GRAM FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: SOL 2

Transkript

1 Til Gram Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Juni 2013 GRAM FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: SOL 2

2 GRAM FJERNVARME SOL 2 Revision 1 Dato Udarbejdet af Christian Teil Fyhn (CHTF) og Helle Madsen (HLLM) Kontrolleret af Jane Moustgaard (JNEM) Godkendt af Christian Teil Fyhn (CHTF) Beskrivelse Projektforslag SOL 2 Ref. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F

3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Projektansvarlig 2 3. Forholdet til varmeplanlægningen og den øvrige lokalplanlægning 2 4. Forholdet til anden lovgivning 2 5. Fastlæggelse af forsyningsområder, varmebehov, Forsyningssikkerhed, teknisk anlægsbeskrivelse, og andre driftsforhold Naturgas Solvarme El-varmepumpe og elkedel Optimering med absorptionsvarmepumpe Varmelagre Overskudsvarme Anlægsinvestering Varmeproduktion Teknisk anlæg, reference Teknisk anlæg, Alternativ 6 6. Tidsplan for etableringen 6 7. Arealafståelse, servitutpålæg m.m Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med virksomheder m.fl. herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber 7 9. Økonomiske konsekvenser for selskab og forbrugere Selskabsøkonomi Følsomhedsberegninger Brugerøkonomi Samfundsøkonomi og miljøforhold Forudsætninger Miljømæssige konsekvenser Konklusion 9 Bilag Bilag 1 Placering af projektområde Bilag 2 Samfunds- og selskabsøkonomi

4 1. INDLEDNING Nærværende projektforslag er udarbejdet for Gram Fjernvarme, der hermed ansøger Haderslev Kommune om godkendelse af etableringen af projektet SOL 2, der er inspireret af SUNSTORE 4 projektet i Marstal, der netop er idriftsat. Anlægget vil bestå af et stort solvarmeanlæg, et sæsonvarmelager, en-eldrevet varmepumpe og en elkedel. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektet omfatter etablering af: Udvidelse af eksisterende solfanger anlæg fra m 2 til ca m 2. El-drevet varmepumpe 900 kw varme. Damvarmelager m 3. Elkedel 8 MW. Udnyttelse af overskudsvarme fra Egetæpper s fabrik i Gram. Ny kedelbygning. I projektforslaget er der gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved varmeproduktion i Sol 2 - projektet og ved det nuværende produktionsanlæg (referencen). Beregningerne viser et samfundsøkonomisk overskud ved Sol 2 alternativet frem for nuværende produktionsanlæg på ca. 7,2 mio. kr. (nutidsværdi over 20 år), når der regnes med en kalkulationsrente på 4 %. Derudover er der gennemført beregninger af selskabsøkonomien for Gram Fjernvarme. De samlede produktionsudgifter er ca. 191 mio. kr., hvis eksisterende produktionsanlæg benyttes (nutidsværdi over 20 år), mens produktionsudgiften bliver ca. 136 mio. kr., hvis Sol 2 etableres (nutidsværdi over 20 år) under de givne forudsætninger. Der er således en besparelse på ca. 54 mio. kr. I forbindelse med analyse arbejdet er der arbejdet med en primærløsning der udover ovenstående også omfattede en optimering af gasmotoren og en absorptionsvarmepumpe. Analysen viste, at dette ikke var en samfundsøkonomisk bedre løsning.

