Prækvalifikation Søndermarkskvarteret (Søndermarken, Tartuhus og Skolevænget)

Transkript

1 Prækvalifikation Søndermarkskvarteret (Søndermarken, Tartuhus og Skolevænget) 1. Boligområdets problemkompleks Der søges til en fortsættelse og udvidelse af den nuværende Helhedsplan i Søndermarken fra medio 2012 til medio 2016, således den også kommer til at omfatte de to mindre afdelinger Tartuhus og Skolevænget. Dette skyldes, at disse to afdelinger ligesom Søndermarken er særligt udfordret af de unge mellem 13 og 18 år. De vil derfor drage stor nytte af den børne- og ungeindsats som allerede er iværksat i Søndermarken. Derudover viser det sig også at en del beboere fra Tartuhus og Skolevænget benytter sig af tilbuddene i Kvarterhuset, og det vil derfor være frugtbart at inddrage de to afdelinger som mere aktive spillere i forhold til helhedsplanen. Dertil kommer at afdeling Søndermarken i 2013 påbegynder et større fysisk renoveringsarbejde, og i den forbindelse mener vi det vil være frugtbart sideløbende at have en boligsocial helhedsplan. Her følger en kort beskrivelse af boligområdet og de problemer, som området har. Der bor i alt 957 beboere i Søndermarken, mens der i Tartuhus og Skolevænget bor i alt 385 beboere. Over halvdelen af beboerne i Søndermarken er indvandrere/efterkommere (57% ). I Tartuhus og Skolevænget udgør beboere med anden etniske baggrund end dansk 40 % af afdelingens beboere Arbejdsløshed i Søndermarkskvarteret Arbejdsløsheden blandt beboerne i alle tre afdelinger i Søndermarkskvarteret er generelt højere end i resten af kommunen. Statistikkerne viser også, at der er mere end 3 gange så mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk i Søndermarken der er arbejdsløse. I Skolevænget og Tartuhus er halvdelen beboere med anden etniske baggrund end dansk arbejdsløse. Børn og unge Der er rigtig mange børn og unge i Søndermarksvarteret, som har en uhensigtsmæssig adfærd. I Søndermarken er der 279 børn under 18 år, hvilket svarer til 1/3 af den samlede beboergruppe. Der er ikke helt så mange børn i de to andre afdelinger, men som allerede nævnt oplever Tartuhus og Skolevænget tydeligt tilstedeværelse af de unge, som hænger i afdelingerne og skaber utryghed og laver hærværk. Mange går ikke i fritidstilbud. En del af de børn i alderen 7-15 år, som bor i Søndermarken har ikke de samme forudsætninger som andre børn har. Som tallene ovenfor giver et fingerpeg om, har deres forældre dårlige danskkundskaber, en del af forældrene er uden job og uddannelse, og nogle har forældre, der er psykisk syge, og som derfor ikke har ressourcer til at bakke op om børnene. Undersøgelser peger på, at disse børn på grund af deres baggrund har dårligere muligheder for fx at få en god uddannelse og i det hele taget klare sig godt i deres liv end jævnaldrende børn i resten af kommunen ( De unge mellem 13 og 18 år fylder også rigtig meget i Søndermarkskvarteret. Mange opholder sig på gaden i grupper, kører knallerter, laver hærværk som skaber alt i alt stor utryghed hos mange beboere i området. Derudover har det også vist sig, at en del af de unge har svært ved at fastholde uddannelse eller job. Vores erfaringer med de unge viser at især de unge mænd har svært ved at fastholde uddannelse efter folkeskolen. Dette understøttes også af undersøgelser, der viser at børn af ufaglærte forældre har rigtig svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Og har disse drenge ydermere indvandrerbaggrund, har de endnu større risiko for ikke at få en uddannelse (Kilde: arbejderbevægelsens erhvervsråd 2011). Hvis vi sammenholder dette med de tal vi har om Søndermarken, viser de med al tydelighed, at en stor gruppe af de drenge der bor i Søndermarken har en stor risiko for at ende uden uddannelse og dermed nederst på den sociale rangstige. Social ulighed i Sundhed Af KÅS tallene kan vi se, at beboerne i Søndermarkskvarteret generelt er dårligere stillet end resten af den voksne befolkning i Frederiksberg Kommune. I de tre afdelinger bor der flere førtidspensionister, der er højere arbejdsløshed og andelen af beboere med kort eller ingen uddannelse er højere end i resten af 1

