Skolebibliotekerne i Århus nu - og i morgen

Transkript

1 Skolebibliotekerne i Århus nu - og i morgen På vej mod et pædagogisk læringscenter

2 Udgivet af Skolernes Læringscenter Fællessamlingen Juni 2009 / revideret august 2012 Illustrationer Fotos af skoler og biblioteker: Tilsendt af de respektive skoler Nummergøjen og øvrige illustrationer : Billedkunstner og keramiker Martin Nybo Jensen Layout Århus Kommunes Kopicenter /Bent Sejersen Netudgave - af publikationen på Ansvarshavende Bent Sejersen Skolernes biblioteksteam har i samarbejde med ledelsen leveret beskrivelserne af skolebibliotekerne samt oplysningerne til skemaet side

3 Indhold Forord... 5 Fra skolebibliotek til pædagogisk læringscenter... 6 Skolebibliotekerne i Århus - nu og i morgen Bakkegårdskolen... 9 Beder Skole...10 Center Elev Skole...12 Ellekærskolen...13 Elsted Skole...14 Engdalskolen...15 Gammelgaardskolen...16 Grønløkkeskolen...17 Hasle Skole...18 Hasselager Skole...19 Holme Skole...20 Højvangskolen...21 Hårup Skole...22 Jellebakkeskolen...23 Katrinebjergskolen...24 Kolt Skole...25 Kragelundskolen...26 Lisbjergskolen...27 Lystrup Skole...28 Læssøesgades Skole...29 Malling Skole...30 Møllevangskolen...31 Mårslet Skole...32 N.J. Fjordsgades Skole...33 Næshøjskolen...34 Risskov Skole...35 Rosenvangskolen...36 Rundhøjskolen...37 Sabro-Korsvejskolen...38 Samsøgades Skole...39 Skjoldhøjskolen...40 Skovvangskolen...41 Skt. Knuds Skole...42 Skæring Skole...43 Skødstrup Skole...44 Skåde Skole...45 Solbjergskolen...46 Strandskolen...47 Sødalskolen...48 Sølystskolen...49 Søndervangskolen...50 Tilst Skole...51 Tovshøjskolen...52 Tranbjerg Skole...53 Vejlby Skole...54 Vestergårdskolen...55 Viby Skole...56 Virupskolen...57 Vorrevangskolen...58 Åby Skole...59 Fakta i overblik... 60

4

5 Eller måske lidt af det hele? Skolebiblioteket i bevæg e lse - Støvet bogsamling eller pulserende kraftcenter? - Stille læselokale eller levende øjenåbner? - Informerende servicefunktion eller skolens læringshjerte? De 55 skolebiblioteker i Århus Kommune er lige så forskellige som sko lerne selv, men mødes også i en lang række fællesnævnere. Både i den konkrete bibliotekshverdag og blandt de opgaver, der venter forude, er der væsentlige fællestræk, der berører alle byens skolebiblioteker. At geare skolebibliotekerne til at rumme og dække hele målgruppen fra 0 til 18 år er en af de nye fælles opgaver, som skal overvejes og løf tes. Hele bevægelsen fra bogligt orienteret skolebibliotek hen mod et pædagogisk udviklings- og læringscenter er noget, der præger alle skolebibliotekerne i disse år - uanset hvor forskellige omstændigheder, der i øvrigt måtte gælde rundt omkring på skolerne, og uanset hvor langt de enkelte biblioteker måtte være i processen Med denne publikation ønsker vi at sætte fokus på byens skolebiblioteker og i et fælles portræt at skildre mangfoldigheden, som den ser ud i dag. Fra alle skoler i Århus har biblioteksteam og ledere i fællesskab bidraget med tekster, fotos og faktuelle oplysninger om status og visioner på netop deres skolebibliotek. Med samlingen af bidragene foreligger her et inspirerende materiale til den videre udvikling af morgendagens skolebiblioteker, som engagerede lærere, bibliotekarer og ledere allerede er godt i gang med rundt omkring på skolerne. Hensigten med publikationen er først og fremmest at formidle information og inspiration til lærere og pædagoger, men også at sætte læringscenteret på dagsordenen i skolebestyrelser og blandt skoleledere. Essensen er at holde diskussionen om skolebibliotekets tilstand og udvikling varm og levende, så vi sammen kan arbejde os hen mod de kvaliteter, et skolebibliotek/læringscenter må rumme for bedst muligt at bidrage til udviklingen af fremtidens skole.

6 Fra skolebibliotek til pædagogisk læringscenter Forandring, udfordring, inspiration Vejen fra traditionelt skolebibliotek mod et pædagogisk læringscenter kan opleves som både lang og knoldet, men forhåbentlig også som spænd ende og udfordrende. Læringscentertanken er visionen om et skolebibliotek, der i samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse skaber nye forudsætninger for undervisning og læring. Når skolebiblioteket skal indgå som en central del af skolens læringsmiljø og fungere som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter, er der både nye tænkemåder og mange nye opgaver at forholde sig til. Nye målgrupper Med Århus Kommunes Børn og Unge-politik (2008) blev det fælles grundlag formuleret. Et væsentligt aspekt var læringscentrenes forpligtethed på lokale indsatsområder, undervisningsdifferentiering og arbejdet med læringsstile. Også udvidelsen af målgruppen blev præciseret i den nye politiske tænkning på området; arbejdet med børn og unge omfatter nu selvfølgeligt alle mellem fødsel og myndighedsalder. At være til for hele spektret af de 0- til 18-årige er for de fleste skolebiblioteker ganske nyt, og der er et stort potentiale i arbejdet med, hvordan skolebiblioteket kan opleves som en resurse for alle børn og unge. Også for de 0- til 6-årige børn, der ikke går på skolerne. Her ligger et stort og spændende udviklingsområde, hvor erfaringer fra byens kombibiblioteker skal foldes ud, og ideer fra lokale løsninger skal deles Kilde: Læremiddel.dk - D.R.E.A.M. Et kombibibliotek er en fusion mellem et lokalt folkebibliotek og et skolebibliotek findes p.t. i Århus på: - Bakkegårdskolen - Kolt Skole - Sølystskolen - Virup Skole - Skødstrup Skole - Næshøjskolen De 0- til 18-årige lånere - udviklingsprojekter Ved Højvangskolen og Lisbjergskolen er der iværksat et fælles udvalgsarbejde mellem folke- og skolebibliotek, der skal skabe rammer, aktiviteter og tilbud til lokalområdets børn og unge (0- til 18-årige). - Også andre skoler (fx Mårslet Skole) arbejder med at udvikle sådanne tilbud.

7 Biblioteksfaglige opgaver Kursusvirksomhed Kulturformidling Forundringsaktiviteter Skoleudvikling Formidling af viden Læremidler Læringscentrets opgaver????? Udlån af læremidler Videndeling Læsning Kulturskabende virksomhed Fortællingsformidling Vejledning i it og medier Pædagogisk vejledning og rådgivning Læringscentertanken er visionen om et skolebibliotek, der i samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse skaber nye forudsætninger for undervisning og læring Kraftcenter og videndeling Med betegnelsen pædagogisk læringscenter er signalværdien slået fast. Det handler om læring i bred forstand, om pædagogisk kollegial rådgivning og vejledning - og om hele skolens udvikling Fra skolebibliotek Oprindeligt var skolebiblioteket skolens bogsamling, hvor elever og lærere kunne finde skøn- og faglitterære bøger til både frilæsning og læsning i fagene. over det pædagogiske servicecenter Med Folkeskoleloven fra 1993 (herunder bekendtgørelsen fra 1995) blev skolebibliotekets funktion defineret som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket fik en styrket funktion i folkeskolen, og skolebibliotekarerne fik nye funktioner oven i de oprindelige opgaver. Lokalt blev ansvaret for skolernes læremidler i varieret grad udlagt til skolebibliotekarerne, som nu dirigerede og holdt justits med klassesæt, engangsmaterialer, hæfter, papir og visse steder også kopimaskine og av-midler. til skolens pædagogiske udviklings- og læringscenter I dag fungerer skolebibliotekarerne som nogle af skolens interne eksperter; resursepersoner med overblikket til at navigere i den kompleksitet, som ikke mindst den teknologiske udvikling har ført med sig - lige fra hele feltet af forskellige former for læremidler til informationssøgning, anvendelse af it i undervisningen og forskellige differentieringsbehov. I lyset af en ændret læringsopfattelse og i en erkendelse af, at det er i samspillet mellem skole ledelsen og lærere, vejledere og elever, at skolens pædagogiske målsætning konkretiseres, er hele denne udvikling grundlaget for betegnelsen skolens pædagogiske læringscenter.

8 Teamet bag læringscentret Folkeskoleloven og Undervisningsministeriets cirkulære (1995) udgør skolebibliotekets lovmæssige grundlag. Men når udviklingen indenfor teknologi, kommunikation og hele forståelsen af læring ændrer skolens vilkår, ændres også det traditionelle skolebiblioteks rolle i skolen Et stærkt læringscenterteam skal kunne bidrage til, at eleverne dannes og uddannes som mediekompetente mennesker - både for deres videns- og færdighedsmæssige kunnen og for deres almene og personlighedsmæssige udvikling skal kunne rådgive lærere og pædagoger om valg og brug af læremidler i bred forstand skal kunne sikre adgang til et hensigtsmæssigt udbud af læremidler skal kunne medvirke til den generelle pædagogiske udvikling, især indenfor anvendelsen af it og medier i undervisningen (analoge og digitale) skal kunne koordinere og kanalisere information, viden og erfaringer mellem skole og omverden skal kunne indgå i relevante faglige og pædagogiske fora på og udenfor skolen, fx i fagudvalg og i samarbejde med folkebiblioteket skal kunne deltage i kommunale netværk for at videndele og erfaringsudveksle til gavn for den enkelte skoles udvikling på området Teamets kompetencer Et velfungerende læringscenterteam må både råde over fælles brede mediekompetencer og tilstrækkeligt favnende spidskompetencer til at kunne rådgive og vejlede skolens elever, pædagogiske medarbejdere og ledelse. Vejlederne i teamet bør være læreruddannede, have relevant efter- og videreuddannelse og være løbende opdaterede i forhold til områdets udvikling. Skolelederen er den formelle, overordnede leder af læringscentret. Ledelsen og læringscenterteamet forventes i stigende grad at holde jævnlige møder for i fællesskab at planlægge og afstemme forventningerne til arbejdet i læringscentret et center, som skal være en aktiv medspiller i elevernes, lærernes og hele skolens udvikling. Et læringscenterteam kan fx bestå af: Skolebibliotekarer Pædagogiske it-vejledere Læsevejledere AKT-lærere Faglige resursepersoner/vejledere

