbredsoplysninger med det formål at få belyst, om lønmodtageren lider af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, når sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Det betyder at, arbejdsgiveren ved sygefraværssamtaler kun må spørge til helbredet, når sygdommen har væsentlig betydning for, om medarbejderen kan magte jobbet. Arbejdsgiveren må altså ikke bede om eller spørge ind til generelle eller specifikke oplysninger om medarbejderens helbred. Det indebærer, at arbejdsgiveren ikke må spørge om årsagen til medarbejderens fravær, med mindre sygdommen har en væsentlig betydning for, om medarbejderen kan udføre arbejdet. "Det pågældende arbejde" skal derfor forstås som alle de arbejdsfunktioner, arbejdsgiveren realistisk - ikke rent teoretisk - kan forudse, at medarbejderen kommer til at beskæftige sig med. Arbejdsgiveren skal altså præcisere, hvilke sygdomme eller symptomer på sygdomme, der ønskes oplysninger om. Derfor kan arbejdsgiveren fx ikke bede om en generelt dækkende helbredserklæring, som er uden betydning for arbejdets karakter. De oplysninger, arbejdsgiveren indhenter, skal med andre ord altid være relevante set i forhold til det pågældende arbejde.

5 S I D E 5 Oplysninger om lønmodtagerens tidligere sygefravær Hvad skal lønmodtageren oplyse om? En arbejdsgiver skal afholde en sygefraværssamtale med en sygemeldt medarbejder, der arbejder som rengøringsassistent. Arbejdsgiveren har ret til at spørge den sygemeldte medarbejder: "Har din sygdom væsentlig betydning for din arbejdsevne som rengøringsassistent?" Arbejdsgiveren kan også direkte spørge den sygemeldte medarbejder: "Har du dårlig ryg eller andre sygdomme, som har betydning for dit arbejde?" Spørgsmålene kan formuleres, så arbejdsgiveren ikke kommer ind på en konkret sygdom eller lidelse fx spørger arbejdsgiveren ikke, om den sygemeldte har en diskusprolaps, men nøjes med at spørge, om denne har dårlig ryg. Arbejdsgiveren må gerne spørge om medarbejderens tidligere sygefravær, hvis fraværet skyldes en sygdom, som også fremover vil give anledning til et stort sygefravær. En arbejdsgiver må gerne spørge om medarbejderens sygefravær i det forgangne år, når det skyldes en kronisk sygdom (f.eks. migræne), der fortsat vil have væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden. En arbejdsgiver må altså stille følgende spørgsmål: "Hvor mange sygedage havde du sidste år på grund af sygdomme, som du stadig lider af?" Arbejdsgiveren må ikke spørge: "Hvor mange sygedage havde du sidste år?" Omvendt må der ikke spørges ind til en sygdom eller lidelse, der er behandlet og ikke vil give anledning til uarbejdsdygtighed fremover. Det kan fx være et brækket ben. Man må heller ikke kræve oplysninger om sygdom, som kun giver anledning til almindeligt sygefravær. Den ansatte har pligt til, inden ansættelsen, at oplyse, om man lider af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden. Hvis den ansatte ikke selv kommer ind på det, er arbejdsgiveren i sin ret til at stille spørgsmål herom. Lider den ansatte fx af en kronisk sygdom, som må forventes fremover at give anledning til et betydeligt sygefravær, skal det oplyses. Forventes den kroniske sygdom ikke at give anledning til væsentligt sygefravær fx diabetes er der ikke pligt til at oplyse herom. Omvendt vil en lønmodtager, der søger job som flyttemand, falckredder eller anden rygbelastende beskæftigelse, have pligt til at oplyse, om han har dårlig ryg. En ansat er ikke forpligtet til at oplyse, om pågældende er HIV-positiv. Pågældende er (endnu) ikke syg, og derfor har det ikke væsentlig betydning for pågældendes arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Den ansatte har

