Varmeplanstrategi for Frederikssund Kommune

Transkript

1 Frederikssund Kommune Varmeplanstrategi for Frederikssund Kommune Statusrapport Oktober 2010

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Frederikssund Kommune Varmeplanstrategi for Frederikssund Kommune Statusrapport Oktober 2010 Dokumentnr R-01 Version 2 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JASB EBE EBE

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 2 11 Formål 2 12 Datagrundlag 3 2 Varmegrundlag 4 21 Befolkningstal 4 22 Nuværende varmebehov 5 23 Fremtidigt varmebehov 14 3 Varmeforsyning Varmeproduktions- og forsyningsselskaber Fjernvarme- og naturgasnet Fjernvarmeproduktion Blokvarmeproduktion Lokale resurser Brændselsforbrug og CO 2 -udledning 45 4 Eksisterende varmeplaner Varmeplaner og områdeafgrænsninger Kommuneplan 52 5 Fremtidsperspektiver Varmebesparelser Varmeforsyning 56 6 Det videre forløb 61 7 Sammenfatning 62 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Metode for BBR-analyse Bilag 2: Metode for CO 2 -beregning Bilag 3: Eksisterende varmeplangrundlag

4 2 1 Baggrund og formål Frederikssund Kommune er varmeplanmyndighed, og det er kommunen, der skal godkende de projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg, som varmeproduktions- og forsyningsselskaber fremsætter 1 Kommunen kan bede produktions-/forsyningsselskaberne om at fremsætte givne projektforslag for kollektiv varmeforsyning og kan angive tilslutnings- og forblivelsespligt til kollektiv varmeforsyning Kommunen har således en central rolle i forhold til udformningen af den fremtidige varmeforsyning I varmeforsyningsplanlægningen er der tre overordnede hensyn, som skal afbalanceres: Økonomi, forsyningssikkerhed og miljø For at kommunen kan støttes i myndighedsbehandlingen og kan sikre en hensigtsmæssig udvikling på varmeforsyningsområdet, er det vigtigt, at kommunen udarbejder en strategi for varmeforsyningen En varmeforsyningsstrategi angiver kommunens målsætninger og retningslinjer for den fremtidige varmeforsyning og udformes i tæt dialog med varmeproduktions- og forsyningsselskaberne i kommunen Frederikssund Kommune påbegyndte i februar 2010 et projekt vedrørende udarbejdelse af en samlet varmeforsyningsstrategi for kommunen I denne statusrapport gennemgås den nuværende varmeforsyningssituation Med baggrund heri skitseres fremtidsperspektiverne for varmeforsyningen i kommunen 11 Formål Det overordnede formål med projektet er at etablere et grundlag for, at Frederikssund Kommune kan administrere i forhold til varmeforsyningsloven I rapporten analyseres den nuværende varmeforsyningssituation for Frederikssund Kommune, og fremtidsperspektiverne skitseres Formålet med gennemgangen er: At danne overblik over den tidligere planlægning på området 1 I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr 1295 af 13/12/2005)

5 3 At skabe et grundlag for fremtidige beslutninger inden for varmeplanlægning At støtte kommunen i myndighedsbehandling inden for varmeforsyningsområdet At danne basis for overvejelser omkring fremtidsperspektiverne for kommunens varmeforsyning At etablere et grundlag for dialog mellem kommuneplanlæggere, politikere samt fjernvarmeforsyningsselskaber og andre interessenter omkring den fremtidige varmeforsyning i kommunen At udgøre et fundament for opstilling og opfyldelse af kommunens målsætninger inden for varmeforsyningsområdet 12 Datagrundlag Gennemgangen af varmeforsyningssituationen er baseret på følgende tilgængelige data: Delvarmeplaner for de gamle kommuner, der i dag hører under Frederikssund Kommune Regionale data og geografiske kort fra kommunen samt fra Energistyrelsen Kort over fjernvarme- og naturgasnettene i kommunen Udtræk af data fra BBR fordelt på byer, som er anvendt til beregning af varmebehov fordelt på forskellige opvarmningsformer Oplysninger vedrørende nuværende og fremtidige forsyningsforhold indsamlet på afholdte møder med fjernvarmeforsyningsselskaber Anlægsdata for kollektive varmeforsyningsanlæg mv modtaget fra fjernvarmeselskaberne i kommunen på de afholdte møder Data for varmeproduktion og nettab for kollektive varmeforsyningsanlæg samt data for naturgasforbrug fordelt på veje i kommunen

6 4 2 Varmegrundlag I dette kapitel gennemgås det nuværende og fremtidige varmegrundlag i Frederikssund Kommune, fordelt geografisk og på opvarmningsformer 21 Befolkningstal Det samlede indbyggertal for Frederikssund Kommune samt for de største byer i kommunen er angivet i Tabel 21 Som det ses, bor omkring 70 % af indbyggere i kommunens 5 største byer I alt omkring 87 % af befolkningen i kommunen bor i byer med mere end 200 indbyggere Tabel 21 Indbyggerstatistik for Frederikssund Kommune for de større byer i kommunen Sommerhusområder er markeret med '(SOM)' By Befolkningstal 2010* Andel Frederikssund % Slangerup ,2 % Jægerspris ,2 % Skibby ,1 % Kulhuse (SOM) 933 2,1 % Skuldelev 893 2,0 % Gerlev 788 1,8 % Store Rørbæk 577 1,3 % Over Dråby Strand (SOM) 454 1,0 % Vellerup (delvist SOM) 443 1,0 % Kyndby Huse 359 0,8 % Dalby 315 0,7 % Jørlunde 305 0,7 % Sønderby (delvist SOM) 299 0,7 % Kyndby 267 0,6 % Ferslev 259 0,6 % Landerslev 255 0,6 % Venslev 250 0,6 % Dalby Huse (SOM) 247 0,6 % Lyngerup 235 0,5 % Total for ovenstående byer ,1 % Resterende del af Kommune ,9 % Frederikssund kommune i alt ,0 % * Kilde: Danmarks Statistik, folketal pr 1 januar 2010 fordelt på byer (

7 5 På Figur 21 er byzoner og sommerhusområder markeret på et kort over kommunen Kulhuse Figur 21 Kort over Frederikssund Kommune med markeringer omkring byzoner og sommerhusområder 22 Nuværende varmebehov I Frederikssund Kommune er der fjernvarmeforsyning i Frederikssund, Jægerspris og Skuldelev, mens en stor del af varmebehovet i Kyndby Huse dækkes med blokvarme Der er naturgasforsyning til individuel opvarmning i Frederikssund, Slangerup, Skibby og Store Rørbæk samt en række mindre byer Endelig er kommunens sommerhusområder, samt en række mindre byer, uden kollektiv varmeforsyning Et oversigtskort over fjernvarme-, blokvarme- og naturgasforsynede byområder er vist i Figur 22

8 6 Figur 22 Oversigtskort over kollektiv varmeforsyning i Frederikssund Kommune 221 Fjernvarmebehov De nuværende fjernvarmebehov i kommunen er præsenteret i Tabel 22 Varmebehovet er opgjort ud fra forsyningsselskabernes oplyste varmeproduktion an net (bruttovarmebehov) og fjernvarmesalg an forbruger for 2008/2009 eller 2009, afhængigt af tilgængelige data

9 7 Tabel 22 Fjernvarmebehov i Frederikssund Kommune 2008/2009 By Bruttovarmebehov (MWh/år an net) Varmesalg (MWh/år an forbruger) Målt Normalår* Målt Normalår* Andel af kommunens fjernvarmesalg i et normalår Nettab i et normalår Frederikssund (2009) % 27 % Jægerspris (2008/2009) % 30 % Skuldelev (2008/2009) % 27 % Total % 28 % *Graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt Det fremgår, at den største andel af kommunens nuværende fjernvarmebehov er i Frederikssund, mens Jægerspris og Skuldelev bidrager med henholdsvis 30 % og 6 % af fjernvarmebehovet 222 Blokvarmebehov En oversigt over Frederikssund Kommunes nuværende blokvarmebehov er vist i Tabel 23 Varmebehovet er opgjort ud fra oplysninger om blokvarmecentralers produktion i 2008 eller 2009, såfremt disse foreligger Alternativt er behovet analyseret ud fra data fra BBR 2 Tabel 23 Blokvarmebehov for Frederikssund Kommune opgjort for et normalår By Antal blokvarmecentraler Varmesalg an forbruger i et normalår (MWh/år) Frederikssund (BBR-analyse) % Slangerup (2009/BBR-analyse) % Jægerspris (BBR-analyse) % Skibby (BBR-analyse) % Kyndby Huse (2008) % Venslev (BBR-analyse) % Total % Øvrige byer (BBR-analyse) Vides ikke Andel af kommunens blokvarmesalg i et normalår *Graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt **BBR-analysen har lokaliseret et blokvarmebehov udenfor byerne Dette er ikke undersøgt nærmere 2 Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger Oplysningerne i BBR dækker bla areal, beliggenhed, anvendelse og type af opvarmning

10 8 Som det ses, udgør blokvarmebehovene i Slangerup og Frederikssund den største andel af kommunens samlede blokvarmebehov Det er ikke entydigt, hvor grænsen mellem blokvarme og fjernvarme befinder sig De store blokvarmesystemer i kommunen er kategoriseret som blokvarme, fordi der er tale om et endeligt antal tilsluttede brugere, og fordi de i de eksisterende varmeplaner er kategoriseret som blokvarme Blokvarmeproduktionen er i Kyndby Huse baseret på olie (varmen produceres på Kyndbyværket), mens den i Jægerspris er baseret på træflis For de øvrige blokvarmecentraler er det forudsat, at de er baseret på naturgas, eftersom de er placeret i naturgasområder 223 Naturgasbehov En opgørelse af naturgasbehovet i Frederikssund Kommune er angivet i Tabel 24 Naturgasbehovet er opgjort ud fra oplysninger fra forsyningsselskaber eller analyser baseret på BBR-data Grundet uoverensstemmelser mellem data fra forsyningsselskaber og BBR-analyser er der på enkelte punkter foretaget korrektion af opgørelsens resultat Opgørelsen dækker hele kommunen og er udspecificeret for byer med byzone og kollektivt forsynede byer Tabel 24 Naturgasbehov for Frederikssund Kommune opgjort for et normalår By Bruttonaturgasbehov i et normalår (MWh/år)* Andel af kommunens naturgasbehov Fjernvarme, kraftvarme og blokvarme** (oplyst af fjv-selskaber) Proces-varme (estimeret) Rumvarme og varmt brugsvand*** (BBR-data) Total (oplyst af naturgasselskab) Frederikssund ,0 % Slangerup ,8 % Jægerspris**** ,6 % Skibby ,3 % Skuldelev ,4 % Gerlev ,0 % Store Rørbæk ,6 % Kyndby Huse ,0 % Dalby ,4 % Sønderby ,0 % Jørlunde ,9 % Ferslev ,1 % Landerslev ,0 % Kyndby ,2 %

