GENERALFORSAMLING Lejre Lærerforening

Transkript

1 GENERALFORSAMLING Lejre Lærerforening MUNDTLIG BERETNING MANDAG DEN 9. MARTS 2015 På Hvalsø Skole 1

2 Indledning Undskyld blev i 2013 kåret af P1 s lyttere som årets ord. Begrundelsen var at der havde været særlig meget brug for at sige undskyld i Og fordi at ordet- trods behov- ikke brugt lige så hyppigt som tidligere. Mange af os har forgæves gået og ventet på disse ord fra de folketingsvalgte og Kommunernes landsforening. I 2014 var ordet Mobil Pay. Det kunne være fint hvis alle tillæg blev udbetalt straks, korrekt og med en smiley direkte på mobilen. Årets ord for 2015 vil jeg foreslå bliver Respekt i betydningen agtelse, anseelse, autoritet og ærbødighed for jeres arbejde. Når lærerne påpeger problemer, er det pure blevet afvist af undervisningsministeren - uden reel stillingtagen. Heller ikke i KL var man parate til at vedkende sig ansvaret. Der var/er ingen problemer med hverken arbejdstid eller mulighederne for at udfylde folkeskolereformen. Som en struds har man vendt ryggen til flere og flere meldinger fra det ganske land om stigende sygefravær, dårligt arbejdsmiljø og begyndende lærerflugt eller mangel på kvalificerede ansøgere til ledige stillinger. Det er som de tre aber: ikke se, ikke høre og ikke tale. Det er blevet mere end antydet, at nu skulle vi lade være med at klynke og tage os sammen. Og Undervisningsministeren og KL tegner et billede af, at Danmarks Lærerforening modarbejdede Folkeskoleloven fordi vi ikke havde en aftale om arbejdstid. Hvilket på ingen måde har været tilfældet. DLF har flere gange påpeget, at der ikke er de fornødne rammer, som sikrer jeres mulighed for at give undervisningen den fornødne kvalitet. Hvordan kunne regering eller KL tro, at de ved at skabe mistillid til lærernes arbejde kunne fastholde engagementet? Det er mig en gåde. Hvordan kan man tro, at svaret på alle problemer er, at det er kommunernes ansvar eller det er skolelederen, der skal løse problemerne med eksempelvis den fornødne tid til forberedelse eller de manglende muligheder for at kunne samarbejde, hvis det reelt ikke er muligt? Politikerne i såvel Folketinget som i kommunerne må tage ansvaret på sig og sikre, at der er rammer til stede, for at den folkeskolereform, de har vedtaget, kan føres ud i livet. Flere timer til eleverne gør ingen sommer, hvis der ikke er mulighed for at forberede timerne. Det fører mig frem til at omtale forholdene i Lejre. Lejre Kort tid efter vores sidste generalforsamling indgik Lejre Kommune og Lejre Lærerforening en fælles forståelse af, hvordan arbejdstidslovens regler skulle administreres i dette skoleår. Den fælles forståelse blev indgået i et konstruktivt samarbejde med skolechefen, -ud fra det mandat, at Lejre Kommune ikke ønskede en fravigelse af lovens bestemmelser. For Lejre Lærerforening var det også vigtigt, at de få lovbestemte rettigheder/ værn indgik i papiret, herunder at den enkelte har ret til at få opgjort sin arbejdstid, fra man kommer til man går hjem. Der er således en fælles beskrivelse af, hvordan den enkelte skoleleder skal administrere i dette skoleår. Sagt meget diplomatisk er dette foregået forskelligt på de enkelte skoler. Der har været afholdt møder med skolechefen for at få afklaret problemstillinger som fx, at der skal holdes dialogmøder med den enkelte, og at for meget flekstid kan afvikles på hele dage. At få den fælles forståelse og udmeldingerne om disse effektueret på alle skoler har voldt problemer nogle steder. På mange områder er der plads til forbedring- også set i lyset af en evt. ny overenskomst. Af den fælles forståelse fremgår det tydeligt, at der skal være balance mellem ressourcer og opgaver. Alligevel viser tilbagemeldinger fra skolerne, at det ikke bliver oplevet sådan. Det er også klart, at det en del steder haltermed tid og