STRUKTURTJEK - SKOLESTRUKTUR. Skitser til løsningsforslag på udfordringer i bymidten og i yderdistrikter

Transkript

1 STRUKTURTJEK - SKOLESTRUKTUR Skitser til løsningsforslag på udfordringer i bymidten og i yderdistrikter Børn- og Ungeforvaltningen April 2016

2 Indholdsfortegnelse side A. Indledning 3 B. Status og udfordringer i bymidten og i yderdistrikter 3 B.1. Prognoser 3 B.2. Situationen i bymidten 4 B.3. Situationen i yderområder 5 C. Skitser til løsningsforlag 6 C.1. Indledning 6 C.2. Løsningsforslag for Sct. Hans Skole og Risingskolen i bymidten 6 C.2.1. Baggrund 6 C.2.2. En ny skolebygning i nærområdet til Sct. Hans skoledistrikt 7 C.2.3. Anvendelse af kommunens uddannelsescenter Phønix i Schacksgade til ungeskole 8 C.2.4. Anvendelse af H. C. Andersen Skolen til ungeskole 8 C.2.5. Anvendelse af Østre Kulturcenter, Danmarksgade 9 C.2.6. Anvendelse af kommunale bygninger i Slotsgade og Vindegade 9 C.2.7. Sammenfatning 10 C.3. Løsningsforslag i yderområder 11 C.3.1. Indledning 11 C.3.2. Rasmus Rask-Skolen og Højmeskolen 11 C.3.3. Ubberud Skole og Korup Skole 13 C.3.4. Søhusskolen, Stige Skole og Lumby Skole 15 C.3.5. Tingkærskolen og Holluf Pile Skole 18 C.3.6. Sammenfatning 20 2

3 A. Indledning På mødet i Børn- og Ungeudvalget den 9/ blev udvalget præsenteret for lokale udfordringer inden for den nuværende skolestruktur. Udfordringerne er i bymidten på kort sigt centreret om Sct. Hans skole og Risingskolen, samt Vestre Skole og Åløkkeskolen på lidt længere sigt. Udviklingen på øvrige skoler i bymidten følges nøje. På grund af lille eller vigende elevgrundlag er følgende skoler i yderdistrikter udfordret i forhold til faglig og økonomisk bæredygtighed: Lumby Skole, Stige Skole, Søhusskolen, Ubberud Skole, Spurvelundskolen, Rasmus Rask-Skolen, Tingkærskolen, Agedrup Skole og H.C. Andersen Skolen. I nærværende notat er skitseret: - En række løsningsforslag i forhold til kapacitetsudfordringerne for Sct. Hans Skole og Risingskolen Løsningsforslag for Rasmus Rask-Skolen i samspil med Højmeskolen - Løsningsforslag for Ubberud Skole i samspil med Korup Skole - Samlet løsningsforslag for Søhusskolen, Lumby Skole og Stige Skole - Løsningsforslag for Tingkærskolen i samspil med Holluf Pile Skole Løsningsforslag omkring Vestre Skole og Åløkkeskolen udarbejdes i særskilt sag i forbindelse med stillingtagen omkring ledelsesstruktur for de to skoler i lyset af udløb af dispensationen af den nuværende aftale om fælles ledelse. B. Status og udfordringer i bymidten og i yderdistrikter B.1. Prognoser Samlet for kommunen forventes antallet af børn i den skolepligtige alder at være nogenlunde konstant over de kommende 6-7 år, men ses der nærmere på de forskellige lokalområder, er der stor variation i udviklingen af elevtallet. Allerede i dag oplever nogle skoler i bymidten kapacitetsudfordringer på grund af et stigende elevtal, mens en række små skoler i byens yderområder er udfordret af et stagnerende eller faldende elevtal. De seneste elevtalsprognosetal for de enkelte skoler giver et billede af, hvor udfordret skolerne forventes at blive i årene frem mod Bemærk, at de seneste prognosetal er fra foråret Der foreligger en ny prognose i april 2016, som der skal tages afsæt i i forhold til eventuelle konkrete politiske beslutninger i den kommende tid. I prognosetallene er der taget højde for etablering af nye boliger, andelen af forældre der vælger privatskole eller anden folkeskole, til- og fraflytningsmønstre mv. Prognosetallene er dog ret følsomme, ikke mindst i bymidten, fordi der er så mange mønstre, der kan ændre sig på relativ kort tid. 3

4 B.2. Situationen i bymidten Figur 1: Elevprognose for 0. kl. frem mod 2023 for udvalgte skoler i bymidten Antal elever Ejerslykkeskolen Hunderupskolen Munkebjergskolen Risingskolen Skole Sct Hans Skole Vestre Skole Åløkkeskolen 2016/ / / / / / / /24 For udvalgte skoler i bymidten viser indskrivningstallene følgende tendenser: Sct. Hans Skole og Risingskolen har forventeligt de største og mest stigende indskrivningstal. Skolerne tilsammen har i dag en kapacitet på ca. 6-7 klasser pr. årgang, men det samlede elevtal udvikler sig i årene frem til over 200 elever pr. årgang, hvilket svarer til mindst 8 klasser - og på længere sigt måske helt op til 10 klasser pr. årgang. Der er brug for at finde en samlet løsning på kapacitetsudfordringerne på de to skoler inden for det kommende års tid. På Vestre Skole og Åløkkeskolen kan der også forventes en stigning i indskrivningen af elever. Allerede i dag er der pres på dagtilbudspladserne og for de kommende år er der planlagt boligbyggeri i områderne, hvilket kan betyde tiltrækning af børnefamilier. Hver af de to skoler indskriver i dag typisk elever til 2 klasser pr. årgang, men hvis prognoserne holder, vil antallet af elever indskrevet i 0. kl. øges, således at der fra år 2021 kan blive 3 klasser pr. årgang. Kapacitetsmæssigt kan skolerne kun rumme 2 klasser pr. årgang og på Åløkkeskolen kun til og med 6. kl. Skolerne står ikke over for et akut kapacitetsproblem, men det er væsentligt at følge udviklingen nøje. Munkebjergskolen, Hunderupskolen og Ejerslykkeskolen holder sig nogenlunde konstant i udviklingen af indskrivningstallet, dog med en svag stigning. Det frie skolevalg betyder, at der er stor bevægelighed mellem de tre skoledistrikter og elevtallet regulerer sig i nogen grad selv skolerne imellem i forhold til givne kapacitetsmæssige rammer. Der tegner sig således et billede af, at de tre skoler ikke får nævneværdige kapacitetsproblemer, men udviklingen følges nøje. I den videre proces med at finde løsninger på de samlede kapacitetsudfordringer i bymidten vil der blive undersøgt, om justeringer af distriktsgrænser for skolerne i bymidten kan understøtte de foreslåede løsninger. 4

5 B.3. Situationen i yderområder Figur 2: Elevtalsprognose for hele skolen frem mod 2023 på udvalgte skoler i yderområder Antal elever / / / / / / / /24 Agedrup Skole Spurvelundskolen Lumby Skole Stige Skole Søhusskolen H.C.Andersen Skolen Tingkærskolen Rasmus Rask-Skolen Ubberud Skole I yderområder er der en række skoler, som har et forholdsvist begrænset elevgrundlag og som alle i løbet af få år vil have et elevtal på under 400. Kendetegnet for de mindre skoler er derfor ikke manglende kapacitet tværtimod - men derimod en række vilkår, der kan gøre det vanskeligt at bedrive skole både økonomisk og fagligt. Fagligt set kan mindre skoler have udfordringer i forhold til at sikre: - Bredde og variation i medarbejderkompetencer - Sparring og samarbejde i fagteam og netværk - Etablering af hold, valgfag og linjer/profilspor - Dynamik og socialt samspil i elevgruppen - Muligheder for prioritering og målrettet indsats For udvalgte skoler i yderområderne viser prognosen følgende tendenser: Agedrup Skole, Tingkær Skole, Rasmus Rask-Skole, Ubberud Skole har i dag elevtal, der ligger på mellem 380 og 450. Skolerne forventes at indskrive elever til 2 klasser pr. årgang i hele prognoseperioden, men med relativt små klasser. Skolerne er sårbare i kraft af de faglige vilkår og en forholdsvis lille økonomi, der gør det vanskeligt at prioritere ressourcerne efter lokale behov og elevgruppernes behov. Især i de ældste klasser kan det være svært at tilbyde undervisning, der udfordrer og motiverer alle unge. Spurvelundskolen er et andet eksempel på en mindre skole, hvor der, efter et stigende elevtal i de forløbne år, forventes faldende elevtal til 1 klasse pr. årgang. H.C. Andersen Skolen er ikke geografisk placeret i yderområdet, men det er en mindre skole med kraftigt faldende prognosetal. Naboskolen Abildgårdskolen har også tilbagegang og samlet set vil der blive forholdsvist stor ledig kapacitet. 5

6 Desuden kan Søhusskolen, Stige Skole og Lumby Skole fremhæves som nogle af de mindste skoler i kommunen. Stige Skole og Lumby Skole har hhv. 120 og 115 elever på klassetrin. De tre skoler har fælles skoleleder, men er tre selvstændige distrikter med hver sin bestyrelse. C. Skitser til løsningsforslag C.1. Indledning I det følgende skitseres en række forslag til løsninger. Der gøres opmærksom på, at det alene er overordnede bud på løsninger, som ikke er analyseret nærmere. Derfor tages forbehold for de angivne oplysninger omkring mængder, priser og økonomi. I nærværende skøn er heller ikke vurderet på behovet for mere specifikke distriktsjusteringer i forhold til nabodistrikter med henblik på yderligere optimering af elevgrundlag i de skitserede løsningsforslag. De skitserede forslag har til formål, at give Børn- og Ungeudvalget mulighed for at forholde sig overordnet til, hvilke forslag der ønskes nærmere belyst i den næste fase. I næste fase vil det bl.a. være muligt at belyse forslag på baggrund af den nye befolkningsprognose for Odense Kommune, som endnu ikke foreligger. I flere af nedenstående forslag peges på en paddehatteløsning. Dette begreb dækker i denne sammenhæng over, at en skole består af: - Et afgrænset distrikt for kl., som f.eks. medfører oprettelse af 2-3 klasser pr. årgang. - Samt et større distrikt for kl., som også omfatter naboskolens distrikt, og derfor f.eks. medfører oprettelse af 4-6 klasser pr. årgang (et større ungemiljø). C.2. Løsningsforslag for Sct. Hans Skole og Risingskolen i bymidten C.2.1. Baggrund Sct. Hans Skole og Risingskolen kan inden for deres nuværende kapacitet rumme samlet set ca. 6-7 spor fra klassetrin. Jfr. elevtalsprognoserne forventes der inden for en 4-6 år at være behov for kapacitet til omkring 8-10 spor svarende til omkring elever pr. årgang (se figur 3 og 4 nedenfor). På baggrund af drøftelserne i Børn- og Ungeudvalget den 9/ ønsker udvalget derfor belyst følgende muligheder: - Etablering af en ny skole med 3 spor fra kl., alternativ en ny ungeskole til min. 24 elevklasser - Anvendelse af kommunens kursusejendom Phønix i Schacksgade til ungeskole - Anvendelse af HC. Andersen Skolen til ungeskole - Anvendelse af Østre Kulturcenter, Danmarksgade - Anvendelse af kommunens bygninger i Slotsgade / Vindegade Til vurdering af ovenstående muligheder har By- og Kulturforvaltningen (BKF) bidraget med vedlagte notater Strukturtjek skoler Notat ny skole i centrum, Strukturtjek skoler - H. C. Andersen Skolen som ungeskole samt Strukturtjek skoler Ny skole i centrum, sammenligning, som indeholder centrale vurderinger i forhold til kapacitet og økonomi. 6

7 Afledte driftsudgifter eller besparelser, som f. eks. kørsel, klasseoptimering, ledelse, er der endnu ikke skønnet over. Figur 3: Figur 4: C.2.2. En ny skolebygning i nærområdet til Sct. Hans skoledistrikt Opførsel af ny skolebygning til en grundskole med 3 fulde spor (30 elevklasser) eller til en ungeskole med 24 elevklasser for kl. kan afhjælpe kapacitetsudfordringerne på Sct. Hans Skole og Risingskolen. I forhold til tilgængelighed for elever i området, vil en placering i nærområdet af Sct. Hans skoledistrikt være hensigtsmæssigt, herunder f.eks. i havneområdet. Ud fra faglige og driftsøkonomiske hensyn, vil etablering af en ungeskole være mest fordelagtig frem for en ny grundskole med eget skoledistrikt. En ungeskole vil afhængig af placering - kunne forankres styringsog ledelsesmæssigt under enten Sct. Hans Skole eller Risingskolen (paddehatteskole). Jfr. BKF s vurdering er arealbehovet for en grundskole og en ungeskole lige stort, hvorfor de skønnede prisoverslag er ens. BKF vurderer anlægsudgifterne til at være samlet set 245 mio. kr. (se bilag). 7

8 C.2.3. Anvendelse af kommunens uddannelsescenter Phønix i Schacksgade til ungeskole Forslaget indebærer en Paddehatteløsning, hvor Sct. Hans Skole indrettes som en børneskole, som kan rumme ca. 4 spor fra kl. Risingskolens nuværende bygninger indrettes til at kunne rumme ca. 5 spor fra kl. Derudover foreslås uddannelsescenter Phønix i Schacksgade at blive indrettet som ungeskole til at kunne rumme kl. til minimum 8 spor. Forslaget indebærer, at: - Risingskolens distrikt udvides til at omfatte Schacksgade (kræver nærmere analyse), således at bygningen ligger inden for distriktet. - Risingskolens distrikt i øvrigt for 7. 9 kl. udvides til også at omfatte det nuværende Sct. Hans distrikt, således at der etableres et samlet ungedistrikt. - Risingskolen organisatorisk og styringsmæssigt rummer ca elever. Iflg. BKF s vurderinger giver bygningernes stive struktur en række begrænsninger, der er behov for yderligere etablering af 2500 m2, og udearealer er begrænsede. De samlede anlægsudgifter skønnes til 150,8 mio. kr. Hertil skønnes, at udgifter til genhusning af de nuværende funktioner samt ejendomsværdi samlet er 100 mio. kr. C.2.4. Anvendelse af H. C. Andersen Skolen til ungeskole Forslaget indebærer, at H. C. Andersen Skolens bygninger udelukkende anvendes som ungeskole for elever i kl. fra Sct. Hans og Risingskolens distrikt samt for en mindre del af det nuværende H.C. Andersen distrikt. H.C. Andersen Skolen ligger i nærhed af både Risingskolens og Sct. Hans Skole distrikt og beliggenheden er derfor umiddelbart velegnet. H. C. Andersen Skolen har et markant vigende elevgrundlag og forventes kun at indskrive elever til 1. kl. i de kommende år, selv om skolen har kapacitet til 2 fulde spor (se figur 5). Figur 5: Også Abildgårdskolen har vigende elevgrundlag og allerede i dag ledig kapacitet. Derfor indgår i forslaget, at det skal vurderes, om en hovedpart af det nuværende H.C. Andersen skoledistrikt flyttes til Abildgårdskolen. Samlet indebærer forslaget: - Sct. Hans Skole skal rumme kl. for ca. 4 spor. - Risingskolen skal rumme kl. for ca. 5 spor. - H. C. Andersen Skolens bygninger skal rumme kl. for ca. 8 spor (ungeskole). 8

9 - Afklaring af distriktsjusteringer, således at det nuværende H. C. Andersen distrikt fordeles til nabodistrikter med hovedparten til Abildgårdskolen. - Den nye ungeskole placeres organisatorisk og ledelsesmæssig under Risingskolen (paddehatteskole). De mere konkrete bud på distriktsjusteringer kræver nærmere analyse med udgangspunkt i den nye elevprognose, som forventes at foreligge i april BKF har vurderet i et særskilt notat (se bilag), at H. C. Andersen Skolen er let at tilpasse til ændrede skoleformål og at løsninger kan etableres i overensstemmelse med intentionerne i moderniseringsplanen. De samlede anlægsudgifter skønnes at være 44 mio. kr. Heri er medregnet et registreret nuværende behov på H. C. Andersenskolen, jfr. renoveringsplanen på 5 mio. kr. Værdisætningen af skolen er opgjort til 15 mio. kr. C.2.5. Anvendelse af Østre Kulturcenter, Danmarksgade Forslaget er, at Østre Kulturcenter, som i dag rummer musikskole mv., ombygges til en ungeskole for elever i kl. fra Sct. Hans og Risingskolens distrikt, og at ungeskolen etableres organisatorisk og ledelsesmæssig under Risingskolen. BKF vurderer, at grunden i Danmarksgade kan rumme en ungeskole til 24 elevklasser, men at husenes stive struktur giver en del begrænsninger, og der vil være behov for nybyggeri på 5500 m2. De samlede anlægsudgifter skønnes at blive 192,8 mio. kr. og relokalisering af de nuværende funktioner samt ejendomspris skønnes til 70 mio. kr. C.2.6. Anvendelse af kommunale bygninger i Slotsgade og Vindegade I Slotsgade og Vindegade er der kommunale bygninger til kontorformål, som BKF vurderer ikke fysisk kan omdannes til en 3 sporet skole eller ungeskole til 24 elevklasser. 9

10 C.2.7.Sammenfatning Forslag Skøn over anlægsudgifter Anlægsudgifter Ejendom/ grundværdi + evt. relokalisering Opmærksomhedspunkter Ny skole 245 mio. kr. Krav til fremtidens læringsrum kan imødekommes, vanskeligt at finde tilstrækkelig stor grund Phønix 150,8 mio. kr. 100 mio. kr. Stive struktur, begrænsede udearealer, vanskeligt at tilpasse fremtidens læringsrum H. C. Andersen Skolen 44 mio. kr. 15 mio. kr. Nemt at tilpasse til flere unge, god beliggenhed, distriktstilpasning til Abildgårdskolen Østre Kulturcenter 192,8 mio. kr. 70 mio. kr. Stive struktur, begrænsede udearealer, vanskeligt at tilpasse fremtidens læringsrum Slotsgade / Vindegade Ikke egnet til skoleformål 10

11 C.3. Løsningsforslag i yderområder C.3.1. Indledning I det følgende skitseres løsningsforslag for skoler i yderdistrikter med henblik på, at der for skolerne sikres mere fagligt og økonomisk bæredygtighed. Forslagene har det til fælles, at elevgrundlag som udgangspunkt for dannelse af klasser forøges, hvorved der kan frigøres økonomiske midler gennem klassedannelse. Der skitseres løsninger for følgende områder: - Løsningsforslag for Rasmus Rask-Skolen i samspil med Højmeskolen - Løsningsforslag for Ubberud Skole i samspil med Korup Skole - Samlet løsningsforslag for Søhusskolen, Lumby Skole og Stige Skole - Løsningsforslag for Tingkærskolen i samspil med Holluf Pile Skole C.3.2. Rasmus Rask-Skolen og Højmeskolen Situationen i dag Som det ses af nedenstående figurer er det især på Rasmus Rask-Skolen, at elevtallet i 0. kl., men især også i 9. kl., er relativt lave, hvilket vanskeliggør det at sikre faglige robuste læringsmiljøer for alle elever. Figur 6: Figur 7: 11

12 På Højmeskolen forventes indskrivning stabilt til 2 spor, med svagt faldende elevprognoser. Skolen er oprindelig en 3-sporet skole, men rummer i dag specialklasserække for læsesvage elever. Forslag a. Paddehatteskole og børneskole Det foreslås, at Rasmus Rask-Skolen omdannes til en børneskole for elever for kl. Samtidig foreslås, at Højmeskolen ud over grundskole for kl. indrettes med ungemiljø for alle klasseelever fra både Højme og Rasmus Rask distrikt. Herved kan der skabes et mere fleksibelt og dynamisk ungemiljø med mulighed for at bringe flere medarbejderkompetencer i spil. Samlet indebærer forslaget: - Børneskole for kl. på Rasmus Rask-Skolen. - Børneskole for kl. på Højmeskolen samt ungemiljø for alle unge på klassetrin (ca. 4 elevklasser pr. årgang). - Jfr. figur 8 nedenfor giver forslaget mulighed for at frigøre 0, 7 mio. kr. 1,4 mio. kr. gennem klasseoptimering. Opmærksomhedspunkter: - Forslaget giver mulighed for at udnytte kapacitet på Rasmus Rask-Skolen til andet formål. - Der skal nærmere undersøges, om der er behov for flytning af læseklasserne på Højmeskolen til anden skole. b. Etablering af ét større skoledistrikt Det foreslås at sammenlægge de 2 distrikter til ét skoledistrikt med én bestyrelse og én skoleleder. Herved gives flere muligheder for at udnytte den samlede bygningskapacitet til at optimere klasserne. F.eks. kan der etableres et samlet ungemiljø på én af matriklerne eller klasserne kan placeres anderledes efter lokale ønsker og behov. Samlet indebærer forslaget: - De 2 distrikter nedlægges og der dannes ét nyt distrikt. - De 2 skoler udnyttes til at optimere klassedannelsen ud fra økonomiske og faglige kriterier. - Jfr. figur 8 nedenfor kan der frigøres midler for 1,4 mio. kr. 2,1 mio. kr. gennem klasseoptimering. Herudover skønnes der at kunne spares et mindre beløb på ledelse og administration. Opmærksomhedspunkter: - Forslaget giver mulighed for at udnytte kapacitet på Rasmus Rask-Skole til andet formål. - Der skal nærmere undersøges, om der er behov for flytning af læseklasserne på Højmeskolen til anden skole. c. Fælles ideer i området I området er der et tæt samarbejde mellem de 2 skoler og dagtilbuddene med det formål at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed og bidrage til sammenhængskraften i området. I forbindelse med dette samarbejde er der skitseret ideer, der kan bygges videre på. F.eks. peges der på følgende: 12

13 Stærkt Ungemiljø: - Fortsat klyngesamarbejde med erhvervsuddannelser og Elsesminde produktionsskole. - Samarbejde med teknologisk institut og SDU med henblik på at skabe et miljø af teknologi og robotter. Børnehuse med tydelige profiler: - Bygge videre på projekt Børn lærer børn It agenter fra skolen i udvikling af en IT / teknologisk profil for dagtilbud / skole med afsæt i digitaliseringsstrategien. - Dagtilbud / skole med international profil allerede fra førskolealderen med fokus på sprog. Andet: - Idé om et profilspor med sprog og motorik. - Musikprofil med udgangspunkt i musikskolens aktiviteter i området. Figur 8: Forslag med børneskole på Rasmus Rask-Skolen og paddehatteskole på Højmeskolen eller ét samlet skoledistrikt C.3.3. Ubberud Skole og Korup Skole Situationen i dag Elevgrundlaget for Ubberud Skole forventes at udvikle sig således, at der om få år alene indskrives til én klasse pr. årgang. Til Korup Skole forventes indskrevet til 2 spor med relativt små klassekvotienter. Til 9. kl. forventes der dannet klasser med meget lave elevtal. Korup Skole og Ubberud Skole har gennem en årrække haft fleksibel skolestart, hvilket indebærer, at der sker en rullende indskrivning til 0. kl. henover skoleåret, og der er holddeling på tværs af årgange i de mindste klasser. Grundlaget for faglig og økonomisk stærke miljøer er således ikke tilstede. På Korup Skole er placeret en heldagsafdeling for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. 13

14 Figur 9: Figur 10: Forslag a. Paddehatteskole og børneskole Det foreslås, at Ubberud Skolen omdannes til en børneskole for elever for kl. Samtidig foreslås, at Korup Skole ud over grundskole for kl. indrettes med et ungemiljø for alle klasseelever fra både Korup og Ubberud distrikt. Herved kan der skabes et mere fleksibelt og dynamisk ungemiljø med mulighed for at bringe flere medarbejderkompetencer i spil. Samlet indebærer forslaget: - Børneskole for kl. på Ubberud Skolen. - Børneskole for kl. på Korup Skole samt ungemiljø for alle unge på klassetrin (ca. 4 elevklasser pr. årgang). - Jfr. figur 11 nedenfor giver forslaget mulighed for at frigøre 0, 7 mio. kr. 2,1 mio. kr. gennem klasseoptimering. Opmærksomhedspunkter: - Forslaget giver mulighed for at udnytte kapacitet på Ubberud Skole til andet formål. - Området er kendetegnet ved en tydelig identitet i forældregruppen til de lokale byområder. 14

15 b. Etablering af ét større skoledistrikt Det foreslås at sammenlægge de 2 distrikter til ét skoledistrikt med én bestyrelse og én skoleleder. Herved gives flere muligheder for at udnytte den samlede bygningskapacitet til at optimere klasserne. F.eks. kan der etableres et samlet ungemiljø på én af matriklerne eller klasserne kan placeres anderledes efter lokale ønsker og behov. Samlet indebærer forslaget: - De 2 distrikter nedlægges og der dannes ét nyt distrikt. - De 2 skoler udnyttes til at optimere klassedannelsen ud fra økonomiske og faglige kriterier. - Jfr. figur 11 nedenfor kan der frigøres midler for 1,4 mio. kr. 4,2 mio. kr. gennem klasseoptimering. Herudover skønnes der at kunne spares et mindre beløb på ledelse og administration. Opmærksomhedspunkter: - Forslaget giver mulighed for at udnytte en del af lokalekapaciteten til andet formål. - Området er kendetegnet ved en tydelige identitet i forældregruppen til de lokale byområder. Figur 11: Forslag med børneskole på Ubberud Skole og paddehatteskole på Korup Skole eller ét samlet skoledistrikt C.3.4. Søhusskolen, Stige Skole og Lumby Skole Situationen i dag Søhus Skole og Stige Skole er børneskoler med elever i kl. Efter 6. kl. indskrives eleverne på Søhusskolen, som dermed fungerer som en paddehatteskole. Søhusskolen, Stige Skole og Lumby Skole er i dag organiseret under folkeskolelovens landsbyordning. Det betyder, at der er en fælles administrativ leder og fælles tekniske og administrative funktioner. Hver skole har dog sit eget distrikt og sin egen bestyrelse. Ordningen er evalueret og der har vist sig en række udfordringer på grund af den fortsatte opdeling i 3 distrikter, 3 bestyrelser og 3 selvstændige økonomier. Lumby Skole og Stige Skole er kommunens to mindste skoler og indskriver hver kun til én 0. kl. pr. år med små klassekvotienter især i Stige. Også Søhusskolen forventes kun at indskrive til én 0. kl. i årene fremover. 15

16 Det svage elevgrundlag for hvert distrikt betyder store udfordringer i forhold til at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed for hver skole. Søhusskolen, Stige Skole og Lumby Skole har gennem en årrække haft fleksibel skolestart, hvilket indebærer, at der sker en rullende indskrivning til 0. kl. henover skoleåret, og der er holddeling på tværs af årgange i de mindste klasser. Lumby skole rummer også et specialundervisningstilbud en centerafdeling for børn med særlige behov. På de tre skoler er der ledig bygningskapacitet. Figur 12: Figur 13: Figur 14: 16

17 Forslag a. Etablering af ét større skoledistrikt Det foreslås at sammenlægge de 3 distrikter til ét skoledistrikt med én bestyrelse og én skoleleder. Herved gives flere muligheder for at udnytte den samlede bygningskapacitet til at optimere klasserne. F.eks. kan der fortsat etableres et samlet ungemiljø på Søhusskolen, mens klasserne for kl. kan samles på de givne matrikler ud fra, hvad der giver de bedste forudsætninger for god læring. Samlet indebærer forslaget: - De 3 distrikter nedlægges og der dannes ét nyt distrikt. - De 3 skolematrikler udnyttes til at optimere klassedannelsen ud fra økonomiske og faglige kriterier. - Jfr. figur 15 nedenfor kan der frigøres midler for 0,7 mio. kr. 2,8 mio. kr. gennem klasseoptimering. Herudover skønnes der at kunne spares et mindre beløb på ledelse og administration. Opmærksomhedspunkter: - Forslaget giver mulighed for at udnytte en del af lokalekapaciteten til andet formål. Figur 15: Forslag ved dannelse af ét samlet distrikt Et konkret bud på ét skoledistrikt for Søhusskolen, Stige Skole og Lumby Skole Et bud på, hvordan skoletilbuddene kan tilretteægges, når distrikterne i Søhus, Lumby og Stige slås sammen i ét distrikt med en ny fælles skolebestyrelse, vises nedenfor. Konkret forslag: På de yngste klassetrin fra kl. fortsættes på alle tre skoler med fleksibel skolestart med holddeling på tværs af årgangene. Eleverne fra kl. fra Stige og Lumby Skole flyttes til Søhusskolen. Herved dannes fremover kun 2 klasser pr. årgang. Denne klasseoptimering kan frigøre mellem 1,4 2,1 mio. kr. 7. kl. 9. kl. fortsætter på Søhusskolen som et ungemiljø. 17

18 Forslaget medfører: - Et stabilt elevtal på ca elever i en struktur med 2 bæredygtige spor fra klassetrin. - Fortsat skolevirksomhed på de små skoler i Lumby og Stige gennem fleksibel skolestart og holddeling på tværs af årgange. - Frigørelse af økonomiske midler gennem klasseoptimering: 1,4 2,1 mio. kr. - Reduktion i samlet ledelse: ca. 0,6 mio. kr. - Evt. udgifter til udvidet bustransport. Opmærksomhedspunkter: - Fritidsklubvirksomhed på de tre skoler bør genovervejes i lyset af ovenstående. - Centerafdelingen i Lumby bør genovervejes i lyset af ovenstående forslag. C.3.5.Tingkærskolen og Holluf Pile Skole Situationen i dag Som det ses af nedenstående figurer forventer Tingkærskolen i de kommende år at indskrive til 2 spor, med elevtal på knap 40 elever pr. årgang. I 9. kl. forventes ligeledes indskrivning til 2 klasser med gennemsnitlig lav klassekvotient, hvilket vanskeliggør det at sikre faglige robuste læringsmiljøer for alle elever. Naboskolen Holluf Pile har et stabilt elevgrundlag med forventet indskrivning til 3 spor. Figur 16 18

19 Forslag a. Paddehatteskole og børneskole Et forslag om at omdanne Tingkærskolen til en børneskole med elever fra kl., og samtidig indrette Holluf Pile Skole til en paddehatteskole med en større overbygning, som også kan rumme eleverne fra Tingkærskolen, støder på kapacitetsmæssig problemer, idet der ikke umiddelbart er tilstrækkelig lokalekapacitet på Holluf Pile Skole. b. Etablering af ét større skoledistrikt Et forslag om at sammenlægge de 2 distrikter til ét skoledistrikt med én bestyrelse og én skoleleder kan give flere muligheder for at udnytte den samlede bygningskapacitet til at optimere klasserne. F.eks. kan der etableres et samlet ungemiljø på én af matriklerne eller klasserne kan placeres anderledes efter lokale ønsker og behov. Samlet indebærer forslaget: - De 2 distrikter nedlægges og der dannes ét nyt distrikt. - De 2 skoler udnyttes til at optimere klassedannelsen ud fra økonomiske og faglige kriterier. - Jfr. figur 17 nedenfor kan der frigøres midler for 1,4 mio. kr. 2,1 mio. kr. gennem klasseoptimering. Herudover skønnes der at kunne spares et mindre beløb på ledelse og administration. Opmærksomhedspunkter: - Tingkærskolen er i forvejen fordelt på 2 matrikler (Tingkærskolen og Fraugde afdeling). - Der vil være relativ stor afstand i et samlet distrikt, hvilket kan medføre længere skolevej og større transportudgifter. Figur 17: Forslag vedr. Tingkærskolen og Holluf Pile skole 19

20 C.3.6. Sammenfatning Nedenfor er vist de økonomiske potentialer ved klasseoptimering i forslagene. Område Paddehatteskole Klasseoptimering Ét stort skoledistrikt Klasseoptimering Rasmus Rask-Skole /Højmeskolen 0,7 1,4 mio. kr. 1,4 2,1 mio. kr. Ubberud Skole / Korup Skole 0,7 2,1 mio. kr. 1,4 4,2 mio. kr. Søhusskolen / Stige Skole / Lumby Skole Tingkær / Holluf Pile Skole 0,7 2,8 mio. kr. 0,7 2,1 mio. kr. De angivne intervaller angiver skønsmæssige muligheder for klasseoptimering gennem samling på færre klasser pr. år i perioden 2017/ /24. Mere konkrete bud kan beregnes i forbindelse med evt konkretisering af forslagene og baseret på en ny elev- og klassetalsprognose. Herudover kan der være økonomiske potentialer i forhold til ledelse og administration. Forslagene kan også indebære merudgifter til transport. 20