2 kommunen. Generelle undersøgelser af disse målgrupper viser, at de typisk har en mindre sund livsstil, som påvirker deres sundhed negativt. Blandt beboerne er der således stærke indikationer på. at der er flere rygere, flere overvægtige og flere beboere med livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, diabetes og begyndende depression. Manglen på en sundere livsstil gør, at det bliver endnu svære at komme f.eks i arbejder eller i gang med en uddannelse. og samtidig viser det sig også, at disse beboere har dårligere netværk end andre voksne. (Sundhedsstyrelsen). Netværk Netværkene mellem beboerne er stadig dårlige i Søndermarken. På grund af manglende fælleslokaliteter, har der ikke været mulighed for at samles og lave aktiviteter. Igennem den nuværende helhedsplan har afdeling Søndermarken dog i samarbejde med kommunen etableret et Kvarterhus, som danner rammerne for en række spændene aktiviteter i Søndermarkskvarteret. Arbejdet med Kvarterhuset har vist sig, at være særdeles frugtbart for udviklingen af beboernes netværk og ressourcer. Arbejdet med at lave aktiviteterne er dog et nyt tiltag, som stadig kræver, at en helhedsplan sætte gang i og organiserer aktiviteterne. Målet er dog, at der skal arbejdes med inddragelse som det bærende fokusområde med den positive synergi det kan medføre. 2. Hvilke indsatser der ud fra en lokal vurdering bør iværksættes for at gennemføre en boligsocial indsats i boligområdet? Vi ønsker at gennemføre følgende indsatser under udvalgte indsatsområder, som også har den kommunale bevågenhed: Børn, unge og familie a Børn i Søndermarkskvarteret Vi ønsker at skabe nogle rammer for børnene i Søndermarkeskvarteret, således at de får samme muligheder som deres jævnaldrende kammerater har. Vores erfaring er at børnene især har svært ved at få lavet deres lektier, fordi forældrene ikke har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog. Derudover er der også en gruppe børn, som giver anledning til bekymring. Derfor vil der især være fokus på: - Lektiehjælp i Kvarterhuset. - Brobygning til de lokale klubber, skoler og sfo er - Forskellige idrætsinitiativer, som kan være medvirkende til at skabe et øget netværk for børnene. - Mulige tilbud om fx dans i Kvarterhuset. - Samarbejde med kommunen om de forskellige initiativer, de værksætter i området - Samarbejde med kommunen om forebyggende tiltag overfor udsatte børn i 9-10 års alderen. b Unge i Søndermarkskvarteret Vi ønsker at fortsætte den forebyggende indsats over for især de unge mænd mellem 15 og 18 år i området. Efter flere års ungdomsarbejde fortæller vores erfaring os endvidere, at de unge faktisk gerne vil have en uddannelse eller et job, men at de mangler opbakning hjemmefra. Indsatsen skal derfor handle om dels at tilbyde nogle aktiviteter sammen med de unge i Kvarterhuset. Dels skal indsatsen været tæt knyttet til hver enkelt ung og deres familie, og handle om hvad den enkelte unge drømmer om. Succesen bliver størst, når vi fokuserer på hver enkelt ung og det netværk som han/hun er omgivet af. Flere/flertallet af de unge, vi kender i Søndermarkskvarteret, har ikke nogen familiemedlemmer, der kan støtte op om dem. Derfor er det vigtigt at børne- og ungemedarbejderen får skabt en tillidsrelation til den unge og bliver den støttende person i den unges liv. Vores erfaringer viser også, at de unge har et meget spinkelt netværk, som ofte består af unge som dem selv. Indsatsen skal derfor også handle om at udvide de unges netværk, således at de unge bliver i stand til at vælge alternative veje, som fx et fritidsjob, en ungdomsuddannelse eller noget helt tredje. Det er derfor også vigtigt, at der er fokus hele vejen rundt om den unge og at vi inddrager Skole, SSP, fritidstilbud, familie, politi etc. 2

3 c Familier i Søndermarkskvarteret Mødrene Der er en del familier, som fungerer dårligt på grund af psykisk sygdom, arbejdsløshed etc. Især kvinderne i disse familier bliver ofte isolerede og er svære at få ud af lejligheden igen. Det har imidlertid vist sig, at Bydelsmødrene kan gøre en forskel, fordi lokale kvinder med samme etniske baggrund taler til lokale kvinder. Med denne indsats kan vi være medvirkende til at nå de familier, der ikke trives, og bidrage til at styrke deres netværk og på sigt sikre dem flere ressourcer til at få et bedre liv og blive en aktiv beboer i boligområdet. Fædrene Der har i de senere år være stort fokus på initiativer for kvinder med indvandrerbaggrund. Det har haft en vigtig betydning for mange kvinders integration i det danske samfund. Det er dog vores erfaring, at mændene på samme tid er blevet hægtet af integrationen og ikke mindst af familien. Det skal derfor undersøges nøjere, hvilke former for initiativer, helhedsplanen kan være medvirkende til at sætte i gang med henblik på at inddrage fædrene i boligområdets aktiviteter, og ikke mindst i børnenes liv. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Fra den nuværende helhedsplan er det vores erfaring, at jobs og uddannelse kan være med til at holde de unge mellem 15 og 18 år fra gaden, hvor de skaber meget utryghed for beboerne. Problemet er at en del af disse unge mangler forbilleder/rollemodeller og ikke mindst netværk ift. at få et job. Deres egne forældre har måske ikke selv jobs. De kender ikke til de netværk der kan hjælpe deres børn videre i fritidsjobs, uddannelse etc. Det er derfor intentionen at skabe en indsats, hvor der bliver støttet op om og fulgt op på de unge. Som en del af indsatsen skal børne- og ungemedarbejderen være behjælpelig med at få de unge mellem 15 og 18 år videre enten i uddannelse eller beskæftigelse. Der vil i denne forbindelse være tale om at medarbejderne skal lave opsøgende arbejde overfor forskellige virksomheder med henblik på at tilbyde den enkelte unge et job eller fritidsjob. Det vil være oplagt at etablere et samarbejde med Frederiksberg Kommune som i skrivende stund er i gang med at etablere en fritidsjobformidling for målgruppen. Børne- og ungemedarbejderne vil desuden have et tæt samarbejde med UU-vejlederen, skolen, ungdomsklubben og gadepiloterne. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Med henblik på at styrke netværkene og få inddraget beboerne yderligere skal der i den kommende helhedsplan iværksættes forskellige aktiviteter for og med beboerne i Søndermarkskvarteret. I Kvarterhuset er der allerede forskellige beboerstyrede aktiviteter i gang, men der skal sættes yderligere fokus på beboerinitierede aktiviteter. De beboere, som traditionelt har været aktive fx i afdelingsbestyrelser i boligområdet, er ikke nødvendigvis repræsentative for de mennesker der bor i området. Hensigten er derfor at give dette usynlige flertal af beboere en stemme via Kvarterhuset, hvor de har muligheden for at skabe og deltage i aktiviteter, som de selv definerer. Vi ønsker med andre ord at være medvirkende til, at der skabes flere netværk mellem beboerne i Søndermarkskvarteret. Derudover ønsker vi at være medvirkende til at skabe nogle oplagte og gode rammer for at beboerne får mulighed for selv at opstarte projekter og grupper, som har relevans for dem selv, og som på sigt kan motivere dem til eventuelt at deltage i beboerdemokratiet. Ideen er at aktiviteterne på sigt skal være selvbærende og at beboerne selv styrer aktiviteterne. Den bagvedliggende tanke er altså at medinddragelse skaber engagement, engagement fører til medejerskab, medejerskab skaber motivation, motivation fører til succes! (Den Europæiske Socialfond). Med Kvarterhuset ønsker vi fortsat at være medvirkende til at skabe et levende hus, der både huser offentlige tilbud som fx sundhedsplejersker, fars legestue og fritidsjobformidling og som samtidig rummer aktiviteter, der er styret og organiseret af beboerne selv. 3

4 Sundhed Blandt mange beboere er der motivation til at komme videre og således forbedre deres generelle sundhed. Beboerne har en bevidsthed om, at motion, sund mad etc. kan være medvirkende til at have en positiv effekt på deres liv. Der skal derfor iværksættes forskellige sundhedsfremmende initiativer for beboerne, som f.eks.: - Kurser i sund mad - Sund mad-arrangementer - Motions tilbud - Sundhedstjek Arrangementer kan med fordel laves i samarbejde med Frederiksberg Kommunes Sundhedscenter, og koordineres med deres initiativer. Kultur og fritid Frederiksberg Kommune er i gang med at udvikle projektet Ny by, Ung puls, som er et kultur- og demokratiprojekt for unge i alderen år. Helhedsplanen skal indgå i samarbejdet, og være medvirkende til at de unge involveredes aktivt i projektet. Image og kommunikation Siden 2009 har Helhedsplanen for Søndermarken arbejdet sammen med Frederiksberg Kommunes integrationsindsats og Områdefornyelsen i Søndermarkskvarter om et Nyhedsbrev for hele Søndermarkskvarteret. Samarbejdet stopper dog ved udgangen af 2012, og vi ønsker derfor, at helhedsplanen selv kan initiere forskellige aktiviteter vedrørende kommunikation af den boligsociale indsats i Søndermarkskvarteret. Der skal udarbejdes et beboerblad, et nyhedsbrev eller en hjemmeside, som kan være med til at understøtte sammenhængskraften og den positive kommunikation i området. I denne sammenhæng skal det undersøges nærmere, om det er en aktivitet, som kan ligge under de involverede afdelingsbestyrelser. Det skal også undersøges, om nyhedsbrevet kan indgå som en aktivitet i Kvarteret, hvor beboere uddannes som lokale journalister, der skriver selve nyhedsbrevet. 3. Den påtænkte organisering, herunder hvorledes boligorganisationen, kommunen og eventuelle samarbejdsparter inddrages i arbejdet 4

