De Offentlige Tandlægers beretning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De Offentlige Tandlægers beretning 2012-2014"

Transkript

1 De Offentlige Tandlæger Beretning

2 De Offentlige Tandlægers beretning Indholdsfortegnelse 1 Organisatorisk Bestyrelsens sammensætning og møder Medlemsrekruttering Sekretariatet Fagpolitik Fagligt-politisk råd Fremtidens tandpleje Omsorgstandplejen Tandpleje til socialt udsatte Frit valgs bestemmelserne Prognose Fremtidens tandlægeuddannelser Grunduddannelsen Specialtandlægeuddannelser Turnus Nationale kliniske retningslinjer SCOR Vågen Sedation Patientklagesystemet og Patientforsikringssystemet Fagforeningsspørgsmål Forhandlingsrådet Chefforum OK OK Ledelsespolitik TR området Arbejdsmiljøområdet Fagligt Informationsvirksomheden

3 4.1.1 Hjemmesiden Nyhedsbrevet DOFT mail Efteruddannelsesvirksomheden DKTE Børn og unge DKTE Special- og omsorgstandpleje Efterårskursus Faglig Temadag Årskursus for Ledere LIF temadag Før leder kurser Udviklingsdag

4 1 Organisatorisk 1.1 Bestyrelsens sammensætning og møder Ved generalforsamlingen 2012 blev Birgitte Sindrup nyvalgt til formand. Diana Joel og Steen Overgaard Larsen blev genvalgt medens Sammia Jepsen, Ida Nøhr Larsen, Jesper Hohwy og Ulla Stauner blev nyvalgt til hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen konstituerede sig med Sammia Jepsen som næstformand. Hovedbestyrelsen har i generalforsamlingsperioden afholdt 12 bestyrelsesmøder. Hertil kommer møder med fagligt-politisk råd, de faste udvalg (forhandlingsudvalget, redaktionsudvalget, kursusudvalget og arbejdsmiljøgruppen). Hovedbestyrelsesmedlemmerne har herudover deltaget i møder i lokalforeningerne samt deltaget i medlemsmøder (roadshow). Hovedbestyrelsen prioriterede ved sine første møder de opgaver, som skulle have højest prioritet i generalforsamlingsperioden. Det drejede sig om: Fremtidens tandpleje Omsorgstandplejen Medlemsrekruttering Medlemskommunikation 1.2 Medlemsrekruttering og fastholdelse En organisations legitimitet står og falder med den opbakning (medlemstilslutning) organisationen nyder blandt de mennesker, hvis interesser organisationen varetager. DOFT oplever i disse år et markant generationsskifte. Aldersfordelingen i den kommunale tandpleje fremgår af figuren nedenfor. 40 % af de ansatte i den kommunale tandpleje er 55 år eller derover og må forventes at gå på pension indenfor de næste 10 år. En stor del af denne naturlige afgang vil blive erstattet af nyuddannede tandlæger eller tandlæger rekrutteret fra en anden offentlig eller privat ansættelse. De nye medlemmer, der skal rekrutteres, er ikke belastet af den historie, der var baggrunden for, at DOFT blev etableret tilbage i Forskellen på DOFT og TF er imidlertid fortsat den samme nemlig et forskelligt værdigrundlag. DOFT arbejder målrettet på at skabe mere lighed i tandsundhed kombineret med at få mest tandsundhed for de offentlige tandplejemidler, medens TF målrettet arbejder på at få flere tilskudsmidler til behandlingsydelserne i voksentandplejen, hvilket skaber mindre lighed i tandsundhed og ikke nødvendigvis mere tandsundhed for de offentlige tandplejemidler. Dengang handlede det om omsorgstandplejen, som privatpraksis ikke kunne løfte. Konfliktens egentlige faglige 4

5 omdrejningspunkt var så pakket ind i en konflikt om, hvorvidt den kommunale overenskomst kunne ændres, så de kommunalt ansatte tandlæger kunne løse omsorgstandplejeopgaver. I dag handler det om tandpleje til de socialt udsatte voksne, som privat praksis med al ønskelig tydelighed har vist, at de ikke kan løfte alene. Af de 180 millioner kr., der er afsat til formålet, har privat praksis kun leveret ydelser for under 40 millioner kr.. Tandplejetilbuddet til de socialt udsatte må derfor organiseres på en anden måde, så de socialt udsatte, der har behov for tandpleje, også får et brugbart tandplejetilbud. Vi må derfor fortælle historien igen, men i en kontekst, der passer til dagens virkelighed. Hovedbestyrelsen har - i sin indsats for at gøre foreningen og foreningens værdigrundlag herunder den kommunale tandpleje, der arbejder efter dette værdigrundlag, synlig - opprioriteret indsatsen i forhold til de tandlægestuderende. I samarbejde med OF København og OF i Aarhus arrangeres DOFT-games (øvelser i teamsamarbejde) på ruskurserne, snart kandidat orientering for afgangsholdene med relevant information om løn- og arbejdsvilkår, udformning af ansøgninger m.v., DOFTlectures om de spændende faglige udfordringer, der findes i den offentlige tandpleje og DOFT-sommerskole et tilbud om praktikophold i en kommunal tandpleje. Der er udarbejdet en rekrutteringspjece, der fortæller om foreningens værdigrundlag og interessevaretagelse samt de serviceydelser, man som medlem i øvrigt får stillet til rådighed i DOFT. Vi håber, at vore tillidsrepræsentanter og medlemmer i øvrigt vil bruge pjecen i argumentationen for at ansatte i offentlig tandpleje bliver en del af fællesskabet i DOFT. På baggrund af en medlemsundersøgelse blandt det yngre medlemssegment har hovedbestyrelsen iværksat en række ændringer på det tandlægefaglige område. Det tandlægefaglige stof i nyhedsbrevet i form af kasuistikker og abstracts af relevante faglige artikler fra en række internationale tidsskrifter opprioriteres sammen med omtale af relevante videnskabelige rapporter og cochrane opdateringer. Hertil kommer en opprioritering af historier og daglig praksis fra de kommunale tandplejer. Hjemmesidens opbygning gøres mere brugervenlig og de elektroniske medlemsfora til erfaringsudveksling søges aktiveret. For forskere er det ikke længere attraktivt at publicere på dansk i danske tidsskrifter. Forskerne meriterer sig ved at publicere i pier reviewed tidsskrifter samt at blive citeret i sådanne af andre forskere. Mere fokus på det tandlægefaglige område skal tillige afspejle sig i DOFT s efteruddannelsesvirksomhed, hvor der etableres en DKTE i special- og omsorgstandpleje samt udbydes state of the art kurser på de tandlægefaglig e fagområder. 5

6 Aldersfordelingen af tandlæger i kommunal tandpleje: 1.3 Sekretariatet I generalforsamlingsperioden er Lene Stenager efter mange års ansættelse i DOFT gået på pension. Lene Stenagers funktioner er overtaget af Ann-Louise Madvig. Sekretariatet består herefter af: Lars Holsaae, direktør John Harting, forhandlingschef Ea Nielsen, redaktør 6

7 Lene Outzen Foghsgaard, informationsmedarbejder Lene Juul Jensen, bogholder Tove Hansen, fuldmægtig forhandlingsområdet Ann-Louise Madvig, kursus- og salgskoordinator Samlet råder sekretariatet over 6,5 årsværk. Den 1. december 2013 flyttede sekretariatet fra Peter Bangs Vej 36 til Peter Bangs Vej 30. DOFT lejer sig ind hos Dansk Magisterforening sammen med en række andre foreninger. Der er en række fordele ved dette i form af adgang til mødefaciliteter, kantine m.v.. Det har betydet at lejemålet har kunnet indskrænkes og huslejen reduceres. I slutningen af marts 2014 skiftede DOFT IT-leverandør. Dette blev på trods af en grundig forberedelse en stærkt utilfredsstillende oplevelse, hvor den tidligere leverandør synes at have valgt at genere maksimalt gennem levering af forældede data og ved ikke at overholde aftalte tidsfrister for levering. Vi er ikke de eneste, der har oplevet denne chikane og en fælles henvendelse til IT brancheforeningen er under forberedelse. 2 Fagpolitik 2.1 Fagligt-politisk råd Hovedbestyrelsen afholdt i efteråret 2013 en række medlemsmøder rundt i landet (roadshow), hvor temaet var fremtidens tandpleje. Der var oplæg til debat af overtandlæge Birthe Cortsen, Lollands Kommune samt af DOFT s formand Birgitte Sindrup. Med baggrund i konklusionerne fra medlemsdebatterne blev fagligt-politisk råd indkaldt til en afsluttende debat i januar Fagligt-politisk råd understøttede konklusionerne fra medlemsdebatterne. Der var bred enighed om, at foreningen skulle arbejde for: Tandpleje for socialt udsatte voksne i form af en Herlev-model, en abonnementstandpleje eller en egentlig folketandpleje efter svensk model. Det var her vigtigt at understrege, at børn og unge med ringe tandsundhed, tandlægeangst m.v. oftest var en del af en familie med samme problemstillinger. Kun ved at tage hånd om hele familien ville problemet kunne finde en varig løsning. Aldersgrænsen for den kommunale børne- og ungdomstandpleje burde hæves til mindst 25 år for at undgå en del af den drop out, der ses hos unge i dag. Der skulle arbejdes for en tidlig opsporing af de ældre, der droppede ud af regelmæssig voksentandpleje, og alt for ofte først blev samlet op af omsorgstandplejetilbuddet, når et ellers velfungerende tandsæt var gået i forfald. 7

8 Der skulle arbejdes opsøgende i forhold til alle, der ikke benyttede sig af et regelmæssigt tandplejetilbud, da det var for dyrt at restaurere nedbrudte tandsæt frem for at holde tandsættet sundt og funktionsdygtigt. Tandpleje til indsatte i fængsler og arresthuse Tandpleje til asylansøgere Satspuljeprojekter, der kunne skabe udvikling i tandplejens organisering og vise, at der kan skabes mere lighed i sundhed og mere sundhed for pengene i den offentlige tandpleje Der var bred enighed om, at en bredere opgaveportefølje vil gøre det mere attraktivt for unge tandlæger, at arbejde i den kommunale tandpleje. Der var overvejende tilslutning til, men ikke enighed om, at foreningen tillige skulle arbejde for at den kommunale tandpleje positionerede sig i forhold til kommunernes opgave med den borgerrettede forebyggelse (sundhedsfremmeindsatsen). Mange fandt, at de principper som tandplejens sundhedsfremmende og forebyggende indsats byggede på kunne overføres til andre områder herunder den dokumentation som lå som grundlag for indsatsen (SCOR data m.v.). Enkelte mente, at det ville være direkte skadeligt for tandplejen at involvere sig i opgaver, der ikke kunne løses af tandplejens personale alene med de kompetencer, der var til stede i tandplejen. Fortalerne fandt modsætningsvis, at det kunne styrke tandplejen at involvere sig i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde som opgavens løsning forudsatte. Der var en opfordring fra fagpolitisk råd om at styrke erfaringsudvekslingen mellem de kommunale tandplejer samt at blive bedre til at fortælle de gode historier. Når et flertal i hovedbestyrelsen opfordrer de kommunale tandplejer til at tage aktiv del i kommunernes arbejde med den borgerrettede forebyggelse (sundhedsfremme), er det først og fremmest fordi, at hovedbestyrelsen er af den opfattelse, at den kommunale tandpleje kan bidrage med sine erfaringer og kompetencer på dette område. Opfordringen skal imidlertid også ses i lyset af den organisatoriske trend, der er i organiseringen af de kommunale opgaver. Opgaverne skal fremover løses tværorganisatorisk (på tværs af forvaltningerne) og tværfagligt (på tværs af professionerne) og tage udgangspunkt i det samlede problemkompleks for den enkelte borger / den enkelte familie. Det er vigtigt at den kommunale tandpleje får sig placeret centralt som en vigtig spiller og medspiller i det tværorganisatoriske og tværfaglige samarbejde på sundhedsområdet i kommunerne. 2.2 Fremtidens tandpleje Hovedbestyrelsen har med tilfredshed noteret sig det engagement, der har været i medlemskredsen for at diskutere netop dette emne fra hovedbestyrelsens prioriteringsliste. Hovedbestyrelsen håber at debatten vil fortsætte, da fremtidens tandpleje på mange måder også er det offensive svar på konkurrenceudsættelse, udlicitering og offentligt-privat samarbejde. 8

9 DOFT har overfor embedsmænd i økonomi- og indenrigsministeriet stillet det simple spørgsmål, hvorfor konkurrenceudsættelse og udlicitering altid handler om offentlige opgaver, der skal overgå til private udbydere. Hvorfor må offentlige udbydere ikke konkurrenceudsætte private udbydere, der leverer ydelser helt eller delvist betalt af det offentlige. På tandlægeområdet kan der for en række borgere leveres mere sundhed for pengene og mere lighed i sundhed, såfremt opgaven blev løst i den offentlige tandklinik. Økonomi- og indenrigsministeriet har ikke reageret på spørgsmålet endnu, men DOFT agter at forfølge det når den ansvarlige embedsmand er tilbage fra barsel. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 Fagpolitisk råd, hvor DOFT s indsatsområder er beskrevet nærmere. 2.3 Omsorgstandplejen I finanslovsaftalen mellem regeringen og enhedslisten for 2013 blev det aftalt, at omsorgstandplejen skulle igennem et serviceeftersyn. DOFT blev sammen med Ældresagen som de eneste inviteret til formøde i Sundhedsministeriet for at redegøre for vort syn på de fejl og mangler vi så ved det nuværende omsorgstandplejetilbud. DOFT havde taget initiativ til nedsættelse af 3 arbejdsgrupper, der skulle se på: selve omsorgstandplejetilbuddets indhold herunder visitationen, behovet for efter- og videreuddannelse og arbejdsmiljøet Arbejdsgruppernes afrapportering dannede baggrund for DOFT s møde med Sundhedsministeriet og for det udvalgsarbejde, der efterfølgende blev sat i gang i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens rapport blev offentliggjort marts 2014 med følgende konklusioner og anbefalinger: Konklusioner Overordnet kan det ud fra gennemgangen af omsorgstandplejen konkluderes, at de nuværende bestemmelser i selve Sundhedsloven samt tandplejebekendtgørelsen er dækkende i forhold til at sikre målgruppen den tandbehandling, der er nødvendig. Alle, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (omsorgstandpleje) har således en lovfæstet ret til at anvende omsorgstandplejen. Alligevel kan det konstateres, at den aktuelle tilslutning til omsorgs-tandplejen er lav i forhold til estimeringen af den potentielle målgruppe for omsorgstandpleje (helt op til 62 % lavere end målgruppen, afhængig af det anvendte målgruppeestimat og den forventede tilslutningsandel). Der kan være en række årsager til dette, og gennemgangen viser bl.a., at: Visitation til omsorgstandplejen foretages af forskellige typer personalegrupper i kommunerne, og det er uklart, hvordan de kommunale visitatorer opnår relevante kvalifikationer til visitation. Der er desuden forskellige 9

10 visitationstilgange i kommunerne nogle kommuner anvender kommunale visitatorer, og andre visiterer automatisk beboere i f.eks. plejeboliger ind i omsorgstandplejen. Det er kun halvdelen af kommunerne, der har skriftlige visitationsprocedurer. Dette kan føre til, at de kommunale visitatorer ikke i tilstrækkelig grad er opmærksomme på at visitere de relevante borgere til omsorgstandpleje. Kommunerne er ikke opsøgende i informationen til borgerne omkring tilbuddet om omsorgstandpleje. Dette kan være medvirkende til, at kendskabet til ordningen er lavt, samtidig med, at det synes at være et dilemma, at patienterne selv skal opsøge omsorgstandplejen, når de oftest ikke selv er i stand til dette. Overordnet kan det synes vanskeligt for kommunerne at indkredse borgere i målgruppen og få visiteret dem ind til omsorgstandpleje på et hensigtsmæssigt tidspunkt i relation til begyndende funktionsnedsættelse. Hertil kan tilføjes, at: Manglende muligheder for henvisning til omsorgstandpleje fra andre dele af sundhedsvæsnet kan medvirke til at svage ældre falder ud af tandplejesystemet ( drop out ). Gennemgangen viser også, at: Erfaringer peger på, at mundhygiejnen for beboere i ældre- og plejeboliger er utilstrækkelig, og at pleje af tænder og mund ikke er et særligt fokusområde for Sundhedsstyrelsens plejehjemstilsyn. Det ændrede sygdomsmønster hos personer, der visiteres til omsorgstandpleje kræver en reorientering af tilbuddet om omsorgstandpleje. Det fremtidige tandplejebehov for de ældre i omsorgstandplejen vil i højere grad være centreret omkring forebyggende samt reparativ- og vedligeholdende tandpleje af egne tænder end tidligere. Mobil tandbehandling i eget hjem medfører problemer med overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen og kvalitetssikring af de udførte behandlinger. Anbefalinger Ud fra ovenstående har arbejdsgruppen udarbejdet en række anbefalinger, som både vil kunne styrke kendskabet og udbredelsen af omsorgstandplejen, og samtidig hæve kvaliteten i ordningen. Således kan arbejds-gruppen anbefale, at: Visitationspraksis i kommunerne undersøges, og at Sundhedsstyrelsen i forlængelse heraf udarbejder en vejledning for visitation til omsorgstandpleje, herunder henvisningsmuligheder til omsorgs-tandpleje. Beboere i ældre- og plejeboliger med mange hjælpeforanstaltninger bør have en individuel mund- og tandplejeplan udarbejdet i samråd med tandlæge/tandplejer og at den kommunale omsorgstandplejes kompetencer 10

11 bør anvendes ved generel styrkelse af mund- og tandpleje hos beboere i ældreog plejeboliger. Der sikres en indsats for bedre sundhed gennem omsorgstandpleje, som bør prioritere det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Ud over at forebygge tand- og mundsygdomme gennem en god mundhygiejne, vil det have betydning for forebyggelsen af en mangelfuld diabeteskontrol og forebyggelsen af kroniske betændelsessygdomme som f.eks. lungebetændelse. Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledning for mobil tandpleje i eget hjem og undersøger tilgængeligheden af specialindrettede tandklinikker i kommunerne samt forhold vedr. transport og ledsagelse til tandplejetilbuddet Sundhedsstyrelsens plejehjemstilsyn vedr. visitation til omsorgstandpleje og mund- og tandpleje for beboere i pleje- og ældreboliger styrkes, bl.a. ved at der udarbejdes et målepunkt vedr. anvendelse af omsorgstandpleje. Der foretages registrering af tandsundheden for patienter i omsorgstandplejen i Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register SCOR med henblik på fremtidig planlægning og evaluering af omsorgstandplejen. Afslutningsvist kan det bemærkes, at det bør overvejes, at analysere, om eller hvilke faglige, økonomiske eller organisatoriske fordele, der kunne være ved en sammenlægning af omsorgstandplejen og specialtandplejen, herunder, hvorledes en sådan sammenlægning eventuelt kan foretages særligt set i lyset af, at den kommunale administration af omsorgstandplejen og specialtandplejen allerede nu, i et vist omfang, synes at ske samlet. Hovedbestyrelsen i DOFT er ikke enig i alle konklusioner og anbefalinger i det DOFT finder at problemstillingerne er tilstrækkeligt belyst og løsningerne kendes. Det er derfor tid til handling, hvorfor DOFT er påbegyndt de politiske kontakter til såvel partiernes sundhedspolitiske ordførere samt til KL for at få opdateret omsorgstandplejetilbuddet til et tidssvarende opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende (på klinik) tandplejetilbud. Sundhedsministeriet har besluttet endnu engang at udskyde handlingerne ved at nedsætte endnu en arbejdsgruppe med følgende opgaver: Arbejdsgruppen skal: Undersøge visitationspraksis i kommunerne og udarbejde en vejledning for visitation til omsorgstandpleje, herunder komme med anbefalinger til hvordan andre dele af sundhedsvæsnet kan henvise til omsorgstandpleje og hvordan kommunerne kan være opsøgende i forhold til tilbuddet om omsorgstandpleje og sikre at relevante borgere får kendskab til ordningen. Vejledningen skal tage udgangspunkt i gældende lovgivning og indgå i en revideret udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje

12 Undersøge tilgængeligheden af specialindrettede tandklinikker til omsorgstandplejepatienter i kommunerne samt undersøge forholdene vedr. transport til behandling på central klinik for omsorgstandplejepatienterne med henblik på at komme med forslag til sikring af behandling på central klinik og forslag til mulige transportordninger for patientgruppen. Arbejdsgruppen skal desuden udarbejde en vejledning for mobil tandpleje i eget hjem for patienter i omsorgstandplejen. Vejledningen skal tage udgangspunkt i gældende lovgivning og indgå i en revideret udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje Analysere, om en sammenlægning af omsorgstandplejen og specialtandplejen ville kunne styrke de to ordninger fagligt og ressourcemæssigt. Arbejdsgruppen skal desuden: Komme med anbefalinger til registrering af tandsundheden for patienter i omsorgstandplejen i Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) med henblik på planlægning og evaluering af omsorgstandplejen. Komme med anbefalinger til hvordan en mundplejeplan kan udarbejdes og integreres i den daglige pleje og omsorg for beboere i plejeboliger mm. Arbejdet påbegyndes november 2014 og forventes afsluttet august Arbejdsgruppen afholder møder efter behov. Hovedbestyrelsen har udpeget overtandlæge Børge Hede til arbejdsgruppen. 2.4 Tandpleje til socialt udsatte Regeringen har i finanslovene for 2012 og 2013 fjernet ca. 600 millioner kr. fra voksentandplejeområdet. Det er sket ved at fjerne tilskud til undersøgelser ud over en om året samt tilskud til tandrensninger ud over en om året. Regeringen har anvendt de sparede tandplejemidler til flere fængselspladser, samt på forbedringer af kræftplanen og psykiatrien. DOFT har protesteret mod, at tandplejemidlerne blev fjernet fra tandplejeområdet. DOFT er af den opfattelse, at midlerne kunne have været anvendt til at skabe mere lighed i tandsundhed samt skabe mere tandsundhed end midlerne gjorde ved tilskud til undersøgelser og tandrensninger i voksentandplejen. DOFT foreslog i forbindelse med forhandlingerne af finanslov 2012 at anvende midlerne til at rulle Herlev-modellen eller en abonnementsordning for socialt udsatte borgere ud på landsplan. Omkostningerne ved dette er af KL estimeret til ca. 360 millioner kr. DOFT gentog dette i forbindelse med, at der på finanslov 2013 blev afsat 180 millioner til tandpleje til socialt udsatte. Beklageligvis blev midlerne brugt til at finansiere 82a i lov om en aktiv socialpolitik. En paragraf, der er umulig at administrere sammen med den eksisterende 82. DOFT advarede mod, at privat praksis ikke kunne være opsøgende i forhold til denne gruppe og derfor ikke ville øge ligheden i tandsundhed eller give mere tandsundhed for pengene. 12

13 DOFT fik ret. Der er i 2014 gennemført en opgørelse af de i 2013 anvendte midler efter 82 a, og det viser sig at der er anvendt mindre end 40 millioner af de på finansloven afsatte 180 millioner kr. Herlev-modellen er en mere end 20 år gammel forsøgsordning, hvis hovedelementer er: Målgruppen er de borgere, der kan få tilskud efter 82 og 82 a i lov om en aktiv socialpolitik. På landsplan drejer det sig om ca borgere. Målgruppen gøres opmærksom på tandplejeordningen af alle de medarbejdere i de kommunale forvaltninger (Det tværorganisatoriske element), som kommer i kontakt med borgeren (Det opsøgende element) og gøres opmærksom på vigtigheden af at holde tandsættet ved lige (Det tværfaglige element). Den kommunale tandpleje kan på lige fod med privat praksis forestå det sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud herunder modtage sygesikringstilskuddet samt tilskuddet efter 82 og eller 82 a på det ydernummer tandplejen har fået til denne ordning (en type af offentligt-privat samarbejde). Der er ikke yderligere kommunalt tilskud til ordningen ud over det som kan fås via sygesikringen og via 82 og 82 a i lov om aktiv socialpolitik. Herlev-modellens hovedresultater er: I Herlev kommune deltager mere end 70 % af målgruppen et regelmæssigt tandplejetilbud mod ca. 20 % i resten af landet. 2/3 anvender privat praksis medens 1/3 anvender kommunal praksis typisk den svageste del af gruppen. DOFT vil fortsætte med at påvirke politikerne, så de socialt udsatte kan få et tandplejetilbud de kan og vil bruge. 2.5 Frit valgs bestemmelserne Fritvalgsbestemmelserne blev som bekendt ændret med virkning fra 1. januar Med ændringen blev det ikke længere muligt for 0-15 årige at få en kommunal medfinansiering såfremt de fravalgte det kommunale tandplejetilbud. Tilsvarende blev fritvalgsbestemmelsen fjernet for borgere visiteret til det kommunale omsorgstandplejetilbud. Endvidere blev den kommunale udligningsordning for børn og unge, der ønskede tandplejetilbuddet leveret af anden kommunes tandpleje fjernet, hvilket DOFT protesterede over i sit høringssvar.. Beklageligvis havde regeringen ikke mod til at fjerne fritvalgsbestemmelserne for de 16 og 17 årige på trods af DOFTs anbefalinger. Ændringerne gav anledning til en række fortolkningstvister i forhold til rækkevidden af kommunernes ret til kapacitetstilpasning, nu da der ikke længere var kommunal udligning for børn og unge med anden bopælskommune. Langt de fleste kommuner har hjemvist børn og unge med anden bopælskommune, men Sundhedsministeriet har 13

14 været klar i sin udlægning af teksten i det kun nye børn og unge kunne afvises. Hjemvisningen har imidlertid kun givet anledning til et fåtal af klager fra borgere. Ændringerne har gjort det vanskeligere at sikre, at de 0 15 årige, der har fravalgt det kommunale tandplejetilbud, modtager et sufficient andet tandplejetilbud. Ansvarsfordelingen mellem kommune og den praktiserende tandlæge, der påtager sig opgaven, er beskrevet i afsnit 1.6 i Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje mv.( VEJ nr af 30/06/2006 med senere ændringer). Problemerne omkring de årige fritvalgsbestemmelser eksisterer fortsat. Det er særligt i relation til tandreguleringsbehandlinger, hvor et stigende antal praktiserende specialtandlæger finder behandlingskrævende lidelser hos unge, der i den kommunale tandpleje er visiteret til ikke behandlingskrævende. Det er frustrerende, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved de privatpraktiserende tandlægers diagnoser. Den kommunale tandpleje har kun en afvisningsbegrundelse, nemlig hvis behandlingen ikke kan være afsluttet inden den unge fylder 19 år. Der findes tillige mulighed for at begrænse betalingen, hvis den tilbudte behandling er dyrere end det kommunen tilbyder. Det er kommunen, der skal løfte bevisbyrden, hvilket kan være vanskeligt. 2.6 Prognose Sundhedsstyrelsen og det til formålet nedsatte prognoseudvalg, hvor overtandlæge Erik Sørensen, Silkeborg har repræsenteret DOFT, færdiggjorde udbudsprognosen i december Som i 2010 er der ikke gjort forsøg på at kvantificere efterspørgslen efter tandlæger en opgave som Sundhedsstyrelsen åbenbart ikke vil påtage sig. Sundhedsstyrelsen har på baggrund af prognosearbejdet skrevet følgende anbefaling vedr. dimensionering af tandlægeuddannelsen til uddannelsesministeren: Styrelsen forventer, at der på sigt vil være behov for færre tandlæger, end der er i dag, men at det forventede fald i udbuddet er for markant og for hurtigt. Sundhedsstyrelsen anbefaler på den baggrund, at optaget på tandlægeuddannelsen ændres således, at optaget fra 2015 sikrer, at der fremadrettet uddannes ca. 130 tandlæger årligt. Det er DOFT s opfattelse, at behovet for tandlæger næppe forandrer sig væsentligt i årene fremover. Nok forbedres tandsundheden for børn og unge fortsat, men med en kraftig stigning relativt såvel som absolut af populationen af ældre, der nu og i årene fremover vil have bevaret egne naturlige tænder, må der forventes et stigende behov for tandplejeydelser til dette befolkningssegment. Det er derfor tvingende nødvendigt at uddanne flere tandlæger i de næste mange år for at formindske det tab på ca erhvervsaktive tandlæger, der kan forventes frem mod år 2035, hvis det nuværende antal uddannede tandlæger ikke forøges. 14

15 DOFT har påpeget dette overfor de skiftende uddannelsesministre, men uden held. DOFT har valgt ikke at problematisere Sundhedsstyrelsen seneste anbefaling i håb om at udviklingen i studenteroptaget nu vil vende. Det er ikke ministeren, men universiteterne, der har ansvaret for antallet af optagne studerende på de forskellige studieretninger. Der synes imidlertid ikke at være noget incitament for universiteterne til at optage flere tandlægestuderende, da det taxameter, der følger med en tandlægestuderende ifølge det sundhedsvidenskabelige fakultet på KU ikke kan dække udgifterne til tandlægeuddannelsen. Pengestrømmen på universiteterne er imidlertid fuldstændig uigennemskuelige, så det er umuligt at verificere, om denne påstand er korrekt. DOFT forsøger i samarbejde med TF og PTO gennem en dialog med fakulteterne og tandlægeskolerne at få en større klarhed over dette, da der er behov for at uddanne flere tandlæger uden at forringe uddannelsen og de nye kandidaters basale færdigheder. Ansvaret for normeringen af antallet af uddannelsespladser for specialtandlæger (ortodonti samt tand, mund og kæbekirurgi) ligger i Sundhedsstyrelsen. I prognosearbejdet er der fundet en normering frem til 2015, der skulle skabe sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. 2.7 Fremtidens tandlægeuddannelser Grunduddannelsen Tandlægeskolerne i København og Aarhus har gennem flere år levet under et konstant pres for at levere besparelser, og der er gennemført flere sparerunder. Besparelserne rammer særligt i klinikken, der er langt den mest omkostningstunge del af uddannelsen. Den seneste sparerunde er under implementering og DOFT er i samarbejde med TF og PTO gået i dialog med fakulteter og tandlægeskoler for at klarlægge konsekvenserne af denne seneste sparerunde. De tre foreninger er bekymret for kandidaternes kvalitet i forhold til de basale færdigheder foreningernes medlemmer som aftagere af de nye kandidater må forvente. Dialogen forventes ikke at være tilendebragt før vi når et stykke ind på efteråret, og de konkrete initiativer konklusionerne måtte føre til må derfor vente. Det nære sundhedsvæsen fylder meget på den aktuelle politiske dagsorden. Som en udløber af dette har KL taget initiativ til at arbejde med fremtidens sundhedsuddannelser, så de kan levere fremtidens borgerrettede ydelser i det nære sundhedsvæsen. Initiativet Next Practise har ført til en række krav til bl.a. fremtidens tandlægeuddannelse. Kravene er blevet til i en arbejdsgruppe, hvor en 15

16 række kommunale tandplejer har medvirket. KL udtrykker kravet til fremtidens tandlæge som følger: Fremtidens kommunale tandlæge har ledelsesansvaret for en større medarbejdergruppe end i dag og skal kunne lede, koordinere og supervisere opgaverne i det tandlægelige team. Tandlægen skal være en klinisk ekspert, som både kan det generelle og det mere specialiserede i forhold til diagnostik og behandling. Herudover er det forventningen, at tandlægen skal kunne indgå i sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering på tværs af de øvrige kommunale velfærdsområder. KL s krav til fremtidens tandlægeuddannelse er udtrykt som følger: At uddannelsen har fokus på tværfagligt samarbejde Shared care vil betyde, at tandlægen i højere grad vil indgå i nye samarbejdsformer om en population og bidrage med tandlægelig viden i forhold til kroniske og komplicerede patienter, borgere på botilbud, kronisk syge børn, med flere. Det stiller krav til, at den nyuddannede tandlæge kan samarbejde med faggrupper tæt på borgeren, eksempelvis plejepersonale og socialpædagogisk personale. At uddannelsen har fokus på tandplejens rolle og funktion i det samlede sundhedsvæsen I det nære sundhedsvæsen er tandplejen en integreret del af det samlede sundhedstilbud til borgeren. Samarbejdet med andre sundhedsfaglige faggrupper giver behov for et fælles sprog og forudsætter, at den studerende har en grundlæggende forståelse af sundhedsvæsenet samt tandplejens rolle og funktion heri. Det stiller blandt andet krav til, at den studerende under uddannelsen introduceres til andre sundhedsfaglige grupper, eksempelvis i tværfaglige forløb. At uddannelsen sikrer, at den nyuddannede tandlæge kan anvende metoder til effektevaluering og kvalitetssikring Udviklingen af sundhedsvæsenet indebærer generelt et øget fokus på evidens, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Det stiller krav til, at den nyuddannede tandlæge er i stand til at anvende samfundsodontologiske metoder til effektevaluering af tandplejeindsatserne på populationsniveau. Samtidig skal tandlægen kunne følge og opsamle viden fra egne behandlinger og evaluere resultater samt effekt. At uddannelsen til tandlæge styrker fokus på det hele menneske og det samlede sygdomsbilledes betydning for tandsundheden Udviklingen i sundhedsvæsenet kræver, at man anlægger et helhedssyn på borgeren og patienten. Tandlægen skal derfor have blik for, at andre forhold end tænderne og eventuel tandsygdom kan spille ind på behandlingsforløbet. Det stiller krav til, at den studerende under uddannelsen trænes i at kombinere sine kliniske observationer med borgerens/patientens behov og muligheder, samt i at kunne omsætte 16

