VIA Læreruddannelse Studieordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIA Læreruddannelse Studieordning"

Transkript

1 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser Den institutionelle del udgør de uddannelsesdidaktiske principper og regler som er fastsat af VIA Læreruddannelse og VIA Læreruddannelsen Silkeborg (Del 1) Fællesdelen udgør regler for uddannelsen, som er fastsat på nationalt plan mellem alle udbydere af uddannelsen. Disse regler er derfor fælles for alle udbud af læreruddannelser i Danmark (Del 2). Almene regler om prøver Kompetencemålsprøver i respektive fagområder Modulbeskrivelsesdelen udgør regler for moduler fastsat af VIA Læreruddannelse og Læreruddannelsen Silkeborg Modulernes indhold og kriterier for gennemførelse (Del 3). 1

2 Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 6 Dannelse i den mangfoldige skole (Almendannelse/KLM)... 6 Elevens læring og udvikling... 8 Lærer i skolen Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Specialpædagogik Almen undervisningskompetence Dansk klassetrin og Dansk klassetrin, herunder danskmoduler Modul 1: Dansk klassetrin, Litteratur og mundtlighed Modul 2: Dansk klassetrin, Sprog og kommunikation Modul 3 (A): Dansk klasse; Skriftsprogstilegnelse Modul 3 (B): Dansk klassetrin; Literacy Modul 4 (A): Dansk klasse; Sprog og genrer Modul 4 (B): Dansk klassetrin; Multimodale tekster Engelsk, herunder engelskmoduler Modul 1: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Modul 2: Sprog og sprogbrug Modul 3 (A) Aldersspecialisering i engelsk 1-6. klasse Modul 3 (B): Aldersspecialisering i engelsk klasse Tysk, herunder tyskmodulerne Modul 1: Interkulturel kommunikation Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Modul 3: Tyskundervisning i praksis Historie, herunder historiemoduler Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog Modul 2: Historieundervisning, læring og verdens historie Modul 3: Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning Kristendomskundskab/religion, herunder kristendomskundskab/religonmodulerne

3 Modul 1: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom Modul 2: Undervisning i islam og andre religioner Modul 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Samfundsfag, herunder samfundsfagsmoduler Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og i verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Modul 3: Undervisning i national og privatøkonomi, også med et velfærdsperspektiv - i Danmark og i verden Matematik klassetrin og matematik klassetrin, herunder matematikmoduler gældende for studerende der er påbegyndt faget i Modul 1: matematik i anvendelse, klasse Modul 2(A): Matematik klassetrin, Matematiklæring, tal og regneprocesser Modul 2(B): Matematik klassetrin, Matematiklæring, tal og algebra Modul 3(A): Matematik klassetrin: Matematikundervisning og geometri Modul 3(B): Matematik klasse: Matematikundervisning og geometri Modul 4(A): Matematik klasse, Statistik og Sandsynlighed Modul 4(B): Matematik klasse; Statistik og sandsynlighed Matematik klassetrin og matematik klassetrin, herunder matematikmoduler gældende for studerende der er påbegyndt faget i Modul 1: matematik i anvendelse, klasse Modul 2(A): Matematik klassetrin: Matematikundervisning og geometri Modul 2(B): Matematik klasse: Matematikundervisning og geometri Modul 3(A): Matematik klassetrin, Matematiklæring, tal og regneprocesser Modul 3(B): Matematik klassetrin, Matematiklæring, tal og algebra Modul 4(A): Matematik klasse, Statistik og Sandsynlighed Modul 4(B): Matematik klasse; Statistik og sandsynlighed Biologi, herunder biologimoduler Modul 1, biologi: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Modul 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Modul 3: Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence Fysik/ kemi, herunder moduler til fysik/kemi Modul 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Modul 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation Modul 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi

4 Geografi, herunder geografimoduler Modul 1: Den nære verden Modul 2: En verden i forandring Modul 3: Aktuelle samspil mellem mennesker og natur i vores omverden Natur/ teknologi herunder moduler til natur/ teknik Modul 1: Natur/teknologi i indskolingen Modul 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet Modul 3: Natur/teknologi i anvendelse Billedkunst, herunder billedkunstmoduler Modul 1: Billedfaglige praksisformer Modul 2: Visuelt kulturprojekt Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis Idræt, herunder idrætsmoduler Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier Modul 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modul 3: Fremtidens idrætsundervisning kulturer og værdier i et idrætsperspektiv (gældende for studerende der er påbegyndt faget i 2015) Modul 3 (A): Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet (gældende for studerende der er påbegyndt faget i 2016) Modul 3 (B): Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen (gældende for studerende der er påbegyndt faget i 2016) Musik, herunder musikmoduler Modul 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Modul 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Modul 3: Musikforståelse og musikformidling Praktik Praktik modul Praktik modul Praktik modul Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1) Det tvæprofessionelle element (DTE) Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul 2) Specialiseringsmoduler Fællesskab, kultur og didaktik Ideer og Samfundsforhold i et historisk perspektiv

5 IT-didaktisk Design Kreativitet, innovation og æstetisk læring Musikpilot (udbydes kun på 1. årgang) Naturfag på Tværs Procesorienteret skole-hjem samarbejde i den komplekse folkeskole Sportstræner (udbydes kun på 1. årgang) Tanzania (6-ugersmodul, 3. årgang): Project development in an educational and cultural context in Tanzania (Internationalt modul) Understøttende undervisning Vejleder i den inkluderende skole

6 Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole (Almendannelse/KLM) Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Dannelse i den mangfoldige skole Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Ingen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse under Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Modulets relation til praksis: Modulet knytter an til praksis i den forstand, at der arbejdes med fagets vidensmål i lyset af de dilemmaer, der enten knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen eller til undervisningen, forældresamarbejdet og skolen som samfundsmæssig institution. Modulet knytter ligeledes an til praksis ved at dilemmaerne behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Dertil kommer observation og analyse af undervisning i forbindelse med praktik eller anden undervisningspraksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen 6

7 vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen, se almen studieordning, efter følgende: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 50 Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 100 Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 70 Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende 25 Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: Undervejs fremlægges og godkendes to studieprodukter, der dækker modulets kompetencemål, og hvori der i mindst et af produkterne skal indgå multimodale indholdselementer. Opgaverne udarbejdes i grupper. Lødighedskriterier: - Analyse af faglig tekst - Begrundet anvendelse af teori - Didaktiske overvejelser ift. skolen og egen lærerpraksis - Vurdering af kilders faglighed og videnskabelighed - Studieprodukterne skal afleveres i henhold til tidsfristerne i studieplanen Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Samt ved opfyldelse af mødepligten, som fastlagt i studieplan. 7

8 Elevens læring og udvikling Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Elevens læring og udvikling Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. I modulet arbejdes der ligeledes teoretisk og praktisk med udvikling af den lærerstuderendes relationskompetence, idet undersøgelse og udvikling af egne forholdemåder og reaktionsformer ses som en grundlæggende forudsætning for at kunne indgå i udviklingsstøttende og læringsfremmende relationer til elever i skolen Modulet indeholder følgende tre temaer Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulsprog Dansk der kan forekomme materiale på andet sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet -- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærerens Grundfaglighed. 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens Grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til undervisning og andre situationer fra skolens dagligdag. Den studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelsesorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Modulet relaterer til praksis blandt andet gennem følgende aktiviteter: Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med fokus på elevers læring og udvikling Den studerende arbejder med videoptagelser af egen praksis Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde : Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 8

9 udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål, observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling, selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed, anvende og begrunde forskellige vejledningsformer, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet, elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation, udviklingsstøttende relationer, klasse-, lærings- og gruppeledelse, samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører, pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring, attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, hvor den studerende arbejder med analyse, diskussion og refleksion. Den studerendes vejledende arbejdsindsats fordeles fleksibelt ud fra studieaktivitetsmodellens følgende kategorier ( Jf. Almen studieordning): Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer Kategori 1: Underviserinitieret med deltagelse af underviser. i alt 245 timer 50 t. Holdundervisning, herunder f.eks. oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer,læringsmiljø og læring. Kategori 2: Underviserinitieret uden deltagelse af underviser. Kategori 3: Studenterinitieret uden deltagelse af underviser. 100 t. Studiegruppearbejde, herunder f.eks. øvelser, iagttagelse af praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til evaluering. Praktik- og skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. 70 t. Individuelt og gruppearbejde, herunder f.eks. individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4: Studenterinitieret med deltagelse af Underviser. 25 t. F.eks. studerendes oprettelse af studiekredse, cafemøder. Evaluering af modul: Kriterier for gennemførelse af modulet: 9

