De Offentlige Tandlægers beretning

Transkript

1 De Offentlige Tandlæger Beretning

2 De Offentlige Tandlægers beretning Indholdsfortegnelse 1 Organisatorisk Bestyrelsens sammensætning og møder Medlemsrekruttering Sekretariatet Fagpolitik Fagligt-politisk råd Fremtidens tandpleje Omsorgstandplejen Tandpleje til socialt udsatte Frit valgs bestemmelserne Prognose Fremtidens tandlægeuddannelser Grunduddannelsen Specialtandlægeuddannelser Turnus Nationale kliniske retningslinjer SCOR Vågen Sedation Patientklagesystemet og Patientforsikringssystemet Fagforeningsspørgsmål Forhandlingsrådet Chefforum OK OK Ledelsespolitik TR området Arbejdsmiljøområdet Fagligt Informationsvirksomheden

3 4.1.1 Hjemmesiden Nyhedsbrevet DOFT mail Efteruddannelsesvirksomheden DKTE Børn og unge DKTE Special- og omsorgstandpleje Efterårskursus Faglig Temadag Årskursus for Ledere LIF temadag Før leder kurser Udviklingsdag

4 1 Organisatorisk 1.1 Bestyrelsens sammensætning og møder Ved generalforsamlingen 2012 blev Birgitte Sindrup nyvalgt til formand. Diana Joel og Steen Overgaard Larsen blev genvalgt medens Sammia Jepsen, Ida Nøhr Larsen, Jesper Hohwy og Ulla Stauner blev nyvalgt til hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen konstituerede sig med Sammia Jepsen som næstformand. Hovedbestyrelsen har i generalforsamlingsperioden afholdt 12 bestyrelsesmøder. Hertil kommer møder med fagligt-politisk råd, de faste udvalg (forhandlingsudvalget, redaktionsudvalget, kursusudvalget og arbejdsmiljøgruppen). Hovedbestyrelsesmedlemmerne har herudover deltaget i møder i lokalforeningerne samt deltaget i medlemsmøder (roadshow). Hovedbestyrelsen prioriterede ved sine første møder de opgaver, som skulle have højest prioritet i generalforsamlingsperioden. Det drejede sig om: Fremtidens tandpleje Omsorgstandplejen Medlemsrekruttering Medlemskommunikation 1.2 Medlemsrekruttering og fastholdelse En organisations legitimitet står og falder med den opbakning (medlemstilslutning) organisationen nyder blandt de mennesker, hvis interesser organisationen varetager. DOFT oplever i disse år et markant generationsskifte. Aldersfordelingen i den kommunale tandpleje fremgår af figuren nedenfor. 40 % af de ansatte i den kommunale tandpleje er 55 år eller derover og må forventes at gå på pension indenfor de næste 10 år. En stor del af denne naturlige afgang vil blive erstattet af nyuddannede tandlæger eller tandlæger rekrutteret fra en anden offentlig eller privat ansættelse. De nye medlemmer, der skal rekrutteres, er ikke belastet af den historie, der var baggrunden for, at DOFT blev etableret tilbage i Forskellen på DOFT og TF er imidlertid fortsat den samme nemlig et forskelligt værdigrundlag. DOFT arbejder målrettet på at skabe mere lighed i tandsundhed kombineret med at få mest tandsundhed for de offentlige tandplejemidler, medens TF målrettet arbejder på at få flere tilskudsmidler til behandlingsydelserne i voksentandplejen, hvilket skaber mindre lighed i tandsundhed og ikke nødvendigvis mere tandsundhed for de offentlige tandplejemidler. Dengang handlede det om omsorgstandplejen, som privatpraksis ikke kunne løfte. Konfliktens egentlige faglige 4

5 omdrejningspunkt var så pakket ind i en konflikt om, hvorvidt den kommunale overenskomst kunne ændres, så de kommunalt ansatte tandlæger kunne løse omsorgstandplejeopgaver. I dag handler det om tandpleje til de socialt udsatte voksne, som privat praksis med al ønskelig tydelighed har vist, at de ikke kan løfte alene. Af de 180 millioner kr., der er afsat til formålet, har privat praksis kun leveret ydelser for under 40 millioner kr.. Tandplejetilbuddet til de socialt udsatte må derfor organiseres på en anden måde, så de socialt udsatte, der har behov for tandpleje, også får et brugbart tandplejetilbud. Vi må derfor fortælle historien igen, men i en kontekst, der passer til dagens virkelighed. Hovedbestyrelsen har - i sin indsats for at gøre foreningen og foreningens værdigrundlag herunder den kommunale tandpleje, der arbejder efter dette værdigrundlag, synlig - opprioriteret indsatsen i forhold til de tandlægestuderende. I samarbejde med OF København og OF i Aarhus arrangeres DOFT-games (øvelser i teamsamarbejde) på ruskurserne, snart kandidat orientering for afgangsholdene med relevant information om løn- og arbejdsvilkår, udformning af ansøgninger m.v., DOFTlectures om de spændende faglige udfordringer, der findes i den offentlige tandpleje og DOFT-sommerskole et tilbud om praktikophold i en kommunal tandpleje. Der er udarbejdet en rekrutteringspjece, der fortæller om foreningens værdigrundlag og interessevaretagelse samt de serviceydelser, man som medlem i øvrigt får stillet til rådighed i DOFT. Vi håber, at vore tillidsrepræsentanter og medlemmer i øvrigt vil bruge pjecen i argumentationen for at ansatte i offentlig tandpleje bliver en del af fællesskabet i DOFT. På baggrund af en medlemsundersøgelse blandt det yngre medlemssegment har hovedbestyrelsen iværksat en række ændringer på det tandlægefaglige område. Det tandlægefaglige stof i nyhedsbrevet i form af kasuistikker og abstracts af relevante faglige artikler fra en række internationale tidsskrifter opprioriteres sammen med omtale af relevante videnskabelige rapporter og cochrane opdateringer. Hertil kommer en opprioritering af historier og daglig praksis fra de kommunale tandplejer. Hjemmesidens opbygning gøres mere brugervenlig og de elektroniske medlemsfora til erfaringsudveksling søges aktiveret. For forskere er det ikke længere attraktivt at publicere på dansk i danske tidsskrifter. Forskerne meriterer sig ved at publicere i pier reviewed tidsskrifter samt at blive citeret i sådanne af andre forskere. Mere fokus på det tandlægefaglige område skal tillige afspejle sig i DOFT s efteruddannelsesvirksomhed, hvor der etableres en DKTE i special- og omsorgstandpleje samt udbydes state of the art kurser på de tandlægefaglig e fagområder. 5

6 Aldersfordelingen af tandlæger i kommunal tandpleje: 1.3 Sekretariatet I generalforsamlingsperioden er Lene Stenager efter mange års ansættelse i DOFT gået på pension. Lene Stenagers funktioner er overtaget af Ann-Louise Madvig. Sekretariatet består herefter af: Lars Holsaae, direktør John Harting, forhandlingschef Ea Nielsen, redaktør 6

7 Lene Outzen Foghsgaard, informationsmedarbejder Lene Juul Jensen, bogholder Tove Hansen, fuldmægtig forhandlingsområdet Ann-Louise Madvig, kursus- og salgskoordinator Samlet råder sekretariatet over 6,5 årsværk. Den 1. december 2013 flyttede sekretariatet fra Peter Bangs Vej 36 til Peter Bangs Vej 30. DOFT lejer sig ind hos Dansk Magisterforening sammen med en række andre foreninger. Der er en række fordele ved dette i form af adgang til mødefaciliteter, kantine m.v.. Det har betydet at lejemålet har kunnet indskrænkes og huslejen reduceres. I slutningen af marts 2014 skiftede DOFT IT-leverandør. Dette blev på trods af en grundig forberedelse en stærkt utilfredsstillende oplevelse, hvor den tidligere leverandør synes at have valgt at genere maksimalt gennem levering af forældede data og ved ikke at overholde aftalte tidsfrister for levering. Vi er ikke de eneste, der har oplevet denne chikane og en fælles henvendelse til IT brancheforeningen er under forberedelse. 2 Fagpolitik 2.1 Fagligt-politisk råd Hovedbestyrelsen afholdt i efteråret 2013 en række medlemsmøder rundt i landet (roadshow), hvor temaet var fremtidens tandpleje. Der var oplæg til debat af overtandlæge Birthe Cortsen, Lollands Kommune samt af DOFT s formand Birgitte Sindrup. Med baggrund i konklusionerne fra medlemsdebatterne blev fagligt-politisk råd indkaldt til en afsluttende debat i januar Fagligt-politisk råd understøttede konklusionerne fra medlemsdebatterne. Der var bred enighed om, at foreningen skulle arbejde for: Tandpleje for socialt udsatte voksne i form af en Herlev-model, en abonnementstandpleje eller en egentlig folketandpleje efter svensk model. Det var her vigtigt at understrege, at børn og unge med ringe tandsundhed, tandlægeangst m.v. oftest var en del af en familie med samme problemstillinger. Kun ved at tage hånd om hele familien ville problemet kunne finde en varig løsning. Aldersgrænsen for den kommunale børne- og ungdomstandpleje burde hæves til mindst 25 år for at undgå en del af den drop out, der ses hos unge i dag. Der skulle arbejdes for en tidlig opsporing af de ældre, der droppede ud af regelmæssig voksentandpleje, og alt for ofte først blev samlet op af omsorgstandplejetilbuddet, når et ellers velfungerende tandsæt var gået i forfald. 7

8 Der skulle arbejdes opsøgende i forhold til alle, der ikke benyttede sig af et regelmæssigt tandplejetilbud, da det var for dyrt at restaurere nedbrudte tandsæt frem for at holde tandsættet sundt og funktionsdygtigt. Tandpleje til indsatte i fængsler og arresthuse Tandpleje til asylansøgere Satspuljeprojekter, der kunne skabe udvikling i tandplejens organisering og vise, at der kan skabes mere lighed i sundhed og mere sundhed for pengene i den offentlige tandpleje Der var bred enighed om, at en bredere opgaveportefølje vil gøre det mere attraktivt for unge tandlæger, at arbejde i den kommunale tandpleje. Der var overvejende tilslutning til, men ikke enighed om, at foreningen tillige skulle arbejde for at den kommunale tandpleje positionerede sig i forhold til kommunernes opgave med den borgerrettede forebyggelse (sundhedsfremmeindsatsen). Mange fandt, at de principper som tandplejens sundhedsfremmende og forebyggende indsats byggede på kunne overføres til andre områder herunder den dokumentation som lå som grundlag for indsatsen (SCOR data m.v.). Enkelte mente, at det ville være direkte skadeligt for tandplejen at involvere sig i opgaver, der ikke kunne løses af tandplejens personale alene med de kompetencer, der var til stede i tandplejen. Fortalerne fandt modsætningsvis, at det kunne styrke tandplejen at involvere sig i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde som opgavens løsning forudsatte. Der var en opfordring fra fagpolitisk råd om at styrke erfaringsudvekslingen mellem de kommunale tandplejer samt at blive bedre til at fortælle de gode historier. Når et flertal i hovedbestyrelsen opfordrer de kommunale tandplejer til at tage aktiv del i kommunernes arbejde med den borgerrettede forebyggelse (sundhedsfremme), er det først og fremmest fordi, at hovedbestyrelsen er af den opfattelse, at den kommunale tandpleje kan bidrage med sine erfaringer og kompetencer på dette område. Opfordringen skal imidlertid også ses i lyset af den organisatoriske trend, der er i organiseringen af de kommunale opgaver. Opgaverne skal fremover løses tværorganisatorisk (på tværs af forvaltningerne) og tværfagligt (på tværs af professionerne) og tage udgangspunkt i det samlede problemkompleks for den enkelte borger / den enkelte familie. Det er vigtigt at den kommunale tandpleje får sig placeret centralt som en vigtig spiller og medspiller i det tværorganisatoriske og tværfaglige samarbejde på sundhedsområdet i kommunerne. 2.2 Fremtidens tandpleje Hovedbestyrelsen har med tilfredshed noteret sig det engagement, der har været i medlemskredsen for at diskutere netop dette emne fra hovedbestyrelsens prioriteringsliste. Hovedbestyrelsen håber at debatten vil fortsætte, da fremtidens tandpleje på mange måder også er det offensive svar på konkurrenceudsættelse, udlicitering og offentligt-privat samarbejde. 8

9 DOFT har overfor embedsmænd i økonomi- og indenrigsministeriet stillet det simple spørgsmål, hvorfor konkurrenceudsættelse og udlicitering altid handler om offentlige opgaver, der skal overgå til private udbydere. Hvorfor må offentlige udbydere ikke konkurrenceudsætte private udbydere, der leverer ydelser helt eller delvist betalt af det offentlige. På tandlægeområdet kan der for en række borgere leveres mere sundhed for pengene og mere lighed i sundhed, såfremt opgaven blev løst i den offentlige tandklinik. Økonomi- og indenrigsministeriet har ikke reageret på spørgsmålet endnu, men DOFT agter at forfølge det når den ansvarlige embedsmand er tilbage fra barsel. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 Fagpolitisk råd, hvor DOFT s indsatsområder er beskrevet nærmere. 2.3 Omsorgstandplejen I finanslovsaftalen mellem regeringen og enhedslisten for 2013 blev det aftalt, at omsorgstandplejen skulle igennem et serviceeftersyn. DOFT blev sammen med Ældresagen som de eneste inviteret til formøde i Sundhedsministeriet for at redegøre for vort syn på de fejl og mangler vi så ved det nuværende omsorgstandplejetilbud. DOFT havde taget initiativ til nedsættelse af 3 arbejdsgrupper, der skulle se på: selve omsorgstandplejetilbuddets indhold herunder visitationen, behovet for efter- og videreuddannelse og arbejdsmiljøet Arbejdsgruppernes afrapportering dannede baggrund for DOFT s møde med Sundhedsministeriet og for det udvalgsarbejde, der efterfølgende blev sat i gang i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens rapport blev offentliggjort marts 2014 med følgende konklusioner og anbefalinger: Konklusioner Overordnet kan det ud fra gennemgangen af omsorgstandplejen konkluderes, at de nuværende bestemmelser i selve Sundhedsloven samt tandplejebekendtgørelsen er dækkende i forhold til at sikre målgruppen den tandbehandling, der er nødvendig. Alle, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (omsorgstandpleje) har således en lovfæstet ret til at anvende omsorgstandplejen. Alligevel kan det konstateres, at den aktuelle tilslutning til omsorgs-tandplejen er lav i forhold til estimeringen af den potentielle målgruppe for omsorgstandpleje (helt op til 62 % lavere end målgruppen, afhængig af det anvendte målgruppeestimat og den forventede tilslutningsandel). Der kan være en række årsager til dette, og gennemgangen viser bl.a., at: Visitation til omsorgstandplejen foretages af forskellige typer personalegrupper i kommunerne, og det er uklart, hvordan de kommunale visitatorer opnår relevante kvalifikationer til visitation. Der er desuden forskellige 9

10 visitationstilgange i kommunerne nogle kommuner anvender kommunale visitatorer, og andre visiterer automatisk beboere i f.eks. plejeboliger ind i omsorgstandplejen. Det er kun halvdelen af kommunerne, der har skriftlige visitationsprocedurer. Dette kan føre til, at de kommunale visitatorer ikke i tilstrækkelig grad er opmærksomme på at visitere de relevante borgere til omsorgstandpleje. Kommunerne er ikke opsøgende i informationen til borgerne omkring tilbuddet om omsorgstandpleje. Dette kan være medvirkende til, at kendskabet til ordningen er lavt, samtidig med, at det synes at være et dilemma, at patienterne selv skal opsøge omsorgstandplejen, når de oftest ikke selv er i stand til dette. Overordnet kan det synes vanskeligt for kommunerne at indkredse borgere i målgruppen og få visiteret dem ind til omsorgstandpleje på et hensigtsmæssigt tidspunkt i relation til begyndende funktionsnedsættelse. Hertil kan tilføjes, at: Manglende muligheder for henvisning til omsorgstandpleje fra andre dele af sundhedsvæsnet kan medvirke til at svage ældre falder ud af tandplejesystemet ( drop out ). Gennemgangen viser også, at: Erfaringer peger på, at mundhygiejnen for beboere i ældre- og plejeboliger er utilstrækkelig, og at pleje af tænder og mund ikke er et særligt fokusområde for Sundhedsstyrelsens plejehjemstilsyn. Det ændrede sygdomsmønster hos personer, der visiteres til omsorgstandpleje kræver en reorientering af tilbuddet om omsorgstandpleje. Det fremtidige tandplejebehov for de ældre i omsorgstandplejen vil i højere grad være centreret omkring forebyggende samt reparativ- og vedligeholdende tandpleje af egne tænder end tidligere. Mobil tandbehandling i eget hjem medfører problemer med overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen og kvalitetssikring af de udførte behandlinger. Anbefalinger Ud fra ovenstående har arbejdsgruppen udarbejdet en række anbefalinger, som både vil kunne styrke kendskabet og udbredelsen af omsorgstandplejen, og samtidig hæve kvaliteten i ordningen. Således kan arbejds-gruppen anbefale, at: Visitationspraksis i kommunerne undersøges, og at Sundhedsstyrelsen i forlængelse heraf udarbejder en vejledning for visitation til omsorgstandpleje, herunder henvisningsmuligheder til omsorgs-tandpleje. Beboere i ældre- og plejeboliger med mange hjælpeforanstaltninger bør have en individuel mund- og tandplejeplan udarbejdet i samråd med tandlæge/tandplejer og at den kommunale omsorgstandplejes kompetencer 10

11 bør anvendes ved generel styrkelse af mund- og tandpleje hos beboere i ældreog plejeboliger. Der sikres en indsats for bedre sundhed gennem omsorgstandpleje, som bør prioritere det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Ud over at forebygge tand- og mundsygdomme gennem en god mundhygiejne, vil det have betydning for forebyggelsen af en mangelfuld diabeteskontrol og forebyggelsen af kroniske betændelsessygdomme som f.eks. lungebetændelse. Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledning for mobil tandpleje i eget hjem og undersøger tilgængeligheden af specialindrettede tandklinikker i kommunerne samt forhold vedr. transport og ledsagelse til tandplejetilbuddet Sundhedsstyrelsens plejehjemstilsyn vedr. visitation til omsorgstandpleje og mund- og tandpleje for beboere i pleje- og ældreboliger styrkes, bl.a. ved at der udarbejdes et målepunkt vedr. anvendelse af omsorgstandpleje. Der foretages registrering af tandsundheden for patienter i omsorgstandplejen i Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register SCOR med henblik på fremtidig planlægning og evaluering af omsorgstandplejen. Afslutningsvist kan det bemærkes, at det bør overvejes, at analysere, om eller hvilke faglige, økonomiske eller organisatoriske fordele, der kunne være ved en sammenlægning af omsorgstandplejen og specialtandplejen, herunder, hvorledes en sådan sammenlægning eventuelt kan foretages særligt set i lyset af, at den kommunale administration af omsorgstandplejen og specialtandplejen allerede nu, i et vist omfang, synes at ske samlet. Hovedbestyrelsen i DOFT er ikke enig i alle konklusioner og anbefalinger i det DOFT finder at problemstillingerne er tilstrækkeligt belyst og løsningerne kendes. Det er derfor tid til handling, hvorfor DOFT er påbegyndt de politiske kontakter til såvel partiernes sundhedspolitiske ordførere samt til KL for at få opdateret omsorgstandplejetilbuddet til et tidssvarende opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende (på klinik) tandplejetilbud. Sundhedsministeriet har besluttet endnu engang at udskyde handlingerne ved at nedsætte endnu en arbejdsgruppe med følgende opgaver: Arbejdsgruppen skal: Undersøge visitationspraksis i kommunerne og udarbejde en vejledning for visitation til omsorgstandpleje, herunder komme med anbefalinger til hvordan andre dele af sundhedsvæsnet kan henvise til omsorgstandpleje og hvordan kommunerne kan være opsøgende i forhold til tilbuddet om omsorgstandpleje og sikre at relevante borgere får kendskab til ordningen. Vejledningen skal tage udgangspunkt i gældende lovgivning og indgå i en revideret udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje

12 Undersøge tilgængeligheden af specialindrettede tandklinikker til omsorgstandplejepatienter i kommunerne samt undersøge forholdene vedr. transport til behandling på central klinik for omsorgstandplejepatienterne med henblik på at komme med forslag til sikring af behandling på central klinik og forslag til mulige transportordninger for patientgruppen. Arbejdsgruppen skal desuden udarbejde en vejledning for mobil tandpleje i eget hjem for patienter i omsorgstandplejen. Vejledningen skal tage udgangspunkt i gældende lovgivning og indgå i en revideret udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje Analysere, om en sammenlægning af omsorgstandplejen og specialtandplejen ville kunne styrke de to ordninger fagligt og ressourcemæssigt. Arbejdsgruppen skal desuden: Komme med anbefalinger til registrering af tandsundheden for patienter i omsorgstandplejen i Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) med henblik på planlægning og evaluering af omsorgstandplejen. Komme med anbefalinger til hvordan en mundplejeplan kan udarbejdes og integreres i den daglige pleje og omsorg for beboere i plejeboliger mm. Arbejdet påbegyndes november 2014 og forventes afsluttet august Arbejdsgruppen afholder møder efter behov. Hovedbestyrelsen har udpeget overtandlæge Børge Hede til arbejdsgruppen. 2.4 Tandpleje til socialt udsatte Regeringen har i finanslovene for 2012 og 2013 fjernet ca. 600 millioner kr. fra voksentandplejeområdet. Det er sket ved at fjerne tilskud til undersøgelser ud over en om året samt tilskud til tandrensninger ud over en om året. Regeringen har anvendt de sparede tandplejemidler til flere fængselspladser, samt på forbedringer af kræftplanen og psykiatrien. DOFT har protesteret mod, at tandplejemidlerne blev fjernet fra tandplejeområdet. DOFT er af den opfattelse, at midlerne kunne have været anvendt til at skabe mere lighed i tandsundhed samt skabe mere tandsundhed end midlerne gjorde ved tilskud til undersøgelser og tandrensninger i voksentandplejen. DOFT foreslog i forbindelse med forhandlingerne af finanslov 2012 at anvende midlerne til at rulle Herlev-modellen eller en abonnementsordning for socialt udsatte borgere ud på landsplan. Omkostningerne ved dette er af KL estimeret til ca. 360 millioner kr. DOFT gentog dette i forbindelse med, at der på finanslov 2013 blev afsat 180 millioner til tandpleje til socialt udsatte. Beklageligvis blev midlerne brugt til at finansiere 82a i lov om en aktiv socialpolitik. En paragraf, der er umulig at administrere sammen med den eksisterende 82. DOFT advarede mod, at privat praksis ikke kunne være opsøgende i forhold til denne gruppe og derfor ikke ville øge ligheden i tandsundhed eller give mere tandsundhed for pengene. 12

13 DOFT fik ret. Der er i 2014 gennemført en opgørelse af de i 2013 anvendte midler efter 82 a, og det viser sig at der er anvendt mindre end 40 millioner af de på finansloven afsatte 180 millioner kr. Herlev-modellen er en mere end 20 år gammel forsøgsordning, hvis hovedelementer er: Målgruppen er de borgere, der kan få tilskud efter 82 og 82 a i lov om en aktiv socialpolitik. På landsplan drejer det sig om ca borgere. Målgruppen gøres opmærksom på tandplejeordningen af alle de medarbejdere i de kommunale forvaltninger (Det tværorganisatoriske element), som kommer i kontakt med borgeren (Det opsøgende element) og gøres opmærksom på vigtigheden af at holde tandsættet ved lige (Det tværfaglige element). Den kommunale tandpleje kan på lige fod med privat praksis forestå det sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud herunder modtage sygesikringstilskuddet samt tilskuddet efter 82 og eller 82 a på det ydernummer tandplejen har fået til denne ordning (en type af offentligt-privat samarbejde). Der er ikke yderligere kommunalt tilskud til ordningen ud over det som kan fås via sygesikringen og via 82 og 82 a i lov om aktiv socialpolitik. Herlev-modellens hovedresultater er: I Herlev kommune deltager mere end 70 % af målgruppen et regelmæssigt tandplejetilbud mod ca. 20 % i resten af landet. 2/3 anvender privat praksis medens 1/3 anvender kommunal praksis typisk den svageste del af gruppen. DOFT vil fortsætte med at påvirke politikerne, så de socialt udsatte kan få et tandplejetilbud de kan og vil bruge. 2.5 Frit valgs bestemmelserne Fritvalgsbestemmelserne blev som bekendt ændret med virkning fra 1. januar Med ændringen blev det ikke længere muligt for 0-15 årige at få en kommunal medfinansiering såfremt de fravalgte det kommunale tandplejetilbud. Tilsvarende blev fritvalgsbestemmelsen fjernet for borgere visiteret til det kommunale omsorgstandplejetilbud. Endvidere blev den kommunale udligningsordning for børn og unge, der ønskede tandplejetilbuddet leveret af anden kommunes tandpleje fjernet, hvilket DOFT protesterede over i sit høringssvar.. Beklageligvis havde regeringen ikke mod til at fjerne fritvalgsbestemmelserne for de 16 og 17 årige på trods af DOFTs anbefalinger. Ændringerne gav anledning til en række fortolkningstvister i forhold til rækkevidden af kommunernes ret til kapacitetstilpasning, nu da der ikke længere var kommunal udligning for børn og unge med anden bopælskommune. Langt de fleste kommuner har hjemvist børn og unge med anden bopælskommune, men Sundhedsministeriet har 13

14 været klar i sin udlægning af teksten i det kun nye børn og unge kunne afvises. Hjemvisningen har imidlertid kun givet anledning til et fåtal af klager fra borgere. Ændringerne har gjort det vanskeligere at sikre, at de 0 15 årige, der har fravalgt det kommunale tandplejetilbud, modtager et sufficient andet tandplejetilbud. Ansvarsfordelingen mellem kommune og den praktiserende tandlæge, der påtager sig opgaven, er beskrevet i afsnit 1.6 i Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje mv.( VEJ nr af 30/06/2006 med senere ændringer). Problemerne omkring de årige fritvalgsbestemmelser eksisterer fortsat. Det er særligt i relation til tandreguleringsbehandlinger, hvor et stigende antal praktiserende specialtandlæger finder behandlingskrævende lidelser hos unge, der i den kommunale tandpleje er visiteret til ikke behandlingskrævende. Det er frustrerende, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved de privatpraktiserende tandlægers diagnoser. Den kommunale tandpleje har kun en afvisningsbegrundelse, nemlig hvis behandlingen ikke kan være afsluttet inden den unge fylder 19 år. Der findes tillige mulighed for at begrænse betalingen, hvis den tilbudte behandling er dyrere end det kommunen tilbyder. Det er kommunen, der skal løfte bevisbyrden, hvilket kan være vanskeligt. 2.6 Prognose Sundhedsstyrelsen og det til formålet nedsatte prognoseudvalg, hvor overtandlæge Erik Sørensen, Silkeborg har repræsenteret DOFT, færdiggjorde udbudsprognosen i december Som i 2010 er der ikke gjort forsøg på at kvantificere efterspørgslen efter tandlæger en opgave som Sundhedsstyrelsen åbenbart ikke vil påtage sig. Sundhedsstyrelsen har på baggrund af prognosearbejdet skrevet følgende anbefaling vedr. dimensionering af tandlægeuddannelsen til uddannelsesministeren: Styrelsen forventer, at der på sigt vil være behov for færre tandlæger, end der er i dag, men at det forventede fald i udbuddet er for markant og for hurtigt. Sundhedsstyrelsen anbefaler på den baggrund, at optaget på tandlægeuddannelsen ændres således, at optaget fra 2015 sikrer, at der fremadrettet uddannes ca. 130 tandlæger årligt. Det er DOFT s opfattelse, at behovet for tandlæger næppe forandrer sig væsentligt i årene fremover. Nok forbedres tandsundheden for børn og unge fortsat, men med en kraftig stigning relativt såvel som absolut af populationen af ældre, der nu og i årene fremover vil have bevaret egne naturlige tænder, må der forventes et stigende behov for tandplejeydelser til dette befolkningssegment. Det er derfor tvingende nødvendigt at uddanne flere tandlæger i de næste mange år for at formindske det tab på ca erhvervsaktive tandlæger, der kan forventes frem mod år 2035, hvis det nuværende antal uddannede tandlæger ikke forøges. 14

15 DOFT har påpeget dette overfor de skiftende uddannelsesministre, men uden held. DOFT har valgt ikke at problematisere Sundhedsstyrelsen seneste anbefaling i håb om at udviklingen i studenteroptaget nu vil vende. Det er ikke ministeren, men universiteterne, der har ansvaret for antallet af optagne studerende på de forskellige studieretninger. Der synes imidlertid ikke at være noget incitament for universiteterne til at optage flere tandlægestuderende, da det taxameter, der følger med en tandlægestuderende ifølge det sundhedsvidenskabelige fakultet på KU ikke kan dække udgifterne til tandlægeuddannelsen. Pengestrømmen på universiteterne er imidlertid fuldstændig uigennemskuelige, så det er umuligt at verificere, om denne påstand er korrekt. DOFT forsøger i samarbejde med TF og PTO gennem en dialog med fakulteterne og tandlægeskolerne at få en større klarhed over dette, da der er behov for at uddanne flere tandlæger uden at forringe uddannelsen og de nye kandidaters basale færdigheder. Ansvaret for normeringen af antallet af uddannelsespladser for specialtandlæger (ortodonti samt tand, mund og kæbekirurgi) ligger i Sundhedsstyrelsen. I prognosearbejdet er der fundet en normering frem til 2015, der skulle skabe sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. 2.7 Fremtidens tandlægeuddannelser Grunduddannelsen Tandlægeskolerne i København og Aarhus har gennem flere år levet under et konstant pres for at levere besparelser, og der er gennemført flere sparerunder. Besparelserne rammer særligt i klinikken, der er langt den mest omkostningstunge del af uddannelsen. Den seneste sparerunde er under implementering og DOFT er i samarbejde med TF og PTO gået i dialog med fakulteter og tandlægeskoler for at klarlægge konsekvenserne af denne seneste sparerunde. De tre foreninger er bekymret for kandidaternes kvalitet i forhold til de basale færdigheder foreningernes medlemmer som aftagere af de nye kandidater må forvente. Dialogen forventes ikke at være tilendebragt før vi når et stykke ind på efteråret, og de konkrete initiativer konklusionerne måtte føre til må derfor vente. Det nære sundhedsvæsen fylder meget på den aktuelle politiske dagsorden. Som en udløber af dette har KL taget initiativ til at arbejde med fremtidens sundhedsuddannelser, så de kan levere fremtidens borgerrettede ydelser i det nære sundhedsvæsen. Initiativet Next Practise har ført til en række krav til bl.a. fremtidens tandlægeuddannelse. Kravene er blevet til i en arbejdsgruppe, hvor en 15

16 række kommunale tandplejer har medvirket. KL udtrykker kravet til fremtidens tandlæge som følger: Fremtidens kommunale tandlæge har ledelsesansvaret for en større medarbejdergruppe end i dag og skal kunne lede, koordinere og supervisere opgaverne i det tandlægelige team. Tandlægen skal være en klinisk ekspert, som både kan det generelle og det mere specialiserede i forhold til diagnostik og behandling. Herudover er det forventningen, at tandlægen skal kunne indgå i sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering på tværs af de øvrige kommunale velfærdsområder. KL s krav til fremtidens tandlægeuddannelse er udtrykt som følger: At uddannelsen har fokus på tværfagligt samarbejde Shared care vil betyde, at tandlægen i højere grad vil indgå i nye samarbejdsformer om en population og bidrage med tandlægelig viden i forhold til kroniske og komplicerede patienter, borgere på botilbud, kronisk syge børn, med flere. Det stiller krav til, at den nyuddannede tandlæge kan samarbejde med faggrupper tæt på borgeren, eksempelvis plejepersonale og socialpædagogisk personale. At uddannelsen har fokus på tandplejens rolle og funktion i det samlede sundhedsvæsen I det nære sundhedsvæsen er tandplejen en integreret del af det samlede sundhedstilbud til borgeren. Samarbejdet med andre sundhedsfaglige faggrupper giver behov for et fælles sprog og forudsætter, at den studerende har en grundlæggende forståelse af sundhedsvæsenet samt tandplejens rolle og funktion heri. Det stiller blandt andet krav til, at den studerende under uddannelsen introduceres til andre sundhedsfaglige grupper, eksempelvis i tværfaglige forløb. At uddannelsen sikrer, at den nyuddannede tandlæge kan anvende metoder til effektevaluering og kvalitetssikring Udviklingen af sundhedsvæsenet indebærer generelt et øget fokus på evidens, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Det stiller krav til, at den nyuddannede tandlæge er i stand til at anvende samfundsodontologiske metoder til effektevaluering af tandplejeindsatserne på populationsniveau. Samtidig skal tandlægen kunne følge og opsamle viden fra egne behandlinger og evaluere resultater samt effekt. At uddannelsen til tandlæge styrker fokus på det hele menneske og det samlede sygdomsbilledes betydning for tandsundheden Udviklingen i sundhedsvæsenet kræver, at man anlægger et helhedssyn på borgeren og patienten. Tandlægen skal derfor have blik for, at andre forhold end tænderne og eventuel tandsygdom kan spille ind på behandlingsforløbet. Det stiller krav til, at den studerende under uddannelsen trænes i at kombinere sine kliniske observationer med borgerens/patientens behov og muligheder, samt i at kunne omsætte 16

17 diagnostik og klinisk iagttagelse til en meningsfuld forebyggelses- og behandlingsindsats for borgeren/patienten. Der er et stigende antal borgere med et komplekst sygdomsbillede, som har betydning for tandsundheden. Eksempelvis betyder væksten i antallet af ældre og borgere med kronisk sygdom en række afledte problemer, som er relevante for den tandlægelige indsats. Det stiller krav til den nyuddannede tandlæges samlede vurdering af borgernes behandlings- og forebyggelsesbehov. At uddannelsen sikrer den nyuddannede tandlæges grundlæggende kendskab til klinisk ledelse og samarbejde Som i det øvrige sundhedsvæsen er tandlægerne ofte organiseret i faglige (odontologiske) teams, bestående af flere forskellige medarbejdergrupper. Her har tandlægen en central rolle. Det stiller krav til, at den studerende introduceres til at arbejde i det tandlægelige team, ligesom den studerende skal have kendskab til tandlægens formelle ledelsesmæssige kompetencer og til retningslinjerne for delegering af opgaver til andre faggrupper. DOFT har i sit høringssvar erklæret sig enig i KL s generelle of specifikke anbefalinger i forhold til de kompetencer som fremtidens tandlæge skal være i besiddelse af. Om kompetencerne skal opnås i grunduddannelsen eller gennem efteruddannelse og erhvervserfaring (on the job træning) stiller DOFT sig mere tvivlende overfor, da der i forvejen er en voldsom fagtrængsel på tandlægernes grunduddannelse. DOFT har aftalt møde med KL om en videre dialog af bl.a. denne problemstilling Specialtandlægeuddannelser Sundhedsstyrelsen har haft nedsat en arbejdsgruppe til at vurdere på hvilke fagområder, der var behov for egentlige specialer. I arbejdet har DOFT været repræsenteret af overtandlæge Gerd Bangsbo, Aalborg. Arbejdsgruppen konkluderede i sin rapport fra oktober 2012: Odontologiske områder Arbejdsgruppen valgte at beskrive 10 odontologiske områder, hvor oprettelse af et speciale kunne være relevant. Alle områder er beskrevet i forhold til områdets organisering, størrelse og omfang, specificitet, specialiseringen i andre europæiske lande. Afslutningsvis har arbejdsgruppen lavet en samlet vurdering af specialets relevans. Endodonti Det anbefales, at der oprettes et speciale i endodonti. Baggrunden herfor er en tiltagende kompleksitet af behandlingerne samt en forventning om, at specialuddannede tandlæger generelt kan øge kvaliteten af de komplicerede behandlinger. Der er usikkerhed om behovet for antallet af specialtandlæger i endodonti, men det vurderes at behovet vil være25, hvilket indikerer, at endodonti er et mindre speciale. Specialet er blandt et af de mest udbredte i EU/EØS landene. 17

18 Klinisk oral fysiologi Det anbefales, at der oprettes et speciale i klinisk oral fysiologi. Det forventes såfremt specialet oprettes, at patientgruppen med komplekse smertetilstande i ansigtsregionen omkring munden og funktionsforstyrrelser i kæbeled og tyggemuskler vil sikres øget behandlingskvalitet. Det er estimeret, at 20 specialtandlæger i klinisk oral fysiologi vil dække behovet, og der er dermed tale om et mindre speciale. Specialet er blandt et af de mindst udbredte i EU/EØS landene. Protetik Det anbefales, at der oprettes et speciale i protetik. Området protetik har undergået en kraftig forandring i de seneste årtier, blandt andet med introduktion af nye behandlingsmuligheder. Det vurderes, at de mest komplekse protetiske behandlinger bør udføres af specialuddannede tandlæger. Det er estimeret, at 85 specialtandlæger i protetik vil dække behovet, og der er dermed tale om et stort speciale. Specialet er udbredt i EU/EØS landende, og findes i alle de andre nordiske lande. Parodontologi Det anbefales, at der oprettes et speciale i parodontologi. Baggrunden herfor er, at etableringen af et speciale i parodontologi vil bidrage til generel sikring af kvalitet og ensartethed i behandlingen af komplekse former for parodontose. Det er estimeret, at 100 specialtandlæger i parodontologi vil dække behovet, og der er dermed tale om et stort speciale. Specialet er meget udbredt i EU/EØS landene, og findes i alle de andre nordiske lande. Pædodonti Det anbefales, at der oprettes et speciale i pædodonti. Tandbehandling af børn har skiftet fokus fra generel cariesbehandling til behandling af sjældnere tandsundhedsproblemer og tandbehandlingsbehov. Det vurderes, at behandling af børn med særlige behov bør varetages af tandlæger med særlig uddannelse. Det estimeres, at der er behov for 40 specialtandlæger i pædodonti. Specialet er udbredt i EU/EØS landene, og findes i alle de andre nordiske lande. Oral radiologi Det anbefales, at der oprettes et speciale i oral radiologi, da der er behov for at styrke den postgraduate undervisning. Det vurderes, at det nuværende 3-dages CTkursus ikke er tilstrækkelig uddannelse til at sikre en kvalificeret diagnostik eller anvendelse af CT-udstyr. Det anbefales derfor, at den postgraduate uddannelse af tandlæger i anvendelse af CT-scannere bør styrkes væsentligt. Det bør endvidere overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde kliniske retningslinjer for indikation for CTscanning ved oral diagnostik, og det bør overvejes, om den lovgivningsmæssige regulering af området kan styrkes. Specialet findes i de andre nordiske lande, dog uden at være særlig udbredt i resten af Europa. Samfundsodontologi 18

19 Det anbefales ikke, at der oprettes et speciale i samfundsodontologi. Der er tale om et stort område, med et estimeret behov på 80 specialtandlæger. Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at det samfundsodontologiske område bedst styrkes ved, at de samfundsodontologiske aspekter inddrages i uddannelsen indenfor de øvrige odontologiske områder. Endvidere kan en stor del af kompetencerne i området allerede opnås ved at gennemføre den eksisterende masteruddannelse, Master of Public Health (MPH uddannelse). Specialet findes i 6 EU/EØS lande. Special- og omsorgstandpleje Det anbefales ikke, at der oprettes et speciale i special- og omsorgstandpleje, da der er tale om et lille område, med et estimeret behov på 15 specialtandlæger. Specialet har ikke nogen nævneværdig udbredelse i EU/EØS landene. Det findes hensigtsmæssigt, at regioner og kommunerne sikrer et tilstrækkeligt efteruddannelsesforløb til en del af de tandlæger, der skal ansættes i special- og omsorgstandplejen. Dette forventes at bidrage til, at der opnås den nødvendige kvalitet i behandlingen. Oral patologi Det anbefales ikke, at der oprettes et speciale i oral patologi, da der er tale om et meget lille område, med et estimeret behov på 2-4 specialtandlæger. Specialet har ikke nogen nævneværdig udbredelse i EU/EØS landene. Det er dog vigtigt at sikre, at der indenfor det oral patologiske område - også på længere sigt - findes de nødvendige kompetencer til at udøve den orale histopatologiske virksomhed. I den sammenhæng kan der være behov for at se nærmere på den nuværende ordning, som er fastlagt i henhold til bekendtgørelse nr. 368 af 20. juli 1978 om begrænsning i tandlægernes virksomhedsområde og Sundhedsstyrelsens "Retningslinjer for uddannelse af tandlæger med henblik på oral histopatologisk diagnostisk virksomhed" fra Oral medicin Det anbefales ikke, at der oprettes et speciale i oral medicin, da der er tale om et meget lille område, med et estimeret behov på 2-4 specialtandlæger. Endvidere er en del af området i forvejen dækket af specialtandlægeuddannelsen til tand-, mund og kæbekirurg. Specialet har ikke nogen nævneværdig udbredelse i EU/EØS landene, men indgår i specialet tand-, mund- og kæbekirurgi i en række andre europæiske lande. Arbejdsgruppens anbefalinger blev videregivet til NRTV (Det Nationale Råd for Tandlægers Videreuddannelse), hvor DOFT er repræsenteret ved specialtandlæge Carsten Christensen, Odense. NRTV valgte at følge arbejdsgruppens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen gjorde det imidlertid klart, at der ikke var penge til at iværksætte flere nye specialer. NRTV blev derfor bedt om at prioritere i hvilken rækkefølge specialerne skulle iværksættes herunder i forhold til en formaliseret turnusuddannelse. Resultatet af denne prioriteringsøvelse var at en formaliseret turnusuddannelse fik første prioritet efterfulgt af pædodontispecialet. 19

20 Sundhedsstyrelsen gjorde det klart, at der ej heller var penge til at gennemføre en specialiseret turnusuddannelse. Parterne - det vil sige - regionerne, kommunerne og professionens organisationer måtte finde midlerne til at realisere projekterne. Den 21. juni oversendte Sundhedsstyrelsen derfor følgende indstilling til Sundhedsministeriet: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der, når der findes økonomisk råderum herfor, etableres et pædodontisk speciale. Endvidere er det styrelsens vurdering, at det i løbet ad en årrække kan være hensigtsmæssigt at etablere en formaliseret turnusuddannelse. Her står sagen så. Det virker som om, at den der flytter på sig kommer til at betale gildet, så alle forholder sig i ro. DOFT agter at konsultere KL for at se om der er en vej frem Turnus I perioden arbejdede en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen med en beskrivelse af en formaliseret turnusuddannelse for tandlæger. Baggrunden var ændringerne i lovgivningen omkring autorisation og opnåelse af retten til selvstændigt virke. Arbejdsgruppen gik i stå omkring ordningens finansiering og en endelig rapport blev aldrig offentliggjort. Turnusordningen er som beskrevet ovenfor under specialer stadig et spil om finansiering. DOFT vil i sin dialog med KL forsøge at finde en vej frem, så der kan etableres en formaliseret turnusuddannelse. Med udsigt til yderligere svækkelse af kandidaternes kliniske undervisning, kan turnusuddannelsen vise sig at blive mere nødvendig end nogensinde. 2.8 Nationale kliniske retningslinjer På tandlægeområdet barslede Sundhedsstyrelsen med den første nationale kliniske retningslinje om undersøgelsesintervaller i oktober DOFT har i styregruppen, hvor foreningen er repræsenteret ved overtandlæge Anne Kaae-Nilsen, Lyngby-Taarbæk, forholdt sig kritisk til den nationale kliniske retningslinje. Baggrunden for dette har bl.a. været: Retningslinjen lever ikke op til formålsbeskrivelsen (en systematisk behovsorienteret tandpleje af høj kvalitet for befolkningen og rationel ressourceudnyttelse). Der skabes ikke tandsundhed ved gennemførelse af kliniske undersøgelser og kontroller af tænder og mundhule. Tandsundheden skabes gennem den sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende indsats, der iværksættes mellem de kliniske undersøgelser 20

21 For den kommunale tandpleje er det herudover særligt begrebet FU (fokuserede undersøgelser) der udgør et fordyrende tilbageskridt for den kommunale tandpleje, der som ovenfor nævnt ikke foretager sådanne undersøgelser og kontroller, men iværksætter sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tiltag efter behov. Fokuserede undersøgelser og kontroller vil imidlertid blive et krav med den foreslåede nationale kliniske retningslinje, der har karakter af en bindende vejledning. For at sikre, at den kliniske retningslinje sikrer målopfyldelse, skal retningslinjen fastsættes et præcist interval mellem to kliniske undersøgelser. Trafiklysovervejelserne kan anvendes på anbefalinger af hvilke opfølgende sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tiltag, der kan eller skal iværksættes mellem to kliniske undersøgelser i forhold til den konkrete risikovurdering af den enkelte patient. Disse tiltag bør sammen med den foretagne risikovurdering indgå i den journaliserede tandplejeplan for den enkelte patient. De Offentlige tandlæger foreslår, at intervallet fastsættes til et præcist antal måneder, der ikke er mindre end 18 måneder og ikke overstiger 24 måneder. På denne baggrund blev Sundhedsstyrelsen anmodet om at undtage den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Såfremt Sundhedsstyrelsen fastholdt sin retningslinje anmodede DOFT om et møde, som det endnu ikke har været mulig at afholde. Det er DOFT s holdning, at den kommunale tandpleje kan arbejde i et spor med en journaliseret plan over, hvad der skal ske af konkret sundhedsfremme, forebyggelse og behandling mellem to kliniske undersøgelser, der kan placeres med fast interval på op til 24 måneder. 2.9 SCOR De kommunale tandplejer har gennem længere tid været utilfreds med SCOR systemet. Utilfredsheden har koncentreret sig om manglende mulighed for: registrering af tandtraumer og behandlinger af traumatiserede tænder registrering af erosioner og erosionsgrad samt behandling af eroderede tænder registrering af SEAL-forsegling af tænder i relation til tandens SCOR-cariesstatus registrering af beslibning af caries i forhold til tandfladens fremadrettede SCOR-cariesstatus registrering af hypomineraliserede tænder og behandlingen af disse De manglende registreringsmuligheder samt manglende konsensus/vejledning i hvorledes fx SEAL og beslibninger registreres, giver anledning til fagligt set forkerte registreringer, der sammen med færre registreringer i de indberetningspligtige årgange som følge af lange indkaldeintervaller vil medføre, at SCOR systemet vil give et forkert billede af den tandsundhedsmæssige status i populationen. 21

22 DOFT har anmodet Sundhedsstyrelsen om at genetablere SCOR-gruppen med henblik på at få systemet opdateret. Sundhedsstyrelsen har meddelt at SCOR ikke længere sorterer under Sundhedsstyrelsen, men er overført til Statens Serum Institut, hvortil DOFT s henvendelse er fremsendt, men ikke besvaret Vågen Sedation Denne sag har haft de kommunalt ansatte tandlægers bevågenhed mere end nogen anden enkeltsag. Hændelsesforløbet har været som følger: 16. april 2013 modtages 1. udkast til vejledningen fra Sundhedsstyrelsen 22. april 2013 udsendes udkastet til høring i de kommunale tandplejer 13. maj 2013 afsendes høringssvar til Sundhedsstyrelsen baseret på mere end 25 svar fra de kommunale tandplejer. DOFT bemærker bl.a. på baggrund af de modtagne svar: DOFT fandt som udgangspunkt vejledningen overflødig, da der ikke var kendte tilfælde, hvor patienters sikkerhed var bragt i fare som følge af vågen sedation i forbindelse med tandbehandling. Såfremt Sundhedsstyrelsen alligevel ønskede at opretholde en 17 vejledning anførte DOFT: at der manglede en afgrænsning af hvilke midler, der dækkes af vejledningen i det den faglige vejledning, anvendelses- og sikkerhedsprocedurer m.v. bør være afstemt efter det enkelte sederingsmiddel samt dettes dosering og administrationsvej at der manglede en differentiering af sundhedstilstanden hos børnene. ASA klassificeringssystemet kan anvendes til dette, hvorefter den faglige vejledning samt anvendelses og sikkerhedsprocedurer kan tilpasses og differentieres i forhold til barnets sundhedstilstand herunder retningslinjerne for hvornår konsultation af læge er nødvendig forud for iværksættelse af vågen sedation og hvornår proceduren forudsættes udført under vilkår, der svarer til fuld bedøvelse. at der manglede præciseringer af krav til efteruddannelse og til sikkerhedsudstyr samt præcisering af krav til det personale, der skal overvåge. at overvågningskravene var helt ude af proportion i forhold til risiko, når der er tale om normale, sunde børn, der sederes med lattergas eller lave doser midazolam. På denne baggrund anmodes Sundhedsstyrelsen om et møde 11. juni 2013 afholdes møde med Sundhedsstyrelsen om 1. udkastet til vejledningen. Sundhedsstyrelsen lægger her vægt på at Sundhedsstyrelsen ikke udgiver procedurevejledninger, men at sådanne kan udformes af de faglige organisationer. Sundhedsstyrelsens 17 vejledninger præciserer blot sundhedspersonens ansvar i relation til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke. Sundhedsstyrelsen var dog villig til at ændre visse ting i vejledningen på baggrund af DOFT s indsigelser: 22

23 Sundhedsstyrelsen ændrer titlen på vejledningen og tager børn med neuropsykiatriske lidelser ud og præciserer at kooperationsvanskelighederne skal være væsentlige Sundhedsstyrelsen ændrer formuleringerne omkring information og samtykke, så det er sundhedslovens almindelige regler om informeret samtykke samt journaliseringsbekendtgørelsens almindelige bestemmelser om journalføring, der bliver gældende ret og ikke de skærpede krav, der var lagt op til i det 1. udkast. Sundhedsstyrelsen fastholder den skærpede informationspligt i forhold til offlabel brug af medikamenter. Det er for Midazolam administrationsvejene per oralt eller rectalt i det præparatet der anvendes er beregnet til injektion. For triazolams vedkommende er præparatet ikke meddelt godkendelse til brug til børn og unge. Sundhedsstyrelsen opgiver, at alle børn, der skal i vågen sedation skal være undersøgt og vurderet af en læge inden vågen sedation iværksættes. Tandlægen gøres ansvarlig for at sikre og vurdere at barnet og den unge er hjerte-lunge rask. Sundhedsstyrelsen ønskede ikke at indskrive ASAklassifikationsbestemmelserne som vurderingsgrundlag. DOFT har valgt at fastholde denne klassificering i procedurebeskrivelsen, hvilket er en fortsættelse af hidtidig gældende praksis. Sundhedsstyrelsen fjernede tidsangivelsen sædvanligvis 3 timer eller mere - for en sundhedspersons vedvarende observation af barnet eller den unge, men fastholdt den 12 timers tilsynsperiode, hvor barnet eller den unge skal være under vedvarende voksent tilsyn 26. juni 2013 offentliggøres Sundhedsstyrelsens endelige vejledning med de ændringer som mødet den 11. juni afstedkom og DOFTS hovedbestyrelse beslutter at udfærdige procedurevejledning (senere ændret til procedurebeskrivelse) som anbefalet af Sundhedsstyrelsen samt organisere kursus, der kan imødekomme Sundhedsstyrelsens krav. 1. juli 2013 træder vejledningen i kraft november 2013 DOFT søger at få Sundhedsstyrelsen til at tolke på vejledningen i relation til tilsynsperiodens længde i forhold til lattergasbrug samt om der kan differentieres i sedationsjournal i forhold til hvilket middel, der anvendes. Sundhedsstyrelsen afviser at ville tolke på egen vejledning. 25. marts 2014 DOFT får et folketingsmedlem til at rejse følgende spørgsmål til Sundhedsministeren: Sundhedsministeren bedes oplyse, hvilken faglig baggrund, der ligger til grund for at Sundhedsstyrelsen i nedenstående vejledning anfører, at børn skal være under vedvarende voksent tilsyn i 12 timer efter såkaldt vågen bedøvelse? Ministeren bedes særligt redegøre for den faglige begrundelse for, at lattergas er omfattet af reglerne for den lange overvågningsperiode? Såfremt Sundhedsstyrelsen ikke har en specifik faglig begrundelse for den lange overvågningsperiode efter brug af lattergas, vil Sundhedsministeren så tage initiativ til 23

24 at ændre vejledningen, så overvågningsperiodens længde relateres til hvert enkelt lægemiddel med udgangspunkt i den viden, der er om de enkelte stoffers farmakokinetik? Der henvises til at lattergas ofte benyttes til såkaldt vågen bedøvelse af børn ved tandlægebesøg. Lattergas er kendetegnet ved ikke at metaboliseres i kroppen, men i al væsentlighed optages og udskilles gennem ind- og udånding. Optagelse såvel som udskillelse sker hurtigt og effekten efter sedation ved tandbehandling er fuldstændig ophørt og stoffet udskilt efter meget kort tid. Til vågen bedøvelse anvendes også lægemidler af benzodiazepingruppen (midazolam, triazolam) Disse stoffer metaboliseres i kroppen og udskilles betydeligt langsommere end lattergas. Der henvises desuden til Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 26. juni 2013 om vågen sedation af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer i forbindelse med tandbehandling: Observation Barnet skal i forbindelse med vågen sedation være under vedvarende observation af en sundhedsperson, der har fornødent kendskab og erfaring med observation af vitale funktioner, dvs. vejrtrækning (fri luftvej og respirationsfrekvens), hjerte/kredsløb (pulsfrekvens) og bevidsthedsniveau. Det må anbefales, at der benyttes pulsoximetri til overvågning. Barnet skal være under observation, fra indgiften af det sederende lægemiddel og til virkningen med sikkerhed er aftaget væsentligt eller ophørt. Forældrene skal oplyses om, at barnet ikke må være alene, men skal være under vedvarende voksent tilsyn de følgende 12 timer. Ministerens svar foreligger endnu ikke. 2. juni 2014 procedurebeskrivelse version 1 er tilgængelig på DOFTs hjemmeside og 1. kursus i vågen sedation afholdes I processen søges tandlægeskolerne og pædodontisk selskab inddraget, men der viser sig uoverstigelige vanskeligheder i relation til at opnå enighed om indhold af vejledning og indhold af den krævede uddannelse Patientklagesystemet og Patientforsikringssystemet Fritvalgsbestemmelserne som beskrevet i afsnit 2.5 skaber også problemer i relation til patientklagesystemet og patientforsikringssystemet. Det virker helt urimeligt i forhold til de patienter der fravælger det kommunale tandplejetilbud eller som årig frit vælger en privat praktiserende tandlæge. Da kommunen ikke kan stille krav om kvalitet af ydelserne m.v. burde såvel klagesagsgebyrer som patienterstatninger være den privat praktiserende tandlæges ansvar og ikke kommunens. DOFT forsøger at skabe politisk forståelse for disse synspunkter. 24

25 3 Fagforeningsspørgsmål 3.1 Forhandlingsrådet Forhandlingsudvalget, der består af Carsten Christensen, Odense, Marianne Bjerke, Allerød og Valdemar Hein, Høje Taastrup har haft indkaldt Forhandlingsrådet 2 gange i generalforsamlingsperioden. I 2013 for at få taget stilling til forhandlingsresultatet af OK 13 og afgive stemmevejledning til urafstemningen blandt medlemmerne, samt i 2014 for at udtage DOFT s krav til OK 15 samt afstikke et forhandlingsmandat for DOFT s forhandlere. 3.2 Chefforum Forhandlingsudvalget har haft indkaldt Chefforum til diskussion af ledelsespolitikken (se pkt. 3.5) på baggrund af KL s krav til OK 13 om fjernelse af bestemmelsen om at tandplejens leder skal være tandlæge samt det forestående partsarbejde med at se på ledelsesstrukturen i tandplejen. 3.3 OK 13 Resultatet af DOFT s forhandlinger med KL blev: Der åbnes forsøgsvis for adgang til individuelle lønforhandlinger for overtandlæger, klinikchefer samt tandlæger, der har kompetence til at indgå aftaler for andre tandlæger. Der åbnes forsøgsvis for adgang til højere individuel arbejdstid (plustid), således at årsnormen kan udvides fra de nuværende 1440 timer til maksimalt 1635 timer årligt. Placeringen af den udvidede arbejdstid kan være i de arbejdsfrie uger således at tandplejens åbningstid dermed øges. Det er endvidere muligt, at øge den daglige arbejdstid ud over den fastsatte grænse på 7 timer dagligt i overenskomsten, men dette kræver, at der lokalt indgås en aftale om dette. Pensionsprocenten øges fra 19,25 % til 19,65 % med virkning fra 1/ Bemærk i den forbindelse adgangen til at konvertere pensionsforøgelsen til løn. Der er planer om at åbne for adgang til delpension når retningslinjerne fra KL foreligger. Det betyder, at du kan få reduceret din arbejdstid og samtidigt få udbetalt din pension delvist. I overenskomstperioden iværksættes et projekt, hvor man gennemgår overenskomstens bestemmelser om stillingskategorier og vurderer udfordringer og behovet for, at det skal være en tandlæge, som er leder af den kommunale tandpleje og samtidigt har fokus på hvordan tandlæger udvikler interesser for ledelsesopgaver i den kommunale tandpleje. Resultatet blev godkendt ved urafstemning blandt DOFT s medlemmer. 25

26 3.4 OK 15 Såvel AC som DOFT har udarbejdet diskussionsoplæg til brug for kravsforberedelserne. Oplæggene har været gjort til genstand for diskussioner i lokalforeningerne forud for mødet i Forhandlingsrådet. Forberedelserne til OK 15 er nu afsluttet i DOFT regi med Forhandlingsrådets udtagelse af krav samt det med kravene afstukne forhandlingsmandat. DOFT har oversendt følgende krav til AC: Størst mulige generelle lønstigninger Videreførelse af reguleringsordningen Erfaringstillæg Forhøjelse af pensionsprocenten eller alternativt den særlige feriegodtgørelse DOFT s krav vil sammen med de øvrige 22 AC organisationers krav blive behandlet i ACs forhandlingsudvalg for den offentlige sektor. Her udarbejdes den endelige kravsliste, som er en del af den samlede forhandlingsaftale, som AC organisationerne indgår inden forhandlingerne med arbejdsgiver påbegyndes. Kravslisten angiver samtidig i hvilket regi kravene forventes forhandlet KTO, AC eller DOFT. 3.5 Ledelsespolitik Forhandlingsudvalget har med baggrund i KLs ønske om at udskrive passager i overenskomsten, der fastlægger at tandplejen ledes af en fagprofessionel udviklet følgende politik for ledelse i den offentlige tandpleje: God ledelse er en vigtig forudsætning for at sikre kvalitet i tandplejetilbuddet, faglig udvikling og gode arbejdsvilkår. Principielt: Ledelse består i at skabe klarhed og tydelighed i forhold til mål, opgaver, kompetencer og rammer i en politisk styret organisation. Ledelse er at medvirke til at skabe og udmønte visioner samt skitsere en udvikling, der sikrer ejerskab hos alle aktører i organisationen. Ledelse er at medvirke til at sikre den tandlægefaglige udvikling og kunne skabe stolthed i arbejdet. De Offentlige Tandlæger mener: at en forudsætning for god ledelse er, at lederne har en tandlægefaglig baggrund, og besidder sundhedsfaglige og ledelsesfaglige kvalifikationer og kompetencer. at god ledelse sikrer en positiv udvikling og en kompetent administration/drift af den kommunale tandpleje. Ledelsesansvar for forskellige områder kan være delt eller uddelegeret på flere personer. at lederne på alle niveauer er vigtige strategiske aktører i forhold til at sætte dagsordenen for, hvordan målgruppen opnår mere sundhed. 26

27 at lederne er vigtige strategiske samarbejdspartnere for DOFT i arbejdet med at udvikle og udmønte en sundhedspolitik, at udvikle tandsundheden og sundhedsfremme generelt, samt et godt arbejdsmiljø i alle dele af den kommunale tandpleje. at lederne involverer medarbejdere, ved at give dem medbestemmelse og medindflydelse i driften og udvikling af tandplejen. at lederne i samarbejde med tillidsrepræsentanterne tydeligt kommunikerer baggrund og mål for omstillings- og forandringsprocesser til alle involverede medarbejdere. at lederne søger størst mulig indflydelse for at sikre forudsætninger for faglig udvikling, kompetenceudvikling, forskning samt gode løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne at enhver tandpleje og organisation bør udarbejde en ledelsespolitik med henblik på, at skabe attraktive vilkår for ledere og ledelse i organisationen. De Offentlige Tandlæger arbejder for: at lederne får de bedst mulige honorarer, løn- og arbejdsvilkår, og at der sættes fokus på ledernes arbejdsmiljø. at lederne har adgang til relevant kompetenceudvikling, og inspiration til virksomhedsudvikling og professionel lederudvikling. at der skabes og understøttes en netværkskultur blandt lederne, hvor ledelse, organisering og strategi drøftes og udvikles. at nuværende og kommende ledere skal have muligheder, rammer og vilkår, til at kvalificere sig ledelsesmæssigt. Det gælder ledere på alle niveauer i tandplejen og uanset struktur i den enkelte tandpleje. at rekruttering og ansættelse af ledere sker på baggrund af kendte ansættelsesprocedurer i den enkelte kommune. at motivere og støtte tandlæger i at søge lederstillinger, samt at få ledere til at uddanne sig til at kunne lede på højt strategisk niveau. at ledere og medlemmer har kendskab til DOFT s politik for ledelse, rekrutterings- og karrieremuligheder i den kommunale tandpleje. DOFT påtager sig ansvar for talentudvikling af potentielle kommende ledere. 3.6 TR området DOFT lægger vægt på at være repræsenteret gennem en tillidsrepræsentant i alle de kommuner, hvor der er 5 eller flere tandlæger. TR er vigtig for DOFT, men vigtigst for kollegerne på arbejdspladsen. TR varetager de lokale lønforhandlinger, men er også kollegernes repræsentant og talsmand i dialogen med ledelsen om de konkrete arbejdsforhold i tandplejen herunder om organisatoriske forandringer m.v.. Endelig er TR bisidder for kollegerne i personalejuridiske spørgsmål. For at gøre TR kompetente på de områder, som TR varetager, uddanner DOFT TRkorpset gennem den basisuddannelse, som DOFT har udviklet i samarbejde med en række andre AC organisationer. DOFT samler tillidsrepræsentanterne til en årlig TR konference og afholder med mellemrum egne lønforhandlingskurser, hvor der kan tages udgangspunkt i egen overenskomst og egne forhold i tandplejen. 27

28 Udviklingen af TR området i DOFT, herunder tilrettelæggelsen af de interne kurser og konferencer varetages af TR-gruppen, der består af Lise Rojek, Allerød og Susanne Sort Larsen, Herning. Der er en vakant plads i gruppen for en interesseret TR, der vil gøre en indsats for at udvikle TR korpsets kompetencer og vilkår i øvrigt. 3.7 Arbejdsmiljøområdet I DOFT varetages arbejdsmiljøarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen, der består af Peter Vermehren Jensen, Ringsted, Hanne Sloth, Helsingør, Trygve Engen, Jammerbugt samt Irene Lund, Faaborg-Midtfyn, der afløste Niels Bjørn Lendal, Aabenraa i foråret Arbejdsområdet for AMG fremgår af DOFT s arbejdsmiljøpolitik samt kommissorium og funktionsbeskrivelse for AMG. Gruppen holder møde hvert kvartal, hvor aktiviteterne koordineres. Det er naturligvis gruppens vigtigste formål at understøtte DOFT s politik om, at den kommunale tandpleje skal være både en fysisk og psykisk god arbejdsplads for de ansatte. Arbejdet i AMG er således målrettet mod at samle oplysninger og viden om arbejdsmiljøforhold, som kan være til gavn i den enkelte tandpleje. Udgangspunktet for alt arbejdsmiljøarbejde skal naturligvis findes i Arbejdsmiljøloven, som er blevet revideret i oktober Da alle tandplejer nu er over 10 personer, kræves der en arbejdsmiljøorganisation. Minimum én arbejdsmiljøgruppe. Ligesom leder og arbejdsmiljørepræsentant skal have gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen. (Tidligere 9-uddannelsen). Denne uddannelse er nu forkortet til 3 dage, men med ret til årlig efteruddannelse på 1½ dag. Den lokale arbejdsmiljøgruppe er krumtappen i sikkerhedsarbejdet, og AMG får flere spørgsmål fra arbejdsmiljøgrupperne. Denne kontakt er vi meget glade for og ser den gerne vedligeholdt og udbygget. Den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) gør, at arbejdsmiljøområdet er meget synligt i den kommunale tandpleje. Mange kommuner har indført elektroniske arbejdsplads-vurderinger (f.eks. iapv.dk), som giver et generelt indtryk af arbejdsmiljøet i alle kommunens institutioner. AMG mener dog, at det fortsat kan være en god idé, at benytte de APV-skemaer, som AMG har været med til at udvikle. Her belyses alle lokaler, instrumenter, materialer og arbejdsgange på klinikken arbejdsmiljømæssigt. Der ligger også et stort arbejde i arbejdspladsbrugsanvisningerne. Når AMG skal svare på spørgsmål fra medlemmerne, vil vi altid søge konkret viden i Arbejdstilsynets Bekendtgørelser og Retningslinjer på og i de få branchevejledninger, der findes på tandplejeområdet. Dansk Standards Hygiejnevejledning er også et godt udgangspunkt i dagligdagen. Det er DOFT s hensigt, at hele denne viden skal koordineres på hjemmesiden under Arbejdsmiljø ABC. 28

29 Selv om kommunerne tilbyder arbejdspladser, hvor de arbejdsmiljømæssige forhold burde være i orden, er der alligevel forhold, som vi skal forholde os til i den kommende tid. DOFT ser desværre fortsat medlemmer, som anmelder symptomer fra ryg/nakke/skulder/arm/hånd som kan relateres til tandlægearbejdet. Disse tilfælde anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, som desværre endnu ikke har anerkendt dette som en arbejdsskade. Foreningen vil fortsat arbejde for at få anerkendt denne nedslidning som arbejdsskade. DOFT har således genrejst 4 konkrete sager efter at rotator-cuff syndromet/impingement-syndromet er anerkendt som en erhvervssygdom optaget på listen. To sager er på medlemmernes foranledning henlagt, da de ikke ønskede at gennemgå nye undersøgelser som krævet af Arbejdsskadestyrelsen. En sag er afsluttet og afvist med henvisning til at personen ikke opfylder belastningskravene og en sag afventer Ankestyrelsens afgørelse. Erhvervssygdomsudvalget har optaget sygdommene på baggrund af en cochrane artikel, men har ikke medtaget alle de belastningsforhold, som samme artikel beskriver som udløsende faktorer for sygdommene. Når den sidste sag er afgjort formentlig med negativt udfald planlægger DOFT en henvendelse til Beskæftigelsesministeren, som området ressortmæssigt sorterer under. Ministeren må forklare, hvorfor de belastningsfaktorer, der er omtalt i artiklen ikke anerkendes i Danmark. Foreningen bør også overveje om der igen er behov for en omfattende ergonomiundersøgelse. AC forbereder en større undersøgelse af akademikernes psykiske arbejdsmiljø i Hovedbestyrelsen har tilmeldt DOFT denne undersøgelse på AMG s anbefaling. Arbejdet i omsorgstandplejen giver også anledning til store arbejdsmiljøproblemer, idet patienterne nu har langt flere egne tænder, som skal behandles under meget dårlige forhold i pateintens egen bolig. Hovedbestyrelsen er heldigvis også opmærksom på denne problematik og har derfor nedsat fire arbejdsgrupper, som er kommet med flere løsningsforslag. Disse forslag har desværre endnu ikke løst den store belastning i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i omsorgstandplejen. En ændring af lovgivningen, som flytter behandlingen af omsorgspatienterne ind på klinikkerne, vil være det optimale. Selv om næsten alt arbejdsmiljøstof nu kan findes på Internettet og koordineres via DOFT s sekretariat, håber AMG, at foreningen fortsat vil have en arbejdsgruppe med kendskab til det daglige arbejdsmiljø i den kommunale tandpleje. 29

30 4 Fagligt 4.1 Informationsvirksomheden Kommunikationen med medlemmerne er Hovedbestyrelsens væsentligste redskab til at holde kontakt med medlemmerne og derigennem have fingeren på pulsen i forhold til hvad der optager medlemmerne. Den direkte kontakt med medlemmerne ved møder, kurser og lignende er klart den stærkeste og mest direkte kontakt. Tilsvarende er mailkorrespondance og telefonsamtaler med enkelt medlemmer en god kontaktmulighed, men er ofte relateret til en konkret problemstilling. Hovedbestyrelsen har diskuteret om det ville være betimeligt med besøg på arbejdspladserne og uopfordrede kontakter, hvor mere generelle problemstillinger kunne vendes. De elektroniske og trykte medier er vigtige som informationskilder, men det er og bliver envejskommunikation Hjemmesiden Den nuværende hjemmeside blev lanceret i marts 2011 og blev til i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra foreningens udvalg samt enkelte repræsentanter fra medlemskredsen. Ved en kvalitativ medlemsundersøgelse (dybdeinterview med et mindre antal tilfældigt, men dog repræsentativt udvalgte medlemmer) foretaget i efteråret 2013 kunne Hovedbestyrelsen konstatere, at medlemmerne fandt hjemmesiden for kompliceret at finde rundt på ligesom den i farvevalg og design var for kedelig. Hjemmesiden blev derfor brugt i begrænset omfang til informationssøgning. Hovedbestyrelsen har på denne baggrund iværksat et arbejde med forenkling af hjemmesiden og ændringer af hjemmesidens lay-out. Det er planen at præsentere en betaversion på en række arbejdspladser for at sikre at den valgte struktur og lay-out rammer medlemmernes forventninger og ønsker bedre. Herudover planlægges en log on procedure, hvor der ikke tages udgangspunkt i medlemsnummeret som ingen kan huske, men i en identifikation som er nemmere og mere logisk for den enkelte Nyhedsbrevet I den kvalitative medlemsundersøgelse fra efteråret 2013 efterlyste medlemmerne mere tandlægefagligt stof i form af artikler og lignende samt praktiske erfaringer fra de øvrige kommunale tandplejer, der kunne inspirere til refleksioner over egen praksis. Hovedbestyrelsen og det faglige redaktionsudvalg, der indtil september bestod af Kitte Nottelmann, Brøndby, Mette Borum, Høje Taastrup samt 30

31 Niels Hansen, Frederikshavn, har måttet erkende, at det ikke er fagligt meriterende for forskerne at skrive på dansk i danske tidsskrifter. Hovedbestyrelsen og redaktionsudvalget har derfor diskuteret, hvordan det tandlægefaglige stof kunne styrkes. Den løsning man blev enige om var, at bringe abstracts af relevante artikler fra de internationale tidsskrifter, at bringe kasuistikker samt at styrke den tandlægefaglige erfaringsudveksling mellem de kommunale tandplejer. Redaktionsudvalget vil fortsætte med at bringe trepartsinterviews samt søge at belyse faglige problemstillinger i temanumre ligesom de kommunale tandplejer mere aktivt vil blive kontaktet for at sikre en bedre faglig erfaringsudveksling DOFT mail DOFT har med mellemrum sendt nyhedsmails til udvalgte målgrupper, når nyheden ikke har haft almen interesse eller når nyheden skulle formidles hurtigt. Nyhedsmailene har været et supplement til LIF-mailen, som Poul Folke Christensen, Viborg har udsendt i en årrække et initiativ som oprindeligt havde sit udspring i regi af DOFT. Poul Folke Christensen valgte i foråret 2014, at ændre navnet fra LIF mail til TIF mail og gøre TIF mailen til et kommercielt abonnementsbaseret produkt i samarbejde med Voksentandplejen i København og Hjemmetandplejen I/S. DOFT blev tilbudt at kunne distribuere nyheder via denne kanal, men takkede nej, da DOFT s hovedbestyrelse fandt, at medlemmerne via deres kontingentbetaling til DOFT havde krav på at få leveret de informationer de hidtil havde modtaget via nyhedsmails fra DOFT og LIF mail direkte fra DOFT og uden yderligere omkostninger i form af et abonnement. DOFT s hovedbestyrelse besluttede derfor at ændre nyhedsmailen til DOFT mail, der i dag udsendes i tre forskellige fora afhængig af indholdet i informationerne nemlig: Overtandlæger Overtandlæger og TR Alle medlemmer 4.2 Efteruddannelsesvirksomheden Ovennævnte kvalitative medlemsundersøgelse viste også et behov for, at DOFT mere systematisk udbød tandlægefaglig efteruddannelse i form af state of the art kurser på relevante fagområder. Hovedbestyrelsen har i konsekvens heraf besluttet at finde en struktur for et systematisk og tilbagevendende kursusudbud på relevante fagområder, der kan supplere den nedenfor beskrevne kendte og faste struktur for DOFT s efteruddannelsesvirksomhed. 31

32 4.2.1 DKTE Børn og unge Kursusudvalget, der består af Merete Stenstrup, Guldborgsund, Mette Strunge, Mariager fjord, Hanne Gaard, Tandlægeskolen i København, Solveig Carstensen, Tønder og Pernille Hess, Gladsaxe, har i samarbejde med tandlægeskolernes pædodontiske afdelinger udbudt og afviklet det 6. DKTE forløb i generalforsamlingsperioden. Et 7. forløb forventes iværksat om 2-3 år når der forventeligt kan samles et nyt hold DKTE Special- og omsorgstandpleje Hovedbestyrelsen nedsatte som bekendt 3 arbejdsgrupper om omsorgstandpleje i slutningen af Den ene arbejdsgruppe så på efterog videreuddannelsesbehov. Gruppen anbefalede i sin rapport, at der blev etableret en DKTE i special- og omsorgstandpleje. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra DOFT, DSSO og NFH Danmark er ved at lægge sidste hånd på indholdet af de 3 moduler af en uges varighed. 1.modul af DKTE i Special- og omsorgstandpleje forventes udbudt i efteråret Efterårskursus Kursusudvalget (se pkt ) er ansvarlig for planlægning og gennemførelse af efterårskurserne. Der har været udbudt kurser i såvel 2013 som Tilslutningen til kurserne synes efter en periode med nedgang i deltagerantal igen at være i god fremgang Faglig Temadag DOFT s forretningsudvalg er ansvarlig for at arrangere forårets faglige temadage. I 2013 var det fremtidens omsorgstandpleje og i 2014 nudging og tandsundhed. I 2015 planlægges en nordisk konference om udsatte børn i samarbejde med Dansk Pædodontisk Selskab.. KUV repræsenterer DOFT i planlægningsgruppen Årskursus for Ledere DOFT s hovedbestyrelse måtte påtage sig ansvaret for at arrangere Årskursus for Ledere i 2013, da ingen havde meldt sig til at overtage planlægningen. Hovedbestyrelsen satte Innovation på dagsordenen. Heldigvis lykkedes det til årskurset 2014 at finde en ny planlægningsgruppe, der har bestået af Ida Lichtenberg, Greve, Karin Nysted Jensen, Jammerbugt, Kitte Nottelmann, Brøndby, Marianne Blegvad, Lemvig og Mette Borum, Høje Taastrup. Årskurset blev afviklet under titlen Nye vinde blæser. Årskursusgruppen besluttede at blæse mødet fra Nyborg Strand til Munkebjerg ved Vejle. En anden nyskabelse var muligheden for at vælge et tillægsmodul fredag eftermiddag og aften, 32

33 hvor temaet var erfaringsudveksling og diskussion af emner valgt af deltagerne selv. Årskursusgruppen har givet tilsagn om at ville planlægge Årskursus Ida Lichtenberg, Greve, har dog af arbejdsmæssige årsager måttet sige fra LIF temadag DOFT s forretningsudvalg har de senere år været ansvarlig for tilrettelæggelse af LIF temadagen, der afvikles hvert år i slutningen af november eller begyndelsen af december Før leder kurser Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 blev afsat midler til partsprojekter indenfor lederrekruttering m.v. på det kommunale område. AC efterlyste på et tidspunkt i forløbet projektbeskrivelser, der kunne passe ind i formålet for den afsatte pose penge. DOFT beskrev et projekt indeholdende et modulopbygget lederafklaringskursus og søgte midler til udvikling af et sådant forløb. Såvel KTO som KL godkendte projektet og bevilligede kr. til formålet. Det viste sig vanskeligt at komme i dialog med KL på grund af personaleudskiftninger såvel på leder som medarbejder niveau. I foråret 2014 undsagde KL ved en ny kontorchef så det oprindelige projekt, men skitserede et informationsprojekt om lederafklaring i stedet. Dette projekt gennemføres nu. DOFT finder det fortsat nødvendigt med et før leder kursus, der tillige kan være attraktivt for nye teamledere og filialledere uden forudgående lederuddannelse. Lederuddannelsesgruppen bestående af Helle Vitrup Rasmussen, Furesø og Lars Høvenhoff, Randers vil færdiggøre det oprindeligt planlagte kursus, så det kan udbydes Udviklingsdagen DOFT afholder umiddelbart forud for generalforsamlingen udviklingsdag. Udviklingsdagen planlægges af Karen Thagaard, Syddjurs, Marie Hviid, Hillerød og Pia Wogelius, Aalborg. På udviklingsdagen præsenteres udviklingsprojekter fra de kommunale tandplejer samt fra uddannelsesinstitutionerne Ad hoc kurser DOFT planlægger tillige en række ad hoc kurser, enten når der opstår en ide, eller når ydre omstændigheder gør det nødvendigt. I generalforsamlingsperioden er der således planlagt og gennemført to 33

34 kurser med titlen Bliv din egen og klinikkens sukkersherif samt tre kurser i vågen sedation foranlediget af Sundhedsstyrelsens vejledning om denne procedure. 34