5 2. PROJEKTANSVARLIG Haderslev Kommune er som varmeplanmyndighed ansvarlig for behandling af nærværende projektforslag. Ansvarlig for projektet er: Gram Fjernvarme Sønderbyvej Gram Att.: Lars M. Damkjær Tlf.: Projektforslaget er udarbejdet af Rambøll for Gram Fjernvarme. Vedrørende projektforslagets indhold kan Rambøll Danmark A/S kontaktes: Rambøll Danmark A/S Prinsensgade Aalborg Att.: Christian Teil Fyhn Tlf.: FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN OG DEN ØV- RIGE LOKALPLANLÆGNING Gram Fjernvarme anvender i dag naturgas som hovedbrændsel suppleret med solvarme. Varmeproduktionen sker på kraftvarmeværkets ene gasmotor på 6,508 MW varme og 2 stk. naturgasfyrede kedler på hver 5,0 MW varme. Derudover produceres ca. 14 % af varmen med solvarmeanlægget på m². Ved udvidelse af solvarmeanlægget sker der ikke et brændselsskifte, idet solvarme kan sidestilles med energibesparelser og dermed ikke er et brændsel. Til den foreslåede absorptionsvarmepumpe anvendes naturgasmotoren som drivenergi. I Energistyrelsens 'Vejledning til Projektbekendtgørelse nr af 13/12/2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg' fra december 2007 anføres det, at solvarme ikke betragtes som brændsel, hvorfor varmeproduktion fra solfangerne gerne må fortrænge varme produceret på naturgas. Solvarme er ikke yderligere nævnt i Energistyrelsens notat: Vejledning til projektbekendtgørelsen 2013, af 15. april Der skal ikke udarbejdes lokalplan i forbindelse med etableringen af kedelbygningen, da den kan udføres indenfor den eksisterende kommuneplan. Angående solvarmeanlægget og sæsonlageret, der placeres syd for det eksisterende solvarmeanlæg, skal der udarbejdes en ny lokalplan, da arealet er udlagt til landbrug. Lokalplansarbejdet er igangsat og forventes færdigbehandlet foråret Haderslev Kommune skal myndighedsbehandle projektet, idet der er tale om en ændring i produktionsanlægget. Projektet vurderes at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens (bek nr af 15/12/2010) bilag 2 punkt 3a og 3b. Projektet anmeldes hermed i henhold til VVM-bekendtgørelsens FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING Projektforslaget vurderes ikke at være i konflikt med eksisterende lovgivning.

6 5. FASTLÆGGELSE AF FORSYNINGSOMRÅDER, VARMEBE- HOV, FORSYNINGSSIKKERHED, TEKNISK ANLÆGSBE- SKRIVELSE, OG ANDRE DRIFTSFORHOLD 5.1 Naturgas Gram Fjernvarme er i dag primært et naturgasfyret kraftvarmeværk. Produktionsanlægget består af 1 stk. motor og 2 stk. kedler. I nedenstående tabel kan produktionsdata for anlægget ses. Anlæg Varmeeffekt (MW) Eleffekt (MW) Virkningsgrad Motor 6,5 5,3 91,2 % Kedel 1 5,0-92 % Kedel 2 5,0-103 % 5.2 Solvarme Gram Fjernvarme har i 2009 indviet et solvarmeanlæg på m 2. I den nuværende produktion dækker dette ca. 14 % af varmeproduktionen. I Sol 2 projektet bliver solfangeranlægget udvidet til ca m 2 afhængig af valg af leverandør, hvorefter det forventes at kunne dække ca. 60 % af varmeproduktionen. Den høje dækningsgrad er kun mulig, fordi der etableres et damvarmelager, en absorptionsvarmepumpe og en el-varmepumpe, der muliggør, at man kan drive solfangerne ved en lavere temperatur, hvorved effektiviteten stiger markant. Damvarmelageret er beskrevet i afsnit 5.5. En ydelse fra anlægget på ca. 414 kwh/m2/år er vurderet konservativt. Til sammenligning yder solvarmeanlægget i Tistrup ca. 495 kwh/m2/år, og anlægget her kører uden varmepumpe. De solfangere, der er tænkt ind i dette projektet, er en optimeret udgave af solfangerne fra Tistrup. 5.3 El-varmepumpe og elkedel Gram Fjernvarme ønsker at etablere en 900 kw stor el-drevet varmepumpe. Formålet med den el-drevne varmepumpe er at køle bunden af sæsonvarmelageret. Ved at køle bunden af varmelageret vil driftstimetallet for solvarmeanlægget øges og dermed vil der kunne opnås en forøget udnyttelse af solvarmeanlægget. Jævnfør Energistyrelsens teknologikatalog er det muligt med ammoniak- og hybridvarmepumper at opnå en COP på mellem 4,4 og 5,4. Vi har i beregningerne anvendt en konservativ gennemsnits COP på 4,5. Gram Fjernvarme ønsker at etablere en 8 MW elkedel. Etableringen af elkedel giver en øget fleksibilitet for Gram Fjernvarme i fjernvarmeproduktionen. Som elmarkedet ser ud i øjeblikket, vil elkedlen ikke være rentabel for værket. Men ser man på Regeringens 2020 klimaplan, hvor det forventes, at el-produktionen på vindmøller vil stige til MW el, vurderes det, at etablering af elkedlen vil være rentabel. Vindmøllernes øgede produktion vil bevirke, at der vil være længere perioder med nedregulering og dermed flere timer, hvor det er rentabelt at køre med elkedlen. Hvis elkedlen etableres nu, vil Gram Fjernvarme være klar til den fremtidige øgede elproduktion på vindmøller. Samtidig er omkostningerne til etablering af elkedlen billig pr. MW og vil dermed ikke påvirke værkets økonomi væsentligt. Der er i beregningerne anvendt en årsproduktion på ca. 100 MWh frem til år 2020, hvorefter vi forventer en forøget årsproduktion på MWh. 5.4 Optimering med absorptionsvarmepumpe En varmepumpe optager varmeenergi fra en varmekilde ved en lav temperatur og afgiver energien ved en højere temperatur. Varmepumpen skal bruge energi af høj kvalitet til at drive processen. I en absorptionsvarmepumpe drives processen af varmeenergi ved høj temperatur f.eks. 150 C. En absorptionsvarmepumpe har typisk en effektfaktor (forholdet mellem nyttiggjort effekt og anvendt effekt) på 1,75. Eksempel: 1,0 MW drivvarme + 0,75 MW fra yderligere køling af røggas fra gasmotoren = 1,75 MW til opvarmning af fjernvarmevand. Absorptionsvarmepumper har den store fordel, at de, sammenlignet med elektriske varmepumper, ikke bruger elektricitet og dermed ikke er belastet af el-afgifter. Gasmotoren leverer drivenergien til absorptionsvarmepumpen i dette projekt. Dette gøres ved at udskifte gasmotorens højtemperaturrøggasveksler med en, der er godkendt til at levere hedt-

