Århus Kommunale Værker

Transkript

1 Århus Kommunale Værker 1. Baggrund Århus Kommunale Værker (sektor 2.40) varetager vand- og varmeforsyningen til størstedelen af indbyggerne i Århus kommune og har ansvaret for, at affald i hele kommunen bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Aktiviteterne er reguleret af Vandforsyningsloven og Århus Kommunes vandforsyningsplan , af Varmeforsyningsloven og delplan for kraftvarmeudbygningen i Århus kommune (1980), samt af Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsplan for Århus kommune Sektor 2.40 omfatter: Vand: Grundvandsbeskyttelse Produktion af vand Distribution og salg af vand Teknisk kundeservice Rådgivning Varme: Transmissionsafdeling, med køb, transmission og salg af varme til distributionsafdelingen, de forbrugerejede varmeværker og fire nabokommuner Drift af spids- og reservelastcentraler Døgnbemandet driftscentral Distributionsafdeling med køb, distribution og salg af varme til kunderne Teknisk kundeservice Rådgivning Affald: Affaldsplanlægning Renovation, herunder genbrugsstationer Drift af affaldsbehandlingsanlæg, herunder forbrændingsanlæg og diverse genanvendelsesanlæg Modtagestation for farligt affald Rådgivning Økonomi og IT Afregning af kunder (herunder spildevandskunder) Økonomi (budget og regnskab) GIS og IT (geografisk information, herunder projektering, opmåling og registrering af forsyningsledninger) Indkøb og lager

2 Personale og service: Sekretariat, herunder personale- og lønfunktion, informationsfunktion m.m. Værksteds- og kørselsafdeling Bygnings- og serviceafdeling Sektoren er takstfinansieret og decentraliseret. 2. Mål Byrådet har den 9. oktober 2003 godkendt indstilling om nye værdier for Århus Kommune. 2.1 Overordnede mål Som ramme for målene er der udarbejdet nedenstående idégrundlag: Århus Kommunale Værker leverer vand og varme til størstedelen af kommunen og har ansvaret for affaldsområdet i hele kommunen. Århus Kommunale Værker består organisatorisk af Vand, Varme, Affald og fællesfunktioner Århus Kommunale Værker ønsker fremover at opretholde det nuværende forretningsområde. Århus Kommunale Værker er herudover interesseret i både at løse yderligere opgaver indenfor forretningsområdet og at udvide forretningsområdet med beslægtede aktiviteter Administrativt og politisk hører Århus Kommunale Værker under Magistratens 5. Afdeling, men flyttes pr. 1. januar 2006 til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Århus Kommunale Værker fungerer som én virksomhed. I konsekvens heraf er alle medarbejdere ved Århus Kommunale Værker forpligtet til at fremme en opgaveløsning, der er til fordel for virksomheden under ét Idegrundlaget forventes revurderet i forbindelse med kommende magistratsomlægning. Der gælder følgende to hovedmål: Århus Kommunale Værker er en servicevirksomhed, som sætter kunden i centrum Århus Kommunale Værker afvejer driftsikkerheden med miljøhensyn og økonomi 2.2 Delmål og målopfyldelse Århus Kommunale Værker er en servicevirksomhed, som sætter kunden i centrum Delmål: Århus Kommunale Værker vil løbende undersøge kundernes tilfredshed med eksisterende serviceydelser. Århus Kommunale værker vil ligeledes undersøge efterspørgslen efter nye serviceydelser. Kampagner o.l. skal bemærkes af mindst 50% af de af Århus Kommunale Værkers kunder, som kampagnen er rettet mod. Målopfyldelse: DANVA (vand- og spildevandsforening) gennemførte i 2004 en kundetilfredshedsundersøgelse for 44 vandforsyninger. Der er bl.a. spurgt til kundernes vurdering af leveringssikkerhed, til en række kendetegn ved vandet (smag, lugt, udseende), prisen og Århus Kommunale Værkers løsning af eventuelle problemer. Hvad leveringssikkerheden og vandets kendetegn angik, var 92-96% tilfredse eller meget tilfredse. Derimod var der kun 49%, der

