Ansøgning til prækvalifikation af helhedsplan for Køges udsatte områder

Transkript

1 Ansøgning til prækvalifikation af helhedsplan for Køges udsatte områder Problemkompleks Den boligsociale helhedsplan i Køge omfatter boligområderne Søparken, Ellemarken, Hastrupparken og Karlemoseparken. Fællesnævneren for de fire områder er, at de alle er udfordret på en lang række parametre, der bidrager til opfattelsen af områderne som udsatte. Udsatte boligområder har en lang række fælles træk, som beskrives i analyser fra blandt andet det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI): Ensidig beboersammensætning med en overrepræsentation af etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande og socialt udsatte grupper, lav grad af social kapital og sammenhængskraft, få tilbud om aktiviteter i områderne og mange børn og unge, der ikke deltager i sociale eller sportslige aktiviteter Beboersammensætningen i de 4 boligområder er i forhold til Køge Kommune som helhed præget af en fire gange større andel af indvandrere og efterkommere samt af en markant overrepræsentation af enlige. Endvidere er uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad og indkomstniveau lavere end i kommunen som helhed. Udviklingen har været negativ de seneste år. En del beboere oplever ensomheds- og trivselsproblemer, og en stor gruppe af beboerne har et meget beskedent økonomisk råderum, hvilket betyder, at en stor del børn og unge udsættes for marginalisering og sociale afsavn. Eksempelvis bor dobbelt så stor en andel af børnene (40%) som i Køge Kommune som helhed (20%) i en hustand med en enlig forsørger, ligesom der også er børn og unge, der mangler tilknytning til rollemodeller med selvforsørgelse. På den baggrund har den igangværende helhedsplan arbejdet målrettet inden for temaet beskæftigelse og uddannelse, hvor særligt lommepenge- og fritidsjobindsatsen har vist sig at være en succes. Den indsats søges yderligere styrket i en kommende helhedsplan Nogle forældre udviser passivitet i relation til påvirkning af børnenes adfærd, og de manglende ressourcer i familien afspejler sig i området ved børn og unge, der er meget synlige på fællesarealerne, og som skaber utryghed. Derfor vil en kommende helhedsplan søge at iværksætte initiativer der arbejder med forebyggelse og forældreansvar Særligt i og omkring Karlemoseparken og Ellemarken, har bandegrupperinger bidraget til en følelse af utryghed for områdets beboere. Her har den nuværende Helhedsplan sat massivt ind og i samarbejde med politi, SSP, boligselskaber og afdelingsbestyrelser arbejdet meget målrettet med

2 at bryde fødekæden til banderne. Denne indsats har båret frugt, og det er derfor nu helt essentielt, at den gode udvikling følges op med en fortsat indsats, som kan sikre, at den gode udvikling ikke tabes på gulvet. Det bør tilføjes, at banderne stadig eksisterer i Køge, og at den nuværende Helhedsplans indsats på området fortsat er nødvendig. Det er derfor afgørende, at der i den kommende helhedsplan sættes særlig fokus på temaerne tryghed og trivsel samt kriminalitetsforebyggende initiativer. På den måde kan vi sikre boligområderne mod tilbagefald og mindske bandernes indflydelse yderligere. Eksempler på indsatser, som under den nuværende helhedsplan har båret frugt er mentorindsatsen Unge mænd med mål, lokale klubtilbud, brobygning til foreningslivet samt streetsoccer. Kendetegnet ved disse indsatser er, at de sigter mod kriminalitetstruede unge og lillebrorgenerationen. Det har været tydeligt at disse indsatser har båret frugt. Ser vi på antallet af straffelovsovertrædelser i perioden kan vi identificere signifikante fald i alle 4 boligområder. I Ellemarken var tallet 126 i 2010 mod 62 i Altså et fald på næsten 51%. I Karlemoseparken er tallet gået fra 74 overtrædelser til 30. dvs. 59,5%. I Hastrupparken er faldet på 56% og Søparken på hele 79% 1. Det er derfor nu afgørende at dette fald også udmønter sig i oplevelsen af tryghed, hvilket er afgørende for beboernes trivsel og dermed for afdelingernes fremtid. Ellers vil beboere, der har ressourcer til at vælge bolig andetsteds, fravælge afdelingen. Dette vil forringe mulighederne for en afbalanceret beboersammensætning og dermed for at opnå en langsigtet bæredygtig afdeling. I en ny periode skal der bygges videre på den opsparede boligsociale kapital af tillid og forbindelser, frem mod en version 2.0 hvor der arbejdes mere med kompetenceudvikling af beboerne ift. selvorganisering; at komme tættere på arbejdsmarkedet samt forankring af de sociale aktiviteter i civilsamfund og foreninger. Partnerne ønsker at udvikle mentorindsatsen og den beskæftigelsesrettede indsats blandt børn og unge ud fra et forebyggelsesperspektiv i samarbejde med kommunen. Ydermere er det generelt ambitionen at styrke det tværgående samarbejde omkring aktiviteterne blandt boligselskaber og de kommunale institutioner og forvaltninger, så der bliver indbygget en større grad af fælles ejerskab fra starten af. 1 Midt og Vestsjællands Politis kriminalitetsstatistik.

3 De 4 boligområder De fire boligområder har til sammen 2510 lejemål og ca borgere. Fælles for alle fire boligområder er, at der er en markant større andel af indvandrere og efterkommere i forhold til både Køge og landsgennemsnittet. I Hastrupparken og Søparken er det f.eks. ca. 50 %, af beboerne. I Karlemoseparken er et flertal af beboerne indvandrere eller efterkommere, mens Ellemarken har en lavere andel. I Hastrupparken er der yderligere det forhold, at et flertal af førnævnte gruppe er statsløse palæstinensere, som er kommet til Danmark som flygtninge. Derfor har mange også krigstraumer, som er en belastning for den enkelte såvel som for familien og området generelt. Fælles for alle fire områder gælder det, at skellet mellem etnisk danske beboere og beboere med anden etnisk herkomst er meget udtalt, og der er en kraftig polarisering mellem de to grupper. Et gennemgående karakteristika for beboersammensætningen i de fire boligområder er, at der er et lavt uddannelsesniveau og en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse to forhold er væsentlige årsager til den marginalisering, som mange beboere oplever. Gennem helhedsplanens beboerrådgivning og cafeer i alle fire boligområder er der kendskab til en stor variation og hyppighed af problematikker, hvortil beboerne efterspørger hjælp til at klare hverdagen. F.eks. kontakt til det offentlige system, sprog, økonomi, sundhed, socialisering samt, ikke mindst, uddannelse og beskæftigelse. Dette bakkes op i KÅS tallene, hvor det til eksempel fremgår, at andelen af beboere uden tilknytning til arbejde og uddannelse i Karlemoseparken ligger mere end 2 procentpoint højere end grænseværdien for at komme på ghettolisten. Hvad angår andelen af efterkommere og indvandrere fra ikke vestlige lande samt andelen af beboere, der alene har grundskole, ligger Karlemoseparken ca. 3 procentpoint over værdien, der skal til for at komme på ghettolisten. I Søparken har 44 % af beboerne mellem 20 og 69 år grundskolen som højest oplyste uddannelse, hvor det i Hastrupparken er et flertal af beboere over 15 år, som oplyser grundskolen som den højeste uddannelse. De seneste tal fra Hastrupparken gør at også denne afdeling sammen med Karlemoseparken, opfylder kriterierne for at komme på den såkaldte Ghetto-liste. Førtidspensionister udgør i boligområderne en større andel end i Køge generelt. I Søparken er eksempelvis 47,6 % af den samlede gruppe af pensionister på førtidspension, mens det for Hastrupparken er 48,7 %. Det lave uddannelsesniveau, store antal af førtidspensionister og den svage tilknytning til arbejdsmarkedet giver også udslag i andelen af børn og unge, som oplever en marginalisering i forhold til at deltage i sociale sammenhænge. At mange børn og unge samtidig vokser op med en

4 enlig forsørger bidrager til problematikken. Den nuværende helhedsplan arbejder derfor målrettet med at hjælpe børn og unge med at blive en del af forenings- og klublivet. Som tidligere berørt har der i Køge været en intensiv bandekriminalitet, som har haft base i særligt to af de fire boligområder: Karlemoseparken og Ellemarken. I Ellemarken har det bl.a. manifesteret sig i skudepisoder og mere eller mindre åbenlys handel med stoffer begge dele har også forekommet under den igangværende helhedsplan. Karlemoseparken og Ellemarken er udpeget til subområder i Midt og Vestsjællands Politi s politikreds hvilket betyder, at Politiet får ekstraordinære midler til bekæmpelse af bandekriminalitet i disse områder 2. For Karlemoseparkens vedkommende har antallet af straffelovsdomme været med til at placere området på ghettolisten. De ovennævnte problematikker bevirker, at bandemiljøet for en del unge kan virke som et attraktivt alternativ. Trods den positive udvikling over de sidste tre år befinder denne gruppe sig stadig i risikozonen for at blive trukket ind i det kriminelle miljø. Det skaber utryghed blandt de unges familier og i boligområderne generelt. At bandemiljøet kan virke tillokkende på de unge vidner også om, at disse unge selv mistrives og ikke er i stand til at skabe sunde sociale relationer. Sammenfatning På baggrund af ovenstående står det klart, at der er behov for fortsat at arbejde med at skabe tryghed og trivsel i boligområderne. Da en stor del af mistrivselen i boligområderne knytter sig til lav indkomst, lav uddannelse og dårlig social integration som beskrevet ovenfor, er der behov for at arbejde intensivt indenfor indsatsområderne uddannelse & beskæftigelse, kriminalpræventiv indsats og forebyggelse & forældreansvar. Med udgangspunkt heri, vil en kommende helhedsplan adressere beboere som er: a) Er økonomisk ressourcesvage b) Er uden uddannelse og beskæftigelse c) Er psykisk og/eller fysisk syge d) Har begået kriminalitet, eller er i fare for at begå kriminalitet 2 Der er 3 subområder i politikredsen og 2 af dem ligger i Køge.

5 Organisering af det fysiske sekretariat Helhedsplanens nuværende organisering består af lokale boligsociale medarbejdere med kontorplads i hvert af de fire boligområder, hvor der også foregår en del aktiviteter på tværs. Organiseringen har givet mening i forhold til at sikre lokalt ejerskab og synlighed. I en ny periode vil der stadig blive allokeret resurser til lokale arbejdspladser således at beboerne føler sig hørt og oplever en nær boligsocial indsats. Samtidig er det dog ambitionen at organisere et decideret fællessekretariat ved at oprette en større arbejdsplads, hvor medarbejderne kan komme og gå samt være sammen mindst én gang ugentligt. For yderligere at styrke det boligsociale samarbejde med Køge Kommune, er der et udtalt ønske fra begge parter om, at relevante medarbejdere fra kommunen bliver en del af fællessekretariatet. Organisering af det styringsmæssige og politiske niveau I de forgange 3 år er der blevet opbygget et højt gensidigt tillidsforhold på det politiske niveau mellem afdelingsbestyrelserne i boligområderne og politikerne i Køge Byråd. Dette har været organiseret i Politisk Koordinationsforum. Sideløbende har været en professionel styregruppe, som udelukkende har bestået af embedsmænd. Ifm. en kommende boligsocial helhedsplan er det et udbredt politisk ønske både fra afdelingsbestyrelserne og politikerne i Køge Byråd, om at være en del af beslutningerne omkring strategi, målsætning og indsatser i helhedsplanen. Set i lyset af et godt samarbejdsklima i den nuværende helhedsplan og et bredt politisk ejerskab af en kommende helhedsplan, ønsker vi at gå i dialog med Landsbyggefonden om mulighederne herfor. Ansøgt beløb og medfinansiering Den nuværende helhedsplan opererer med 8 årsværk. Da helhedsplanen de seneste 2 år har haft et betydeligt overforbrug finansieret af et underforbrug i de første 2 projektår, ansøges der om en øget økonomisk ramme for indsatsen. På den baggrund søges der kr. 20 mio. Hertil kommer en ansøgt og forventet medfinansiering på i alt kr. 9 mio. fra henholdsvis boligselskaberne og Køge Kommune. Medfinansieringen bliver erlagt som en kombination af kontant medfinansiering samt finansiering via resurser, såsom lokaler, koordinering og resurser i form af medarbejdertimer i fremskudte indsatser.