10 Studiegruppen udarbejder to studieprodukter. Begge studieprodukter er forudsætning for at deltage i den endelige evaluering. 1) Studiegruppearbejde: Elevers udvikling, socialisering og identitet Med afsæt i en udleveret case og problemformulering ønskes en analyse. Analysen baseres teoretiske perspektiver og faglige begreber. Mundtlig fremlæggelse på holdet (15 min.). I forbindelse med fremlæggelsen anvendes forskellige perspektiver på udvikling, socialisering og identitet. Gensidig studiegrupperespons. 2) Studiegruppearbejde: relateret til et eller flere af modulets tre temaer. Indsamling/produktion af empiri: Case/videosekvens (maks. fem minutter). De studerende udvælger i praktikken en situation, som danner grundlag for empirien. Dette nedslag kan tage udgangspunkt i konkret undervisning, i vejledning, i gruppearbejde, i en konflikt el. andet. Underviseren afgør om hvorvidt produktet skal være fremlæggelse, en kort skriftlig opgave eller begge dele. Afsluttende evaluering: Grupperne vælger selv et stofområde og udarbejder selv en problemformulering. Vejledning indgår som en integreret del af denne proces. Kravene til udarbejdelse af problemformulering og stofområde: Problemformuleringen skal godkendes. Opgaven skal indeholde selvgenereret empiri. Det er et krav, at mindst to af tre tematiske perspektiver inddrages i opgaven. Det er et krav, at gruppen mindst inddrager to selvvalgte kilder udover dem, gruppen har udvalgt fra studieårets litteraturliste. En kilde kan ikke være netdokumenter eller opslagsværk. Gruppen udarbejder en opgave på 5 normalsider (maksimalt anslag) Gruppen deltager i en eksamenslignende samtale med underviser samt responsgrupper. Responsgrupper fremsender to spørgsmål til studiegruppen med afsæt i den fremsendte opgave senest to dage før den eksamenslignende samtale. En del af den eksamenslignendne samtale tager udgangspunkt i responsgruppernes spørgsmål Deltagelse i responsgruppe. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Samt ved opfyldelse af mødepligten, som fastlagt i studieplan. 10

11 Lærer i skolen Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Lærer i skolen Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Dansk der kan forekomme materiale på andet sprog. Modulet godkendes til følgende fag: Lærerens Grundfaglighed. 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af fagområdet Lærerens Grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling Almen dannelse/klm Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet: Vidensmål: Færdighedsmål: Fra fagområdet Den studerende har viden om Den studerende kan Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling Undervisningskendskab Undervisningskendskab skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet lede undervisning under hensyntagen til lærerens intentioner og den givne kontekst udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om 11

12 Almen dannelse: KLM Bachelorprojektet den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning undervisningen og udvikling af undervisning organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning Studieformer i modulet Modulet former sig som et undervisningsforløb, der inkluderer et projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne i deres e-portfolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. De studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig på følgende måde (vejledende): Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 100 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 25 timer Evaluering af modulet. Kriterier for at bestå modulet De studerende udarbejder ved modulets afslutning en rapport på normalsider. Rapporten udarbejdes i studiegrupper. Rapportens funktion i relation til den studerendes kompetenceudvikling I rapporten skal de studerende dokumentere, at de kan formulere en lærerfaglig problemstilling der relaterer sig til et eller flere af modulets kompetencemål anvende relevante metoder til indsamling af empiri, der kan belyse den lærerfaglige problemstilling anvende relevante vidensområder og begreber til identifikation, beskrivelse og analyse af den lærerfaglige problemstilling vurdere og drage handlingsrettede konklusioner på baggrund af den lærerfaglige analyse af den indsamlede empiri søge, udvælge, bedømme og anvende relevant litteratur og informationer anvende relevant lærerfaglig litteratur, citere korrekt og henvise til anvendt litteratur efter APAstandard Rapportens indholdskrav I rapporten skal indgå følgende elementer: 1. En begrundelse for det valgte undersøgelsesfelt 2. En beskrivelse af metoden 3. Refleksioner over metodens gyldighed og pålidelighed 4. Eksemplarisk udvalgte data fra den empiriske undersøgelse 5. Analyse og vurdering af egne empiriske data med inddragelse af teorier og forskning inden for det valgte undersøgelsesfelt 12