mulighed for at mødes med kolleger. Det er samme toner fra hele landet. Som jeg har givet udtryk for i tidligere år, har vi en god dialog med Lejre Kommune. Lejre Lærerforening har derfor gjort opmærksom på disse problemstillinger på de indre linjer. Her havde vi god brug af de skemaer, som nogle af jer tog jer tid til at udfylde om jeres arbejdsdag. Per og jeg tog dem med til to møder med Mette Touborg før jul for at anskueliggøre for hende, hvad der ligger bag udsagn som: Jeg har ikke tid til at forberede mig, nu tilrettelægger og klargør jeg kun undervisningen. Der er ikke tid til at rette opgaver, så nu får eleverne færre opgaver. Der er ikke mulighed for at mødes og samarbejde For mig er der ingen tvivl om, at de skemaer gjorde indtryk på Mette Touborg. Og at effekten heraf er større end eksempelvis at skrive læserbreve. 2

3 Mette har fået en baggrundsviden, som hun kan bringe med sig i KL, hvor hun sidder i formandsskabet og er medlem af Løn- og Personaleudvalget. Det har også medført, at skolechefen, der også deltog i møderne, har meldt ud til skolelederne, at: 1. Skoleleder og TR skal tage en fælles drøftelse i LU om der er opgaver, der i dette skoleår kan nedprioriteres/ bortfalde. 2. Planlægningen eftergås og om muligt forbedres på skolerne. Det skal sikres, at der er fastsat tid til teamarbejdet på skolerne. Det burde være i gang på nuværende tidspunkt, men desværre er det ikke tilfældet på alle skoler. Som jeg sagde før, skal processen på skolerne forbedres, så der også kommer hurtig handling alle steder på de kommunale afklaringer. Ansvaret ligger på såvel kommunalt- som på skoleplan. Som nævnt har vi drøftet jeres arbejdsvilkår med skolechefen og borgmester Mette Touborg, ligesom vi også har haft et enkelt møde med Udvalget for Børn og Ungdom. I sammenligning med andre kredse i Danmarks Lærerforening, kan jeg med tilfredshed konstatere, at vi har en god dialog på alle niveauer. Primært via møder med skolechefen og i Centerudvalg for skoletilbud. Jeg har også den opfattelse, at tilliden bygger på gensidig respekt, heldigvis!. I budgetaftalen 2015 mellem de politiske partier var Lejre Lærerforening nævnt for at have medvirket positivt ved indførelsen af Folkeskolereformen. Det giver respekt, når I ude på skolen går positivt ind i arbejdet med Folkeskolereformen. I har formået at levere den daglige undervisning til eleverne, samtidig med at I har medvirket med jeres faglighed i forhold til Folkeskolereformen. Dette på trods af den utryghed og usikkerhed I har været i og stadig er i. Stor respekt for det. Udover den manglende tid til sammenhængende forberedelse og kurser, der først blev skemalagt ind i skoleåret, har det også været en stor opgave at finde ud af opgavefordelingen med pædagoger/ pædagogmedhjælpere om den understøttende undervisning. Samarbejdet har ofte været besværliggjort ved, at det er svært at finde samarbejdstid. Det har ført til stor frustration hos mange. Organiseringen af det samarbejde må og skal der tages bedre højde for, når næste skoleår planlægges. Kommunalbestyrelsen frigjorde midler over en treårig periode til indretning af de nødvendige arbejdspladser med mulighed for at anvende de afsatte tre mio. på en gang i Der blev igangsat et projekt, så de nødvendige arbejdspladser skulle være parate 1. august Desværre så virkeligheden på fire skoler meget anderledes ud og var i stor kontrast til de andre skoler. Leverancen eller etableringen af arbejdspladser var ikke i orden. På Osted skole blev de ansatte sendt hjem for delvis at kunne arbejde hjemme. På tre andre skoler blev der først i løbet af den første uge besluttet og iværksat en plan B. Det var en ganske uacceptabel start på et skoleår, hvor nerverne nok kunne sidde uden på tøjet. Og naturligvis ikke en acceptabel situation. På baggrund af tilbagemeldinger fra skolerne var vi i