7 vand ved 150 grader. For at kunne hente yderligere energi ud af gasmotorens røggas indbygges der en ekstra lavtemperatur-røggasveksler, der kan køle røggassen ned til omkring 20 grader. Dette medfører et overskud af kølevand, der kan nyttiggøres til yderligere optimering af gaskedlerne, solvarmeanlæg og en el-drevet-varmepumpe. Der er dog af forsigtighedshensyn kun medtaget en optimering af gaskedlerne i følsomhedsberegningerne. Der er foretaget forsigtige skøn på virkningsgradforbedringen. Virkningsgraden på gaskedlerne er i dag 103 %, og beregninger viser at virkningsgraden kan forventes øget til 106 % med absorptionsvarmepumpen. Varmevirkningsgraden på gasmotoren forventes øget fra 50 % til 64 %. I Strandby er der også konstateret forbedringer på el-virkningsgraden, den er dog i denne vurdering antaget uændret. 5.5 Varmelagre Vand er et glimrende medie til lagring af varme i fjernvarmesystemer: Det er billigt, ugiftigt og har en høj varmekapacitet. Prisen på et vandlager består primært af det, der er udenom vandet: En vandtæt beholder og en termisk isolering. Til mindre vandlagre (op til ca m 3 ) bruges normalt ståltanke. Prisen på ståltanke er ca kr./m 3. Til større vandlagre er ståltanke dog for dyre. I Danmark er der derfor udviklet et lagerkoncept, som kaldes et damvarmelager. Her er prisen ca kr./m 3 for lagre over m 3. Et damvarmelager laves ved at grave et hul i jorden med facon som en omvendt pyramidestub. Pyramidestubben fortsættes over terræn ved at lægge den opgravede jord i en vold omkring hullet, hvorved der opnås jordbalance. Hullet fores herefter med en plastik-membran (liner) og fyldes op med vand. Opadtil afsluttes damvarmelageret med et isolerende låg, som flyder ovenpå vandet. Damvarmelagre er ny teknologi, idet der til dato kun er lavet tre stk.: Et lager på m 3 i Otterupgard og et lager på m 3 i Marstal (SUNSTORE 2). Et nyt lager på m 3 er netop taget i brug i år i Marstal (SUNSTORE 4). Der planlægges desuden at etablere et lager på m 3 i Dronninglund (SUN- STORE 3) i Damvarmelagrenes akilleshæl er levetiden på linerne, idet denne halveres for hver gang temperaturen øges 10 C. De materialer, der bruges i dag, kan håndtere temperaturer op til ca. 85 C, men der forskes nu blandt andet i materialer, som kan klare op til 95 C, hvilket vil øge kapaciteten af lagrene. Damvarmelagre designes normalt til en levetid på mindst 20 år. Der er som et led i forundersøgelserne til projektet foretaget en række geotekniske og geofysiske undersøgelser af det planlagte område, og disse viser, at der er gode geotekniske forhold til etablering af det planlagte damvarmelager. 5.6 Overskudsvarme Gram Fjernvarmes nærmeste nabo er tæppefabrikken Egetæpper. Egetæpper har i dag 2 processer, der potentielt kan levere overskudsvarme til Gram Fjernvarme. Overskudsvarmen kan leveres ved en temperatur på 80 grader, hvorfor der kun er behov for at etablere en stikledning fra værket og over til fabrikken. For at kunne hente overskudsvarmen er der behov for indbygning af nye vekslere i processerne. Egetæppers rådgiver har beregnet, at der i alt kan hentes ca MWh/år fordelt med henholdsvis 870 MWh/år fra proces 1 og MWh/år fra proces 2. Egetæpper har oplyst, at de forventer at være klar med overskudsvarme fra begge processer i løbet af efteråret 2013, de mangler dog den endelige tekniske afklaring omkring proces 2, hvorfor vi har valgt at lave følsomhedsberegninger, hvor kun proces 1 er inkluderet.