11 9 Lyngerup ,2 % Venslev ,7 % Resten af kommunen ,8 % Total % *Oplysninger fra fjernvarme- og naturgasselskaber er graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt **Det forudsættes, at blokvarme i naturgasområder er baseret på naturgas, har et nettab på 30 % og en kedelvirkningsgrad på 90 % ***En varmevirkningsgrad på 90 % for naturgasfyr/-kedler er forudsat ****Kraftvarmeværket i Jægerspris forsyner Jægerspris, Gerlev og Landerslev Af tabellen ses, at kommunens tre største byer samlet set står for omkring 90 % af naturgasbehovet Ligeledes ses det, at kommunens samlede naturgasbehov til henholdsvis procesvarme samt rumvarme og varmt brugsvand er i samme størrelsesorden Frederikssund skiller sig ud ved at have en stor andel procesvarme, hvilket i høj grad skyldes Haldor Topsøes fabrik, som har et stort naturgasbehov Byerne Jægerspris og Skuldelev er specielle, i og med at kraftvarmeværkerne i disse byer er de eneste, der forsynes med naturgas og dermed udgør hele naturgasforbruget I opgørelsen af kommunens varmebehov fordelt på fjernvarme, naturgas og individuel opvarmning indgår alene naturgasforbruget til rumvarme og varmt brugsvand Naturgasforbruget til fjernvarme, kraftvarme og blokvarme indgår som en del af brændselsforbruget til fjernvarme- og blokvarmeforsyningen 224 Varmebehov fordelt på byer og opvarmningsformer Der er foretaget BBR-udtræk for bolig- og erhvervsarealer (m 2 ) for forskellige bygningstyper 3 med givne varmeinstallationer og opførelsesår Ved hjælp af med nøgletal for varmebehovet for hver af de givne bygningstyper (kwh/m 2 ) samt 7 forskellige grupperinger af opførelsesår er varmebehovets fordeling på opvarmningsformer beregnet Metoden er nærmere beskrevet i Bilag 1 Beregningen dækker varme til rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand Beregningen er foretaget for hele Frederikssund Kommune og er udspecificeret for byer med byzone og kollektivt forsynede byer i kommunen Oplysningerne fra forsyningsselskaberne stemmer ikke altid overens med resultaterne fra analyse af BBR-data - blandt andet på grund af usikkerheder i data fra BBR 3 Feks parcelhuse / række-, kæde og dobbelthuse / etageboligbebyggelse / kontor, handel, lager, offentlig administration

12 10 Beregningerne er korrigeret således, at fjernvarmebehovet og dele af blokvarmebehovet stemmer overens med det af forsyningsselskaberne oplyste Ligeledes er varmebehovet baseret på naturgas i Store Rørbæk og Lyngerup nedjusteret, således at det stemmer overens med det af naturgasselskabet oplyste De resterende varmebehov er baseret på analyser af BBR-data De ud fra beregningerne estimerede varmebehov i Frederikssund Kommune fordelt på byer og opvarmningsformer er vist i Tabel 25 Derudover er varmebehovet illustreret på de efterfølgende figurer Tabel 25 Varmebehov (rumvarme og varmt brugsvand) i Frederikssund Kommune fordelt på byer og opvarmningsformer (MWh/år i et normalår) By Total Fjernvarme Blokvarme Naturgasfyr Oliefyr Elvarme Fastbrændselsfyr Anden* varmeinstallation Frederikssund Slangerup Jægerspris Skibby Skuldelev Gerlev Store Rørbæk Kyndby Huse Dalby Sønderby Jørlunde Ferslev Landerslev Kyndby Lyngerup Venslev Resten af kommunen Frederikssund Kommune i alt % 21 % 4 % 31 % 23 % 14 % 1 % 6 % *Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn og lign), varmepumper, gasradiatorer og halm som opvarmningsmiddel

13 11 MWh/år Varmebehov for Frederikssund Kommune Anden varmeinstallation Fastbrændselsfyr Elvarme Oliefyr Naturgasfyr Blokvarme Fjernvarme Figur 23 Varmebehov i Frederikssund Kommune fordelt på byer og opvarmningsformer (opgjort i MWh/år i et normalår) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Varmebehov for Frederikssund Kommune Anden varmeinstallation Fastbrændselsfyr Elvarme Oliefyr Naturgasfyr Blokvarme Fjernvarme Figur 24 Varmebehov i Frederikssund Kommune fordelt på byer og opvarmningsformer (opgjort i % i et normalår)

14 12 Resten af kommunen, 25% Venslev, 1% Lyngerup, 1% Kyndby, 1% Landerslev, 1% Ferslev, 1% Jørlunde, 1% Sønderby, 1% Dalby, 1% Kyndby Huse, 1% Store Rørbæk, 1% Gerlev, 1% Skuldelev, 2% Skibby, 7% Frederikssund, 37% Jægerspris, 7% Slangerup, 13% Figur 25 Det samlede varmeforbrug i Frederikssund Kommune i et normalår fordelt på byer Det ses ud fra ovenstående figur, at de 5 byer med fjernvarme (Frederikssund, Jægerspris, Skuldelev, Gerlev og Landerslev) tilsammen dækker 48 % af kommunens samlede varmebehov De 10 byer med individuel naturgasforsyning (Frederikssund, Slangerup, Skibby, Store Rørbæk, Dalby, Jørlunde, Ferslev, Kyndby, Lyngerup og Venslev) dækker tilsammen ca 65 % af det samlede varmebehov Ikke kollektivt forsynede byer, sommerhusområder og landdistrikter dækker samlet set omkring 24 % af Frederikssund Kommunes samlede varmebehov

15 13 Oliefyr 23% Elvarme 14% Fastbrændselsfyr 1% Anden varmeinstallation 6% Fjernvarme 21% Naturgasfyr 31% Blokvarme 4% Figur 26 Det samlede varmeforbrug i Frederikssund Kommune i et normalår fordelt på opvarmningsformer Som det ses af Figur 26 er naturgasfyr den dominerende opvarmningsform i Frederikssund Kommune, mens fjernvarme/blokvarme og oliefyr hver dækker ca en fjerdedel af opvarmningsbehovet Sammenlignes med landsgennemsnittet (se Figur 27) har Frederikssund Kommune en mindre andel af fjernvarme og en tilsvarende større andel af naturgasfyr og elvarme

16 14 Oliefyr 21% Elvarme 6% Anden varmeinstallation 4% Naturgasfyr 16% Fjernvarme 53% Figur 27 Det samlede varmeforbrug i Danmark i et normalår fordelt på opvarmningsformer 4 23 Fremtidigt varmebehov Den fremtidige udvikling af varmebehovet afhænger af en række faktorer, heriblandt: Forventede energibesparelser for nuværende byggeri Prognose for nybyggeri i kommunen 231 Forudsatte energibesparelser Der er en øget fokus på energibesparelser, og bla er forsyningsselskaberne i henhold til energispareaftalen med staten forpligtet til at dokumentere energibesparelser Energibesparelserne kan forekomme som besparelser i bygninger, men feks også ved konvertering fra naturgas til fjernvarme (såfremt fjernvarmen er kvotebelagt) eller ved etablering af kollektive vedvarende varmeproduktionsanlæg Generelt set foreligger der ikke hos de enkelte fjernvarmeselskaber nogen forventninger til omfang af energibesparelser Det forudsættes ved beregning af fremtidigt varmebehov, at der årligt spares 1 % på varmebehovet til rumopvarmning og varmt brugsvand Frederikssund kommune har inden for det seneste år sat fokus på energiforbrug og energibesparelser i de kommunale bygninger Kommunen har i 2010 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, og dette indebærer en forpligtelse til at reducere CO 2 -udslippet med minimum to procent om 4 Varmeplan Danmark, Bilagsrapport, Dansk Fjernvarme, oktober 2008

17 15 året Kommunen har i den forbindelse iværksat nogle konkrete initiativer, der beskrives nærmere i rapportens afsnit Prognose for nybyggeri Det forventede boligbyggeri frem til 2021 er opgjort i Tabel 26 Heraf fremgår det, at størstedelen af nybyggeriet vil ske i 4 største byer (Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby) Dertil forventes der over tid en massiv udbygning i forbindelse med realiseringen af Den Nye By ved Store Rørbæk syd for Frederikssund Det skal hertil bemærkes, at der for Den Nye By forventes yderligere ca 5400 nye boliger efter 2021, ligesom der udover boliger også vil indgå erhvervsbyggeri i området Det samlede forventede boligbyggeri for kommunen er illustreret i Figur 28 og Figur 29 Tabel 26 Forventet boligbyggeri for Frederikssund Kommune fordelt på by- og boligtype (antal boliger) By Tæt/lav by Parcel-/ familie boliger Etageboliger Seniorboliger Plejehjemsboliger Total Frederikssund Ny By st Rørbæk Slangerup Jægerspris Skibby Skuldelev Gerlev Dalby Jørlunde Lyngerup Resten af kommunen Kommunen i alt

18 16 Figur 28 Oversigtskort over planlagte udbygningsområder i Frederikssund Kommune 5 5 Kilde: Frederikssund Kommune - Kommuneplan

19 Prognose for boligbyggeri i Frederikssund Kommune Antal nybyggede boliger Plejehjemsboliger Seniorboliger Etageboliger Parcel/familieboliger Tæt/lav by Estimeret boligbyggeri Figur 29 Samlet forventet boligbyggeri for Frederikssund Kommune Samlet set forventes der de næste 11 år opført ca 2800 boliger, hvilket svarer til ca 20 % af det eksisterende antal opvarmede boliger i hele kommunen (ca jf BBR) 233 Prognose for varmebehov Ud fra de forudsatte energibesparelser samt prognosen for boligbyggeri er et fremtidigt varmebehov estimeret I Tabel 27 er forudsætningerne for beregning af det fremtidige opvarmningsbehov illustreret

20 18 Tabel 27 Forudsætninger for beregning af fremtidigt varmebehov for nybyggeri Nybyggeri Areal Varmebehov før 2012* Varmebehov efter 2011** Varmebesparelse pr år Varme behov i 2021 m 2 /bygning kwh/(m 2 *år) kwh/(m 2 *år) - MWh/år Eksisterende bygninger*** % Tæt/lav by % 4470 Parcel/familieboliger % 7160 Etageboliger % 2770 Seniorboliger % 136 Plejehjemsboliger % 173 Kontor/skoler/institutioner??? 1 %? Andre erhvervsbygninger??? 1 %? Total *Svarende til kravene i det nuværende bygningsreglement **Svarende til kravene til lavenergiklasse 1 ***Beregnet ud fra BBR-data Figur 210 viser, at på trods af den væsentlige forøgelse af boliger, vil det fremtidige varmebehov ikke stige Dette har to årsager: Nybyggeri efter 2011 bygges jf kommuneplanen som lavenergi klasse 1 bygninger Dette betyder, at varmebehovet fra fremtidige boliger er begrænset Der er forudsat en årlig besparelse på 1 % på varmebehovet Resultatet er, at kommunens samlede varmebehov i 2021 er reduceret med 7 %, på trods af at der forventes opført et stort antal boliger Det skal bemærkes at der ved beregning af fremtidigt varmebehov mangler data for nybyggeri inden for kontorer, skoler, institutioner og andre erhvervsejendomme Det vurderes, at tilvejebringelsen af disse data ikke vil ændre på det samlede billede af, at varmebehovet i kommunen ikke stiger

21 Prognose for varmebehov i Frederikssund Kommune MWh varmebehov Estimeret boligbyggeri Akkumuleret boligbyggeri Eksisterende bygningsmasse Figur 210 Udviklingen i Frederikssund Kommunes varmebehov fra 2010 til 2026

22 20 3 Varmeforsyning I dette kapitel beskrives de nuværende varmeproduktions- og forsyningsselskaber, fjernvarme- og naturgasnet, samt kollektive varmeproduktionsanlæg i Frederikssund Kommune Dertil skitseres kommunens anvendelse af overskudsvarme samt kommunens samlede brændselsforbrug 31 Varmeproduktions- og forsyningsselskaber HMN Naturgas I/S er naturgasforsyningsselskab i Frederikssund Kommune 6 En oversigt over fjernvarmeproduktions- og forsyningsselskaber i Frederikssund Kommune er vist i Tabel 31 Ud for hvert produktionsselskab er det angivet, hvilke produktionsanlæg selskabet ejer Fjernvarmeproduktionsanlæggene og fjernvarmeforsyningen er beskrevet i afsnit 33 Tabel 31 Fjernvarmeproduktions- og forsyningsselskaber i Frederikssund Kommune By Varmeforsyningsselskaber Varmeproduktions-selskaber Varmeproduktionsanlæg Frederikssund EON Varme Danmark ApS EON Produktion Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk (naturgas) Jægerspris, Gerlev, Landerslev Jægerspris Kraftvarme Amba Jægerspris Kraftvarme Amba Jægerspris kraftvarmeværk (naturgas og solvarme*) Skuldelev Skuldelev Energiselskab Amba Skuldelev Energiselskab Amba Skuldelev Kraftvarmeværk (naturgas) *Solvarmeanlægget idriftsættes i 2010 og indgår derfor ikke i opgørelser over årlig varmeproduktion En oversigt over boligselskaber og institutioner, som forsynes med blokvarme, er vist i Tabel 32 Blokvarmeforsyningen og produktionsanlæggene er nærmere beskrevet i afsnit 34 6 HMN Naturgas I/S blev etableret 1 januar 2010 ved en fusion mellem HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S og er et fælleskommunalt interessentskab ejet ligeligt af 57 kommuner i Hovedstadsområdet og i Midt- og Nordjylland

23 21 Tabel 32 Blokvarmeforsyning i Frederikssund Kommune By Boligselskab/institution Antal centraler Varmeproduktionsanlæg Frederikssund Frederikssund Andels Boligforening FAB 1 Naturgaskedler Boligselskabet Rosenvænget 1 Antaget naturgaskedler Frederikssund Boligselskab 1 Antaget naturgaskedler Kommunale skoler 2 Antaget naturgaskedler Kendes ikke 2 Antaget naturgaskedler Slangerup Jægerspris Slangerupgård (kommunale institutioner), Solgården Omsorgscenter, Danske Funktionærers Boligselskab smba og Administrationscenter Slangerup Slangerup almennyttige Andelsboligforening Kong Frederik d 7 Stiftelse (Jægerspris Slot) 1 Slangerup kraftvarmeværk, EON (naturgas) 1 Lokalt kraftvarmeværk, drives af EON (naturgas) 1 Fliskedel Skibby Boligselskabet af Antaget naturgaskedler Kendes ikke 3 Antaget naturgaskedler Kyndby Huse Andelsboligforeningen Kyndby Huse 1 Kyndbyværket, DONG Energy (oliekedel) Venslev Kendes ikke 1 Antaget naturgaskedler Øvrige byer Kendes ikke Kendes ikke Antaget naturgaskedler 32 Fjernvarme- og naturgasnet I det følgende vises kort over fjernvarme- og naturgasnet i kollektivt forsynede områder i Frederikssund Kommune Kortene er dannet ud fra digitale optegnelser af forsyningsnet oplyst af kommunens fjernvarme- og naturgasselskaber Et oversigtskort over fjernvarmenettene i Frederikssund Kommune er vist i Figur 31 Som det ses, består fjernvarmenettene af tre adskilte forsyningsnet: et for Frederikssund, et for Skuldelev samt et, der dækker Jægerspris, Gerlev og Landerslev Et oversigtskort over naturgasnettene i Frederikssund Kommune er vist i Figur 32 Som det ses, er naturgasforsyningen sammenhængende i henholdsvis den vestlige del (Hornsherred) og den østlige del af kommunen, men de to dele er ikke sammenhængende Det ses også, at den nordlige del af naturgasnettet i Hornsherred passerer igennem Landerslev og forsyner kraftvarmeværket i det sydlige Jægerspris Der er således ikke individuel naturgasforsyning i disse to byer Det samme gør sig

24 22 gældende i Skuldelev, hvor der udelukkende er forsyning til kraftvarmeværket og ikke noget distributionsnet i selve byen Figur 31 Fjernvarmenet i Frederikssund Kommune

25 23 Figur 32 Naturgasnet i Frederikssund kommune 321 Frederikssund Figur 33 viser et kort over naturgas- og fjernvarmenet i Frederikssund By Som det ses, dækker naturgasnettet primært den sydlige og vestlige del af Frederikssund samt Græse Bakkeby i nord, mens fjernvarmenettet dækker en del af den nordlige del af byen

26 24 Figur 33 Fjernvarme- og naturgasnet i Frederikssund 322 Slangerup og Jørlunde Figur 34 viser et kort over naturgasnettet i Slangerup og Jørlunde Som det ses, dækker naturgasnettet hele Slangerup med undtagelse af enkelte områder, som primært er opvarmet med blokvarme eller elvarme I Jørlunde dækker naturgasnettet hele byen

27 25 Der er ikke fjernvarmenet i Slangerup og Jørlunde Figur 34 Naturgasnet og blokvarmenet (blokvarmenet ikke vist for bebyggelsen Øparken) i Slangerup og Jørlunde 323 Jægerspris, Landerslev og Gerlev Figur 35 viser et kort over de kollektive forsyningsnet i Jægerspris, Gerlev og Landerslev Som det ses, går naturgasforsyningen udelukkende op til Jægerspris Kraftvarmeværk og forsyner dermed ingen af byerne i området Fjernvarmenettet dækker store dele af Jægerspris og Gerlev og hele Landerslev

28 26 Figur 35 Fjernvarme- og naturgasnet i Jægerspris, Gerlev og Landerslev 324 Skibby Figur 36 viser et kort over naturgasnettet i Skibby Som det ses, dækker naturgasnettet hele Skibby Der er ikke fjernvarmenet i byen

29 27 Figur 36 Fjernvarme- og naturgasnet i Skibby 325 Skuldelev Figur 37 viser et kort over naturgasnettet i Skuldelev Som det ses, går naturgasforsyningen udelukkende til Skuldelev Kraftvarmeværk og forsyner dermed ikke andre brugere i byen Grundet manglende oplysninger indgår byens fjernvarmenet ikke på kortet Fjernvarmenettet dækker hele byen med undtagelse af Toftehøj og dele af Egevej 7 7 Skuldelev Energiselskab Amba

30 28 Figur 37 Naturgasnet i Skuldelev (fjernvarmenettet er ikke vist) 326 Store Rørbæk Figur 38 viser et kort over naturgasnettet i Store Rørbæk Som det ses, dækker naturgasnettet hele Store Rørbæk Der er ikke fjernvarmenet i byen

31 29 Figur 38 Fjernvarme- og naturgasnet i Store Rørbæk 327 Dalby og Lyngerup Figur 39 viser et kort over naturgasnet i Dalby og Lyngerup Som det ses, dækker naturgasnet begge byer Der er ikke fjernvarmenet i byerne

32 30 Figur 39 Fjernvarme- og naturgasnet i Dalby og Lyngerup 328 Ferslev, Kyndby og Venslev Figur 310 viser et kort over naturgasnet i Ferslev, Kyndby og Venslev Som det ses, er alle tre byer dækket af naturgasnet bortset fra enkelte områder i byerne, der ikke er dækket Der er ikke fjernvarmenet i byerne

33 31 Figur 310 Fjernvarme- og naturgasnet i Ferslev, Kyndby og Venslev 33 Fjernvarmeproduktion Et oversigtskort over større varmeproduktionsanlæg i Frederikssund Kommune er vist i Figur 311 Som det fremgår, er alle anlæg kraftvarmeanlæg Ud over de 3 i Tabel 31 listede anlæg er på kortet også vist Kyndbyværket, samt EON Varme Danmarks anlæg i Slangerup og Slangerup Almennyttige Andelsboligforenings anlæg i Slangerup Kyndbyværket er et centralt elværk,

34 32 der fungerer som nød- og reservelast, og som også forsyner Kyndby Huse med varme (blokvarme) De to anlæg i Slangerup er blokvarmecentraler Ud over de på kortet viste varmeproduktionsanlæg findes en række mindre blokvarmecentraler i bla Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Venslev (se afsnit 34) Figur 311 Større varmeproduktionsanlæg i Frederikssund Kommune Den samlede fjernvarmeproduktionskapacitet i Frederikssund Kommune er ca 52,3 MW varme Heraf findes den største del i Frederikssund (33,5 MW), den næststørste i Jægerspris (15 MW) og den tredjestørste del i Skuldelev (3,8 MW) Dette fremgår af Tabel 33, som viser en oversigt over fjernvarmeproduktionskapaciteten i kommunen

35 33 Tabel 33 Fjernvarmeproduktionskapacitet i Frederikssund Kommune (MW varme) By Kraftvarme Kedler Total Frederikssund 6,5 27,0 33,5 Jægerspris 7,0 8,0 15,0 Skuldelev 1,5 2,3 3,8 Total 15,0 37,3 52,3 I alle tre produktionsanlæg udgør kraftvarmeproduktion grundlasten, mens kedler anvendes som spids- og reservelast Fordelingen af den årlige fjernvarmeproduktion på kraftvarme- og kedelproduktion er vist i Figur Fjernvarmeproduktion i Frederikssund Kommune MWh/år Frederikssund Jægerspris Skuldelev Kedler Kraftvarme Figur 312 Fjernvarmeproduktion i Frederikssund Kommune i 2008/2009 fordelt på kraftvarme- og kedelproduktion (ab værk) Den nuværende fjernvarmeproduktion i Frederikssund Kommune er udelukkende produceret på naturgas, og er dermed baseret på fossilt brændsel Tabel 34 opgør, hvor meget naturgas der forbruges på kraftvarmeværkerne Ses der på CO 2 -udledning, viser Tabel 34, at fjernvarmeproduktionens store andel af kraftvarme resulterer i negativ CO 2 -udledning Dette skyldes, at elproduktionen fortrænger anden elproduktion, som ellers hovedsageligt ville have været produceret på kondensværker fyret med kul (marginal elproduktion) Bilag beskriver metoden for CO 2 -opgørelsen nærmere

36 34 Tabel 34 Brændselsforbrug samt CO 2 -udledning for fjernvarmen i Frederikssund Kommune i et normalår Forbrug/ udledning Enhed Frederikssund Jægerspris Skuldelev Total Naturgasforbrug, motorer m 3 /år Naturgasforbrug, kedler m 3 /år Samlet naturgasforbrug m 3 /år CO 2-udledning, motorer tons CO 2-ækv/år CO 2-udledning, kedler tons CO 2-ækv/år Samlet CO 2-udledning tons CO 2-ækv/år CO 2-udledning an net kg CO 2-ækv/MWh CO 2-udledning an forbruger kg CO 2-ækv/MWh Fra 2010 idriftsættes et solvarmeanlæg, som indgår i Jægerspris Kraftvarmes fjernvarmeproduktion Solvarmeanlæggets produktion er ikke medtaget i opgørelserne i nærværende statusrapport, der er baseret på data fra 2008 og 2009 Figur 313 viser, hvorledes kommunens samlede fjernvarmebehov vil blive dækket, når solvarmeanlægget kommer i drift Naturgaskedler 9% Solvarme 4% Naturgaskraftvarme 87% Figur 313 Dækning af kommunens samlede fjernvarmeproduktion efter solvarmeanlægget er sat i drift

37 Frederikssund fjernvarme Baggrund EON Danmark A/S forsyner Frederikssund med fjernvarme og ejer Frederikssund Kraftvarmeværk Kraftvarmeværket blev etableret af Frederikssund Kommune i 1996, overdraget til NESA i 1999 og solgt til EON i Fjernvarmesystemet har 1716 tilsluttede brugere og har en tilslutningsprocent på ca 98 % 9 Fjernvarmeproduktion Kraftvarmeværket omfatter 2 naturgasmotorer, 4 naturgaskedler samt en akkumuleringstank på 4000 m 3 svarende til ca 180 MWh Gasmotorerne kører primært, når elprisen er højest, og akkumuleringstanken anvendes til at udjævne mellem varmeproduktion og varmeforsyning Produktionsenhederne er angivet i Tabel 35 Tabel 35 Kollektive varmeproduktionsanlæg i Frederikssund Anlæg 2 naturgasmotorer 4 naturgaskedler Samlet kapacitet Driftsprioritet Grundlast Spids- og reservelast - Varmekapacitet (MW) 6,5 27,0 33,5 Elkapacitet (MW) 5,5-5,5 Varmevirkningsgrad 48% 88% - Elvirkningsgrad 41% - - Tabel 36 viser den årlige fjernvarmeproduktion i Frederikssund fordelt på produktionsanlæggene Det ses, at langt størstedelen af fjernvarmen produceres med naturgaskraftvarme (92 %), mens naturgaskedlerne kun står for 8 % af produktionen 8 wwweondk ( ) 9 EON Danmark A/S (oplyst på møde )

38 36 Tabel 36 Fjernvarmeproduktion i Frederikssund i 2009 (MWh) 2009 Normalår* Andel i 2009 Bruttovarmebehov (an net) Varmesalg an forbruger Nettab % Anlæg Varmeproduktion 2009 Varmeproduktion normalår* Andel Naturgasmotorer % Naturgaskedler % Total % *Graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt Fremtidige planer EON Danmark A/S er interesseret i at øge forsyningsområdet i Frederikssund, men har ikke nogen konkrete planer En eventuel etablering af biomassebaseret varmeproduktion i forbindelse med udvidelse af forsyningsområdet kan ikke ske ved kraftvarmeværket, eftersom det ligger i bymæssig bebyggelse EON forventer at iværksætte en række tiltag for at optimere varmeproduktionen, herunder: Forbedret udnyttelse af nettet ved bla at sikre god afkøling hos de største kunder ved belønning Løbende termografering af fjernvarmenettet Forbedret drift af anlæg ved bla automatisering og forbedret styring 332 Jægerspris fjernvarme Baggrund Jægerspris Kraftvarme Amba forsyner Jægerspris, Landerslev og Gerlev Jægerspris Kraftvarme Amba ejer Jægerspris kraftvarmeværk, som blev etableret i 1995 Fjernvarmesystemet har 1230 tilsluttede brugere og har en tilslutningsprocent på 85 % Fjernvarmeselskabet forventes at være gældfri omkring 2015 I 2010 påbegyndtes etableringen af et m 2 solvarmeanlæg dimensioneret til 80 % af sommerlasten I forbindelse med etableringen af solvarmeanlægget etableres røggaskøling på kraftvarmeværkets naturgaskedel Solvarmeanlæg og røggaskøling er ikke medtaget i efterfølgende opgørelser af produktionskapacitet og varmeproduktion

39 37 Fjernvarmeproduktion Kraftvarmeværket i Jægerspris omfatter 2 naturgasmotorer, 1 naturgaskedel samt en akkumuleringstank Produktionsenhederne er angivet i Tabel 37 Tabel 37 Kollektive varmeproduktionsanlæg i Jægerspris Anlæg 2 naturgasmotorer 1 naturgaskedel Samlet kapacitet Driftsprioritet Grundlast Spids og reservelast - Varmekapacitet (MW) 7,0 8,0 15,0 Elkapacitet (MW) 5,8-5,8 Varmevirkningsgrad 49 % 91 % - Elvirkningsgrad 39 % - - Tabel 38 viser den årlige fjernvarmeproduktion i Jægerspris fordelt på produktionsanlæggene Det ses, at størstedelen af fjernvarmen produceres med naturgaskraftvarme (88 %), mens naturgaskedlerne kun står for 12 % af produktionen Tabel 38 Fjernvarmeproduktion i Jægerspris i 2008/2009 (MWh) 2008/2009 Normalår* Andel i 2008/2009 Bruttovarmebehov (an net) Varmesalg an forbruger Nettab % Anlæg Varmeproduktion 2008/2009 Varmeproduktion normalår* Andel Naturgasmotorer % Naturgaskedel % Total % *Graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt Fremtidige planer Jægerspris Kraftvarme Amba vil gerne omstille deres produktion, således at den ikke længere er baseret på naturgas I 2010 etableres et solvarmeanlæg, som forventeligt vil kunne dække 14 % (5200 MWh) af den årlige varmeproduktion fremover Af andre tiltag har Jægerpris Kraftvarme overvejet elkedler samt søgt EUDPmidler til et forgasningsprojekt Disse tiltag er ikke fundet realiserbare

40 38 For at få flere brugere tilsluttet fjernvarmenettet tilbyder Jægerspris Kraftvarme Amba gratis stikledning til nye brugere i forbindelse med Energistyrelsens tilskud til konvertering af oliefyr til fjernvarme Derudover er der fokus på nyudstykninger i bla Gerlev For at optimere fjernvarmesystemet og øge kapaciteten i fjernvarmenettet vil Jægerspris Kraftvarme i fremtiden arbejde på at øge afkølingen hos brugerne, bla ved hjælp af: Et projekt, hvor brugernes installationer gennemgås i løbet af 2 år med henblik på forbedringer, og hvor Jægerpris Kraftvarme Amba vil tilbyde lån/tilskud til forbedring af brugeranlæg Jægerpris Kraftvarme Amba betaler for, at lokale vvs-firmaer kan komme på kursus i fjernvarmeinstallationer Strafafgift for dårlig afkøling overvejes 333 Skuldelev fjernvarme Baggrund Inden for det fjernvarmeforsynede område i Skuldelev er der en fjernvarmetilslutning på ca 90 % og ca 300 tilsluttede brugere 11 Skuldelev Energiselskab Amba er varmeforsyningsselskab og ejer byens kraftvarmeværk Kraftvarmeværket i Skuldelev blev etableret i 1996 og forventes at være afskrevet i 2016 Fjernvarmeproduktion Kraftvarmeværket i Skuldelev omfatter 1 naturgasmotor, 1 naturgaskedel samt en akkumuleringstank Motoren opererer efter treledstariffen og kører i døgndrift fra november til april Der er installeret røggaskøler på anlægget Produktionsenhederne er angivet i Tabel 39 Tabel 39 Kollektive varmeproduktionsanlæg i Skuldelev Anlæg 1 naturgasmotor 1 naturgaskedel Samlet kapacitet Driftsprioritet Grundlast Spids og reservelast - Varmekapacitet (MW) 1,5 2,3 3,8 Elkapacitet (MW) 0,9-0,9 Varmevirkningsgrad 60 % 103 % - Elvirkningsgrad 39 % - - Tabel 310 viser den årlige fjernvarmeproduktion i Skuldelev fordelt på produktionsanlæggene Det ses, at næsten al fjernvarmen produceres med naturgas- 11 Skuldelev Energiselskab Amba (oplyst på møde )

41 39 kraftvarme (97 %), mens naturgaskedlerne kun står for en marginal andel af produktionen Tabel 310 Fjernvarmeproduktion i Skuldelev i 2008/2009 (MWh) 2008/2009 Normalår* Andel i 2008/2009 Bruttovarmebehov (an net) Varmesalg an forbruger Nettab % Anlæg Varmeproduktion 2008/2009 Varmeproduktion normalår* Andel Naturgasmotor % Naturgaskedel % Total % *Graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt Fremtidige planer Som alternativ til den nuværende varmeproduktion baseret på naturgas har Skuldelev Energiselskab overvejet træflis, men bla skal der indhentes miljøgodkendelse, før dette kan blive aktuelt Desuden er solvarme blevet overvejet, men akkumuleringstanken er fundet for lille Endelig er en elkedel overvejet, men blev ikke fundet økonomisk rentabel Skuldelev Energiselskab er interesseret i at levere varme til en ny udstykning af 100 grunde Det vil dog kræve en udvidelse af den nuværende produktionskapacitet Såfremt husene kan forsynes med lavtemperaturfjernvarme, er en varmepumpe kombineret med returvand fra det eksisterende fjernvarmesystem en mulighed For at opnå en højere tilslutningsprocent tilbyder Skuldelev Energiselskab en gratis stikledning til nye forbrugere Specielt en olieopvarmet fabrik ca midt i byen kunne være relevant at få konverteret i fremtiden For at optimere forsyningen besøger Skuldelev Energiselskab hvert år de fjernvarmeforbrugere, som har dårlig afkøling 334 Varmepriser Med baggrund i gældende tarifblade for de tre fjernvarmeselskaber er varmeprisen for et standardhus (et 60er-hus) på 130 m 2 med et varmebehov på 18,1 MWh/år beregnet som angivet i Tabel 311

42 40 Tabel 311 Varmepriser for fjernvarme i et standardhus i Frederikssund, Jægerspris og Skuldelev Udgift Frederikssund Jægerspris Skuldelev Variabel afgift (kr/mwh) Arealafgift (kr/m 2 pr år) 21, Fast afgift/abonnement (kr/år) Standardhus, 130 m 2 (kr/år) I Tabel 312 er fjernvarmepriserne for de tre selskaber sammenlignet med varmepriser ved individuel oliefyring samt individuel naturgasfyring for henholdsvis standard huset fra 60erne, et hus opført i henhold til gældende standard BR8 samt et hus opført efter seneste standard BR10 Tabel 312 Varmepriser for fjernvarme i Frederikssund, Jægerspris og Skuldelev sammenlignet med individuel naturgas og olie for forskellige energikrav Hus på 130 m 2 Årligt varmebehov MWh Fjernvarme Frederikssund kr/år Fjernvarme Jægerspris kr/år Fjernvarme Skuldelev kr/år Naturgasfyr kr/år Oliefyr kr/år 60'er 18, BR08 9, BR10 6, Blokvarmeproduktion Der er ud fra eksisterende varmeplaner, varmforsyningskort samt BBR-analyser lokaliseret en række blokvarmecentraler i Frederikssund Kommune De største er placeret i Slangerup, Kyndby Huse og Jægerspris og vil blive nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit Ud over disse er der blokvarme i Frederikssund, Skibby, Venslev Disse er alle placeret i naturgasområder og er ikke undersøgt nærmere Endelig er der fundet blokvarme uden for byerne En samlet oversigt over blokvarme kan ses i Tabel 23 på side Slangerup blokvarme Der er to blokvarmecentraler i Slangerup Den ene er Slangerup Kraftvarmeværk, som forsyner flere kommunale institutioner, et plejehjem og et boligbyggeri Den anden er placeret i den sydlige del af byen og forsyner en andelsboligforening

43 41 Slangerup Kraftvarmeværk EON Danmark A/S forsyner Slangerup midtby med blokvarme og ejer Slangerup Kraftvarmeværk Kraftvarmeværket har 13 brugere tilsluttet EON er interesseret i at udvide antallet af brugere, men det kræver udbygning af den nuværende produktionskapacitet Kraftvarmeværket omfatter 1 naturgasmotor og 2 naturgaskedler samt en mindre akkumuleringstank Produktionsenhederne er angivet i Tabel 313 Tabel 313 Kapacitet for Slangerup kraftvarmeværk Anlæg 1 naturgasmotor 2 naturgaskedler Samlet kapacitet Driftsprioritet Grundlast Spids- og reservelast - Varmekapacitet (MW) 1,2 2,7 3,9 Elkapacitet (MW) 0,7-0,7 Varmevirkningsgrad 55 % 85 % - Elvirkningsgrad 34 % - - Tabel 314 viser den årlige blokvarmeproduktion hos Slangerup Kraftvarmeværk fordelt på produktionsanlæggene Det ses, at langt størstedelen af fjernvarmen produceres med naturgaskraftvarme (93 %), mens naturgaskedlerne kun står for en mindre del af produktionen (7 %) Tabel 314 Blokvarmeproduktion ved Slangerup Kraftvarmeværk (MWh) 2009 Normalår* Andel i 2009 Bruttovarmebehov (an net) Varmesalg an forbruger Nettab % Anlæg Varmeproduktion 2009 Varmeproduktion normalår* Andel Naturgasmotorer % Naturgaskedler % Total % *Graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt Slangerup Almennyttige Andelsboligforening (Øparken) Det lokale kraftvarmeanlæg i Øparken forsyner 154 rækkehuse med blokvarme Kraftvarmeanlægget er ejet af boligforeningen og drives af EON Danmark A/S

44 42 Kraftvarmeværket omfatter 1 naturgasmotor og 1 naturgaskedel samt en mindre akkumuleringstank Produktionsenhederne er angivet i Tabel 315 Tabel 315 Kapacitet for Øparken kraftvarmeværk Anlæg 1 naturgasmotor 1 naturgaskedel Samlet kapacitet Driftsprioritet Grundlast Spids og reservelast - Varmekapacitet (MW) 0,8 1,7 2,5 Elkapacitet (MW) 0,5-0,5 Varmevirkningsgrad 52 % 87 % - Elvirkningsgrad 33 % - - Tabel 316 viser den årlige blokvarmeproduktion hos Øparken kraftvarme fordelt på produktionsanlæggene Det ses, at langt størstedelen af fjernvarmen produceres med naturgaskraftvarme (92 %), mens naturgaskedlerne kun står for en mindre del af produktionen (8 %) Tabel 316 Blokvarmeproduktion ved Øparken kraftvarmeværk (MWh) 2009 Normalår* Andel i 2009 Bruttovarmebehov (an net) Varmesalg an forbruger Kendes ikke Kendes ikke - Nettab Kendes ikke Kendes ikke - Anlæg Varmeproduktion 2009 Varmeproduktion normalår* Andel Naturgasmotorer % Naturgaskedler % Total % *Graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt 342 Kyndby Huse blokvarme Den primære beboelse i Kyndby Huse omfatter en andelsboligforening på 158 boliger Boligerne blev oprindeligt bygget til at huse arbejdskraften på Kyndbyværket I blev der etableret blokvarmeanlæg til forsyning med varme fra to af Kyndbyværkets hjælpedampkedler Hjælpedampkedlerne er fyret med olie og anvendes til at holde to dampkraftanlæg startklare i tilfælde af nødlastsituationer Hjælpedampkedlerne har en virkningsgrad på ca 94 % Tabel 317 viser blokvarmeproduktion i Kyndby Huse

45 43 Tabel 317 Blokvarmeproduktion i Kyndby Huse (MWh) Varmeproduktion 2009 Normalår* Andel i 2009 Bruttovarmebehov (an net) Varmesalg an forbruger Nettab % *Graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt DONG, som ejer Kyndbyværket leverer i dag varme til andelsboligforeningen Kyndby Huse Der er dog mulighed for, at andelsboligforeningen selv vil etablere et nyt blokvarmeforsyningsanlæg, hvor alternative opvarmningsmetoder vil blive undersøgt så som biomasse, solvarme eller varmepumper 343 Jægerspris blokvarme Nordøst for Jægerspris by ligger Jægerspris Slot, som drives af Kong Frederik VII Stiftelse I alt 12 bygninger forsynes med varme fra slottets blokvarmecentral Blokvarmecentralen blev etableret i 1996 Blokvarmecentralen omfatter en fliskedel på ca 450 kw med en virkningsgrad på ca 93 % samt en oliekedel ligeledes på 450 kw til nød- og reservelast Fliskedlen forsynes med flis (primært nåletræ) fra Nordskoven, som Kong Frederik VII Stiftelse ejer Den producerede mængde af flis passer til varmebehovet, og der er derfor ikke i nogen væsentlig grad mulighed for at udvide blokvarmenettet eller levere flis til andre varmeproduktionsanlæg 12 Tabel 318 viser blokvarmeproduktionen Tabel 318 Blokvarmeproduktion for Jægerpris Slot Varmeproduktion 2009 Normalår* Andel Fliskedel % Oliekedel % Total % *Graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt 35 Lokale resurser I det følgende gennemgås på overordnet niveau de lokale resurser, som har relevans for varmeforsyningen i Frederikssund Kommune 12 Nils Sættem, direktør, Kong Frederik VII Stiftelse

46 Industriel overskudsvarme På nuværende tidspunkt anvendes ingen industriel overskudsvarme i fjernvarmeforsyningen i Frederikssund Kommune Der foreligger ikke en analyse af mulighederne, men nedenstående potentielle muligheder kan nævnes EON er i dialog med Haldor Topsøe A/S om anvendelse af overskudsvarme i fjernvarmeforsyningen i Frederikssund Haldor Topsøes fabrik i Frederikssund er placeret umiddelbart ved fjernvarmenettet Det umiddelbare potentiale ved afkøling af røggas er i størrelsesordenen 5600 MWh/år, svarende til ca 10 % af det nuværende fjernvarmebehov i Frederikssund Det skønnes muligt at udnytte en langt større varmemængde, men ved en lavere temperatur 13 Topsil Semocinductor Materials A/S fabrik i Frederikssund har et væsentligt elforbrug, men den tilgængelige overskudsvarme forekommer ved lav temperatur (35-50 C) Overskudsvarmen har derfor begrænset relevans i forhold til anvendelse i fjernvarmenettet i Frederikssund, hvor fremløbstemperaturen er C Desuden flyttes fabrikken til den nye by sydøst for Frederikssund og ligger dermed ikke i umiddelbar nærhed af fjernvarmenettet Etableres der på sigt lavtemperaturvarme i den nye by syd øst for Frederikssund, kan overskudsvarme fra Topsil blive relevant 352 Biomasse Det primære skovareal i Frederikssund Kommune findes i Nordskoven nord for Jægerpris Produktion af træflis fra den generelle drift af skoven anvendes på nuværende tidspunkt til varmeproduktion i blokvarmecentralen på Jægerspris Slot Der er således ikke mulighed for i nogen væsentlig grad at øge andelen af lokalt produceret træflis i fjernvarmeforsyningen Vedrørende anvendelse af lokal biomasse i form af halm og andre energiafgrøder forefindes der ikke en opgørelse for kommunens potentiale 353 Biogas En oversigt over Frederikssund Kommunes dyrehold og biogaspotentiale er vist i Tabel 319 Som det ses, er der specielt biogaspotentiale omkring Skibby Biogassen kan anvendes til varmeproduktion på kraftvarmeværkerne eller ved opgradering fødes ind i naturgasnettet I begge tilfælde svarer det samlede biogaspotentiale til ca 2,5 % af kommunens samlede naturgasbehov I forhold til etablering af biogasanlæg er der potentiale for etablering af et mindre anlæg ved Frederikssund/Slangerup samt et lidt større ved i Hornsherred Anlægget i Hornsherred vil kunne indgå i KLs aftale med miljøministeriet om udarbejdelse af kommuneplantillæg for større biogasanlæg og dermed opnå tilskud til plantillægget 13 Anders Schmidt Dideriksen, Miljø- og energikoordinator, EON Danmark A/S

47 45 Tabel 319 Antal dyreenheder samt estimeret biogaspotentiale for Frederikssund Kommune Område Antal husdyrhold Dyreenheder Gylle Biogaspotentiale tons/år m 3 /år MWh/år Frederikssund Slangerup Jægerspris Skibby Total Ud over gylle produceres fra kommunens rensningsanlæg ca 1000 tons TS pr år til brug i landbruget Desuden transporteres ca 3200 tons organisk affald pr år til Solums biogasanlæg i Holbæk Potentialet ved anvendelse af disse resurser lokalt i et biogasanlæg er ikke nærmere vurderet 354 Geotermi Energistyrelsens opgørelse over geotermi i Danmark 14 viser, at der omkring Frederikssund by er udnyttelige geotermiresurser I samme redegørelse skønnes det, at et fjernvarmenet skal have en afsætning på mindst TJ/år ( MWh/år), før geotermiske varmepriser vil være konkurrencedygtige Den nuværende varmeafsætning i Frederikssunds fjernvarmenet er på ca MWh/år Ud fra disse oplysninger påkræves en stor udbygning af fjernvarmeforsyningen i Frederikssund, såfremt geotermi skal blive aktuelt En nærmere analyse af de lokale geotermiske resurser og de økonomiske forhold vil kunne afgøre potentialet for anvendelse af geotermi i Frederikssund 36 Brændselsforbrug og CO 2 -udledning Figur 314 viser, hvorledes Frederikssund Kommunes varmebehov til rumvarme og brugsvand fordeler sig på brændsler De 5 kategorier baserer sig på følgende: Naturgas (kraftvarme): Det varmebehov, som kommunens 5 kraftvarmeanlæg dækker (Frederikssund, Jægerspris, Skuldelev, Slangerup og Øparken) Naturgas (kedel): Det varmebehov, som dækkes af individuelle og kollektive naturgaskedler, herunder blokvarme- og fjernvarmekedler 14 Geotermi - varme fra jordens indre, Status og muligheder i Danmark, Energistyrelsen, oktober 2009

48 46 Olie: Det varmebehov, som dækkes af individuelle oliefyr samt blokvarmen i Kyndby Huse Biomasse: Det varmebehov, som dækkes af fastbrændselsfyr, ovne og pejse 15 samt blokvarmen i Jægerspris Slot El: Det varmebehov, som dækkes af elvarme og varmepumper Fordelingen på brændsler er ud fra en gennemsnitlig betragtning for Olie 23% Biomasse 6% Kul, 6% El 15% Naturgas, 2% VE, 5% Atomkraft, 1% Olie, 1% Naturgas (kedel) 35% Naturgas (kraftvarme) 21% Figur 314 Det samlede varmeforbrug an forbruger i Frederikssund Kommune i et normalår fordelt på brændsler Den samlede CO 2 -udledning for Frederikssund Kommunes varmeforsyning er for et normalår opgjort til ca tons CO 2 -ækvivalenter 17 Forudsætningerne for opgørelsen er nærmere beskrevet i Bilag 2 Figur 315 viser, hvorledes de forskellige brændsler bidrager til CO 2 -udledningen Som det ses, er forbrug af naturgaskedler, olie og el til opvarmning hovedkilderne til CO 2 -udledningen Naturgaskraftvarme har en negativ CO 2 - udledning Dette skyldes, at elproduktionen fortrænger anden elproduktion, som ellers hovedsageligt ville have været produceret på kondensværker fyret med kul (marginal elproduktion) 15 Der vil være en række bygninger, hvor feks brændeovnsvarme dækker en stor del af opvarmningen, uden at det er registreret som primær opvarmningskilde i BBR og dermed ikke tælles med under biomasse 16 Miljørapport 2010, Miljødeklarering af el for Østdanmark, Energinetdk, 17 CO 2 -ækvivalenter dækker over, at såvel metan (CH 4 ) samt lattergas (N 2 O) udledt fra varmeproduktionen er omregnet til CO 2 og medtaget i regnskabet

49 47 Opgørelsen indikerer, at såfremt CO 2 -udledningen fra varmeforsyningen skal reduceres, skal varmeforsyning baseret på individuelle naturgas- og oliefyr, samt elvarme konverteres til naturgaskraftvarme eller vedvarende varmekilder (feks biomasse, solvarme, overskudsvarme, geotermi etc) CO 2 -udledning for opvarmning for Frederikssund Kommune CO2-ækvivalenter pr år Naturgaskraftvarme Naturgaskedler Olie El Biomasse Figur 315 CO 2 -udledning for varmeforsyning i Frederikssund Kommune i et normalår Opgøres CO 2 -udledningen pr MWh varme leveret an forbruger, kan kommunens byer sammenlignes Dette er gjort i Figur 316 Heraf ses det, at de byer, som primært dækkes med fjernvarme (Jægerspris, Skuldelev, Gerlev og Landerslev), har negativ CO 2 -udledning Samtidig ses det, at områder med en større andel elvarme (Sønderby, Ferslev og "Resten af kommunen") ligger blandt de 5 forsyningsområder, som udleder mest CO 2 pr varmeenhed

50 CO 2 -udledningfor opvarmning for Frederikssund Kommune kg CO 2 pr MWh varme (an forbruger) Figur 316 CO 2 -udledning for varmeforsyningen i Frederikssund Kommune i et normalår fordelt på byer

51 49 4 Eksisterende varmeplaner I dette kapitel gennemgås eksisterende varmeplaner og områdeafgrænsninger for Frederikssund Kommune samt dele af relevans i den gældende kommuneplan 41 Varmeplaner og områdeafgrænsninger Områdeafgrænsningerne i de eksisterende varmeplaner under Frederikssund Kommune er kortlagt Dette omfatter varmeplaner for gl Frederikssund Kommune, gl Slangerup Kommune, gl Jægerspris Kommune og gl Skibby Kommune, som i dag er slået sammen til Frederikssund Kommune (se Figur 41) Figur 41 Frederikssund Kommune angivet med kommuneopdelingen før kommunesammenlægningen (den fede streg angiver den nuværende kommunegrænse)

52 50 Kortene på Figur 42 viser varmeforsyningens områdeafgrænsninger i Frederikssund Kommune De gældende områdeafgrænsninger er baseret på de eksisterende varmeplaner samt efterfølgende godkendte projektforslag Ved kortlægningen af områdeafgrænsningerne i Frederikssund Kommune har der kun været begrænset materiale til rådighed Kortlægningen af områdeafgrænsninger er derfor baseret på følgende: Gl Frederikssund Kommune: Projektforslag for ændring af områdeafgrænsning mangler, og derfor danner BBR-data, Energistyrelsens kort og ledningsoplysninger sammen med den eksisterende varmeplan grundlag for kortlægningen Gl Slangerup Kommune: Kortmateriale i eksisterende varmeplan samt efterfølgende projektforslag mangler, og derfor danner BBR-data, Energistyrelsens kort og ledningsoplysninger grundlag for kortlægningen af områdeafgrænsninger Gl Jægerspris Kommune: Dele af eksisterende varmeplanen mangler, og derfor danner BBR-data og ledningsoplysninger sammen med projektforslag grundlag for kortlægningen af områdeafgrænsningen Gl Skibby Kommune: Eksisterende varmeplaner mangler, og derfor danner BBR-data og ledningsoplysninger grundlag for kortlægningen af områdeafgrænsningen I Bilag 3 er vist en oversigt over kommunalt varmeplangrundlag, som blev lokaliseret ved gennemgang af materiale fra de 4 gamle kommuner Det kan ses på Figur 42, at blandt de større byer i kommunen er Slangerup, Skibby og store dele af Frederikssund udlagt til naturgas Dertil udgør mange af de mindre byer, herunder Store Rørbæk, Dalby, Jørlunde, Ferslev, Kyndby, Lyngerup og Venslev, naturgasområder En del af Frederikssund samt hele Jægerspris, Skuldelev, Gerlev og Landerslev er udlagt til fjernvarme Det meste af Kyndby Huse samt mindre områder i Slangerup, Frederikssund, Skibby, Jægerspris og Venslev er blokvarmeområder og er dermed uden for kollektiv varmeforsyning

53 51 Figur 42 Oversigtskort over kollektiv varmeforsyning i Frederikssund Kommune Et mere detaljeret kort over områdeafgrænsningen i Frederikssund By kan ses i Figur 43 Jf ledningsoplysninger fra forsyningsselskaberne er der et område som både forsynes med fjernvarme og naturgas Det vil blive afklaret med forsyningsselskaberne hvilken områdeafgrænsning der er gældende i dette område

54 52 Figur 43 Områdeafgrænsninger i Frederikssund By 42 Kommuneplan Kommuneplan for Frederikssund Kommune blev godkendt af byrå- det den 24 februar 2010 dokumenter/rapport/varmeplan_status_frederikssunddocx

55 53 Kommuneplan er den første kommuneplan, som dækker hele den nye Frederikssund Kommunes område Med kommuneplanens ikrafttræden i dag ophæves de fire gamle kommuneplaner og tilhørende tillæg En gennemgang af kommuneplanen har resulteret i følgende bestemmelser med relevans for varmeplanlægningen i kommunen: For boligområder, der frigives fra 2012 og senere, skal der i lokalplanen fastsættes krav om, at nybyggeri som minimum overholder Bygningsreglementets bestemmelser om lavenergibyggeri i klasse 1 Nye lokalplaner skal som udgangspunkt gøre det muligt at etablere supplerende energiforsyning i form af solfangere, solceller, varmepumper, jordvarmeanlæg mv I alle områder med naturgas og fjernvarme skal ny bebyggelse pålægges tilslutningspligt til det kollektive varmesystem Ansøgninger om dispensation fra tilslutningskravet skal imødekommes, hvis bebyggelsen opfylder Bygningsreglementets krav til lavenergibyggeri Planen udlægger et areal på ca 4 ha syd for Jægerspris til et solvarmeanlæg Arealet bliver et erhvervsområde i landzone Byrådet er også generelt indstillet på at fremme projekter for sol- og vindenergi, som planlægningsmæssigt findes hensigtsmæssige Af ovenstående oversigt kan det bla ses, at der for nybyggeri i Frederikssund Kommune er tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas i overensstemmelse med områdeafgrænsningerne i den eksisterende varmeplanlægning Der kan dog dispenseres fra dette i tilfælde af lavenergibyggeri, hvilket jf kommuneplanen vil gælde alt nybyggeri fra 2012 og frem Ud over i kommuneplaner kan der i lokalplaner også angives bestemmelser af relevans for etablering af og tilslutning til kollektiv varmeforsyning Eksempelvis er der i lokalplanen for Kyndby Huse (Lokalplan nr 025) udlagt et område til etablering af et nyt fælles varmeforsyningsanlæg Grundet omfanget af et sådant arbejde er det fravalgt at gennemgå lokalplanerne for Frederikssund Kommune for relevante bestemmelser i forhold til varmeforsyning

56 54 5 Fremtidsperspektiver Fremtidsperspektiverne for Frederikssund Kommunes varmeforsyning vurderes med baggrund i analysen af den nuværende varmeforsyning samt de overordnede nationale energipolitiske målsætninger Regeringens vision er, at Danmark på sigt skal være 100 pct uafhængig af fossile brændsler En uafhængig klimakommission har i 2010 færdiggjort sin undersøgelse af, hvordan denne vision kan realiseres på langt sigt For at indfri målsætningen indgår der frem mod år 2025 en række delmål i dansk energipolitik Andelen af vedvarende energi skal fordobles frem mod 2025, og energien skal udnyttes mere effektivt Som grundlag for en nærmere drøftelse såvel internt i kommunen som med samtlige relevante interessenter skitseres en række fremtidsperspektiver for varmeforsyningen i Frederikssund Kommune Præsentationen er opdelt i perspektiver for energibesparelser og perspektiver for varmeforsyning 51 Varmebesparelser Forsyningsselskaberne har indgået en energispareaftalen med staten og er forpligtet til at dokumentere energibesparelser Som kommune er der dog mulighed for at gøre en ekstra indsats I områder, hvor det ikke er realistisk at etablere kollektiv varmeforsyning, vil en ekstra indsats i relation til energibesparelser være et vigtigt element i at sikre en rentabel og miljørigtig varmeforsyning Kommunen kan dels nedsætte energiforbruget i de kommunale bygninger, dels bidrage til at den enkelte borger nedsætter sit energiforbrug 511 Varmebesparelser i kommunale ejendomme Frederikssund Kommune har pr 2009 ca 200 kommunale ejendomme Ejendomsporteføljen består primært af administrationsbygninger, daginstitutioner, skoler, sportshaller og kulturejendommen mv Kommunen ejer og udlejer desuden en del beboelsesejendomme Varmeforbruget i beboelsesejendomme administreres af den enkelte beboer og kommunen har som sådan ikke indflydelse på forbrugets størrelse

57 55 Varmebehovet i de kommunale ejendomme en væsentligt del af kommunens samlede varmebehov Energibesparelser i de kommunale ejendomme vil derfor have væsentlig indflydelse på Frederikssunds kommune samlede varmebehov Frederikssund Kommune har ejendomme der opvarmes med henholdsvis el og olie Disse opvarmningsformer vil kommunen undersøge, om det er muligt helt af udfase Således at kommunens forbrug af fossilt brændstof reduceres mest muligt For alle kommunens ejendom gælder, at der i øjeblikket er ved at bliver udført energimærkning Til hvert energimærke hører en rapport med en række forslag til energibesparende foranstaltninger Rapporterne forventes færdige i november 2010, og det fulde overblik haves derfor endnu ikke, men ved at gennemføre en del af de foreslåede forslag, skønnes det at kommunen kan spare mellem 4 og 10 % på det samlede energiforbrug, fordelt over 3 år Kommunen vil samtidigt sætte fokus på brugeradfærd i forbindelse med energiforbrug generelt Endelig vil der blive indført central energistyring Den øgede fokus på energibesparelser i kommunens egne bygninger ses som et initiativ, der viser at kommunen prioriterer og understøtter en bred energispareindsats 512 Varmebesparelser hos den enkelte borger Varmebesparelser i bygninger i områder uden for kollektivt forsynede områder kan gennemføres på flere måder En række forslag er præsenteret i nedenstående liste: Besøg af energikonsulent, som gennemgår bygningen med bygningens ejer i forhold til tiltag som: - Efterisolering af bygningsdele og udskiftning til energiruder - Efterisolering af varmerør og varmtvandsbeholder - Udskiftning til termostatventiler - Skrotning af ineffektive fyringsanlæg Etablering af individuelle solvarmeanlæg Etablering af varmepumper til erstatning for elvarme Både vedrørende solvarme anlæg og varmepumper kunne kommunen hjælpe borgerne ved at henvise til relevante regler på wwwfrederikssunddk

58 56 Også borgere der er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet, vil kunne have glæde at af få besøg af en energikonsulent Her skal man blot være opmærksom på at den økonomiske besparelse og dermed tilbagebetalingstiden for investeringen kan blive mindre, i det der ofte betales et fast abonnement for at være tilsluttet det kollektive forsyningsnet Til gengæld kan energikonsulenten sikre at borgeren opretholder en god afkøling af fjernvarmevandet (feks ved korrekt anvendelse af radiatorer) hvilket bidrager til en effektiv drift af fjernvarmesystemet 52 Varmeforsyning I det følgende gennemgås fremtidsperspektiver for varmeforsyningen i Frederikssund Kommune Perspektiverne er opdelt i geografiske områder med relevans for varmeforsyningen På indeværende tidspunkt er regionale tiltag som feks udnyttelse af varme fra affaldsforbrændingsanlæg uden for kommunen, sammenkobling med varmesystemer i nabokommuner mv ikke behandlet 521 Frederikssund Frederikssund er primært forsynet med individuel naturgas og fjernvarme Følgende forhold er væsentlige i forhold til den fremtidige varmeforsyning Konvertering til fjernvarme Der kan med miljømæssig fordel foretages konvertering fra naturgas til fjernvarme Det anbefales at foretage detailanalyser af følgende områder med henblik på konvertering: Erhvervsområdet i den østlige side af byen Erhvervsområder kan grundet større varmetæthed være mere rentable at konvertere end boligområder Blokvarmecentraler tæt på fjernvarmenettet Boliger forsynet med blokvarme har allerede et lokalt varmeforsyningsnet med central forsyning og er derfor ofte nemmere at konvertere Frederikssund Hospital nedlægges grundet etableringen af supersygehuset i Hillerød Afhængigt af den fremtidige anvendelse af hospitalets bygninger, der på nuværende tidspunkt forsynes med naturgas, kan det blive relevant at undersøge for konvertering Fremtidigt byggeri Fremtidigt byggeri i og omkring Frederikssund skal så vidt muligt tilsluttes fjernvarme Det bør ud fra miljømæssige og økonomiske analyser besluttes, om den nye by sydøst for Frederikssund skal forsynes med fjernvarme eller lavtemperaturfjernvarme fra det nuværende fjernvarmesystem Lavtemperaturfjernvarme i den nye by vil skabe mulighed for god udnyttelse af lokal overskudsvarme fra bla Topsil, som flytter deres produktion til den nye by

59 57 Fjernvarmeproduktion Ved at optimere og omlægge fjernvarmeforsyningen kan en mere effektiv og klimavenlig varmeforsyning i Frederikssund opnås Følgende forhold anbefales detailanalyseret nærmere: Etablering af røggaskøling på Frederikssund Kraftvarmeværk Dette vil betyde mere varme med samme brændselsmængde Etablering af biomassekedel En udvidelse af fjernvarmegrundlaget kan skabe mulighed for etablering af en biomassekedel, som kan sikre en rentabel og miljøvenlig fjernvarmeforsyning Anvendelse af overskudsvarme til fjernvarme Der er flere større erhvervsvirksomheder i byen, som muligvis har overskudsvarme, der i dag må køles væk Anvendelse af geotermi Geotermi er en miljøvenlig varmekilde, idet varmen stammer fra dybereliggende jordlag Muligheden for udnyttelse af de lokale resurser inden for geotermi afhænger bla af en tilstrækkeligt stor udvidelse af fjernvarmegrundlaget Fjernvarmeforsyning Følgende emner anbefales analyseret nærmere for at opnå en effektiv forsyning med fjernvarme: Der skal løbende sikres en god afkøling af fjernvarmevandet En god afkøling af fjernvarmevandet betyder mindre varmetab, mindre elforbrug til pumper samt øget kapacitet i fjernvarmenettet, hvilket kan være relevant ved fremtidige udvidelser God afkøling kan sikres ved feks at belønne god afkøling som en del af fjernvarmeafregningen og kontakte brugere, der har vist sig at levere dårlig afkøling Mulighed for etablering af transmissionsledning Såfremt der etableres en transmissionsledning fra det nuværende fjernvarmesystem til den Nye by ved St Rørbæk, bør konvertering af blokvarme langs transmissionsledningen undersøges nærmere 522 Slangerup I Slangerup dækkes over halvdelen af varmeforsyningen af individuel naturgas Følgende forhold er væsentlige i forhold til den fremtidige varmeforsyning: Etablering af fjernvarme Slangerup har en relativt stor andel af blokvarme, og byen rummer to mindre kraftvarmeværker Det anbefales at analysere, hvorvidt der med udgangspunkt i eksisterende blokvarme skal etableres fjernvarme i byen Konvertering af naturgasfyr og oliefyr til fjernvarme vil give en miljøvenlig varmeforsyning

60 58 Fremtidigt byggeri Såfremt fjernvarme etableres, skal nybyggeri tilsluttes fjernvarme Etableres fjernvarme ikke, bør der i lokalplaner være fokus på lavenergibyggeri samt individuelle løsninger som solvarme og varmepumper Fjernvarmeproduktion Sammensætning af fjernvarmeproduktion Såfremt fjernvarme etableres, anbefales det at gennemføre analyser af, hvorledes fjernvarmeproduktionen skal sammensættes I fjernvarmeproduktionen kan feks indgå eksisterende blokvarmeanlæg, biomassekedler og solvarme 523 Skibby I Skibby udgør naturgasfyr og oliefyr mere end 75 % af varmeforsyningen Følgende forhold er væsentlige i forhold til den fremtidige varmeforsyning Etablering af fjernvarme Skibby har ikke fjernvarme, og det er ofte mindre økonomiske attraktivt at etablere en fjernvarmeforsyning helt fra bunden Det anbefales at analysere, hvorvidt der med udgangspunkt i feks erhvervsområder kan etableres fjernvarme ved konvertering af naturgasfyr og oliefyr Fremtidigt byggeri Såfremt fjernvarme etableres, skal nybyggeri tilsluttes fjernvarme Etableres fjernvarme ikke, bør der i lokalplaner være fokus på lavenergibyggeri samt individuelle løsninger som solvarme og varmepumper Fjernvarmeproduktion Sammensætning af fjernvarmeproduktion Såfremt fjernvarme etableres, anbefales det, at nærmere analyser afgør, hvorledes fjernvarmeproduktionen skal sammensættes I fjernvarmeproduktionen kan feks indgå biomassekedler og solvarme 524 Jægerspris Jægerspris (og herunder Gerlev og Landerslev) er karakteriseret ved en høj andel af fjernvarmeforsyning Følgende forhold er væsentlige i forhold til den fremtidige varmeforsyning Fjernvarmeproduktion Følgende emner anbefales analyseret nærmere for at opnå en effektiv produktion af fjernvarme: Etablering af solvarme En udvidelse af fjernvarmegrundlaget i forbindelse med nybyggeri kan skabe mulighed for yderligere etablering af solvarme Forsyning af Jægerspris Slot med fjernvarme kan skabe grundlag for udvidelse af solvarmeanlægget

61 59 Etablering af biogasanlæg Detailanalyser af mulighederne bør afgøre, om der på Hornsherred skal etableres et fællesbiogasanlæg, som kan forsyne et af kraftvarmeværkerne eller naturgasnettet med biogas Fremtidigt byggeri Fremtidigt byggeri skal så vidt muligt tilsluttes fjernvarme Større udstykninger kan eventuelt etableres med lavtemperaturfjernvarme Fjernvarmeforsyning Følgende emner anbefales analyseret nærmere for at opnå en effektiv forsyning med fjernvarme: Der skal løbende sikres en god afkøling af fjernvarmevandet En god afkøling af fjernvarmevandet betyder mindre varmetab, mindre elforbrug til pumper samt øget kapacitet i fjernvarmenettet, hvilket kan være relevant ved fremtidige udvidelser Det bør i denne sammenhæng undersøges, hvorledes fyring med sekundære varmekilder (feks brændeovne) bedst kan minimeres Etablering af lavtemperaturfjernvarme Såfremt der etableres lavtemperaturfjernvarme i forbindelse med nybyggeri, kan returvarme fra det eksisterende fjernvarmesystem med fordel anvendes 525 Skuldelev Skuldelev er karakteriseret ved en høj andel af fjernvarmeforsyning Følgende forhold er væsentlige i forhold til den fremtidige varmeforsyning Fjernvarmeproduktion Etablering af solvarme En udvidelse af fjernvarmegrundlaget i forbindelse med nybyggeri kan skabe mulighed for etablering af solvarme Der anbefales gennemført detailanalyser for at vurdere mulighederne for solvarme Etablering af biogasanlæg Detailanalyser af mulighederne bør afgøre, om der på Hornsherred skal etableres et fællesbiogasanlæg, som kan forsyne et af kraftvarmeværkerne eller naturgasnettet med biogas Fremtidigt byggeri Fremtidigt byggeri skal så vidt muligt tilsluttes fjernvarme Større udstykninger kan eventuelt etableres med lavtemperaturfjernvarme Fjernvarmeforsyning Følgende emner anbefales analyseret nærmere for at opnå en effektiv forsyning med fjernvarme: Der skal løbende sikres en god afkøling af fjernvarmevandet En god afkøling af fjernvarmevandet betyder mindre varmetab, mindre elforbrug til

62 60 pumper samt øget kapacitet i fjernvarmenettet God afkøling kan sikres ved feks at belønne god afkøling som en del af fjernvarmeafregningen og kontakte brugere, som har vist sig at levere dårlig afkøling Såfremt der etableres lavtemperaturfjernvarme i forbindelse med nybyggeri, kan returvarme fra det eksisterende fjernvarmesystem med fordel anvendes 526 Kyndby Huse DONG, som ejer Kyndbyværket, leverer i dag varme til andelsboligforeningen Kyndby Huse ved oliebaseret blokvarme Følgende forhold er væsentligt i forhold til en fremtidig eller ændret varmeforsyning Blokvarmeproduktion Etablering af ny produktionskapacitet bør så vidt muligt baseres på vedvarende energi (biomasse og solvarme) 527 Øvrige områder Øvrige områder omfatter mindre naturgasforsynede byer (Store Rørbæk, Dalby, Jørlunde, Ferslev, Kyndby, Lyngerup og Venslev) Derudover er landsbyer med individuel opvarmning, sommerhusområder samt enkeltstående bygninger og landbrugsejendomme også en del af øvrige områder Følgende forhold er væsentlige i forhold til den fremtidige varmeforsyning Varmeforsyning Det bør i detailanalyser undersøges, om det vil være rentabelt at etablere blokvarme eller minifjernvarme i de største af disse byer Såfremt dette ikke findes rentabelt, bør konvertering af oliefyr og elvarme til varmepumper og solvarme så vidt muligt prioriteres Specielt i sommerhusområder er der en stor andel elvarme, og her kan en indsats i forhold til konvertering til varmepumper være interessant Fremtidigt byggeri Bør udføres som lavenergibyggeri og med individuel varmeforsyning med solvarme og varmepumper

63 61 6 Det videre forløb Nærværende rapport beskriver status for den nuværende varmeforsyningssituation og peger på en række fremtidige muligheder, der kan medvirke til at fremme mere energieffektiv og miljøvenlig varmeforsyning i Frederikssund Kommune Rapporten bør drøftes internt i Frederikssund kommune På basis af de politiske drøftelser i kommunen fastlægges, om et eller flere af de i rapporten beskrevne scenarier skal analyseres nærmere Efterfølgende besluttes det, hvilke fremtidsperspektiver kommunen skal lægge frem på en workshop med deltagelse af alle relevante interesser På workshoppen kan rapporten præsenteres og diskuteres I en eller flere arbejdsgrupper med interessenter på varmeforsyningsområdet diskuteres og arbejdes der så videre med detailanalyser og implementering af varmeplanlægningens tiltag

64 62 7 Sammenfatning Den kollektive energiforsyning i Frederikssund Kommune er baseret på naturgas og fjernvarme I Frederikssund Kommune er Jægerspris, Skuldelev, Gerlev og Landerslev samt dele af Frederikssund fjernvarmeforsynet De naturgasforsynede områder omfatter Slangerup og Skibby, dele af Frederikssund samt mange af de mindre byer - Store Rørbæk, Dalby, Jørlunde, Ferslev, Kyndby, Lyngerup og Venslev De nuværende områdeafgrænsninger for kommunens varmeforsyning er indtegnet på efterfølgende kort dokumenter/rapport/varmeplan_status_frederikssunddocx

65 63 Det samlede varmebehov til rumvarme og brugsvand i Frederikssund Kommune fordeler sig på ca 21 % fjernvarme, 4 % blokvarme, 31 % individuelle naturgasfyr, 23 % individuelle oliefyr, 14 % elvarme, 1 % fastbrændselsfyr og 6 % med anden varmeforsyning EON Danmark A/S fjernvarmeforsyner Frederikssund, Jægerspris Kraftvarme Amba fjernvarmeforsyner Jægerspris, Gerlev og Landerslev, mens Skuldelev Energiselskab Amba fjernvarmeforsyner Skuldelev HMN Naturgas I/S er gasdistributør for de naturgasforsynede områder Endelig forsyner en række boligselskaber, EON Danmark A/S mfl et antal bygninger med blokvarme fordelt på mere end 17 blokvarmecentraler Fjernvarmen i Frederikssund Kommune er udelukkende baseret på naturgas, herunder 91 % naturgaskraftvarme Til efteråret 2010 idriftsætter Jægerpris Kraftvarme Amba et solvarmeanlæg, som kommer til at dække omkring 4 % af kommunens samlede fjernvarmeproduktion an net Fjernvarmetilslutningen inden for de fjernvarmeforsynede områder er stor, og potentialet for yderligere tilslutning i disse områder er dermed begrænset CO 2 -udledningen for rumvarme og varmt brugsvand er på tons i et normalår i Frederikssund Kommune Udledningen stammer fra naturgas- og oliefyr samt elvarme Kraftvarmeforsyning giver derimod en reduktion i CO 2 - udledningen, eftersom elproduktionen erstatter el, som ellers ville have været produceret på kul Med baggrund i et forslag til målsætninger for varmeforsyningen i Frederikssund Kommune anbefales en udvikling med fokus på energibesparelser i områder uden for kollektiv forsyning, konvertering til fjernvarme i Frederikssund, etablering af fjernvarme i Slangerup og Skibby, udnyttelse af overskudsvarme og etablering af biogasanlæg

66 64 Bilag 1: Metode for BBR-analyse For hver bygning i kommunen er det opvarmede areal beregnet Dette er gjort med følgende formel 18 : Samlet bygningsareal + udnyttet tagetage + 25 % af samlet kælderareal Dernæst er bygningerne opdelt efter anvendelse samt opførelsesår, således at nedenstående tabel med nøgletal (enhed kwh/m 2 ) 19 kan anvendes til at beregne varmebehovet til rumvarme og varmt brugsvand i et normalår Bygningstype Anv kode < >1998 Stuehuse til landbrugsejendom Parcelhuse Række-, kæde og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Avls- og driftsbygning Fabrikker, værksteder ol El-, gas-, vand- og varmeværker Anden bygning til produktion Transport- eller garageanlæg Kontor, handel, lager, off adm Hotel, restauration, frisør o Uspec transport og handel Bibliotek, kirke, museum ol Undervisning, forskning ol Hospital, sygehus ol Daginstitutioner Uspecificeret institution Sommerhuse Uspecificeret ferieformål Idrætshaller, klubhuse Kolonihavehuse Uspecificeret fritidsformål Dernæst er bygningerne opdelt efter følgende opvarmningskilder: Fjernvarme/blokvarme 18 Jf Vejledning om tariffer, Dansk Fjernvarme, maj Nøgletal er fra Varmeplan Danmark, Bilagsrapport, Dansk Fjernvarme, oktober 2008

67 65 Centralvarme, naturgas Centralvarme, flydende brændsel Centralvarme, fast brændsel Varmepumpe Elovne/elpaneler Øvrige varmeinstallationer (Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn og lignende), gasradiatorer og halm)

68 66 Bilag 2: Metode for CO 2 -beregning For at opgøre CO 2 -udledningen for byerne i Frederikssund Kommune er følgende 5 trin gennemført: 1 Opgørelse af varmeforbrug Varmebehovet fordelt på opvarmningsformer er opgjort som beskrevet i afsnit 224 Dertil foretages en yderligere opdeling: Fjernvarme fordeles på naturgaskraftvarme og naturgaskedler ud fra oplysninger fra varmforsyningsselskaberne Blokvarme fordeles i kedler fyret med hhv naturgas, olie og flis Blokvarmen i Kyndby Huse er baseret på olie, blokvarmen i Jægerspris er baseret på træflis og blokvarmen i Slangerup er baseret på hhv naturgaskraftvarme og kedler De resterende blokvarmecentraler antages baseret på naturgaskedler Individuelle naturgas- og oliefyr fordeles ikke yderligere Elvarme fordeles på elvarme og varmepumper Fastbrændselsfyr slås sammen med anden opvarmning idet disse betragtes som biomasse samlet set 2 Opgørelse af brændselsforbrug For fjernvarme (kraftvarme og kedler) opgøres brændselsforbruget ud fra oplysninger fra varmeforsyningsselskaberne For blokvarme i Slangerup, Jægerspris og Kyndby Huse anvendes specifikke virkningsgrader for anlæggene til at opgøre brændselsforbruget Hvor oplysninger ikke har været tilgængelige er antaget et nettab på 30 % For kommunens øvrige blokvarmecentraler (naturgaskedler) er antaget et nettab på 30 % og en virkningsgrad på 0,9 For individuelle naturgas-, olie og fastbrændselsfyr samt elvarme og varmepumper er antaget de i Tabel 1 viste virkningsgrader til beregnings af brændselsforbruget

69 67 Tabel 1 Virkningsgrader anvendt til beregning af brændselsforbrug Kedelanlæg Virkningsgrad Individuel naturgaskedel 0,9 Individuel oliekedel 0,85 Individuel elvarme 1 Individuel fastbrændselsfyr og ovn 0,5 Individuel varmepumpe (års-cop) 2,5 3 Opgørelse af elproduktionen Elproduktionen for kraftvarmeanlæggene i kommunen opgøres ud fra oplysninger fra varmeforsyningsselskaberne 4 Beregning af emissioner fra brændselsforbrug Til beregning af emissioner fra forbrænding af naturgas i motorer samt naturgas, olie og biomasse i kedler anvendes Energistyrelsens forudsætninger 20 Der beregnes emission af CO 2, CH 4 og N 2 O, hvor CH 4 og N 2 O omregnes til CO 2 -ækvivalenter således at den samlede klimapåvirkning kan opgøres i CO 2 Til beregning af emissioner fra elforbrug (elvarme og varmepumper) anvendes den gennemsnitlige emissionsfaktor for elproduktion i , opgjort efter 200 %-metoden 5 Emissions-godtgørelse for elproduktion Der kan argumenteres for at elproduktionen fra Frederikssund Kommunes decentrale kraftvarmeværker fortrænger marginal elproduktion i Danmark og fortrænger dermed også de emissioner der er forbundet hermed I emissionsregnskabet er der derfor valgt at fratrække de emissioner som elproduktionen sparer atmosfæren for Dette gøres ved at anvende Energistyrelsens emissionsfaktorer for den marginale danske kondensproduktion 20 til at beregne den sparede emission og dernæst fratrække den i det samlede regnskab Denne tilgang til emissioner fra kraftvarmebaseret varmeproduktion resulterer i at varme fra naturgaskraftvarme samlet set har en negativ CO 2 - udledning Dette skyldes at naturgaskraftvarmen erstatter kondensproduktion primært baseret på kul som udleder mere CO 2 end naturgas For Frederikssund Kommune betyder det at byer hvor naturgaskraftvarmebaseret fjernvarme står for en stor andel af den samlede varmeforsyning (Jægerspris, Skuldelev, Gerlev og Landerslev) har en varmeforsyning som gavner klimaet Dette kan ses af Figur Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2010 (Energistyrelsen) 21 Miljørapport 2010, miljødeklaration for Østdanmark 2009 (Energinetdk)

70 68 Bilag 3: Eksisterende varmeplangrundlag Dokument Udgivelsesår Gammel Frederikssund Kommune Frederikssund kommune varmeplan 1 Kortlægning 1981 Frederikssund kommune varmeplan 2 Oplæg til delplan 1981 Frederikssund kommune varmeplan 3 Delplan naturgas 1984 Frederikssund kommune varmeplan Tillæg nr 1 til delplan for naturgas 1986 Gammel Jægerspris Kommune Varmeforsyningsplanlægning - Supplement til Kortlægning af september Jægerspris Kommune Varmeplan (oplæg) 1984 Generel varmeforsyningsplanlægning Vurderinger af potentielle naturgasområder i Jægerspris kommune Varmeplanlægning - Varmeforsyningsalternativ for: Tre Ege, Møllehegnet, Mølleparken, Møllegårdsskolen, Sogneskolen, Stiftelsen samt 42 nye boliger Oplæg til forudsætningsforhandlinger for energi- og varmeplanlægningen Fjernvarme-undersøgelse i Jægerspris 1988 Baggrundsmateriale til varmeplanlægning - BBR-data, kort mm Projektforslag vedrørende udvidelse af forsyningsområdet i Jægerspris 1998 Projektforslag - Fjernvarmeforsyning af Fyrreknolden 2005 Projektforslag - Fjernvarmeforsyning af JB91 og JB92 udbygning af Over Dråby Projektforslag - Fjernvarmeforsyning af JB18, J01 og JC2 vest for Møllevej Projektforslag - Fjernvarmeforsyning af Fyrrevænget 2005 Projektforslag - Fjernvarmeforsyning af JB16 og JB17 ved Duemosevej og Svanemosevej 2005 Gammel Skibby Kommune Ingen færdige varmeplaner, men to ringbind med baggrundsmateriale ~ Gammel Slangerup Kommune Varmeplanlægning 1 - Kortlægning af varmeforsyningsforholdene i Slangerup Kommune 1981 Delplan for naturgas 1982 Oplæg til varmeforsyningsplan for Slangerup Kommune 1985 Oplæg til varmeforsyningsplan for Slangerup Kommune - Energi til spredt bebyggelse og landdistrikter?