3 havde den tilsvarende vurdering af prisen. 31% svarede ved ikke til dette spørgsmål. Endelig var der 66%, der var tilfredse eller meget tilfredse med Århus Kommunale Værkers løsning af eventuelle driftsmæssige problemer. 33% var dog meget utilfredse, muligvis på grund af oplevelserne i forbindelse med vandforureningen i 2002, hvor det gennem en ugelang periode ikke var muligt at sige med sikkerhed, hvorfra vandforureningen stammede. For at hindre gentagelser heraf arbejdes der fremadrettet med bl.a. sektionering af ledningsnettet, således at en eventuel forurening ikke vil berøre et så stort antal kunder. Århus Kommunale Værker har i relanceret storskraldsordningen (ruteindsamling inden for Ringgaden; tilkaldeordning uden for Ringgaden), samt givet et tilbud om anskaffelse af en beholder til haveaffald, med tømning hver fjerde uge i havesæsonen. Sidstnævnte som supplement til den hjemmekomposteringsordning, der har eksisteret en årrække. En borgerundersøgelse, gennemført i november 2004, viste, at 44% af de adspurgte (etageboliger og enfamilieboliger under ét) havde et vist kendskab til storskraldsordningen. Dette er umiddelbart ikke tilfredsstillende, men skal sammenholdes med, at ordningen ikke er relevant for alle husstande i Århus. Nogle har ikke affald af denne type, andre benytter i forvejen genbrugsstationer, viceværtsordninger o.l. Samme forbehold gør sig gældende vedrørende haveaffaldsbeholderen. Umiddelbart er der 52% af de adspurgte haveboligejerne, der kender muligheden for at bestille en haveaffaldsbeholder, men kommentarerne viser, at en væsentlig del heraf kun kender muligheden for at købe en billig kompostbeholder. Det reelle kendskab til haveaffaldsbeholderen må antages at være meget lavere. Der er gennemført ny kampagne for dette tilbud i foråret Delmål: Århus Kommunale Værker skal have omkostningsægte takster, der er rimelige set i forhold til andre tilsvarende virksomheders takster. Århus Kommunale Værkers takster må ikke stige mere, end hvad der skyldes den almindelige prisudvikling og øgede statsafgifter. Målopfyldelse: Vand Taksterne kalkuleres med udgangspunkt i såvel direkte som indirekte omkostninger (forrentning, afskrivning og henlæggelser m.v.). Taksterne vurderes hvert 2-3 år I forbindelse med udarbejdelse af investeringsoversigter for de enkelte forsyningsområder. Tabellen viser prisen pr. m 3 ved et normalt årsforbrug i et parcelhus, dels ved fem større byforsyningsselskaber, dels ved tre mindre, private vandværker i Århus kommune. Tabellen viser desuden Århus Kommunale Værkers takstmæssige placering i det enkelte år, sammenlignet med de øvrige selskaber.