9 Bakkegårdskolen Nu Bakkegårdskolens skolebibliotek eller Trige Kombibibliotek, som det hedder, ligger i landsbyen Trige i det nordlige Århus. Det er en integreret del af Bakkegårdskolens bygninger og fungerer som både folkebibliotek og skolebibliotek. Fra 1/4 bliver biblioteket åbent flere timer, men som ubemandet bibliotek. Det betyder, at folkebibliotekaren kun betjener borgerne 2 dage om ugen i 2 x 3 timer, og samtidig med den ubemandede åbningstid vil biblioteket fortsat være åbent for eleverne i skoletiden. De lokale borgere vil således kunne benytte bibliotekets faciliteter i skoletiden, ligesom vi måske også, som skolebibliotekarer ville kunne komme ud for at skulle servicere andre end skoleelever i den udvidede åbningstid. Der er tre uddannede skolebibliotekarer, en folkebibliotekar ansat. Den fælles hverdag Hverdagen er præget af et godt samarbejde mellem folkebibliotek og skolebibliotek. Da opgaverne er mange og forskellige, er det en fordel, at alle kan betjene både de almindelige borgere og skoleeleverne. Blandt vores opgaver kan nævnes: at vi vejleder i opgaveskrivning og udbyder faglige læsekurser og søgekurser at vi i samarbejde med folkebibliotekaren har en række tilbagevendende årlige kulturelle indslag, så som halloween, juleklip, påskeklip, pandekagedag, foredrag, udstillinger og teater at vi laver arrangementer, der ikke nødvendigvis kræver, at man er en god læser, men bare at man har lyst til at bruge biblioteket som et samlingssted at vi første skoledag viser forældrene til de nye børnehaveklassebørn rundt og introducerer dem til biblioteket, ligesom de indbydes til mange af arrangementerne. Dermed har vi også mulighed for at vise, hvad vi kan tilbyde de voksne lånere... at vi i samarbejde med lærerne fungerer som sparringspartnere i forhold til udarbejdelsen af årsplaner at vi hjælper med vejledning til og bestillinger af egnet materiale og formidler egnede websider at vi klargør alle materialer, ligesom vi også er med ved materialebestillinger at vi udstiller elevarbejde løbende Tostrenget ledelse Biblioteket har en tostrenget ledelse, som betyder, at både skolens inspektør og lederen af Risskov Bibliotek skal inddrages i overordnende beslutninger, hvorimod folkebibliotekaren er den daglige faglige leder. Den to strengede ledelsesform har fra starten været et forsøg, men er nu overgået til at være en permanent foranstaltning. Økonomien i forhold til driften af biblioteket er også delt mellem de 2 instanser.... og i morgen Ønsker og planer Visionen for Trige Kombibibliotek er, at der kommer flere kulturelle tilbud til borgerne i Trige, både børn og voksne, så biblioteket bliver for alle. Bibliotekets udvidede åbningstid er tænkt som en mulighed for borgerne for at bruge biblioteket, når det passer dem, frem for når det passer med åbningsdage. Der er ved at blive uddannet en læsevejleder, som vil have sin faste arbejdsplads på biblioteket og som i samarbejde med skolens andre ressourcepersoner vil satse på faglig læsning, øget brug af medier i undervisningen. Vi håber på at få indrettet elevarbejdsrummet og biblio teket, så det kan rumme flere alternative arbejdsplads er, så forskellige arbejdsopgaver kan udføres alt efter hvilken måde, man bedst arbejder på. Elevarbejdsrummet skal i den forbindelse laves om til læsehule. De største udfordringer De største udfordringer i forbindelse med søsætningen af et effektivt pædagogisk læringscenter bliver at fastholde den grad af service, som bibliotekarerne før i tiden havde tid til at forberede - det være sig kurser for eleverne og forskellige introduktioner af materiale for både kolleger og elever. I forhold til den ubemandede åbningstid bliver det også en udfordring at vedligeholde biblioteket og beskytte de materialer, der ikke er til offentlig brug. (marts 2012)

10 Beder Skole Nu Biblioteket er åbent i skoletiden - det meste af dagen med bemanding. Ud over at rumme sædvanlige udlåns- og vejledningsfunktioner benyttes biblioteket som både arbejdssted og som frirum. Klasserne op til 6. årgang har faste bibliotekstider, og bibliotekarerne bruges i vid udstrækning af de ældste elever til hjælp ved informationssøgning og vejledning. Biblioteket har i øvrigt: Ofte udstillinger Et årligt forfatterbesøg Oplæsningsseancer Bibliotekarbesøg i overbygningen - information om brug af biblioteket - råd om informationssøgning og faglitteratur Så vidt muligt er en skolebibliotekar til stede ved fagmøder for at præsentere nyt undervisningsmateriale, og der informeres jævnligt i et biblioteksblad, på møder samt på skoleintra om nye begivenheder af fx kulturel art. Der afholdes jævnligt møder sammen med de av- og it-ansvarlige og repræsentanter fra ledelsen, hvor der samarbejdes om læringscenterets opgaver og udvikling. - Biblioteksundervisning vil fremover blive planlagt i samarbejde med skolens læsevejleder. Desuden er en bibliotekar medlem af skolens budgetudvalg. og i morgen Ønsker og planer Bibliotekarerne har udarbejdet forslag til læseplan for biblioteksundervisning, som skal implementeres med start i næste skoleår. Der er tiltænkt undervisning på alle klassetrin, og som eksempler på tiltag kan nævnes: Folder til uddeling i 0. klasse: Om højtlæsning, åbningstider, udlånsregler, bortkomne bøger, regler på skolebiblioteket og udvalg af bøger Fremmøde til første forældremøde i 1. klasse: Fortælle om højtlæsning, åbningstider, udlånsregler, bortkomne bøger, regler på skolebiblioteket og præsentation af lokalet Læsefremmende indsats på 4. årgang Fokus på film og medier på 8. årgang Udvidet vejledning i forbindelse med projektarbejde På vej mod et læringscenter De næste år vil vi arbejde på at lave konkrete handleplaner med realistiske mål, hvor tiltagene fordeles mellem skolebibliotekarerne. Desuden vil vi ændre de fysiske rammer på biblioteket, så nye materialer præsenteres bedre, og rummet indbyder til minikurser, foredrag og større udstillinger. De største udfordringer Bibliotekets traditionelle kerneydelse - udlån til og vejledning af elever og lærere - skal kombineres med mulighederne for at udvikle og implementere nye ideer, der på sigt fører frem til et rigtigt pædagogisk læringscenter. De økonomiske midler, der er til tilgængelige på skolen, medvirker naturligvis også til at begrænse omstillingen fra servicecenter til læringscenter. Vi mangler eksempelvis WhiteBoards, bærbare computere og en læsetrappe eller anden mulighed for fysisk samling af eleverne. At finde en passende balance mellem på den ene side servicefunktioner og traditionelle biblioteksopgaver og på den anden side kulturformidling samt initiativtagning og medvirken til udviklingsopgaver. (tekst 2009)

11 Center 10

12 Elev Skole Nu Elev Skoles skolebibliotek er et lille velfungerende bibliotek centralt placeret i skolen med et velassorteret udvalg af skønlitteratur, faglitteratur, billedbøger, tegneserier med mere. Biblioteket er åbent i hele skolens åbningstid, men kun bemandet i seks timer om ugen. Eleverne er ivrige lånere og drager stor nytte af elevweb, hvor de kan orientere sig på kryds og tværs i netop Elev Skoles skolebibliotek. Endvidere bruges lokalet til små udstillinger om udvalgte forfattere, udstilling af arbejder fra billedkunst og præsentation af nyheder på biblioteket. Skolens elever fra 0. til 5. klasse har mulighed for at bruge de ca. 16 arbejdspladser og de to computerarbejdspladser ved gruppearbejde, projektopgaver, fremlæggelser eller filmforevisning. Endvidere er der mulighed for at låne 1 20 af skolens bærbare computere. Forældrene modtager ved deres barns start i børnehaveklassen pjecen: Elev Skole, Velkommen til skolebiblioteket skolens pædagogiske læringscenter. Heri orienteres de om skolebibliotekets virke og muligheder. Skolebibliotekets opgaver Udlånsvirksomhed Forvaltning af indkøb og styring af budget Forvaltning af bogsamlingen - vedligehold og kassation Biblioteksorientering Support ved mindre projektopgaver Udstillingsaktiviteter Sammensætte bogkasser til begynderundervisningen Sparring af lærere i forhold til bestillinger og konkret undervisning Orientering af forældre og i morgen Ønsker og planer Vi vil udvikle skolebiblioteket til at være: Et lærested oplysning og information Et gørested aktivitet og kommunikation Et værested trygt frirum På vej mod et læringscenter Der vil fortløbende blive arbejdet både kvalitativt og kvantitativt med de nuværende samt nye til tag. Den pædagogiske dimension vil komme i cen trum i samspillet med elever og lærere. Opgaven består i at etablere et læringsrum, hvor de optimale muligheder for videndeling og læring er til stede. De største udfordringer På Elev Skole er det fysiske rum af begrænset størrelse, hvilket i sig selv er en udfordring. Den blotte tilstede værelse af en skolebibliotekar er begrænset, da de til delte timer er få. Basisydelsen alene tager tid, da der kun er én lærer, der varetager funktionen og mange af opgaverne, der skal løses, er de samme uanset skolens størrelse. Dette skal dog ikke hindre, at læringscentret vil yde både faglig støtte til de læringsprocesser, der finder sted og input til refleksion via artikler m.m.. skal løses ved dialog med ledelsen, kolleger og an dre skolebibliotekarer gerne via SKOLF, hvorved vi kan lette og kvalificere hinandens praksis. Vi er i gang med en proces - en rigtig spændende, ud fordrende og forhåbentlig udbytterig proces (marts 2012)

13 Nu Skolebiblioteket ligger centralt placeret på skolen og er et lyst og venligt lokale med gode rammer for udlån og pc-arbejdspladser. Pt. består bibliotekets team af en skolebibliotekar og en lærer, der vejleder og rådgiver elever og lærere indenfor materialesøgning, litteratur og undervisning. Biblioteket vejleder og deltager ved fx: Projektopgaver Bibliotekskundskab Læsekurser Møder med faglige team/udvalg vedrørende indkøb m.m. I øvrigt: formidler biblioteket teater, musik og udstillinger alt efter økonomi indkøber biblioteket i samarbejde med ledelse/budgetudvalg alle taskebøger og klassesæt (DES) er der pt. en lærer tilknyttet biblioteket omkring av-midler og en anden omkring skolens intranet, men med alt for få timer administrerer skolebibliotekaren skolekom i samarbejde med en af skolens sekretærer er der på skolebiblioteket tre af ugens dage lektieklub for klasse og i morgen Ønsker og planer Vi ønsker at forbedre fokus på elevernes kompetenceudvikling og informationskompetencer udvikle elevernes læselyst i samarbejde med vore læsevejledere styrke de naturvidenskabelige områder i samarbejde med fagteam udvikle ideer om et børnehavebibliotek i forbindelse med vore tanker om Ellekær Børneby som et børnekulturcentrum for alle børn i området På vej mod et læringscenter I bestræbelserne på at udvikle et læringscenter ønsker vi at tilknytte flere resursepersoner i et læringscenterteam. Vi vil således i indeværende skoleår nedsætte et udvalg, der skal arbejde med ideer/visioner og muligheder omkring et læringscenter på Ellekærskolen. Her vil vi arbejde med den udvidede rolle som skolebiblioteket/læringscenteret har som formidler og vejleder af læringsresurser. Den største udfordring Med den nye arbejdstidsaftale er der mange usikkerheder i opfyldelsen af vores ønsker og visioner. Alt afhænger af, hvilke resurser skolebiblioteket tildeles personale- og budgetmæssigt fremover. Ellekærskolen (tekst 2009)

14 Elsted Skole Vejen mod Pædagogiske læringscentre a. Hvad vil vi som skolebibliotekarer kendes på den særlige faglighed På vores Læringscenter er hverdagen præget af livlig aktivitet. Mange klasser, og dermed virkelig mange børn, besøger ugentligt stedet for at låne bøger til læsebånd, frilæsning, opgaveskrivning og andet. Nogle af de små får en historie med på vejen, de lidt ældre undervises i brugen af Elevweb og de ældste benytter lokalet som det udvidede klasseværelse. Her har de adgang til computere, opslagsværker, fagbøger m.m. Vi vil gerne kendes som dem, der i alle disse sammenhænge kan hjælpe, inspirere og udfordre. Vores indsigt i materialerne er vores kendetegn og vi ved, hvor vi skal lede efter det, som eleverne og kollegerne måtte efterspørge. Vi ønsker at være på forkant at blive inddraget i planlægningen af undervisningen. Som inspiratorer, når der skal bookes materialer og som dem, der har et udvalg af gode romaner klar, når klasserne kommer til os. Det er fortsat et indsatsområde at optimere samarbejdet med vores kolleger. b. Gensidig inspiration / pædagogiske tiltag i hverdagen. En kort historie om en indsats, der lykkedes: Vores største målbare succes har været opbygning af Det blå bibliotek. Vi har mærket bøger, beregnet til klassetrin, med blåt tape, samlet dem på et mindre og mere overskueligt areal, lavet udstilling, serie-mappe og særlige kasser. Alt sammen for at gøre det lettere for eleverne at overskue samlingen og det virker! Eleverne låner lystigt og lærerne giver udtryk for, at det har gjort det lettere og hurtigere at finde egnede bøger. Vibeke Dahl, Thomas Bækbo og Mette Hulgaard. (november 2011)

