Det danske arbejdsmarked er stærkt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske arbejdsmarked er stærkt"

Transkript

1 Lotte Bloksgaard Maskuliniteter, femininiteter og arbejde den horisontale kønsopdeling på det danske arbejdsmarked De fl este arbejdsfunktioner, -opgaver og fag er kønsmærkede som enten maskuline eller feminine. Med udgangspunkt i to empiriske undersøgelser af kvinder i mandefag og mænd i kvindefag viser artiklen, hvorledes samfundsmæssige forestillinger om og koblinger mellem køn og arbejde har betydning for individuelle kvinders og mænds udformning af identitet og dermed infl uerer kvinders og mænds arbejdsorienteringer og arbejdsliv. Artiklen giver således en større forståelse af de kønsmærkningsprocesser, som medvirker til at skabe kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt 1 ; det fremstår som ét af de mest kønssegregerede arbejdsmarkeder i EU (Emerek & Holt 2008, 28). Dette skyldes især den horisontale kønsopdeling, dvs. dét at kvinder og mænd er beskæftiget i forskellige sektorer og fag og med forskellige arbejdsopgaver. Men hvordan kan vi forklare, at denne kønsopdeling fortsat reproduceres? Hvorfor bliver mænd håndværkere og IT-eksperter, mens kvinder bliver sygeplejersker, sekretærer og pædagoger? Disse spørgsmål er hovedtemaet for denne artikel. Formålet med artiklen er at belyse, hvordan samfundsmæssige og kulturelle kon struktioner af og koblinger mellem køn og arbejdsopgaver/fag påvirker individuelle kvinders og mænds tanker og handlinger i arbejdslivet. Og dermed opnå en dybere for ståelse af, hvordan kønsopdelingen kon tinuerligt skabes gennem kvinders og mænds udformning af kønnede identiteter i relation til arbejde. I artiklens første afsnit redegøres der for en række tal og centrale begreber i forbindelse med det kønsopdelte danske arbejdsmarked, med særligt fokus på den horisontale kønsopdeling. Derefter følger et afsnit, som giver et teoretisk bud på, hvorledes den horisontale kønsopdeling kan forstås ud fra konstruktioner af og relationer mellem fag, køn og identitet. I den resterende del af artiklen illustreres og diskuteres med udgangspunkt i to empiriske undersøgelser af kvinder i mandefag og mænd i kvindefag hvorledes de samfundsmæssige forestillinger om køn og arbejde får betydning i forbindelse med kvinders og mænds identitetskonstruktioner i relation til arbejde og arbejdsliv i fire kønsmærkede fag. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 12 årg. nr

2 Det kønsopdelte danske arbejdsmarked Der er sket markante ændringer på arbejdsmarkedet de sidste år eksempelvis har der været en voldsom stigning i kvinders deltagelse og involvering på arbejdsmarkedet. Danske kvinders erhvervsdeltagelse er blandt de højeste i verden; kvinder udgør således i dag 47 % af alle beskæftigede i Danmark (Emerek & Holt 2008, 28). Selvom danske kvinder altså i dag er på arbejdsmarkedet i næsten lige så høj grad som mænd, arbejder de imidlertid på andre dele af arbejdsmarkedet, med andre opgaver og i andre arbejdsfunktioner. Det danske arbejdsmarked er således, i begyndelsen af det ny årtusind, fortsat stærkt kønsopdelt (Holt m.fl. 2006; Emerek & Holt 2008). Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet har både et horisontalt og et vertikalt aspekt. Den horisontale kønsopdeling refererer til en systematisk fordeling af kvinder og mænd på forskellige erhvervssektorer, forskellige fag og forskellige arbejdsfunktioner, selv inden for samme arbejdsplads og fag (Dahlerup 1989, 14). Betegnelsen henviser således til det faktum, at arbejdsmarkedet i høj grad er opdelt i henholdsvis kvindejobs og mandejobs at bestemte fag er særligt dominerede af og forbindes med det ene køn fx brandmand, håndværker (mandefag) eller jordemor, sygeplejerske (kvindefag). Disse job kan kaldes for et-kønnede job (Dahlerup 1989). Det er karakteristisk, at der ofte vil være større status og prestige i dét, mænd beskæftiger sig med (Dahlerup 1989; Kold 1997), hvilket også afspejles i, at mandearbejdsområder/-fag ofte er bedre lønnet end kvindearbejdsområder/-fag (Warming 2007; Udsen 2008). Med vertikal kønsarbejdsdeling henvises til en kønsopdeling inden for arbejdsmarkedets og de enkelte arbejdspladsers hierarki (Dahlerup 1989, 14); dvs. det at kvinder typisk befinder sig lavere i hierarkiet mht. løn, avancementsmuligheder, mobilitet og muligheder for at kvalificere sig på jobbet end mænd. Mange typer af kvindejobs har eksempelvis traditionelt været hjælpearbejde til mænds jobs; sekretærer som hjælpere til cheferne, sygeplejersker som hjælpere til lægerne etc. Der er desuden ofte i den horisontale kønsarbejdsdeling indbygget en ver tikal kønsarbejdsdeling. I mange tilfælde vipper den horisontale kønsopdeling opad i mændenes ende, fordi mændene i højere grad end kvinderne befinder sig i brancher, fag og jobfunktioner, hvorfra der er mobilitet, avancementsmuligheder og muligheder for yderligere kvalificering. Selv med samme uddannelse og på samme arbejdsplads tildeles mænd altså typisk de mere prestigebetonede arbejdsopgaver. Der er tale om, hvad man kalder glidende kønsopdeling på arbejdspladsen (Dahlerup 1989; Holt m.fl. 2006). Selvom de nyeste analyser af kønsopdelingens udvikling på det danske arbejdsmarked viser, at denne på flere måder er under forandring, så er det overordnede billede dog stadig en stærk kønsopdeling. Dette skyldes især den horisontale kønsopdeling. Mens der har været bevægelse i den vertikale kønsopdeling på det danske arbejdsmarked kvinder bliver i dag i højere grad ledere har den horisontale kønsopdeling været stort set uændret de sidste ti år (Holt m.fl. 2006; Emerek & Holt 2008). Kvinder er overrepræsenteret inden for regioner og kommuner, mens mænd er overrepræsenteret inden for staten og den private sektor 80 % af alle mænd er ansat i den private sektor, mens 40 % af alle kvinder er ansat i den regionale/kommunale sektor. Kvinder er primært ansat i fag, der er kendetegnet ved kontorarbejde og omsorg, mens mænd er beskæftiget inden for håndværksfagene (Holt et al. 2006, 11). Til at betegne graden af kønsopdeling i et fag kan man bruge betegnelserne stærkt kønsdominerede 20 Makuliniteter, femininiteter og arbejde

3 fag (hvor et køn udgør 80 % eller mere af arbejds kraften), kønsdominerede fag (20-39 % udgøres af det ene køn) og kønsblandede fag (40-60 % udgøres af det ene køn) 2 (Emerek & Holt 2008). Emerek og Holt viser, at andelene af både kvinder og mænd, der er beskæftiget i kønsblandede fag, er ca. 5 % større i 2007 end i Hovedtendensen er dog fortsat klar: Kun en fjerdel af mændene og knap en tredjedel af kvinderne i den danske arbejdsstyrke arbejdede i 2007 i kønsblandede fag (Emerek & Holt 2008, 40). Man kan altså i høj grad fortsat tale om, at der findes arbejde for mænd og arbejde for kvinder på det danske arbejdsmarked. Konstruktioner af fag, køn og identitet Arbejdsmarkedets kønsopdeling har lange historiske rødder men er langt fra kun et udtryk for et historisk efterslæb; kønssegregering er også en aktivt skabende proces i dag. Bl.a. kan den forstås som noget, der skabes som et led i individuelle kvindes og mænds udformning af identitet i relation til arbejde. Inden for kønsforskningen har det socialkonstruktivistiske perspektiv over en årrække vundet indpas. I takt hermed har man bevæget sig bort fra at se køn som noget essentialistisk, dvs. som noget man er. I stedet forstås køn som noget, der kontinuerligt gøres eller forhandles i relationer mellem mennesker (West & Zimmerman 1987; Kvande 1995; Christensen 2001). Ud fra en sådan forståelse bliver køn noget flertydigt og foranderligt; kvinder og mænd kan udvikle én kønsidentitet af flere mulige man taler således om flere maskuliniteter og femininiteter (jf. fx Connell 1995; Christensen & Larsen 2003). Samtidig med at man ifølge et sådant perspektiv kan være kvinde eller mand på forskellige måder, er det centralt, at kvinder og mænd i høj grad udformer deres maskuline eller feminine identitet ud fra kulturelle forestillinger og idealer om køn dvs. de forestillinger, der til enhver tid eksisterer om, hvad mandlighed og kvindelighed er. Eksempelvis anses mænd typisk for at være rationelle, handlekraftige og fysisk stærke, mens kvinder anses for at være emotionelle, omsorgsfulde og fysisk svage 3. De billeder, der konstrueres af henholdsvis kvinder og mænd, er dikotome, dvs. hinanden gensidigt udelukkende. Desuden vurderes de maskuline egenskaber ofte højere end de feminine (Hirdman 1990; Connell 1995; Kvande 1995) 4. I forlængelse af disse kulturelle forestillinger om køn er der meget bestemte rammer for, hvordan man som kvinde eller mand kan handle 5, hvis man samtidig skal blive opfattet som meningsfuld i det pågældende samfund. Bestemte former for adfærd ses nemlig som passende eller upassende afhængig af, om man er kvinde eller mand (West & Zimmerman 1987). På arbejdsmarkedet knyttes forestillingerne om kvinders og mænds egenskaber sammen med bestemte arbejdsopgaver og fag. De fleste arbejdsopgaver og fag er således kønsmærkede som enten feminine eller maskuline og ses i forlængelse heraf som specielt velegnede for enten mænd eller kvinder. Eksempler på fag med en stærk maskulin kønsmærkning er brandmand og politibetjent, mens sekretærer, pædagoger og sygeplejersker som regel forbindes med forskellige former for femininitet. Kønsmærkningen er ikke givet på forhånd; den er en social konstruktion næsten hvilket som helst job kan fremhæves som enten maskulint eller feminint ved at fremhæve visse dimensioner og ved etikettering af dette på en bestemt måde (Alvesson & Billing 1999, 103). At kønsopdelingen er en social konstruktion ses bl.a. ved, at den forandrer sig over tid eller er forskellig i forskellige samfund og kulturer et eksempel er elfaget, som i Danmark er et stærkt køns- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 12 årg. nr

4 domineret maskulint fag, mens det i Rumænien er et kønsblandet fag (Bloksgaard 2009c). Men når vi på arbejdsmarkedet møder mænd som tømrere, betjente og direktører og kvinder som SOSU-medarbejdere, pædagoger og sekretærer, genskabes og forstærkes forestillingen om, at de to køn har forskellige egenskaber og kompetencer. Og i forlængelse heraf etableres normer om, hvad der er passende arbejde for henholdsvis kvinder og mænd. Køns(u)traditionelle valg af fag Konstruktionen af jobs, fag og arbejdsopgaver i maskulinitets- og femininitetstermer er af afgørende betydning for, hvordan mænd og kvinder placeres på arbejdsmarkedet og i organisationer. Køn er noget, vi som individer tænker og gør, bl.a. i arbejdslivets organisationer, hvor symboler og forestillinger i vid udstrækning vil informere kvinder og mænd om, hvordan de skal leve deres (arbejds-)liv (Acker 1991; Gherardi 1995; Kvande 1995). Mænd og kvinder identificerer sig med, orienterer sig mod og finder det naturligt at handle ud fra de kulturelle forestillinger om maskulinitet, femininitet og arbejde eller bryder i det mindste som oftest ikke direkte med disse. Når vi vælger uddannelse og arbejde, vælger vi således i vid udstrækning ud fra, hvad der er meningsfyldt i forhold til ens selvbillede og kønsidentitet. Kønsarbejdsdelinger er med til at styrke den enkeltes kønsidentitet, idet de bekræfter vores forestillinger om, hvad en rigtig mand og en rigtig kvinde er. Og fordi kønsarbejdsdelingen er medvirkende til at definere dette, kan både mænd og kvinder have ønsker om at fastholde en opdeling af kønnene på arbejdsmarkedet. Mennesker, der bryder med de etablerede forestillinger om, hvad der er passende og ikke-passende arbejdsopgaver for kvinder og mænd, kan derfor være en udfordring både for deres eget og det andet køn. Sådanne kønsmønsterbrydere mødes for det første ofte med skepsis fra omgivelserne. For det andet vil der hos den enkelte kvinde og mand, som følger veje, der fortsat ses som atypiske for hans/hendes køn herske en usikkerhed i forhold til, om de er tilstrækkelig maskuline eller feminine. Fx gælder det for mænd om at vise tegn på maskulinitet og undgå at beskæftige sig for meget med det, der opfattes som feminint arbejde at differentiere sig fra kvinder er således centralt i forbindelse med udformningen af maskulinitet (Williams 1991; Alvesson & Billing 1999). Kvinder i mandefag og mænd i kvindefag De følgende afsnit bygger på to empiriske undersøgelser. En komparativ undersøgelse blandt mandlige sygeplejersker og kvindelige politibetjente (Bloksgaard & Faber ) og en undersøgelse af mænd i SOSUfaget og kvinder i elfaget (Bloksgaard 2009b; 2009c). Mænd udgør ca. 3,5 % af det samlede antal sygeplejersker 7 og knap 5 % af SOSUmedarbejderne 8 i Danmark. Kvinder udgør ca. 12 % af den samlede danske politistyrke 9 og under 1 % af de organiserede i Dansk Elforbund 10. Sygeplejen, SOSU-faget, politiet og elfaget er altså alle eksempler på stærkt kønsdominerede fag. Ud over at være stærkt kønsdominerede fag er disse desuden alle dét, man kan kalde særligt kønsmærkede fag : Billedet af den traditionelle sygeplejerske eller SOSU-medarbejder er synonymt med kvindelighed: omsorg, pleje og moderlighed. Ligesom billederne af politibetjenten og elektrikeren er synonyme med mandlighed: henholdsvis autoritet, magt og fysisk styrke og håndværk, fysisk styrke og teknik. Fagene kan derfor anses som særligt velegnede i forbindelse med at undersøge de mekanismer, der opretholder 22 Makuliniteter, femininiteter og arbejde

5 de kønnede strukturer på det kønsopdelte danske arbejdsmarked 11. Undersøgelsen Køn på arbejde. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv (Bloksgaard & Faber 2004) bygger på interviews med en række mandlige sygeplejersker og kvindelige betjente. Undersøgelsen SOSU-mænd og elektrikerkvinder hvorfor ikke? bygger på interviews med kommende, nuværende og tidligere mandlige SOSU ere og kvindelige elektrikere. Og på interviews med en række potentielle mandlige SOSU ere og potentielle kvindelige elektrikere 12 disse er inddraget for at få belyst barrierer og motivationsfaktorer for at søge ind i fagene hos det utraditionelle køn. Det er beretningerne fra disse kvinder og mænd, som analyserne i de følgende afsnit vil bygge på. Det andet køns fag? De to undersøgelser viser, at alle fire fag er kønsmærkede; dvs. konstrueres og opfattes som enten maskuline eller feminine. Dette kan sandsynligvis afholde det utraditionelle køn fra at orientere sig mod og vælge fagene. At den stærke kønsmærkning kan være en væsentlig forklaring på den kvindelige kønsdominans i SOSU-faget, viser især interviewene med de potentielle SOSU-mænd. Disse er rekrutteret i forbindelse med et informationsmøde for kurset Rigtige mænd søges til arbejde der giver mening for ledige 13 kurset er en afprøvning af tre arbejdsområder: hjemmeplejen, pædagogfaget og portørfaget. Jeg spørger bl.a. mændene om, hvilket af de tre fag de er interesseret i Erik svarer: Erik: Jamen mest portør. Eller måske også pædagogfaget. Int.: Men du ser dig bedst i portørfaget eller de pædagogiske fag, ikke plejefaget? Erik: Det kan jo godt være, når man kommer inden for det; jeg vil da ikke udelukke det altså. Nu er det jo ikke lige de fag, jeg har hældt mest til eller kender mest til... Int.: Hvordan kan det være, at du tror at det er dét, der vil tiltale dig mindst? Erik: Jamen det ved jeg ikke, jeg kan godt lide at komme ud og tale med mennesker jo, jeg har da også nogle ældre mennesker i omgangskredsen, og hvor jeg bor ik? Men som sagt, jeg ved det sgu ikke [griner] Skal man være helt ærlig, så er de andre fag jo nok mere mandefag måske? Int.: Hvad er det, der ikke tiltaler dig ved hjemmeplejen? Erik: Jamen, der er sådan set ikke rigtig noget, der taler imod hjemmeplejen, synes jeg. Men man har jo nok ikke lige spekuleret i at gå den vej vel, det må jeg da indrømme, at det har jeg da ikke tidligere [griner] (Erik, potentiel SOSU) (Bloksgaard 2009c). Denne og lignende udtalelser viser, at mange af de ledige mænd, som overvejer omsorgskurset, stiler mod portøruddannelsen eller pædagogfaget, mens de giver udtryk for, at hjemmeplejen ikke appellerer til dem i samme grad. Dette på trods af, at mange af mændene er motiverede for at arbejde med mennesker, og de har svært ved at pege på konkrete ting ved hjemmeplejen, som ikke tiltaler dem. Materialet peger på, at mændenes fravalg af hjemmeplejen sker automatisk; deres opfattelse af, at dét at arbejde her ikke er dét, man gør som mand bevirker, at de end ikke overvejer at søge ind i faget. Flere af mændene beskæftiget i SOSUfaget og sygeplejen fortæller, at fagenes indhold eller det, omgivelserne tror, er indholdet opfattes som kvindearbejde. Dette hænger sammen med den samfundsmæssige forestilling om, at kvinder og mænd er født med forskellige biologiske dispositioner, og at eksempelvis kvinder er født med en særlig evne til at yde omsorg. I forlængelse heraf skabes en opfattelse af, at omsorg og personlig pleje ikke er arbejde Tidsskrift for ARBEJDSliv, 12 årg. nr

6 for en mand. Leif, tidligere SOSU, fortæller eksempelvis: Det er grænseoverskridende for mange mænd, dét man skal arbejde med: en ældre person, som man fx skal vaske forneden. Der findes masser af mænd i Falck, og de oplever jo også ting, som andre ikke kan klare, men det er blod og sådan. Jeg tror, det ligger meget i vores opvækst, at kvinder passer både piger og drenge. Det kan man mene om, hvad man vil, men det er mere naturligt, at en kvinde vasker kvinder og mænd, end at en mand vasker kvinder og mænd (Leif, tidl. SOSU) (Bloksgaard 2009c). Mens arbejdsopgaverne hos Falck, der bl.a. indebærer kontakt med blod, godt kan udføres af en mand, så forbindes pleje og omsorg altså med kvinder. Mænd, der (overvejer at) beskæftige(r) sig med disse arbejdsopgaver, kan derfor møde skepsis. Keld, SOSU, fortæller om omgivelsernes reaktion: Den skal lige sluges. Kan mænd det?? De bliver lidt overraskede. Og lidt blufærdige også, fordi de ved, at man er tæt på borgeren. Det er jo ikke et mandefag. Det er et blødt fag Der var mange, der var overraskede af familie og venner, da jeg valgte det. De mener stadig, at det er et kvindefag og er overraskede over, at man som mand kan være så tæt på andre mennesker. Mine forældre har stadig svært ved at forstå det. De siger Har du så damer i bad?! (Keld, SOSU) (Bloksgaard 2009c). Sådanne reaktioner fra omgivelserne er medvirkende til yderligere at kønsmærke SOSU-faget og sygeplejen som feminine og kan afholde mænd fra at søge beskæftigelse i disse fag. De to undersøgelser viser, at elfaget og politiet omvendt konstrueres som maskulint kønsmærkede fag. Flere af de potentielle elektrikerkvinder fortæller, at de i forbindelse med at de har overvejet at tage uddannelsen som elektriker har oplevet, at omgivelserne stiller spørgsmålstegn ved, om det er et fag for en kvinde. Julie forklarer: Man regner med, at det er et drengefag. Det er kun mænd, der søger ind. Man bliver stemplet sådan rimeligt hurtigt. Det kan du ikke finde ud af! Der er mange, der reagerer sådan på det: Vil I være elektrikere? Det kan I da ikke finde ud af. Det skal man da være mand for at kunne klare! (Julie, potentiel elektriker) (Bloksgaard 2009c). Julies fortælling viser en klar opfattelse af, at elfaget er et mandefag; at arbejdsindholdet kræver mandlige egenskaber. Bl.a. har elfaget et image som et fysisk hårdt fag, hvorfor det naturligt knyttes sammen med maskulinitet. Kristine siger: Jeg tror stadig, at der er mange, der har den der med, at du skal du være stor og stærk for at være håndværker. Det er kun rigtige mænd, der kan finde ud af det (Kristine, potentiel elektriker) (Bloksgaard 2009c). Også det håndværksmæssige, at man arbejder med hænderne, og dét at man bliver beskidt opleves som i modstrid med det feminine Julie siger: Jeg tror også, at mange tænker sådan, fordi de synes, at vi er nogle meget fine piger. Det er der også mange af vores venner, der har sagt: Er I ikke lidt for fine til det? Så knækker de nok en negl (Julie, potentiel elektriker) (Bloksgaard 2009c). De to unge kvinder har begge lange kunstige negle, make up, smykker og langt hår, og en sådan åbenlys femininitet er tilsyneladende ikke forenelig med imaget af fagligheden i håndværksfag, hvor man kan 24 Makuliniteter, femininiteter og arbejde

7 blive beskidt og knække en negl (jf. også senere). Interviewene med de kvindelige betjente viser tydeligt, at også politiet er et maskulint kønsmærket fag. Politifaget forbindes med egenskaber som fysisk styrke og autoritet. Omgivelserne har derfor svært ved at forlige sig med billedet af en kvinde i rollen som politibetjent. Mia fortæller, at hun blandt omgivelserne møder en forventning om, at hun siden hun er betjent må være en særlig kvinde; en undtagelse fra kvindekønnet generelt: Nogle gange forventer omgivelserne på det nærmeste, at jeg må være karateekspert, siden jeg kan være kvinde og politibetjent. (Mia, betjent) (Bloksgaard & Faber 2004). Ifølge Mia er det altså svært for folk at forstå, at hun kan være en ganske almindelig kvinde og samtidig være politibetjent og hvis en kvinde er så god, at hun kan påtage sig politimandsrollen, må hun være en slags superkvinde og ikke en kvinde, som kvinder er flest! Også det som kvinde at skulle fremstå som en autoritetsperson oplever flere af de kvindelige betjente kan være svært. Flere giver udtryk for, at nogle borgere stiller spørgsmålstegn ved kvindernes kompetencer: Hvis der kommer en kvindelig patruljebil risikerer der at blive mere ballade, fordi nogle borgere ligesom liiiige skal prøve os af, fordi vi er kvinder. Så man skal lige op og markere sig en ekstra gang for at få respekt (Birgitte, betjent) (Bloksgaard & Faber 2004). Andre af de kvindelige betjente giver udtryk for, at (stereotyperne om) deres køn omvendt kan være en fordel, idet det kan lægge en dæmper på voldsomme situationer, bl.a. fordi (nogle) mænd afholder sig fra at slå på en kvinde. For de kvindelige elektrikere er det ikke en del af kerneopgaven at skulle fremstå med autoritet. Et par af de kvindelige elektrikere fortæller imidlertid, at de oplever, at lærlinge eller kollegaer har svært ved at tage imod instrukser fra en kvinde: Det var sådan, at jeg skulle styre en del af sjakkene, og der skulle de liiiige kapere, at det var mig, der skulle sætte dem i gang ( ) sådan noget med, at en pige skal ikke komme og vide mere end mig. Det er der nogle mænd, der slet ikke kan håndtere (Linea, 29 år, tidl. elektriker) (Bloksgaard 2009c). Der er altså tilsyneladende nogle helt bestemte problematikker på spil omkring køn, magt og autoritet. Mias citat ovenfor aktualiserer et vigtigt resultat i begge undersøgelser: at der er markant forskel på, hvordan omgivelserne når de er kommet sig over den første overraskelse ser på kvinder og mænd, der påtager sig det andet køns arbejde. Kvinderne i elfaget og politiet fortæller, at de i vid udstrækning møder beundring og anerkendelse over, at de kan klare et mandejob eksempelvis fortæller Ditte, som er politibetjent, at hun kun har fået positiv respons. De fleste synes at det er lidt sejt (Ditte, betjent) (Bloksgaard & Faber 2004). De mandlige sygeplejersker og SOSU ere møder mere markant negative reaktioner over deres utraditionelle erhvervsvalg. Vilhelm, sygeplejerske, forklarer eksempelvis: Mine kammerater havde utrolig meget sjov med, at jeg skulle tørre røv og sådan noget. De havde en eller anden form for negativ holdning: Dét kan du da ikke stå og lave, du kan da ikke lave sådan noget!. Det har der været utrolig meget af: En mand kan da ikke være sygeplejerske! (Vilhelm, sygeplejerske) (Bloksgaard & Faber 2004). Tidsskrift for ARBEJDSliv, 12 årg. nr

8 En arbejdsopgave som eksempelvis vaskning af patienter forekommer mange især andre mænd helt utænkeligt som væ rende en arbejdsopgave for en mand; det synes ganske enkelt at være et grundlæggen de forståelsesproblem for mange, at mænd (frivilligt!) vil påtage sig kvindelige arbejdsopgaver. Især er de kvindedominerede omsorgsfag generelt lavstatusjob, men mens der er en accept af, at kvinder varetager sådanne jobs de udfylder dog en traditionel kvindelig position så er der en større undren over, at mænd vælger at gå ind i sådanne fag, idet de derved bryder med det traditionelle billede af maskulinitet. Forskellen i holdningen til kvinder og mænd, som påtager sig det andet køns arbejde, viser, at kvinder ikke i samme grad som mænd ses ned på, når de påtager sig det andet køns arbejde mandearbejde vur deres tendentielt højere end kvindearbejde (Kold 1997). Kønnede egenskaber og arbejdsdelinger De interviewede kønsmæssige minoriteter i de fire fag har alle taget samme uddannelse og har samme kvalifikationer som majoriteten inden for de respektive fag. Alligevel ses en tendens til, at kvinder og mænd i de et-kønnede fag er beskæftiget i forskellige arbejdsområder (formel kønsarbejdsdeling) eller i det daglige arbejde tillægges og/eller påtager sig forskellige egenskaber og arbejdsopgaver ud fra forestillinger om køn (uformel kønsarbejdsdeling). Det er karakteristisk, at mænd i kvindefag typisk orienterer sig mod og er beskæftiget i specielle domæner eller specialer (Williams 1991; 1995; Nielsen 2003; Simpson 2004; Warming 2005; Sjørup 2006). Denne tendens ses også hos de mandlige sygeplejersker og SOSU ere i de to undersøgelser disse er i vid udstrækning beskæftiget i eller søger mod områder som skadestuen eller psykiatrien, som traditionelt har været områder, mænd har været beskæftiget i 14. Mændenes søgning til specielle områder skyldes, dels at disse er mere maskulint kønsmærkede, dels at der i disse er flere mænd beskæftiget begge dele er vigtige faktorer i forbindelse med mænds opretholdelse af maskulin identitet (uddybes nedenfor). Som beskrevet ovenfor møder mænd i kvindefag ofte skepsis og nedvurderes, fordi de bryder med det traditionelle billede af maskulinitet hvad der er passende arbejde for en mand. At mænd søger mod specielle mandepositioner kan således forstås som et led i at legitimere, at man som mand vælger beskæftigelse i et kvindefag (Williams 1991; 1995; se også Bloksgaard & Faber 2004; Warming 2005). Ud fra de kvindelige betjentes og elektrikeres fortællinger er det ikke på samme måde tydeligt, at der sker en formel kønsopdeling i politiet og elfaget, dvs. at kvinderne søger mod og arbejder i særlige arbejdsdomæner eller -specialer. En mulig forklaring på at der her (eventuelt) ikke sker samme formelle arbejdsdeling, kunne måske være, at nogle kvinder i mandefag, pga. den skepsis de møder, bl.a. fra kollegaer, insisterer på ikke at ville lave særligt kvindearbejde i fagene (Bloksgaard & Faber 2004; Bloksgaard 2009c). Ser vi nærmere på den mere uformelle kønsarbejdsdeling i det daglige arbejde i fagene, peger de to undersøgelser på, at der særligt inden for sygeplejen og politiet finder en sådan sted. Størstedelen af de mandlige sygeplejersker fortæller eksempelvis, at de oplever, at der i arbejdet er en række arbejdsopgaver, som bliver betragtet som særligt mandlige, og at de derfor bliver tilkaldt, når der er særlige opgaver, der kræver en mand, eksempelvis tunge løft, reparation af teknisk udstyr, håndtering af voldelige/genstridige patienter mv. Nicolai, sygeplejerske, fortæller: 26 Makuliniteter, femininiteter og arbejde

9 Hvis nu der er noget, som skal ordnes: Kan du ikke lige klare det Nicolai? Maskinerne er jeg ikke super verdensmester til; når vi får nye maskiner, er jeg faktisk sen til at lære dem. Jeg interesserer mig mere for mennesket og ikke så meget for mekanikken. Men hvis der er en maskine nede hos os, der går ned, så råber de altid: Nicolai kan du ikke lige komme og se, hvad der er galt her? Og det er altså ikke altid, at Nicolai han ved det! (Nicolai, sygeplejerske) (Bloksgaard & Faber 2004). Nicolais fortælling viser, at den sociale konstruktion, som naturligt kobler alle mænd med det, der anses for at være maskuline egenskaber, er problematisk, og at dét, vi forstår som femininitet, også kan gøres af mænd (jf. også Nordberg 2004 for en diskussion af mandlig femininitet og kvindelig maskulinitet ). Det fremgår af interviewmaterialet, at også respekt og autoritet er egenskaber, som knyttes sammen med det mandlige køn. Igen er det Nicolai, der fortæller om, hvordan han oplever, at konstruktionen af disse egenskaber som maskuline får konsekvenser for arbejdsdelingen i sygeplejen: Mange tror, at når nu man er en mand, så er man nok leder på afdelingen. Hvis jeg så skynder mig at sige, at dét er Karen min afdelingssygeplejerske, eller Bodil min souschef, så siger de pænt goddag til dem, og så snakker de videre og kigger på mig igen. Og pigerne ens kollegaer gør lidt det samme. Det gør lægerne også. Jeg føler det mange gange ubehageligt. Lige så sent som i dag, da vores overlæge gik stuegang kommer han og siger: Hva Nicolai, hvordan er det nu med det her? Så siger jeg: Det er du nødt til at spørge afdelingssygeplejersken om, for jeg aner ingenting om det! (Nicolai, sygeplejerske) (Bloksgaard & Faber 2004). Som citatet illustrerer, opleves det ikke nødvendigvis som fordelagtigt af mænd i kvindefag at blive tillagt en særlig autoritet. Situationer som ovenstående kan skabe ambivalens for den mandlige sygeplejerske, idet han dermed konfronteres med, at han ikke lever op til de forventninger, der knyttes til det mandlige køn. Samtidig kan de eksisterende kønsmekanismer få en negativ betydning i de daglige samarbejdsrelationer, eksempelvis til kvindelige overordnede. Også nogle af de kvindelige betjente oplever, at der i fordelingen af arbejdsopgaver kan blive skelet til køn herunder at kvinderne ofte overlades de mere socialt prægede opgaver, som inkluderer kvinder og børn. Nogle af kvinderne fortæller desuden, at de har oplevet vagthavende, som synes, at de skal passe på os, så hvis det er sådan nogle voldsomme opgaver, så vil de ikke sende os ud (Kirsten, betjent) (Bloksgaard & Faber 2004). Kvinderne vil dog altid være i tvivl om, om denne form for hensyntagen tildeles pga. respekt for disses femininitet (femininitet forbindes som tidligere beskrevet med manglende fysisk styrke), eller fordi manden er i tvivl om, hvorvidt kvinden er kompetent til opgaven (Bloksgaard & Faber 2004). I SOSU-faget (særligt hjemmeplejen) og elfaget arbejder man ofte alene, fx hjemme hos borgeren/kunden. Denne arbejdsorganisering medfører, at alle ansatte helst skal kunne udføre alle arbejdsopgaver og modvirker sandsynligvis kønsarbejdsdeling i det daglige i fagene. Nogle af arbejdslivsfortællingerne viser dog alligevel eksempler på, at kvinder og mænd tillægges forskellige egenskaber og arbejdsopgaver. Kvindelige elektrikere konstrueres som mere omhyggelige, opryddelige og fingernemme end mandlige og nogle tildeles/ påtager sig i forlængelse heraf flere pussenusseopgaver. De mandlige SOSU ere oplever at blive tilskrevet egenskaber som Tidsskrift for ARBEJDSliv, 12 årg. nr

10 teknisk snilde og håndværksmæssige kompetencer og tildeles/påtager sig en række håndværksprægede opgaver, mens deres kvin delige kollegaer kommer til at udfø re de opgaver, som er det traditionelle hus (moder) arbejde, eksempelvis rengøring (Bloksgaard 2009c; jf. også Krøjer 2003). Ibrahim, SOSU, fortæller: Jeg kan godt lide at støvsuge, men jeg hader at tørre af, og så er der nogen af kollegaerne, der kan lide det og tager sig af det. Så kan jeg lige lave de ting, som de ikke kan, f.eks. et rullegardin der sidder fast, eller en kørestol der mangler en skrue, eller en Nogen gange laver jeg også lidt for vores pedel. Jeg reparerede lige et toilet, der ikke kunne skylle, så der er lidt handyman i mig. Det er ikke, fordi det bliver udnyttet, det er mere: kan du ikke lige kigge på det her? (Ibrahim, SOSU) (Bloksgaard 2009c). Som citatet viser, er arbejdsdelingen ikke noget der bliver udnyttet, men noget der sker naturligt på baggrund af forventninger om forskellige egenskaber og kompetencer som noget medfødt hos de to køn. Gherardi kalder dette at både kvinder og mænd i arbejdslivet mere eller mindre bevidst påtager sig arbejdsopgaver, som man forbinder med deres køn og dermed indtager deres plads for reparationsarbejde, som udføres med henblik på at normalisere kønsforholdet (Gherardi 1995). Dette afsnit viser, at selv når kvinder og mænd er uddannet ens og ansat til at varetage de samme arbejdsopgaver, sker der ofte i det daglige arbejde på arbejdspladserne en kønsarbejdsdeling baseret på forestillinger om passende adfærd for de to køn. Som beskrevet bevirker en sådan glidende kønsarbejdsdeling i fag ofte, at mænd ender i positioner med bedre løn og udviklingsmuligheder end kvinderne i faget (Williams 1991; 1995; Holt m.fl. 2006). Ambivalenser, identitetsarbejde og kønsstrategier Som beskrevet ovenfor vil mennesker, der søger beskæftigelse i fag, som er domineret af det andet køn og kønsmærket som det andet køns fag, ofte af omgivelserne møde overraskelse og skepsis. Mange er, jf. tidligere, især uforstående over for, at mænd frivilligt vil påtage sig kvindelige arbejdsopgaver. Dette afføder idéen om, at mænd, der på trods af kvinde-/plejefagenes lave status alligevel vælger et så feminint job, nødvendigvis må være meget feminine mænd heraf en udbredt fordom om, at mandlige sygeplejersker og SOSU ere er homoseksuelle. Michael, som er potentiel SOSU og tidligere har afbrudt sygeplejerskeuddannelsen, fortæller: Jeg kan huske de første kommentarer, dengang jeg begyndte at arbejde: hvad fanden? Er du gået hen og blevet bøsse? Man fik sådan nogle kommentarer. Om at det ikke er så maskulint (Michael, potentiel SOSU) (Bloksgaard 2009c). Tobias siger tilsvarende om dét at være mand og beskæftiget i SOSU-faget: Altså, det har altid heddet, at det var et kvindefag, og hvis en mand kom ind, så er han enten homoseksuel eller mærkelig. Den har jeg hørt rundt omkring. Fra kammerater og sådan Men de synes, at det er fedt, at jeg tør gøre det (Tobias, under uddannelse til SOSU) (Bloksgaard 2009c). Tobias fremstår i interviewet som kønspolitisk bevidst; han giver udtryk for et ønske om at ændre på kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked: Det ville passe mig fint at være med til at bryde myten om, at det er et kvindefag. Mænd kan klare det lige så godt som kvin- 28 Makuliniteter, femininiteter og arbejde

11 der (Tobias, under uddannelse til SOSU) (Bloksgaard 2009c). Det passer tilsyneladende Tobias fint at være mønsterbryder og at gå imod det traditionelle billede af maskulinitet og arbejde. Samtidig peger hans første udtalelse på, at en sådan opfattelse/et sådant kønspolitisk perspektiv ikke er udbredt i det danske samfund, og at der (derfor) skal mod til, når man som mand går imod det herskende maskulinitetsbillede. Det er da også de færreste af de mandlige SOSU ere og sygeplejersker, der reagerer som Tobias. Mændene giver generelt udtryk for at være bange for, at de i kraft af deres utraditionelle valg af beskæftigelse vil fremstå som og af deres omgivelser blive dømt som umandlige: Jeg tænkte meget over dét der med at være feminin. For det er jeg jo slet ikke. Jeg tænkte på, hvordan mine omgivelser ville betragte mig ville de betragte mig som sådan en femme fyr? Dét var jeg meget bekymret for (Nicolai, sygeplejerske) (Bloksgaard & Faber 2004). Fordommen om homoseksualitet hos mænd i kvindefag forårsager generelt stor ambivalens og identitetsarbejde, jf. nedenfor, hos de interviewede mænd. Samtidig viser interviewene dog, at også mændene selv er medvirkende til at reproducere denne stereotyp. Kristian, sygeplejerske, forklarer, at han har sagt ja til at blive interviewet for at vise, at mandlige sygeplejersker også er helt almindelige mænd med almindelige, sunde, mandlige interesser. Jeg følte velsagtens, at jeg hellere måtte stille op for en anden type mandlig sygeplejerske ( ) Jeg er nok lidt mere sprællemand, end sådan nogle normalt er. Jeg er ikke sådan en fimset homoseksuel! (Kristian, sygeplejerske) (Bloksgaard & Faber 2004). Denne udtalelse viser, at vi alle er under indflydelse og medproducenter af de samfundsmæssige konstruktioner af køn og arbejde. Fordi mændene i vid udstrækning oplever, at omgivelserne stiller spørgsmålstegn ved deres maskulinitet, søger de i deres arbejdsliv aktivt at signalere, at de er rigtige mænd man kan sågar tale om, at de udviser en form for hyper-maskulinitet (Bloksgaard & Faber 2004). Dette sker ved, at mændene søger mod maskuline domæner og specialer i fagene, ligesom de betoner maskuline aspekter i arbejdet og evt. tager afstand fra kerneopgaverne. Desuden søger mændene tendentielt væk fra samvær med kvinderne i fagene i stedet søger de sammen med andre mænd i fagene, med hvem de kan dyrke mandefællesskaber. De beskrevne strategier er alle nogle, som mændene iværksætter for at opretholde en positiv maskulinitet over for andre og samtidigt et maskulint selvbillede på trods af, at de arbejder i et kvindefag (Bloksgaard & Faber 2004; Bloksgaard 2009c; jf. også Williams 1995; Nielsen 2003; Warming 2005; Sjørup 2006). De to undersøgelser peger på, at stereotypen om homoseksualitet ikke i så udbredt grad findes omkring kvinder i mandefag kun enkelte af kvinderne fortæller, at de i deres arbejdsliv har mødt denne fordom. Dog viser interviewene med de kvindelige betjente og elektrikere, at også kvinder i mandefag løbende udfører et omfattende identitetsarbejde i det andet køns fag. Kvinder i mandefag oplever ofte, at de testes og skal bevise deres værd, før de accepteres på lige fod med mændene i faget. En velkendt overlevelses -strategi blandt kvinder i mandefag er således at nedtone kønsforskellene og søge at blive one of the boys for at falde ind eller leve op til den mandlige norm, både fagligt og socialt, i fagene (Bloksgaard & Faber 2004; Bloksgaard 2009c; jf. også Kanter 1977; Martin 1980; Tidsskrift for ARBEJDSliv, 12 årg. nr

12 Finstad 2005). Også i deres fremtoning/ udseende søger nogle af især de kvindelige betjente at nedtone deres femininitet. Eksempelvis har Mona langt hår, men hun fortæller, at hun altid sætter det op på arbejdet både fordi det i mange af de situationer, hun som betjent er ude i, er upraktisk, men også fordi hun ikke synes, at løsthængende hår passer med rollen som politibetjent: Jeg kunne aldrig finde på at have løsthængende hår på arbejde. Det passer simpelthen ikke med uniformen, synes jeg. Jeg ved ikke, om det er fordi, det ser sjusket ud, men det sender et eller andet signal. Jeg går med løsthængende hår i min fritid, så det er noget, jeg gør bevidst, for at se ordentlig ud. Jeg synes, at det ser forkert ud at stå der i uniform og skulle udstråle autoritet og så have sådan et langt hår med hårlak i. Her på sekretariatet kunne jeg jo egentlig godt have det hængende, men det sidder bare så indgroet i mig... (Mona, betjent) (Bloksgaard & Faber 2004). Flere af de kvindelige betjente har altså en oplevelse af, at symbolerne på kvindelighed langt hår eller nederdel er upassende i situationer, hvor de skal fremstå med autoritet. De har svært ved at definere, præcis hvad denne følelse er begrundet i, men har som følge heraf en oplevelse af, at de på arbejde som udgangspunkt må skjule deres kvindelighed, dvs. fremstå som kønsneutrale. Kvinderne oplever altså, at åbenlys kvindelighed i politiet tendentielt forbindes med ikke-faglighed, og at de derfor nemmest bliver accepteret som fagligt jævnbyrdige, hvis de tilstræber at ligne mændene. Kvindernes nedtoning af femininitet kan desuden ses som et behov for at nedtone deres seksuelle tiltrækningskraft i mandedominerede fag, idet flere af både de kvindelige betjente og elektrikere oplever, at deres seksualitet kan skabe problemer for dem i deres arbejdsliv (Bloksgaard & Faber 2004; Bloksgaard 2009c). Fælles for kvinderne i de to fag er, at de oplever, at hverdagen blandt mange mænd og deres forsøg på at blive én af gutterne får indflydelse på dem, også udenfor arbejdspladsen den maskulinisering, som præger deres arbejdsliv, forandrer dem således også som personer. Linea, tidligere elektriker, fortæller: Man lægger sig et frygteligt sprog til. Håndværkersprog. Men du tænker ikke så meget over det. Lige pludselig skal du til at anstrenge dig for at tænke over det udenfor, for at snakke pænt som en pige skal snakke (Linea, tidligere elektriker) (Bloksgaard 2009c). Flere af de kvindelige betjente og elektrikere fortæller som Linea, at de selv er opmærksomme på, at de overtager mændenes jargon, og at de anstrenger sig for at bevare et pænt sprog og dermed leve op til forventningerne om, hvordan en pige skal snakke. Uniformeringen i både politiet og elfaget bidrager også til den maskulinisering, som kvinderne oplever sker eksempelvis siger Berit, som er betjent: Denne her uniform, dén er jo ikke specielt kvindelig. Jeg gik altid med nederdel, da jeg arbejdede som betjent i lufthavnen. Og det var rart, syntes jeg, så følte du dig ikke så maskulin (Berit, betjent) (Bloksgaard 2009c). Kvindernes beretninger viser dog samtidig, at de generelt skal passe på med i arbejdslivet at blive for maskuline, idet de oplever, at det tilsyneladende ikke accepteres, hvis man som kvinde opfører sig for meget som en mand. Linda, betjent, fortæller: Jeg tror, at man som kvinde får mere respekt, hvis man er sig selv. Jeg er ikke en 30 Makuliniteter, femininiteter og arbejde

13 af gutterne, selvom jeg langt hen ad vejen kan det samme som gutterne! Jeg kan godt se, at nogle gange, hvis jeg fyrer et eller andet groft af, så er mine mandlige kollegaer ved at gå bagover, fordi de synes jeg er for grov i munden så bliver de altså en smule forargede (Linda, betjent) (Bloksgaard & Faber 2004). Denne og øvrige af kvindernes beretninger peger på, at kvinder i mandefag, såfremt de bliver for meget one of the boys, overskrider en usynlig grænse mellem de to køn; en grænse der definerer, hvad der er tilladeligt for henholdsvis kvinder og mænd. Kvinder og mænd, som ikke lever op til forestillingerne om passende kønsadfærd, mødes som beskrevet i vid udstrækning med skepsis. Interviewene viser, at mange af kvinderne også selv oplever ambivalens over den maskulinisering, de oplever i arbejdslivet flere betoner, at det er vigtigt for dem fortsat at fremstå feminint: Man ligner en mand til hverdag. Man føler sig ikke så pæn, når man går sådan af sted om morgnen. Jeg vil heller ikke shoppe i det tøj, så tager jeg hjem og skifter. Jeg går ikke rundt i mit arbejdstøj. Jeg synes tit, at de andre piger i elektrikerfaget ser mere mandlige ud, og klæder sig som mænd, men jeg synes, det er vigtigt at ligne en pige. Det er vigtigt for mig at vise, at jeg stadig er en pige (...) Nogen synes ikke rigtig, at man er pige-pige. Nogen er sådan lidt om man er rigtig pige? Men det er jeg! (Sofie, elektrikerlærling) (Bloksgaard 2009c). Fortællingerne fra de kvindelige betjente og elektrikere viser, at mange af kvinderne føler en vis rådvildhed i forhold til deres køns identitet som beskæftigede i mandefag. Kvindernes identitetsarbejde adskiller sig dog på flere måder fra det identitetsarbejde, mændene i sygeplejen og SOSU-faget udfører. Mens mændene aktivt søger at signalere maskulinitet, idet de føler denne truet, oplever kvinderne, at de i deres arbejdsliv må balancere mellem maskulinitet og femininitet. Grundet deres valg af erhverv kan de siges at stå over for et interaktionelt dilemma de er både politibetjente/elektrikere (og forventes som følge deraf at optræde maskulint) og kvinder (og forventes som følge heraf at opføre sig feminint). Man kan således tale om, at de kvindelige betjente og elektrikere til stadighed, såvel i arbejdslivet som i privatlivet, må forhandle såvel deres kønsidentitet som deres fagidentitet. For kvinderne i politiet og elfaget er kønsstrategien derfor at balancere mellem femininitet og maskulinitet (Bloksgaard & Faber 2004; jf. også Martin 1980; Finstad 2005). Afrunding Artiklen viser, at inddragelse af et perspektiv på, hvordan kvinder og mænd udformer deres kønsidentitet i relation til arbejde, giver en uddybende forståelse for, hvordan kønsmærkningsprocesserne foregår og medvirker til at genskabe kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked. Artiklen dokumenterer, at kønsmærkningen af arbejdsopgaver og fag dvs. konstruktionen af disse som henholdsvis maskuline og feminine er en væsentlig forklaring på, at det danske arbejdsmarked fortsat og i så høj grad er opdelt i mandearbejde og kvindearbejde. At kønsmærkningen af et fag har stor betydning for, hvem der orienterer sig og søger beskæftigelse heri, bekræftes også af Liversage (2009), som konkluderer, at en af de væsentligste forklaringer på, at malerfaget over en årrække er skiftet fra stærkt mandsdomineret til et (næsten) kønsblandet fag, er, at fagets image i kraft af dets kreative element har en feminin toning. Kvinders og mænds identitetskonstruktioner i relation til forestillinger om passende Tidsskrift for ARBEJDSliv, 12 årg. nr

14 arbejdsopgaver for henholdsvis kvinder og mænd er således af stor betydning, når vi skal forstå, hvad der medvirker til at kønsopdelingen genskabes. Konstruktionen af job, fag og arbejde i maskulinitets- og femininitetstermer må ses som en væsentlig årsag til, at der i så ringe grad sker bevægelse i arbejdsmarkedets kønsstrukturer. Kønsmærkningen er årsag til, at mange kvinder og mænd ikke søger beskæftigelse i det, de opfatter som det andet køns fag bl.a. fordi de slet ikke overvejer det som en mulighed. Samtidig er fagenes kønnede images årsag til ambivalens og usikkerhed i forhold til egen kønsidentitet hos dem, der er beskæftiget utraditionelt for deres køn. Kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked er uheldig af flere årsager: Først og fremmest bidrager kønsopdelingen på arbejdsmarkedet til at cementere de kønsstereotype forestillinger om kvindelige og mandlige egenskaber og kompetencer (Bloksgaard & Faber 2004; Holt et al. 2006). Disse forestillinger kan, som artiklen har dokumenteret, udgøre begrænsninger for individuelle kvinder og mænd i deres orientering mod og valg af job. Stereotyperne definerer nemlig en kassetænkning eller en social kategorisering, som er et kendetegn ved den vestlige kultur, og alle mænd og kvinder forventes at passe ind i kasserne. De, som bryder med forestillingerne om passende arbejde for kvinder og mænd, mødes med skepsis og modstand og kan desuden som beskrevet opleve ambivalens og usikkerhed i forhold til egen identitet og selvbillede. Også set i et samfundsperspektiv er den fortsatte kønsopdeling uheldig. Ét problem er eksempelvis, at kønsopdelingen er den væsentligste årsag til uligelønnen mellem kvinder og mænd i Danmark (Deding & Larsen 2008; Udsen 2008). Et andet er, at kønsopdelingen er medvirkende til at skabe flaskehalse på arbejdsmarkedet. I begyndelsen af 2010 står vi eksempelvis i en situation med økonomisk krise og stigende arbejdsløshed, hvor især en række traditionelle mandefag oplever nedgang i beskæftigelsen (Beskæftigelsesministriet 2009; Danmarks Statistik 2009). Samtidig har sygehuse og plejehjem svært ved at rekruttere medarbejdere. Denne situationen rummer imidlertid også potentielt mulighed for forandring; tidligere erfaringer viser, at netop konjunkturudsving og nedgang i mandefag kan medvirke til at få flere mænd kanaliseret over i kvindefag og dermed skabe bevægelse i arbejdsmarkedets kønnede strukturer (se bl.a. Nordjyske 2008). I forlængelse heraf er det netop nu i særlig høj grad vigtigt at iværksætte og støtte tiltag 15, der går imod og søger at bryde med de etablerede forestillinger om maskuliniteter, femininiteter og arbejde og dermed forsøge at udvide handlerummet for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. NOTER 1 I artiklen vil ordene kønsopdeling, kønsarbejdsdeling og kønssegregering blive anvendt til at betegne det samme fænomen: at kvinder og mænd arbejder i hver deres arbejdsfunktioner og i hver deres sektorer, fag og arbejdspladser. 2 Også betegnelserne/opdelingerne helt segregerede fag ( % af samme køn), moderat segregerede fag (60-89 % af samme køn) og integrerede fag (40-59 % af samme køn) bliver anvendt (Dahlerup 1989; Kold 1997). 3 Forskning viser, at forestillingerne om de to køns egenskaber er meget konsistente. Selvom der er sket bevægelse i den vertikale kønsarbejdsdeling, og flere kvinder i dag er ledere, viser forskning om kvinder og ledelse eksem- 32 Makuliniteter, femininiteter og arbejde

15 pelvis, at der på trods af stor lighed i kvinders og mænds måder at lede på fortsat eksisterer en udbredt forestilling om kvindelige ledere som eksempelvis bløde og empatiske og mandlige ledere som eksempelvis handlekraftige og rationelle (jf. fx Billing 2005) 4 Kønsteori beskæftiger sig ofte med, at kønsopdelinger har både en både horisontal og vertikal dimension eksempelvis taler Hirdman i sin teori om genussystemet om hhv. adskillelse og hierarki (Hirdman 1988; 1990). Kvinders sociale underordning i de vestlige samfund er således et centralt aspekt i forbindelsen med skabelsen af kønsopdelinger. 5 En velkendt diskussion inden for socialkonstruktivismen er forholdet mellem aktør og struktur. Jeg indtager en såkaldt midtpunktsposition, dvs. at jeg bl.a. er af den opfattelse, at strukturbestemthed kan variere, bl.a. efter konteksten, ligesom individets handlefrihed kan variere, bl.a. efter individuelle betingelser (for en uddybning af denne position se Bloksgaard 2009a). Denne artikel vil dog fortrinsvis illustrere strukturernes styrke og træghed, eftersom artiklens ærinde er at komme nærmere en forståelse af reproduktionen af det kønsopdelte danske arbejdsmarked. 6 Tak til Stine Thidemann Faber for tilladelse til at trække på vores fælles forskning i denne artikel. 7 Kilde: Dansk Sygeplejeråd 2010, tal fra ,8 % af SOSU-hjælperne og 4,9 % af SOSUassistenterne. Tallene er beregnet på baggrund af statistik i FLD (Det Fælleskommunale Løndatakontor) fra december 2008 fra kommuner og regioner. 9 Kilde: Dansk Politi 2010, tal fra I 2003, da interviewene med de kvindelige betjente blev gennemført, var kvindeandelen i Dansk Politi 8 %. 10 Kilde: Dansk Elforbund 2009, tal fra Fordi fagene alle er stærkt kønsdominerede og særligt kønsmærkede, kan de siges at udgøre særligt interessante og betydningsfulde empiriske felter i forbindelse med at belyse betydningen af køn i arbejdslivet. Dette forstået således, at mønstre og tendenser, som karakteriserer arbejdsmarkedet i sin helhed, her kan fremtræde mere gennemskuelige og mærkbare end i kønskomplekse og -kulturelt mangefacetterede organisationer. Ud fra en formodning om, at de mandlige sygeplejersker og SOSU ere, de kvindelige betjente og elektrikere i deres arbejdsliv i særlig høj grad må blive konfronteret med betydningen af køn, kan de ses som ideelle informanter om de generelle dynamikker og processer, som skaber og genskaber køn på arbejdsmarkedet (jf. også Bloksgaard & Faber 2004, 12). 12 Der er i undersøgelsen desuden gennemført en række ekspertinterviews med erhvervsskole-, brancheorganisations- og fagforenings repræsentanter (jf. Bloksgaard 2009c). 13 På SOSU-Nord-skolen. Dette kursus er gennemført flere gange i løbet af sommeren og efteråret Arbejdsopgaverne i psykiatrien er i langt mindre grad end på de somatiske afdelinger plejeopgaver, og fysisk styrke kan være en fordel i omgangen med patienterne. Den tidligere uddannelse til plejer, som gav adgang til psykiatrien, var i langt højere grad end sygeplejerske en maskulint mærket uddannelse/ jobfunktion (Oplysninger fra interview med afdelingssygeplejerske på en retspsykiatrisk afdeling, Bloksgaard & Faber 2004). 15 For anbefalinger til relevante indsatser i forbindelse med at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked, herunder tiltrække og fastholde mænd i SOSU-faget og kvinder i elfaget, se Bloksgaard (2009c). REFERENCER Acker, Joan (1991): Hierarchies, Jobs, Bodies: A Theory of Gendered Organizations, i Judith Lorber & Susan Farrell (red.): The Social Construction of Gender, London, SAGE Publications. Alvesson, Mats & Yvonne Due Billing (1999): Tidsskrift for ARBEJDSliv, 12 årg. nr

16 Kön och organisation, Lund, Studentlitteratur. Beskæftigelsesministeriet (2009): Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, København, Beskæftigelsesministeriet. Billing, Yvonne Due (2005): Ledere under forandring? om kvinder og identitet i chefjobs, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Bloksgaard, Lotte (2009a): Arbejdsliv, forældreskab og køn forhandlinger af løn og barsel i tre moderne virksomheder. Ph.d.-afhandling, Institut for Historie, Internationale Studier og samfundsforhold, Aalborg Universitet. Bloksgaard, Lotte (2009b): Mænd i SOSU-faget og kvinder i elfaget, i LO-dokumentation, 2009, 4, Bloksgaard, Lotte (2009c): SOSU-mænd og elektrikerkvinder hvorfor ikke? En analyse af to kønsdominerede fag. Forskningsrapport. Aalborg, Specialfunktionen for Ligestilling. Bloksgaard, Lotte & Stine Brock Faber (2004): Køn på arbejde. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv, Aalborg, Aalborg Universitetsforlag. Christensen, Ann-Dorte (2001): Kønssociologi: Fra kønsroller til kønskonstruktioner, i Michael Hviid Jacobsen m.fl. (red.): Tradition og fornyelse en problemorienteret teorihistorie for sociologien, Aalborg, Aalborg Universitetsforlag. Christensen, Ann-Dorte & Jørgen Elm Larsen (2003): Mænds ligestilling om behovet for en differentieret ligestillingsforståelse, i Anette Borchorst & Drude Dahlerup (red.): Ligestillingspolitik som diskurs og praksis, Frederiksberg, Samfundslitteratur. Connell, Robert W. (1995): Masculinities, Cambridge, Polity Press. Dahlerup, Drude (1989): Kan arbejdsmarkedets kønsopdeling brydes?, i Drude Dahlerup (red.): Køn sorterer. Kønsopdeling på arbejdspladsen, København, Nordisk Ministerråd. Danmarks Statistik (2009): Kvinder bliver ansat og mænd fyret, Netmagasinet Bag Tallene, Deding, Mette & Mona Larsen (2008): Lønforskelle mellem mænd og kvinder , København, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Emerek, Ruth & Helle Holt (2008): Det kønsopdelte danske arbejdsmarked, i Ruth Emerek & Helle Holt (red.): Lige muligheder frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti, København, Det nationale Forskningscenter for Velfærd. Finstad, Liv (2005): En av gutta? Om kjønn i Politiet, i Marit Egge & John Strybe (red.): Politirollen gennem 100 år, Oslo, PHS Forskning. Gherardi, Silvia (1995): Køn noget vi tænker, noget vi gør i vores daglige liv i organisationer, i Elisabeth Flensted-Jensen m.fl. (red.): Køn og kultur i organisationer, Odense, Odense Universitetsforlag. Hirdman, Yvonne (1988): Gennussystemet reflexioner kring kvinnors sociala underordning, i Kvinnovetenskaplig Tidskrift, 3, Hirdman, Yvonne (1990): Gennussystemet, i Demokrati och Makt i Sverige. Maktudredningens huvudrapport, Stockholm, SOU, 44, Holt, Helle m.fl. (2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked. København, Socialforskningsinstituttet. Kanter, Rosabeth Moss [1977a] (1993): Men and Women of the Corporation. New York, BasicBooks. Kold, Vibeke (1997): Det kønne arbejde faktorer, processer og aktører på det kønsopdelte arbejdsmarked, i Ruth Emerek m.fl. (red.): Brydninger. Perspektiver på det kønsopdelte arbejdsmarked, København, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Krøjer, Jo (2003): Når farmand kommer hjem om kønsarbejdsdeling på de socialpædagogiske institutioner, i Katrin Hjort & Steen Baagøe Nielsen (red.) (2003): Mænd og omsorg, København, Hans Reitzels Forlag. Kvande, Elin (1995): Forståelser av kjønn og organisasjon, i Sosiologisk Tidsskrift, 4, Liversage, Anika (2009): Kvinder i malerfaget, LO-dokumentation, 2009, 4, Martin, Susan Erlich (1980): Breaking and Entering. Policewomen on Patrol, Berkeley, University of California Press. Nielsen, Steen Baagøe (2003): Vi trænger til nye kræfter, sagde lederen, og ansatte en mand 34 Makuliniteter, femininiteter og arbejde

17 om barrierer for mænds omsorg i daginstitutioner, i Katrin Hjort & Steen Baagøe Nielsen (red.) (2003): Mænd og omsorg, København, Hans Reitzels Forlag. Nordberg, Marie (2004): Kvinnlig maskulinitet och manlig femininitet. En möjlighet att överskrida könsdikotomin?, i Kvinnovetenskaplig tidskrift, 1, 2, Nordjyske (2008): Rift om nye SOSU-assistenter Simpson, Ruth (2004): Masculinity at work: the experiences of men in female dominated occupations, i Work, employment and society, 2, 18, Sjørup, Karen (2006): Mænd i kvindefag en europæisk undersøgelse i redefinering af mænds kønsroller, kønsstereotyper og kønsmærker, Roskilde, Center for Ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter. Udsen, Sanne (2008): Køn og løn og det kønsopdelte arbejdsmarked, i Ruth Emerek & Helle Holt (red.): Lige muligheder frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti, København, SFI. Warming, Ken (2005): Når mænd arbejder i kvindefag en sociologisk interviewundersøgelse med fokus på redefinering af arbejdsfunktioner samt maskuliniseringsstrategier inden for fire kønsmærkede professioner i Danmark, Roskilde, CELI Center for Ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter. Warming, Kenn (2007): Køn, løn og anerkendelse. En undersøgelse af uligelønnen mellem traditionelle kvinde- og mandefag eksemplificeret ved konkrete sammenligninger af faggrupper med samme længde uddannelse, København, FOA. West, Candace & Don H. Zimmerman (1987): Doing Gender, i Gender & Society, 1, 2, Williams, Christine L. (1991): Gender differences at work. Women and men in non-traditional occupations, London, University of California Press. Williams, Christine L. (1995): Still a man s world men who do women s work, London, University of California Press. Lotte Bloksgaard, sociolog, ph.d., adjunkt ved FREIA Center for Kønsforskning ved Aalborg Universitet, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold (IHIS) Tidsskrift for ARBEJDSliv, 12 årg. nr

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv KØN PÅ ARBEJDE En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv af Lotte Bloksgaard & Stine Brock Faber Aalborg Universitetsforlag 2004 KØN PÅ ARBEJDE En

Læs mere

Kvinder i IT-fag. Oplæg på Fluk m/k 11. december 2009

Kvinder i IT-fag. Oplæg på Fluk m/k 11. december 2009 Kvinder i IT-fag Oplæg på Fluk m/k 11. december 2009 Baggrund Få viden om hvad der skal til, for at få flere kvinder til at vælge en Metal IT-uddannelse hvilke barrierer der opleves hvilke faktorer der

Læs mere

Aalborg Universitet. Kvinder i elfaget Bloksgaard, Lotte. Publication date: 2010. Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint)

Aalborg Universitet. Kvinder i elfaget Bloksgaard, Lotte. Publication date: 2010. Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Aalborg Universitet Kvinder i elfaget Bloksgaard, Lotte Publication date: 2010 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Køn på arbejde. Stine Thidemann Faber. Aarhus Universitet

Køn på arbejde. Stine Thidemann Faber. Aarhus Universitet Køn på arbejde Stine Thidemann Faber Aarhus Universitet Emner, som jeg skal tage op i dag Det kønsopdelte arbejdsmarked fakta og begreber Kvinder i mandefag og mænd i kvindefag Om kønnede arbejdsdelinger

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

SOSU-mænd og elektrikerkvinder - hvorfor ikke? En analyse af to kønsdominerede fag Bloksgaard, Lotte

SOSU-mænd og elektrikerkvinder - hvorfor ikke? En analyse af to kønsdominerede fag Bloksgaard, Lotte Aalborg Universitet SOSU-mænd og elektrikerkvinder - hvorfor ikke? En analyse af to kønsdominerede fag Bloksgaard, Lotte Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Dialog om retfærdig løn

Dialog om retfærdig løn Dialog om retfærdig løn Hvordan kan vi snakke om løn og ligeløn? Et værktøjsmateriale til tillidsvalgte, der gerne vil sikre en retfærdig løn 1 Se f.eks. artiklen SFI: Ikke lige løn mellem mænd og kvinder

Læs mere

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 Disposition 1. Kønsopdeling i uddannelser 2. Kønsarbejdsdeling på arbejdsmarkedet 3. Beskrivelse af den offentlige

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Hvorfor denne guide? Mænd i kvindefag

Hvorfor denne guide? Mænd i kvindefag Hvorfor denne guide? Øget ledighed blandt mænd, særligt pres på de mandedominerede fag og et generelt ønske om at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked er baggrunden for, at FIU- Ligestilling mener, at

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

2.Lek&on: Samfundsfag

2.Lek&on: Samfundsfag 2.Lek&on: Samfundsfag 2.lek'on i undervisningsforløbet Samfundet og samfundsfagets fagområder baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Forlaget Columbus 2010 Dagsorden 1. Hvad

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Claus D. Hansen, sociolog Center for Maskulinitetsforskning, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Oplæg v. Ergonomiseminar 2016 Middelfart LIDT

Læs mere

Mænd og. modernisering

Mænd og. modernisering Mænd og Når det bliver cool at hade skolen daginstitutionsarbejdets Drengenes oplagte vej modernisering ud af uddannelserne Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen for livslang

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

LIGELØN 'Kvindefag' forklarer lønforskelle i det offentlige, men ikke i det private Af Ivan Mynster Tirsdag den 6. december 2016, 05:00

LIGELØN 'Kvindefag' forklarer lønforskelle i det offentlige, men ikke i det private Af Ivan Mynster Tirsdag den 6. december 2016, 05:00 LIGELØN 'Kvindefag' forklarer lønforskelle i det offentlige, men ikke i det private Af Ivan Mynster Tirsdag den 6. december 2016, 05:00 Del: Lønforskelle i det offentlige skyldes forskelle i uddannelse,

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Strategiske drenge og flittige piger

Strategiske drenge og flittige piger Pigerne på hhx forbereder sig mere end drengene. Men drengene er ikke så bange for at sige noget i timerne, selvom de ikke har forberedt sig. Det viser en ny stor undersøgelse om eleverne på hhx. Rikke

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Interviewet blev foretaget i kantinen på Aarhus Universitet. I1: Maria I2: Stefania A: Ayo I2: Fedt, ja okay. Vil du? Du får lov, og.. I1: Skal jeg lægge ud.

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Mænd arbejder for at tjene penge. Kvinden

Mænd arbejder for at tjene penge. Kvinden Jeg vil lave noget, hvor jeg kan finde en livsglæde og føle, at jeg gør en forskel mænds motivationer for at vælge omsorgsarbejde Kenn Warming Temaet for denne artikel er mænds bevæggrunde for at søge

Læs mere

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet

Læs mere