8 5.7 Anlægsinvestering Nedenstående viser hvilke investeringer Gram Fjernvarme skal foretage for at etablere Sol 2- anlægget: Pris Udvidelse af solfangeranlæg Damvarmelager Køb af jord Del budget Kr Overskudsvarme Elkedel Elvarmepumpe Teknik-/administrationsbygning Del budget Kr Totalt budget Kr Anlægsinvesteringerne er baseret på overslagspriser fra de førende leverandører af bl.a. solfangere, samt reference priser fra lignende realiserede projekter. I ovenstående beløb er der indregnet teknisk bistand. I referencen er benyttet en udgift på 1,5 mio. kr. til bygninger, da Gram fjernvarme har planer om at udvide sin administrationsbygning uanset projektforslagets eventuelle godkendelse. Beløbet er også indregnet i alternativerne. Der er endvidere i referencen indregnet 3 mio. kr. i 2017 og 2024 til renovering af eksisterende motor. I alternativet er samme investeringer lagt i henholdsvis 2019 og 2027, da motoren vil få færre driftstimer ved realisering af alternativet. 5.8 Varmeproduktion Der regnes med en gennemsnitlig varmeproduktion på MWh/år Teknisk anlæg, reference Nedenstående tabel viser produktionsdata, som er benyttet i referencen. Nedenstående produktionsdata er udtryk for, hvordan Gram Fjernvarmes produktion er i dag. Fjernvarmeproduktionsanlæg Produktionsanlæg: Naturgas KV Kedel Solvarme Brændsel Naturgas Naturgas Ingen Type KV Varme Varme Brændselspris ENS=NG ENS=NG 0 Varmevirkningsgrad 50,0 % 100 % 100 % Elvirkningsgrad 41,2 % - - Varmeandel 36 % 50 % 14 % Varmeproduktion MWh/år MWh/år MWh/år Levetid 20 år 20 år 30 år Drifts- og vedligeholdelse 60 kr./mwhel 10 kr./mwh 5 kr./mwh