17 diagnostik og klinisk iagttagelse til en meningsfuld forebyggelses- og behandlingsindsats for borgeren/patienten. Der er et stigende antal borgere med et komplekst sygdomsbillede, som har betydning for tandsundheden. Eksempelvis betyder væksten i antallet af ældre og borgere med kronisk sygdom en række afledte problemer, som er relevante for den tandlægelige indsats. Det stiller krav til den nyuddannede tandlæges samlede vurdering af borgernes behandlings- og forebyggelsesbehov. At uddannelsen sikrer den nyuddannede tandlæges grundlæggende kendskab til klinisk ledelse og samarbejde Som i det øvrige sundhedsvæsen er tandlægerne ofte organiseret i faglige (odontologiske) teams, bestående af flere forskellige medarbejdergrupper. Her har tandlægen en central rolle. Det stiller krav til, at den studerende introduceres til at arbejde i det tandlægelige team, ligesom den studerende skal have kendskab til tandlægens formelle ledelsesmæssige kompetencer og til retningslinjerne for delegering af opgaver til andre faggrupper. DOFT har i sit høringssvar erklæret sig enig i KL s generelle of specifikke anbefalinger i forhold til de kompetencer som fremtidens tandlæge skal være i besiddelse af. Om kompetencerne skal opnås i grunduddannelsen eller gennem efteruddannelse og erhvervserfaring (on the job træning) stiller DOFT sig mere tvivlende overfor, da der i forvejen er en voldsom fagtrængsel på tandlægernes grunduddannelse. DOFT har aftalt møde med KL om en videre dialog af bl.a. denne problemstilling Specialtandlægeuddannelser Sundhedsstyrelsen har haft nedsat en arbejdsgruppe til at vurdere på hvilke fagområder, der var behov for egentlige specialer. I arbejdet har DOFT været repræsenteret af overtandlæge Gerd Bangsbo, Aalborg. Arbejdsgruppen konkluderede i sin rapport fra oktober 2012: Odontologiske områder Arbejdsgruppen valgte at beskrive 10 odontologiske områder, hvor oprettelse af et speciale kunne være relevant. Alle områder er beskrevet i forhold til områdets organisering, størrelse og omfang, specificitet, specialiseringen i andre europæiske lande. Afslutningsvis har arbejdsgruppen lavet en samlet vurdering af specialets relevans. Endodonti Det anbefales, at der oprettes et speciale i endodonti. Baggrunden herfor er en tiltagende kompleksitet af behandlingerne samt en forventning om, at specialuddannede tandlæger generelt kan øge kvaliteten af de komplicerede behandlinger. Der er usikkerhed om behovet for antallet af specialtandlæger i endodonti, men det vurderes at behovet vil være25, hvilket indikerer, at endodonti er et mindre speciale. Specialet er blandt et af de mest udbredte i EU/EØS landene. 17

18 Klinisk oral fysiologi Det anbefales, at der oprettes et speciale i klinisk oral fysiologi. Det forventes såfremt specialet oprettes, at patientgruppen med komplekse smertetilstande i ansigtsregionen omkring munden og funktionsforstyrrelser i kæbeled og tyggemuskler vil sikres øget behandlingskvalitet. Det er estimeret, at 20 specialtandlæger i klinisk oral fysiologi vil dække behovet, og der er dermed tale om et mindre speciale. Specialet er blandt et af de mindst udbredte i EU/EØS landene. Protetik Det anbefales, at der oprettes et speciale i protetik. Området protetik har undergået en kraftig forandring i de seneste årtier, blandt andet med introduktion af nye behandlingsmuligheder. Det vurderes, at de mest komplekse protetiske behandlinger bør udføres af specialuddannede tandlæger. Det er estimeret, at 85 specialtandlæger i protetik vil dække behovet, og der er dermed tale om et stort speciale. Specialet er udbredt i EU/EØS landende, og findes i alle de andre nordiske lande. Parodontologi Det anbefales, at der oprettes et speciale i parodontologi. Baggrunden herfor er, at etableringen af et speciale i parodontologi vil bidrage til generel sikring af kvalitet og ensartethed i behandlingen af komplekse former for parodontose. Det er estimeret, at 100 specialtandlæger i parodontologi vil dække behovet, og der er dermed tale om et stort speciale. Specialet er meget udbredt i EU/EØS landene, og findes i alle de andre nordiske lande. Pædodonti Det anbefales, at der oprettes et speciale i pædodonti. Tandbehandling af børn har skiftet fokus fra generel cariesbehandling til behandling af sjældnere tandsundhedsproblemer og tandbehandlingsbehov. Det vurderes, at behandling af børn med særlige behov bør varetages af tandlæger med særlig uddannelse. Det estimeres, at der er behov for 40 specialtandlæger i pædodonti. Specialet er udbredt i EU/EØS landene, og findes i alle de andre nordiske lande. Oral radiologi Det anbefales, at der oprettes et speciale i oral radiologi, da der er behov for at styrke den postgraduate undervisning. Det vurderes, at det nuværende 3-dages CTkursus ikke er tilstrækkelig uddannelse til at sikre en kvalificeret diagnostik eller anvendelse af CT-udstyr. Det anbefales derfor, at den postgraduate uddannelse af tandlæger i anvendelse af CT-scannere bør styrkes væsentligt. Det bør endvidere overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde kliniske retningslinjer for indikation for CTscanning ved oral diagnostik, og det bør overvejes, om den lovgivningsmæssige regulering af området kan styrkes. Specialet findes i de andre nordiske lande, dog uden at være særlig udbredt i resten af Europa. Samfundsodontologi 18

19 Det anbefales ikke, at der oprettes et speciale i samfundsodontologi. Der er tale om et stort område, med et estimeret behov på 80 specialtandlæger. Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at det samfundsodontologiske område bedst styrkes ved, at de samfundsodontologiske aspekter inddrages i uddannelsen indenfor de øvrige odontologiske områder. Endvidere kan en stor del af kompetencerne i området allerede opnås ved at gennemføre den eksisterende masteruddannelse, Master of Public Health (MPH uddannelse). Specialet findes i 6 EU/EØS lande. Special- og omsorgstandpleje Det anbefales ikke, at der oprettes et speciale i special- og omsorgstandpleje, da der er tale om et lille område, med et estimeret behov på 15 specialtandlæger. Specialet har ikke nogen nævneværdig udbredelse i EU/EØS landene. Det findes hensigtsmæssigt, at regioner og kommunerne sikrer et tilstrækkeligt efteruddannelsesforløb til en del af de tandlæger, der skal ansættes i special- og omsorgstandplejen. Dette forventes at bidrage til, at der opnås den nødvendige kvalitet i behandlingen. Oral patologi Det anbefales ikke, at der oprettes et speciale i oral patologi, da der er tale om et meget lille område, med et estimeret behov på 2-4 specialtandlæger. Specialet har ikke nogen nævneværdig udbredelse i EU/EØS landene. Det er dog vigtigt at sikre, at der indenfor det oral patologiske område - også på længere sigt - findes de nødvendige kompetencer til at udøve den orale histopatologiske virksomhed. I den sammenhæng kan der være behov for at se nærmere på den nuværende ordning, som er fastlagt i henhold til bekendtgørelse nr. 368 af 20. juli 1978 om begrænsning i tandlægernes virksomhedsområde og Sundhedsstyrelsens "Retningslinjer for uddannelse af tandlæger med henblik på oral histopatologisk diagnostisk virksomhed" fra Oral medicin Det anbefales ikke, at der oprettes et speciale i oral medicin, da der er tale om et meget lille område, med et estimeret behov på 2-4 specialtandlæger. Endvidere er en del af området i forvejen dækket af specialtandlægeuddannelsen til tand-, mund og kæbekirurg. Specialet har ikke nogen nævneværdig udbredelse i EU/EØS landene, men indgår i specialet tand-, mund- og kæbekirurgi i en række andre europæiske lande. Arbejdsgruppens anbefalinger blev videregivet til NRTV (Det Nationale Råd for Tandlægers Videreuddannelse), hvor DOFT er repræsenteret ved specialtandlæge Carsten Christensen, Odense. NRTV valgte at følge arbejdsgruppens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen gjorde det imidlertid klart, at der ikke var penge til at iværksætte flere nye specialer. NRTV blev derfor bedt om at prioritere i hvilken rækkefølge specialerne skulle iværksættes herunder i forhold til en formaliseret turnusuddannelse. Resultatet af denne prioriteringsøvelse var at en formaliseret turnusuddannelse fik første prioritet efterfulgt af pædodontispecialet. 19

20 Sundhedsstyrelsen gjorde det klart, at der ej heller var penge til at gennemføre en specialiseret turnusuddannelse. Parterne - det vil sige - regionerne, kommunerne og professionens organisationer måtte finde midlerne til at realisere projekterne. Den 21. juni oversendte Sundhedsstyrelsen derfor følgende indstilling til Sundhedsministeriet: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der, når der findes økonomisk råderum herfor, etableres et pædodontisk speciale. Endvidere er det styrelsens vurdering, at det i løbet ad en årrække kan være hensigtsmæssigt at etablere en formaliseret turnusuddannelse. Her står sagen så. Det virker som om, at den der flytter på sig kommer til at betale gildet, så alle forholder sig i ro. DOFT agter at konsultere KL for at se om der er en vej frem Turnus I perioden arbejdede en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen med en beskrivelse af en formaliseret turnusuddannelse for tandlæger. Baggrunden var ændringerne i lovgivningen omkring autorisation og opnåelse af retten til selvstændigt virke. Arbejdsgruppen gik i stå omkring ordningens finansiering og en endelig rapport blev aldrig offentliggjort. Turnusordningen er som beskrevet ovenfor under specialer stadig et spil om finansiering. DOFT vil i sin dialog med KL forsøge at finde en vej frem, så der kan etableres en formaliseret turnusuddannelse. Med udsigt til yderligere svækkelse af kandidaternes kliniske undervisning, kan turnusuddannelsen vise sig at blive mere nødvendig end nogensinde. 2.8 Nationale kliniske retningslinjer På tandlægeområdet barslede Sundhedsstyrelsen med den første nationale kliniske retningslinje om undersøgelsesintervaller i oktober DOFT har i styregruppen, hvor foreningen er repræsenteret ved overtandlæge Anne Kaae-Nilsen, Lyngby-Taarbæk, forholdt sig kritisk til den nationale kliniske retningslinje. Baggrunden for dette har bl.a. været: Retningslinjen lever ikke op til formålsbeskrivelsen (en systematisk behovsorienteret tandpleje af høj kvalitet for befolkningen og rationel ressourceudnyttelse). Der skabes ikke tandsundhed ved gennemførelse af kliniske undersøgelser og kontroller af tænder og mundhule. Tandsundheden skabes gennem den sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende indsats, der iværksættes mellem de kliniske undersøgelser 20

Referat af Hovedbestyrelsesmøde fredag den 24. oktober 2014

Referat af Hovedbestyrelsesmøde fredag den 24. oktober 2014 Til: Fra: Birgitte Sindrup, Sammia Jepsen, Diana Joel, Steen Overgaard Larsen, Jesper Hohwy, Ida Nøhr Larsen, Ulla Stauner, Carsten Christensen, Merete Stenstrup Lars Holsaae Deltagere: Birgitte Sindrup

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Tirsdag d. 11. november 2014 i Odense Velkommen til kursus i vågen sedation ved brug af lattergas

Læs mere

Referat af Hovedbestyrelsesmøde onsdag den 23. marts 2012

Referat af Hovedbestyrelsesmøde onsdag den 23. marts 2012 Til: Fra: Anne Kaae-Nielsen, Birgitte Sindrup, Diana Joel, Kirsa Jespersen, Steen Overgaard Larsen, Pia Hein, Lene Rindal Nielsen Lars Holsaae Deltagere: Anne Kaae-Nielsen Birgitte Sindrup Diana Joel Steen

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Serviceprofil for Tandplejen 2015 Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d.

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen 1986 kommunal omsorgstandpleje kan tilbydes! Kommunerne kan tilbyde

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 52 Offentligt. Møde med Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg 21.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 52 Offentligt. Møde med Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg 21. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 52 Offentligt Møde med Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg 21. oktober 2014 1 1. Tandpleje til socialt udsatte et muligt alternativ...

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Mandag den 2. juni 2014 i Aalborg Torsdag den 12. juni 2014 i Odense Mandag

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuTandpleje til børn og unge urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Aftale for Tandplejen 2009

Aftale for Tandplejen 2009 Aftale for Tandplejen 2009 Aftale for Tandplejen 2009 Indledning Denne aftale indgås mellem centerchefen og institutionslederen. Både centerchefen og institutionslederen kan tage initiativ til ændringer

Læs mere

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Version februar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. SNITFLADEN FOR REGIONAL SPECIALTANDPLEJE 4 2.1. Indledning

Læs mere

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed 2014 DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed I DOFT rummer vi alle ansatte tandlæger. Uanset hvilken af de fire sektorer, du arbejder i, hvad enten det er i staten, regionerne, kommunerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje Samsø Kommune Kvalitetsstandard for Specialtandpleje 15.12.2015 Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap)

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuOmsorgstandpleje urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Omsorgstandpleje 1. Overordnede rammer 1. Formål Formålet med omsorgstandpleje er - gennem opsøgende, regelmæssige undersøgelser,

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Referat af Hovedbestyrelsesmøde onsdag den 18. september 2013

Referat af Hovedbestyrelsesmøde onsdag den 18. september 2013 Til: Fra: Birgitte Sindrup, Sammia Jepsen, Diana Joel, Steen Overgaard Larsen, Jesper Hohwy, Ida Nøhr Larsen, Ulla Stauner, Carsten Christensen, Merete Stenstrup, Morten Jacobsen Lars Holsaae Deltagere:

Læs mere

Pkt.nr. 17. Ændring af lov om tandpleje m.v., frit valg Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget

Pkt.nr. 17. Ændring af lov om tandpleje m.v., frit valg Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget Pkt.nr. 17 Ændring af lov om tandpleje m.v., frit valg. 420625 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget 1. at Socialudvalget tager orienteringen om ændring af lov om tandpleje

Læs mere

Aftale for Tandplejen 2013

Aftale for Tandplejen 2013 Aftale for Tandplejen 2013 Aftale for Tandplejen 2013 Indledning Denne aftale indgås mellem centerchefen og institutionslederen. Både centerchefen og institutionslederen kan tage initiativ til ændringer

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Vejen kommunale tandpleje

Vejen kommunale tandpleje Vejen kommunale tandpleje Drifts- og Afdelingschef Marianne Hald Andersen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune

Læs mere

Referat af Hovedbestyrelsesmøde torsdag den 22. januar 2015

Referat af Hovedbestyrelsesmøde torsdag den 22. januar 2015 Til: Fra: Birgitte Sindrup, Sammia Jepsen, Ida Nøhr Larsen, Rikke Østergaard Reich, Hanne Jacobsen, Rikke Svanterud Larsen, Carsten Christensen, Helle Søderberg, Jesper Hohwy Lars Holsaae Deltagere: Birgitte

Læs mere

Kvalitetsstandard. Sundhedsloven 131. Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard. Sundhedsloven 131. Omsorgstandpleje Kvalitetsstandard Sundhedsloven 131 Omsorgstandpleje Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune.

Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune. Formål med aftalen. Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne,

Læs mere

Referat af Hovedbestyrelsesmøde tirsdag den 18. august 2015

Referat af Hovedbestyrelsesmøde tirsdag den 18. august 2015 Til: Fra: Birgitte Sindrup, Sammia Jepsen, Ida Nøhr Larsen, Rikke Østergaard Reich, Hanne Jacobsen, Rikke Svanterud Larsen, Gitte Bruun, Andreas Vangsted, Carsten Christensen, Helle Søderberg, Jesper Hohwy

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Referat af Hovedbestyrelsesmøde onsdag den 23. april 2014

Referat af Hovedbestyrelsesmøde onsdag den 23. april 2014 Til: Fra: Birgitte Sindrup, Sammia Jepsen, Diana Joel, Steen Overgaard Larsen, Jesper Hohwy, Ida Nøhr Larsen, Ulla Stauner, Carsten Christensen, Merete Stenstrup Lars Holsaae Deltagere: Birgitte Sindrup

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen

Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen Forandring Okt. 2011, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti Ministeriet for Sundhed

Læs mere

Tandplejens ydelser skal være fagligt velfunderede.

Tandplejens ydelser skal være fagligt velfunderede. &9(+)8316à()8%2(4) )2 8ERHTPINIR &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Området dækker de lovpligtige aktiviteter efter Lov om Tandpleje m.v. og Sygesikringslovens bestemmelser om samarbejde og sundhedsplanlægning.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning. 04 den 23. maj 07

Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning. 04 den 23. maj 07 Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning 04 den 23. maj 07 1 Omsorgstandpleje - visitation Formål med omsorgstandpleje. Formålet med omsorgstandpleje er at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Referat af Hovedbestyrelsesmøde onsdag den 28. september 2011

Referat af Hovedbestyrelsesmøde onsdag den 28. september 2011 Til: Fra: Anne Kaae-Nielsen, Birgitte Sindrup, Diana Joel, Kirsa Jespersen, Steen Overgaard Larsen, Pia Hein, Lene Rindal Nielsen Lars Holsaae Deltagere: Afbud: Anne Kaae-Nielsen Birgitte Sindrup Diana

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Referat af Hovedbestyrelsesmøde fredag den 31. januar 2014

Referat af Hovedbestyrelsesmøde fredag den 31. januar 2014 Til: Fra: Birgitte Sindrup, Sammia Jepsen, Diana Joel, Steen Overgaard Larsen, Jesper Hohwy, Ida Nøhr Larsen, Ulla Stauner, Carsten Christensen, Merete Stenstrup Lars Holsaae Deltagere: Birgitte Sindrup

Læs mere

Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening. Gode tænder hele livet

Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening. Gode tænder hele livet Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening Gode tænder hele livet Sundhedspolitik 2 Tandlægernes Nye Landsforenings sundhedspolitik fokuserer på udvikling af tandplejetilbuddet til gavn for medlemmer

Læs mere

Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet.

Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Kære praktikvært Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Hvert år sender vi ca.70 tandplejerstuderende i

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune.

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Denne aftale indgås alene med tandlæger, der opfylder nærhedsprincippet, som besluttet af sammenlægningsudvalget

Læs mere

Specialtandpleje - regionen som leverandør

Specialtandpleje - regionen som leverandør Specialtandpleje - regionen som leverandør Ole Hovgaard Ph.D. Ledende overtandlæge Afdeling for Regional Specialtandpleje Hospitalsenheden Midt Region Midtjylland Sundhedsloven 133: Specialtandpleje Kommunalbestyrelsen

Læs mere

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N FOAs kommentarer til høringen af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel på standardpakkerne på sygepleje og træning Akkrediteringsstandarder

Læs mere

Referat af Hovedbestyrelsesmøde tirsdag den 30. september 2014

Referat af Hovedbestyrelsesmøde tirsdag den 30. september 2014 Til: Fra: Birgitte Sindrup, Sammia Jepsen, Diana Joel, Steen Overgaard Larsen, Jesper Hohwy, Ida Nøhr Larsen, Ulla Stauner, Carsten Christensen, Merete Stenstrup Lars Holsaae Deltagere: Afbud: Birgitte

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet

Læs mere

Referat af Hovedbestyrelsesmøde onsdag den 16. november 2011

Referat af Hovedbestyrelsesmøde onsdag den 16. november 2011 Til: Fra: Anne Kaae-Nielsen, Birgitte Sindrup, Diana Joel, Kirsa Jespersen, Steen Overgaard Larsen, Pia Hein, Lene Rindal Nielsen Lars Holsaae Deltagere: Afbud: Anne Kaae-Nielsen Birgitte Sindrup Diana

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

Svar på spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel for faggruppen: Kliniske tandteknikere

Svar på spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel for faggruppen: Kliniske tandteknikere Tak for høringsmaterialet. Landsforeningen af kliniske tandteknikere (LKT) har nøje studeret det fremsendte materiale inden for alle erhvervsgrupperne og har bl.a. brugt dette til at understøtte svarene.

Læs mere

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger.

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftalen omhandler de områder af Norddjurs Kommune, der tidligere udgjorde Rougsø og den østlige del

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg

Læs mere

Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a

Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a Punkt 9. Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a 2014-003462 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalget orientering status på anvendelsen

Læs mere

Administrative udfordringer i specialtandplejen

Administrative udfordringer i specialtandplejen Administrative udfordringer i specialtandplejen Visitation og omkostninger Børge Hede 16. januar 2014 Visitation 3.2 Visitation Visitation til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse

Læs mere

Høring i forbindelse med udarbejdelse af Tandplejeprognose og dimensioneringsplan for specialtandlæger

Høring i forbindelse med udarbejdelse af Tandplejeprognose og dimensioneringsplan for specialtandlæger Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kommunernes Landsforening Tandlægeforeningen De Offentlige Tandlæger Dansk Tandplejerforening

Læs mere

Referat af Hovedbestyrelsesmøde onsdag den 26. november 2014

Referat af Hovedbestyrelsesmøde onsdag den 26. november 2014 Til: Fra: Birgitte Sindrup, Sammia Jepsen, Ida Nøhr Larsen, Rikke Østergaard Reich, Hanne Jacobsen, Rikke Svanterud Larsen, Carsten Christensen, Helle Søderberg, Jesper Hohwy Lars Holsaae Deltagere: Birgitte

Læs mere

Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer

Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer 5.2 Efteruddannelse Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer To tredjedele af respondenterne (66 %) har deltaget i en aktivitet arrangeret af Tandlægeforeningens Efteruddannelse inden

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Til Ansøger s generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Regioner og private sygehuse har i marts 2011 søgt om godkendelse af varetagelse

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for specialtandpleje

Kvalitetsstandard for specialtandpleje Kvalitetsstandard for specialtandpleje Indholdsfortegnelse Formål med ydelsen... 4 Hvem kan modtage specialtandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse af ydelsen... 5 Transport... 6 Organisering... 6 Kvalitetskrav

Læs mere

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med København, den 17. august 2016 Til: NKR sekretariat, Sundhedsstyrelsen. Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere

Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere Side 1 af 6 Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere BEK nr 702 af 25/06/2004 (Gældende) LOV Nr. 351 af 19/05/2004 Lovgivning som forskriften vedrører Senere

Læs mere