13 6. En konklusion på resultaterne af undersøgelsen 7. En perspektivering af undersøgelsens konklusion herunder overvejelser på et handlingsrettet professionsniveau Rapportens fremlæggelse Rapporten skal fremlægges for underviser(e) og medstuderende. I fremlæggelsen indgår en formidling af rapportens centrale konklusioner en dialog om undersøgelsens resultater med underviseren og de øvrige studerende på holdet I fremlæggelsen kan desuden, efter aftale med underviseren, indgå andre former for formidling af gruppernes udbytte af arbejdet med rapporten. Afsluttende evaluering Efter fremlæggelsen foretager læreren en samlet evaluering af rapporten og fremlæggelsen. Evalueringen foretages i lyset af modulets videns- og færdighedsmål, ud fra ovenstående kriterier, knyttet til kompetencemål, indholdskrav og fremlæggelse. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Samt ved opfyldelse af mødepligten, som fastlagt i studieplan. 13

14 Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Kort beskrivelse af modulet: Modulet Undervisning af tosprogede elever (i den almindelige undervisning) kvalificerer de studerende til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle dansk som andetsprogsundervisning som en dimension i den almindelige fagundervisning. Modulet introducerer de studerende til andetsprogspædagogikkens teori og praksis. Med udgangspunkt i den tosprogede elevs samlede sproglige forudsætninger og med afsæt i andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde arbejder den lærerstuderende i dette modul undersøgende, teoretisk og i praksis med andetsprogstilegnelse, intersprogsanalyse, sprog som et læringsredskab, sproglig vejledning, kommunikativt orienteret læremiddelsanalyse og læringsevaluering i et andetsprogsperspektiv, idet den studerende begrundet skal kunne integrere dette i sine undervisningsfags teori og praksis. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet -- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Lærerens grundfaglighed, Pædagogik og læring med 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet knytter sig til lærerens grundfaglighed og undervisningsfagene Modulets vidensgrundlag: Forsknings- og udviklingsviden om andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik, forsknings- og udviklingsarbejde om forholdet mellem sprog, fag og læring, om sproglig diversitet i undervisningen og om to- og flersprogede elevers sproglige resurser. Modulets relation til praksis: Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber om andetsprogstilegnelse i relation til undervisning og andre situationer fra skolens dagligdag. Undervisningen har fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb med dansk som andetsprog som en dimension i fagene med henblik på sprog og genrer og med inddragelse af Fælles Mål Den studerende arbejder med læremidler og elevtekster i undervisningen Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisning af tosprogede elever Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling Planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling 14

15 sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærere og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Holdundervisning, Studiegruppearbejde, vejledning og fremlæggelse af studiegruppearbejde Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende (se også almen studieordning): Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 50 arbejdstimer 100 arbejdstimer 70 arbejdstimer 25 arbejdstimer Evaluering af moduler, herunder kriterier for at gennemføre modulet: Den studerende skal på baggrund af opstillede kriterier kunne redegøre for overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning af tosprogede elever i et undervisningsfag. Den studerende kan præsentere denne viden gennem analyse af undervisningsmaterialer, herunder fagtekster, elevprodukter og/eller et undervisningsforløb, som den studerende har tilrettelagt eller en analyse af en case fra et undervisningsfag fra et andetsprogspædagogisk perspektiv. Der udformes en individuel underviserinitieret hjemmeopgave med korrekt kildehåndtering og som sammenhængende tekst skrevet i et korrekt sprog. Omfang 7-9 sider á 2600 anslag. I besvarelsen lægges der vægt på: - at den studerende kan anvende viden om teorier om andetsprogstilegnelse og andetsprogsdidaktik til at analysere, tilrettelægge og begrunde undervisningspraksis i undervisningsfag og/eller undervisningsmaterialer og/eller kan anvende vide om andetsprogstilegnelse til at analysere og vurdere elevprodukter - at den studerende kan analysere, vurdere og reflektere over komplekse undervisningssituationer og undervisningspraksisser, hvor tosprogede elevers sproglige forudsætninger for læring er en faktor, og reflektere over, vurdere og sammenligne relevante teoretiske beskrivelsesrammer og praktiske handlemåder. 15