9 5.8.2 Teknisk anlæg, Alternativ Nedenstående tabel viser produktionsdata, som er benyttet i alternativerne. Fjernvarmeproduktionsanlæg Produktionsanlæg: Naturgas KV + Abs.VP Kedel Solvarme Varme-pumpe Elkedel Overskuds skudsvarme Brændsel Naturgas Naturgas Ingen El El Ingen Type KV Varme Varme Varme Varme Varme Brændselspris ENS=NG ENS=NG 0 ENS=el* ENS=el** 0 Varmevirkningsgrad 64 % 100 % 100 % 450 % 100 % 100 % Elvirkningsgrad 41,2 % Levetid 20 år 20 år 30 år 20 år 20 år 20 år Drifts- og vedligeholdelse 65 kr./mwh-el 10 kr./mwh 5 kr./mwh 25 kr./mwh 5 kr./mwh 2 kr./mwh * Der er i analysen anvendt en elpris på 65 % af den elpris Energistyrelsen har angivet som gennemsnit for hvert af de kommende 20 år + transportbidrag m.m. ** Der er i analysen anvendt en elpris, der er 2 % af den elpris, Energistyrelsen har angivet som gennemsnit for hvert af de kommende 20 år. I nedenstående tabel er anført de produktionsfordelinger, der er anvendt i de selskabs- og samfundsøkonomiske beregninger. Scenarie 1 er det primære alternativ med MWh overskudsvarme per år Scenarie 2 er det sekundære med 870 MWh overskudsvarme per år. Variationer 1A og 2A er følsomhedsberegninger, hvor der ikke er regnet med optimering af gasmotoren. Produktionsfordeling Reference Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 1A Scenarie 2A MWh MWh MWh MWh MWh Overskudsvarme Sol, inkl. lagertab Gasmotor El-dreven VP, 900 kw-varme MW el-kedel Eksisterende GK Total TIDSPLAN FOR ETABLERINGEN Det forventes at Sol 2 anlægget kan være fuldt udbygget med udgangen af AREALAFSTÅELSE, SERVITUTPÅLÆG M.M. Projektområdet er vist på bilag 1.

10 8. REDEGØRELSE FOR PROJEKTANSØGERS FORHANDLIN- GER MED VIRKSOMHEDER M.FL. HERUNDER EVT. UDTA- LELSER FRA BERØRTE FORSYNINGSSELSKABER Der er ikke gennemført forhandlinger med andre parter. 9. ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR SELSKAB OG FOR- BRUGERE 9.1 Selskabsøkonomi Der er lavet beregninger for, hvilken økonomisk betydning etableringen af Sol 2 - projektet vil få for Gram Fjernvarme. Brændselspriserne i de selskabsøkonomiske beregninger er fra Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser. Elprisen i referencen er uvægtet, mens der er brugt vægtede priser i projektet. Dette vurderes at være realistisk, da der er færre driftstimer på motoren i projektet, og dermed vil motoren i projektet kun køre, når elprisen er meget høj. Dermed vil den gennemsnitlige elpris over året være dyrere i projektet end referencen. I forbindelse med elprisen til el-varmepumpen og el-kedlen, er der udført en analyse af det seneste års spotpriser. Analysen viser, at gennemsnitsprisen for de billigste timer er 185 kr./mwh og for de billigste timer er prisen 165 kr./mwh. Priserne svarer til henholdsvis 70 % og 62 % af årsgennemsnittet. Vi har derfor anvendt en gennemsnitlig elpris til varmepumpen på 65 % af Energistyrelsens forudsatte elpris for hvert år + et tillæg for transport udgift m.m. I relation til elkedlen, vil denne få ca. 140 driftstimer/år efter år 2020, hvorfor der er lavet en gennemsnitsberegning af det seneste års elpriser for de billigste henholdsvis 150 og 300 timer. Resultatet her viser, at gennemsnitsprisen ligger på 4 kr./mwh for de 300 driftstimer, hvilket udgør 2 % af det totale gennemsnit. Vi har derfor anvendt en gennemsnits på 2 % af Energistyrelsens forudsatte elpris for hvert år. Resultatet kan ses i nedenstående tabel. Driftsperioden er sat til , hvilket giver en planperiode på 20 år. Der er regnet med et 20-årigt annuitetslån med en realrente på 3 %. Selskabsøkonomi Reference Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 1A Scenarie 2A Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgifter 1000kr I alt 1000kr Forskel 1000kr Scenarier 1A og 2A er uden absorptionsvarmepumpen. Som det fremgår, er der en positiv selskabsøkonomi for Gram Fjernvarme i alle alternativerne. Omkostningerne ved SOL2 er lavere end ved at fortsætte med den nuværende produktion. Det vil dog selskabsøkonomisk være mest optimalt med alternativet inkl. gasmotoroptimering og absorptionsvarmepumpe (scenarie 1). 9.2 Følsomhedsberegninger Der er lavet yderligere beregninger, hvor de øvrige produktionsenheder tages ud af varmeproduktionen. Disse beregninger viser at det vil være mest rentabelt for Gram Fjernvarme, at opføre samtlige produktionsenheder i projektet. Beregningerne er ikke vedlagt.

