Plan for Redningsberedskabet i Århus Kommune

Transkript

1 Plan for Redningsberedskabet i Århus Kommune Indhold Indledning... 2 Risikoidentifikation... 4 Udrykningsstatistik... 8 Risikoprofiler... 9 Risikoanalyse Gennemgang af planens tilhørende bilag Bilag 0 - Serviceniveau Bilag 1 - Indledende analyse Bilag 2 - Risikobaseret dimensionering af brand- og redningsberedskabet Bilag 3 Hændelsesanalyse Bilag 4 Risikoprofiler Bilag 5 Forebyggelse og øvrige initiativer Bilag 6 Assistance Bilag 7 Materiel Bilag 8 Organisation og mandskabsressourcer Bilag 9 Indkvartering og forplejning Serviceniveau Forebyggelse Øvrige forhold Mødeplaner og instrukser Risikoobjekter Sikkerhed under indsats Uddannelse Indsatsledelse Vandforsyning til brandslukning Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 1/19

2 Indledning Denne plan beskriver, hvorledes Redningsberedskabet i Århus Kommune er dimensioneret og organiseret. Planen er udarbejdet med udgangspunkt i Århus Byråds beslutning d. 8. september 2004 om beredskabets størrelse. Beslutningen blev truffet på baggrund af analyse af brande i etageejendomme, evakueringstunge objekter samt industribygninger. Analysen indeholdt ligeledes en bemandings- og dækningsanalyse Der er efterfølgende i 2007 foretaget en analyse med henblik på at afdække indsatsmulighederne mod en række specifikke hændelser samt fastlæggelse af en hændelsesbaseret risikoprofil. Der foretages ligeledes en robusthedsanalyse med henblik på at afdække håndteringskapaciteten med førsteudrykningen, med egne styrker, med niveau 2 og niveau 3. Regelgrundlag Nærværende plan med bilag for redningsberedskabet i Århus Kommune i udført medfør af BEK nr. 765 af 03. august 2005 Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Bekendtgørelsen foreskriver bl.a., at: 2. Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analyse lokale risici, som skal lægge til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil) Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen. 4. Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, jf. 2, skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab, jf. beredskabslovens 25 Stk. 2. Forslag til plan for det kommunale redningsberedskab og senere revisioner heraf skal efter behandling i beredskabskommissionen indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Med henblik på en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats, jf. beredskabslovens 12, skal Beredskabsstyrelsen navnlig påse, om der i forslaget til plan, jf. beredskabslovens 25, er sikret overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, jf. 2. Beredskabskabsstyrelsen kan indhente supplerende oplysninger fra kommunalbestyrelsen til brug for udtalelsen. Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 2/19

3 Stk. 3. Planen for det kommunale redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelsen ved et møde, jf. beredskabslovens 25, og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Stk. 4. Plan for det kommunale redningsberedskab skal umiddelbart efter kommunalbestyrelsens vedtagelse indsendes til Beredskabsstyrelsens orientering. Byrådsbeslutninger Århus Byråd vedtog d. 23. april 2003 handlingsplan for indførelse af risikobaseret beredskabsdimensionering. Århus Byråd vedtog d. 8. september 2004 den i indstillingen benævnte model 3. Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 3/19

4 Risikoidentifikation Århus Kommune afgrænses geografisk mod nord af Syddjurs Kommune, mod vest af Faurskov samt Skanderborg Kommuner samt mod syd af Skanderborg og Odder Kommuner. Kommunens areal er på ha, hvilket svarer til ca. 469 km 2, med en udstrækning på ca. 40 km i nord-sydlig retning og ca. 20 km. i øst-vestlig retning. Befolkningstallet for Århus Kommune var pr. 1. juli 2005: indbyggere Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 4/19

5 I Århus Kommune er der 2579 antal brandsynspligtige objekter med følgende fordeling pr. 31. december 2006: Brandsynsobjekt Antal Fredede bygninger 43 Hoteller 141 Spejderhytter 5 Plejeinstitutioner 92 Forsamlingslokaler <= 150 personer 765 Forsamlingslokaler > 150 personer 265 Kirker, teatre, biografer 57 Kantiner 18 Undervisningslokaler 126 Daginstitutioner 406 Butikker > 2000 m2 63 Butikker 600 m m2 125 Brandfarlige virksomheder og oplag 473 Grundet forskellige brandsynsterminer foretages der gns. ca brandsyn pr. år. Der er registeret 78 gastanke i Århus Kommune. I Århus Kommune er følgende virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen: Arla Foods, Brabrand Mejeri Nordalim A/S Aarhus Karlshamn Denmark A/S Cargo Service (Tidl. Århus Stevedore Kompagni) APM Terminals Solae Denmark A/S Dong Energy, Studstrupværket Århus Stevedore Kompagni (kolonne 2) Samtank Oliehavnsvej (kolonne 3) Samtank Kuwaitvej (kolonne 3) Kuwait Petroleum (kolonne 3) Carpenter (kolonne 2) Tulip Brabrand (lukker 1. sept.) Royal Unibrew Ceres Bryg (kolonne 2) DSB s olielager (under afklaring) SPS (under afklaring) Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 5/19

6 I bilag 1+2 er der yderligere oplysninger om objekter af betydning for det samlede risikobillede, f.eks. etageejendomme. Den geografiske fordeling af f.eks. etageejendomme fremgår af bilag 2, og vises som eksempel her: Yderligere risici: Århus Kommune er et centralt knudepunkt for jernbanetrafik, idet den jyske længdebane udgår og starter i Århus. Der foretages ligeledes en stor del godstransport på banenettet, bla. til havnen. Århus Havn er en af Danmarks største havne (DK s største containerhavn). Der anløber hvert år ca skibe med tilsammen over 12 mio. tons varer. Havnen er ligeledes færgehavn med flere daglige færgeafgange og ankomster. Havnen dækker et areal på ca. 2,3 mio. m2, og har en kajlængde på ca. 13,5 meter. Trafikdræbte Der er ligeledes en risiko for hændelser/ulykker på vejene i og omkring Århus, hvor redningsberedskabet skal iværksætte en indsats. Det er forventelig, at pr. 1. januar 2008 får kommunens redningsberedskab entydigt ansvaret for frigørelse af fastklemte personer ved færdselsuheld. Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 6/19

7 På grund af de mange og forskelligartede risici i Århus Kommune vil det være et meget omfangsrigt arbejde at fastlægge hver enkel i detaljer. Etageejendomme, evakueringstunge objekter samt industri er identificeret som de overordnede kategorier, men infrastrukturelle hændelser alene behandles gennem hændelsesanalysen i bilag 3. Som grundlag for udarbejdelse af Århus Kommunes risikoprofil er der foretaget en risikoidentifikation med henblik på at fastlægge de risici, der kan give anledning til afhjælpende foranstaltninger for redningsberedskabet. Risikoidentifikationen tager udgangspunkt i to identifikationsmetoder: 1. En generel risikoidentifikation, hvor kommunen betragtes overordnet. (bilag 1) 2. En geografisk identifikation af forskellige anvendelseskategorier med udgangspunkt i de i BBR registerede oplysninger. (bilag 2) 3. En hændelsesbaseret identifikation, der knytter sig til den pick-liste, hvorfra alarmcentralen foretager alarmering af redningsberedskabet. (bilag 3) Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 7/19

8 Udrykningsstatistik Århus Brandvæsen alarmeres ca gange om året til hændelse af forskellig karakter. I forbindelse med udarbejdelsen af bilag 1 og 2 er der anvendt statistik fra Der er ingen indikationer af, at denne statistik ikke giver et korrekt billede af udrykningsfordelingen i Der vil være mindre fluktuationer på de enkelte hændelseskategorier. Tendensen til et stigende antal udrykninger ses fortsat. Strålerørsstatistik: (Beredskabsstyrelsen har disse) Antal samtidige aktiveringer af to eller flere slukningstog I perioden blev samtidigheden analyseret, og ca. 130 gange om året vil to eller flere slukningstog (basisenhed + stige- eller vandenhed) være aktiveret samtidigt. Gennemgangen af udrykningsrapporterne fra viser ligeledes, at der i gennemsnit er behov for at tilkalde assistance til et skadested ca. 35 gange om året. Antal blinde alarmer: Faldet i antallet af blinde alarmer er relativt større, idet der er tilgået flere automatiske brandalarmeringsanlæg i perioden. Antal falske alarmer: Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 8/19

9 Risikoprofiler På baggrund af de gennemførte risikoanalyser kan Århus Kommunes risikoprofil opstilles. Der er opstillet to risikoprofiler: 1. En geografisk visning baseret på en forventet hyppighed pr. areal sammenholdt med en simpel konsekvensbetragtning, hvor den enkelte hændelse ikke gradueres. 2. En risikomatrice baseret på en graduering af de enkelte hændelsestyper med tilhørende hyppighed og konsekvens uden hensyntagen til geografisk placering. Risikoprofil 1 er opbygget på baggrund af den geografiske risikoidentifikation samt udrykningsstatistik fra årene , og viser den geografiske spredning af risici. Hermed kan risicienes fordeling i for til placering af stationer vurderes. Risikoprofil 2 er opbygget på baggrund af den scenariebaserede risikoidentifikation og udrykningsstatistik samt erfaringer fra den operative styrke, og viser de enkelte hændelsers indplacering i risikomatricen. Hermed kan beredskabets robusthed, herunder tilkald af assistance vurderes. Opstilling af risikoprofiler er en kontinuerlig proces, og vil derfor ændre sig over tid og i takt med flere detaljerede oplysninger omkring risikoobjekter samt hændelsesforløb. Der er i opstillingen af risikoprofil 2 ikke været i konkretisering i form af navngiven placering af risici. Særlige risikoobjekter vil blive gjort til genstand for detaljeret behandling i den næste risikobaserede dimensionering, der forventes udarbejdet til byrådsbeslutning i Ved udarbejdelse er der anvendt i delvis subjektiv vurdering. Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 9/19

10 Risikoanalyse Med henblik på at udarbejde Århus Kommunes risikoprofil og forslag til serviceniveau er der i planens tilhørende bilag foretaget en række forskellige analyser. Bilag 1: Analyse af visse indsatstaktikker med henblik på oplistning af opgaver for beredskabet i forbindelse med indsats mod brand i lejligheder, evakueringstunge objekter og industri Sammenlignende analyse mellem Århus Kommune og 9-kommuners analysen Bilag 2: Analyse af objekter (etageejendomme, evakueringstunge objekter, industri) med henblik på geografisk afdækning af risici (hyppighed for brand * konsekvens ved brand) Analyse af beredskabets sårbarhed i forhold til tre forskellige modeller for dimensionering af den mandskabsmæssige ressource ved beredskabet. Analyse af økonomiske konsekvenser i forhold til ovennævnte tre modeller. Bilag 3 Analyse af ulykkeshændelser Bilag 4 Analyse af robustheden ved den valgte beredskabsmodel (model 3) i forhold til de analyserede ulykkeshændelser Byrådet i Århus Kommune har fået fremlagt bilag 1+2 som grundlag for beslutning om redningsberedskabets størrelse, og har i den forbindelse truffet beslutning om at bemandingen på beredskabsstationerne i Århus Kommune skal være min. 1+7 således, at førsteudrykningen til melding om f.eks. brand i etageejendom, brand på evakueringstungt objekt samt industri som minimum består af 1 holdleder og 7 brandmænd. Beredskabet er således uændret i forhold til tidligere krav om dimensionering af beredskabet, idet det bør bemærkes, at beredskabet i Århus tidligere har været dimensioneret efter nærmere overvejelser, da de daværende gældende detailregler ikke var anvendelige for en kommunestørrelse som Århus. Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 10/19

11 Gennemgang af planens tilhørende bilag Den samlede plan for Århus Kommunes redningsberedskabet består af nærværende dokument med tilhørende bilag, nummeret fra 0 til 9. Bilag 0 - Serviceniveau I bilag 0 beskrives faktuelt det serviceniveau, som byrådet har truffet beslutning om. Serviceniveauet skal ses i sammenhæng med den samlede plan for Århus Kommunes redningsberedskab. Bilag 1 - Indledende analyse Analysen er gennemført i Der foretages i bilag 1 en sammenlignende analyse med 9-kommuners analyse med henblik på at opstart af risikoidentifikation samt beskrivelse af den af Århus Kommunes redningsberedskab anvendte indsatstaktik. Førsteudrykningens indsatstaktik ved følgende hændelser gennemgås: Brand i lejlighed Brand i evakueringstungt objekt Brand i industribygning Kemikalieuheld Udrykningsstatistik for gennemgås, herunder udrykningernes samtidighed. Bilag 2 - Risikobaseret dimensionering af brand- og redningsberedskabet Analysen er gennemført i Med udgangspunkt i den indledende analyse, hvor indsatstaktikken fastholdes som beskrevet i bilag 1, foretages en geografisk identifikation af etageejendomme, evakueringstunge objekter samt industribygninger i Århus Kommune. Endvidere beregnes en forventet geografisk hyppighed af brande i disse typer af bygninger. Ved en simpel subjektiv konsekvensbetragtning opstilles et risikobillede af Århus Kommune i forhold brande i etageejendomme, brande i evakueringstunge objekter samt brande i industribygninger. Beredskabsstationernes nuværende placering kan derved vurderes i forhold til den geografiske hyppighed samt i forhold til risikobilledet. Der opstilles tre forskellige beredskabsmodeller, hvor bemandingen på stationerne varieres samtidigt med at indsatstaktikken fastholdes. Konsekvenserne ved samkørsel og ændring af sammensætning på fuldtids- og deltidsbrandmænd beskrives, idet der foretages en bemandingsanalyse og en dækningsanalyse. Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 11/19

12 Endelige foretages en økonomisk analyse med henblik på afdækning af de budgetmæssige konsekvenser af de tre beredskabsmodeller. Konklusion: Århus Byråd vedtog beredskabsmodel 3, og dermed en fastholdelse af beredskabet. Bilag 3 Hændelsesanalyse Analysen er gennemført i 2007 med udgangspunkt bilag 1 og 2 og den af Århus Byråd besluttede beredskabsmodel. Formålet med hændelsesanalysen er foruden af afdække beredskabets robusthed, ligeledes at beskrive udrykningssammensætningen til de hændelser, som beredskabet kan blive alarmeret til via Alarmcentral Med afsæt i Alarmcentral s pickliste foretages en analyse af de hændelser, som redningsberedskabet må forventes at kunne blive alarmeret til. Der foretages en scenarieanalyse af hver enkel hændelse, hvor sandsynlighed og konsekvens vurderes. Førsteudrykningens sammensætning samt afdækning af assistancebehov for afhjælpning af hændelsen fastlægges ligeledes. Endvidere angives forslag til forebyggelsesinitiativer i forhold til den enkelte hændelse, hvor muligt. Bilag 4 Risikoprofiler Bilaget er udarbejdet i For at få et overblik over de enkelte hændelser i bilag 3 med tilhørende risici indsættes de enkelte risici i samlende risikomatricer, som dermed fremstår som risikoprofiler for en hændelsesbaseret analyse. De enkelte hændelsers risici er indsat i følgende risikoprofiler: Risikoprofil Personskade Risikoprofil Værdiskade Risikoprofil Miljøskade Risikoprofil Samfundsskade Risikoprofil Maksimal risiko Der er efterfølgende foretaget en robusthedsanalyse, der viser hvilke beredskabsressourcer, der skal anvendes for at løse de i analysen behandlede hændelser. Konklusion: Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 12/19

13 Førsteudrykningens sammensætning på primært 1+7 medfører, at 34 ud af 36 hyppigt forekommende hændelser kan håndteres uden assistance. Endvidere kan alle hyppigt og påregnelige hændelser håndteres alene med assistance fra egne styrker. Af hændelser, der har sandsynligheden forekommer kan 22 ud af 29 hændelser håndteres med egne styrker. Betragtes risiciene vedrørende personskade kan alle hændelser, hvor konsekvenserne er uacceptable håndteres af egne styrker. Det er ved hændelser med risiko for personskade vigtigt, at hjælpen kommer frem hurtigst muligt. Af de analyserede hændelser kan alle håndteres ved brug af det samlede beredskabs assistancemuligheder. Der er således en række hændelser, hvor det vil være nødvendigt at bede om assistance fra niveau 2 og niveau 3 beredskabet. Bilag 5 Forebyggelse og øvrige initiativer Ved hver enkel hændelse i bilag 3 angives, hvilke initiativer, der kan medvirke til at reducere sandsynligheden eller konsekvenserne. Initiativerne samles i bilag 5 og opdeles i forebyggelsesinitiativer og operative initiativer. Gennemgangen af hændelserne giver anledning til en række initiativer, hvor der opstilles en top-10 over de oftest forekommende forslag til initiativer. Konklusion: Der er ikke udarbejdet en decideret forebyggelsesplan for redningsberedskabet i Århus Kommune til politisk behandling og beslutning, hvorfor der alene foretages lovpligtige initiativer. I det omfang, der er ledige ressourcer vil der kunne gennemføres enkelte taktiske forebyggelsesaktiviteter, herunder f.eks. brandforebyggelsesugen samt vedligeholdelse af forebyggende information på hjemmeside. Top-10 listen kan virke som inspiration til prioritering af taktisk forebyggende aktiviteter. En målrettet forebyggelsesindsats formodes at kunne nedbringe hyppigheden og/eller konsekvenser ved en hændelse uden dette umiddelbart kan kvantificeres nærmere. Bilag 6 Assistance I bilag 6 er Århus Kommune opdelt i 33 kvadrater med henblik på fastlæggelse af dels førsteudrykningens responstid og assistancens responstid til et givet felt. Skanderborg Kommune er medtaget i beregningen, idet Skanderborg råder over den nærmeste drejestige, der kan komme til assistance i Århus Kommune. Beredskabsdistrikterne (dækningsområder) for de enkelte beredskabsstationer i Århus Kommunes Redningsberedskab fremgår ligeledes af bilag 6. Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 13/19

14 Bilag 7 Materiel I bilag 7 angives de lokaliteter samt det materiel, der indgår i redningsberedskabet i Århus Kommune. Bilag 8 Organisation og mandskabsressourcer I bilag 8 angives hvilke personelressourcer som redningsberedskabet i Århus Kommune råder over. Endvidere gennemgås Århus Brandvæsens organisation Bilag 9 Indkvartering og forplejning I bilag 9 angives, hvorledes redningsberedskabet i Århus Kommune har planlagt for indkvartering og forplejning. Konklusion: Der er planlagt for indkvarteringsmuligheder for op til ca personer Der er planlagt for bespisning med optil portioner. Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 14/19

15 Serviceniveau Det af byrådet besluttede serviceniveau for beredskabet i Århus Kommune er beskrevet i bilag 0, idet beredskabschefen skal tilsikre, at de dermed udstukne rammer overholdes. Beredskabschefen kan indenfor rammerne foretage de nødvendige justeringer, f.eks. i forhold til planlagt materieludskiftning, herunder udvikling af materiellet Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 15/19

16 Forebyggelse Der gennemføres alene lovpligtige forebyggelsesaktiviteter, såsom brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Der ydes dog rådgivning til bygningsmyndigheden i Århus Kommune. På grund af fluktuationer i antallet af brandsyn fra år til år (gns. ca brandsyn pr. år) kan der optræde perioder med mindre ledig kapacitet, der anvendes til enkeltstående taktiske forebyggelsesinitiativer. Århus Brandvæsen har etableret en ny hjemmeside, hvor forebyggelsen har en fremtræden plads, og dette medium forventes udbygget. Der har været kørt enkelte radiospots vedr. julebrande samt grill-ulykker. Der er dialog med Beredskabsstyrelsens Forebyggelseskontor om indgåelse i pilotprojekt med henblik på udarbejdelse af paradigma for forebyggelsesplan. Se Århus Brandvæsens hjemmeside på En målrettet forebyggelsesindsats formodes at kunne nedbringe hyppigheden og/eller konsekvenser ved en hændelse uden dette umiddelbart kan kvantificeres nærmere. En decideret forebyggelsesplan vil blive medtaget i næste revision af planen for redningsberedskabet i Århus Kommune. Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 16/19

17 Øvrige forhold Mødeplaner og instrukser Der er ikke udarbejdet mødeplaner og instrukser, idet man tidligere i forvaltningen har truffet beslutning om afskaffelse af disse. Dette revurderes og det forventes, at arbejdet med udarbejdelse af mødeplaner og instrukser genoptages i takt med en detaljeret gennemgang af kommunens risikoobjekter. Risikoobjekter Kommunens risikoobjekter er ikke behandlet særskilt i fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet i Århus Kommune. Risikoobjekterne vil være et særligt fokusområde i forbindelse med fornyet analyse af redningsberedskabet. Sikkerhed under indsats Indsatslederen har i forbindelse med indsats det overordnede ansvar for sikkerheden. Holdlederen har ansvaret for eget hold, mens den enkelte brandmand endelig varetager egen sikkerhed. I forbindelse med indsatser på trafikalt belastede veje kan der medbringes et ekstra køretøj (f.eks. vandenhed) alene med henblik på sikring af mandskabet mod påkørsel I forbindelse med røgdykning skal det tilstræbes, at det altid er muligt at formere ét røgdykkerhold, der ikke er optaget af personredning eller decideret røgdykkerindsats. Dette med henblik på at kunne komme indsatte røgdykkere til udsætning. Såfremt opgaveløsningen er beskrevet i en branchevejledning skal denne følges, alternativt kan evt. anden vejledning udarbejdet i samarbejde med beredskabets sikkerhedsorganisation følges. Uddannelse Personalet skal have de til opgaveløsningen krævede uddannelser og materiel. Bekendtgørelse nr. 41 af 21. januar 1998 Bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet skal følges. Indsatsledelse Indsatsledelsen varetages af Århus Brandvæsen Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 17/19

18 Der er døgnet rundt, året rundt en indsatsleder på vagt med base på Hovedbrandstationen. Denne vagtfunktion benævnes vagthavende indsatsleder. Vagthavende indsatsleder dækker hele kommunen. Vagthavende indsatsleder responderer på alle hændelser, som brandvæsenet alarmeres til, dog kan vagthavende indsatsleder vælge ikke at afgå til melding om hændelser, der kan håndteres af en reduceret førsteudrykning. Vagthavende indsatsleder agerer på vegne af beredskabschefen i operative forhold og varetager således den tekniske ledelse på skadesteder. Personel, der skal indgå i indsatsledervagten, skal foruden at bestå de krævede uddannelser med tilfredsstillende resultat ligeledes gennemgå et internt forløb med henblik på godkendelse til varetagelse af funktionen. Chefvagt / bagvagt Der er ikke etableret en egentlig chefvagtsordning, ej heller bagvagtsordning. Beredskabschefen kan dog kontaktes via vagtcentralen. Såfremt beredskabschefen er mere end en times kørsel fra Århus Kommune (kørsel 1) træffes om muligt indbyrdes aftale med viceberedskabschefen om dennes tilstedeværelse i en radius af maksimum en times kørsel fra Århus Kommune. Beredskabschefen eller dennes stedfortræder kan vælge at respondere på alle hændelser. Vandforsyning til brandslukning Vand til brandslukning fremføres til brandstedet enten fra nærliggende brandhane(r) eller ved pendulkørsel med vandenheder (tankvogne). Alle brandhaner er registreret elektronisk i GIS system således, at det er muligt for vagtcentralen at oplyse om nærmeste brandhane. Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 18/19

19 Der er iværksat en omfattende analyse af vandforsyningen med henblik på beslutning om fremtidige strategier for tilsikring af vand til brandslukning. Århus Kommune Brandvæsenet Teknik og Miljø side 19/19