En brændende platform

Transkript

1 LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/ Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Det er historisk bundrekord, og eksperter advarer om alvorlige konsekvenser for både velstand og arbejdsmarked, når vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. FEJLSØGNING I denne uge vinker små unge farvel til folkeskolen. Af dem har kun knap søgt ind på en erhvervsuddannelse som for eksempel smed, elektriker eller laborant, og dermed sætter søgningen til erhvervsskolerne efter 9. og 10. klasse en historisk bundrekord. For bare ti år siden søgte næsten hver tredje ung, der forlod folkeskolen, ind på en erhvervsuddannelse, mens det i dag kun er hver femte, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Interessen for en faglært uddannelse afhænger dog af, hvor i landet de unge bor. Helt galt ser det ud i Hovedstaden, hvor kun 14 procent af de unge, der forlader folkeskolen, ønsker at blive faglærte. Større interesse for erhvervsuddannelserne er der til gengæld blandt de unge i Nordjylland, hvor 27 procent af de unge går efter svendebrevet. Samtidig med at de unges lyst til at få en erhvervsuddannelse år for år er blevet mindre, er deres lyst til at få en gymnasial uddannelse eksploderet. Mere end syv ud af ti helt præcist 71,6 procent af de unge, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder efter sommerferien på et gymnasium og håber at få studenterhuen på om tre år. Det bekymrer børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), at de unge i stigende grad foretrækker en studentereksamen frem for et svendebrev.»det er blevet lidt en myte, at vi er på vej ind i et vidensamfund, der kun har brug for universitetsuddannede. Sådan er det ikke. Vi er et videns- og produktionsland, og alle fremskrivninger viser, at vi får rigtig meget brug for håndværkere og andre faglærte i fremtiden,«siger ministeren og tilføjer, at der jo heldigvis er mange, der søger en erhvervsuddannelse efter gymnasiet eller efter et par år i job. En brændende platform Forsker i den uafhængige uddannelsestænketank DEA Bjarne Lundager kalder det sidste årtis store forskydninger i de unges studievalg for en brændende platform under vores velfærdssamfund.»forudsætningen for at vi kan opretholde velstand i Danmark er, at vi ikke alene er et vidensamfund, men også har en produktion. Erhvervsuddannelsernes betydning for dansk byggeri, håndværk, industri og servicevirksomheder er fortabt til fordel for, at vi groft sagt alle sammen skal have en universitetsuddannelse,«siger Bjarne Lundager. Han beklager, at der i dag sættes lighedstegn mellem på den ene side lange, videregående uddannelser og på den anden side vækst og velstand i Danmark. Den ligning er ifølge Bjarne Lundager helt forkert. Han mener, at der er behov for en langt bedre balance mellem optaget til vores erhvervsuddannelser og optaget på gymnasier og videregående uddannelser.

2 »Lige nu er de videregående uddannelser ved at sejre ad helvede til, fordi en stadig større del af de dygtige unge søger derover. Lidt flot sagt kan man sige, at vi har behov for en national mobilisering for at skabe en opmærksomhed omkring, hvor megen værdi erhvervsuddannelserne og lønmodtagere med en erhvervsuddannelse skaber for samfundet,«siger Bjarne Lundager. Hver anden i Tyskland får faglig uddannelse Også direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, Lars Andersen mener, at det haster med at få ændret søgemønstret til erhvervsuddannelserne.»når kun hver femte ung i dag søger fra grundskolen ind på en erhvervsuddannelse, er det slet og ret en katastrofe. Ambitionen må være, at mindst en tredjedel af de unge søger en erhvervsuddannelse, sådan som det var for ti år siden,«siger Lars Andersen. Han minder om, at det i Tyskland er cirka halvdelen af en ungdomsårgang, der får en faglært uddannelse, og at netop Tyskland som produktionsland klarer sig godt.»erhvervsuddannelserne er langt den mest dominerende uddannelse i Tyskland, hvor der er stor prestige forbundet med at være faglært. Men herhjemme nærmer vi os i stedet svenske tilstande, hvor stort set alle får en teoretisk ungdomsuddannelse. Svenskerne har store problemer med ungdomsarbejdsløshed og overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. Det har man heller ikke i samme omfang i Tyskland,«siger Lars Andersen. Han mener, at vi med fordel kan lade os inspirere af den måde, de tyske erhvervsuddannelser er opbygget på. AE-direktøren fremhæver, at unge med en faglig uddannelse i bagagen har langt større muligheder for at bide sig fast på arbejdsmarkedet end de unge, der i dag får en halvdårlig studentereksamen. Mange af dem, og især blandt drengene, kommer aldrig i gang med en ny uddannelse, der giver erhvervskompetence. Når mere end syv ud af ti unge i dag går fra folkeskolen til gymnasiet, er det ifølge Lars Andersen for mange.»vi risikerer at få et nyt proletariat, fordi mange af studenterne aldrig får andet end en studentereksamen og dermed ender som ufaglærte eller aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi have vejledt flere unge over i erhvervsuddannelserne, fordi det både for dem selv og samfundet giver mere perspektiv,«mener han. Tal fra AE viser, at et halvt år efter eksamen havde 17 procent af studenterne i 2010 hverken arbejde eller uddannelse at stå op til. Nordjylland knækker kurven Når unge i Nordjylland er dobbelt så interesserede i at tage en erhvervsuddannelse som de unge i hovedstadsområdet, er det ifølge centerleder for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg kommune Anne Froberg ikke helt tilfældigt. Hun fortæller, at UU-vejlederne i Aalborg gør meget for at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne blandt de unge.»vi vejleder ikke per automatik unge med gode karakterer i gymnasiet. Alle skal udfordres på deres uddannelsesvalg, og hver gang, der er en kvik elev i 9. klasse, der siger: Jamen, jeg skal jo i gymnasiet, spørger vi hvorfor og forsøger at tale andre muligheder igennem med den unge,«fortæller hun.

3 Uddannelsesvejlederne i Aalborg kommune har et tæt samarbejde med de lokale erhvervsskoler og erhvervsliv, og når 8. klasserne i den nordjyske kommune skal introduceres til ungdomsuddannelserne, fastholder vejlederne, at de unge også skal ud på erhvervsuddannelserne i praktik.»vi er da jævnligt ude for mødre, der ringer og spørger, hvorfor deres døtre skal på introkursus på teknisk skole, når nu alle ved, at de skal i gymnasiet. Men der er vi nødt til at tage den snak med den enkelte moder og fortælle, at for det første er det ikke noget, som alle ved, når de er 14 år gamle. Og for det andet tager den dygtige datter ikke skade af at se, hvad andre mennesker laver,«siger Anne Froberg. Større tiltro til et ordentligt liv Det er dog ikke alle mødre, der brokker sig, siger hun og medgiver, at erhvervsstruktur og uddannelsesbaggrund blandt forældrene i det nordjyske også er med til at sende regionens unge på erhvervsskoler.»sammenlignet med hovedstaden har vi flere forældre med en erhvervsuddannelse her i Nordjylland. Og det betyder, at tiltroen blandt forældrene til, at en erhvervsuddannelse kan føre til et ordentligt liv nok er større i Aalborg end i København,«siger hun. Anne Froberg oplyser, at det fra næste skoleår planlægges at tilbyde de ældste skoleklasser flere praktiske og håndværksmæssige valgfag, hvor de også får mulighed for at samarbejde med erhvervsskolerne. På den måde får de unge lov at snuse til flere fag, og det appellerer til mange, der ikke har lyst til at sidde med næsen i en bog.»at være klog og dygtig er gjort ensbetydende med, at man kan skrive en problemformulering, og det behøver det ikke at være. Vi har mange kvikke hoveder, der vælger en erhvervsuddannelse, fordi både vi, lærerne og forældrene anbefaler det,«siger hun. Stemplet som ufede i hovedstaden Formand for Erhvervsskolernes Elevforening, EEO, Christian Treholt, mener, at Nordjylland har fat i noget af det rigtige for at få flere unge til at søge ind på erhvervsskolerne. Netop flere praktiske fag i folkeskolens ældste klasser og en uddannelsesvejledning, der ikke kun har øje på gymnasieuddannelserne, er ifølge ham helt afgørende for at få flere unge til at søge erhvervsskolerne.»der ligger tilsyneladende et væsentligt større socialt pres på de unge i Hovedstaden for at tage en gymnasial uddannelse, end der gør andre steder i Danmark. I hovedstadsområdet er erhvervsuddannelserne i langt højere grad stemplet som uddannelser, der ikke er fede at tage. Hvorimod du i provinsen, for eksempel i en gammel håndværkerby som Aalborg, har et ret højt fagligt niveau og en forståelse for, at erhvervsuddannelser faktisk er ret fede at tage,«siger han. Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen fremhæver, at sjællænderne kan lære meget af jyderne, når det gælder samarbejde mellem erhvervsliv, erhvervsskoler og folkeskoler.»erhvervsskolerne er integreret i erhvervslivet langt bedre i det jyske end på Sjælland. Og det betyder rigtig meget, at der er et langt bedre samarbejde mellem skoler og erhvervsliv vest for Storebælt. Dertil kommer, at frafaldet på erhvervsuddannelserne i Jylland ikke er så stort, ligesom vi kan se, at Sjælland er den landsdel, hvor færrest får en uddannelse,«siger han.

4 Prestigen skal tilbage Også uddannelsesforsker i Tænketanken DEA Bjarne Lundager mener, at resten af landet kan lære af de nordjyske resultater. Generelt mener han, at Nordjylland har sat ind de rigtige steder for at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne. Samtidig påpeger han, at også de dygtige elever skal vejledes til erhvervsskolerne for at genetablere prestigen omkring dem. Det er også vigtigt, at der bliver givet en praktikpladsgaranti, så unge er sikre på at kunne gøre deres uddannelse til tømrer eller kok færdig, mener han. Bjarne Lundager lægger ikke fingrene imellem, når han bliver spurgt til konsekvenserne, hvis de unge fortsat fravælger erhvervsuddannelser og kun drømmer om en studenterhue på hovedet.»fortsætter udviklingen, bliver gymnasieuddannelsen en basisuddannelse og vi nærmer os reelt 12 års skolegang. Hvis alle gerne vil være studenter, bliver vi nødt til at vende bøtten om i vores uddannelsessystem, for en studentereksamen er jo ikke nogen kompetencegivende uddannelse. Så er vi nødt til at gøre det attraktivt for studenterne at søge videre ind på en erhvervsuddannelse og ikke bare på de lange uddannelser,«siger han. Erhvervspolitisk vil det få endnu større betydning, hvis de unge fortsat fravælger erhvervsuddannelserne, understreger Bjarne Lundager.»En række job i industrien vil ikke kunne besættes med folk med studentereksamen, og de job vil flytte ud af Danmark til steder, hvor der er et kvalificeret udbud af arbejdskraft. En række byggeog servicevirksomheder herhjemme vil være nødt til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, fordi den faglærte arbejdskraft ikke findes herhjemme,«lyder hans dystre fremtidsvision. Lotteriseddel Undervisningsminister Christine Antorini understreger, at hun ser meget alvorligt på de unges manglende lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Det er derfor, hun har nedsat et ministerudvalg for ungdomsuddannelser, som i løbet af efteråret kommer med en række anbefalinger til, hvordan søgningen til erhvervsskolerne kan øges.»først og fremmest skal vi sikre flere praktikpladser. Med den mangel på praktikpladser, vi har nu, er det klart, at unge efter 9. og 10. klasse betragter det som en lotteriseddel at søge en erhvervsuddannelse. For de aner ikke, om de kan komme i praktik og gøre uddannelsen færdig. Derfor er det vigtigt at nå i mål med uddannelsesgarantien, og det håber vi at kunne i efteråret,«siger hun. Derudover understreger ministeren, at strukturen på erhvervsuddannelserne også skal ses efter i sømmene. Udover at der skal være flere højniveauspor, skal der også være nogle bredere indgange, hvor unge med mod på en faglig uddannelse får mulighed for at snuse til forskellige fag, inden de beslutter sig for en uddannelse. Endelig skal den såkaldte eux, der er en kombination af et svendebrev og en hf-eksamen, udbredes, fremhæver hun.»brobygning mellem folkeskolen og erhvervsskolerne skal også systematiseres mere end i dag, og endelig vil vi i efteråret fjerne de barrierer i lovgivningen, som gør det svært for forskellige ungdomsuddannelser at fusionere i såkaldte campusser. I Nordjylland har man på tværs af institutioner etableret en række campusser, der skaber nogle attraktive uddannelsesmiljøer,«påpeger ministeren.

5 Snobberi Når man spørger Centerleder for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg Anne Froberg, hvad resten af landet kan lære af Nordjylland, kommer svaret prompte:»vi er ved at udvikle os til uddannelsessnobber i hele landet. Den vigtigste indsats på det her felt er at få gjort op med den hierarkisering af ungdomsuddannelserne, som du ser i dag. Der er kommet sådan en automatisk selvforståelse af, at hvis du ellers har karakterer til det, er gymnasiet altid det første valg. Og kun hvis du ikke har karakterer til gymnasiet, vælger du noget andet. I dag giver det kun prestige som ung at gå i gymnasiet, og det er en stor misforståelse,«siger hun. Det kan Christian Treholt, formand for erhvervsskoleeleverne, skrive under på.»det er helt forkert, at det ikke giver høj prestige at gå på en erhvervsskole og være i gang med en mekanikeruddannelse. Prestigen er faldet helt vildt de seneste år i takt med, at erhvervsskolerne er blevet brugt som socialt opsamlingssted for unge med forskellige former for problemer,«siger han. Derfor finder Christian Treholt det helt afgørende, at regeringen etablerer den såkaldte fleksuddannelse til de unge, der ikke umiddelbart kan klare en erhvervsuddannelse. Netop etableringen af en ny fleksuddannelse er en del af det arbejde, som undervisningsministeren har sat i gang.