11 9.3 Brugerøkonomi Som udgangspunkt er der ikke nogen brugerøkonomiske konsekvenser ved projektet, idet de selskabsøkonomiske beregninger for Gram Fjernvarme viser, at projektet vil give en selskabsøkonomisk gevinst for Gram Fjernvarme. Besparelsen på brændselsudgifter opvejer afskrivningerne på anlægget, og derfor berører investeringen i anlægget ikke brugernes økonomi. På sigt kan investeringen i Sol 2 - projektet være med til, at varmeprisen kan sænkes, idet der fås en billigere og mere fleksibel varmeproduktion. 10. SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD 10.1 Forudsætninger Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget efter Energistyrelsens "Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet" fra april 2005 samt "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet" fra september Den samfundsøkonomiske analyse foretages for at forbedre grundlaget for en kvalificeret samfundsmæssig prioritering af ressourcerne. I de samfundsøkonomiske beregninger benyttes samfundsøkonomiske brændselspriser fastsat af Energistyrelsen, og der medtages anlægsinvesteringer og driftsomkostninger. Derudover medtages de samfundsøkonomiske miljøomkostninger i form af en værdisætning af emission af CO 2, N 2 O, CH 4, NO x, SO 2 og partikler. Elprisen i den samfundsøkonomiske analyse er fundet ud fra samme kriterier som i selskabsøkonomien, dog skal der ikke medregnes afgifter. Der er i vurderingen regnet med 4 % i kalkulationsrente. Driftsperioden er sat til , hvilket giver en planperiode på 20 år. Der er regnet med prisniveau Den samfundsøkonomiske analyse foretages ved at sammenligne den nuværende varmeproduktion (reference) med en fremtidig varmeproduktion Sol 2 (projekt), samt en sammenligning med de øvrige alternativer. Resultatet kan ses i nedenstående tabel: Samfundsøkonomi Reference Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 1A Scenarie 2A Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr Miljøomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgiftforvridningseffekt 1000kr I alt 1000kr Forskel 1000kr * Kapitalomkostningerne i referencen er negative. Dette skyldes at el-produktionstilskuddet er indregnet i omkostningerne. El-produktionstilskuddet er på kr./år i referencen. Scenarier 1A og 2A er uden absorptionsvarmepumpen. Omkostningerne ved SOL2 er lavere end ved at fortsætte med den nuværende produktion i alle scenarieberegningerne. Det fremgår af tabellen, at der over 20 år er et samfundsøkonomisk overskud på 5,8 mio. kr. ved etablering af Sol 2 med en kalkulationsrente på 4 %, dog er overskuddet 7,2 mio. kr. ved alternativet, hvor gasmotoroptimeringen udelades.