16 Specialpædagogik Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Specialpædagogik Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på at udvikle de studerendes kompetence til - at kunne inkludere elever i komplicerede læringssituationer i skolens almene undervisning - at identificere inklusionsdilemmaer med henblik på at handle på individ -, relations- og organisationsniveau Modulet indeholder følgende tre temaer: 1. Inklusionsdilemmaer 2. Organiseringen af specialpædagogiske/inkluderende indsatser 3. Intervention og didaktik Modulsprog Dansk, der kan forekomme litteratur på andet sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet, Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knyttes til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forsknings- og udviklingsbaseret viden om pædagogisk psykologi, pædagogik, specialpædagogik og didaktik Modulets relation til praksis: Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til inklusion og specialpædagogisk praksis. Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med fokus på inklusion og specialpædagogisk praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområderne a, b og c i hovedområdet, «Pædagogik og lærerfaglighed» Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår kompetencemål fra: Specialpædagogik Elevens læring og udvikling Undervisningskendskab Vidensmål: Den studerende har viden om Inklusion, individualiserings- og socialiseringsprocesser herunder diversitet og marginalisering Undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning Færdighedsmål: Den studerende kan lede inklusions- og socialiseringsprocesser samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes Diffetentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling 16

17 og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning Metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner Kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Kategori Arbejdstimer, i Kategori 1: Underviserinitieret med deltagelse af underviser. alt 245 timer Primære arbejdsformer foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever Begrundet vælge specialpædagogiske, inkluderende og digitale indsatser Udarbejde elev- og handlingsplaner Samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner 50 t. Holdundervisning, herunder f.eks. oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Kategori 2: Underviserinitieret uden deltagelse af underviser. Kategori 3: Studenterinitieret uden deltagelse af underviser. Kategori 4: Studenterinitieret med deltagelse af Underviser. 100 t. Studiegruppearbejde, herunder f.eks. øvelser, iagttagelse af praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til evaluering. Praktik- og skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. 70 t. Individuelt- og gruppearbejde, herunder f.eks. individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. 25 t. F.eks. studerendes oprettelse af studiekredse, cafemøder. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Til modulets tema 1 og tema 2 udarbejder studiegrupperne et studieprodukt, som godkendes af underviseren. Studieprodukt 1 og 2 skal være godkendt som forudsætning for at deltage i den afsluttende modulevaluering (3). 1. Studieprodukt: Observation af elever i komplicerede læringssituationer: Skriftlig opgave af 5 normalsider (2600 anslag inkl. noter og henvisninger) indeholdende refleksioner over valg af observationsmetode, beskrivelse af en observation, problemformulering, analyse og diskussion af indsamlede data samt eventuelt forslag til nye handlemuligheder. I opgaven skal inddrages centrale teorier og begreber fra TEMA Studieprodukt: Organiseringen af specialpædagogiske/ inkluderende indsatser: En empirisk funderet kortlægning og analyse af specialpædagogiske/ inkluderende indsatser med afsæt i en konkret skole og med inddragelse af organisatoriske og institutionelle perspektiver, herunder særlige udfordringer med 17

18 inklusion. Produktkrav: Fremlæggelse (20 min.) med inddragelse af digitale medier, deltagelse i responsgruppe samt tilstedeværelse ved øvrige fremlæggelser. 3. Modulevaluering På baggrund af en fiktiv eller en oplevet case skal studiegruppen analysere dilemmaer, der er forbundet med at etablere et inkluderende læringsmiljø samt diskutere hvilke indsatser (didaktiske og/eller samarbejdsmæssige), der kan sættes i værk. Form: Evalueringen består af to sammenhængende dele: 1. Studiegruppen udarbejder en skriftlig opgave på max 5 normalsider (2600 anslag inkl. noter og henvisninger) 2. Med udgangspunkt i den skriftlige opgave deltager studiegruppen i en evalueringssamtale hvor studiegruppen præsenterer og diskuterer opgavens problemformulering og centrale perspektiver for/med underviseren. Tidsramme: 3-mands grupper: 40 min., 4-mands gruppe: 45 min. Opgave samt den mundlige samtale evalueres af underviseren. Der er tale om en samlet evaluering af opgave og samtalen. Kriterier for godkendelse af modulevalueringen Opgaven skal indeholde en case, analyse af specialpædagogiske dilemmaer med inddragelse af centrale teorier og begreber fra modulet samt mulige indsatser. Det er et krav, at gruppen mindst inddrager to selvvalgte kilder ud over dem, gruppen har udvalgt fra studieårets litteraturliste. En kilde kan ikke være websites eller opslagsværker. Gruppen udarbejder en opgave på 5 normalsider (maksimalt anslag). Opgaven skal opfylde kravene til akademisk skriveform (se APA-standarden). Studiegruppen deltager i evalueringssamtale med underviser. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 18