4 Pris i kr. pr. m 3, ekskl. afgifter og moms, ved vandforbrug på 170 m 3. Faste 2005-priser Stautrup Vandværk 2,84 3,37 3,10 3,22 3,15 3,07 Hasselager/Kolt Vandværk 4,91 4,78 4,49 4,39 4,80 4,68 Energi Randers 7,85 7,89 7,21 7,05 6,88 6,71 Odense Vandselskab A/S 8,89 8,87 8,95 8,75 8,55 8,73 Københavns Energi ,68 8,79 Egåbro Vandværk 8,30 8,06 8,08 8,02 8,01 8,81 Århus Kommunale Værker 8,13 8,19 8,39 8,96 9,38 9,38 Esbjerg Kommune 13,36 13,17 11,24 11,10 10,60 10,18 Aalborg Kommune 8,13 8,77 9,45 10,28 10,65 10,63 Århus Kommunale Værkers placering i det enkelte år 4-5/8 5/8 5/8 6/8 7/9 7/9 Århus Kommunale Værkers vandpriser ligger på niveau med prisen fra vandforsyninger, hvis forsyningsområde og opgaver i øvrigt svarer til Århus Kommunale Værkers. Cirka 1,1 kr. af Århus Kommunale Værkers takst kan forklares med det relativt høje investeringsniveau, foranlediget af nedlæggelse af bynær vandforsyning og etablering af nye kildepladser, sektionering af ledningsnettet m.v. Den høje pris i Esbjerg skyldes store omkostninger til geografisk fjerntliggende ny vandindvinding. I Aalborg er der afholdt relativt store udgifter til grundvandsbeskyttelse gennem skovrejsning o.l. de senere år. Byrådet godkendte den 16. marts 2005 en indstilling om vandforsyningens investeringsoversigt Byrådet godkendte ved samme lejlighed fastholdelse af et budget på 5,0 mio. kr. årligt (uden prisfremskrivning) til grundvandsbeskyttende foranstaltninger. Jf. investeringsoversigten budgetteres med en almindelig prisfremskrivning af taksterne i 2006; dvs. en gennemsnitstakst på 9,69 kr. pr. m 3 ved et vandforbrug på 170 m 3 pr. år. Varme Tabellen viser prisen pr. GJ ved et normalt årsforbrug i et parcelhus, dels ved fem større byforsyningsselskaber, dels ved fem forbrugerejede fjernvarmeværker i Århus kommune. Tabellen viser desuden Århus Kommunale Værkers takstmæssige placering i det enkelte år, sammenlignet med de øvrige selskaber.

5 Pris i kr./mwh, ekskl. moms, ved et varmeforbrug på 20,8 MWh). Fra 2004: 18,1 MWh. Faste 2005-priser Odense Kommunale Varmeforsyning Aalborg Kommune, Varmeforsyningen Løgten Skødstrup Fjernvarmeværk Århus Kommunale Værker Esbjerg, Forsyningsvirksomhederne Lystrup Fjernvarme Tranbjerg Varmeværk Malling Varmeværk Holme-Lundshøj Fjernvarme Randers Kommunale Værker/Energi Randers Århus Kommunale Værkers placering i det enkelte år 6/10 4/10 5/10 4/10 4/10 4/10 De lave priser i Aalborg skyldes at en væsentlig del af varmen aftages som spildvarme fra industri. I Odense er de geografiske forhold væsentlig mere fordelagtige end i Århus, da varmeproduktionen sker tættere på byen. Bortset fra det er Århus Kommunale Værker konkurrencedygtig på varmeprisen. Byrådet godkendte den 19. januar 2005 en indstilling om Varmes investeringsoversigt Varmetaksten blev i den forbindelse besluttet nedsat med 0,6 øre pr. kwh (fra 36,7 øre/kwh til 36,1 øre/kwh) i 2006; dvs. en takst svarende til 469 kr./mwh ved et varmeforbrug på 18,1 MWh pr. år. Regnskabsresultatet for 2004, det forventede regnskab for 2005, samt budgetlægningen for giver imidlertid grundlag for: Enten en yderligere takstnedsættelse i 2006, i størrelsesordenen 0,5 øre/kwh, således at taksten i dette år ville være 35,6 øre/kwh. Taksten vil herefter skulle prisfremskrives Eller en fastholdelse af den ovennævnte takst på 36,1 øre i en periode frem til og med Taksten vil herefter ligeledes skulle prisfremskrives. Begge alternativer vil give en tilfredsstillende udvikling i Varmes udlægskonto. I det første alternativ vil formuen være afviklet i 2013, mens formuen vil være afviklet i 2011 i det andet alternativ. Varmetaksten er fastlagt ud fra sidstnævnte alternativ; dvs. med fastholdelse af uændrede takster til og med 2008.

6 Affald, renovation Tabellen viser det årlige renovationsgebyr, inkl. moms, for en husholdning med 190-liters spand og 14-dages tømning, eller ordning sammenlignelig hermed. Tabellen viser desuden Århus Kommunale Værkers takstmæssige placering i det enkelte år, sammenlignet med de øvrige selskaber. Årligt renovationsgebyr, kr. inkl. moms, faste priser Randers Kommune Esbjerg Kommune * Aalborg Kommune * Odense Renovationsselskab A/S Hinnerup Kommune (Reno syv I/S) * Reno Djurs * Århus Kommunale Værker Galten Kommune (Reno syv I/S) * Vejle Kommune ** Kolding Kommune *** / fra 2003*) Århus Kommunale Værkers placering i det enkelte år 5/7 6/7 7/8 8/8 8/8 7/10 * liter sæk med ugetømning ** 120 liter beholder med ugetømning *** 240 liter affaldsbeholder med 14-dages tømning + genanvendelsesbeholder med månedstømning Århus Kommunale Værker havde i 2003 og 2004 det højeste renovationsgebyr blandt de sammenlignede selskaber. Forklaringen er først og fremmest indførelse af det nye affaldssystem i 2001 (lukket medio 2004). Renovationsgebyret for Århus Kommunale Værker er nedsat til kr. pr. 1. januar 2006, bl.a. ud fra de besparelser, der er opnået via udbud af indsamling af dagrenovation fra 2000 og frem. Affald, forbrænding Tabellen viser taksten, ekskl. moms og afgifter, for forbrænding af småt brændbart affald på syv forbrændingsanlæg. Tabellen viser desuden Århus Kommunale Værkers takstmæssige placering i det enkelte år, sammenlignet med de øvrige selskaber. Takst pr. ton, ekskl. afgift og moms, faste 2005-priser Måbjerg (Holstebro) Reno-Nord (Aalborg) Fynsværket (Odense) Vestforbrænding Amagerforbrænding Århus Kommunale Værker Reno-Syd (Skanderborg) Århus Kommunale Værkers placering i det enkelte år 7/7 6/7 6/7 6/7 6/7 6/7 Taksten på forbrænding lå i slutningen af 1990 erne væsentligt højere end på øvrige anlæg. Århus Kommunale Værker har fra 2002 indregnet omkostninger til renovering af ovnlinje 3 og røggasrensning på de eksisterende ovnlinjer i taksten. I 2005 er taksten på 246 kr. Denne takst er fremskrevet i 2006 med den generelle prisfremskrivning på 3,3%. Der ud-

7 arbejdes i 2005 en revideret investeringsoversigt for Affald. I den forbindelse sker der en tilpasning af taksten - alt andet lige i nedadgående retning - på baggrund af de faktisk afholdte anlægsomkostninger til de ovennævnte projekter. Administration Århus Kommunale Værkers administrative omkostninger (hovedkonto 6, inkl. omkostninger til IT) er opgjort nedenfor. I lighed med tidligere års opgørelser er omkostninger vedrørende kørselsfunktionen, lager/indkøb, bygningsafdelingen, kantinen og tjenestemandspensionerne ikke medtaget. Der er desuden korrigeret for Århus Kommunale Værkers overtagelse af visse tjenestemandspensionsforpligtigelser fra elforsyningen/nrgi, og den dermed sammenhængende ekstraordinære indtægt på 18,3 mio. kr. i Endelig er der korrigeret for den huslejeindtægt, Århus Kommunale Værker oppebærer fra den del af bygningerne på Bautavej, som er overtaget fra elforsyningen/nrgi. Århus Kommunale Værkers administrationsomkostninger, mio. kr., faste 2005-priser priser priser - 45,0 43,3 37,6 36,9 39,7 42,3 42,3 De lavere administrative omkostninger i regnskaberne for 2003 og 2004 skyldes bortfald af udgifter til central IT-drift af tidligere afregningssystem m.m., samt lavere udgifter til sekretariat, personaleadministration, budget- og regnskabsopgaver og andel af udgifter til kommunens overordnede administration. Sidstnævnte reguleres årligt. Desuden godkendte byrådet den 3. marts 2004 en indstilling om Århus Kommunale Værkers sparekatalog til budget Som konsekvens heraf er der gennemført besparelser på 0,9 mio. kr. på de administrative områder, der indgår i denne opgørelse. Stigningen i de administrative omkostninger i 2006 er primært en følge af indførelse af åbning af genbrugsstationerne for erhvervsvirksomhederne med deraf følgende udgifter vedrørende IT og administration (Kundeafdelingen). Det skal desuden bemærkes at den budgetterede udgift i 2005 svarer til 40,7 mio. kr. i 2006-priser. Stigningen fra budget 2005 til budget 2006 udgør således 1,5 mio. kr., som primært kan henføres til de ovennævnte omkostninger.