6 S I D E 6 Helbredsoplysninger under særlige omstændigheder først pligt til at oplyse herom, når det kan forudses, at arbejdsdygtigheden bliver nedsat, fordi vedkommende har udviklet AIDS. En kirurg, som har udviklet AIDS, har pligt til at fortælle, at han lider af sygdommen, da den vil kunne overføres direkte til patienter under operationer. Helbredsoplysninger om lønmodtagere, der er beskæftiget i udlandet Dansk lovgivning gælder, når arbejdsstedet ligger i Danmark, også selvom lønmodtageren midlertidigt arbejder i udlandet. Er lønmodtageren udsendt for en periode af mere end 1 års varighed, gælder dansk ret dog som hovedregel ikke. Når en medarbejder rejser udenlands for at arbejde, må arbejdsgiveren ikke stille spørgsmål om medarbejderens helbred, medmindre dette har direkte betydning for de pågældende arbejdsopgaver. Hvis en medarbejders udenlandsrejser medfører særlige arbejdsopgaver eller indebærer særlige forhold, fx af geografisk eller samfundsmæssig karakter, kan det betyde, at en sygdom, som ellers ikke ville være relevant, nu bliver det. I sådanne tilfælde vil en arbejdsgiver kunne stille supplerende spørgsmål eller kræve en helbredsundersøgelse foretaget, som ellers ikke ville have været tilladt. Hvis arbejdsgiveren informerer om særlige forhold på stedet, hvor medarbejderen skal sendes hen det kan fx være hvis stedet har en lav hospitalsstandard - og medarbejderen på denne baggrund på eget initiativ ønsker at lade sig helbredsundersøge - skal arbejdsgiveren ikke have oplysning herom. Man kan eksempelvis forestille sig at medarbejderen på baggrund af oplysninger om arbejdsstedet ønsker at sikre sig, at han/hun ikke er i risikogruppen for at udvikle en sygdom, hvor hurtig og højtkvalificeret lægehjælp er nødvendig el.lign. Denne usikkerhed hos medarbejderen skal ikke oplyses til arbejdsgiveren. Helbredsoplysninger fra lønmodtagere, der ansættes i skånejobs o. lign. Personer, der midlertidigt eller permanent har en nedsat erhvervsevne, kan ansættes i skånejobs, fleksjobs, ansættes via revalidering eller arbejdsgiveren kan indgå en 56 aftale med kommunen. Hvis det fx under en sygefraværssamtale viser sig, at lønmodtageren lider af sygdomme, der er medvirkende til, at den ansattes arbejdsevner enten er varigt eller midlertidigt nedsat - og det ikke længere er muligt at omplacere eller fastholde den ansatte i ordinær beskæftigelse - kan arbejdsgiveren sammen med jobcenteret gøre brug af disse særlige ansættelsesordninger. Herudover vil jobcenteret kunne tilbyde forskellige hjælpemidler såsom arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, der kan forbedre det fysiske arbejdsmiljø.

7 S I D E 7 I disse tilfælde gælder det, at arbejdsgiveren kun må spørge om og indhente helbredsoplysninger om den ansatte, hvis det har en direkte forbindelse med den ansattes arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde og herunder den pågældendes nedsatte erhvervsevne. En arbejdsgiver afholder en sygefraværssamtale med en kontormedarbejder, der har fået konstateret kræft. Den ansatte skal gennemgå et langvarigt behandlingsforløb, der medfører omfattende fravær med minimum 10 sygefraværsdage på 1 år. Denne arbejdsgiver indgår aftale med den ansattes bopælskommune om at bopælskommunen refunderer arbejdspladsens udgifter til sygedagpenge fra første fraværsdag i forbindelse med fravær på grund af den sygdom, medarbejderens kræftsygdom, aftalen er indgået omkring. Arbejdsmiljømæssige hensyn En arbejdsgiver kan tilbyde en lønmodtager at indhente oplysninger om pågældendes nuværende og fremtidige helbredstilstand. Det forekommer, hvor der ikke efter arbejdsmiljølovgivningen er pligt til det, som regel i situationer, hvor arbejdsgiveren skønner, at der er forhold i arbejdsmiljøet som vil være til fare for både den ansatte selv eller de øvrige ansatte. Det vil fx kunne komme på tale at indhente helbredsoplysninger på virksomheder, hvor der arbejdes med allergifremkaldende stoffer. Foretages der undersøgelser efter denne bestemmelse, skal reglerne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr om arbejdsmedicinske undersøgelser følges. At indhente oplysninger om den ansattes helbred forudsætter: At arbejdsmiljøforholdene på den pågældende virksomhed allerede lever op til kravene i arbejdsmiljølovgivningen. At oplysningerne kan være med til at forbedre arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladsen. At oplysningerne skal være med til at forebygge arbejdsbetingede lidelser hos de ansatte. At arbejdsgiver forinden orienterer Arbejdstilsynets lokale afdeling (jf. Det lokale tilsynscenter ). Da der er tale om et tilbud, kan den ansatte vælge at afslå. Afslaget må naturligvis ikke skade den ansattes ansættelsesvilkår. Arbejdsgiveren må ikke presse den ansatte til at få foretaget en helbredsundersøgelse, da det vil være i strid med loven. Arbejdsgivers krav om oplysning Arbejdsgiveren må kun indhente helbredsoplysninger, som medarbejderen ikke selv er bekendt med, hvis oplysningerne har en afgørende betydning for det pågældende arbejde. En arbejdsgiver må fx kun sende en lønmodtager til en hjerteundersøgelse, hvis arbejdets art er så fysisk belastende, at oplysninger om en eventuel

8 S I D E 8 hjertesygdom vil være af stor betydning for medarbejderens evne til at udføre arbejdet. Hensynet til virksomhedens drift Hensynet til forbrugeres og andres sundhed, det ydre miljø mv. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kræver indhentning af oplysning om lønmodtagerens helbredstilstand, kan dette kun lade sig gøre, når arbejdsgiveren har lavet en aftale med lønmodtagerens organisation. En arbejdsgiver kan indgå en aftale med medarbejderens organisation om, at der kan indhentes oplysninger om medarbejderens helbred, når det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift. Sådanne aftaler skal sendes til beskæftigelsesministeren til orientering. Hvis parterne ikke kan blive enige, afgør beskæftigelsesministeren, om undersøgelserne må foretages (lovens 5). Undersøgelsen må først iværksættes 4 uger efter at orienteringen er kommet frem til Arbejdstilsynets lokale tilsynscenter. Bestemmelsen vil fx kunne anvendes, hvis større aftagere i en produktionsvirksomhed stiller krav til medarbejderens helbredstilstand, hvor der efter lovens hovedregel ellers ikke vil kunne stilles krav om helbredsundersøgelser. Beskæftigelsesministeren kan give tilladelse til, at en arbejdsgiver får undersøgt, om en lønmodtager er syg eller kan risikere at smitte andre, hvis det er nødvendigt af hensyn til: Forbrugeres eller andres sikkerhed og sundhedstilstand. Det ydre miljø Andre samfundsinteresser Sådanne undersøgelser kan kun foretages, når disse hensyn klart overstiger hensynet til lønmodtageren, og når undersøgelserne foretages på en måde, som er til mindst mulig ulempe for lønmodtageren. Beskæftigelsesministeren kan give tilladelse til en undersøgelse af lønmodtagerens helbredstilstand i tilfælde, hvor man ønsker at sikre mod smittefare på virksomheder inden for levnedsmiddel- eller medicinalvareindustrien. Overholder den ansatte ikke oplysningspligten om en relevant sygdom der begrænser arbejdsdygtigheden, kan fravær på denne baggrund være en lovlig grund for arbejdsgiveren at hæve ansættelsesforholdet. Bestemmelsen i lovens 6 om lønmodtagerens oplysningspligt svarer stort set til funktionærlovens 5.

9 S I D E 9 Regler for helbredsundersøgelsen I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren lovligt kan indhente helbredsoplysninger om medarbejderen, skal lægen, inden undersøgelsen foretages, sikre sig, at medarbejderen både er skriftligt og mundtligt informeret om følgende forhold: Undersøgelsens formål og art. Undersøgelsens metode. De eventuelle risici, der er forbundet med undersøgelsen. De eventuelle konsekvenser, som undersøgelsens resultater kan få for medarbejderen. Karakteren af de oplysninger, som kan fremkomme ved undersøgelsen, herunder risikoen for fremtidig sygdom mv. Betingelserne for videregivelse af oplysninger. Undersøgelsens opfølgning; herunder om underretning af arbejdsgiveren. Hvordan undersøgelsens resultater skal opbevares. Hvor undersøgelsens karakter kan resultere i et undersøgelsesresultat, som kan have indvirkning på den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse. Medarbejderen har altid mulighed for at afslå en helbredsundersøgelse. Inden undersøgelsen foretages, skal arbejdsgiveren dog sørge for, at medarbejderen er informeret om de eventuelle konsekvenser, som et afslag kan få for medarbejderen. I de tilfælde hvor arbejdsgiveren har et berettiget krav på at undersøgelsen gennemføres, vil det også være berettiget, hvis et afslag betyder, at pågældende så fx ikke kan få ansættelse eller risikerer at blive fyret. Undersøgelsen må først foretages, når medarbejderen, efter en frist på mindst to arbejdsdage, har givet sit skriftlige samtykke til, at undersøgelsen foretages. Hvem skal foretage helbredsundersøgelsen? Den, der informerer medarbejderen om undersøgelsens resultat og fortolkning, skal respektere, hvis medarbejderen ikke ønsker fuldstændige oplysninger. Medarbejderen vælger selv hvem, der skal foretage undersøgelsen. Det eneste kriterium er, at den pågældende er fagligt kvalificeret. Uanset hvem medarbejderen vælger, vil det være naturligt, at det er personen som har lavet undersøgelsen, der informerer medarbejderen om hans helbredstilstand. Under samtalen vil de sygdomme, som medarbejderen kan risikere at udvikle, blive kommunikeret. Af denne grund er det vigtigt at få understreget, hvilke usikkerhedsmomenter der er ved undersøgelsens resultater.

10 S I D E 10 Hvem får resultaterne af undersøgelsen? Den, der foretager undersøgelsen, har tavshedspligt og må som udgangspunkt ikke videregive helbredsoplysninger til andre end medarbejderen selv. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke kan anmode en læge om medarbejderens helbredsoplysninger. Heller ikke, selvom medarbejderen har givet arbejdsgiveren en fuldmagt, eller hvis arbejdsgiveren har fået tilladelse til at indhente helbredsoplysninger. Det er altid medarbejderen alene, som kan modtage oplysningerne. Omvendt har medarbejderen pligt til at informere arbejdsgiveren om sit helbred, hvis helbredet spiller ind på arbejdsdueligheden. Det kan fx være en smitsom sygdom, som kan være til fare for kunder og kollegers sundhed. Hvem betaler for undersøgelsen Sanktioner Det er først under sådanne ekstraordinære forhold, at helbredsoplysninger kan videregives, hvis ikke medarbejderen lever op til sin informationspligt. I sådanne tilfælde vil det være tilrådeligt at søge advokatbistand inden arbejdsgiveren søger om at få disse helbredsoplysninger i hænde. Det er altid arbejdsgiveren, der skal betale udgifterne til helbredsundersøgelser. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at undersøgelsen kan foregå i arbejdstiden og ske uden tab af indtægt for medarbejderen. Hvis medarbejderen er blevet krænket ved, at en arbejdsgiver har indhentet ulovlige helbredsoplysninger eller hvis medarbejderen er blevet uretmæssigt fyret, kan pågældende tilkendes en erstatning. Krav på godtgørelse kan rejses uafhængigt af, om der er lidt et økonomisk tab. En arbejdsgiver, der overtræder loven, straffes med bøde. Overtrædelser af loven kan anmeldes til politiet. Til gengæld vil fravær på grund af sygdom, som medarbejderen skulle have oplyst arbejdsgiveren om inden ansættelsen, ikke blive anset som lovligt fravær. I særlige tilfælde kan det berettige arbejdsgiveren til at hæve ansættelsesaftalen uden varsel.

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Sygefravær. Sygefraværssamtaler og statistik

Sygefravær. Sygefraværssamtaler og statistik Sygefravær Sygefraværssamtaler og statistik 21 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Nicolaj Krogh Jensen, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA Susanne Gerner Nielsen, BUPL

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

refusion af sygedagpenge

refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM... refusion af sygedagpenge SIDE 1 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskravet over for kommunen 3 2.2 Kommunens opfølgning, herunder oplysningsskema

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Sygdom i malerfaget

Danske Malermestre. Værd at vide om... Sygdom i malerfaget Danske Malermestre Værd at vide om... Sygdom i malerfaget 2 Sygdom i malerfaget Af Heinrich Søndengaard Nielsen, 2011. Danske Malermestre 2011 Teksterne må kun kopieres og eftergøres af medlemmer af Danske

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Vigtigt at vide om sygdom

Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom indeholder en gennemgang af nogle problemstillinger, som du skal være opmærksom, hvis du har sygemeldte medarbejdere. Syge medarbejdere vil ofte kunne

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Velkommen til medlemsmøde om skattereform og nye sygedagpengeregler

Velkommen til medlemsmøde om skattereform og nye sygedagpengeregler Medlemsmøde 15 09 09 Velkommen til medlemsmøde om skattereform og nye sygedagpengeregler DI Vestsjælland DI Roskilde/Køge Bugt Medlemsmøde 15 09 09 Kl. 16.00 Velkomst. V/Hans Henningsen, formand for DI

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 14.10.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 14.10.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: Cpr.nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns cpr.nr.: Egen læges adresse: 1 Hvad er årsagen til din

Læs mere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere Træder delvist i kraft den 1. juli 2014 NY SYGEDAGPENGEMODEL NYE REGLER Resterende ændringer træder i kraft den 5. januar CK FAST-TR A T ER IS R F S ID NYE T ARINGSJOBAFKL LØB FOR NÅR EN BORGER BLIVER

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen den lukkede gruppe. Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde

Helbredskontrol ved natarbejde VEJLEDNING VEDR. Helbredskontrol ved natarbejde Bliv inspireret til den lokale aftale! Indholdsfortegnelse Formålet med helbredskontrollen 4 Målgruppen for helbredskontrol 4 Ansatte på det private område

Læs mere

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg.

