Affald og Varme

Transkript

1 Affald og Varme 1. Baggrund Sektor 2.90 er oprettet i forbindelse med dannelse af Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø pr. 1. januar Sektoren samler opgaver fra det tidligere Århus Kommunale Værker. Affald og Varme varetager varmeforsyningen til størstedelen af indbyggerne i Århus kommune og har ansvaret for, at affald i hele kommunen bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Aktiviteterne er reguleret af Varmeforsyningsloven og delplan for kraftvarmeudbygningen i Århus kommune (1980), samt af Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsplan for Århus kommune Sektoren omfatter undersektorerne: 2.91 Affald, drift 2.92 Affald, anlæg 2.93 Varmetransmission, drift 2.94 Varmetransmission, anlæg 2.93 Varmedistribution, drift 2.94 Varmedistribution, anlæg Affald, drift og anlæg Affaldsplanlægning Renovation, herunder genbrugsstationer Drift af affaldsbehandlingsanlæg, herunder forbrændingsanlæg og diverse genanvendelsesanlæg Modtagestation for farligt affald Rådgivning Varmetransmission, drift og anlæg Transmissionsafdeling, med køb, transmission og salg af varme til distributionsafdelingen, de forbrugerejede varmeværker og fire nabokommuner Drift af spids- og reservelastcentraler Døgnbemandet driftscentral (fællesfunktion for hele forsyningsområdet) Varmedistribution, drift og anlæg Distributionsafdeling med køb, distribution og salg af varme til kunderne Teknisk kundeservice Rådgivning GIS (geografisk information) (fællesfunktion for hele forsyningsområdet) Sektoren er takstfinansieret og decentraliseret.

2 Mål 2.1 Overordnede mål Der gælder følgende to hovedmål: Affald og Varme er en servicevirksomhed, som sætter kunden i centrum Affald og Varme afvejer driftsikkerheden med miljøhensyn og økonomi 2.2 Delmål og målopfyldelse Affald og Varme er en servicevirksomhed, som sætter kunden i centrum Delmål: Affald og Varme vil løbende undersøge kundernes tilfredshed med eksisterende serviceydelser. Affald og Varme vil ligeledes undersøge efterspørgslen efter nye serviceydelser. Kampagner o.l. skal bemærkes af mindst 50 % af de af Affald og Varmes kunder, som kampagnen er rettet mod. Målopfyldelse: Som opfølgning på første del af delmålet (undersøgelse af kundernes tilfredshed) er der, som noget nyt, påbegyndt sammenlignende undersøgelser af borgernes oplevelse af affaldshåndteringen i Århus, Odense og København. Den samlede tilfredshed med håndteringen af affaldet er lidt lavere i Århus end de to andre byer (5,8 på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er maksimal tilfredshed. Niveauet i Odense var 6,1 og i København 6,0). Til gengæld er borgene i Århus mere tilfredse, når de vurderer de enkelte ordninger (undtagen batteriindsamlingen). Forklaringen skal muligvis søges i lukningen af affaldssystemet med sorte og grønne poser i 2004, som kan give indtryk af en slingrende kurs på affaldsområdet. Batteriindsamlingen scorer muligvis lavere, fordi der har manglet en indsamlingsmulighed tæt på borgeren. Det er der ændret på fra medio 2005, hvor batterier kan afleveres i en plasticpose på toppen af skraldespanden. Delmål: Affald og Varme skal have omkostningsægte takster, der er rimelige set i forhold til andre tilsvarende virksomheders takster. Affald og Varmes takster må ikke stige mere, end hvad der skyldes den almindelige prisudvikling og øgede statsafgifter. Målopfyldelse: Målopfyldelse: Taksterne kalkuleres med udgangspunkt i såvel direkte som indirekte omkostninger (forrentning, afskrivning og henlæggelser m.v.). Taksterne vurderes hvert 2-3 år i forbindelse med udarbejdelse af inve steringsoversigter for de enkelte fo r- syningsområder. Tabellen viser Affald og Varmes takstmæssige placering i forhold til ni andre kommuner eller fælleskommunale affaldsselskaber (renovation), i forhold til seks forbrændingsanlæg (affaldsforbrænding), samt i forhold til fire større byforsyningsselskaber, dels ved fem fo r- brugerejede fjernvarmeværker i Århus kommune (fjernvarme). Tabellen viser desuden forskellen mellem Affald og Varmes takster og taksten for hhv. billigste og dyreste forsyning blandt de pågældende selskaber. Den samlede statistik kan ses på