8 Takstudvikling Diagrammet viser den langsigtede takstudvikling. Taksterne er vist som indeks, med udgangspunkt i 1995, og er inklusive statsafgifter og moms m.v Vand Index (1995=100) Vand, inkl. spildevand Varme Forbrænding Renovation Det fremgår af diagrammet, at vandtaksten er steget kraftigt gennem perioden, primært på grund af indførelsen af grønne afgifter. De senere år er de grønne afgifter ikke prisfremskrevet. Selvom der er indført amtslige gebyrer på vandindvindingstilladelser, er vandprisen derfor svagt faldende. For fuldstændigheden skyld er der også vist udviklingen i den samlede vandpris, inklusive betalingen for spildevandsafledning. Spildevand har ikke været pålagt tilsvarende store afgifter, hvorfor stigningen ikke er så markant som for vand alene. Varmetaksten steg kraftigt i 1998 pga. nye statsafgifter, men har herefter været faldende, bl.a. på grund af omlægning af lån og afskrivninger. Renovationsgebyret er steget fra 2000 og årene frem på grund af affaldssystemets indførelse, men målt i faste priser er niveauet lavere i 2005 end 10 år tidligere. Forbrændingstaksten er på samme niveau som Det efterfølgende diagram viser takstudviklingen uden statsafgifter, moms m.v.

9 Index (1995=100) Vand Vand, inkl. spildevand Varme Renovation Forbrænding Århus Kommunale Værker afvejer driftsikkerheden med miljøhensyn og økonomi Vand Delmål: Der skal sikres en tilstrækkelig, stabil og effektiv forsyning med rent drikkevand: Målopfyldelsen afrapporteres ved otte indikatorer, A-H. Tabellen viser, i hvilket omfang delmålet er opfyldt, målt ved hver enkelt indikator. For hver indikator er vist, om målet er opfyldt (grå baggrund), samt den eventuelle, planlagte eller forventede udvikling i målopfyldelsen. Indikator mål A 11 beskyttelsesplaner inden /11 5/11 6/11 9/ /11 - B Tilstrækkelig reservekapacitet >25% 19% 17% 18% 30% >25% >25% >25% >25% C Andel pesticidpåvirket vand 0% 9% 5% 9% 0% 0% 0% 0% 0% D Elforbrug til pumper, kwh/m 3 vand <0,50 0,52 0,50 0,50 <0,50 <0,50 <0,50 <0,50 <0,50 E Brud, km. ledning/år <0,15 0,11 0,12 0,11 <0,15 <0,15 <0,15 <0,15 <0,15 F Vandtab, m 3 /km. ledning/år < <550 <550 <550 <550 G Afbrydelser over 4 timer H Afbrydelser pr kunder < <1 <1 <1 <1 A: Inden 2008 udarbejdes lokale beskyttelsesplaner for grundvandet i alle 11 indvindingsområder. Arbejdet forløber planmæssigt. B: Der er hidtil søgt opretholdt en reservekapacitet på 25%, således at en eller flere boringer kan tages ud af drift, uden at det går ud over forsyningssikkerheden. Målet har ikke været nået i en årrække, på grund af omlægningen fra bynær vandforsyning til nye boringer i større afstand fra byen.

10 C: Målet er, at der kan leveres vand uden målbart indhold af pesticider. I det tilfælde, hvor pesticidindholdet i vandboringer overstiger grænseværdierne for drikkevand, tages den pågældende boring derfor ud af produktion. Faldet fra 2002 til 2003 skyldes primært nedlæggelse af meget pesticidpåvirkede værker og etablering af indvinding fra nye kildepladser. Stigningen fra 2003 til 2004 har sin baggrund i, at grænseværdien for arsen i 2004 blev sænket fra 50 til 10 mikrogram. Det har derfor været nødvendigt at anvende andre, pesticidpåvirkede boringer i Åbo (med et pesticidindhold under grænseværdierne). D-F: Stabiliteten og effektiviteten måles bl.a. ved at se på elforbrug til pumpning af vand, antallet af lækager, samt vandtabet. Elforbruget har de senere år været højere eller lige omkring målet. Det skyldes blandt andet at driften af indvindingsboringerne tilrettelægges under hensyntagen til at undgå pesticider. Antallet af lækager er tilfredsstillende i forhold til et mål om maksimalt 0,15 brud pr. km. ledning pr. år. Vandtabet ligger højere end målet. Men det skal i den forbindelse bemærkes, at målet er drastisk nedsat flere gange. Den målsatte reduktion i vandtabet forventes opnået i forbindelse med sektionering og overvågning af ledningsnettet. G-H: Stabiliteten og effektiviteten måles ligeledes i forhold til kunderne. Målet er, at der ikke må forekomme afbrydelser af forsyningen, som varer mere end fire timer. Desuden må der maksimalt være én afbrydelse pr kunder pr. år. Målet om afbrydelsernes varighed har ikke kunnet opfyldes de senere år, primært på grund af at der er forekommet få, store brud, som berører et større antal kunder. Delmål: Det gennemsnitlige vandforbrug til husholdninger bør ikke overstige 41 m 3 /person/år i Målet skal bl.a. sikres gennem Århus Kommunale Værkers rådgivning. Målopfyldelsen afrapporteres ved to indikatorer, I-J. Tabellen viser, i hvilket omfang delmålet er opfyldt, målt ved hver enkelt indikator. For hver indikator er vist, om målet er opfyldt (grå baggrund), samt den eventuelle, planlagte eller forventede udvikling i målopfyldelsen. Indikator mål I Vandforbrug, m 3 /person/år - 43,2 44,6 44,2 43, J Vandforbrug, m 3 /treårs gns. 41,0 44,9 44,3 44,0 43, ,0 I-J: Vandforbruget per person i Århus Kommunale Værkers forsyningsområde (omfatter ca. 87% af kommunen) var på 44,2 m 3 i Vandforbruget er igen faldet en smule. Men det kan konstateres, at vandforbruget ikke længere falder så kraftigt som tidligere. På landsplan har man endda observeret at vandforbruget er svagt stigende. Dette har sandsynligvis en sammenhæng med, at vandprisen inkl. afgifter m.m., er svagt faldende, samtidig med at vandudgiften udgør en stadig mindre del af husholdningernes samlede udgifter. Det er derfor vigtigt at følge vandforbrugets udvikling nøje i Århus Kommunale Værkers forsyningsområde, således at der kan sættes ind med målrettet rådgivning og information om vandbesparende foranstaltninger, hvis vandforbruget generelt bliver stigende. Der bør under alle omstændigheder fokuseres på udviklingen over tid, hvorfor der også er vist et treårs glidende gennemsnit (indikator J). Spørgsmålet tages op i 2006, i forbindelse med revision af Vands investeringsoversigt.

11 Varme Delmål: Der skal sikres en tilstrækkelig, stabil og effektiv forsyning med fjernvarme. Målopfyldelsen afrapporteres ved fem indikatorer, K-O. Tabellen viser, i hvilket omfang delmålet er opfyldt, målt ved hver enkelt indikator. For hver indikator er vist, om målet er opfyldt (grå baggrund), samt den eventuelle, planlagte eller forventede udvikling i målopfyldelsen. Indikator mål K Dækning af varmebehov ok ok ok ok ok Ok ok ok ok L Varmetab <20% 21% 18% 18% <20% <20% <20% <20% <20% M Vandtab, m 3 /km ledning/år < <70 <65 <65 <65 <65 N Afbrydelser < <200 <200 <200 <200 <200 O Afbrydelser over 24 timer K: Målet om dækning af varmebehov er opfyldt. Intet produktionsanlæg eller pumpestation har været fuldt belastet i perioden. L: Målet er, at varmetabet (forskellen mellem købt og solgt varmemængde i distributionsnettet) ikke overstiger 20%, beregnet som et gennemsnit for fem år. Set over den femårige periode fra er det gennemsnitlige tab 18%. M: Målet om vandtab er opfyldt. Målet foreslås nedsat fra de hidtidige 70 m 3 /km ledning/år til 65 m 3 /km ledning/år med virkning fra N-O: Der har ikke har været ikke-planlagte afbrydelser, der har strakt sig ud over 24 timer. Den længste afbrydelse varede 10½ time. Målet foreslås nedsat fra de hidtidige 24 timer til 12 timer med virkning fra Delmål: I varmeforsyningens forsyningsområde skal der i eksisterende bebyggelse ved overgang fra individuel opvarmning til fjernvarme realiseres en CO 2 -besparelse på 500 tons pr. år. Målet skal bl.a. sikres gennem Århus Kommunale Værkers rådgivning Målopfyldelsen afrapporteres ved én indikator, P. Tabellen viser, i hvilket omfang delmålet er opfyldt, målt ved indikatoren. For indikatoren er vist, om målet er opfyldt (grå baggrund), samt den eventuelle, planlagte eller forventede udvikling i målopfyldelsen. Indikator mål P tons CO 2 sparet ved fjernvarme P: Målet er opfyldt, og forventes også opfyldt gennem de kommende år. Affald Delmål: Der skal sikres en stabil og miljømæssig forsvarlig affaldsbortskaffelse. Målet er mere miljø for pengene og øget kvalitet i affaldsbehandlingen Målopfyldelsen afrapporteres ved fem indikatorer, Q-U. Tabellen viser, i hvilket omfang delmålet er opfyldt, målt ved hver enkelt indikator. For hver indikator er vist, om målet er opfyldt (grå baggrund), samt den eventuelle, planlagte eller forventede udvikling i målopfyldelsen.

12 Indikator mål Q Affald ikke indsamlet på dagen 0,1% 0,1% 0,2% 0,3% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% R Affald ikke indsamlet dagen efter 0,0 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 S Klager *) <100 < <100 <100 <100 <100 <100 T Tilfredshed med indsamling 85% 71% 83% 86% 85% 85% 85% 85% 85% U Overskridelser af grænseværdier *) For 2002 er der tale om skønnede tal. Q-R: Under normale tømningsforhold er målet så få driftsforstyrrelser som muligt; dvs. at alt affald indsamles på den aftalte tømningsdag. Det vurderes at have været tilfældet i Indsamlingen af dagrenovation er stort set forløbet planmæssigt, når der ses bort fra de planlagte forskydninger i tømningsdage i forbindelse med helligdage. Registreringer viser, at 0,25%, svarende til af tømningerne, ikke blev udført på den normale tømningsdag. Der er både tale om uberettigede og berettigede overspringninger samt problemer i forbindelse med vejarbejder, nedbrud af biler og vejrlig. Registreringer viser også, at 0,2 (promille), svarende til 301 af tømningerne, ikke blev rettet dagen efter. Det svarer til, at 6% af de oversprungne tømninger ikke blev rettet dagen efter, hvilket er en forbedring i forhold til 2003, hvor 456 fejl ikke blev rettet rettidigt. Fejlene udløser bod overfor den pågældende renovatør. S: Målet er mindre end 100 klager vedrørende tømning af glas- og papirkuber pr. år, hvilket er opfyldt i Der er registreret otte klager over overfyldninger, hvor renovatøren ikke har tømt tidsnok eller har sprunget over en tømning. Desuden er der modtaget 35 klager/henvendelser om overfyldte kuber, hvor forholdet ikke kan lastes renovatøren. Der foretages ca tømninger årligt. T: I er der gennemført en række gentagne undersøgelser vedrørende indsamlingen af dagrenovation. Undersøgelserne viste en generel tilfredshed med indsamlingen af affald inden for de seneste tre måneder før undersøgelsen i 2001 og 2004, efter en tilbagegang i den målte tilfredshed i 2002 og U: Målet er, at der ikke forekommer overskridelser af grænseværdier for udledninger fra affaldsbehandlingsanlæg m.v. Der er fastsat en lang række grænseværdier for røg, spildevand, støj, lugt m.m. I 2004 var der fire overskridelser af Affaldscenter Århus spildevandstilladelse. Det er på samme niveau som tidligere. Delmål: Det samlede genanvendelsesniveau skal opfylde regeringens overordnede sigtelinier på i alt 65% i år Målet skal bl.a. sikres gennem Århus Kommunale Værkers rådgivning Målopfyldelsen afrapporteres ved én indikator, V. Tabellen viser, i hvilket omfang delmålet er opfyldt, målt ved indikatoren. Indikator mål V Genanvendelsesprocent >65% 66% 68% 68% >65% >65% >65% >65% >65%

