En brændende platform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En brændende platform"

Transkript

1 LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/ Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Det er historisk bundrekord, og eksperter advarer om alvorlige konsekvenser for både velstand og arbejdsmarked, når vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. FEJLSØGNING I denne uge vinker små unge farvel til folkeskolen. Af dem har kun knap søgt ind på en erhvervsuddannelse som for eksempel smed, elektriker eller laborant, og dermed sætter søgningen til erhvervsskolerne efter 9. og 10. klasse en historisk bundrekord. For bare ti år siden søgte næsten hver tredje ung, der forlod folkeskolen, ind på en erhvervsuddannelse, mens det i dag kun er hver femte, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Interessen for en faglært uddannelse afhænger dog af, hvor i landet de unge bor. Helt galt ser det ud i Hovedstaden, hvor kun 14 procent af de unge, der forlader folkeskolen, ønsker at blive faglærte. Større interesse for erhvervsuddannelserne er der til gengæld blandt de unge i Nordjylland, hvor 27 procent af de unge går efter svendebrevet. Samtidig med at de unges lyst til at få en erhvervsuddannelse år for år er blevet mindre, er deres lyst til at få en gymnasial uddannelse eksploderet. Mere end syv ud af ti helt præcist 71,6 procent af de unge, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder efter sommerferien på et gymnasium og håber at få studenterhuen på om tre år. Det bekymrer børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), at de unge i stigende grad foretrækker en studentereksamen frem for et svendebrev.»det er blevet lidt en myte, at vi er på vej ind i et vidensamfund, der kun har brug for universitetsuddannede. Sådan er det ikke. Vi er et videns- og produktionsland, og alle fremskrivninger viser, at vi får rigtig meget brug for håndværkere og andre faglærte i fremtiden,«siger ministeren og tilføjer, at der jo heldigvis er mange, der søger en erhvervsuddannelse efter gymnasiet eller efter et par år i job. En brændende platform Forsker i den uafhængige uddannelsestænketank DEA Bjarne Lundager kalder det sidste årtis store forskydninger i de unges studievalg for en brændende platform under vores velfærdssamfund.»forudsætningen for at vi kan opretholde velstand i Danmark er, at vi ikke alene er et vidensamfund, men også har en produktion. Erhvervsuddannelsernes betydning for dansk byggeri, håndværk, industri og servicevirksomheder er fortabt til fordel for, at vi groft sagt alle sammen skal have en universitetsuddannelse,«siger Bjarne Lundager. Han beklager, at der i dag sættes lighedstegn mellem på den ene side lange, videregående uddannelser og på den anden side vækst og velstand i Danmark. Den ligning er ifølge Bjarne Lundager helt forkert. Han mener, at der er behov for en langt bedre balance mellem optaget til vores erhvervsuddannelser og optaget på gymnasier og videregående uddannelser.

2 »Lige nu er de videregående uddannelser ved at sejre ad helvede til, fordi en stadig større del af de dygtige unge søger derover. Lidt flot sagt kan man sige, at vi har behov for en national mobilisering for at skabe en opmærksomhed omkring, hvor megen værdi erhvervsuddannelserne og lønmodtagere med en erhvervsuddannelse skaber for samfundet,«siger Bjarne Lundager. Hver anden i Tyskland får faglig uddannelse Også direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, Lars Andersen mener, at det haster med at få ændret søgemønstret til erhvervsuddannelserne.»når kun hver femte ung i dag søger fra grundskolen ind på en erhvervsuddannelse, er det slet og ret en katastrofe. Ambitionen må være, at mindst en tredjedel af de unge søger en erhvervsuddannelse, sådan som det var for ti år siden,«siger Lars Andersen. Han minder om, at det i Tyskland er cirka halvdelen af en ungdomsårgang, der får en faglært uddannelse, og at netop Tyskland som produktionsland klarer sig godt.»erhvervsuddannelserne er langt den mest dominerende uddannelse i Tyskland, hvor der er stor prestige forbundet med at være faglært. Men herhjemme nærmer vi os i stedet svenske tilstande, hvor stort set alle får en teoretisk ungdomsuddannelse. Svenskerne har store problemer med ungdomsarbejdsløshed og overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. Det har man heller ikke i samme omfang i Tyskland,«siger Lars Andersen. Han mener, at vi med fordel kan lade os inspirere af den måde, de tyske erhvervsuddannelser er opbygget på. AE-direktøren fremhæver, at unge med en faglig uddannelse i bagagen har langt større muligheder for at bide sig fast på arbejdsmarkedet end de unge, der i dag får en halvdårlig studentereksamen. Mange af dem, og især blandt drengene, kommer aldrig i gang med en ny uddannelse, der giver erhvervskompetence. Når mere end syv ud af ti unge i dag går fra folkeskolen til gymnasiet, er det ifølge Lars Andersen for mange.»vi risikerer at få et nyt proletariat, fordi mange af studenterne aldrig får andet end en studentereksamen og dermed ender som ufaglærte eller aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi have vejledt flere unge over i erhvervsuddannelserne, fordi det både for dem selv og samfundet giver mere perspektiv,«mener han. Tal fra AE viser, at et halvt år efter eksamen havde 17 procent af studenterne i 2010 hverken arbejde eller uddannelse at stå op til. Nordjylland knækker kurven Når unge i Nordjylland er dobbelt så interesserede i at tage en erhvervsuddannelse som de unge i hovedstadsområdet, er det ifølge centerleder for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg kommune Anne Froberg ikke helt tilfældigt. Hun fortæller, at UU-vejlederne i Aalborg gør meget for at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne blandt de unge.»vi vejleder ikke per automatik unge med gode karakterer i gymnasiet. Alle skal udfordres på deres uddannelsesvalg, og hver gang, der er en kvik elev i 9. klasse, der siger: Jamen, jeg skal jo i gymnasiet, spørger vi hvorfor og forsøger at tale andre muligheder igennem med den unge,«fortæller hun.

3 Uddannelsesvejlederne i Aalborg kommune har et tæt samarbejde med de lokale erhvervsskoler og erhvervsliv, og når 8. klasserne i den nordjyske kommune skal introduceres til ungdomsuddannelserne, fastholder vejlederne, at de unge også skal ud på erhvervsuddannelserne i praktik.»vi er da jævnligt ude for mødre, der ringer og spørger, hvorfor deres døtre skal på introkursus på teknisk skole, når nu alle ved, at de skal i gymnasiet. Men der er vi nødt til at tage den snak med den enkelte moder og fortælle, at for det første er det ikke noget, som alle ved, når de er 14 år gamle. Og for det andet tager den dygtige datter ikke skade af at se, hvad andre mennesker laver,«siger Anne Froberg. Større tiltro til et ordentligt liv Det er dog ikke alle mødre, der brokker sig, siger hun og medgiver, at erhvervsstruktur og uddannelsesbaggrund blandt forældrene i det nordjyske også er med til at sende regionens unge på erhvervsskoler.»sammenlignet med hovedstaden har vi flere forældre med en erhvervsuddannelse her i Nordjylland. Og det betyder, at tiltroen blandt forældrene til, at en erhvervsuddannelse kan føre til et ordentligt liv nok er større i Aalborg end i København,«siger hun. Anne Froberg oplyser, at det fra næste skoleår planlægges at tilbyde de ældste skoleklasser flere praktiske og håndværksmæssige valgfag, hvor de også får mulighed for at samarbejde med erhvervsskolerne. På den måde får de unge lov at snuse til flere fag, og det appellerer til mange, der ikke har lyst til at sidde med næsen i en bog.»at være klog og dygtig er gjort ensbetydende med, at man kan skrive en problemformulering, og det behøver det ikke at være. Vi har mange kvikke hoveder, der vælger en erhvervsuddannelse, fordi både vi, lærerne og forældrene anbefaler det,«siger hun. Stemplet som ufede i hovedstaden Formand for Erhvervsskolernes Elevforening, EEO, Christian Treholt, mener, at Nordjylland har fat i noget af det rigtige for at få flere unge til at søge ind på erhvervsskolerne. Netop flere praktiske fag i folkeskolens ældste klasser og en uddannelsesvejledning, der ikke kun har øje på gymnasieuddannelserne, er ifølge ham helt afgørende for at få flere unge til at søge erhvervsskolerne.»der ligger tilsyneladende et væsentligt større socialt pres på de unge i Hovedstaden for at tage en gymnasial uddannelse, end der gør andre steder i Danmark. I hovedstadsområdet er erhvervsuddannelserne i langt højere grad stemplet som uddannelser, der ikke er fede at tage. Hvorimod du i provinsen, for eksempel i en gammel håndværkerby som Aalborg, har et ret højt fagligt niveau og en forståelse for, at erhvervsuddannelser faktisk er ret fede at tage,«siger han. Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen fremhæver, at sjællænderne kan lære meget af jyderne, når det gælder samarbejde mellem erhvervsliv, erhvervsskoler og folkeskoler.»erhvervsskolerne er integreret i erhvervslivet langt bedre i det jyske end på Sjælland. Og det betyder rigtig meget, at der er et langt bedre samarbejde mellem skoler og erhvervsliv vest for Storebælt. Dertil kommer, at frafaldet på erhvervsuddannelserne i Jylland ikke er så stort, ligesom vi kan se, at Sjælland er den landsdel, hvor færrest får en uddannelse,«siger han.

4 Prestigen skal tilbage Også uddannelsesforsker i Tænketanken DEA Bjarne Lundager mener, at resten af landet kan lære af de nordjyske resultater. Generelt mener han, at Nordjylland har sat ind de rigtige steder for at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne. Samtidig påpeger han, at også de dygtige elever skal vejledes til erhvervsskolerne for at genetablere prestigen omkring dem. Det er også vigtigt, at der bliver givet en praktikpladsgaranti, så unge er sikre på at kunne gøre deres uddannelse til tømrer eller kok færdig, mener han. Bjarne Lundager lægger ikke fingrene imellem, når han bliver spurgt til konsekvenserne, hvis de unge fortsat fravælger erhvervsuddannelser og kun drømmer om en studenterhue på hovedet.»fortsætter udviklingen, bliver gymnasieuddannelsen en basisuddannelse og vi nærmer os reelt 12 års skolegang. Hvis alle gerne vil være studenter, bliver vi nødt til at vende bøtten om i vores uddannelsessystem, for en studentereksamen er jo ikke nogen kompetencegivende uddannelse. Så er vi nødt til at gøre det attraktivt for studenterne at søge videre ind på en erhvervsuddannelse og ikke bare på de lange uddannelser,«siger han. Erhvervspolitisk vil det få endnu større betydning, hvis de unge fortsat fravælger erhvervsuddannelserne, understreger Bjarne Lundager.»En række job i industrien vil ikke kunne besættes med folk med studentereksamen, og de job vil flytte ud af Danmark til steder, hvor der er et kvalificeret udbud af arbejdskraft. En række byggeog servicevirksomheder herhjemme vil være nødt til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, fordi den faglærte arbejdskraft ikke findes herhjemme,«lyder hans dystre fremtidsvision. Lotteriseddel Undervisningsminister Christine Antorini understreger, at hun ser meget alvorligt på de unges manglende lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Det er derfor, hun har nedsat et ministerudvalg for ungdomsuddannelser, som i løbet af efteråret kommer med en række anbefalinger til, hvordan søgningen til erhvervsskolerne kan øges.»først og fremmest skal vi sikre flere praktikpladser. Med den mangel på praktikpladser, vi har nu, er det klart, at unge efter 9. og 10. klasse betragter det som en lotteriseddel at søge en erhvervsuddannelse. For de aner ikke, om de kan komme i praktik og gøre uddannelsen færdig. Derfor er det vigtigt at nå i mål med uddannelsesgarantien, og det håber vi at kunne i efteråret,«siger hun. Derudover understreger ministeren, at strukturen på erhvervsuddannelserne også skal ses efter i sømmene. Udover at der skal være flere højniveauspor, skal der også være nogle bredere indgange, hvor unge med mod på en faglig uddannelse får mulighed for at snuse til forskellige fag, inden de beslutter sig for en uddannelse. Endelig skal den såkaldte eux, der er en kombination af et svendebrev og en hf-eksamen, udbredes, fremhæver hun.»brobygning mellem folkeskolen og erhvervsskolerne skal også systematiseres mere end i dag, og endelig vil vi i efteråret fjerne de barrierer i lovgivningen, som gør det svært for forskellige ungdomsuddannelser at fusionere i såkaldte campusser. I Nordjylland har man på tværs af institutioner etableret en række campusser, der skaber nogle attraktive uddannelsesmiljøer,«påpeger ministeren.

5 Snobberi Når man spørger Centerleder for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg Anne Froberg, hvad resten af landet kan lære af Nordjylland, kommer svaret prompte:»vi er ved at udvikle os til uddannelsessnobber i hele landet. Den vigtigste indsats på det her felt er at få gjort op med den hierarkisering af ungdomsuddannelserne, som du ser i dag. Der er kommet sådan en automatisk selvforståelse af, at hvis du ellers har karakterer til det, er gymnasiet altid det første valg. Og kun hvis du ikke har karakterer til gymnasiet, vælger du noget andet. I dag giver det kun prestige som ung at gå i gymnasiet, og det er en stor misforståelse,«siger hun. Det kan Christian Treholt, formand for erhvervsskoleeleverne, skrive under på.»det er helt forkert, at det ikke giver høj prestige at gå på en erhvervsskole og være i gang med en mekanikeruddannelse. Prestigen er faldet helt vildt de seneste år i takt med, at erhvervsskolerne er blevet brugt som socialt opsamlingssted for unge med forskellige former for problemer,«siger han. Derfor finder Christian Treholt det helt afgørende, at regeringen etablerer den såkaldte fleksuddannelse til de unge, der ikke umiddelbart kan klare en erhvervsuddannelse. Netop etableringen af en ny fleksuddannelse er en del af det arbejde, som undervisningsministeren har sat i gang.

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX er en helt ny ungdomsuddannelse, som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX En faglig uddannelse som tømrer eller murer samtidig

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Bliv håndværker og student på én gang med EUX

Bliv håndværker og student på én gang med EUX Bliv håndværker og student på én gang med EUX hvis du vil være murer eller tømrer EUX er til dig, der vil kunne læse videre efter en erhvervsuddannelse. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studenterhue.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland.

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Nordjylland får mangel på faglært arbejdskraft side 2 Alt for lille tilgang til erhvervsuddannelserne side 3 Bedre oplysning om muligheder som faglært

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Uddannelsesaften 8. klasse 2013

Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program Oplæg: Ungdomsuddannelser Vejledning

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Én uddannelse. To verdener. Flere muligheder.

Én uddannelse. To verdener. Flere muligheder. Én uddannelse. To verdener. Flere muligheder. HVAD ER EUX? JEG VIL HOLDE MINE EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studiekompetence. Det giver

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Det mener aktørerne om EUD-reformen

Det mener aktørerne om EUD-reformen Det mener aktørerne om EUD-reformen Af Camilla Kongsted 25. februar 2014 kl. 10:20 REFORM: Efter flere måneders forhandlinger faldt reformen af erhvervsuddannelserne på plads mandag aften. Se her, hvad

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Ungeudspil fra S og SF DE UNGE SKAL MED. Fra uddannelse til arbejde og vækst

Ungeudspil fra S og SF DE UNGE SKAL MED. Fra uddannelse til arbejde og vækst Ungeudspil fra S og SF DE UNGE SKAL MED Fra uddannelse til arbejde og vækst 1 Hvis Danmark skal fremtidssikres, skal vi ikke fokusere på afskaffelse af efterlønnen, men på hvordan vi skaffer uddannelse

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

EUX. en hue, to uddannelser

EUX. en hue, to uddannelser EUX en hue, to uddannelser Hvad er EUX? EUX er en ungdomsuddannelse ligesom STX, HTX og HHX. Men EUX er speciel, fordi den kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. Tager du en EUX, får du altså

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN Studievejledere - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Studievejleder Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Studievejleder Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk

Læs mere

Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser

Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser NNS akademidag mandag d. 10. marts 2014 Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser v/ Ole Ervolder Pædagogisk chef Tech College Aalborg Vores netværk i NNS Hernings Vej

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4. Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup

Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4. Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup INDHOLD Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4 Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup Gennemførelse i uddannelsessystemet hvilke barrierer er der? 8 Niels Egelund

Læs mere

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER Redaktion: Karina Fredenslund Ramsløv, konsulent, DEA og Morten Anthonsen, projektassistent, DEA Udgiver: DEA Tryk: Best-Buy-Broker A/S

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Nyt om skolereformen i Sorø

Nyt om skolereformen i Sorø Kære forældre, elever, medarbej- dere og alle le med interesse for fol- keskolerne i Sorø Kommune April måneds nyheder er klar til at blive læst og debatteret nu i et nyt layout tilpasset hjemmesiden skolereform.soroe.dk.

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Sebastian. www.genvej.nu

Sebastian. www.genvej.nu Sebastian Sebastian er 16 år går i 9. klasse og interesserer sig for håndværk. Han vil gerne lave noget med byggeri og træ. Han ønsker at tage en uddannelse, der kræver en del praktisk arbejde en erhvervsuddannelse.

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse.

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse. EUX-uddannelserne Indhold EUX kort fortalt........................................................................................... 4 Byggeriets uddannelser................................................................................

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

lyst til at lære arbejde

lyst til at lære arbejde efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 1 Kvartalsrapport 2. kvartal. Denne kvartalsrapport er den 9.

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Læsesvage tager erhvervsuddannelser

Læsesvage tager erhvervsuddannelser Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Fem hovedindsatser (forklæde)

Fem hovedindsatser (forklæde) Fem hovedindsatser (forklæde) DE-L er godt tilfreds med, at regeringen nu har fremlagt sit forslag til en reform af erhvervsuddannelserne, og der er mange gode takter i oplægget, hvor der bl.a. foreslås

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere