Lokal UdviklingsPlan 2015

Transkript

1 Lokal UdviklingsPlan 2015 Dagtilbud Brabrand Brabrand Dagtilbud

2 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi ville stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Silkeborgvej og for Børn og Unge under ét. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forbyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge - men samtidig, at der forsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18 årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6 årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en aldersvarende udvikling hele vejen igennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt.

3 Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6 årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i dang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt hermed har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitlig 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forbyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal forsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave forsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune.

4 1.2 Fælles indsatser i Området Silkeborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Området Silkeborgvej på følgende punkter: 1. Relationel koordinering 2. Forebyggelsesstrategien Nedenfor er hvert af disse strategisk prioriterede indsatsområder for området uddybet Indsatsområde: Relationel koordinering Relationel er koordinering af arbejdet gennem relationer præget af fælles accepterede mål, delt viden og gensidig respekt Koordinering er ikke kun en teknisk proces, men også en relationel proces. Mens koordinering er (ledelse af) sammenhængen mellem opgaver, er relationel koordine ring (ledelse af) relationen mellem de mennesker der udfører opgaverne. Relationel koordinering er kendetegnet ved: Fælles mål: At se og praktisere målet for egen opgaveløsning ind i et overordnet mål på tværs af funktioner, afdelinger og organisationer. Fælles viden: At forstå hvordan egen løsning af opgaven har betydning for de øvriges opgaveløsning. Gensidig respekt: At respekterer andre faggrupper som et led i den store opgaveløsning. Problemløsende kommunikation: At løse problemet sammen, når der opstår et problem, fx når der sker noget uforudsigeligt, der bryder rutinen Hyppig kommunikation: Tilstrækkelig hyppig kommunikation i arbejdsprocessen, så medarbejderne kan handle rettidigt og klogt. Rettidig kommunikation: Tilstrækkelig rettidig, så medarbejderne kan nå at handle klogt. Korrekt information: At information undervejs i arbejdsprocessen er korrekt, så det er muligt at koordinere klogt.

5 Effekt Målet er: at relationel koordinering mellem ledere, medarbejdere og forældre i område Silkeborgvej vil give en hurtigere, tidligere, koordineret og kvalitativ bedre løsning af kerneopgaverne i relation til børnenes og de unges læring og udvikling. Indikatorer At vi hver især oplever at blive tænkt med i opgaveløsningerne på tværs af faggrupper At relationerne mellem samarbejdsparterne opleves respektfulde og nødvendige At forældrene føler sig inddraget i samarbejdet om barnets udvikling og oplever at deres resurser har værdi At kommunikationen mellem samarbejdsparterne opleves både hyppig, rettidig og korrekt i forhold til at handle klogt Evaluering Evalueringen skal altid ske sammen med de forskellige samarbejdsparter og ikke i hver sit rum. Evalueringen kan have en mere eller mindre formel /uformel karakter. Ledelses-, personale- og kommunikationsstrategierne understøttes i høj grad af Relationel koordinering. Vi vil udvikle et stærkt samarbejde mellem ledere og medarbejdere Vi vil arbejde systematisk med at styrke et samarbejde om kerneopgave præget af tillid og retfærdighed Vi vil forbinde de enkelte dele af organisationen og skaber sammenhæng ved at styrke gode relationer Ydelser På årsmødet februar 2015 i Vest vil der blive givet et oplæg om Relationel koordinering med efterfølgende drøftelser I foråret 2015 inviteres primære samarbejdsparter på et ledermøder, så vi kommitter hinanden på, at Relationel koordinering skal gennemsyre samarbejdet i område Silkeborgvej. Afdække samarbejdsrelationerne efter 7 punkts-model i Relationel koordinering Udarbejde en kommunikationsstrategi for området og dets samarbejdsparter I MBU-regi skal vi i område Silkeborgvej have systematiseret samarbejdet med FU, sundhedspleje og PPR i forhold til området, lokaldistrikterne og den enkelte enhed