13 Særlige indsatsområder Generelt Magistratsomlægningen forventes at påvirke Århus Kommunale Værkers organisation, opgavefordeling, budgetter m.m. Århus Kommune indfører nyt økonomisystem i For Århus Kommunale Værker betyder det at det eksisterende decentrale økonomisystem, Maconomy, udfases. Der påregnes omkostninger på anslået 25 mio. kr. i forbindelse med en eventuel havnetunnel. Beløbet er ikke medtaget i budgettet. Varme Opprioritering af renovering af ledningsnettet samt etablering af nye varmevekslerstationer. Vand Sektionering af ledningsnettet. Affald Tiltag i forbindelse med Udviklings- og forbedringspuljen på affaldsområdet (renovationsgebyr). 3. Økonomi 3.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2001 til 2004 og budget for 2005: R 2001 R 2002 R 2003 R 2004 B kr. i 2006-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 438,0 436,1 434,6 429,9 442,9 Anlægsudgifterne har i 2001 primært været afholdt i varmeforsyningen, hvor der blandt andet er etableret 2. rørpar fra Studstrupværket til Århus Vest. I perioden har hovedparten af anlægsudgifterne været afholdt af Affald til etablering af en ny ovnlinje. 3.2 Kommende år Sektorens budget for 2005 til 2009 B 2005* B 2006 BO 2007 BO 2008 BO kr. i 2006-priser - - antal fuldtidsansatte- Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 442,9 434,2 432,9 431,9 431,9 *) Budget ,3 %.

14 Sektorens udlægskonto (mellemregning med kommunekassen) for : Undersektor 2.41 Varme, Distributionsafdelingen B ) B 2006 BO 2007 BO 2008 BO kr. / løbende priser - Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt i 2006-priser PL-fremskrivning af nettoudgifter 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2005 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2004, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 3,3 %; : 3,0 %; : 3,0 %; : 3,0%. Undersektor 2.42 Varme, Transmissionsafdelingen B ) B 2006 BO 2007 BO 2008 BO kr. / løbende priser - Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt i 2006-priser PL-fremskrivning af nettoudgifter 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2005 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2004, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 3,3 %; : 3,0 %; : 3,0 %; : 3,0%. Undersektor 2.43 Affald B ) B 2006 BO 2007 BO 2008 BO kr. / løbende priser - Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt i 2006-priser PL-fremskrivning af nettoudgifter 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2005 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2004, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 3,3 %; : 3,0 %; : 3,0 %; : 3,0%. Undersektor 2.44 Vand B ) B 2006 BO 2007 BO 2008 BO kr. / løbende priser - Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt i 2006-priser PL-fremskrivning af nettoudgifter 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2005 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2004, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 3,3 %; : 3,0 %; : 3,0 %; : 3,0%.

15 Undersektor 2.45 Fællesadministrationen Der foretages en udkontering - dels via fordelingsnøgler dels via timepriser - af ca. 110 mio. kr. til Vand, Varme og Affald. Sektoren har ingen udlægskonto. 4. Supplerende nøgletal Der henvises til afsnit 2, hvor der er foretaget en sammenligning af priserne for vand, fjernvarme og forbrænding af affald i fem større kommunale forsyningsselskaber samt nogle lokale selskaber/værker.