løbende og god kontakt med skolechefen. Arbejdspladserne er nu etableret, og det er arbejdsmiljørepræsentantens opgave at have fokus på, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt fx med hensyn til retten til skærmbriller. Oprettelsen af arbejdspladser og den manglende tid og mulighed for forberedelse giver også arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det betyder, at nogle af jer simpelthen glemmer at holde de nødvendige pauser. I stedet for tid til lidt smalltalk og en kop kaffe sætter man sig på sin arbejdsplads for at kunne nå at forberede sig eller tjekke mails. Meget forståeligt, men ikke nødvendigvis godt for arbejdsmiljøet hverken for den enkelte eller skolen. OK 15 Efter de katastrofale forhandlinger sidst eller rettere mangel på samme, har det været en klar forventning, at regeringen tog kritikken fra ILO alvorligt. (et FN organ, der overvåger forholdene på arbejdsmarkedsområder). DLF rejste efter OK 13 med støtte fra FTF sag mod den danske regering. Hvilket gav en efterfølgende hård kritik af den danske regering. Afgørelsen var klar: Regeringen forstod ikke at holde armslængdeprincippet og fik blandet kasketterne som lovgiver og arbejdsgiver grundigt sammen. ILO slår klart fast, at forløbet omkring lockout og regeringsindgrebet, ikke var efter spillereglerne. ILO vil fremover overvåge at spillereglerne følges. 3

4 Det var en ganske alvorlig kritik for en socialdemokratisk regering, skulle man mene. Alligevel forlyder det, at Bjarne Corydon spillede med på sidelinjen eller som dukkefører igen, da dette års forhandlinger fandt sted. KL skulle ifølge forskellige kilder konsultere regeringen, inden OK forhandlingerne blev afsluttet søndag i uge 7. Inden forhandlingerne var det klart for alle: at Kl ikke kunne, ikke måtte eller ikke ville indgå en arbejdstidsaftale, hvor der ville ligge en ressourcebinding, fx i form af centralt aftalt tid til forberedelse eller et maksimalt undervisningstimetal. Vi kunne på den anden side i DLF ikke indgå en aftale, hvor det fremgik at vi nu skrev under på Lov en lov vi aldrig vil kunne skrive under på eller samtykke om. Den er og bliver politikernes ansvar. Søndag den 15. februar kom der hvid røg op af skorstenen: Der var indgået et forlig mellem arbejdsmarkedets parter på det kommunale område. Efter kredsstyrelsens opfattelse er der indgået et resultat, som vi vil opfordre,at man stemmer ja til. På lønsiden blev der opnået en sikring af reallønnen. Af bilag 1.1, som er underskrevet af parterne, fremgår det, at lokalaftaler nu er en mulighed. Hvilket KL indtil nu har modarbejdet. Med den nye aftale fastlægger KL og LC en hel række nye rammer for planlægningen af arbejdstiden, med særligt fokus på forberedelsestiden. Af væsentlige elementer kan nævnes: Når kommunalbestyrelsen fremover beslutter, hvor mange penge, der skal afsættes til folkeskolen, forpligtes politikerne nu til at sikre sig, at ledelsen på skolen kan leve op til folkeskoleloven. Dernæst skal skolelederne skal tage højde for, at lærerne skal kunne leve op til folkeskolelovens krav. De skal sætte tid på opgaverne, når opgaveoversigten gennemgås. Planlægningen skal sikre effektiv og sammenhængende tid til forberedelse. Og der skal være tid til rådighed, så det er muligt at følge op på undervisningen. Der skal også være sammenhængende blokke til samarbejde om langsigtet planlægning og evaluering. Forberedelsestiden må som udgangspunkt ikke anvendes til andre formål. Hvis det alligevel er nødvendigt at inddrage en lærers forberedelsestid, skal skoleledelsen vise, hvordan lærerne så får mulighed for at forberede sig. Der lægges op til, at læreren hver måned kan få en opgørelse over sin arbejdstid, og på baggrund af den kan der ske justering af opgaverne, så man hele tiden sikrer, at læreren kan løse sine opgaver kvalificeret. Nogle kalder det