15 Nu Skolebiblioteket er rent fysisk beliggende midt i skolen. Som en af de første skoler i Århus Kommune fik Engdalskolen i 1995 indrettet et nyt pædagogisk servicecenter, og det er ikke blevet ændret væsentligt siden. Der er oprettet 12 computerarbejdspladser og eleverne kan låne bærbare computere i et nyindrettet område, der tidligere var pædagogisk værksted. Ansvar & tillid Lokalet består af to tidligere klasselokaler og et gangareal, og indretningen bærer præg af stor tillid til elevernes ansvarlighed. Der er eksempelvis ingen aflåste døre mellem lærernes pædagogiske værksted og elevernesarbejdsområde, ligesom der er kontorudstyr, skriveredskaber, it-udstyr med mere til elevbrug. Eleverne opfatter læringscenteret som et arbejdsrum, hvor de kan redigere film, scanne, printe, farvekopiere eller generelt få hjælp og vejledning. En mindre del af eleverne ønsker hjælp til at finde alderssvarende skønlitteratur, men de fleste shopper mellem reolerne og de udstillede frilæsningsbøger. Skolebibliotekarerne hjælper lærerne med udarbejdelse af årsplaner og fremskaffelse af materialer, og forsøger at være inspiratorer til den daglige undervisning. Læringscenteret er åbent i hele skoletiden undtaget spisefrikvarteret, og langt de fleste timer er bemandede. og i morgen Engdalskolen På vej mod et læringscenter Skolebiblioteket har været inde i RULL-processen som et udviklingsområde med en stor forøgelse af areal og funktion, men disse planer er nu aflyst, hvilket har givet en del frustration. Engdalskolen vil derfor forsøge at udvikle skolebiblioteket til pædagogisk læringscenter indenfor den eksisterende økonomi og fysiske ramme. Vi har fået god inspiration fra SKOLF, der har set på Engdalskolens læringscenter med nye øjne, så vi prøver at nyskabe læringscenteret som et rum, der skaber forundring og inspiration. Der skal være attraktivt for elever at være og lære. I nærmeste fremtid vil vi indrette et særligt indskolingsområde, der målretter sig de mange indskolingselever, vi har og får. Det vil blive skolens første indesko-område, hvilket falder i tråd med ledelsens vision for indskolingsafsnittet. Undervisningsministeriet har udpeget kollegavejledning som indsatsområde, og vi finder det naturligt, at vi som skolebibliotekarer tager ledelsen i skolens vejlederteam således, at Engdalskolen få en bedre udnyttelse af egne ressourcer. Dette vejlederteam vil kunne medvirke til, at læringscenteret bedre kan yde hjælp til projektopgaven, skriv-til-avisen, læseprojekter og de mange mediepædagogiske tiltag, der vil komme. Den største udfordring At sikre balancen mellem resurserne og visionerne. (januar 2012)

16 Gammelgaardskolen Nu Vores pædagogiske servicecenter, kaldet DPS, har i flere år været under udvikling til et pædagogisk læringscenter. Det er centralt placeret både fysisk på skolen og i elevers og læreres bevidsthed, og de fleste kommer mindst en gang om ugen. Lærested og værested DPS er primært et lærested, men opfattes også som et rart værested. Alle medier er samlet her, og der ydes hjælp til både udlån og anvendelse, da målet er at gøre børn og voksne selvhjulpne, hvad angår bøger, it, av-udstyr og værkstedsarbejde. Der foregår bred kulturformidling, og det fysiske rum udnyttes fleksibelt til aktiviteter og udstillinger. Elever og medarbejdere får hjælp til materialesøgning i diverse medier. DPS virker som sparringspartner i forhold til opgaver, undervisningsforløb og planlægning. Gennem udstillinger, kurser, cafe-aftener og individuel vejledning giver centret inspiration til nytænkning i forhold til materialer og undervisningsforløb, så videndeling bliver et centralt begreb. Fra materialer til sparring DPS er initiativtager til aktiviteter målrettet forskellige alderstrin, hvor den endelige udformning foregår i samarbejde med lærerne, fx ved forfatterbesøg, bogmesse, EMUforløb, DJEEO-løb, podcast-boganmeldelser med mere. It-vejledning ligger også i DPS-regi, og på udvalgte områder afholdes der kurser/cafeaftener for medarbejderne. Av-udstyr vedligeholdes og ajourføres løbende, så det understøtter brugernes ønsker. Alle inddaterede materialer udlånes via DPS, som står for indkøb og materialepleje. I forbindelse med indkøb af undervisningsmaterialer er DPS rådgiver for fagudvalg og skoleledelse og koordinerer desuden lån fra eksterne samlinger. Det overordnede formål med DPS er at støtte den læring og pædagogiske udvikling, som skolen ønsker samt at være nytænkende og inspirerende for elever og medarbejdere. DPS er sparring for ledelsen i forhold til pædagogiske tendenser og skoleudvikling. Denne opgave varetages bl.a. gennem kvartalsmøder med ledelsen. På samme måde har vi startet et formaliseret samarbejde med skolens læsevejledere. og i morgen Ønsker og planer At arbejde endnu mere udadrettet med emner, som indeholder undervisningstilbud til klasserne At udvide/formalisere samarbejde med fagudvalgene i forhold til materialevalg At involvere eleverne mere i forbindelse med materialevalg At beskrive vores rutiner På vej mod et læringscenter Vi vil den næste tid: prioritere samarbejde med fagudvalg fortsat understøtte brugen af digitale læringsmidler (f.eks. podcast, videoredigering, Djeeo, i-nigma, SmartBoard) have fokus på formidling af materialer både til elever og kolleger Den største udfordring At få tid nok til at udvikle DPS til et pædagogisk læringscenter og få det organiseret ordentligt. skal løses ved At ledelsen og skolen prioriterer arbejdet hen imod et pædagogisk læringscenter, og at efteruddannelse af DPS-teamet prioriteres, så vi fortsat kan være kvalificeret vejledere og sparingspartnere. (december 2011)

17 NU Skolebiblioteket ligger mellem skolens to fløje og er dermed centralt placeret. Biblioteket har flere funktioner for både elever og lærere her arbejdes der på mange måder og med mange forskellige opgaver. Eleverne bruger blandt andet biblioteket til selvstændigt arbejde, til gruppearbejde, til at læse bøger og til at arbejde med it. Lærerne bruger biblioteket til vejledning i undervisningsmaterialer og formidling samt til inspiration. Bibliotekets fysiske rum har mange funktioner, og det er en konstant opgave at skabe et rum, der kan tilgodese disse mange funktioner. Vi har udarbejdet en årsplan for biblioteket som indeholder udstillinger, kurser for elever/lærere og aktiviteter i klassernes udlånstimer. I øjeblikket er vi 2 bibliotekarer (én næsten uddannet og én uden bib-uddannelse) samt en pædit-vejleder tilknyttet biblioteket. Vi ønsker at udvide skolen med en tilbygning, hvor skolens læringscenter skal være placeret. Vi ønsker at blive et mere centralt omdrejningspunkt i skolens hverdag. På vej mod et læringscenter Målet er at udarbejde en visionsplan for det pædagogiske læringscenter. I dette arbejde skal der nedsættes et udvalg, i hvilket der skal indgå resursepersoner fra fagene samt AKT-lærere, læsevejledere, it-vejledere, skolebibliotekarerne og ledelsen. Samtidig skal de ansatte på biblioteket videreuddannes. I den årsplan vi har for dette skoleår, har vi besluttet os for at have en mere udadfarende rolle end før. Vi får positive tilbagemeldinger fra elever og kolleger ift. dette initiativ, og vi oplever selv at denne rolle fungerer. Det er den vej, vi skal for at blive et læringscenter mere end et bibliotek. Grønløkkeskolen At arbejdet med at udvikle visionsplanen for læringscenteret påbegyndes. I det arbejde ligger også struktur- og funktionsovervejelser ift. arbejdsmetoder og hvilke ressourcepersoner, der involveres. (oktober 2011) Ønsker og planer De største udfordringer Selve udviklingen fra skolebibliotek til læringscenter vil være den store udfordring de næste år. Også de fysiske rammer er en konstant udfordring; vi har mange funktioner nu, men rammerne er ikke optimale. -Det er en stor udfordring at skulle kunne rumme de mange funktioner og være nytænkende i forhold til det fysiske rum. skal løses ved

18 Hasle Skole Nu Skolebiblioteket er placeret midt i skolen med let og hurtig adgang fra alle fag- og klasselokaler. Vi har et helt nybygget, stort, lyst og lækkert lokale, der giver mulighed for fordybelse og arbejdsro, hvad enten det er ved enkeltmandsborde, gruppearbejdspladser, i sofakroge eller på højtlæsningstrapperne i indskolingsområdet. Der er også mulighed for, at større grupper kan introduceres til nye bøger, præsenteres for søgemuligheder i forbindelse med projekter, præsentere gruppearbejder, læse højt, spille skuespil med mere. Vi har forfatterbesøg, temaudstillinger og præsentation af elevarbejder, og skolebiblioteket er i det hele taget en vigtig del af skolens faglige og sociale liv. - Et sted, hvor elever og lærere kan få vejledning og inspiration til både faglige opgaver og lystbetonet fritidslæsning. Den forlængede arm Alle klasser har en ugentlig bibliotekstime, hvor de inspireres og vejledes i relevant og differentieret fritidslæsning. Vi tilbyder ligeledes undervisning i bibliotekskundskab og faglige læsekurser samt hjælp til analog og digital informationssøgning. Som klasseværelsets forlængede arm bruges skolebiblioteket flittigt i forbindelse med tværfaglige projekter, ligesom den daglige undervisning understøttes af skolebibliotekarernes vejledning i og hjælp til at udvælge differentieret og relevant undervisningsmateriale. Skolebiblioteket holder sig løbende informeret om nye undervisningsmaterialer og videreformidler denne viden til kollegerne på skolen dels på skoleintra og dels gennem udstillinger og inspirationsmøder med fagudvalg og årgangsteams. Vi er også behjælpelige med valg af materialer i forbindelse med undervisningens afvikling: Forfatterskabslæsning Tværfaglige forløb Emnetemaer Læsetræning Faglige læsekurser Kurser i informationssøgning med mere Vi vejleder, formidler og organiserer lån fra SKOLF og andre fællessamlinger, og vi inspirerer, vejleder og indkøber undervisningsmaterialer i samarbejde med fagudvalgsformændene. og i morgen På vej mod et læringscenter Fordybelse, læring, viden og lyst! Det er nøgleordene for vores skolebibliotek, som er stort, nyt og dejligt med et utal af muligheder for udvikling. Den primære vision er at skabe et integreret digitalt læringsrum på skolebiblioteket til brug for blandt andet elev ernes og lærernes projektarbejder/fremlæggel ser. Det skal også bruges i skolebibliotekarernes mangeartede videnformidling til både elever og kolleger - ved præsentation af nye webbaserede undervisningsprogrammer og undervisning i søgemuligheder og søgeproblematikker. - Et digitalt udstillingsområde, der skal vække nysgerrighed og forundring. Vi vil meget gerne udvikle et mere differentieret læringsmiljø med stor vægt på den enkelte elevs og lærers behov. Vi vil gerne have mulighed for at videreformidle vores erfaring og viden i forbindelse med målrettet kursusvirksomhed. - Vi håber, at vi i fremtiden har vilkår, som danner grundlag for udviklingen hen imod et læringscenter. (2009)