12 10.2 Miljømæssige konsekvenser I nedenstående tabel kan det ses, hvilke miljømæssige konsekvenser det har at etablere Sol 2 til at erstatte dele af varmeproduktionen hos Gram Fjernvarme. Elkedlen vil primært producere varme og dermed forbruge strøm, når elprisen er meget lav, hvilket vil sige, når der er meget vindkraft i elsystemet. Det er derfor hovedsagelig vindmøllestrøm, som elkedlen bruger. Samtidig kan man sige, at etablering af elkedel giver basis for yderligere vindkraft-kapacitet i elsystemet. Derfor regnes elkedlen at have en CO 2 udledning på 0 kg/mwh. Miljø Reference Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 1A Scenarie 2A CO 2 -Ækvivalenter (tons) SO 2 (Kg) NOx (Kg) PM 2,5 (Kg) Scenarier 1A og 2A er uden absorptionsvarmepumpen. Dermed kan det konstateres af CO 2 -udledning falder betragtelig, hvis Sol 2 anlægget etableres. Derudover vil NOx-, SO 2 - og PM 2,5 -udledningen også falde. 11. KONKLUSION Baggrunden for dette projekt er Gram Fjernvarmes ønske om at reducere afhængigheden af fossile brændsler. Samtidig vil det sikre en billig, klima- og miljøvenlig fjernvarmeproduktion. Projektet vil samtidig øge forsyningssikkerheden, da flere typer produktionsanlæg bliver anvendt. Regeringen har udarbejdet en klimaplan, hvor der er meget fokus på reduktion af CO 2. I denne plan har regeringen et mål om en 20 % reduktion af CO 2 -udledningen i Derfor passer dette projekt godt i regeringens klimapolitik, da CO 2 -udledningen falder væsentligt i Gram Fjernvarmes produktion, hvis dette projekt gennemføres. De selskabsøkonomiske beregninger viser, at økonomien i projektet er rigtig god for Gram Fjernvarme, der vil spare 54 mio. kr. (nutidsværdi over 20 år) ved at etablere ovenstående produktionsanlæg. Dermed vil dette projekt også gavne forbrugerne, eftersom et evt. overskud i produktionen skal tilpasses i varmepriserne, da værket kører efter hvile i sig selv princippet. Samfundsøkonomien er også positiv, da der opnås samfundsøkonomisk overskud på op mod 7,2 mio. kr. (nutidsværdi over 20 år). Det har ved de nærmere analyser vist sig, at alternativet uden gasmotoroptimering med absorptionsvarmepumpen er det samfundsøkonomisk bedste, hvorfor det er denne løsning der foretrækkes. Grundet ovenstående indstiller vi til kommunen at godkende dette projekt. Samtidig vurderes det, at projektet er i overensstemmelse med gældende varmeforsyningslovgivning.

13 BILAG 1 PLACERING AF PROJEKTOMRÅDE

14 54 x 13 = = x 13 = = m² V x 13 = 702 B3 B1 37 x 13 = = = m² 9425m² 7381m² 4019m² m³ Varmelager Signaturer: B5 b c a d 225m a: Borings nummer b: Terræn kote c: Kote til overside bæredygtigt lag, d: Kote til grundvandsspejl 100m B2 B4 SAMLET: m² Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk. yyyy-mm-dd Molh/Cjm Projektnr Mål 1:1000 Gram fjernvarme Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S Tlf Fax Tegning nr. Boringer V Rev. cjm :06:12 \\Odensefil\sagarkiv\2011\ \Cad\Vvs\Tegn\T-V dwg

15 BILAG 2 SAMFUNDS- OG SELSKABSØKONOMI

16 Gram Fjernvarme Scenarie: Sol 2 Oversigt Nutidsværdiberegning fra 2014 til 2033 Samfundsøkonomi Samlet samfundsøkonomi for scenariet Samfundsøkonomi Reference Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 1A Scenarie 2A Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr Miljøomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgiftforvridningseffekt 1000kr I alt 1000kr Fordel 1000kr Delresultater - Reference 95% 100% 94% 99% Produktionsanlæg Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 Anlæg 4 Anlæg 5 Anlæg 6 Anlæg 7 Anlæg 8 Anlæg 9 Anlæg 10 Anlæg 11 Anlæg 12 KV - Naturgas KK - NaturgasSolvarme Hedtvandskedel Lager Køb af jord Elkedel Overskudsvarme Absorptionsvarmepumpe Bygninger Eldreven VP Elproduktionstilskud Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr Miljøomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgiftforvridningseffekt 1000kr I alt 1000kr

17 Delresultater - Scenarie 1 Produktionsanlæg Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 Anlæg 4 Anlæg 5 Anlæg 6 Anlæg 7 Anlæg 8 Anlæg 9 Anlæg 10 Anlæg 11 Anlæg 12 KV - Naturgas KK - NaturgasSolvarme Hedtvandskedel Lager Køb af jord Elkedel Overskudsvarme Absorptionsvarmepumpe Bygninger Eldreven VP Elproduktionstilskud Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr Miljøomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgiftforvridningseffekt 1000kr I alt 1000kr Delresultater - Scenarie 2 Produktionsanlæg Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 Anlæg 4 Anlæg 5 Anlæg 6 Anlæg 7 Anlæg 8 Anlæg 9 Anlæg 10 Anlæg 11 Anlæg 12 KV - Naturgas KK - NaturgasSolvarme Hedtvandskedel Lager Køb af jord Elkedel Overskudsvarme Absorptionsvarmepumpe Bygninger Eldreven VP Elproduktionstilskud Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr Miljøomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgiftforvridningseffekt 1000kr I alt 1000kr