løse formuleringer og hensigter. Vi har i kredsstyrelsen valgt at have tillid til, at kommunerne vil leve op til de rammer, som deres interesseorganisation har skrevet under på. Vel vidende at der bliver stillet store krav til det kommunale samarbejde og til samarbejdet på skolerne om arbejdstiden. Nu ligger ansvaret i den enkelte kommune. Det bliver helt afgørende, at ledelsen på den enkelte skole kan og vil løse opgaven. Som betoncentralist havde jeg allerhelst set en overenskomst, der arbejdstidsmæssigt bandt kommunerne mere nagelfast og enslydende. Men realistisk set vil det nok være utopi med meldingerne fra Folketingets partier at bilde nogle ind, at man ville acceptere, at den lovbestemte arbejdstid blev ophævet, og at vi kunne få en aftale om arbejdstid, hvor eksempelvis der var et maximumstimetal på undervisning. Ligesom jeg heller ikke tror, at vi kan få forældrenes forståelse for, at vi kaster skolen ud i endnu en konflikt med et nej til overenskomsten. Hvis der bliver stemt ja ved den kommende urafstemning om overenskomstresultatet, vil der blive afholdt møder, hvor I vil få gennemgået den nye overenskomst. Vi skal hurtigt have afklaret, om der kan indgås en lokalaftale i Lejre Kommune, eller hvordan der i det fælles forståelsespapir kan tages højde for resultatet. Men en lokalaftale skal ikke indgås for enhver pris. Den må under ingen omstændigheder blive en fribillet til det grænseløse arbejde Ligesom en lokalaftale heller ikke må give køb på den enkeltes ret til at udføre sit arbejde på skolen. Det er min forventning, at der er såvel kommunalpolitisk vilje som vilje hos skolechefen til at leve op til de rammer, der er oplistet i forståelsesbilaget. Der er brug for, at vi fortsat har en selvstændig skolechefstilling. Lige nu ligger der et forslag om sammenlægning af center for skoletilbud og center for dagtilbud med kun en centerchef. Lejre Lærerforening tager i vores høringssvar afstand fra denne sammenlægning af stilling og struktur. Afgørelsen tages på Økonomiudvalgsmøde i marts. 4

5 TR- valg. Samspillet mellem arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og Lejre Lærerforening er også det næste år af afgørende betydning. I Lejre Lærerforening er tillidsrepræsentanten født medlem af kredsstyrelsen og er dermed med til at lægge politikken for alle lærere og børnehaveklasseledere i kommunen. Dermed har tillidsrepræsentanten også en vigtig fagpolitisk opgave at løse for alle ansatte. Hvis Ok 15 stemmes igennem, er det endnu vigtigere med stor opbakning på skolen. Tillidsrepræsentanterne bliver i endnu større grad de personer, der skal tale fællesskabets sag og sikre den enkeltes rettigheder. Herfra en kraftig opfordring til jer om at bakke op om det kommende valg af TR og TR suppleant. Valget skal være afholdt senest d. 25. marts. Jeres TR indkalder til mødet. Fremtidige opgaver for Lejre for kommunes skoler. Hvis nogen har håbet på lidt arbejdsro, må jeg desværre skuffe dem. På møde i udvalget for Børn og Ungdom blev 2015 indsatsområder vedtaget. Her kan fx nævnes: Skolestruktur som følge af faldende børnetal. Fortsat opfølgning på folkeskolereformen på skolerne. Udvikling af og implementering af Kompetenceudviklingsplan, så regeringens måltal om antallet af lærere med undervisningfagskompetence opfyldes. Inklusion både ift. regeringens måltal og Lejre Kommunes indsatsområde. Der skal desuden arbejdes med at nedbringe sygefraværet generelt i Lejre Kommune. Jeg har i såvel Hovedudvalg som Centerudvalg bakket op om planen for nærvær og fravær og kortlægning og forbedring af social kapital. Ud fra det synspunkt, at begge giver det nødvendige fokus på arbejdsmiljøet og muligheden for at forbedre det. Sygefraværet er højere i Lejre end på landsplan. Vi er nødt til at få en nærmere forklaring på, hvad den enkelte arbejdsplads kan gøre for at forbedre