3 Affalds placering i det enkelte år (renovation) 6/7 7/8 8/8 8/8 7/10 6/10 Laveste renovationspris i forhold til Århus 69% 71% 66% 70% 77% 83% Højeste renovationspris i forhold til Århus 103% 117% 100% 100% 114% 120% Affalds placering i det enkelte år (affaldsforbrænding) 6/7 6/7 6/7 6/7 6/7 7/7 Laveste forbrændingspris i forhold til Århus 32% 48% 47% 47% 56% 67% Højeste forbrændingspris i forhold til Århus 100% 100% 110% 114% 111% 108% Varmes placering i det enkelte år 6/10 4/10 5/10 4/10 4/10 5/10 Laveste fjernvarmepris i forhold til Århus 74% 71% 79% 67% 68% 74% Højeste fjernvarmepris i forhold til Århus 117% 117% 112% 118% 118% 120% Århus havde i 2003 og 2004 det højeste renovationsgebyr blandt de sammenlignede selskaber. Forklaringen er først og fremmest indførelse af det nye affaldssystem i 2001 (lukket medio 2004). Renovationsgebyret er budgetteret hævet til kr. pr. 1. januar Taksten på forbrænding lå i slutningen af 1990 erne væsentligt højere end på øvrige anlæg. Der er fra 2002 indregnet omkostninger til renovering af ovnlinje 3 og røggasrensning på de eksisterende ovnlinjer i taksten. Der er i 2006 fremsendt en revideret investeringsove r- sigt for Affald, hvor forbrændingstaksten foreslås fastholdt indtil anlægsarbejdet vedrørende den nye ovnlinje på Forbrændingsanlæ gget er afsluttet. Byrådet godkendte den 19. januar 2005 en indstilling om Varmes investeringsoversigt Varmetaksten blev i den forbindelse besluttet nedsat med 0,6 øre pr. kwh (fra 36,7 øre/kwh til 36,1 øre/kwh) i Regnskabsresultatet for 2005 (større indtægter og mindre udgifter end oprindeligt forve n- tet) giver på ny grundlag for en vurdering af taksterne, og varmeprisen foreslås således nedsat yderligere til 35,1 øre pr. kwh pr. 1. januar 2007 og fastholdt uændret i 2008 også. Affald og varme afvejer driftsikkerheden med miljøhensyn og økonomi Affald Delmål: Der skal sikres en stabil og miljømæssig forsvarlig affaldsbortskaffelse. Målet er mere miljø for pengene og øget kvalitet i affaldsbehandlingen Målopfyldelsen afrapporteres ved fem indikatorer, A-E. Tabellen viser, i hvilket omfang delmålet er opfyldt, målt ved hver enkelt indikator. For hver indikator er vist, om målet er opfyldt (grå baggrund), samt den eventuelle, planlagte eller forventede udvikling i målopfyldelsen. Indikator mål A Affald ikke indsamlet på dagen 0,1% 0,1% 0,2% 0,3% 0,4% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% B Affald ikke indsamlet dagen efter 0 0,2 0,2 0,2 0, C Klager *) <100 < <100 <100 <100 <100 <100 <100 D Tilfredshed med indsamling 85% 71% 83% 86% 85% 85% 85% 85% 85% 85% 85% E Overskridelser af grænseværdier *) For 2002 er der tale om skønnede tal.

4 A-B: Under normale tømningsforhold er målet så få driftsforstyrrelser som muligt; dvs. at alt affald indsamles på den aftalte tømningsdag. Det vurderes at have været tilfældet i Indsamlingen af dagrenovation er stort set forløbet planmæssigt, når der ses bort fra de planlagte forskydninger i tømningsdage i forbindelse med helligdage. Registreringer hos Århus Miljøcenter (der varetager kontakten mellem borgerne og renovatørerne) viser, at 0,36 %, svarende til af tømningerne, ikke blev udført på den normale tømningsdag. Der er både tale om uberettigede og berettigede overspringninger samt problemer i forbindelse med vejarbejder, nedbrud af biler og vejrlig. Forværringen i fo r- hold til 2004, hvor der var manglende tømninger, skyldes vejrliget. Registreringer viser også, at 0,1, svarende til 224 af tømningerne, ikke blev rettet dagen efter. Det svarer til, at 3 % af de oversprungne tømninger ikke blev rettet dagen efter, hvilket er en forbedring i forhold til 2004, hvor 301 fejl ikke blev rettet rettidigt. Fejlene udløser bod overfor den pågældende renovatør. C: Målet er mindre end 100 klager vedrørende tømning af glas- og papirkuber pr. år, hvilket er opfyldt i Der er registreret én klager over overfyldninger, hvor renovatøren ikke har tømt tidsnok eller har sprunget over en tømning. Desuden er der modtaget 10 klager/henvendelser om overfyldte kuber, hvor forholdet ikke kan lastes renovatøren. Der foretages ca tømninger årligt. D: I er der gennemført en række gentagne undersøgelser vedrørende indsamlingen af dagrenovation. Undersøgelserne viste en generel tilfredshed med indsamlingen af affald inden for de seneste tre måneder før undersøgelsen, efter en tilbagegang i den målte tilfredshed i 2002 og E: Målet er, at der ikke forekommer overskridelser af grænseværdier for udledninger fra affaldsbehandlingsanlæg m.v. Der er fastsat en lang række grænseværdier for røg, spildevand, støj, lugt m.m. I 2005 var der tre enkelt-overskridelser af Affaldscenter Århus spildevandstilladelse. Det er på samme niveau som tidligere. Delmål: Det samlede genanvendelsesniveau skal opfylde regeringens overordnede sigtelinier på i alt 65 % i år Målet skal bl.a. sikres gennem Århus Kommunale Værkers rådgivning Målopfyldelsen afrapporteres ved én indikator, F. Tabellen viser, i hvilket omfang delmålet er opfyldt, målt ved indikatoren. Indikator mål F Genanvendelsesprocent >65% 66% 63% 63% 64% >65% >65% >65% >65% >65% Varme Delmål: Der skal sikres en tilstrækkelig, stabil og effektiv forsyning med fjernvarme. Målopfyldelsen afrapporteres ved fem indikatorer, G-K. Tabellen viser, i hvilket omfang delmålet er opfyldt, målt ved hver enkelt indikator. For hver indikator er vist, om målet er opfyldt (grå baggrund), samt den eventuelle, planlagte eller forventede udvikling i målopfyldelsen.

