Notat. Udfordringer, viden og indsatser integrationsområdet i et 0-18 års perspektiv Børn og Ungeudvalget. Emne. Til Kopi til. Den 7.

Transkript

1 Notat Emne Til Kopi til Udfordringer, viden og indsatser integrationsområdet i et 0-18 års perspektiv Børn og Ungeudvalget Den 7. maj 2010 Alle børn og unge skal opnå forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse (95 % målsætningen). (VI) bidrager i et samarbejde med dagtilbud, skoler, fritidstilbud og øvrige relevante parter til den decentrale opgaveløsning, så børn og unge med dansk som andetsprog opnår faglige, sociale og kulturelle forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Her opridses kort udfordringerne ift. børn og unge med dansk som andetsprog, og der gives et kort overblik i et 0-18 års perspektiv over indsatserne i forhold til børn og unge med dansk som andetsprog. Indsatserne er indskrevet i skemaform, som giver et overblik over indsatserne i et 0-18 års perspektiv. De vedlagte faktaark uddyber de indsatser, der er markeret med fed i notatet. 1. Børn og unge med dansk som andetsprog udfordringer og viden I en ungdomsårgang gennemfører p.t. 80 pct. en ungdomsuddannelse. Det vil sige, at 1/5 af hver ungdomsårgang tabes ift. uddannelse. Det er især børn og unge fra bogligt svage familier herunder drenge i almindelighed og tosprogede drenge i særdeleshed. Århus Kommune Børn og Unge Grøndalsvej 2 Postboks Viby J Sagsnummer: Sagsbehandler: Marina Stannov Telefon: Telefon direkte: Telefax: Ved Folkeskolens Afgangsprøve ligger unge med dansk som andetsprog gennemsnitligt et karakterpoint lavere end unge med dansk som modersmål. Ved skolestart har 25 pct. af alle børn med dansk som andetsprog alderssvarende danskkundskaber. Det betyder, at alt for mange ikke har alderssvarende danskkundskaber ved skolestart (ny viden via skolebegynder-screeninger). Hos langt de fleste 3-årige børn med dansk som andetsprog er den dansksproglige udvikling ikke alderssvarende. Der er således udover en forstærket indsats hos de 3-6 årige brug for en endnu tidligere indsats. Set i lyset af disse udfordringer er den vigtigste opgave at skabe bed- Side 1 af 6

2 re forudsætninger for læring på ethvert alderstrin. Eksisterende og ny viden om børn og unge med dansk som andetsprog skal forankres og udvikles i forbindelse med den generelle drift. Det handler om bl.a. faglige indsatser, fællesskaber, medarbejdernes kompetencer og inddragelse af forældrene: De målrettede faglige indsatser skal gå hånd i hånd med medborgerskabstænkningen. Læring sker i fællesskaber og gennem samarbejde. Det er vigtigt for den enkelte at kunne indgå i og bidrage til fællesskaber. Det er samtidig en nødvendighed for samfundet, at alle oplever, at de hører til, og kan begå sig som medborgere i samfundsfællesskabet. Alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge med dansk som andetsprog, skal til stadighed have nødvendig viden og kompetencer i forhold til denne specifikke indsats. Forældre kan ofte mere end de selv og andre tror. De skal inddrages mere som ressource i deres barns læring og udvikling. Derfor understøttes det, at der på alle trin skabes vedkommende og relevante samarbejdsformer, hvor forældrenes ressourcer i forhold til deres barns læring og udvikling bringes i spil. 2. Indsatser for børn og unge med dansk som andetsprog 2.1 Indsatser for 0-6 årige børn Forskning peger på, at tidlige sproglige kompetencer er den vigtigste forudsætning for, at barnet kan indgå i stadig mere abstrakte læringsmiljøer. Sproglige kompetencer er også en grundlæggende forudsætning for generelt at klare sig godt. VI samarbejder med universitetet om forskningsprojekter, bl.a. om effekter af forstærkede indsatser over for børn med dansk som andetsprog fra 3-6 år. Indsatsen fra 0-6 år tager udgangspunkt i den lovpligtige 4a indsats, hvorefter 3-6-årige børn med dansk som andetsprog skal modtage sprogstimulering, når de har et sprogstøttebehov. Forældre til børn med dansk som andetsprog gøres bekendt med den obligatoriske sprogstimulering. Sprogstimuleringen foregår primært i dagtilbud. VIs sprogkonsulenter understøtter dagtilbuddenes indsats. Side 2 af 6

