Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattenedslag til 64 årige i arbejde"

Transkript

1 Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange timer? Ordningen for selvstændige Indkomst: vederlag og honorarer - Freelancere Betingelser for at få udbetalt skattenedslaget Hvornår får man udbetalt pengene? Hvis man bliver arbejdsløs Hvis man bliver syg Hvordan holder man øje med betingelserne? Eksempel - En der opnår maksimalt skattenedslag Eksempel Sygedagpenge i et arbejdsforhold Eksempel Lønmodtager med 5 måneders ledighed Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Personer, der er fyldt 60 år den 1. januar 2006 eller senere og har haft et gennemsnitligt årligt grundlag for arbejdsmarkedsbidraget i de tre indkomstår, hvor man fyldte henholdsvis 57 år, 58 år og 59 år, på under kr. (2008-niveau) har mulighed for at blive berettiget til skattenedslaget. Det drejer sig om de syv personårgange, der er født i 1946 til 1952, jf. skemaet nedenfor. De første, der kan blive berettiget til skattenedslag som 64 årige, er årgangene 1946 til 1948, der fylder henholdsvis 62 år, 61 år og 60 år i Personer, der fylder 60 år i 2012, er sidste årgang, der er omfattet af ordningen. Hvis personer, der fylder 62 år i indkomståret 2008, opfylder betingelserne for skattenedslag i 2008, 2009 og 2010, vil de som den første årgang få beregnet skattenedslag af indkomsten til udbetaling i 2010, og en forholdsmæssig del af beløbet vil blive udbetalt i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelse i foråret I skemaet er endvidere for hver årgang, ordningen omfatter, angivet de tre indkomstår, hvor den gennemsnitlige indkomst ikke må overstige en indkomst på kr. (2008-niveau), for at der kan opnås nedslag.

2 Formålet med ordningen er at give økonomisk tilskyndelse til mulige efterlønsmodtagere og pensionister til at blive på arbejdsmarkedet og ikke at være en form for belønningsordning til de personer, der allerede har truffet valget. Man har derfor valgt, at ordningen allerede skal gælder for personer, der fylder 64 år i 2010 (dvs. 62 år i 2008 årgang 1946). Baggrunden er, at der i dag er en stor gruppe af mulige efterlønsmodtagere, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 62-årige, og man har ønsket at vende denne så hurtigt som muligt. Overordnede betingelser for skattenedslag Der er en række krav og betingelser, der skal opfyldes, for at man kan få et nedslag i skatten som 64 årig. Overordnet drejer det sig om følgende krav og betingelser i perioden, fra man fylder 57 år til og med det år, man fylder 65 år: Indkomstloft fra det år: For at blive berettiget til skattenedslag, må man i gennemsnit højst have tjent kr. (2008- niveau) i de tre indkomstår, hvor man fylder 57 år, 58 år og 59 år. Læs mere: Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Optjening af nedslag fra det år: For at blive berettiget til skattenedslag gælder endvidere, at man fra det 60. år til og med det indkomstår, hvor man fylder 64 år, i hvert af årene skal tjene mindst ca kr. (2008-niveau). Læs mere: Hvor meget skal man mindst tjene for at opnå nedslag? Er man lønmodtager, skal man tillige hvert år have betalt ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem. Det gør man, hvis man arbejder 27 timer eller mere pr. uge for en arbejdsgiver i et fast ansættelsesforhold. Dette krav om fuldtidsbeskæftigelse skal være opfyldt i 90 pct. af femårsperioden. Dvs. man i perioden samlet må være uden beskæftigelse i op til 6 måneder. Hvis man er freelancer eller honorarlønnet (B-indkomst), skal man ikke opfylde fuldtidskravet, hvis B- indkomsten udgør mere end 25% af den samlede indtægt. Man skal dog opfylde indkomstkravet. Læs mere: Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange timer Opgørelse af nedslag i det 64. år: Det skattenedslag, der højst kan komme til udbetaling, udgør det mindste beløb af: o o summen af det betalte arbejdsmarkedsbidrag på op til kr. (2008-niveau) pr. år fra det 60. til det 64. år og et beløb beregnet som 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i det indkomstår, man fylder 64 år. Læs mere: Betingelser for at få udbetalt skattenedslaget? Det opgjorte skattenedslag fordeles forholdsmæssigt i to portioner i forhold til det antal måneder, man er 64 år i de to år, hvor man fylder 64 år og 65 år.