19 Almen undervisningskompetence Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Almen undervisningskompetence Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Modulet indeholder følgende fire temaer: Planlægning af undervisning Organisering og arbejdsformer Evaluering Entreprenørskab og dannelse Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet ---- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: Undersøgelse og analyse af skole- og undervisningspraksis udgør et omdrejningspunkt for modulet, idet de studerende skal inddrage og bearbejde et praksisforløb med analyser og refleksioner, der skal være knyttet til såvel teori som praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsdifferentiering Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer 19

20 undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedback-processer kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulets arbejds- og studieprocesser foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, dialog, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse, der fremmer udvikling af den reflekterende didaktiker. Den studerendes vejledende arbejdsindsats fordeles fleksibelt ud fra studieaktivitetsmodellens følgende kategorier ( Jf. Almen studieordning): Kat. 1: 50 timer Kat. 2: 100 timer Kat. 3: 70 timer Kat. 4: 25 timer Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal i grupper: 1. Udarbejde en undervisningsvideo med et omfang på 3 til 5 minutter, samt en tilhørende litteraturliste med minimum 5 faglige referencer. 2. Udarbejde en videns- og forskningsoversigt ift. en didaktisk kategori. 3. Med afsæt i en udvalgt didaktisk model skriftligt udarbejde en begrundet undervisningsplan, samt fremlægge denne mundtligt. 4. Gentænke og videreudvikle et undervisningsforløb, som er gennemført af en medstuderende. Det gentænkte undervisningsforløb skal være skriftligt begrundet i faglig litteratur. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 20

21 Dansk klassetrin og Dansk klassetrin, herunder danskmoduler Modul 1: Dansk klassetrin, Litteratur og mundtlighed Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Dansk klasse ---- Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Litteratur og mundtlighed Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt undervise elever i klasse med fokus på tekster i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Den studerende skal endvidere tilegne sig viden om betingelser for mundtlighed og for mundtlige genrer, samt indsigt i at udvikle elevers evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i relevante mundtlige genrer. Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie samt litteraturpædagogik. Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer beregnet for børn og unge. Retorik, pragmatik og mundtlig tradition. Talesprogets struktur og produktionsbetingelser. Mundtlige genrer og skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx rim og remser, eventyr, sange, digte og anekdoter. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i klasse. Den studerende skal metode- og genrebevidst analysere og vurdere mundtlige tekster. Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion. Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i mundtlighed og mundtlig tekstproduktion. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Den studerende skal selv producere fiktion i forbindelse med undervisningen i litteratur. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Dansk A Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk, klassetrin Dansk, klassetrin Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Litterær analyse og metodelære, litteraturdidaktik, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie. Desuden talesproget og mundtlig tradition, samt forskning i mundtlighedspædagogik. Modulets relation til praksis: Det anlagte fokus: at teksterne læses i lyset af den sammenhæng, de skal indgå i i skolen, knytter an til praksis. 21

22 Fokus på at sætte mål for undervisningen med afsæt i observationer og faglige problemstillinger fra dagpraktikken. I Dansk Fælles Mål 2009 knyttes an til områderne «Det talte sprog» og «Sprog, litteratur og kommunikation» Kompetenceområder, som indgår i modulet: Primært kompetenceområde Dansk, klasse: 1 Dansk, klasse: 1+4 Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster, for heterogene elevgrupper. (1+1) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. (4) Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekstdidaktik tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur mundtlig udtryksfærdighed dansk litteraturs kanon dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik tekstperformance evaluering af tekstarbejde kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog planlægge, gennemføre og evealuere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlig danskundervisning vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning begrunde valg af tekster fra dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler. planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende (se også almen studieordning): Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 50 arbejdstimer 100 arbejdstimer 70 arbejdstimer 25 arbejdstimer Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet Den studerende skal have flg. godkendt af underviser: 1. deltagelse i studiegruppearbejde og fremlæggelser 2. selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig studieredegørelse med selvvalgt læst stof (minimum 500 sider fiktion, 300 sider faglitteratur) 22