5 4.Koorinering og evaluering Diagrammet ovenfor viser hvordan helhedsplanen er organiseret og hvordan helhedsplanen koordinerer aktiviteter med en hel række aktører i lokalområdet. De farvede firkanter i yderområdet af diagrammet illustrer kommunens politiske målsætninger, som ligeledes spiller en stor rolle for samarbejdet med de kommunale aktører. Som diagrammet ovenfor viser, skal indsatsen organiseres med en styregruppe, som skal stå for at tegne de overordnede retningslinjer i projektet. For at sikre en koordineret indsats mellem både kommune og boligafdelinger, skal medlemmerne af styregruppen repræsentere både boligafdelinger og kommunale aktører. Derudover er der tilføjet en ejendomsfunktionær til styregruppen. Vores erfaring er at denne gruppe i forvejen har et tæt samarbejde med den boligsociale indsats, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, at disse også deltager i det mere strategiske arbejde omkring en boligsocial indsats. 5. Det påtænkte forbrug af medarbejderressourcer opgjort på stillingsbetegnelse/arbejdsområde og timeforbrug Boligsocial koordinator 37 timer/ugen. Projektkoordinatorens overordnede ansvarsområde er at koordinere og føre de projekter og aktiviteter ud i livet, som er beskrevet i den boligsociale Helhedsplan, herunder også for driften af Kvarterhuset. Generelt har projektkoordinatoren ansvaret for, at de aktiviteter og projekter, som han/hun beskæftiger sig med gennemføres i overensstemmelse med de formål og rammer, som styregruppen udstikker. Projektkoordinatoren skal arbejde fleksibelt i forhold til de behov, der opstår. Projektkoordinatoren indgår i et tæt samarbejde med øvrige ansatte og andre der beskæftiger sig med projekter i Helhedsplanen. Opgaverne er igangsætning, koordinering, gennemførelse og afrapportering af igangværende og kommende projekter og aktiviteter, herunder rådgivning og vejledning af beboere eller grupper, der ønsker at igangsætte aktiviteter. Social vicevært 30 timer/ugen, hvoraf helhedsplanen skal betale halvdelen af lønnen og kommunen den anden halvdel. - Koordinering af de kommunale tilbud i Kvarterhuset - Koordinering og afholdelse af forskellige aktiviteter i Kvarterhuset. - Holde Kvarterhuset åbent i udvalgte eftermiddags- og aftentimer Børne- og ungemedarbejder 37 timer/ugen. Børne- og unge medarbejderen skal primært arbejde i eftermiddags- og aftentimerne. Fokus på følgende opgaver: - Opsøgende arbejde overfor børn og unge i kvarteret - Opsøgende arbejde overfor familierne - Aktiviteter for børn og unge i kvarteret - En-til-en kontakt med især de unge, med henblik på at hjælpe dem i job eller uddannelse - Opsøgende arbejde overfor virksomheder og samarbejde med kommunens fritidsjob indsats. - Løbende samarbejde med diverse samarbejdspartnere som fx SSP, gadepiloter, skolen, fritidsog ungdomsklub, andre boligsociale helhedsplaner i området, idrætsforeninger og forskellige andre kommunale samarbejdspartnere etc. 2 (3) lærere til lektiecafeen 2 (3)X3 timer/ugen. Begge lærere skal være fra den lokale skole,og deres opgave er, at åbne lektiecafeen og hjælpe børnene med lektier. Lærerne skal holde skolen og børnenes lærere ajour, med hvad børnene laver. De skal med andre ord være brobyggere til skolen. Der kan eventuelt også samarbejdes med børne- og ungemedarbejderen. 1 Studentermedhjælper 10 timer/ugen der skal varetage hjemmeside, beboerblad etc. Konsulent fra KAB: 15 timer/ugen: Ledelsesansvaret for samtlige ansatte i FFB helhedplaner er placeret i KAB s administration og de refererer til den boligsociale konsulent i FfB. Arbejdsopgaver: Personaleledelse af ansatte i helhedsplanen, udfærdigelse af helhedsplan, daglig sparring med projektmedarbejderne i helhedsplanen, evaluering af Helhedsplan, samarbejde med kommune, Landsbyggefond etc. 5