Det skal tilføjes, at kvoten for 2016 for Aarhus Kommune er fastsat til 607. Dertil kommer følgelig familiesammenføringer mv.

Transkript

1 Besvarelse af spørgsmål til flygtningeområdet fra medlemmer af Beskæftigelsesudvalget Anette Poulsen, Lene Horsbøl og Marc Perera Christensen Baggrund: Forud for mødet i Beskæftigelsesudvalget d. 14. januar 2016, er der af medlemmerne af udvalget, Anette Poulsen (S) og Lene Horsbøl (V) blevet rejst en række afklarende spørgsmål rettet mod flygtningeområdet (spørgsmål 1 8). Disse spørgsmål er efterfølgende blevet suppleret med spørgsmål fra medlem af beskæftigelsesudvalget Marc Perera Christensen (K) (spørgsmål 9-13). Side 1 af 6 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Spørgsmål 1: Hvor mange flygtninge, er der kommet til Aarhus? Svar: Under 2015-kvoten (på 515), der løber fra marts 2015 til februar 2016, er der hidtil modtaget 442 flygtninge i Aarhus Kommune (jf. bilag). Tallene er således endnu ikke endelige. Hertil skal lægges 131 flygtninge fra familiesammenføringer, modtagne flygtninge fra andre kommuner samt borgere i kommunen, som er blevet tildelt flygtningestatus. Det skal tilføjes, at kvoten for 2016 for Aarhus Kommune er fastsat til 607. Dertil kommer følgelig familiesammenføringer mv. Udvikling & Politisk betjening Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte adga@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Adam Galai Spørgsmål 2: Hvordan er de fordelt? Svar: Status på bosætning pr. december 2015 Antal midlertidigt indkvarteret: 81* Antal permanent boligplacerede: 316 *Heraf er 11 personer indkvarteret privat De nyankomne flygtninge bliver ved ankomst til kommunen indkvarteret i en midlertidig bolig og sidenhen i en mere permanent bolig. Der boligplaceres ikke i områder med mange socialt udsatte borgere eller i områder med en stor andel beboere med udenlandsk herkomst. Ligeledes boligplaceres der ikke i bydele, som er på den såkaldte ghettoliste, som offentliggøres af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Der er derfor ikke placeret flygtninge i områder som Gellerup / Toveshøj og Bispehaven. Baggrunden er et ønske om at sikre en blandet beboersammensætning i de almene boligområder og undgå at øge andelen af socialt udsatte i allerede udsatte boligområder.

2 Spørgsmål 3: Hvordan ser boligsituationen ud? Svar: Aarhus kommune har som de fleste øvrige store danske byer en udfordring med at kunne huse borgere med særlig lav indkomst. Huslejeniveauet er relativt højt i Aarhus sammenlignet med øvrige byer. Side 2 af 6 Indførelsen af integrationsydelsen og kontanthjælpsreformen har betydet, at mulige boligtilbud, som denne gruppe kan betale er under pres. Aarhus Kommune har indgået aftale med Boligforeningernes Landsforening 5. kreds om en udvidet anvisningsret pr. 1. januar 2016 til de almene boliger hver tredje 1-værelseslejelighed og hver syvende ungdomsbolig ud over hver fjerde familiebolig, som allerede aftalt. Det vil betyde et øget antal mindre, prisbillige boliger til flygtninge og udsatte borgere. Spørgsmål 4: Er nogle kommet i job? Svar: Af de 317 tilkomne flygtninge i den arbejdsdygtige alder (18-64 år), som er kommet til Danmark i 2015 har 78 fået en tilknytning til arbejdsmarkedet. Enten via ordinære job, uddannelse, løntilskud eller praktikforløb på en virksomhed. Spørgsmål 5: Hvad er udgifterne til flygtninge? Svar: Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede udgifter til personer i integrationsforløb og integrationsprogram de første tre år. Udgifterne dækkes af statsrefusioner, grundtilskud, resultattilskud og budgetgaranti. Med budgetgaranti forstås, at hvis kommunerne under et oplever en stigning i udgifterne fra et år til et andet, vil staten via budgetgarantien dække udgifterne samlet set for kommunerne. I 2015 og 2016 har regeringen desuden tilført kommunerne et investeringstilskud samt et ekstraordinært tilskud. I nedenstående tabel er opstillet udgiftsforventningerne til flygtninge og familiesammenførte inden for forvaltningsområdet i Der findes overordnet tre udgiftstyper: Administration/sagsbehandling, aktiveringsudgifter (herunder danskuddannelse), samt forsørgelse.

3 Side 3 af 6 Forventede udgifter i 2015 (mio. kr.) Bruttoudgift Nettoudgift Bemærkning Administrationsudgifter/sagsbehandling 30 mio. 30 mio. Nettoudgifterne dækkes af grundtilskud, resultattilskud og i 2015 investeringstilskud Aktivering/dansk uddannelse 40 mio. 20 mio. 50 % statsrefusion. En stigning i nettoudgiften dækkes af budgetgarantien for kommunerne under ét Forsørgelse 75 mio. 37,5 mio. 50 % statsrefusion. En stigning i nettoudgiften dækkes af budgetgarantien for kommunerne under ét I alt 145 mio. 87,5 mio. I Beskæftigelsesforvaltningen forventes udgifterne til administrative opgaver i 2015 at udgøre ca. 30 mio. kr. Under administrative opgaver hører: Boligplacering Integrationsplaner Helbredsmæssige vurderinger Udarbejdelse af integrationsprogrammer Tolkebistand jf. integrationsloven Information, vejledning og rådgivning. Vedrørende 2016: Med indførslen af integrationsydelsen er det blevet sværere at finde en permanent bolig til flygtninge, som de har råd til. Dette vil kunne presse kommunens økonomi i I økonomiaftalen for 2016 blev der aftalt et eftersyn af økonomien på integrationsområdet mellem regeringen og KL. Dette arbejde pågår i øjeblikket og forventes afsluttet ultimo januar 2016.

4 Spørgsmål 6: Hvad får vi af refusion fra staten? Svar: Jævnfør de ovenstående tal, så udgør statsrefusionen 57,5 mio. kroner ud af de samlede udgifter på 145 mio. kroner. Side 4 af 6 Administrationsudgifter/sagsbehandling Alle administrationsudgifterne forventes i 2015 dækket af statens grundtilskud, resultattilskud og beskæftigelsesforvaltningens andel af de ekstraordinære tilskud, der er afsat til kommunerne i 2015 og Aktivering/danskuddannelse Hidtil har der været 50 % statsrefusion på aktivering, danskuddannelse og forsørgelse. Nettoudgifterne var som udgangspunkt dækket af budgetgaranti for kommunerne under ét. Forsørgelse Fra 2016 vil forsørgelsesudgifterne blive omfattet af den nye refusionstrappe, hvor statsrefusionen bliver uafhængig af forsørgelsestype og aftager over tid. Efter et år på offentlig forsørgelse udgør statsrefusionen 20 %. Spørgsmål 7: Status på uddannelsesniveau hos de ankomne flygtninge? Svar: Aarhus Kommune har endnu ikke lavet en opsamling på uddannelsesniveauet på de nyankomne flygtninge. Men Jammerbugt Asylafdeling har i foråret 2015 kortlagt uddannelsesniveauet blandt asylansøgere. De formelle kompetencer hos i alt flygtninge over 17 år er blevet afdækket i undersøgelsen. Da Aarhus Kommune sammen med en række andre kommuner modtager flygtninge fra Jammerbugt Asylafdeling, forventes resultaterne fra undersøgelsen fra Jammerbugt at kunne give et udmærket billede af uddannelsesniveauet for de flygtninge, som Aarhus Kommune modtager i disse år. Undersøgelse fra Jammerbugt Asylafdeling tegner følgende billede: Syriske flygtninge Eritreiske flygtninge Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Øvrige flygtninge Kvinder Antal Påbegyndt eller fuldført grundskole 54 % 39 % 79 % 70 % 42 % 43 % Har afsluttet gymnasium 25 % 21 % 7 % 9 % 24 % 15 % En ikke afsluttet videregående uddannelse 10 % 14 % 4 % 7 % 3 % 8 % Har en videregående uddannelse 8 % 16 % 6 % 3 % 20 % 11 % Har haft håndværksmæssig beskæftigelse 16 % - 4 % - 17 % - Har haft akademisk beskæftigelse 4 % 16 % 4 % 3 % 19 % 9 % Har haft anden beskæftigelse 75 % 39 % 62 % 55 % 37 % 39 % Har aldrig haft et arbejde 15 % 45 % 30 % 43 % 27 % 52 %

5 I forhold til den største gruppe, syrerne, så viser tallene, at hver fjerde syriske mand har bestået studentereksamen og at hver femte har påbegyndt eller afsluttet en videregående uddannelse for eksempel læge, jura og økonomi. Hver tolvte har reelt gennemført en videregående uddannelse. Side 5 af 6 Omkring hver tredje syriske kvinde har påbegyndt eller afsluttet en videregående uddannelse. De syriske kvinder er således generelt bedre uddannede end mændene. Til gengæld har en relativ stor andel af kvinderne 45 % - aldrig haft tilknytning til arbejdsmarkedet. De eritreiske flygtninge er generelt kendetegnet ved et lavt uddannelsesniveau i forhold til syrerne og de øvrige flygtninge og mange har aldrig haft et job. De øvrige flygtninge markerer sig markant ved at ca. 20 % af mændene har en videregående uddannelse og gruppen har den højeste andel af mænd med en akademisk beskæftigelse ca. 19 %. Men samtidig har en overvægt af kvinderne i denne gruppe svaret, at de aldrig har haft et arbejde, hvilket tyder på, at også gruppen af Øvrige flygtninge udgør en meget differentieret gruppe. På tværs af grupperne viser tallene samlet set, at næsten halvdelen af alle kvinderne aldrig har haft et arbejde i deres hjemland. Spørgsmål 8: Status på hidtidige erfaringer med syriske flygtninge? Svar: Jf. svar på spørgsmål 7 er gruppen fra undersøgelsen karakteriseret ved at have et stort spænd i forhold til kompetenceniveau (formelle kompetencer). I modsætning til flere andre grupper fra ikke-vestlige lande har relativt mange som minimum en gymnasial uddannelse. Dog har næsten halvdelen af kvinderne ikke joberfaring. Vurderingen er, at også kompetenceniveauet blandt de syrere som Aarhus har modtaget, spænder bredt. Spørgsmål 9: Hvordan ser det ud med familiesammenføringer i 2015? Svar: 132 flygtninge er kommet til Aarhus i 2015 som følge af familiesammenføringer. Spørgsmål 10: Hvad er omkostningerne til familiesammenføringer i 2015? Svar: Der udarbejdes ikke særskilte opgørelser af omkostningerne til familiesammenførte. Principperne for finansiering af udgifterne til familiesammenførte følger dog principperne for flygtninge.

6 Der henvises derfor til svar på spørgsmål 5. Det skal dog bemærkes, at forvaltningens indsats over for familiesammenførte som minimum er den samme som for flygtninge. Dertil kommer evt. børnepasning og skolegang. Her kan det også tilføjes, at da antallet af familiesammenføringer - og tidspunktet herfor - ikke er kendt på forhånd, er det vanskeligt at dimensionere, koordinere og planlægge indsatsen for målgruppen. Side 6 af 6 Spørgsmål 11: Assisterer kommunen med hjælp til familiesammenføringer? Svar: Umiddelbart assisterer vi ikke direkte borgerne med hjælp til familiesammenføring. Vores integrationsmedarbejdere hjælper dog borgerne med vejledning og assistance ift. processen og hvem der kan kontaktes omkring familiesammenføring. Konkret bruger vi vores samarbejde med Dansk flygtningehjælp, og vejleder borgerne i at søge hjælp hos Dansk Flygtningehjælps Rådgivningstelefon. Spørgsmål 12: I givet fald - er vi forpligtiget til det? Svar: Der henvises til svar ovenfor. Aarhus Kommune er ikke forpligtet til at assistere med familiesammenføringssager ud over den vejledningspligt som forvaltningen normalt er underlagt jf. forvaltningsloven. Spørgsmål 13: Hvad er omkostningen ved det? Svar: Forvaltningen har ikke opgjort eventuelle omkostninger vedrørende vejledning af borgere ift. familiesammenføringssager.