19 Nu Hasselager Skolebibliotek er rent fysisk et lille skolebibliotek, som vi havde håbet kunne blive til et nyt Læringscenter via bl.a. RULL-midlerne. Vores særkende er, at vi, foruden det almindelige udlån og bibliotekstimer, tilbyder en del færdige undervisningsforløb og aktiviteter både til vores elever og kolleger. I de sidste mange år har Skolebiblioteket udsendt en aktivitetsplan i maj måned med næste års tilbud, så de kunne medtænkes i de forskellige teams planlægning af næste skoleår. Som noget nyt har vi i år lavet et Læringscenterteam, hvor skolens resursepersoner deltager. Sammen har vi lavet en aktivitetsplan og deltaget på teammøder, så vi er sikre på, at vores tilbud bliver medtænkt i årsplanerne. Tanken er at sikre, at alle elever kommer i gennem de samme forløb, så vores elever er godt klædt på til fx projektarbejde, samtidig med at vi udnytter resursen bedst muligt ved ikke at bruge tid på tilbud, der ikke bliver benyttet. Vi tilbyder blandt andet forskellige grydeklare litteraturforløb, faglige læsekurser, søgekurser, biblioteksorientering, dsa-støtte, støtte til projektopgaven, matematik-dage, it-kurser, computerspillets fortællinger Desuden følger vi årets gang. Vi udruger sommerfugle, laver udstillinger, konkurrencer og sætter eleverne i gang med forskellige ting til halloween, jul og påske. Skolebiblioteket er bemandet fire lektioner om dagen, resten af dagen er der selvbetjening....og i morgen Skolebiblioteket skal fortsat både være et livligt lære- og værested. Et hyggeligt sted at opholde sig i frikvarterer, et overraskende og tankevækkende sted at besøge, men samtidigt et sted, hvor man læser og skaffer informationer og lærer om faglig fordybelse. Der skal både være plads til oplevelser, overraskelser, skæve vinkler, fri-, fag- og litteraturlæsning, biblioteksorientering, projekter, formidling og brug af it og medier Hvert år kaster vi os over et nyt projekt eller område, som så skal resultere i et nyt undervisningsforløb til næste års aktivitetsplan, så vi på den måde fortsat får udbygget vores udbud til elever og kolleger. I år koncentrerer vi os om Computerspil for de ældste, hvor eleverne selvfølgelig skal spille, men samtidig lære at analysere spillene og tænke over computerspil som genre. Hasselager Skole Til formålet har vi købt bærbare, så undervisningen kan foregå både på Skolebiblioteket og i klassen. Det næste område, vi vil kaste os over er, hvordan vi kan inddrage mobiltelefonen som en vigtig medspiller og resurse i undervisningen. Vores mål er, at vores fysisk lille skolebibliotek udvikles til et større, inspirerende og spændende læringscenter med en tidssvarende indretning. Samtidig vil vi arbejde med både at bevare og udvikle vores skolebiblioteks særkende undervisningsforløbene. (maj 2012)

20 Nu Skolebiblioteket er et vigtigt sted, hvor eleverne finder bøger, arbejder ved computerne og hygger sig. Skolebiblioteket er venligt og imødekommende med en rolig og rekreativ atmosfære. Vi har et stort og lyst bibliotek, hvor indretningen tilgodeser mange elevgruppers forskellige behov for fordybelse på samme tid. Vi har gruppeborde, billedbogshjørne med små skamler og en lang række blødere stole. Vi har arbejdet bevidst med udformningen af de fysiske rammer, så disse understøtter den faglige fordybelse, nysgerrigheden og tilgængeligheden af oplysninger fra skolebiblioteket. Fagligt og socialt Vores elever bruger skolebiblioteket til både faglige og sociale områder, tjekker mails og fordyber sig i fritidsbaserede interesser. En del af vores elever fordriver gerne ventetid eller aftaler at mødes med deres kammerater efter skoletid, hvor de surfer og spiller på computerne. I timerne kommer faglighed naturligvis frem for sociale aktiviteter. Mange af vores elever arbejder alene på skolebiblioteket, hvor rummet fungerer som et gruppearbejdsrum med rig mulighed for adgang til relevante oplysninger i det faglige arbejde. Også skolens lærere og pædagoger bruger skolebiblioteket til skønlitterær og faglig fordybelse. Kommunens indsatsområder, fx sprog og læsning, støttes af indkøb og indsatser ved fx højtlæsning, vejledning og systematisk synlighed af sværhedsgrader af bøger med lettal. Forældrekommunikation Forældresamarbejdet foregår for det meste på mail. Forældrene opfordres i folder til 0. klasserne til at skrive til skolebiblioteket, når de har ønsker til litteratur til deres barn. Dette tilbud bruger forældrene gerne. Også i de efterfølgende skoleår. Korrespondance om lånerstatus foregår på mail. Skolebiblioteket udsender rykkermeddelelser til forældrene, hvorefter forældrene svarer, når der er tale om misforståelser eller tvivlsspørgsmål. Skolebiblioteket er en vigtig del af skolen som lærende organisation. Vi arbejder på, at skolebiblioteket understøtter læring hos elever og lærere. Der er flere vejlederfunktioner samlet på skolebiblioteket, hvor vi i højere grad understøtter læring hos lærerne. Vi arbejder systematisk med elevernes progression i læseudvikling, fx ved anvendelse af lettal, lusning af seriebøger, der samles i læsekasser... og i morgen Ønsker og planer Vi opfordrer kolleger til at benytte sig af Materialebasen. Med udgangspunkt i vores årsplan, ønsker vi større udnyttelse af vore kompetencer i teamet. For eksempel håber vi, at flere kolleger vil tage imod de kurser, vi udbyder. De største udfordringer På grund af ændrede økonomiske forhold, har vi været nødt til at udskyde vores planer vedrørende de fysiske rammer. Vores hensigt er at etablere tre mindre områder til elevarbejde. Derudover ønsker vi at indkøbe flere bærbare computere til udlån på biblioteket. (oktober 2011)

21 Nu IT-vejleder. Skolebiblioteket på Højvangskolen er i skrivende stund ved at overgå til helt nyt pædagogisk læringscenter. Det kommer til at indeholde rum, hvor der kan arbejdes med bl.a. sprog og sprogstimulering og dialogisk oplæsning, der vil være fleksible arbejdspladser til både store og små elever rundt omkring og mulighed for at sidde højt og lavt, hårdt og blødt. Vi får i auditoriet mulighed for at store grupper kan mødes til oplæsning, fremlæggelse, foredrag, fremvisning eller andet. (oktober 2011) Højvangskolen Det nye læringscenter åbner også dørene for lokalsamfundet, og der skal bl.a. samarbejdes med dagtilbud og FU. Det pædagogiske læringscenter vil i fremtiden desuden varetage udlån af bøger til elever og personale. Serviceområder for personalet i form af hjælp til materialesøgning, forslag til materialer og ud- og nedpakning af Skolf materialer, ligesom bestilling af bøger og depotmaterialer så som hæfter, blyanter og mapper vil stadig blive varetaget af personalet på læringscenteret. Kerneteamet består for tiden af 2 skolebibliotekarer, som stadig mangler henholdsvis 1 og 2 moduler af uddannelsen, der arbejdes med at udvide teamet med en pædagogisk

22 Hårup Skole Nu Skolebiblioteket på Hårup Skole er en form for åbenplan. Det har en fysisk central placering i forhold til skolens 6. til 9. klasser, idet eleverne har klasselokaler direkte ud fra skolebiblioteket, hvorimod de yngre elever har lidt længere til skolebiblioteket. Skolebiblioteket er åbent i hele skolens åbningstid uden at være fuldtidsbemandet. - Der er ca. 40 arbejdspladser, hvoraf de syv er computerarbejdspladser. Skolebiblioteket forvalter også lærerbiblioteket, som findes på lærerværelset. Skolebibliotekets opgaver Udlånsvirksomhed Servicering af elever i forbindelse med større arbejder Udstillingsaktiviteter Sparring af lærere i forhold til årsplaner og konkret undervisning Undervisning af mindre grupperinger/individuelt Undervisning i klasserne Forvaltning af samlingen af klassesæt, vedligehold og indkøb Varetagelse af funktioner ved udlån fra eksterne samlinger Støtte ved begynderlæsning Individuelle og gruppesamtaler om læsning og læsevaner og i morgen Ønsker og planer Vi vil udvikle skolebiblioteket til at være: Et værested - trygt frirum Et lærested - oplysning og informationer Et gørested - aktivitet og kommunikation På vej mod et læringscenter De kommende halvandet år vil både kvantitativt og kvalitativt blive en fortsættelse af ovennævnte tiltag. Den pædagogiske dimension skal i centrum i samspillet med elever og lærere. Som samarbejdende, loyale partnere skal skolebiblioteket være med til at åbne det blufærdighedsfelt, mange lærere har omkring undervisningen. Den største udfordring Skolens læringscenter skal være aktiv deltager i forhold til undervisningen, ikke som ansvarlige, men som sparringspartnere, inspiratorer, undervisere Den største udfordring er at få lærerne til at bruge og udnytte læringscentrets kompetencer i forhold til undervisning og elever, så læringscentret kan understøtte læreprocesser i forhold til elever og lærere og være med til at befordre refleksion. skal løses ved Åben dialog - synliggørelse skal bane vejen. Skolebiblioteket skal være med til at sætte pædagogiske punkter på Pædagogisk Råds dagsorden og er i øvrigt et selvskrevet medlem af pædagogisk udvalg. (marts 2012)

23 Nu Skolebiblioteket er en integreret del af skolen i både undervisnings- og pausetid. Det er et meget besøgt sted af både lærere og elever. Eleverne kommer for at låne bøger, men også for at arbejde ved vores mange computere. Biblioteket og eleverne Alle klasser fra har en fast ugentlig bibliotekstime sammen med deres dansklærer De større klasser kommer efter behov og får hjælp og inspiration til lån af skønlitteratur. I forbindelse med opgaveskrivning hjælper vi dem med boglige materialer fra fagbiblioteket og med informationssøgning på nettet. Hvis materialet kun kan fås på folkebiblioteket sender vi dem derop Alle klasser på skolen bliver undervist i bibliotekskundskab Vi organiserer uge 44 Skriv til avisen og har altid 6 til 10 klasser tilmeldt Vi er tovholder på Læseraketten fredag før påske, deltager hvert år med elever og arrangerer oplæg om årets projekt Vi har et velfungerende samarbejde med det lokale folkebibliotek på 0., 4. og 8. klassetrin Biblioteket og medarbejderne Vi vejleder lærerne i forhold til materialer i forbindelse med undervisningsforløb Vi indgår i dialog med fagudvalgene, når der skal bestilles nye materialer Vi bestiller nye materialer til fagene Vi administrerer alt arbejde med bøger/ materialer og kontakt til SKOLF Biblioteket og ledelsen Vi har møder med ledelsen efter behov, men mindst to gange årligt. Her diskuterer vi skolebibliotekets prioriteringer/ indsatsområder, funktion, dagligdag, fremtid og økonomi. Biblioteket og skolen som organisation Vi formidler udefrakommende breve, mails, pjecer osv. fra kulturelle institutioner og forskellige organisationer til de relevante personer. og i morgen Ønsker og planer Vi arbejder med gearingen af skolebibliotekets årshjul: Udvikling og samarbejde mellem skolebiblioteket og it-udvalget, så en del af det pædagogiske itarbejde integreres i Jellebakkeskolen skolebibliotekets årsplan Videreudvikling af bibliotekskundskab og informationssøgning På vej mod et læringscenter Vi er i en stadig udvikling. Senest har vi ændret det fysiske rum, så bøger og it spiller godt sammen. Vi vil gerne etablere mulighed for projektfremlæggelser, caféarrangementer og filmfremvisning, og derfor ønsker vi os projektor og lærred. Hermed vil rummet i større omfang kunne anvendes af lærere, elever, forældre og andre. Vi er altid i dialog med ledelse og brugere om nye tiltag, som er med til at udvikle skolebiblioteket (januar 2012)

24 Katrinebjergskolen Nu Skolebiblioteket på Katrinebjergskolen er det sted, hvor eleverne låner bøger og bliver rådgivet og vejledt i litteratur. Det er ligeledes et arbejdssted, hvor eleverne kan arbejde med deres projekter. Der er enkelte computere til rådighed, ligesom eleverne har adgang til en kopimaskine. Lærernes arbejdspladser er indrettet i en lille afdeling af skolebiblioteket. De mindre elever har et særskilt område med litteratur passende til indskolingsniveau. Området er indrettet med henblik på denne gruppe, og her foregår forskelige aktiviteter, hvoraf højtlæsning er et eksempel. I de fleste frikvarterer er der en voksen til stede. På biblioteket varetager vi opgaver som hjælp til og vejledning af elever ved opgaver og projektopgaver, hvilket også gælder for skolens medarbejdere i øvrigt. Desuden laver vi eksempelvis udstillinger og viser film. Rådgivning og oplysning Over for kolleger yder vi forskellige former for rådgivning, blandt andet i forbindelse med indkøb af undervisningsmidler, som alle varetages af biblioteket. Vi sammensætter klassesæt til kollegernes forskellige temaer og projekter, og vi arrangerer og finder bøger til udvalgte klassetrin. Over for forældrene varetager vi opgaver af oplysende art. Vi uddeler pjecer om bibliotekets funktion og opfordrer forældrene til at være aktive i forhold til læsning med børnene. og i morgen Ønsker og planer På vej mod et læringscenter I den kommende tid ønsker vi fortløbende at forbedre og udvikle det fysiske miljø og arbejdsmiljøet generelt. I foråret 2012 er der tanker og planer om en ændret og mere hensigtsmæssig indretning afstemt efter brugere og behov med forbedrede kontorforhold, læsekroge, arbejdspladser m.m. Med biblioteksteamet som initiativtagere og igangsættere skal kolleger opfordres til at tænke læringscentret ind i planlægning og årsplaner som en naturlig del, fx i form af udstillinger, forestillinger og eksperimentarier. Fagspecifikke områder prioriteres på skift hen over skoleåret fra læringscentret i form af blandt andet udstillinger og oplæg. Der er etableret et samarbejde i nye former med støttecentret og læsevejlederne omkring Læs & Lær, faglig læsning, læsekurser, og andre tiltag i forhold til læseplaner og læring i øvrigt. Samarbejde og vejledning samt minikurser i storteam og fagudvalg opprioriteres. Samarbejde med daginstitutionerne i området ved fx arrangementer for de kommende elever i 0. Klasse. De største udfordringer En af de større udfordringer bliver at få kollegerne til at opleve medansvar for læringscentrets fortsatte udvikling og som en naturlig del af egen undervisning og praksis. De økonomiske forhold er en udfordring skal løses ved Samarbejde/faste møder med ledelse, PFU, storteam og fagudvalg Ændring og synliggørelse af årsplan og handleplaner Fastlagt samarbejde med andre funktionsområder med tilknytning til stedet (januar 2012)

25 Nu Skolens elever - møder på skolebiblioteket et stort lyst rum med mange forskellige funktioner og muligheder - udstillinger, arbejdspladser, læsepladser osv. Udstillingerne arrangeres i et samarbejde med folkebibliotekets medarbejdere og har enten en lokal kunstner, elevprojekter eller etnografi som tema. Da biblioteket er et kombibibliotek møder børnene også børn fra områdets daginstitutioner og voksne lånere. Børnene oplever indirekte biblioteket i forbindelse med læseaktiviteter (læsebånd), i den årlige boguge samt ved formidling af materialer i den ugentlige bibliotekstid. Desuden: arrangeres it-undervisning med præsentation af nyt ved it-vejlederen er der lavet en link-samling til elever med relevante web-steder i forhold til skolens undervisning er der fælles arrangementer med folkebiblioteket, fx Æbledag, Vanddag og udstillinger sammen med Lokalhistorisk Samling, der bor på biblioteket Skolens personale - får sparring og vejledning, og bibliotekarerne er placeret i hvert sit team, hvor de kan spille ind i de konkrete sammenhænge. Desuden: har biblioteket en central rolle i forbindelse med Boguge og læsebånd er der udarbejdet en linksamling til lærerbrug ydes der støtte til it-undervisningen og til integration af it i undervisningen inviteres nyansatte lærere og pædagoger til introduktion på biblioteket skal bibliotekets årsplan afspejle de tilbud, medarbejderne kan bruge Forældrene - inviteres på barnets første skoledag ind på biblioteket. En skolebibliotekar og en folkebibliotekar holder oplæg om bibliotekets ydelser for børn og forældre. På denne dag uddeles også skolens pjece om den første læsning. Ledelsen - afholder jævnlige møder med bibliotekarerne, ligesom ledelse og bibliotekarer sammen deltager i alle kombibiblioteksmøder. Kolt Skole Skolen som organisation Bibliotekarerne og it-vejlederen udgør biblioteksteamet. Fra skoleåret 09/10 udvides med en medarbejder fra støttecenteret. Herudover består medarbejderteamet også af tre medarbejdere fra Århus Kommunes Biblioteker. og i morgen På vej mod et læringscenter Vi har idéer om, at der er plads til både lektiecafé, specialundervisning, kreativ it, spillehjørne, lyttekrog, læsesofaer, forfatterskab og meget mere. Vi er godt på vej mod et pædagogisk læringscenter, hvor biblioteket opfattes som en radar for pædagogisk udvikling og læring. En styrkelse af teamet, en stor ledelsesbevågenhed og bedre udnyttelse af resurserne er nogle af skridtene på vejen. Vi tænker alle medier og materialer som en del af dette videncenter. Fra skoleåret 09/10 består biblioteksteamet af to bibliotekarer, en it-vejleder og en person fra støttecenteret. (2009)

26 Kragelundskolen Nu Skolebiblioteket fungerer i dag som en integreret del af skolens liv med vejledning og udlån af bøger til elever og lærere. Der er både et oplæsningssted, arbejdspladser til gruppe- og projektarbejde samt et åbent kontor. Lokalet er også et gennemgangsområde, så der færdes dagligt mange elever og medarbejdere. Skolebiblioteket er meget besøgt, og der arbejdes både i timerne, i frikvartererne og efter skoletid. Skolebiblioteket er placeret centralt på skolen, og der foregår mange parallelle aktiviteter. Mange klasser har fast udlånstime hver uge, mens andre grupper af elever arbejder med emner og projekter. Det benyttes også af lærere og pædagoger til læringsaktiviteter, mødeafholdelse og forberedelse. Der er en vogn med 12 bærbare computere med internetadgang, printere, kopimaskine og opslagsbøger. Overordnede mål: At yde pædagogisk vejledning og rådgivning til undervisning, litteratur, søgning og kulturformidling At støtte og udvikle børns vane med og glæde ved at læse og lære At skabe vilkår og rammer, der giver flest mulige de bedste betingelser for at lære mest muligt At støtte den gode læseoplevelse At give eleverne et bredt kulturelt tilbud Dét er skolebiblioteket: Et dynamisk og inspirerende lærested Imødekommende, roligt og behageligt Overskueligt og rummeligt Sparringspartner og idébank Bemandet fra 8-14 inklusiv frikvarterer Dét har skolebiblioteket: Sofagruppe, borde og stole til små og store elever Faciliteter til fremvisning af billedbøger En lektieklub for klasse efter skoletid Dét gør skolebiblioteket: Støtter og udvikler elevernes glæde ved at læse og lære Formidler fortællinger gennem litteratur og oplæsning Støtter arbejdet med sprog og læsning Rådgiver og vejleder eleverne i emne- og projektarbejde Støtter udarbejdelse af produkter i forbindelse med projektarbejde Bidrager til videndeling på skolen og understøtter de givne mål Inspirerer til udvikling af undervisning Formidler udlånsmaterialer fra SKOLF og ViaCfu Tager initiativer og formidler udstillinger, præsentationer med mere Står for alle bogindkøb Vedligeholder bogsamlingen, indkøb, klargøring, oprydning og i morgen Ønsker og planer De fysiske rammer er fra 1999 og skal moderniseres / vedligeholdes / renholdes Desuden tænker vi i: Fysiske rammer, der tager højde for forskellige måder at lære på Udstillingsområde som kunne præsentere fagene på skift Udvikling af et virtuelt skolebibliotek med nye fremstillingsformer: billeder, præsentationer, video,lyd fx en lyttekrog Opbygning af tradition med forfatterbesøg Tage initiativ til oprettelse af et fælles vejlederteam for alle læringscentre på skolen At deltage i velkomstarrangement for 0. klassernes forældre for at informere om bibliotekets muligheder At afholde åbent hus arrangementer for forældre At udbyde kursus i bibliotekskundskab på mellemtrinnet Den største udfordring At integrere skolebibliotekets fremtidige arbejdsopgaver og resursetildeling i den nye arbejdstidsaftale skal løses ved Samarbejde og dialog med ledelsen og lærergruppen (oktober 2011)

27 Nu Skolebiblioteket er skolens knudepunkt, hvor alle elev er og ansatte kommer igennem flere gange om dagen. Rent fysisk ligger skolebiblioteket midt i skolen, så det stort set er umuligt ikke at komme igennem skolebiblioteket, når man bevæger sig rundt på skolen. Skolebiblioteket bliver flittigt brugt af eleverne til lån af materialer og til fordybelse, afslapning og opgaveskrivning både i undervisningstiden og i SFO-tiden. Endvidere bliver skolebiblioteket brugt af Gimlehøj (børnehave), der har til huse i skolens bygninger. Skolebibliotekets opgaver At hjælpe og vejlede elever og ansatte med materialesøgning/-valg At ajourføre materialebestanden, så den er up-to-date Skolens medarbejdere søger gerne råd og vejledning på skolebiblioteket i forbindelse med søgninger i egen samling, hos SKOLF og hos VIA CFU. Vi skolebibliotekarer forsøger endvidere at holde os ajour med, hvad vores kolleger underviser i, og hvad de bruger og kunne have brug for. Forældre, der henter børn i SFO kommer naturligt omkring skolebiblioteket, hvor flere låner frilæsningsbøger sammen med deres børn og også gerne beder om hjælp til at finde en oplæsningsbog. Skolebibliotekets samarbejde med ledelsen er karakteriseret ved åbenhed og gensidig tillid. Ledelsen understøtter skolebiblioteksteamets udviklingsønsker, og omvendt ønsker skolebiblioteksteamet at understøtte skolens udvikling. - Skolebiblioteket fungerer som en stabsfunktion i forhold til resten af skolen som organisation. og i morgen Ønsker og planer Revidere og/eller udarbejde handleplaner for it og medier, sprog og læsning Understøtte projektarbejde Etablere børnehavebibliotek På vej mod et læringscenter Teamet omkring skolebiblioteket er netop nu udvidet med skolens pædagogiske it-vejleder, og vi tænker vores opgaver mere ud blandt det øvrige personale, fx ved tættere samarbejde med SFO, specialcenter, læsevejleder, sprogvejleder og lektiecafé. Vi har også et ønske om at blive mere udfarende i forhold til undervisningen ved fx at: udbyde småkurser deltage i eksempelvis faglige læsekurser tilbyde hjælp ved udarbejdelse af årsplaner deltage i fagteammøder Den største udfordring At vi ikke har tiden til alt det, vi gerne vil skal løses ved Prioritering (2009) Lisbjergskolen

28 Lystrup Skole Nu Skolebiblioteket på Lystrup Skole fungerer som en vigtig del af skolens dagligdag og virke og understøtter skolens værdigrundlag og indsatsområder. Skolebiblioteket og eleverne Ud over udlån af bøger og andet materiale til undervisning og fritid arbejder eleverne på biblioteket ved arbejdspladser og computere, kopierer, søger oplysninger og færdiggør opgaver og produkter. Skolebiblioteket er åbent fra Herefter benytter SFO lokalerne. For at undgå, at vore elever bliver bogdroppere, har skolebibliotekarerne særlig fokus på at lette tilgængelighed/overskuelighed ved at lave temaudstillinger, samle serierne og intensivere formidlingen. Øvrige aktiviteter for eleverne Oplæsning Forfatterbesøg Bogcafé Udstillinger Konkurrencer Undreopgaver Bibliotekskendskab for udvalgte årgange Skolebiblioteket og kollegerne For skolens pædagogiske personale yder skolebiblioteket råd og vejledning i forbindelse med lån fra interne og eksterne samlinger, planlægning af undervisning, afvikling af projektopgaver og afgangsprøver i dansk. Øvrige aktiviteter for kollegerne: Sammensætning af emnekasser og differentierede klassesæt til læsebånd, emnearbejde, læsekurser med mere Hjælp og vejledning i brug af it, kameraer og lignende Afvikling af spotkurser i bibliotekskendskab og it sammen med lærerne Formidling og fordeling af materialer og nyheder fra forskellige organisationer, kursusudbydere, forlag med flere I øvrigt forestår skolebibliotekarerne bestilling, håndtering og klargøring af nyindkøbt materiale og fremstiller og uddeler introduktionsfolder til nye forældre. Skolebiblioteket er repræsenteret i relevante arbejdsgrupper og udvalg på skolen. og i morgen På vej mod et læringscenter Lystrup Skole ønsker at etablere et stort fleksibelt læringscenter for områdets 0-18-årige børn og unge. Skolebiblioteket skal være en central del af udviklingen, etableringen og driften af et sådant læringscenter i et samarbejde mellem skole, daginstitutioner og FU. Læringscenteret skal for skolebiblioteksdelen være fleksibelt, så det rummer muligheder for at lave naturfaglige aktiviteter, musisk-kreative aktiviteter, kulturelle arrangementer, lektiecaféer, multimedieprojekter, opførelser, fremlæggelser med mere. Udearealer skal medtænkes, og centeret skal indrettes, så behovene for forskellige læringsstile tilgodeses. Der er udarbejdet en ansøgning om RULLmidler. (oktober 2011)

29 Nu. Skolebiblioteket har fået nyt inventar og nye muligheder for udstilling af elevernes produkter. Vi har fået nye reoler, hvor bøgerne bedre kan udstilles og dermed bliver mere indbydende for eleverne. Der er kommet læsetrappe og læsetelte på biblioteket, som eleverne bruger til at læse og hænge ud på/i. Læsetrappen kan også laves om til en scene, hvor eleverne kan vise små rollespil for hinanden. Skolebiblioteket har et tæt samarbejde med klasselærerne, så vi kan skabe muligheder, opgaver og orientering for klasserne. Eleverne bruger primært biblioteket til: Informationssøgning Værested Udstilling Låne bøger Skolebibliotekarerne står for alt materialeindkøb og styring af lån fra de forskellige udlånssamlinger. Vi er i dialog med den administrative leder og fag-formændene i de forskellige fagudvalg, så der bliver købt de nødvendige materialer samtidig med, at budgetterne overholdes. Vi sætter læsebåndet i gang hvert år efter sommerferien og indkøber løbende bøger efter elevernes ønsker. Vi afslutter læsebånd inden sommerferien, hvor vi samler bøger ind og gør op, hvad der skal indkøbes inden læsebåndets opstart. Vi er også med til at fremme skolens nye innovationsprofil. Vi skaffer undervisningsmateriale og har ansvaret for innovationstavlen på personalerummet, hvor lærerne skal finde inspiration til anderledes og kreative undervisningsforløb. Vi er blevet lovet en ombygning i forhold til Rull-projektet på Langenæs. Hvis det bliver til noget, vil skolebiblioteket få en mere central funktion for både lærere og elever. og i morgen. På vej mod læringscenter Vi håber på at Rull-projekt bliver gennemført. Vi skal være med til at fremme skolens nye Innovations-profil. Samarbejde med læsevejleder og It-vejleder skal etableres, og der skal opstilles rammer for møder og fælles projekter. Dermed vil vi også som læringscenterteam kunne udbyde undervisningsforløb, læseprojekter og it- og biblioteksorientering. Vi vil gerne bruge mere tid på at hjælpe og vejlede lærerne i forhold til deres årsplaner. (marts 2012) Læssøesgades Skole

30 Malling Skole Nu Biblioteket er velfungerende og godt besøgt. Vi udfører vores basisfunktioner omkring udlån af bøger og andre undervisningsmidler, og vi: laver udstillinger giver hjælp og vejledning til informationsog materialesøgning til kollegaer og elever vejleder ved projektarbejder med mere Hvis vi opdager nyt spændende materiale, opsøger vi relevante kollegaer, og ikke mindst nye kollegaer får eksklusiv vejledning og hjælp. I forbindelse med temauger er vi ofte udfarende med ideer, materialer og udstillinger. På det uformelle plan fungerer vores bibliotek som et læringscenter i mange henseender. Vi er udfarende med ideer, og desuden foregår der mange uformelle vejledninger og sparringer både med kollegaer, ledelse og elever. og i morgen På vej mod et læringscenter Vi er optaget af kulturændringen fra at være et pædagogisk servicecenter til at være et læringscenter, hvorfor skolen blandt andet har satset på at uddanne to skolebibliotekarer samtidig og fortløbende. Det kommende år vil vi fokusere på og understøtte følgende: Læsebånd Læsemakkere Læringsarenaer Web2 og unges brug af medier Læselyst Rullende aldersintegreret indskoling Udvidet kulturtiltag Skolebibliotekarernes vejleder- og undervisningsrolle Den største udfordring Kulturændringen fra pædagogisk servicecenter til pædagogisk læringscenter. - Det gælder både for skolens lærere og for skolebibliotekarerne. skal løses ved Læringscenterets nye rolle i skolens hverdag skabes sammen med lærerne og lederne i form af tilbud, invitationer og imødekommenhed - med små konkrete skridt. Det, vi gør på læringscenteret, skal hele tiden ses i lyset af skolens samlede udviklingsplaner og Børn og Unges fokusområder. Læringscenteret er i dialog med skolebestyrelsen ved et årligt orienteringsmøde. Vores intentioner er høje! (Januar 2012)

31 Nu Skolebiblioteket fremstår som en integreret del af Møllevangskolens læringsmiljø. Det ligger fysisk placeret midt i skolen som skolens hjerte og er et naturligt omdrejningspunkt for læring og undervisning. Eleverne bruger biblioteket til: Lån af bøger og andre læremidler Oplæsning af historier Vejledning i forbindelse med projektopgaver Informationssøgning Arbejdsrum for gruppearbejder Redigering af digitale medier Værested Biblioteket indgår i skolens studiebånd, hvor eleverne har mulighed for at løse hjemmeopgaver eller fordybe sig med kvalificeret hjælp. En til to gange om ugen har overbygningens elever således et skemalagt modul, hvor blandt andre bibliotekarerne er til rådighed. Konsulentrollen Lærerne bruger skolebibliotekarerne til faglig sparring og inspiration til undervisning og årsplaner. Derudover har bibliotekarerne de sidste år haft projekter i udvalgte klasser for at understøtte skolens læsepolitik og mediearbejde og for at få erfaringer med rollen som konsulent i egen organisation. Biblioteket har i den forbindelse tilbudt undervisning i læseteater, infosøgning, mediekundskab og biblioteksorientering. Et hyggeligt læse- og informationshjørne i lærernes personalerum med udstilling af gode materialer og ny pædagogisk litteratur er blevet indrettet i år for også at stimulere lærernes læring. Herudover afholdes forskellige arrangementer i årets løb som fortælledag, læseraket, konkurrencer og udstillinger. og i morgen Ønsker og planer Vi vil videreudvikle ideen om studiebånd og optimere lektiehjælpen og muligheden for fordybelse for eleverne. Vi ønsker at skabe et mere inspirerende miljø for vores små brugere. Rummet fremstår stort, og de bliver ofte forstyrrede i deres aktiviteter. Med madrasser og sækkepuder vil vi gøre rummet mere uforstyrret og give lyst til at blive fem minutter længere. På vej mod et læringscenter Skolebiblioteket bidrager aktivt til at understøtte skolens indsatsområder, og i læringscentret arbejder vi fortsat med den gode organisering. Vi samarbejder med vores støtte- og sprogcenter om elevernes læseudvikling, fx ved: Etablering af sprogmiljøer/læringsmiljøer Læseteater Højtlæsning At dyrke Den gode fortælling - oplægsholdere/gæstelærere At samle bøger til mellemtrinnet i seriekasser for overskuelighedens skyld og for at lette overgangen fra læse-let til næste trin At arbejde med læringsstile de kommende år Behovsfangere Skolebiblioteket har tidligere haft en overvejende servicerende rolle og har leveret den vare, lærere og elever har efterspurgt i forhold til undervisningen. Biblioteksteamets opgave er nu i højere grad udfarende både i udviklingen og opfyldelsen af skolens faglige mål og indsatsområder og i skolens pædagogiske udvikling. - Dels med baggrund i den særlige mulighed for at op- Møllevangskolen fange behov og tiltag blandt kolleger eller elever og dels med indsigten i nye materialer og pædagogiske strømninger. I dette arbejde er et tæt samarbejde med den pædagogiske leder en forudsætning. De største udfordringer Den nye overenskomst er en joker i spil. Vi skal sammen med ledelsen finde ud af, hvordan arbejdet skal struktureres. Også økonomien er en udfordring. På skolen skal vi finde en budgetmodel, der understøtter opbygningen af en samling af materialer til læringsstile. skal løses i et tæt samarbejde mellem skolebibliotekarerne og den pædagogiske leder. På Møllevangskolen er skolebiblioteket en del af et læringscenter, som består af støttecenter, sprogcenter, it-afdeling, AKT samt den pædagogiske ledelse. (2009)

32 Mårslet Skole NU: Elever, lærere og pædagoger på Mårslet Skole oplever det Pædagogiske Læringscenter (PLC) som et rum, der initierer fordybelse på mange forskellige niveauer. Fællesskab og individ tilgodeses du kan optræde eller undervise i det åbne rum ved langbordet, du kan trække dig tilbage til børnehjørnet, ungdomshjørnet eller cafémiljøet, og du kan vælge at gemme dig i læserørene. Inventaret giver også mulighed for at udstille digitalt ved hjælp af projektionen, på smartboard og fysisk på de mange reolgavle og vægge, på tallerkenrækker og på bænke. PLC en er åben i skolens åbningstid med følgende opgaver og funktioner: I forhold til eleverne: klasse har fast bibliotekstid med samling, hvor vi læser, viser film eller taler om et aktuelt tema Præsentation af nye bøger booktalks Udstilling af ungdomsbøger, præsentation af bøger samt organisering af forfatterbesøg Skiftende udstillinger og konkurrencer til inspiration og motivation Minibibliotek placeret i indskolingsområdet, hvor bøgerne er organiseret efter lettal Kursus i materialevalg og informationssøgning Kursus i digital dannelse i udskolingen Fristed for elever Vejledning i forbindelse med projektopgaven og synopseskrivning Oplæg til læsebånd I forhold til medarbejdere: Kursus for nyansatte Vejledning til planlægning af undervisning, materialer og oplæsningsbøger Bestilling af undervisningsmaterialer Kontakt til VIA og SKOLF herunder inviterer til inspirationseftermiddage, udpakning I forhold til forældre: Hjælp til oplæsningsbøger Kontakt ved hjemkaldelse I forhold til ledelsen: Udviklingsgruppe med deltagelse fra ledelsen og ressourcepersoner med tilknytning til PLC en Forhandlinger vedrørende arbejdsopgaver og i morgen Ønsker og planer: At udbygge vores udbud til udskoling og mellemtrinnet At gennemføre vores årsplan vi har været optaget af indretning og byggeri Udvikle samarbejdet med ressourcepersoner (læsevejleder, pæd. it, støttecenteret, engelsk vejlederen), så vi kan motivere hinanden og samarbejde om fælles projekter At involvere eleverne mere På vej mod et læringscenter: Vi vil i den næste tid prioritere samarbejdet i udviklingsgruppen om læsebånd. Vi vil være opsøgende i forhold til fagudvalg, der traditionelt ikke er repræsenteret på biblioteket. (oktober 2011)

33 Nu Skolebiblioteket på N.J. Fjordsgades Skole fungerer som en integreret del af skolens undervisningstilbud. Hovedparten af vores åbningstid går med at hjælpe især eleverne i klasse med at finde egnet litteratur til læsning med forskelligt formål. Vi underviser i bibliotekskundskab og giver sparring til elev-arbejder i forskellige fag. Eleverne føler ejerskab til biblioteket og specielt mellemtrinnet kommer ofte uden lærer for at finde hjælp. Lige nu, hvor udskolingseleverne fysisk set befinder sig langt væk, forsøger vi at gøre bibliotekets tilbud synligt ved at deltage i fx projektopgaverne samt at understøtte både den faglige og den litterære læsning. 100 m 2 Skolebibliotekets tilbud er i høj grad rettet mod lærere og undervisning. Vi bruger skolernes læringscenter til at hjemtage undervisningsmateriale på alle niveauer i skolen. Vore beskedne 100 kvadratmeter levner ikke plads til ret meget andet end bøger og et par elev-arbejdspladser, og det er derfor mest de bog-tunge fag der benytter biblioteket. Pædagogerne bruger mest biblioteket til at finde egnet højtlæsningslitteratur. Vi har forsøgt at holde åbent en dag om ugen fra kl , men uden større held. og i morgen Ønsker og planer Vi skal i indeværende skoleår flytte lokaler på N.J. Fjordsgade. I den forbindelse benytter vi lejligheden til at lave revision af bogsamlingen for på den måde at skaffe mere plads til nye materialer. En nyindretning af lokalet giver også mulighed for at se på nye initiativer rettet mod eleverne som fx udstillingsmuligheder, fordybelsesrum og bedre pc-arbejdspladser. På vej mod et læringscenter Vi ser med stor interesse på ideen om at bygge en ny skole i området, hvor et pædagogisk læringscenter vil få en central plads i skolens undervisningsmiljø. - Og vi vil oprette et selvstyrende team med relevante fagpersoner, der kunne tænkes at indgå i udviklingen af læringscentertanken. Den største udfordring At få etableret det selvstyrende team, der skal fungere som en tænketank for spørgsmål som: Kan vi tænke medier og it-området anderledes ind i undervisningen? Kan vi understøtte udviklingsarbejdet i indskolingen om den kompetencebestemte, rullende, aldersintegrerede skolestart? (2009) N. J. Fjordsgades Skole

34 Næshøjskolen Nu Skolebiblioteket fungerer som en forlængelse af klasseværelset og er flittigt besøgt af både elever og lærere. Det fungerer som udstillingsvindue for elevprodukter, og eleverne sidder ofte og arbejder enkeltvis eller i grupper på biblioteket med forskellige opgaver - med computere, printere, bøger, kopimaskiner og andre av-materialer. Skolebibliotekets øvrige opgaver At vejlede i litteratur samt materiale- og informationssøgning At videreformidle informationer til både elever og skolens personale om nye undervisningsmidler, beskeder fra samarbejdspartnere, forlag, organisationer osv. I høj grad at understøtte elevernes læseudvikling fra 0. til 9. klasse ved hele tiden at forny bogbestanden med bøger, som har interesse for nutidens børn At byde nye forældre til børn i 0. klasse velkommen med en folder, hvor der bl.a. gøres opmærksom på vigtigheden af højtlæsning samt ideer dertil Skolebiblioteket er i øvrigt opmærksom på anskaffelse af relevante bøger til lærerne både bøger til inspiration af faglig karakter og materialer, der understøtter tidens pædagogiske og psykologiske strømninger. og i morgen Ønsker og planer På Næshøjskolen står vi i øjeblikket over for etableringen af et nyt kombibibliotek. Udfordringen er at få skabt et så moderne og funktionelt bibliotek som muligt, som både varetager skolens interesser, samtidig med at borgerne skal tilgodeses. Visionen er at skabe et innovativt, kulturelt miljø, som emmer af læring, og hvor både skolens elever samt Harlevs øvrige befolkning vil strømme til På vej mod et læringscenter De næste halvandet år vil i høj grad bære præg af, at skolebiblioteket skal lægges sammen med folkebiblioteket. Vi vil i den periode være opmærksomme på at få forskellige undervisningsmidler ind i det nye kombibibliotek og have for øje, hvordan de forskellige læringsstile kan implementeres, når der tænkes indretning i kombibiblioteket. De største udfordringer a) At få skole- og folkebibliotekskulturerne til at spille sam men konstruktivt b) At få it til at fungere i hverdagen (erfaring fra andre kombibiblioteker) c) At gå fra skolebibliotek til kombibibliotek (fx materialesortering, kassation og flytning) skal løses ved Ad a: At kende så meget som muligt til hinan den, inden samarbejdet går i gang At være åbne og ærlige omkring hinandens arbejdskulturer Ad b: Uddannelse samt sikring af stabil drift samt kvalificeret, tilstrækkelig og effektiv it-support Ad c: Der skal afsættes tilstrækkelig tid og resurser

35 Nu Risskov Skole har et nyt skolebibliotek, bygget i Det er placeret midt i skolen og benyttes flittigt af alle til udlån, som arbejdsplads, til informationssøgning og til hyggeligt samvær i et miljø, hvor selvstændighed, ansvar og trivsel er i højsæde. Vi lægger vægt på at kunne give individuel vejledning til lærere og elever Vi tilbyder biblioteksorientering til klasserne Vi tager initiativer i forhold til Avisen i Undervisningen, projektarbejde og litterære oplevelser Vi er i en stadig dialog med brugerne om bibliotekets muligheder Vi formidler elevernes produkter i form af præsentation og udstilling Vi inviterer børnehaveklasseforældrene til skolebiblioteket en aften, hvor vi orienterer om skolebiblioteket Vi arrangerer forfatterbesøg og oplæsning for eleverne Vi deltager i møder med skoleledelsen, hvor vi snakker visioner, pædagogik og økonomi Vi står for indkøb af alle undervisningsmidler til skolen Og alt det andet Skolebiblioteket har tidligere været åbent i hele undervisningstiden og i 10-frikvarteret. På grund af nedskæringer er åbningstiden reduceret med 5 åbningslektioner pr. uge. og i morgen Drømme og visioner Vi ønsker at gøre litteraturen levende ved at styrke de kulturelle og litterære udbud til eleverne. Visionernes gennemførelse er helt afhængig af de økonomiske midler, skolebiblioteket råder over, herunder den tid, skolebibliotekarerne får tildelt. Det, vi oplever nu, er, at nedskæringerne allerede har ramt skolebiblioteket i dette skoleår, og at det er svært at få tid til det, vi gerne vil lave. (december 2011) Risskov Skole

36 Vi har en række computere på skolebiblioteket, som eleverne bruger i undervisningen og her tilbyder biblioteket vejledning i forhold til metode og indhold. Desuden gives der vejledning i anvendelse af av- og it-udstyr. Rosenvangskolen Nu Skolebiblioteket er en integreret del af skolen, hvor mange af skolens elever og medarbejdere dagligt kommer. Vi servicerer alle interessenter i forhold til undervisningen på skolen, og gennem et solidt indkøb af bøger, tilstræber vi at give samtlige elever mulighed for at hente materiale til undervisningen, samt låne bøger til deres fritidslæsning. Skolebiblioteket er åbent hver dag fra kl til kl , mandag dog kun til og fredag til kl og i morgen Vi vil fortsætte udviklingen med at understøtte skolebiblioteket som et pædagogisk læringscenter. Vi er netop ved at etablere et lille rum med SmartBoard, der kan bruges som et særligt læringsrum og som en lille biograf, hvor vi også vil kunne lave arrangementer fx en lille kortfilmfestival. Mere samarbejde med fagudvalg omkring indkøb til fagene. De største udfordringer At fastholde visioner og intentioner i en fremtid med sandsynlige besparelser. (nov 2011)

37 Nu Vi betragter skolebiblioteket/mediecenteret på Rundhøjskolen som en integreret del af skolen; ikke kun som et fysisk afgrænset område, men som en integre ret del af skolens læringsmiljø. Skolebiblioteket/mediecenterets opgaver og funktioner er: at undervise og vejlede elever og lærere i brug af biblioteket at inspirere eleverne til læsning ved eksempelvis litteraturfortælling at arrangere udstillinger af bøger og elevernes produkter at undervise og vejlede elever og lærere i brug af computere og av-udstyr at undervise og vejlede elever, lærere og forældre i brug af skolens intranet at undervise og vejlede elever og lærere i brug af skolekom, fællessamlingen og søgning på nettet at sammensætte klassesæt til lærerne og informere om nyanskaffelser at lægge budget og føre regnskab i forbindelse med indkøb af skolens undervisningsmaterialer, bøger til den stationære samling, hæfter, mapper med mere at vedligeholde bogbestanden opstilling, kassation, reparation samt hjemkaldelse at administrere materialer lånt hos SKOLF og VIA CFU at indkøbe, opsætte og vedligeholde skolens og SFO s administrative og pædagogiske computere at indkøbe og vedligeholde av-udstyr at forberede nationale test og hjælpe til ved gennemførelsen at forberede afgangsprøver og hjælpe ved gennemførelsen at indskrive nye elever og nye materialer at deltage i interne og eksterne møder og kurser Rundhøjskolen og i morgen Ønsker og planer På vej mod et læringscenter Ny handleplan for edb gældende udarbejde emneorienteret materiale, der tager hensyn til de forskellige læringsstile arrangere forfatterbesøg en gang om året udvikle arbejdsrum til litteraturen på skole-intra udarbejde nye lister over velegnede bøger til oplæsning etablere hot spots til alle klasser, sådan at eleverne kan bruge nettet via egen pc Økonomien / de tildelte resurser er det største problem. Ideerne ér der.

38 Sabro-Korsvejskolen Nu Læringscentret understøtter folkeskolens formål ved at medvirke til at realisere skolens værdigrundlag, læringsmål og indsatsområder. Denne målsætning har vi i flere år målrettet styret efter. Nogle af de initiativer, som vi har iværksat ud fra målsætningen, er: Organisering Vi har fokuseret på, hvordan vi organiserer skønlitteraturen på skolebiblioteket, så det er lettere for elever og lærere at finde egnede titler og serier, som matcher elevernes læseudviklingstrin. Dette fokus er en følge af Børn og Unges Handlingsplan for Sprog og Læsning fra 2008, som opfordrede skolerne til at udarbejde en procedure og handleplan for, hvordan blandt andet skolebiblioteket kan understøtte elevernes læseudvikling og lærernes læseundervisning. Vi har opstillet vores letlæsningslitteratur efter lettal og synliggør de skønlitterære serier i seriekasser i tre sværhedsgrader, så de understøtter de enkelte LUS-trin (beskrivelse af de kvalitative trin i elevernes læseudvikling fra børnehaveklasse til 9. klasse). Hensigten er at gøre det lettere for elever og lærere at finde skønlitterære titler og serier, som matcher elevernes læseudviklingsniveau, når eleverne forlader lettalsniveauet. It og digitalisering Vi understøtter sammen med specialundervisningen formidlingen af digitale bøger til specialundervisningselever ved at understøtte eleverne i at downloade digitale bøger og scanne analoge bøger. Vi har sammen med skolens it-ressourcepersoner udarbejdet et it-årshjul, hvor vi byder ind med konkrete elevkurser på alle klassetrin med henblik på at understøtte implementeringen af skolens it-handleplan. Skolebiblioteket er også aktive medspillere i forbindelse med at søge og implementere RULLmidler i forhold til at afprøve, i hvilket omfang et fleksibelt IT-støttet læringsmiljø gør det muligt at veksle mellem forskellige pædagogiske metoder og undervisningsformer, så læringsmiljøet i højere grad understøtter børn og unge med særlige behov. Vi er også aktive medspillere i forhold til indkøb af diverse undervisningsmaterialer til skolens ressourcehus for børn og unge med særlige behov. og i morgen Ønsker og planer Vi ønsker tidssvarende fysiske rammer for læringscentret og dets funktioner. I forlængelse heraf ønsker vi en forbedring af skolens læringsmiljø med fokus på indretning af tidssvarende klasselokaler med fleksible møbler og it-resurser, som imødekommer undervisningsdifferentiering og forskellige undervisningsstrukturer, fx Cooperative Learning, læringsstile med mere. Læringscentret har udarbejdet en handleplan, som beskriver planer for udvidelse og forbedring af de nuværende rammer. De største udfordringer Vi lever op til intentionerne om etablering af et pædagogisk læringscenter, men de fysiske rammer på 160 m2 til både skole- og folkebibliotek reducerer vores muligheder for at fungere helt optimalt som læringscenter. skal løses ved At læringscentret bevarer sit fokus på at formidle og understøtte undervisningsresurser og initiativer vedrørende udvikling af det fleksible læringsrum. (december 2011)