6 Områdechefen vil i forbindelse med samtaler om LUP bringe Relationel koordinering til drøftelse med henblik på et øget fokus på betydningen af denne Ledelses-, personale- og kommunikationsstrategierne understøtter Relationel koordinering. Vi vil udvikle et stærkt samarbejde mellem ledere og medarbejdere Vi vil arbejde systematisk med at styrke et samarbejde om kerneopgave præget af tillid og retfærdighed Vi vil forbinde de enkelte dele af organisationen og skaber sammenhæng ved at styrke gode relationer Organisering af indsatsen Områdechefen vil have ansvaret for, at dagsordensætte og indkalde relevante samarbejdsparter til de forskellige drøftelser og afdækning af samarbejdet. Arbejdet vil fortrinsvis foregå på ordinære ledermøder, men vil også finde sted i forbindelse med de fora, hvor områdechefen sidder for bordenden eksempelvis årsmøder, kvalitetssamtaler, LUP-samtaler, socialdistriktsstyregruppen og Gellerupmodellen. Det er ligeledes naturligt, at områdechefen på sparringsmøder med lederne følger op på arbejdet med at få tankegangen implementeret til yderste led hos medarbejdere og forældre. Dette sker gennem, lederteammøder, personalemøder, forældremøder, lokaldistriktsmøder, netværksmøder og i forbindelse med ansættelser. Strategien for organisering understøtter Relationel koordinering. Organiseringen af opgaverne sker altid med fokus på helhed og sammenhæng i realiseringen af de faglige mål i Børn og Unge Resurser Relationel koordinering er en tanke- og samarbejdsform, som ikke koster andre resurser end omtanke og et fokus på, at når man løser opgaver, skal man indtænke sine samarbejdsparter i denne. Der vil skulle bruges tid på diverse møde, som jo også må betragtes som en udgift. Strategien for drift understøttes af Relationel koordinering. Det fordrer, at den bedste og billigste opgaveløsning sikres både centralt og decentralt. Vi vil udfordre vaner og rutiner, så opgaveløsningen altid organiseres på den mest effektive og hensigtsmæssige måde

7 1.2.2 Indsatsområde Forebyggelsesstrategien som platform og arbejdsmetode. Effekt Målet er: At forebyggelsesstrategien kommer til at leve i alle enheder og med samarbejdsparter i område Silkeborgvej som platform og metode. At forebyggelsesstrategien fungerer som det fælles sprog mellem såvel ledere som medarbejdere i relationen og samarbejdet med samarbejdsparterne At forebyggelsesstrategien i forbindelse med revitaliseringen af DTO får en helt central plads i arbejdet Indikatorer At områdechefen spørger ind til anvendelsen af forebyggelsesstrategien som platform og metode for relevante temaer i Kvalitetssamtalen, i LUP-samtaler, årsmøder m.m. At områdechefen anvender forebyggelsestrekanten som metode i forhold til relevante temaer på ledermøder At lokaldistriktssamarbejdets indsatser ses i relation til forebyggelsesstrategien Ledelses-, personale- og kommunikationsstrategierne understøtter arbejdet med Forebyggelsesstrategien

8 Vi vil udvikle et stærkt samarbejde mellem ledere og medarbejdere Vi vil arbejde systematisk med at styrke et samarbejde om kerneopgave præget af tillid og retfærdighed Vi vil forbinde de enkelte dele af organisationen og skaber sammenhæng ved at styrke gode relationer Ydelser I forbindelse med årsmødet i februar, hvor reorganiseringen og revitaliseringen af Det Tværgående Områdesamarbejde (DTO) er på dagsordenen skal forebyggelsesstrategien have en central plads Områdechefen vil i samarbejde med familiecenter Vest etablere korte uddannelsesforløb for nøglepersoner og nye ledere og medarbejdere i område Silkeborgvej i anvendelsen og brugen af forebyggelsesstrategien. Nøglepersoners kompetencer i brugen af forebyggelsesstrategien skal bringes i spil på ledermøder, teammøder og på lokaldistriktsmøder Ledelses-, personale- og kommunikationsstrategierne understøtter arbejdet med Forebyggelsesstrategien Vi vil udvikle et stærkt samarbejde mellem ledere og medarbejdere Vi vil arbejde systematisk med at styrke et samarbejde om kerneopgave præget af tillid og retfærdighed Vi vil forbinde de enkelte dele af organisationen og skaber sammenhæng ved at styrke gode relationer Organisering Da forebyggelsesstrategien og det tværgående områdesamarbejde er tæt forbundet vil det for dagtilbuddene Brabrand og Gellerup være hensigtsmæssigt i forbindelse med revitaliseringen af DTO at bemande lokaldistrikterne i Engdal, Gammelgaard, Åby og Sødal med en pæd.leder fra disse dagtilbud. Når dette kan være relevant skyldes det, at Gellerup og Brabrand ikke har en distriktsskole at knytte an til.

9 Ledelses-, personale- og kommunikationsstrategierne understøtter arbejdet med Forebyggelsesstrategien Organiseringen af opgaverne sker altid med fokus på helhed og sammenhæng i realiseringen af de faglige mål i Børn og Unge Vi vil udfordre vaner og rutiner, så opgaveløsningen altid organiseres på den mest effektive og hensigtsmæssige måde Vi vil gennemføre vedvarende, systematisk ledelses- og kompetenceudvikling for alle ledere i Børn og Unge. Vi har særlig opmærksomhed på det tidlige lederskab Resurser Ydelserne vil som hovedregel være resurseneutrale, dog vil der skulle bruges tid til introduktion af forebyggelsesstrategien for nye ledere og medarbejdere. Dette vil indgå som en del af introprogrammet for den enkelte. Ledelses-, personale- og kommunikationsstrategierne understøtter arbejdet med Forebyggelsesstrategien. Det fordrer, at den bedste og billigste opgaveløsning sikres både centralt og decentralt.

10 1.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud_ Udviklings- og tilsynspunkter for 2014:. Plan for overskud. Skal under 10 %. Tilsynspunkt er udført. Hjemmeside. Tilsynspunkt er udført. Fokus på sprog, kost og bevægelse. Udviklingspunkt.. Ledelsesmæssig opfølgning på metoder, kompetenceudvikling, opfølgning og doku mentation. Udviklingspunkt Endvidere har vi fokus på de af byrådet besluttede områder: 1. Tidlig indsats 2. Uddannelse til alle Vi har i Brabrand dagtilbud i 2014 haft følgende indsatser, som forsætter i 2015: - Forældresproggrupper for 0-3 årige. - Samarbejde med Socialforvaltningen if. m. uddannelse i Signs of Safety metode for pædagoger - Investering i Børns fremtid dialogisk læsning - Halvdelen af inklusionsmidlerne i pulje til tidlig fokuseret indsats via ansøgning med handleplan og dokumentation - Uddannelse af konfliktvejledere bl.a. if. m forældresamarbejde - Samarbejde med Harlev dagtilbud if. m. Marte Meo forløb i Projekt Tryg Start i Livet med pædagogfaglig bistand til forældrene fra barnets fødsel - Kompetenceudvikling af medarbejderne i tidlig indsats og tilknytningsteori - Det særlige overgangssamarbejde Område Silkeborgvej for de mest udsatte skolestartere

11 2. Vores lokale indsatsområder - nærmere beskrevet 2.1 Fokus på sprog, kost og bevægelse i samarbejde med forældrene Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forbyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6 årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Vi ønsker i højere grad at inddrage forældrene i forbindelse med tidlig indsats, forstået som tidlig forebyggende indsats. Her satser vi i første omgang på lavpraktiske og konkrete dialoger med forældrene vedrørende f.eks. kost, sprog og motorisk udvikling. Den ønskede effekt I forbindelse med læreplanstemaerne sprog samt krop og bevægelse ønsker vi at skabe et optimalt læringsmiljø for at støtte børnenes skriftsproglige og sprogtilegnelse på aldersvarende niveau. Mål: - Børnene oplever trygge rammer med plads og rum til fordybelse. - Vi ønsker at flere børn ved sprogscreening if. m. skolestart får frit skolevalg, amt at vi i højere grad er samarbejdende og inddragende ift. forældrene i udviklingen af barnets læring, udvikling og trivsel.

12 Indikatorer: - Der udøves øget grad af dialog og brug af sanser. - Der opleves glade voksne, aktivitet, kreativitet, bevægelse, fællesskab, bøger og læs ning. - At barnet har glæde og lyst til at bruge sproget som kommunikationsform i sociale relationer. - At forældrene tager del i og samarbejder med personalet omkring deres barns sprog tilegnelse. Evaluering: - Sprogscreeninger ved skolestart - Der foretages status forår 2016 på om sansemotorik og bevægelse i højere grad er en del af pædagogisk praksis end året forinden. - Forældretilfredshedsundersøgelse efterår 2015 De planlagte ydelser: Vi forsætter vores forældregrupper i 2015, nu i alle afdelinger. Endvidere arbejdes der med at udvide konceptet til også at omhandle 3-6 årige. Vi benytter os af Marte Meo til at udvikle pædagogisk praksis, samt i forløb med forældre. I dagplejen planlægges endvidere forsættelse af efterårets kompetenceudvikling på pædagogisk praksis. Vi vil gennem Signs of Safety arbejde med inddragende forældreprocesser, hvor det bliver meget tydeligt, hvad vi forventer af hinanden, samt hvilke mål og resultater f.eks. inden for barnets sprog, kost, motorisk udvikling samt trivsel i øvrigt, vi stræber efter. Der er fælles personaleaften forår 2015 med sansemotorik som tema samt fælles personalelørdag med sprog som tema.

13 Der uddannes motorikvejleder i løbet af Vi har valgt disse ydelser med baggrund i vores erfaring, de resultater, der indtil videre ligger hos os samt hos Socialforvaltningen foruden den empiri, vi indtil videre har indsamlet os via Tryg start i livet, som er baseret på teorier vedr. tilknytning fra Susan Hart. Organisering af indsatsen Alle afdelinger deltager med pædagoger, dagplejere samt forældre. Socialforvaltning er inddraget ifm. SOS træningsforløb for pædagoger, start januar Marte Meo - terapeut fra Harlev Dagtilbud tilknyttes Marte Meo - forløbet i hele Ressourcer Vi forventer, at der en gang ugentligt afholdes forældregruppe i alle afdelinger, der afsættes vikarmidler hertil, foruden projektmidler fra Pædagogisk afdeling. Endvidere vil kompetenceudvikling af medarbejderne både i institutionsafdelinger samt dagplejen medføre øget vikardækning.

14 2.2 Ledelsesmæssig opfølgning på metoder, kompetenceudvikling, opfølgning og dokumentation. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige omsporing og det forbyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge og på tværs i Aarhus Kommune. Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Silkeborgvej på følgende punkter: 1. Relationel koordinering 2. Forebyggelsesstrategien Den ønskede effekt Vi ønsker i dagtilbuddet at udvikle en skarphed og udvikling i forbindelse med kerneopgaven og faglig kvalitet. Vi har i lederteamet i løbet af 2014 revideret vores ledelsesværdigrundlag, hvilket forsætter i De planlagte ydelser Lederteamet arbejder forsat videre med ledelsesgrundlag, forventes færdigt sommer Lederteam skal sammen på kursus forår 2015 i den coachende ledelsesstil. Der er planlagt kompetenceudvikling for medarbejderne if. m. Signs of Safety træning, Susan Harts foredrag, Marte Meo forløb af Vi skal sammen med medarbejderne være opmærksomme på opfølgning og dokumentation, når vi afslutter forløb og projekter. Vi skal kontinuerligt have et fokus på, hvad virker hvorfor og hvordan gør vi mere af det. Endvidere er der et ønske fra medarbejderne om mere vidensdeling, som i 2015 skal sættes i søen. Dette kunne være på Børneintra (Personaleintra), men kunne også organiseres via ad hoc møder eller workshops.

15 Projekt Trygt start i livet har fokus på udvikling af pædagogisk praksis samt forældresamarbejde primært med udgangspunkt i tilknytning med udgangspunkt i hvad virker. Organisering af indsatsen Dagtilbudsleder og lederteam er tovholder i forbindelse med indsatsen, foruden MEDudvalget i forbindelse med vidensdeling. Medarbejdernes kompetencer, engagement og udviklingsdrive er endvidere fundamentet for organiseringen. Der er i forvejen for 2015 aftalt en deadline (sommer 2015) for at alle medarbejdere benytter sig af Børneintra som kommunikationsform og platform for vidensdeling. Ressourcer Der vil i løbet af vinter/forår 2015 være kurser i alle afdelinger med henblik på, at alle medarbejdere kan tilgå Børneintra mhp vidensdeling, dette vil medføre ekstra vikaromkostninger. Endvidere vil kompetenceudvikling/møder/workshops medføre, at der må påregnes øgede medarbejderressourcer. Lederteam vil skulle afsætte tid og ressourcer til egen lederkompetenceudvikling, samt have fokus på opfølgning og dokumentation af faglige indsatser.