STRUKTURTJEK - DAGTILBUD. Større og bæredygtige dagtilbud Balancen mellem pasningstilbud for de yngste Dagtilbud på skoler

Transkript

1 STRUKTURTJEK - DAGTILBUD Større og bæredygtige dagtilbud Balancen mellem pasningstilbud for de yngste Dagtilbud på skoler Børn- og Ungeforvaltningen April 2016

2 Indhold Indledning... 3 Større og bæredygtige børnehuse... 4 Fakta... 4 Befolkningsudvikling... 4 Kvalitet... 4 De fysiske rammer... 5 Økonomi... 5 Scenarier for bevægelse mod flere større og bæredygtige børnehuse... 6 Presserende udfordringer... 6 Balancen mellem pasningstilbud for de yngste... 7 Fakta og økonomi... 7 Eksempel ved omlægning af 100 vuggestuepladser til dagplejepladser... 7 Forældreefterspørgsel... 7 Sammenhængende børneliv... 8 Kompetencer... 8 Rekruttering... 8 Private tilbud... 8 Opsummering... 8 Sammentænkning af dagtilbud og skole... 9 Fakta og økonomi... 9 Sammenhængende børneliv... 9 Opsummering

3 Indledning Børn- og Ungeudvalget har i forbindelse med aftalen om Budget 2016 fået til opgave at gennemføre et bredt strukturtjek på forvaltningens område. I det følgende redegøres for vilkår for en omlægning af strukturen på dagtilbudsområdet inden for temaerne: Større og bæredygtige børnehuse Sammentænkning af dagtilbud og skole Balancen mellem pasningstilbud for de yngste De tre temaer beskrives hver for sig, men er indbyrdes afhængige og hinandens forudsætninger, hvis de eventuelt omsættes i praksis. I det følgende er Odense opdelt i zone 1, 2 og 3, idet byen har forskellige karakteristika og udviklingstendenser i forhold til befolkningssammensætning og befolkningsprognose. I de kommende år tegner der sig et billede af byfortætning, og dermed et øget pladsbehov for forældre i bymidten. Afhængigt af de konkrete udfordringer og vilkår, kan der derfor rettes opmærksomhed på varierede mulighederne for omstrukturering i de forskellige zoner. Pr. 21/3 har vi fået adgang til den foreløbige befolkningsprognose De foreløbige tal i denne prognose viser en stigning i antal 0-5-årige børn, hvor den tidligere prognose viste et fald. Den foreløbige befolkningsprognose viser, at antallet af 0-2-årige er støt stigende frem mod For de 3-5-årige er der mindre en stigning frem mod Foreløbig prognosen for 0-2-årige: På byplan vil andelen af børn i alderen 0-2 år stige med ca. 600 fra I bymidten vil stigningen være på ca. 280 børn. Foreløbig prognosen for 3-5-årige: På byplan vil andelen af børn i alderen 3-5 år stige med ca. 240 fra , med et mindre fald fra I bymidten vil stigningen være på ca. 40 børn fra og ca. 100 børn fra