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg. Vejledning - Ved ansøgning om præmiefritagelse. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på. 1. Ansøgning om præmiefritagelse Du skal udfylde ansøgningsskemaets

Læs mere

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen Anmelde sygdom samt raskmelde sig: Anmelde: Så tidligt som muligt og inden kl. 7:00, så der er mulighed for at skaffe vikar, eller ringe til en kollega og ændre mødetid.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job rbejdspladsen orsikring og pension ommunen agforeningen en sygemeldte Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job Den sygemeldte i centrum For en sygemeldt medarbejder kan det være uoverskueligt

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Personalehåndbog Sygdomspolitik. Sygdomspolitik

Personalehåndbog Sygdomspolitik. Sygdomspolitik Sygdomspolitik Indledning Et af hovedelementerne i KTO-forliget 2008 1 er, at der kommer øget fokus på de ansattes trivsel, sundhed og tryghed. Parterne har indgået en aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Ryglidelse anerkendt som handicap... 1 Endnu en afgørelse om aldersdiskrimination... 2 Ændring af arbejdssted... 3 Hvornår er opsigelsen meddelt

Læs mere

Refusion af sygedagpenge for funktionærer

Refusion af sygedagpenge for funktionærer Gode råd om Refusion af sygedagpenge for funktionærer Hvis du håndterer refusionsreglerne på sygedagpengeområdet korrekt, kan din virksomhed spare mange penge! Udgivet af Dansk Handel & Service Refusion

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Sygdomspolitik. Det er Helsingør Kommunes målsætning at:

Sygdomspolitik. Det er Helsingør Kommunes målsætning at: Sygdomspolitik Indledning Et af hovedelementerne i KTO-forliget 2008 er, at der kommer øget fokus på de ansattes trivsel, sundhed og tryghed. Parterne har indgået en aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne.

Læs mere

Sygefravær Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Sygefravær Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Sygefravær Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien 1 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790 København V Telefon:

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Sygefravær og trivsel 2015

Sygefravær og trivsel 2015 Personaleinformation Sygefravær og trivsel 2015 - hvad taler lederen med den sygemeldte om? (1-5 - 15) Velkommen til Sygehus Lillebælt HR-afdelingen Sygefravær & Trivsel 2015 Sygefravær & trivsel 2015

Læs mere

I noterne er der blandt andet henvist til Ankestyrelsens praksis, der kan hentes på www.ast.dk.

I noterne er der blandt andet henvist til Ankestyrelsens praksis, der kan hentes på www.ast.dk. Orientering 21. april 2012 Vejledning om sygedagpenge og refusion Dansk Erhverv har udarbejdet denne vejledning, der giver et overblik over reglerne om sygedagpenge og arbejdsgivers ret til refusion, herunder

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

2. Arbejdsgiverens forpligtelser

2. Arbejdsgiverens forpligtelser N O TAT Arbejdsgiverens indhentning af sygedagpengerefusioner og reaktionsmuligheder overfor lønmodtageren 1. Arbejdsgiverens ret til at modtage dagpengerefusion ved medarbejderens sygefravær Ifølge sygedagpengeloven

Læs mere

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Navn _Spare og Låneforeningen for Lærere og Lærerinder i Odense Helbredserklæring L Adresse Policenr. 646 972 516 0 Helbredsoplysninger for: Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Adresse Postnr. og by Ved besvarelse

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 INDHOLD Arbejdsgiverperioden 1 Satser og beregning 2 Jobafklaring 2 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Sygefravær Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Sygefravær 2006 Gode Råd om Sygefravær Det betaler sig at stille skarpt på medarbejderens sygefravær.

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75 Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Syge og fraværspolitik på Østerled.

Syge og fraværspolitik på Østerled. Syge og fraværspolitik på Østerled. Definition: Fravær bliver nødt til at blive set meget bredt. Der kan være tale om en egentlig langvarig sygemelding, hyppige kortvarige sygeperioder eller blot signaler

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Afskedig sked else ig TR-kursus Byggecentrum 9. - 11. maj 2011

Afskedig sked else ig TR-kursus Byggecentrum 9. - 11. maj 2011 Afskedigelse Reglerne Overenskomsterne: Basis og leder Forvaltningsloven - herunder: - uskrevne retsregler - ombudsmandsudtalelser Funktionærloven Domspraksis Ligebehandlingsloven Tjenestemandsregulativer

Læs mere

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060 Spørgeskema til patienten Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060 Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Patientlabel Vejledning Du bedes venligst udfylde spørgeskemaet

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere