Forfatter: Chefkonsulent Benny Mølgaard Nielsen, Trafikstyrelsen
|
|
- David Klaus Laursen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel: Hvad er en banes kapacitet? Forfatter: Chefkonsulent Benny Mølgaard Nielsen, Trafikstyrelsen Resumé Banernes kapacitet er meget forskellig og påvirkes på en række forskellige måder, både opad og nedad. Antal tog i timen pr. retning 6 Eksempler, enkeltspor Nærumbanen Karakteristika Kort strækning, få ens tog, dedikeret net Odense-Ringe Vamdrup-Vojens Ribe-Tønder Ens tog, optimerede krydsningsstationer, antal standsninger tilpasset køretiden Blandet trafik, ydedygtige signalanlæg, forlænget køretid Langt mellem krydsningsstationer Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Antal tog i timen pr. retning Eksempler, dobbeltspor S-banen København H Østerport Karakteristika Ens tog, ens standsningsmønster, lav hastighed, korte blokafsnit, ydedygtigt togkontrolanlæg Kystbanen København H - Østerport Roskilde - Ringsted Optimeret net, ensartede tog, lav hastighed Meget ydedygtige signalanlæg Fredericia Vejle og Skanderborg Århus Odense - Middelfart Randers - Aalborg Typiske med blandet trafik og uden særlige signaltiltag Meget kapacitetskrævende regionaltogssystem Begrænset signalteknik, manuelt trafikkoncept Trafikdage på Aalborg Universitet
3 Forhold, der påvirker baners kapacitet Baners kapacitet tager udgangspunkt i følgende to grundlæggende forhold: 1. Alle tog kører i rumafstand, og der skal foran ethvert tog være tilstrækkelig bremseafstand før et forankørende tog. 2. De rum, der er til rådighed oftest betegnet blokafsnit er af vidt forskellig længde, fra ca. 200 m på S-banen til ca. 25 km på regional- og lokalbaner. En typisk længde af et blokafsnit på en hovedbane er 2 km. Det betyder, at tog med forskellig hastighed og dermed forskellig bremseafstand kræver et forskelligt antal frie afsnit foran sig, for at kunne køre med maksimal hastighed: Tog med maksimalhastighed Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 80 km/t Bremseafstand 120 km/t Bremseafstand 180 km/t Bremseafstand Den væsentligste faktor for en banes kapacitet er, om banen er enkeltsporet med tog i begge retninger eller dobbeltsporet med tog i én retning pr. spor. Udbygning af en bane fra enkeltspor til dobbeltspor vil typisk øge kapaciteten med en faktor 4-6. Yderligere kapacitet kan opnås med tre spor eller fire spor/to dobbeltspor. Imidlertid findes der herudover en række virkemidler, som kan øge en banes kapacitet. En enkeltsporet banes kapacitet kan øges med mange krydsningsspor, samtidig indkørsel, automatisk trafikkoncept, køretid tilpasset krydsningsstationernes afstand (forlænget køretid, færre stop) eller flere blokafsnit. En dobbeltsporet banes kapacitet kan øges ved flere blokafsnit, supplerende linieledere til ATC, flere overhalingsstationer, flere perronspor på stationer med stor passagerudveksling, højere hastighed til og fra vigespor samt gennem transversaler mellem hovedspor, niveaufri forgreninger, forgrening med høj hastighed, køreplan med bundtning af tog med ensartet hastighed eller ensartet hastighed for alle tog. En generel mulighed for at øge en banes kapacitet er at acceptere en lavere regularitet. En schweizisk model indikerer de modstridende forhold for at opnå højst mulig kapacitet. Hvis en banes kapacitet er (ved at være) udnyttet, kan ét af forholdene kun fremmes, hvis man er villig til at acceptere forringelser på ét eller flere af de øvrige: Højere hastighed Flest mulige tog Forskelligartede tog Højere regularitet Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Konsekvensen er illustreret i en kapacitetsvurdering fra Jernbaneverket i Norge: I eksemplet øverst til venstre bundtes de hurtige tog, så der bliver kapacitet til 10, og der kører ét langsomt lokaltog (Lt). I eksemplet øverst til højre kører der et lokaltog hver halve time, og det nedsætter kapaciteten til 6 hurtige tog. Eksemplet nederst til venstre viser, at med lokaltog hvert kvarter er der ikke kapacitet til hurtige tog, medmindre de (nederst til højre) får forlænget køretiden. Indførelse af ny teknik er ikke i sig selv ensbetydende med øget kapacitet, snarere tværtimod. Erfaringerne har således vist, at signalteknik fra perioden på mange måder er mere ydedygtig og driftsstabil end nyere teknologi. En mindre konkret faktor i vurdering af en banes kapacitet er den menneskelige faktor og den kultur, som er knyttet hertil. For passagererne handler det typisk om adfærd ved ind- og udstigning. For medarbejdere handler det om reaktionstider, køremønster mv. Jernbanesikkerhedsmyndigheden har introduceret det ubestemte begreb en banes mætningsgrad. Heri ligger primært, at mennesket ikke kan følge med trafikken evt. i kombination med kutymer, som betyder, at mennesket agerer anderledes end forudsat. Teoretisk kapacitet Danske teorier findes kun i begrænset omfang og med begrænset aktualitet. Eneste almindeligt tilgængelige teori er P. H. Bendtsen: Jernbanestationer, 1963: Enkeltspor har under gunstige omstændigheder en kapacitet på 60 tog pr. døgn i begge retninger. Det svarer med sædvanlige døgnudsving til 3,5 4,5 i timen i begge retninger. Dobbeltspor har en teoretisk kapacitet pr. spor på 5-6 tog i timen pr. retning med blandet trafik og moderne signalanlæg. For S-baner angives en teoretisk kapacitet på op til 40 tog i timen pr. retning. Ved at kompensere for en metodefejl mht. sikkerhedsafstand samt for specifik toglængde fås en teoretisk kapacitet på 36 tog. Trafikdage på Aalborg Universitet
5 Kapacitet kan ikke udnyttes hele døgnet, dels fordi efterspørgslen svinger og dels på grund af større eller mindre grad af blandet trafik. Derfor defineres en stræknings virkningsgrad, som er skønnet til 0,5 for strækninger med blandet trafik og 0,6 for strækninger med mange forstadstog. Niveaufri udfletning bør etableres, hvis produktet af tog i 24 timer for de to togveje der skærer hinanden, er over Det betyder f.eks., at kører der 90 tog pr. spor ad hovedlinien, og forgrener halvdelen til hver linie, bliver produktet 45 * 45 = Til sammenligning er produktet for Ringsted: 79 (Slagelse-Roskilde) * 38 (Roskilde-Næstved) = Praktisk kapacitet Enkeltspor Den væsentligste faktor er afstanden (i køretid) mellem krydsningsstationerne. Hvis krydsningsstationerne ligger tæt og strækningen og køreplanen i øvrigt er optimeret, kan der opnås en kapacitet på op til 6 tog i timen pr. retning. Nærumbanen trafikeres i myldretiderne med 6 lokaltog i timen pr. retning. Der er tale om en kort strækning, og de 12 tog i begge retninger fremføres af 3 togsæt, der pendler på strækningen. Der er altså tale om ganske enkle forhold, hvor banens to krydsningsstationer samtidig er nøje dedikeret til 10-minutters drift. U-banen i Hamburg har delstrækninger (yderstrækninger), der i dagtimerne trafikeres med 6 tog i timen pr. retning. Odense Ringe trafikeres i dagtimerne af 3 regionaltog i timen pr retning; 2 tog kører til/fra Svendborg. Kapaciteten er skaffet dels ved at optimere krydsningsstationernes signalsystemer, dels ved at tilpasse antallet af standsninger til de køretider, der er til rådighed mellem krydsningsstationerne. Vamdrup-Vojens er et typisk eksempel på en bane med blandet trafik. Strækningen trafikeres pr. døgn af ca. 40 passagertog og ca. 40 godstog. Dette ligger noget over det teoretiske maksimum, og kapaciteten opnås i kraft af ydedygtige signalanlæg, forlænget køretid for både passager- og godstog samt accept af, at der ikke er togfrie intervaller til vedligeholdelse, bortset fra i weekenderne. Strækningens kapacitet opfattes som opbrugt. Ribe-Tønder har kapacitet til ca. ét tog i timen pr. retning, fordi den største afstand mellem to krydsningsstationer er 21 km, svarende til en køretid for et regionaltog på ca. 20 min. Hertil kommer et manuelt trafikkoncept, som kræver tid til at udveksle sikkerhedsmeldinger. Dobbeltspor På baner med et spor i hver retning er det især blandingen af togtyper, der afgøre kapaciteten. Hvis banen trafikeres af ensartede tog med ensartet standsningsmønster og ensartet (lav) hastighed, kan der opnås en kapacitet på tog i timen pr. retning. Hvis banen trafikeres af forskelligartede tog med forskellig hastighed og standsningsmønster, er kapaciteten 6-14 tog. På baner med manuelt trafikkoncept afhænger kapaciteten af afstanden (i tid) mellem de bemandede stationer, og kan da komme ned på 2-4 tog i timen pr. retning. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Kapaciteten på banens stationer betyder også meget for en banes samlede kapacitet. En forgrening med lav hastighed og en forgrening i niveau vil således reducere den samlede kapacitet. Ved etablering af 2. spor Ballerup Frederikssund blev banen indrettet til en kapacitet på tog i timen pr. retning. Flaskehalsen er imidlertid endestationen Frederikssund, der kan håndtere 6-12 tog, afhængig af køreplanen. S-banen København H-Østerport trafikeres af indtil 30 tog pr. retning i enkelte myldretimer. Det ligger noget under det teoretiske maksimum for den type trafikering, men opfattes samtidig som det maksimalt opnåelige i dagens situation. Ekstra kapacitet kan evt. opnås, hvis der anvendes tog med større acceleration, ligesom en yderligere optimering af signalsystemet kan bidrage. Imidlertid påvirkes kapaciteten også af andet end strækningens direkte kapacitet. Eksempelvis gør hyppige lokomotivførerskift på København H strækningen ekstra sårbar for forsinkelser. Kystbanen København H-Østerport er opgraderet til en kapacitet på tog i timen pr. retning. Heri indgår, at banen trafikeres af en del tomme tog, som ikke behøver så megen kapacitet som passagertog. Kapaciteten begrænses i nogen grad af, at perronlængden på Nørreport ikke tillader alle tog at holde helt ved perron. Roskilde-Ringsted er formentlig den strækning med blandet trafik, der ligger tættest på den teoretiske kapacitet på tog pr. time. Strækningen er forsynet med meget ydedygtige signalanlæg, men kapaciteten begrænses af niveau-krydsningen i Ringsted mellem tog fra Slagelse og tog til Næstved. Fredericia-Vejle og Skanderborg-Århus er typiske strækninger uden særlige signaltekniske tiltag og har en kapacitet på 6-8 tog med blandet trafik. Odense-Middelfart har en kapacitet på 5-7 tog. Det er en lav kapacitet for en dobbeltsporet bane med moderne signalteknik. Det skyldes frem for alt, at banen trafikeres med regionaltog, der optager samme kapacitet som 4-6 InterCitytog. Hvis man forestiller sig, at regionaltogene ikke skulle standse ved de fire mindste stationer, som har mellem 15 og 35 passagerer om dagen, ville det øge kapaciteten med 2 tog (InterCity- eller godstog). Hobro-Aalborg har kun meget begrænset signalteknik og anvender manuelt trafikkoncept. Kapaciteten er omkring 3 tog, hvis alle stationer er bemandet. Sammenfatning af kapacitet Antal tog i timen pr. retning Enkeltspor Dobbeltspor Teoretisk kapacitet Praktisk kapacitet - manuelt trafikkoncept og langt mellem stationer - optimeret banenet optimeret banenet ensartede tog - systemkøreplan Trafikdage på Aalborg Universitet
7 Definition af kapacitet En banes kapacitet udtrykker det antal tog i én retning, der i praksis kan gennemføres på en bane. Kapaciteten tager udgangspunkt i de togtyper, der efterspørges og som derfor findes i køreplanen. Note: Formålet med at vælge de togtyper, der faktisk trafikerer en bane, er at gøre kapacitetsberegningen så realistisk som muligt. Når der indsættes nye togtyper på en bane, kan det være aktuelt at genberegne kapaciteten. Opstilling af banernes kapacitet Generelt Ved opstilling af banernes kapacitet, er det vigtigt for acceptabiliteten at anvende forudsætninger, som er gennemskuelige. En banes kapacitet skal også afspejle kapaciteten på de tilstødende stationer. To baner, som har ensartet udrustning, kan udmærket have meget forskellig kapacitet på grund af de tilstødende stationers kapacitet. Banernes kapacitet opstilles på basis af - kendt teori - praktisk erfaring - synliggjorte modifikationer. Det betyder, at der ikke kan føres bevis for den anførte kapacitet, men kapacitetens forudsætninger kan gøres til genstand for diskussion. Som udgangspunkt anvendes følgende kapacitet: Banetype Antal tog i timen pr retning Enkeltspor 1½ - 2½ Dobbeltspor 7 10 Dobbeltsporet S-bane 9-12 Køreplanen En banes kapacitet afhænger af, hvordan den konkrete køreplan tilrettelægges. Kapaciteten vil i nogle tilfælde kunne øges ved optimering af køreplanen, ligesom effekten af en flaskehals kan mindskes gennem køreplanlægningen. Note: På en station, hvor to baner forgrener i niveau, reducerer det kapaciteten, fordi kun ét tog kan passere krydsningspunktet ad gangen. Hvis køreplanen kan tilrettelægges, så de afgrenende tog i begge retninger passerer krydsningspunktet samtidig, reduceres kapaciteten ikke. Enkeltspor Banens kapacitet fastsættes på basis af de sædvanlige togtyper, der trafikerer banen. Kapaciteten behøver ikke nødvendigvis at blive udnyttet ens i begge køreretninger. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Note: Hvis en enkeltsporet bane har en kapacitet på 2 tog i timen pr. retning, kan kapaciteten i visse timer udnyttes med 3 tog i den ene retning og 1 tog i den anden, hvis det er markedsmæssigt relevant. Dobbeltspor Banens kapacitet fastsættes på basis af de sædvanlige togtyper, der trafikerer banen. Kapaciteten udtrykker, hvor mange tog der på en time kan trafikere strækningen, hvis de følger så tæt efter hinanden, som banen tillader (togfølge). Kapacitet skal herefter korrigeres for eventuelle flaskehalse på strækningen samt på de tilstødende stationer og strækninger. Note. Hvis kapaciteten Roskilde Ringsted er vurderet til 14 tog, og 3 af dem i Ringsted skal mod Næstved og dermed krydse togene fra Slagelse, skal kapaciteten reduceres med 3 tog til 11 tog. Bane med tre spor Som at udgangspunkt er det nærliggende at antage, at en bane med tre spor har kapacitet som en enkeltsporet plus en dobbeltsporet bane. Imidlertid kan et tredje spor udnyttes anderledes og mere effektivt end et enkeltspor. I en myldretid kan to af tre spor benyttes i den aktuelle retning og et spor i den uaktuelle retning. På baner med tre spor er køreplanen i særlig grad afgørende for, hvordan kapaciteten kan udnyttes, men også tilslutningen til de tilstødende baner er meget betydende. Note: Den finske stambane nord for Helsinki var i en årrække tresporet. Køreplanen var tilrettelagt, så vestlige spor og mellemsporet blev anvendt mod Helsinki og østlige spor fra Helsinki frem til omkring kl Herefter blev køreretningen på mellemsporet vendt, så østlige spor og mellemsporet blev anvendt fra Helsinki og vestlige spor mod Helsinki. Banen er i dag udbygget til fire spor. Bane med fire spor Egentlig er banen Høje Taastrup København H Klampenborg en firesporet bane. Imidlertid er sporene parvis adskilt, så der er tale om to dobbeltspor, et for fjern- og regionaltog og et for S-tog. Den eneste firesporede bane er Høje Taastrup Roskilde (11,8 km). I Høje Taastrup er der tale om, at hvert af de to spor fra København fortsætter i to spor mod Roskilde. I Roskilde fortsætter de to mellemspor mod Ringsted og de to yderspor mod Holbæk, men tog fra/til Ringsted kan også hensigtsmæssigt og med ret høj hastighed benytte ydersporene. Isoleret set vurderes kapaciteten som svarende til to gennemsnitlige dobbeltsporede baner, dvs tog. Kapaciteten er således 2-3 tog højere end den tilstødende dobbeltsporede strækning mod København. Trafikdage på Aalborg Universitet
9 S-banen Kapaciteten fastsættes som på andre dobbeltsporede baner. Generelt er kapaciteten højere end på fjernbanerne, fordi togene er ensartede, afgangsproceduren enklere og ind- og udstigningsforholdene enklere Kapacitetsudnyttelsen Udnyttelsen af en banes kapacitet udtrykker den andel af kapaciteten, som den faktiske køreplan udnytter. Kapacitetsudnyttelsesindekset (KUI) udtrykker, hvor belastet en bane eller et baneafsnit er. Kapacitetsudnyttelse beregnes grundlæggende på døgnbasis. Det er ikke realistisk at udnytte den maksimale kapacitet i alle døgnets timer, dels fordi det ikke udtrykker efterspørgslen og dels fordi det ikke vil efterlade kapacitet til at regenerere uregelmæssigheder og til vedligeholdelse af banen. Forholdet omtales hos P.H. Bendtsen som en banes virkningsgrad. Note: P.H. Bendtsen sætter virkningsgraden til 0,5-0,6. Den er baseret på køreplanlægning i 1960 erne, som var udpræget behovsbestemt kun indeholdt få hurtige fjerntog. Køreplanmæssige konflikter blev håndteret individuelt. I dag anvendes i vid udstrækning systemkøreplaner, hvor de potentielle konflikter håndteres på systemniveau i stedet for individuelt. Nyere dansk forskning opererer med virkningsgrad 0,6, mens nyere tysk forskning vurderer, at den er lavere end 0,6. Argument for en virkningsgrad på ca. 0,7 er at betragte en typisk udnyttelse af en banes kapacitet baseret på følgende eksempel fra en bane med en kapacitet på 6 tog: - time 6-9: 6 tog i timen - time 9-19: 5 tog i timen - time 19-23: 4 tog i timen - time 23-6: 3 tog i timen Det svarer til 105 tog i forhold til en maksimal kapacitet på 144 tog = 73 %. Sammenfattende vurderes det, at højst ca. 65 % af kapaciteten normalt kan udnyttes. Hvis KUI er mindre end 40, er der så megen kapacitet til rådighed på banen, at det normalt vil være muligt at stille kapacitet til rådighed på det ønskede tidspunkt, ligesom køretiden stort set kan blive så kort som mulig. Hvis KUI er i intervallet 40-55, er banens kapacitet så udnyttet, at det nok vil være muligt at stille kapacitet til rådighed på det ønskede tidspunkt, men der må regnes med forlænget køretid. Hvis KUI er højere end 55, er banens kapacitet så udnyttet, at der kun kan stilles kapacitet til rådighed på visse tidspunkter, ligesom der må regnes med forlænget køretid. Der må desuden regnes med en lavere regularitet, dels fordi forsinkelser hurtigere forplanter sig og dels fordi vedligeholdelse af banenettet betyder, at kapaciteten ikke altid kan være til rådighed. Trafikdage på Aalborg Universitet
10 I køreplanen fra 2006, hvor DSB s trafik udvides væsentligt (GTA-køreplanen) og hvor også Arrivas trafik udvides, vurderes kapaciteten udnyttet på følgende baner, hvis godstrafikken har samme niveau som i Køreplan 2004: - København H Høje Taastrup og Roskilde Ringsted - Vordingborg Nykøbing F - Køge Næstved - Lejre - Vipperød - S-banen - København H Nivå - Kalvebod - Kastrup - Odense Svendborg - Odense Snoghøj, Taulov Lunderskov, Vamdrup Vojens og Tinglev Padborg - Skanderborg Århus H - Randers - Aalborg - Ribe Tønder - Skjern Struer - Langå Viborg - Herning Skjern - Århus H Hornslet - Ryomgård Grenaa. Det behøver ikke at være problematisk, at en banes kapacitet er fuldt udnyttet. Hvis trafikeringen svarer til behovet, er det er det udtryk for, at banens infrastruktur er tilpasset behovet. Derimod er udnyttet kapacitet problematisk, hvis ikke alle behov er opfyldt eller hvis behovet forventes at stige. Note. Hvis behovet for godstog i korridoren Øresund Padborg stiger fra nuværende et til to tog i timen pr. retning; vil der opstå kapacitetsproblemer i Kastrup, Vigerslev Høje Taastrup, Vamdrup Vojens og Tinglev Padborg Trafikdage på Aalborg Universitet
Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk
Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,
Læs mereTransportudvalget 2013-14. TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 850. Offentligt. Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget 2013-14
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 850 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 294 Offentligt Punkt 2: Antallet af kørte tog 1. kvartal 2014 Strækning Planlagt
Læs mereHøringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012
Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens
Læs mereDobbelt så mange personkilometre i 2030
100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere
Læs mereEn grøn transportpolitik 2009
En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative
Læs mereTrafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009
Trafikale muligheder Kapacitet og regularitet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Trafikale muligheder Forord Forord Dette notat omhandler trafikale muligheder kapacitet og regularitet. Det
Læs mereSommeren 2016. Overblik over sommerens sporspærringer. Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt Sommeren 2016 Overblik over sommerens sporspærringer Trafik, Banedanmark 08.03.2016 Hvorfor er det nødvendigt med sporspærringerne?
Læs mereLEKTIVE TRAFIK I NORDSJÆLLAND
OPGRADERING AF HILLERØD STATION S TYRK DEN KOL- LEKTIVE TRAFIK I NORDSJÆLLAND? December 2015 2 Ombygning af Station Ombygning af Station /3 HILLERØD STATION BAGGRUND spor sammenbygges her Transportministeren
Læs mereForbedret togbetjening med S-tog til Roskilde
Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1
Læs mereDer har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.
Notat Til: Hvidovre Kommune Kopi til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9.
Læs mereTrafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780333 Fax 7262 6790 rjas@tbst.dk www.tbst.dk Notat Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Trafik- og Byggestyrelsen udarbejder jernbanedata,
Læs mereOpgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 27. august 2013
Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 27. august 2013 Timemodellen Besluttet i En grøn transportpolitik fra januar 2009 Princip: 1 times rejsetid mellem de største af landets
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs mere8 udbudspakker til fremtidens jernbane
8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereNOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København
NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereMangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?
Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur
Læs mereHvordan bruger vi Øresundsbanen
Hvordan bruger vi Øresundsbanen...når der er en ny forbindelse? Anders H. Kaas, Atkins Malmö 8. februar 2013 Agenda Overblik Situationen i dag Trafikvækst Undersøgte alternativer Kapacitetsmodel Resultater
Læs mereKører igen og igen...
Kører igen og igen... 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereAnvisninger i den almene bolig sektor i 2015
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor
Læs mereLettelser i topskatten gør Danmark skævere
NOTAT MELA - - 03.03.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Lettelser i topskatten gør Danmark skævere Hvis regeringen nedsætter topskatten, vil skattelempelse især komme skatteydere
Læs mereEfterskolen og kommunerne
Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs mereTogfonden og Timemodellen
Togfonden og Timemodellen - fra vision til beslutning Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Trafikstyrelsen og Banedanmark Banekonferencen 14. maj 2014 28,5 mia. kr. til historisk modernisering
Læs merePotentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU.
Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Linda Christensen, LCH@Transport.D.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.D.dk Andelen, der går og cykler afhængig af rejselængden Rejselængden er
Læs mereMÅNEDS- RAPPORT MARTS 2016
MÅNEDS- RAPPORT MARTS I HENHOLD TIL KONTRAKT MELLEM TRANSPORT- OG BYGNINGSMINISTERIET OG DSB OM TRAFIK UDFØRT SOM OFFENTLIG SERVICE I PERIODEN 2015-2024 1 Rapportindhold Definitioner...3 Passagerindtægter...4
Læs mereBYBUS- OG RUTEBILTRAFIKKEN I ÅRHUS CITY
BYBUS- OG RUTEBILTRAFIKKEN I ÅRHUS CITY Af Jørgen Bunde Århus Kommune BAGGRUND ÅRHUS RUTEBILSTATION: EN OPLANDSSTATION Århus Rutebilstation fungerer idag som en central endestation for Århus Amts Rutebiler
Læs mereDSB JØRGEN CHRISTENSEN, MEDLEM AF SPORJYLLAND.DK, TISETVEJ 24, SOLBJERG
DEBATINDLÆG 31.03.2016 KL. 06:00 Elastik i metermål Hvis DSB var bedre til at lave køreplaner og strammede op på det såkaldte køretidstillæg, er det lige før, at en timeplansmodel kan indføres uden nye
Læs mereGreve Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010
Greve Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereFrederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010
Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mereAfstandsmærker på motorveje. april 2011
Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6
Læs mereKommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018
Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008
Læs mereKøbenhavn Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010
København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mereSjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde
Takst Sjælland Sjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde Takst Sjælland 16 er navnet på en af de største reformer af priserne i den kollektive transport siden 1970 erne. I dag er der
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Togstøj ved stationer Orientering nr. 50 2. udgave PFi/JEL/ilk Juni 2015 Resumé Formålet med denne orientering er at informere om beregninger af togstøj, hvor reduceret
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2014. Infomedias analyseafdeling, september 2015
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, september 2015 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i maj ). Det er fortsat København
Læs mereKøbenhavns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2009- April 2009
Københavns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 29- April 29 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Tabeller Passagertal, produktion og produktivitet i kommunen på en typisk hverdag.
Læs mereCITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3
VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger
Læs mereJernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport
Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage
Læs mereArkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder
Arkæologi på banen Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Hjørring Frederikshavn Thisted Aalborg På arealer hvor Banedanmark ikke tidligere har foretaget anlægsarbejder, er der
Læs mereTABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION
Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne
Læs mereTogpersonalets Områdegruppe DSB. Planlægningsudvalget
Idékatalog og kørselsmønstre. 1 Togpersonalets Områdegruppe DSB. Planlægningsudvalget Kataloget er tilpasset efter beslutning i planlægningsudvalget den 1.3.2010, og vedtaget på områdegruppebestyrelsesmødet
Læs mereBegrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010
Begrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010 Denne udgave er opdateret i forhold til den, der blev udsendt sammen med efterårsudsendelsen i 2009. Opdateringen vedrører specielt datoer
Læs mereBanegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland. Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.
Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.dk 1 Abstract Danmark er et af de lande i Europa der udnytter jernbanekapaciteten
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs mereBanedanmarks kapacitetsstrategi 2020
Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Trafikdage 2012 Stina Rosenlind og André Røssel fra Anlægsudvikling i Banedanmark Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Program Formål Analyseforløb - Opstilling af
Læs mere2 - Østerbrogade-linjen
Stamblad for strækning med signalanlæg 2 - Østerbrogade-linjen Endepunkterne af strækningen er Svanemøllen og Kongens Nytorv. Østerbrogade-linjen inkluderer Svanemøllebro, Østerbrogade, Dag Hammarskjolds
Læs mere1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010
Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette
Læs mereInfrastrukturforbedringer på S-banen - tog til tiden
Infrastrukturforbedringer på S-banen - tog til tiden Anders H. Kaas, Anders.H.Kaas@Atkinsglobal.com Atkins Danmark A/S 1. Indledning Niels Wellendorf, NWellendorf@S-TOG.DSB.DK DSB S-tog DSB S-tog har i
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereKystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen
Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering
Læs mereHvorfor skal en linjeføring ved E45 ikke undersøges?
DEBATINDLÆG 26.02.2016 KL. 06:00 Hvorfor skal en linjeføring ved E45 ikke undersøges? Banedanmark bruger 62,7 mio. kr. på VVM-undersøgelser af tre linjeføringer fra Hovedgård til Hasselager, hvoraf den
Læs mereKapacitetsanalyser af jernbanestrækninger. Alex Landex & Lars Wittrup Jensen
Alex Landex & Lars Wittrup Jensen Agenda Jernbanekapacitet Hvad er kapacitet? Opgørelse af kapacitet Line Capacity Analyser Cases Vestfyn Ringsted-Odense Netværkseffekter Perspektivering Opsamling 2 DTU
Læs mereKøge Nord Station. Placeringsvurdering
Køge Nord Station Placeringsvurdering Januar 2008 Køge Nord Station Forord Forord I projektarbejdet for jernbanens kapacitetsudvidelse mellem København og Ringsted bearbejdes to mulige linjeføringer for
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereStrækningsoversigt CBTC
Banedanmark - Strækningsoversigt CBTC Ly07 Strækningsoversigt CBTC banedanmark Strækningsoversigt CBTC Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad Strækningsoversigt CBTC
Læs mereBiltilgængelighed for familierne i Danmark
Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene
Læs mereBillede af Klaus Holsting. Optimering af stationsstrukturen En helhedsorienteret betragtning Rapportudkast
Billede af Klaus Holsting Optimering af stationsstrukturen En helhedsorienteret betragtning Rapportudkast Marts 2014 2 Optimering af stationsstrukturen Forord Forord Åbning af nye stationer har en række
Læs mereJERNBANEPROJEKT KØBENHAVN-RINGSTED
24. marts 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 33557719 JERNBANEPROJEKT KØBENHAVN-RINGSTED Valget står mellem en nybygningsløsning med to nye spor København- Ringsted via Køge til 6,5-10 mia.kr. eller en
Læs mereRefusion af taxaregning på 182 kr. grundet forsinkelse. Ingrid Dissing (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0102 Klageren: Indklagede: XX 5700 Svendborg DSB S-tog A/S Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Refusion af taxaregning på 182
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereMed åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.
i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård
Læs mereVækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport
Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereTrafikplan for jernbanen, 2008-2018
Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg Miljø- og teknik Dato: Reference: Anders Brinch Larsen Direkte telefon: 89 59 10 07 E-mail: anbl@norddjurs.dk Journalnr.: 13.05.16K04 Acdre: 08/17767 Trafikplan
Læs mereUDKAST 2012-01-24/toj
) Elektrificering status 0 0-0-4/toj Dobbeltspor Enkeltspor Besluttet elektrificeret Overvejes elektrificeret 5 kv kørestrømsforsyning uden kompenseringsudstyr 5 kv kørestrømsforsyning med kompenseringsudstyr
Læs mereStore forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner
Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig
Læs mereSR-information. Banedanmark. Overkørsler. Udgivet af Trafiksikkerhed. Nr. 1, april 2007
Fredericia Banedanmark SR-information I Udgivet af Trafiksikkerhed Overkørsler Langt de fleste af de automatisk sikrede overkørsler hos Banedanmark er ældre anlæg opbygget med relæer. De fungerer generelt
Læs mereKommunernes implementering af National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere
Kommunernes implementering af National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere Baggrund Folketinget ønskede gennem en satspuljeaftale for 6 at øge den nationale indsats mod
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereTips og Tricks til kompensationsbeløb ved forsinket betaling
NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration Tips og Tricks til kompensationsbeløb ved forsinket betaling BOULEVARDEN 19E 7100 VEJLE LERSØ PARKALLE 101 2100 KØBENHAVN Ø TLF. 76 42 11 00 WWW.UNIK.DK Indholdsfortegnelse
Læs mere02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur
Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen
Læs mereDe rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mereKøbenhavns Hovedbanegård
Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereLy01. SSB ORS 01/2016 Supplerende Sikkerhedsbestemmelser til Operationelle regler S-banen. banedanmark. Side 1 af 9
SB ORS 01/2016 Ly01 SSB ORS 01/2016 Supplerende til Operationelle regler S-banen Side 1 af Gyldighed SSB ORS 01/2016 16.02.2016 Fordeling: Som ORS Gyldig fra 28.02.2016 Gyldig til: 28.02.2017 Gyldiggøres
Læs mereBanedanmarks kommende projekter
Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense
Læs mereNational rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud
National rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud 1. december 2010-30. november 2011 Kvaliteten i behandlingen af hoftebrud er i denne rapport opgjort i forhold til følgende
Læs mereArealer under grafer
HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs mereFakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Opdateret maj 2011 Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt maj 2011 er: Der er meget stort pres på Kriminalforsorgens
Læs mereGrafteori, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Grafteori
Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 007 1 1 Grafteori Grafteori Dette er en kort introduktion til de vigtigste begreber i grafteori samt eksempler på opgavetyper inden for emnet. 1.1 Definition af
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs merePrincipper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane
Aarhus, den 8. august 2013 Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane Baggrund og forudsætninger I lov om Aarhus Letbane (L77) hedder det i 14,
Læs mereRefusion af del af periodekort på kr. 506 kr. mens Storstrømsbroen var lukket.
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0284 Klageren: XX 4800 Nykøbing F. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refusion af del af periodekort på kr. 506 kr. mens Storstrømsbroen
Læs mereAkut udbygningsbehov på E45 i Østjylland
Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske
Læs mereRevisorkommissionen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Per . 15. august 2012
Revisorkommissionen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Per e-mail 15. august 2012 Høring om Revisorkommissionens rapport af juli 2012 Den fremtidige revisoruddannelse
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs merePassagerpulsens arbejde og analyser. Lars Wiinblad
Passagerpulsens arbejde og analyser Lars Wiinblad (law@fbr.dk) Passagerpulsen? Uafhængige en del af Forbrugerrådet Tænk Bevilling fra Bedre og billigere kollektiv trafik Arbejder for at skabe de bedste
Læs merePRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER
PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereKøbenhavn Ringsted Strategianalysen kort fortalt
Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mere