18 Delresultater - Scenarie 1A Produktionsanlæg Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 Anlæg 4 Anlæg 5 Anlæg 6 Anlæg 7 Anlæg 8 Anlæg 9 Anlæg 10 Anlæg 11 Anlæg 12 KV - Naturgas KK - NaturgasSolvarme Hedtvandskedel Lager Køb af jord Elkedel Overskudsvarme Absorptionsvarmepumpe Bygninger Eldreven VP Elproduktionstilskud Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr Miljøomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgiftforvridningseffekt 1000kr I alt 1000kr Delresultater - Scenarie 2A Produktionsanlæg Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 Anlæg 4 Anlæg 5 Anlæg 6 Anlæg 7 Anlæg 8 Anlæg 9 Anlæg 10 Anlæg 11 Anlæg 12 KV - Naturgas KK - NaturgasSolvarme Hedtvandskedel Lager Køb af jord Elkedel Overskudsvarme Absorptionsvarmepumpe Bygninger Eldreven VP Elproduktionstilskud Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr Miljøomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgiftforvridningseffekt 1000kr I alt 1000kr

19 Gram Fjernvarme Scenarie: Sol 2 Oversigt Nutidsværdiberegning fra 2014 til 2033 Selskabsøkonomi Samlet samfundsøkonomi for scenariet Selskabsøkonomi Reference Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 1A Scenarie 2A Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgifter 1000kr I alt 1000kr Fordel 1000kr Delresultater - Reference 70% 71% 72% 74% Produktionsanlæg Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 Anlæg 4 Anlæg 5 Anlæg 6 Anlæg 7 Anlæg 8 Anlæg 9 Anlæg 10 Anlæg 11 Anlæg 12 KV - Naturgas KK - Naturgas Solvarme Hedtvandskedel Lager Køb af jord Elkedel Overskudsvarme Absorptionsvarmepumpe Bygninger Eldreven VP Elproduktionstilskud Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Eltilskud 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgifter 1000kr I alt 1000kr

20 Delresultater - Scenarie 1 Produktionsanlæg Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 Anlæg 4 Anlæg 5 Anlæg 6 Anlæg 7 Anlæg 8 Anlæg 9 Anlæg 10 Anlæg 11 Anlæg 12 KV - Naturgas KK - Naturgas Solvarme Hedtvandskedel Lager Køb af jord Elkedel Overskudsvarme Absorptionsvarmepumpe Bygninger Eldreven VP Elproduktionstilskud Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Eltilskud 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgifter 1000kr I alt 1000kr Delresultater - Scenarie 2 Produktionsanlæg Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 Anlæg 4 Anlæg 5 Anlæg 6 Anlæg 7 Anlæg 8 Anlæg 9 Anlæg 10 Anlæg 11 Anlæg 12 KV - Naturgas KK - Naturgas Solvarme Hedtvandskedel Lager Køb af jord Elkedel Overskudsvarme Absorptionsvarmepumpe Bygninger Eldreven VP Elproduktionstilskud Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Eltilskud 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgifter 1000kr I alt 1000kr

21 Delresultater - Scenarie 1A Produktionsanlæg Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 Anlæg 4 Anlæg 5 Anlæg 6 Anlæg 7 Anlæg 8 Anlæg 9 Anlæg 10 Anlæg 11 Anlæg 12 KV - Naturgas KK - Naturgas Solvarme Hedtvandskedel Lager Køb af jord Elkedel Overskudsvarme Absorptionsvarmepumpe Bygninger Eldreven VP Elproduktionstilskud Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Eltilskud 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgifter 1000kr I alt 1000kr Delresultater - Scenarie 2A Produktionsanlæg Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 Anlæg 4 Anlæg 5 Anlæg 6 Anlæg 7 Anlæg 8 Anlæg 9 Anlæg 10 Anlæg 11 Anlæg 12 KV - Naturgas KK - Naturgas Solvarme Hedtvandskedel Lager Køb af jord Elkedel Overskudsvarme Absorptionsvarmepumpe Bygninger Eldreven VP Elproduktionstilskud Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr Elsalg 1000kr Eltilskud 1000kr Drift og vedligehold 1000kr Varmepris 1000kr Kapitalomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr Afgifter 1000kr I alt 1000kr