arbejdsmiljøet, så man ikke bliver syg af at være på arbejde. Det må aldrig blive en hetz mod de sygemeldte. Også her et stort ledelsesmæssigt ansvar. Jeg har desuden sagt, at det for mig at se er en win-winsituation at få nedbragt det arbejdsrelaterede sygefravær: jo flere vi er på arbejde, jo flere er vi også til at løse kerneopgaven. Desuden vil der så bruges færre penge til vikardækning penge der kan anvendes til andre formål. Hvis den sociale kapital forbedres, siger erfaringerne også, at arbejdsmiljøet forbedres. Og som en sidegevinst falder sygefraværet som regel, hvis det er arbejdsrelateret. Jeg vil understrege, at det ikke er hovedformålet med arbejdet med den sociale kapital, at nedbringe sygefraværet. Hovedudvalget vedtog, at vi ville have en kortlægning af den sociale kapital som et vigtigt arbejdsmiljøredskab, før drøftelserne om nedbringelse af sygefraværet var på tegnebrættet. Der er stor opmærksomhed fra Kommunalbestyrelsen på, hvordan det skal lykkes, når der arbejdes med disse områder. Der forestår også heren vigtig opgave for AMR, TR og ikke mindst ledelsen. Ønsker for fremtiden. Midt i de nævnte temaer må vi ikke glemme, hvorfor vi holder skole. Jeg vil citere Troels Mylenberg, der i en artikel i Fyns Amts Avis d. 13. januar skriver: Den danske skole har altid og skal altid være selve fundamentet i vore velfærdssamfund. Det skal være i den, vi lærer at blive demokratiske, dannede og oplyste mennesker Med indførelse af yderligere testning og måling, er vi desværre på vej til at indsnævre dannelsesbegrebet. Når politikkerne i den grad fokuserer på, at skolens slutresultat er uddannelse og ikke dannelse, går der vigtige værdier tabt. Og netop fordi det er så svært at spå om fremtidens samfund og hvilke erfaringer, viden og kompetencer, der er brug for, så er dannelsen endnu vigtigere. Det er den der holder sammen på det hele. Vi skal heller ikke glemme, hvorfor vi valgte at blive lærere og børnehaveklasseledere. Vi valgte et job der var fleksibelt, frit og krævede ansvarlighed af den enkelte. Det forudsætter stor tillid fra ledelsen og samfundet, der til gengæld får ansvarsfulde og engagerede lærere og børnehaveklasseledere. Når tilliden er væk, ryger engagementet. Et engagement, som vi ved, er altafgørende for at vi kan lykkes med vores opgave. Selv dronningen havde det med i sin nytårstale: Der er brug for lærere, der får det bedste op i os, sagde hun. Lad mig tilføje: Der er brug for beslutningstagere, der viser tillid til og respekt for lærere og børnehaveklasseledere. Og ikke mindst er der brug for beslutningstagere, der påtager sig ansvaret for de nødvendige rammer for, at vi kan lykkes med vores arbejde, Til gavn for de elever, som det hele drejer sig om. Og så er jeg ikke i tvivl om, at det igen vil være attraktivt at være lærer. 5

6 Ingen har gavn af, at der ikke er kvalificerede ansøgere til de ledige stillinger. Vi skal have gode, veluddannede og engagerede unge kolleger ind på skolerne. Vi kan ikke bruge studenter og andre velmenende personer til at løfte og løse folkeskolens vigtige opgave. Jeg har i denne mundtlige beretning koncentreret mig om meget konkrete problemstillinger. Jeg kunne også have nævnt den daglige inklusionsindsats, som belaster arbejdsmiljøet. Eller opmærksomheden på offentlig ansattes ytringsfrihed. Heldigvis er der i Lejre kommune en opfattelse af, at du godt må ytre dig om kritiske forhold. Lejre Lærerforening er opmærksom er på at rådgive om at ytre sig som professionel bl.a. på de sociale medier. Jeg har bestræbt mig på at lægge op til en drøftelse af, hvordan fremtidens læreres og børnehaveklasselederes arbejdsvilkår skal udvikle sig, herunder ja eller nej til OK- aftalen og de lokale muligheder. Hermed overgiver jeg den mundtlige beretning sammen med den skriftlige beretning til generalforsamlingen. 6

7 7