4 Større og bæredygtige børnehuse Fakta I Odense Kommune har vi pt. 131 børnehuse med følgende fordeling på børnenormering: Børnenormering Antal integrerede Antal børnehaver Antal vuggestuer Børnehuse i alt 45 børn børn børn I alt Af de 131 børnehuse har 7 huse en udflyttergruppe med mellem 20 og 24 børn. Jævnfør de kommunaløkonomiske nøgletal har Odense mange små daginstitutioner i forhold til resten af landet. Små daginstitutioner er mere sårbare, og de er derfor ikke lige så bæredygtige fagligt og økonomisk som større daginstitutioner. En bevægelse mod større og bæredygtige børnehuse kan begrundes i følgende forhold: Befolkningsudvikling Kvalitet De fysiske rammer Økonomi Befolkningsudvikling Den nyeste foreløbige befolkningsprognose viser, at antallet af 0-2-årige er støt stigende frem mod For de 3-5-årige er der en mindre stigning frem mod Der tegner sig derudover et billede af en byfortætning og dermed et øget pladsbehov for forældre i bymidten. Kvalitet Der er kommet mere valid national og international forskning om effekterne af daginstitutionernes betydning for børns udvikling, og hvad der skaber kvaliteten i daginstitutioner. SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd, har lavet en oversigt over denne forskning i Daginstitutionens betydning for børns udvikling, Forskning konkluderer, at følgende har betydning for effekten og kvaliteten: Interaktionen mellem barn og voksen Stimulering gennem alderssvarende aktiviteter Personalets uddannelse og videreuddannelse Forældreinddragelse og forældrestøtte Normering og gruppestørrelse Fysisk sundhed og miljø Betragtes forskningen i sammenhæng med større og bæredygtige børnehuse, kan der peges på en række erfaringsbaserede fordele og ulemper. Fordele: Større mulighed for opdeling af børn i alders- og udviklingssvarende grupper. Større variation i det pædagogiske arbejde og aktiviteter. Større personalekapacitet - bedre mulighed for fleksibilitet, faglig sparring og dækning i ydertimerne samt bedre videreuddannelsesmuligheder og kompetencedækning. Mindre sårbarhed ved fravær. 4

5 Bedre organisering og mere systematik. Økonomisk mere bæredygtige. Ulemper: Risiko for uoverskuelighed og støj, hvis indretning og organisering ikke understøtter. Risiko for manglende synlighed og fysisk fravær af ledelse. Mindre tid til ledelsessparring med den enkelte medarbejder. De fysiske rammer Med Fremtidens folkeskoler og dagtilbud, hvor der er udarbejdet henholdsvis en renoveringsog moderniseringsplan, er der et aktuelt og retvisende billede af bygningernes stand på dagtilbudsområdet. Denne viden kan bruges i bevægelsen mod bæredygtige større dagtilbud, så der primært afhændes børnehuse, som er dyre i drift og vedligehold, er i lejede bygninger/lokaler eller helt eller delvis i pavilloner. Derudover kan renoverings- og moderniseringsplanerne også bruges aktivt i de ombygninger, som kan blive en konsekvens af en strukturændring mod større og bæredygtige børnehuse. Byrådet har afsat midler til renovering og modernisering af dagtilbud og skoler til og med Økonomi En vurdering af besparelsespotentialet vil afhænge af de konkrete løsningsmodeller. I forhold til konkrete løsninger vil der dels være besparelsespotentialer og dels være merudgifter inden for følgende emner: Reduktion i udgifter til drift og vedligehold Salgsværdi af at afhænde bygninger Anlægsudgifter ved afledte ombygningseller udbygningsbehov Reduktion i udgifter til ledelse Privatisering kan give økonomiske udfordringer de første år Driftsomkostningerne til en standard børnehave på 12 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn er ifølge By- og Kulturforvaltningen cirka kr. årligt. Der vil være relativt store variationer primært på vedligehold og varme alt efter opførelsesår og stand. Der vil formodentlig være stor variation i både salgsmuligheden og salgsværdien afhængig af bygningernes beliggenhed, stand og mulighed for anden udnyttelse. Ved lukning af børnehuse og overflytning af børn kan der opstå behov for ombygning eller udbygning af børnehuse. Udgiften hertil vil være afhængig af hvilke løsninger, der vælges. Ved reduktion i antallet af børnehuse vil der ske en tilsvarende reduktion i antallet af daglige pædagogiske ledere. En daglig pædagogisk leder har typisk både ledelsestid og pædagogtid. Forholdet mellem ledelsestid og pædagogtid er lokalt bestemt og bl.a. afhængig af børnehusets størrelse. Hvis et eller flere huse privatiseres som følge af lukning af kommunale børnehuse, kan det erfaringsmæssigt skabe økonomiske udfordringer i de omkringliggende kommunale huse de første par år, hvis en andel af børnene i området skifter til det private tilbud. De kommunale børnehuse afregnes for de manglende børn sidst på året i børnetalsreguleringen (børnehuset dækker selv de første 5 % af faldet i børnetallet). Der bliver altså færre midler til at finansiere det samme antal medarbejdere, idet et mindre fald i børnetallet ikke nødvendigvis medfører en løbende tilpasning i medarbejdertimer. 5

6 Først ved næste budgetår kan der tilpasses i budgettildelingen og medarbejdersammensætningen. Scenarier for bevægelse mod flere større og bæredygtige børnehuse På baggrund af den foreløbige befolkningsprognose pr. 21/ kan der samlet set sandsynligvis ikke forventes nævneværdige besparelse, uden at der tilføres betydelige anlægsmidler. Det skyldes, at der på baggrund af prognosen ikke er behov for at reducere antallet af pladser, men tværtimod er der behov for oprettelse af flere pladser. Scenarie 1 Antallet af små børnehuse nedbringes i takt med den løbende kapacitetstilpasning af dagtilbudspladser Samtænkning med den løbende kapacitetstilpasning ud fra kriterier om nedlæggelse af små børnehuse i pavillon, lejede bygninger, mangel på og/eller dyrt vedligehold. Iværksættelse vil ske årligt, som hidtil, på baggrund af befolkningsprognosen. Det vil være en løsning, som strækker sig over længere tid. Der vil være behov for anlægsinvesteringer, idet der som udgangspunkt vil være få eller ingen ledige pladser i andre børnehuse. Scenarie 2 Fastlæggelse af en procesplan for nedlæggelse af små børnehuse over en periode Proaktiv tilpasning på baggrund af plan med principper om eksempelvis størrelse, kvalitet, fysiske rammer og økonomi. Iværksættes snarest og forløber til og med Det vil være en løsning, som strækker sig over kortere tid. Forudsætter at der afsættes betydelige anlægsmidler med henblik på, at nabobørnehuse kan rumme børnene, eller at der opføres nye børnehuse. Presserende udfordringer Uanset hvilke scenarier forvaltningen skal arbejde videre med, er der to presserende udfordringer: 1. Behov for at skaffe tilstrækkelige pladser i bymidten til at imødekomme det forventede pres på småbørns- og børnehavepladser jf. befolkningsprognosen. Udfordringen kan løses ved enten at anlægge et eller flere nye børnehuse i bymidten, eller ved at anvise pladser i børnehuse i zone 2 og To børnehuse er der udfordringer med at bevare på sigt. Det er Pårup Børnehus, som pga. dårligt vedligehold er erstattet af pavillon, og Jernbanegade Børnehus som er beliggende på en grund, som kommunen har solgt. Begge børnehuse er der kun fundet en 3-årig løsning for, og der bliver derfor et behov for at finde alternativer i overskuelig fremtid. 6

7 Balancen mellem pasningstilbud for de yngste I Budgetaftalen for 2016 er nævnt ønsket om at se på balancen mellem pasningstilbuddene for de yngste. Forvaltningen har i den forbindelse set på det relative forhold mellem vuggestuepladser og dagplejepladser, og herunder hvilken økonomisk gevinst der kan være ved at ændre fordelingen. Fakta og økonomi I perioden 1/1-1/ er fordelingen af 0-2-årige i kommunal dagpleje og vuggestue i gennemsnit således: 42 % børn i dagpleje 58 % børn i vuggestue I 2012 var fordelingen 50/50. Forskydningen i fordelingen skyldes dels Børn- og Ungeudvalgets beslutning om, at børn starter i børnehave, når de er 2,10 år, og dels det faldende børnetal, hvor det er omkostningsmæssigt lettest at kapacitetstilpasse i dagplejen. Eksempel ved omlægning af 100 vuggestuepladser til dagplejepladser Omlægning til 100 dagplejepladser svarende til minimum 25 dagplejere - giver en besparelse på kr. eller kr. afhængig af udgangspunktet for beregningen. Besparelse ved omlægning af 100 pladser Udgangspunkt i budgetteret udnyttelse i 2016 Udgangspunkt i realiseret udnyttelse i I dagplejen er der pga. sygdom, barsel, uddannelsesaktiviteter, nedlæggelse af pladser osv. løbende og i perioder tomme dagplejepladser. Børn- og Ungeforvaltningens budgetmodel forudsætter en udnyttelse af pladserne på 92 %. I 2015 var det reelt 85 % af pladserne, der blev udnyttet. Besparelsen er derfor beregnet med udgangspunkt i hhv. den budgetteret udnyttelse i dagplejen på 92 % i 2016, og den reelle på 85 % i Hvis den reelle udnyttelse på 85 % er udgangspunkt for beregningerne, bliver besparelsen pr. plads ca. det halve. Der kan desuden opnås en besparelse på f.eks. rengøring og andre afledte driftsudgifter, hvis der nedlægges hele vuggestuegrupper. Forældreefterspørgsel Generelt efterspørger forældre i højere grad vuggestuepladser frem for dagplejepladser. 72 % af forældrene ønskede i 2015 en vuggestueplads til deres barn, men 58 % af pasningen for de 0-2-årige er i vuggestue. Der tegner sig dog et billede af, at forældre til børn, der har en dagplejeplads, overvejende er meget tilfredse med tilbuddet. 7

8 Sammenhængende børneliv Eksemplet med omlægningen fra 100 vuggestuepladser til dagplejepladser vil betyde, at der skal nedlægges cirka 9 vuggestuegrupper i integrerede børnehuse. Der er kun 8 børnehuse i Odense, som alene har vuggestuepladser. 7 af de 8 børnehuse ligger i bymidten, og derfor er det vanskeligt kapacitetsmæssigt at nedlægge pladser her. Integrerede børnehuse medfører, at der er personale, som har kompetencer, der dækker bredt alders- og udviklingsmæssigt. Dette er en fordel for børnene. Derudover medvirker integrerede børnehuse til gode og flydende overgange i pasningstilbud for børnene, og dermed til et sammenhængende børneliv. Dette har især betydning for børn i udsatte positioner, da der er evidens for, at netop de børn påvirkes negativt af overgange og mangel på sammenhæng. Kompetencer Den nuværende dagpleje er blevet pædagogisk opkvalificeret med efteruddannelse over de senere år. Hvis kvalitetsniveauet skal bibeholdes, skal der afsættes midler til kompetenceudvikling af de dagplejere, som skal rekrutteres ved en omlægning til flere dagplejepladser. Hvis ikke der er en fortsat kompetenceudvikling, vil det udhule den kvalitet, som dagplejen har fået opbygget. Generelt betyder en omlægning fra vuggestue til dagpleje, at der sker en forskydning i uddannelsesniveauet blandt medarbejdere i pasningstilbuddene for de 0-2-årige, med en reduktion i antallet af uddannede pædagoger i vuggestuer og en forøgelse af ikkefaguddannede medarbejdere. Rekruttering Erfaringsmæssigt er det meget vanskeligt at rekruttere dagplejere i bymidten, hvor der er et stigende pasningsbehov jf. befolkningsprognosen. Derfor kan omlægning af vuggestuepladser til dagplejepladser formodentlig ikke medvirke til at løse kapacitetsudfordringer i børnehusene i bymidten. Det er derimod forholdsvist nemmere at rekruttere dagplejere uden for bymidten. Private tilbud Hvis det kommunale tilbud ikke kan imødekomme forældrenes ønsker, kan det betyde, at nogle forældre vil flytte børnene fra det kommunale pasningstilbud over i private tilbud. Opsummering Besparelsen vil være fra knap 1/2 mio. kr. til godt 1 mio. kr. om året ved omlægning af 100 pladser. Besparelsespotentialet vil afhænge af den kommende effektivitet i dagplejen. Forældre efterspørger i højere grad vuggestuepladser end dagplejepladser. Omlægningen medfører færre integrerede børnehuse, som forældrene efterspørger, og som i højere grad understøtter det sammenhængende børneliv. Risiko for udhuling af den opnåede kvalitet i dagplejen, og rekrutteringsudfordringer hvor behovet for pladser er størst. Da besparelsespotentialet ved konvertering af vuggestuepladser til dagplejepladser er meget begrænset, og den foreløbige befolkningsprognose tegner et billede af et støt stigende behov for småbørnspladser, anbefaler forvaltningen, at der for at fastholde kvalitet og sammenhæng i dagtilbud og for at kunne imødekomme kapacitetsudviklingen, ikke konverteres vuggestuepladser til dagplejepladser. 8

9 Sammentænkning af dagtilbud og skole Fakta og økonomi Dagtilbud kan integreres på skoler, der har den ledige kapacitet, ud fra en tanke om, at der på den måde kan driftsoptimeres. Den første øvelse har derfor bestået i at undersøge, hvor mange skoler i kommunen, der inden for en forholdsvis overskuelig fremtid har ledige og varige kvadratmeter, som kan udnyttes til dagtilbud på skolens matrikel. Der er taget udgangspunkt i skolernes nuværende kapacitet ift. antallet af klasselokaler omregnet til kvadratmeter. Antallet af ledige klasselokaler er beregnet på baggrund af udviklingen i antal børn i de enkelte skoledistrikter med udgangspunkt i befolkningsprognosen. Kapacitetstallene er baseret på relativ ældre opgørelser, og ved eventuel videre proces, er der behov for nærmere analyse. Det er en forudsætning, at størrelsen på det dagtilbud, der skal tænkes sammen med skolen, matcher de forudsætninger, der er formuleret i forbindelse med den del af strukturtjekket, der omhandler større og mere bæredygtige dagtilbud. Det betyder, at dagtilbuddet kan bestå af fx 12 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn i alt 72 børn, eller 24 vuggestuebørn og 72 børnehavebørn i alt 96 børn. Ud fra den nuværende skolestruktur viser analysen, at følgende skoler kan rumme et dagtilbud: I 2018: Ejersløkke og Korup skole. I 2022: Abildgård, HCA, Højme og Seden skole. By- og Kulturforvaltningen anslår, at etableringsomkostningerne vil være kr. pr. skole. En konkret vurdering af den økonomiske konsekvens af flytning af dagtilbud til skolematrikler vil skulle ske på det helt konkrete plan, da væsentlige elementer i en økonomisk beregning har unik karakter. Det drejer sig blandt andet om: Salgsværdi af afhændede bygninger Etableringsudgifter Eksisterende driftsudgifter til de kvadratmeter, der skal omlægges Sammenhængende børneliv En sammenlægning åbner for nye muligheder i arbejdet med helhed og sammenhæng i det lokale børnemiljø, såvel som øget fokus på overgange mellem tilbuddene. Opsummering Der kan etableres dagtilbud på 2 skoler i 2018 og yderligere 4 skoler i Etableringsomkostningerne anslås af BKF til at ligge mellem 12 og 18 mio. kr. pr. skole. Besparelsespotentialet vil afhænge af den konkrete løsning. Sammenlægninger åbner for at arbejde målrettet med det sammenhængende børneliv. Forvaltningen foreslår, at mulighed for at etablere dagtilbud på skoler indgår i en konkret vurdering fra sag til sag i forbindelse med konkret stillingtagen til kapacitetstilpasning eller strukturtilpasning på dagtilbuds- eller skoleområdet i lokalområder. 9