23 3. modulet afsluttes med en individuel underviserinitieret hjemmeopgave med korrekt kildehåndtering og redelighed og som sammenhængende tekst skrevet i et korrekt sprog. Omfang 8-10 sider à 2600 anslag. Underviser giver respons. Opgaven skal rumme: - Analyse af litterær tekst - Anvendelse af litteraturteori og metoder - Didaktiske overvejelser over anvendelse i folkeskolen Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Studernde der er påbegyndt uddannelsen i 2016 har mødepligt til modulet, som fastlagt i studieplan. Modul 2: Dansk klassetrin, Sprog og kommunikation Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Dansk klasse Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprog og kommunikation Kort beskrivelse af modulet: Læringskonteksten i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i dansk sproglære og kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i klasse, der fremmer elevers skriftsprog og deres bevidsthed om sprog og kommunikation. Indhold og genrer Sprog og grammatik, sprogsyn, sprogbeskrivelse, sprogundervisning, kommunikation og argumentation. Receptivt Den studerende skal kunne beskrive, vurdere og vejlede elever i deres skriftsprogsudvikling. Produktivt Den studerende skal selv producere tekster i forskellige genrer og understøtte elevers produktion og formidling med bevidsthed om sprog og genrer. Den studerende skal demonstrere grundlæggende viden om sprog og sprogdidaktik i forbindelse med læremiddelananlyse. Den studerende skal selv modellere og performe illustrative eksempler på mundtlig kommunikation og mundtlige tekster. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i mundtlighed og mundtlig tekstproduktion. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Dansk A Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk, klasse: 10 ECTS Dansk, klasse 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Bygger på nyere forskning i kommunikation, literacy, pragmatik, sprog og identitet. Modulets relation til praksis: 23

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 8 Undervisning

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU III... 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Modulbeskrivelser 2015

Modulbeskrivelser 2015 Modulbeskrivelser 2015 Indhold Modulbeskrivelser 2015... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærerens grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

Modulbeskrivelser Indhold

Modulbeskrivelser Indhold Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 6 Lærer i skolen... 6 Lærerens tilrettelæggelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Modulbeskrivelser. Indhold

Modulbeskrivelser. Indhold Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 9 Undervisning

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser

Læs mere

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser.

Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser. VIA University College Studieordning Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Modulbeskrivelser Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser. Den institutionelle

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).

Læs mere

Dansk. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin

Dansk. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin Dansk Dansk 1.-6- klassetrin og Dansk 4.-10. klassetrin Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

1 Læreruddannelsen i Skive

1 Læreruddannelsen i Skive VIA University College Dato: 30. september 2014 1 Læreruddannelsen i Skive Procedure for undervisningsevaluering Indhold 1. Formål og anvendelsessigte med evaluering af undervisning/hvorfor evaluering?

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Dansk, 1.-6. klassetrin... 1 Dansk 1.-6- klassetrin... 1 Modul 1: Skriftsprogstilegnelse... 1 Modul 2: Sprog og genrer... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet...

Læs mere

LU 13 Nationale moduler 2015

LU 13 Nationale moduler 2015 LU 13 Nationale moduler 2015 Modulbeskrivelser lærerens grundfaglighed... 4 Præambel... 4 MODUL 1: Elevens læring og udvikling... 4 MODUL 2: Almen undervisningskompetence... 7 MODUL 3: Dannelse i den mangfoldige

Læs mere

Lærerens grundfaglighed

Lærerens grundfaglighed Lærerens grundfaglighed BEK, Bilag 1: Lærerens grundfaglighed (LG) er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Dansk 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Literacy... 1 Modul 2: Multimodale tekster... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet... 5 Modul 4: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik

Læs mere

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Billedkunst. Kompetenceområder

Billedkunst. Kompetenceområder Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. klasse)... 1 DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter (1.-10. klasse)... 4 DAu

Læs mere

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Læs mere

Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Studieordning 2015/16 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1: Dannelse i den mangfoldige skole...

Læs mere

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger

Læs mere

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Indhold. Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for

Læs mere

VIA Læreruddannelsen Skive

VIA Læreruddannelsen Skive VIA Læreruddannelsen Skive VIA University College Enkeltfag 2016 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med start i august/oktober

Læs mere

Bilag 5: Frivillige kurser

Bilag 5: Frivillige kurser Bilag 5: Frivillige kurser Kursusbeskrivelse Skrivning og retorik... 2 Kursusbeskrivelse Færdselslære, inklusive førstehjælp... 4 Kursusbeskrivelse Sundheds- og seksualundervisning... 5 Kursusbeskrivelse

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning Find vejen frem VIA University College VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Nørre Nissum Institutionsdel Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Skovbrynet SFO og Skovbrynets skoleklub. Adresse: 2880 Værebrovej156 og Værebrovej 82C Tlf.: SFO 20561885

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning Find vejen frem VIA University College 1. august 2017 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Fag og moduler Denne studieordning består af en institutionsdel,

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 1 Indhold: Kompetencemål... 3 Placering af prøverne uddannelsesforløbet... 3 Tilpasning af eksaminationstider og sideantal

Læs mere

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

Pædagogfaglige teorier og begreber

Pædagogfaglige teorier og begreber Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

Modulbeskrivelser Indhold

Modulbeskrivelser Indhold Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 2 Almendannelse/KLM... 2 Elevens læring og udvikling... 4 Lærer i skolen... 8 Dansk 1.-6-

Læs mere

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3

Læs mere

SPECIALISERINGSMODULER

SPECIALISERINGSMODULER LÆRERUDDANNELSEN I NØRRE NISSUM SPECIALISERINGSMODULER Modulbeskrivelser Indhold Billeder og lyd formsprog, fortælling og formidling...2 Efterskolepædagogik...5 Filosofi med børn og filosofisk samtaleledelse...8

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse Indhold Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 1 KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse... 1 LIS: Lærer i skolen... 5 ELU: Elevens læring og udvikling... 8 UTE: Undervisning af tosprogede

Læs mere

1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / VORDINGBORG. www.ucsj.dk

1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / VORDINGBORG. www.ucsj.dk 1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / VORDINGBORG www.ucsj.dk 1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / VORDINGBORG Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

Uddannelsesplan for Bjerregrav Skole

Uddannelsesplan for Bjerregrav Skole Uddannelsesplan for Bjerregrav Skole Historie, kultur og særkende for Bjerregrav Skole Rent historisk er Bjerregrav Skole én af landets ældste skoler. Hvor den danske folkeskole i 2014 fylder 200 år, så

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6 Modulbeskrivelser Indhold Generel beskrivelse af modultyper side 4 Lærerens grundfaglighed side 6 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen Elevens

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 9 Sygepleje,

Læs mere

1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / HOLBÆK/ROSKILDE. www.ucsj.dk

1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / HOLBÆK/ROSKILDE. www.ucsj.dk 1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / HOLBÆK/ROSKILDE www.ucsj.dk 1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / HOLBÆK/ROSKILDE Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende

Læs mere

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da

Læs mere

Antvorskov Skoles uddannelsesplan for praktik

Antvorskov Skoles uddannelsesplan for praktik Antvorskov Skoles uddannelsesplan for praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013: 13 stk.

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

VIA Læreruddannelsen Skive

VIA Læreruddannelsen Skive VIA Læreruddannelsen Skive VIA University College Enkeltfag 2017 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med start i september/oktober

Læs mere

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til

Læs mere

Information om praktik og praktikophold i udlandet 2. årgang den 26. november 2012

Information om praktik og praktikophold i udlandet 2. årgang den 26. november 2012 Information om praktik og praktikophold i udlandet 2. årgang den 26. november 2012 Praktik - den røde tråd i læreruddannelsen Det er vigtigt at forholde sig til begrebet undervisning - målrettede aktiviteter

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Tølløse Privat- og Efterskole Praktik Skoleåret 2015-16 Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplanens indhold: Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Studieordningen ingen for læreruddannelsen i Skive 2014

Studieordningen ingen for læreruddannelsen i Skive 2014 Studieordningen ingen for læreruddannelsen i Skive 2014 Indhold Forord... 2 Hvad er studieordningen?... 3 Uddannelsesdidaktiske principper... 4 Formål og mål med læreruddannelsen... 5 Indhold... 6 Lærerens

Læs mere