3 Børn, der ikke er indmeldt i dagtilbud, skal modtage sprogstimulering efter 4, stk. 3. Denne indsats sker i forbindelse med dagtilbuddet Troldeholdet i Ellekærskolens distrikt. Børnene kan modtage 15 timers ugentlig sprogstimulering. Dette er et decideret sprogstimuleringstilbud og adskiller sig fra kommunens pasningstilbud, bl.a. fordi de 15 timer er fordelt over ugedagene mandag-torsdag. Alternativt kan forældrene varetage sprogstimuleringen i hjemmet ( 4a stk. 5). Hvis forældrene vælger selv at varetage sprogstimuleringen, vil der blive ført tilsyn hermed fra kommunens side. Som en del af den lovpligtige indsats forestår VI en opsøgende indsats Resultatet af skolebegynderscreeningen i 2006 medførte en omlægning af 4a indsatsen for at sikre, at flere børn blev omfattet af det frie skolevalg. Bl.a. blev visitationsproceduren ændret til at omfatte sprogscreening af alle3 årige børn med dansk som andetsprog for at sikre at alle bliver omfattet af 4a ressourcetildelingen og for at skabe et bedre afsæt for sprogstimuleringen. Resultaterne fra 3-årsscreeningerne afdækkede dog samtidig et stort behov for en endnu tidligere indsats. Det blev afsæt for at fokusere på en tidligere indsats med bl.a. tema-arrangementer på 0-3 års området. I forbindelse med budget 2010 vedtog Byrådet Investering i børns fremtid. Hermed suppleres den lovpligtige sprogstimulering fra 3-6 år med en endnu tidligere indsats i 10 dagtilbud med overvægt af børn med dansk som andetsprog. Der er her fokus på sprogstimulering af de 0-3 årige, et forstærket fokus på forældresamarbejde og en målrettet indsats for skolestartere. For yderligere at understøtte en tidlig sproglig udvikling inddrages forskellige samarbejdspartnere. F.eks. er der etableret et samarbejde om opkvalificering af sundhedsplejens rådgivning om sproglig stimulering i hjemmet af de helt små børn. Århus Kommune er udvalgt til at udvikle og afprøve redskabet Sprogvurdering af tre-årige, af fem-årige førskolebørn og i børnehaveklassen. Redskabet er et ud af i alt syv elementer i de Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet styret af KL, Social-, Undervisnings- og Finansministeriet. Forældrenes ressourcer søges styrket på forskellige måder, herunder gennem samarbejde med Integrationsministeriet om en særlig ind- Side 3 af 6

4 sats med vejledere i dagtilbud. Der arbejdes i øvrigt også på at etablere danskkurser for forældre om skolestart. Et godt og anvendeligt samarbejde med dagtilbud og andre decentrale aktører er forudsætningen for vellykkede indsatser. Derfor afprøves indsatser i et samarbejde med institutionerne, inden de implementeres, og lokal viden og erfaringer inddrages og nyttiggøres løbende. Erfaringerne fra et pilotprojekt i Ellekærskolens distrikt er således grundlaget for Investering i børns fremtid, og institutionernes ønske om at flytte screeninger fra skolerne til dagtilbud er afprøvet. Resultaterne af afvikling af skolebegynderscreeningerne i dagtilbud evalueres aktuelt m.h.p. tilrettelæggelse af kommende års screeninger. 2.2 Indsatser på skole- og FU-området Ift. skoleområdet peger foreliggende viden på, at indtænkning af dansk som andetsprog i alle fag er afgørende for vellykket læring. Dette er omsat i de skolekoncepter, som er udviklet i Århus Kommune. Magnetskolekonceptet blev udviklet i et samarbejde mellem VI og de skoler, der havde flest elever med dansk som andetsprog og indført i VI samarbejder med skolerne om at videreudvikle og yderligere implementere konceptet, hvis vigtigste virkemidler bl.a. er et øget timetal, et fagligt højt ambitionsniveau, udvikling af sociale færdigheder og et obligatorisk tilbud om lektiehjælp. Magnetskolerne har gennemgået en omfattende evaluering i efteråret 2009, og anbefalingerne herfra implementeres aktuelt i samarbejde med magnetskolerne, bl.a. en yderligere profilering og mere målrettet evalueringspraksis. Byrådsbeslutningen i 2005 om anvendelsen af 5 stk. 8 (Lov 594) førte til etablering af modtagerskoler, der blev udviklet for at sikre undervisningsmiljøer, hvor elever med dansk som andetsprog kunne profitere af et miljø med forskellige faglige, sproglige og sociale kompetencer (kammeratskabseffekten). Børn og unge, der har et ikke uvæsentligt behov for støtte i dansk som andetsprog, henvises til en skole med under 20 % elever med et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov pr. årgang. VI understøtter modtagerskolerne med daglig sparring, rådgivning, vejledning samt oplæg og kurser i forhold til blandt andet undervis- Side 4 af 6

5 ning af elever med dansk som andetsprog, forældresamarbejde, kulturmøde og oprettelse af sprogstøtteordning. Særligt Team bistår med rådgivning og sparring af skolerne ift. særlige tværfaglige udfordringer. VI forestår de administrative opgaver, f.eks. fordeling af elever på skoler og tilrettelæggelse af transport. En omfattende evaluering af de første modtagerskoler er gennemført primo 2010, og også her vil anbefalingerne blive omsat i samarbejde med skolerne. I forbindelse med vedtagelse af henvisning af elever med sprogstøttebehov blev nogle magnetskoler omdannet til heldagsskoler. Heldagsskolernes kendetegn er magnetskolekonceptets virkemidler samt et obligatorisk skoletilbud fra Heldagsskolerne er evalueret sammen med magnetskolerne, og anbefalingerne implementeres i samarbejde med skolerne. På længere sigt belyses effekten af de forskellige skolekoncepter gennem forskning. VI har i samarbejde med Århus Universitet igangsat et forskningsprojekt - Hvad virker - skoleformer og dansksproglig progression, som følger børn på de forskellige skoletyper igennem deres skoleforløb.desuden deltager VI og Søndervangsskolen i det nationale forskningsprojekt Tegn på Sprog. Indsatserne på skoleområdet skal på sigt skabe forudsætninger for, at en hvilken som helst årgang kan gennemføre en ungdomsuddannelse (95 % målsætningen). Da fundamentet skabes nedefra, har de forstærkede indsatser endnu ikke effekt for de ældste elever. De suppleres derfor med særlige målrettede indsatser (f.eks. Ung til ung mentorordning og projekt om et forstærket skole-hjemsamarbejde). For at skabe en bedre overgang for de 20 pct., som aktuelt ikke får en ungdomsuddannelse, samarbejder VI og de relevante skoler om det faglige indhold og om den praktiske tilrettelæggelse af klasser på 10. klasses centrene. Modtagelsesklasser står for undervisningen for børn og unge uden dansksproglige kompetencer. Her opnår eleverne gennem undervisning i op til 2 år basale dansksproglige kompetencer, inden de overgår til andre skoletilbud. Dannelse af modtageklasser forestås af VI i samarbejde med de relevante skoler. VI giver løbende rådgivning til skoler med modtagelsesklasser om deres opgaver. Rådgivningen retter sig dels mod ledelser, dels mod lærere i form af netværksarbejde og kur- Side 5 af 6

6 ser. Visitationscentrene på Ellekærskolen og Læssøesgades Skole modtager sparring fra VI om visitering og skoleplacering af nyankomne og tilflyttere fra andre kommuner. Overordnet tager VI initiativ til nyudvikling inden for området. Som aktuelle eksempler kan nævnes etablering af International velkomstklasse på Læssøesgades Skole. Desuden omorganiseres modtagelsesklasserne for sent ankomne årige, dels ved placering af et hold på Grønløkkeskolens 10. klasses center, dels ved placering af et hold på Århus Produktionsskole. 2.3 Videreuddannelsesperspektivet Viden og kompetencer i forhold til børn med dansk som andetsprog er en forudsætning for effektive indsatser. For nogle år siden var denne viden kun nødvendig på nogle få daginstitutioner og skoler. I dag er denne viden nødvendig i de fleste daginstitutioner og skoler. Pædagogerne videreuddannes derfor i forhold til den generelle sproglige indsats, og lærerne videreuddannes i forhold til at tænke dansk som andetsprog ind i alle fag. Derfor foregår en omfattende kompetenceudvikling af personalet i et 0-18 års perspektiv, hvor VI står for det faglige indhold i kurser både i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, i egne kurser og oplæg. Herudover afholdes hvert år en stor konference med den nyeste viden, erfaringsformidling, og udveksling af gode ideer for medarbejdere på 0-6 års området det ene år og på 6-18 års området det andet år. Det generelle vidensløft understøttes af indsatser med udvikling af særlig viden hos dele af personalet, f.eks. sprogvejleder i det enkelte dagtilbud og tosprogskoordinator på den enkelte skole. Desuden understøttes videndeling f.eks. gennem VIs fællesvejledninger i dagtilbud og netværk for tosprogskoordinatorer på skoleområdet, hvor VI er tovholder. Side 6 af 6