3 Udbetaling i det 64. og 65. år: I det 64. år Den forholdsmæssig andel af skattenedslaget, der vedrører det indkomstår, man fylder 64 år, udbetales sammen med årsopgørelsen for dette indkomstår. I det 65. år Den forholdsmæssige andel af beløbet, der vedrører det indkomstår, man fylder 65, udbetales i forbindelse med årsopgørelsen for dette indkomstår. Der udbetales dog højst et beløb svarende til 40 pct. af hele dette indkomstårs arbejdsmarkedsbidragsgrundlag uden forholdsmæssig reduktion. Læs mere: Hvornår får man udbetalt pengene? Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Ordningen omfatter personer med et gennemsnitligt årligt grundlag for arbejdsmarkedsbidraget på under kr. (2008-niveau) i de tre indkomstår, hvor personen fylder henholdsvis 57 år, 58 år og 59 år. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget opgøres inkl. indskud på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Indskud til en pensionsordning, som din arbejdsgiver har foretaget, fremgår af lønsedlen eller af opgørelsen med pensionstilsagn, som pensionskassen udsender årligt. Indkomstgrænsen på kr. er i 2008-niveau. For at undgå en omregning af personens indkomster i de tre år til indkomster i samme pris- og lønniveau, er det valgt i stedet at udforme lovbestemmelsen således, at det simple gennemsnit af personens indkomster uden reguleringer i de tre år, ikke må overstige et beregnet gennemsnit af indkomstgrænsen for de tre år. Det betyder, at indkomstloftet for de første personårgange, der omfattes af skattenedslaget, kan beregnes til følgende beløb. Indkomstloft: For personer, der fylder 64 år i 2010, udgør indkomstloftet kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2003 til For personer, der fylder 64 år i 2011, udgør indkomstloftet kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2004 til For personer, der fylder 64 år i 2012, udgør indkomstloftet kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2005 til For personer, der fylder 64 år i 2013, udgør indkomstloftet kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2006 til For personer, der fylder 64 år i 2013, udgør indkomstloftet kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2007 til 2009.

4 Hvor meget skal man mindst tjene for at opnå nedslag? For at blive berettiget til skattenedslag som 64 årig er det et krav, at man har været fuldtidsbeskæftiget de seneste fem år. Kravet for fuldtidsbeskæftigelse opfyldes dels ved et lønkrav (arbejdsmarkedsbidragsgrundlag), dels ved et timekrav (baseret på ATP). Timekravet gælder alene for lønmodtagere, idet der ikke foreligger oplysninger om beskæftigelsesomfanget for selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere (freelancere). Lønkrav: For at anses som fuldtidsbeskæftiget, skal man fra og med det indkomstår, vedkommende fylder 60 år, til og med det indkomstår, man fylder 64 år, hvert indkomstår have et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag svarende til ca kr. (2008-niveau) Minimumsindkomsten svarer til 80 pct. af højeste dagpenge med korrektion for arbejdsmarkedsbidrag. Udbetalte sygedagpenge i et ansættelsesforhold medregnes i indkomstgrundlaget. For selvstændigt erhvervsdrivende gælder, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse måles på den del af overskuddet, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag. Baggrunden for at indkomstkravet baseres på arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget er, at indkomstgrundlag er det bedste udtryk for, om en man er i beskæftigelse. En opgørelse på grundlag af eksempelvis personlig indkomst ville ikke på samme måde som arbejdsmarkedsgrundlaget altid være en direkte afspejling af ens beskæftigelsesomfang, idet der også heri indgår bl.a. overførselsindkomster. Indkomstkravets størrelse - ca kr. i 2008 niveau - er fastsat ud fra hensynet om, at også fuldtidsbeskæftigede med en beskeden aflønning kan opfylde indkomstkravet. Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange timer? For at blive berettiget til skattenedslag som 64 årig er det et krav, at man har været fuldtidsbeskæftiget de seneste fem år. Kravet for fuldtidsbeskæftigelse opfyldes dels ved et lønkrav (arbejdsmarkedsbidragsgrundlag), dels ved et timekrav (baseret på ATP). Timekravet gælder alene for lønmodtagere, idet der ikke foreligger oplysninger om beskæftigelsesomfanget for selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere (beskæftigede uden fast arbejdsgiver). Timekrav: For at anses som fuldtidsbeskæftiget skal man fra og med det indkomstår, man fylder 60 år, til og med det indkomstår, man fylder 64 år, indbetale ATP bidrag med fuldtidssats i minimum 90 pct. af perioden i de indkomstår, hvor man anses for at være lønmodtager. Anvendelsen af fuldtidssats for ATP-bidrag til at afgrænse fuldtidsbeskæftigede indebærer, at personer, der arbejder mindst 27 timer om ugen, som udgangspunkt kategoriseres som fuldtidsbeskæftigede. Perioder på sygedagpenge i et beskæftigelsesforhold medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsesomfanget. Med et krav til beskæftigelsesomfang på 90 pct. af fuldtidsbeskæftigelse vil ledighedsperioder på samlet op til et halvt år fra 60 til og med 64 års alderen ikke medføre, at retten til skattenedslag mistes.

5 Visse arbejdssituationer vil imidlertid ikke figurere som fuldtidsbeskæftigelse i ATP s systemer, selvom arbejdstidskravene, der er beskrevet ovenfor, faktisk er opfyldt. Har en ugelønnet lønmodtager eksempelvis flere arbejdsgivere, men ikke 27 timers ugentlig arbejdstid hos nogen af arbejdsgiverne, vil personen ikke betale bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem, selvom personen faktisk arbejder min. 27 timer alt i alt, når arbejdstiden hos alle arbejdsgivere sammenlægges. Tilsvarende gør sig gældende, hvor en ugelønnet lønmodtagers ugentlige arbejdstid hos hver arbejdsgiver er under 9 timer. I disse situationer betales der slet ikke ATP-bidrag, selvom vedkommende alt i alt måske arbejder mindst 27 timer ugentligt. For at tage højde for disse situationer foreslås der fastsat en bestemmelse, hvorefter kravet om fuldtidsbeskæftigelse også kan opfyldes ved dokumentation af fuldtidsbeskæftigelse over for ATP. En lønmodtager får således mulighed for at dokumentere over for ATP, at vedkommende har en arbejdstid, der svarer til arbejdstidskravene i ATP-lovgivningen for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem. Ordningen for selvstændige Selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan også få skattenedslag. For at blive berettiget til skattenedslag, må man i gennemsnit højst have tjent kr. (2008-niveau) i de tre indkomstår, hvor man fylder 57 år, 58 år og 59 år. Det gælder endvidere, at for at blive berettiget til skattenedslag som 64 årig er det et krav, at den selvstændigt erhvervsdrivende har været fuldtidsbeskæftiget de seneste fem år. For at anses som fuldtidsbeskæftiget, skal den selvstændigt erhvervsdrivende fra og med det indkomstår, vedkommende fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, hvert indkomstår have et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag svarende til mindst ca kr. (2008-niveau). For selvstændigt erhvervsdrivende udgør grundlaget virksomhedsoverskud, som overføres til den selvstændige (personlig indkomst), inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger. Selvstændigt erhvervsdrivende skal ikke opfylde timekravet for fuldtidsbeskæftigelse, idet der ikke foreligger oplysninger om selvstændiges beskæftigelsesomfang, da de som udgangspunkt ikke betaler ATP-bidrag. Skattenedslagsordningen omfatter også medarbejdende ægtefæller. For disse stilles der ligeledes kun krav til indkomsten og ikke til beskæftigelsesomfanget (timekrav),da de som udgangspunkt ikke betaler ATPbidrag. Indkomst: vederlag og honorarer - Freelance Der gælder som hovedregel ikke et arbejdstidskrav for honorarmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Man bliver anset for lønmodtager og skal både opfylde arbejdstidskravet og indkomstkravet i indkomstår, hvor 75 pct. af den samlede personlige indkomst eller mere består af arbejdsmarkedsbidragspligtig A- indkomst plus udbetalte sygedagpenge i et beskæftigelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver. I indkomstår, hvor anden personlig indkomst, der ikke er A-indkomst (B-indkomst) eller sygedagpenge i et beskæftigelsesforhold overstiger 25 pct. af den samlede personlige indkomst skal man ikke opfylde fuldtidskravet (ATP). Man skal alene opfylde indkomstkravet for være berettiget til skattenedslaget. Man kan således være lønmodtager i nogle af de fem år og ikke-lønmodtager i de andre. Er der eksempelvis tale om, at man har været lønmodtager i tre af årene, tillades det, at der mangler ATPindbetaling for 3,6 mdr. vedrørende disse tre år. (10 pct. af 36 måneder).

6 I de to andre år er der ingen krav til arbejdsperiodens længde. Hvis indkomstkravet i disse år i øvrigt opfyldes, er der ingen minimumskrav til syge- eller ledighedsperiodens længde. Betingelser for at få udbetalt skattenedslaget Med henblik på at sikre, at skattenedslaget udbetales til 64-årige i beskæftigelse, gælder særlige krav til indkomsten i de to år, hvor man fylder 64 og 65 år. Disse indkomstkrav skal ses i lyset af, at arbejdsindkomst som 64-årig typisk fordeler sig på to indkomstår afhængig af bl.a. fødselsdatoen, og det er målet med ordningen, at man bliver i beskæftigelse helt frem til, de fylder 65 år. Det opgjorte skattenedslag på op til kr. (2008-niveau) for de fem år udbetales således ikke automatisk i de to indkomstår, hvor man fylder 64 år og 65 år. Betingelse 1: Efter denne betingelse kan det samlede beløb til udbetaling højst udgøre det mindste beløb af enten: summen af de fem års beregnede nedslag, dog højst kr. 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i indkomståret, hvor personen fylder 64. Det mindste af disse beløb fordeles herefter forholdsmæssigt mellem de to indkomstår, hvor man fylder 64 år og 65 år, efter tidspunktet for ens fødselsmåned. For det indkomstår, hvor man fylder 64 år, tilbagebetales den forholdsmæssige opgjorte sum, der vedrører dette indkomstår. Betingelse 2: For det indkomstår, hvor man fylder 65 år, udgør det beløb, der tilbagebetales, det mindste af 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for hele året og den del af den forholdsmæssigt fordelte sum, der vedrører dette indkomstår. Kravet til fuldtidsbeskæftigelse gælder alene for de indkomstår, hvor man fylder år. I det indkomstår, hvor man fylder 65 år, er der intet krav om fuldtidsbeskæftigelse. I dette år er det alene op til personen selv at sikre tilstrækkelig arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst til at kunne få udbetalt den forholdsmæssige del af skattenedslaget. Eksempel: For en person, der fylder 64 år den 7. april, vil op til 75 pct. (9 mdr./12 mdr.) af den opgjorte sum kunne udbetales i forbindelse med årsopgørelsen for dette indkomstår, mens op til 25 pct. (3 mdr./12 mdr.) af den opgjorte sum vil kunne udbetales i forbindelse med årsopgørelsen for det år, hvor personen fylder 65 år. I det år, hvor personen fylder 64 år, vil det beløb, der udbetales i forbindelse med årsopgørelsen udgøre 75 pct. af den opgjorte sum fra de fem år, dog maks. 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget nedskaleret til 75 pct. af indkomståret. I det år, hvor personen fylder 65 år, vil det beløb, der udbetales i forbindelse med årsopgørelsen, udgøre 25 pct. af den opgjorte sum fra de fem år, dog maks. 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i indkomståret. Begrundelsen for denne fordeling af nedslaget på de to indkomstår er et ønske om, at der, uanset om man har fødselsdag i januar eller december, er et incitament til at arbejde hele det år, man er 64 år. Hvis der kun blev taget højde for indkomsten i det indkomstår, man bliver 64 år, ville den person, der bliver 64 år i december, få hele nedslaget på grundlag af sin indsats som 63-årig, og vedkommende ville kunne gå på pension lige efter, mens personen, der fylder 64 den 1. januar, skal arbejde hele sit 64. år.

7 Hvornår får man udbetalt pengene? Har man opfyldt indkomst- og beskæftigelseskravene for skattenedslaget i indkomstårene fra det 60. til og med det 64. år, og har man endvidere opfyldt indkomstbetingelserne i det 64. og 65. år for at få beløbet udbetalt, fordeles den opgjorte sum på op til kr. forholdsmæssigt mellem de to indkomstår, hvor man fylder 64 år og 65 år. Den forholdsmæssige fordeling afhænger af tidspunktet for ens fødselsmåned. Den første del af skattenedslaget vil blive udbetalt i forbindelse med årsopgørelsen for det indkomstår, hvor man fylder 64 år, og den anden del af skattenedslaget vil blive udbetalt i forbindelse med årsopgørelsen for det indkomstår, hvor man fylder 65 år. En person, der eksempelvis fylder 64 år i 2012, vil få udbetalt en del af nedslaget i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2012 i foråret 2013 og den anden del i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2013 i foråret Nedslaget vil fremgå af årsopgørelsen for de indkomstår, hvori man fylder henholdsvis 64 og 65 år. På årsopgørelsen vil der være oplysninger om indkomstgrundlaget, en redegørelse for nedslagsbetingelserne samt en beregning af nedslagets størrelse. Endelig vil det fremgå, hvorledes nedslaget indgår i slutskatten. Skattenedslaget vil blive udbetalt til ens NemKonto på tilsvarende vis som det gælder for evt. overskydende skat. Der ydes ikke procentgodtgørelse af et beløb, som modsvares af nedslaget efter lov om skattenedslag for seniorer. Hvis man bliver arbejdsløs Med et krav til lønmodtagere om et beskæftigelsesomfang på 90 pct. af fuldtidsbeskæftigelse vil ledighedsperioder på samlet op til et halvt år fra 60 til og med 64 års alderen ikke medføre, at retten til skattenedslaget mistes. Det halve år, en omfattet man i femårsperioden kan være uden for beskæftigelse, kan bestå af ledighedsperioder eller sygeperioder uden for et ansættelsesforhold. Uanset hvornår i femårsperioden fraværet fra beskæftigelse forekommer, vil det, hvis der samlet er tale om mere end et halvt års fravær, medføre, at kravene til fuldtidsbeskæftigelse ikke er opfyldt, og retten til skattenedslaget vil dermed bortfalde. Omvendt er der ikke noget krav om, at man på en given dato skal være i beskæftigelse eksempelvis på sin 65 års fødselsdag. I det indkomstår, hvor man fylder 65 år, er der ingen krav om fuldtidsbeskæftigelse. Hvis man bliver syg I langt de fleste tilfælde sker der ingenting. Er man i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver og bliver fraværende på grund af sygdom, fragår disse sygeperioder ikke ved opgørelsen af beskæftigelsesomfanget. En meget stor del af danske lønmodtagere er overenskomstmæssigt sikret løn under sygdom. For ikke at stille lønmodtagere, der modtager sygedagpenge under sygdom, ringere ved opfyldelsen af kravene til indkomst og beskæftigelsesomfanget fra 60 til 64 års alderen end dem, der har løn under sygdom, er reglerne udformet således, at udbetalte sygedagpenge i et ansættelsesforhold medregnes i indkomstgrundlaget, og perioder på sygedagpenge i et ansættelsesforhold medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsesomfanget.

8 Perioder, der ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsesomfanget, drejer sig om ledighedsperioder eller sygeperioder uden for et ansættelsesforhold. Med et krav til beskæftigelsesomfanget på 90 pct. af fuldtidsbeskæftigelse vil sådanne ledighedsperioder på samlet op til et halvt år fra 60 til og med 64 års alderen ikke medføre, at retten til skattenedslaget mistes. Hvis en sygeperiode i et ansættelsesforhold efterfølges af en fyring og fortsat sygdom, er det alene sygeperioden efter ansættelsesforholdets ophør, der ikke medregnes til beskæftigelsesomfanget. Overstiger fraværet fra beskæftigelse i femårsperioden samlet et halvt år, vil det medføre, at kravene til fuldtidsbeskæftigelse ikke er opfyldt, og retten til skattenedslaget vil dermed bortfalde. Omvendt er der ikke noget krav om, at man på en given dato skal være i beskæftigelse eksempelvis på sin 65 års fødselsdag. Hvordan holder man øje med betingelserne? Information om ens status med hensyn til skattenedslaget vil dels komme fra ATP, dels fra SKAT. ATP ATP vil føre et register, der løbende holder styr på beskæftigelsesgraden for den omfattede personkreds. Fra 2009 udsendes der hvert år en meddelelse til denne gruppe om den registrerede beskæftigelsesgrad i året forud og akkumuleret. Det vil i den forbindelse være muligt at kontakte ATP s kundeservice, hvis den man har spørgsmål til den udsendte opgørelse, eller har indsigelse hertil. SKAT I forbindelse med udsendelsen af årsopgørelserne for giver SKAT en generel orientering om ordningen for skattenedslaget til 64 årige i arbejde. Orienteringen offentliggøres som elektronisk nyhedsbrev på skat.dk. Bl.a. orienteres der om, at hvis SKAT har oplysninger, der viser, at personen opfylder lovens betingelser, vil skattenedslaget automatisk fremgå af skatteberegningen for de indkomstår, hvori personen fylder henholdsvis 64 og 65 år. Det vil også af informationen fremgå, at hvis man er i tvivl om, hvorvidt betingelserne er opfyldt for at kunne opnå skattenedslag, kan man enten anmode SKAT om en afgørelse herom eller anmode SKAT om et bindende svar for 300 kr. Det gælder dog ikke kravet om fuldtidsbeskæftigelse, som ATP træffer afgørelse om. Har man arbejdet i udlandet, forudsættes det, at vedkommende fremlægger dokumentation for sin beskæftigelse i udlandet. Herudover vil SKAT opdatere og trykke pjecen Bindende svar til borgere i 2008, og desuden vil reglerne om skattenedslaget indgå i pjecerne Forskudsskatten 2011 og i Skatten 2011, som vil blive opdateret og offentliggjort på skat.dk.

9 Eksenpel - En der opnår maksimalt skattenedslag. (Alle tal er i 2008-niveau). Forudsætninger: Lønmodtageren fylder 60 år i 2008 og har en årsindkomst på kr. Personen har i i gennemsnit haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst under kr. Personen opfylder indkomstkravet i alle fem år fra og er fuldtidsbeskæftiget bortset fra 1 mdr. ledighed i 2010 og i Personen går på pension ultimo februar Resultat: Personen vil få udbetalt kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2012 i foråret 2013 og kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2013 i foråret Optjeningsperiode I alt Udbetalingsperiode Indkomstår Personen fylder år den 1. marts 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år år AM-bidragspligtig indkomst, kr Indbetalt fuldtids-atp i andel af året, pct AM-bidrag til skattenedslag, (betalt AMbidrag, dog maks kr.) Andel af AM-bidrag der kan udbetales over to år, (forholdsmæssig fordeling efter fødselsmåneden) (10/12 og 2/12), pct Fordeling af skattenedslag der maksimalt udbetales på de to år, kr AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct. (opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr pct. af årets AM-grundlag, kr Beløb der udbetales ved årsopgørelsen (det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr

10 Eksempel - Sygedagpenge i et arbejdsforhold i det 64. år. (Alle tal er i 2008-niveau). Forudsætninger: Lønmodtageren fylder 60 år i 2008 og har en årsindkomst på kr. Personen har i i gennemsnit haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst under kr. Personen er ledig i 1 måned i 2010 og 1måned i Personen bliver syg og modtager sygedagpenge i halvdelen af 2012, men bevarer sit job. Da sygeperioder i ansættelsesforhold tælles med til beskæftigelsesomfanget og til indkomstkravet, opfylder vedkommende også kravet om fuldtidsbeskæftigelse i alle fem år fra Personen er forsat syg i 2013 og går på pension ved udgangen af juli Resultat: Af det samlede skattenedslag for de fem år på kr. vil personen få udbetalt kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2012 i foråret Der vil ikke blive udbetalt beløb for indkomståret, hvor personen fylder 65 år, da sygedagpenge ikke indgår i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Optjeningsperiode I alt Udbetalingsperiode Indkomstår Personen fylder år den 22. juli 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år år AM-bidragspligtig indkomst, kr. Sygedagpenge, kr Indbetalt fuldtids-atp i andel af året, pct AM-bidrag til skattenedslag, (betalt AMbidrag, dog maks kr.) Andel af AM-bidrag der kan udbetales over to år, (forholdsmæssig fordeling efter fødselsmåneden) (6/12 og 6/12), pct Fordeling af skattenedslag der maksimalt udbetales på de to år, kr AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct. (opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr pct. af årets AM-grundlag, kr Beløb der udbetales ved årsopgørelsen (det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr

11 Eksempel - Lønmodtager med 5 måneders ledighed. (Alle tal er i 2008-niveau). Forudsætninger:Lønmodtageren fylder 60 år i 2011 og har en årsindkomst på kr. Personen har i i gennemsnit haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst under kr. Personen opfylder indkomstkravet i alle fem år fra og er fuldtidsbeskæftiget bortset fra 4 måneders ledighed i 2012 og 1 måned i Personen går på pension ultimo september 2016, men fortsætter med at arbejde på nedsat arbejdstid året ud. Resultat:Personen vil få udbetalt kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2015 i foråret 2016 og kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2016 i foråret Optjeningsperiode I alt Udbetalingsperiode Indkomstår Personen fylder år den 24. september 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år år AM-bidragspligtig indkomst, kr Indbetalt fuldtids-atp i andel af året, pct ,8 AM-bidrag til skattenedslag, (betalt AMbidrag, dog maks kr.) Andel af AM-bidrag der kan udbetales over to år, (forholdsmæssig fordeling efter fødselsmåneden) (4/12 og 8/12), pct Fordeling af skattenedslag der maksimalt udbetales på de to år, kr AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct. (opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr pct. af årets AM-grundlag, kr Beløb der udbetales ved årsopgørelsen (det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr

Orientering om Seniornedslag

Orientering om Seniornedslag Orientering om Seniornedslag Ulla Josta Rishøj 210147-1104 Opgjort pr. 26/06-12 Seniornedslaget gælder for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1946 til den 31. december 1952, som er i arbejde,

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Forslag. lov om skattenedslag for seniorer

Forslag. lov om skattenedslag for seniorer 2007/2 LSF 160 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2008-311-0016 Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende pjaicenter@bm.dk Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Beskæftigelsesministeriet har ved brev af 30. januar 2013, j.nr. 2012-10299, fremsendt udkast til lovforslag om barselsudligning

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 7, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 som ændret ved lov nr. 651 af 12. juni 2013, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF MIN A-KASSE: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015/2016 1 Hvad er en lønforsikring? En lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed

Læs mere

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8, 9, 10 og 45 af 7. maj 2008, stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). / Tina R.

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8, 9, 10 og 45 af 7. maj 2008, stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). / Tina R. j.nr. 08-068742 Dato : 14. maj 2008 Til Folketingets Skatteudvalg L 160 - forslag til lov om skattenedslag for seniorer. Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8, 9, 10 og 45 af 7. maj 2008,

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende Indholdsfortegnelse 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring?... 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen?... 3 3. Hvad er betingelserne for at få ret

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 1 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2014 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed i hverdagen

Læs mere

Regnskab A-skat Lønmodtagerbidrag Særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) CVR-/SE-nr. Arbejdsgiverens navn og adresse: 2003.11 (gl. nr. A 75) 04.002 A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende INDHOLD 1. HVEM KAN TEGNE EN FORSIKRING?...3 2. HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...4 3. HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET TIL DAGPENGE?...4 3.1.

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. UDKAST Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I medfør af 6, stk. 2, 24 c, stk. 2, 32, stk. 5, 46, stk. 2, 47, stk. 2, 49 og 68, stk. 2, i lov om sygedagpenge,

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

Dansk Metal Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet

Dansk Metal Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet Dansk Metal Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet 2012 Selv den bedste kan miste jobbet! Arbejdsløshed kan ramme selv den bedste. De færreste kan klare det voldsomme fald i indkomsten,

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Fødevareforbundet NNF Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet

Fødevareforbundet NNF Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet Fødevareforbundet NNF Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet 2012 Selv den bedste kan miste jobbet! Arbejdsløshed kan ramme selv den bedste. De færreste kan klare det voldsomme fald i

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. BEK nr 4 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om børne- og ungeydelsen

Bekendtgørelse om børne- og ungeydelsen BEK nr 1563 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0173583 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1015 af 30/08/2015

Læs mere

Teknisk Landsforbund Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet

Teknisk Landsforbund Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet Teknisk Landsforbund Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet 2012 Selv den bedste kan miste jobbet! Arbejdsløshed kan ramme selv den bedste. De færreste kan klare det voldsomme fald i indkomsten,

Læs mere

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) Side 1 Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) 1. Indledning Med virkning for optjeningsåret 2002, dvs. ferieåret 2003/2004, er Ferieloven ændret. Den kommunale ferieaftale er ligeledes

Læs mere

Dansk El-Forbund Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet

Dansk El-Forbund Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet Dansk El-Forbund Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet 2012 Selv den bedste kan miste jobbet! Arbejdsløshed kan ramme selv den bedste. De færreste kan klare det voldsomme fald i indkomsten,

Læs mere

Møde hos TDC. København den 18. november 2009 Århus den 19. november 2009. - Pension for alle pengene

Møde hos TDC. København den 18. november 2009 Århus den 19. november 2009. - Pension for alle pengene Møde hos TDC København den 18. november 29 Århus den 19. november 29 Pensionskasse - der er mange fordele Lave omkostninger Overskuddet til medlemmer Vi er ejet af medlemmerne Målrettet information Medlemsindflydelse

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom BEK nr 1548 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2013-6613 Senere ændringer til

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Hvornår kan du få invalidepension? 4 Vurdering af erhvervsevnen 4 Ansøgning 5 Børnepension 5 Dokumentation ved udbetaling

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 8, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som ændret ved xx, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen regulerer forhold

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. UDKAST Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I medfør af 6, stk. 2, 24 c, stk. 2, 32, stk. 5, 46, stk. 2, 47, stk. 2, 49, 51, stk. 4 og 68, stk. 2, i lov om

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

Socialpædagogernes Landsforbund Lønforsikring

Socialpædagogernes Landsforbund Lønforsikring Socialpædagogernes Landsforbund Lønforsikring Forsikringsbetingelser Nr. SL-01 gældende fra 1. oktober 2013 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 70 12 14 16 Forsikrings-Aktieselskabet

Læs mere

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterlønsordningens Faldgruber Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl.

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Ledernes arbejdsløshedskasse 2. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Skal du forsikres som selvstændig eller lønmodtager?... 4 3.

Læs mere

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 0 G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 1 Indhold 1. Om G-dage (dagpengegodtgørelse)... 2 2. Hvornår skal du have godtgørelse

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55

Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55 Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1 Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring?...3 2 Hvem er omfattet af forsikringen?...3 3 Hvordan foregår tilmeldingen?...3

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E

F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Hvor meget vil du have oven i dagpengene? - din ekstra sikkerhed Som medlem af FOA og FOAs A-kasse kan du tegne en forsikring, som hjælper dig, hvis du bliver arbejdsløs.

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. BEK nr 1420 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0030498

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side l af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser. Skema til beregning af årsindtægt for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, der modtager tilskud (fleksjob) Jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70 g, stk 5. For at kommunen kan beregne

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Skattekommune. Personfradrag. Samlet forskudsskat efter grøn check er beregnet til 119.241,68

Skattekommune. Personfradrag. Samlet forskudsskat efter grøn check er beregnet til 119.241,68 Forskudsopgørelse Annalise Hyldgaard Hansen N Lambertsens Vej 12, st. tv. 6705 Esbjerg Ø 7 0 7 2 5 7 6 0 Ægtefællens personnummer Skattekommune Esbjerg kommune Skatteprocent Personfradrag Personnummer

Læs mere

Om at være kombinationsforsikret

Om at være kombinationsforsikret Om at være kombinationsforsikret Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Pjecen fortæller i hovedpunkter om at blive kombinationsforsikret, og om de rettigheder og pligter dette indebærer. Betingelser for at blive

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. BEK nr 1510 af 08/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/15278

Læs mere