5 Indikator mål G Dækning af varmebehov ok ok ok ok ok ok ok ok ok ok H Varmetab <20% 21% 18% 18% 19% <20% <20% <20% <20% <20% I Vandtab, m 3 /km ledning/år < <65 <65 <65 <65 <65 J Afbrydelser < <200 <200 <200 <200 <200 K Afbrydelser over 12 timer G: Målet om dækning af varmebehov er opfyldt. Intet produktionsanlæg eller pumpestation har været fuldt belastet i perioden. H: Målet er, at varmetabet (forskellen mellem købt og solgt varmemængde i distributionsnettet) ikke overstiger 20 %, beregnet som et gennemsnit for fem år. Set over den femårige periode fra er det gennemsnitlige tab 19 %. I: Målet om vandtab er opfyldt. Målet er nedsat fra de hidtidige 70 m 3 /km ledning/år til 65 m 3 /km ledning/år med virkning fra J-K: Der har ikke har været ikke-planlagte afbrydelser, der har strakt sig ud over 12 timer. Den længste afbrydelse varede 10½ time. Målet er nedsat fra de hidtidige 24 timer til 12 timer med virkning fra Delmål: I varmeforsyningens forsyningsområde skal der i eksisterende bebyggelse ved overgang fra individuel opvarmning til fjernvarme realiseres en CO 2 -besparelse på 500 tons pr. år. Målet skal bl.a. sikres gennem Århus Kommunale Værkers rådgivning Målopfyldelsen afrapporteres ved én indikator, L. Tabellen viser, i hvilket omfang delmålet er opfyldt, målt ved indikatoren. For indikatoren er vist, om målet er opfyldt (grå baggrund), samt den eventuelle, planlagte eller forventede udvikling i målopfyldelsen. Indikator mål L tons CO 2 sparet ved fjernvarme P: Målet er opfyldt og forventes også opfyldt gennem de kommende år. 3. Økonomi 3.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2002 til 2005 og budget for 2006: R 2002 R 2003 R 2004 R 2005 B kr. i 2007-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug ,8 Sektoren er oprettet i 2006.

6 Kommende år Sektorens budget for 2006 til 2010 B 2006* B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr. i 2007-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 228,8 238,1 238,1 238,1 238,1 *) Budget ,8 %. Sektorens udlægskonto (mellemregning med kommunekassen) for : Undersektor 2.91 og 2.92 Affald, drift og anlæg B ) B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr. / løbende priser - Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt i 2007-priser PL-fremskrivning af nettoudgifter 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2006 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2005, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 2,8 %; : 3,1 % : 3,1 % : 3,1 %. Undersektor 2.93 og 2.94 Varme, Transmission, drift og anlæg B ) B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr. / løbende priser - Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt i 2007-priser PL-fremskrivning af nettoudgifter 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2006 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2005, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 2,8 %; : 3,1 % : 3,1 % : 3,1 %. Undersektor 2.95 og 2.96 Varme, Distribution, drift og anlæg B ) B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr. / løbende priser - Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt i 2007-priser PL-fremskrivning af nettoudgifter 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2006 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2005, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 2,8 %; : 3,1 % : 3,1 % : 3,1 %.

7 Varmeprisen pr. kwh foreslås nedsat med 1,0 øre i 2007, mens abonnementsbidraget og arealbidraget er holdt uændret. For at sikre en afvikling af Distributionsafdelingens formue, er det indregnet i budgettet at taksterne holdes uændrede i dvs. faldende realpris, hvorefter der foretages prisfremskrivning. På baggrund af ønsket om et øget serviceniveau samt tiltag til gavn for miljøet, undersøger Varmeforsyningen pt. muligheden for at foretage yderligere investeringer i Forslag til investeringer på ca. 100 mio. kr. forventes fremsendt via en indstilling til byrådet i 2006, hvorefter disse vil blive indarbejdet i budgettet. Der arbejdes pt. med følgende projektforslag: Udskiftning af fjernvarmeledninger med stort varmetab Sektionering af ledningsnettet Udbygning af SRO-anlæg Afdækning af tjenestemandspensioner 4. Supplerende nøgletal Der henvises til afsnit 2.