39 Nu Samsøgades Skoles skolebibliotek er centralt placeret på skolen og opfattes af de fleste som et meget vigtigt arbejdsrum. Der kommer dagligt mange elever og lærere for både at læse, låne bøger og elektroniske materialer og for at søge, bearbejde og forberede præsentationer af informationer. Biblioteket bruges endvidere som udstillingsområde for diverse elevprodukter og bibliotekarernes løbende temaudstilinger. Desuden kan man også her finde dagens ord, ugens digt og månedens billede - små appetitvækkere, der bemærkes af mange. Vejlederrollen Bibliotekarernes opgave består blandt andet af vejledning af elever i søgning af materialer og specielle udlån af elektroniske materialer og af vejledning af kolleger. Der samarbejdes med skolens støttecenter blandt andet ved at sværhedsgradsbestemme letlæsningsbøger og opstille dem på en hensigtsmæssig måde. Derudover holdes generelt styr på skolens forskellige undervisningsmaterialer, både hvad angår opstilling, udlån og hjemskaffelse. Der arbejdes ud fra modellen det enstrengede system, hvor biblioteket er ansvarligt for nyanskaffelser, registrering og kassation af alle undervisningsrelaterede materialer. Forældrekontakten opstår primært, når materialerne er forsvundet; her sendes regninger ud og reageres på eventuelle henvendelser. Desuden udstyres alle nye forældre på skolen med en folder om bibliotekets funktioner samt en folder om skolens intrasystem.. og i morgen Vi arbejder på et større samarbejde omkring udvikling en fra skolebibliotek mod pædagogisk læringscenter. Det vil sige, at kolleger, ledelse og bibliotekarer i fællesskab definerer visioner for læringscenteret. Desuden ønsker vi: At udbyde minikurser om blandt andet søgning på nettet, biblioteksorientering og videoredigering At udarbejde årsplan for læringscenteret med temaudstilinger, minikurser, projektopgaveuger med mere Ombygning og udbygning Mulighed for forfatterbesøg og happenings - fx en bogmesse for og med hele skolen Bemanding på læringscenteret i hele skolens undervisningstid På vej mod et læringscenter For at styrke udviklingsarbejdet skal teamet omkring det pædagogiske læringscenter udvides med bl.a. it-vejlederne og ledelsen. De største udfordringer Den nye arbejdstidsaftale og skolens økonomi. (2009) Samsøgades Skole

40 Skjoldhøjskolen Nu Det pædagogiske servicecenter på Skjoldhøjskolen er i dag en integreret del af den daglige undervisning i de fleste fag. Ud over klassernes faste timer bruges centret af større og mindre grupper i hele åbningstiden. Læseindsats og it-kunnen Vi har været meget aktive i skolens seneste års indsats omkring læsning - dels gennem oplæsning i de mindre klasser og dels ved en øget satsning på bøger specielt for begynderlæsere. Vi samarbejder tæt med klasserne og lærerne omkring læsebånd, som er et indsatsområde i skoleåret 08/09, og endvidere afholder vi faglige læsekurser, så alle kender fagbogens opbygning og muligheder. I forbindelse med emnearbejde, opgaveløsning med videre indgår det pædagogiske servicecenter som et arbejdsrum, hvor elever og lærere kan få kvalificeret hjælp til alle former for skolearbejde. Med den eksplosive vækst inden for it-området har der været et stigende behov for undervisning i søgning på Internettet og bearbejdning af data. Og alt det andet Vi har løbende kasseret og ryddet op i vores bogsamling, ligesom vi flere gange har ændret på den fysiske indretning af rummene. På den måde har vi forsøgt at tilpasse lokalerne, så vi kan rumme de mange forskellige aktiviteter, som også er en del af vores hverdag: Oplæsning i læsehulen Klasseudlån Gruppearbejde Projektopgaver Avisuge Udstillinger Filmfestival og meget andet Ofte er mange elever i gang med forskellige aktiviteter samtidigt, og det ville være optimalt med nye og udvidede fysiske rammer. og i morgen På vej mod et læringscenter Overgangen fra servicecenter til læringscenter vil kræve mere plads, så der kan etableres flere arbejdspladser til både elever og lærere. Vi har behov for at kunne samle større og mindre hold til kursus- og undervisningsforløb, så vi fremover kan indgå i holddelingstimer på alle klassetrin. Ud over undervisning, vejledning og formidling vil vi gerne kunne stille flere fysiske og virtuelle læringsresurser til elevernes og lærernes rådighed. Her tænker vi på whiteboards, udstillingsfaciliteter, fordybelsesrum, medieværksted og læringsrelevante it-spil. På den måde vil det pædagogiske læringscenter blive skolens naturlige centrum og i højere grad fungere som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Fremover skal læringscenterteamet arbejde tæt sammen med Pædagogisk Udvalg og ledelsen om skolens fremtidige indsatsområder. (2009)

41 Nu Skolebiblioteket er en vigtig del af skolens dagligdag. Eleverne bruger skolebiblioteket til blandt andet følgende: Almindeligt udlån Bibliotekskundskab Materialesøgning (film, faglitteratur) Vejledning i brug af digitale medier Undervisning / vejledning ved udarbejdelse af opgaver Undervisning i brug af diverse software Gruppearbejdsrum Værested for elever, der møder tidligt, har mellem time eller tidligt fri Medarbejderne bruger skolebiblioteket til blandt andet følgende: Vejledning / rådgivning om undervisningsmaterialer og pædagogisk litteratur - både skøn- og faglitteratur samt digitale medier Praktiske opgaver i forbindelse med udpakning og returnering af materiale fra fællessamlingerne Vejledning i brug af digitale medier Undervisning i brug af software Sammensætning af emnekasser til lærerens undervisning Forældrene modtager fra skolebiblioteket blandt andet følgende: Folder ved skolestart Vi er godt på vej mod at blive et kulturcentrum for Trøjborg. En gang om ugen har vi besøg af en eller flere daginstitutioner. Disse børn i førskolealderen ser i bøger, får læst op og ser film. Det har vist sig at være en stor succes. Den største udfordring er At få tildelt tilstrækkeligt med resurser til at gennemføre (mere spændende) initiativer, der rækker ud over den sædvanlige hverdag (marts 2012) Skovvangskolen

42 Skt. Knuds Skole NU Skt. Knuds Skole skolen i centrum har en lang tradition bag sig. Det er en kristen-katolsk privatskole med fokus på faglighed og trivsel. På skolebiblioteket varetager bibliotekarerne (4 i alt) en lang række mangesidede arbejdsopgaver. Vi servicerer eleverne med bøger til den vigtige fritidslæsning hver klasse til og med 7. årgang har en ugentlig bibliotekstime med bøger og andre materialer til faglig læsning i forbindelse med emne- og projektarbejde med emnesæt til klasserne ved opgaveskrivning med sammensætning af bøger til læsekurser Vi servicerer kollegerne ved at finde passende bøger til undervisningen ved at finde relevant litteratur til forberedelse ved at orientere om nye fag- og skønlitterære bøger på markedet ved at orientere om fagligt relevante arrangementer og begivenheder, der finder sted uden for skolen Vi servicerer ledelsen med orientering om, hvad der sker inden for skolebibliotekets verden ved deltagelse i budgetlægning og styring i forbindelse med indkøb af bøger Vi varetager administrative opgaver ved bestilling og indkøb af taskebøger, bøger til klassesæt, engangsmaterialer og digitalt baserede undervisningsmidler ved bestilling, indkøb og klargøring af nye bøger til skolebibliotekets samlinger ved modtagelse og forsendelse af materialer til fællessamlingerne med registrering, vedligeholdelse og eftersyn af den aktuelle bestand af bøger og AV-materialer OG I MORGEN Ønsker og planer Inden for de begrænsninger, som de fysiske rammer og økonomien sætter, drømmer vi om at sammenlægge en større del af gang- og lokalearealerne med det nuværende skolebibliotek og blandt andet skabe plads til skolens it-faciliteter. På denne måde håber vi at kunne tage et første, konkret skridt mod etableringen af et egentligt pædagogisk læringscenter. På den korte bane vil vi (fortsat) gerne Over for eleverne holde mere åbent i frikvartererne etablere udstillinger med bøger inden for bestemte emner invitere klasserne til oplæsningsarrangementer og andre former for events tilbyde kurser i bibliotekskundskab på forskellige klassetrin arrangere forfatterbesøg eller andre inputs udefra mindst én gang årligt Over for kolleger have overblik over årsplaner for de enkelte klasser og fag, så vi kan være på forkant med bogønsker og emner holde tæt kontakt til de respektive fagudvalg og herigennem rådgive om nye bøger og andre materialer Over for os selv og for ledelsen - Udarbejde en årsplan samt en smtte-model for skolebiblioteket - NU og I MORGEN (januar 2012)

43 Nu Elever og lærere på Skæring Skole oplever skolebiblioteket som et rart lære- og værested, hvor de kan få hjælp og vejledning. Lokalet giver gode muligheder for arbejdet med analoge og digitale læremidler, og elevernes pædagogiske værksted er integreret i skolebiblioteket. Skolebiblioteket er åbent i skolens åbningstid med følgende opgaver og funktioner: I forhold til eleverne Oplæsning af nye billedbøger for børnehaveklasse og 1. klasse Præsentation af nye bøger for indskolingen og mellemtrin, blandt andet som inspiration til læsebånd Udstillinger af ungdomslitteratur, præsentation af bøger og vejledning i forbindelse med forfatterskabslæsning for overbygningen Skiftende udstillinger til inspiration og motivation med vedhæftede, laminerede anmeldelser Lettalskasser og seriekasser Fagligt læsekursus på 3. og 4. årgang samt Publisher-kursus på 4. årgang Kursus i materialevalgs- og informationssøgning for 6. og 7. årgang Vejledning i forbindelse med projektopgaven Deltagelse i Naturvidenskabsfestival Fristed for en del elever i frikvartererne I forhold til medarbejderne Vejledning til planlægning af undervisning, materialer og oplæsningsbøger Kontakt til SKOLF Tilbud til fagudvalgene om at deltage i udvalgets årsplansarbejde på SKOLF Bestilling af fagudvalgenes undervisningsmaterialer I forhold til forældrene Hjælp til oplæsningsbøger Kontakt ved hjemkaldelser, bortkomne bøger og regninger I forhold til ledelsen Ledelsen er lydhør og støtter op om nye tiltag. Dog savner vi et konkret samarbejde, hvor vi i højere grad er aktive medspillere i skolens pædagogiske udvikling. og i morgen Ønsker og planer På skolebiblioteket har vi planer om fremover at afholde kvartalsmøder med skolens ledelse i højere grad at få de digitale læremidler bragt i spil at udarbejde en lokal it-læseplan for at implementere it i undervisningen at udarbejde en lokal læseplan, der understøtter skolens fremtidige læsepædagogik at udvikle en folder via Skoleintra til forældrene i børnehaveklasserne at gøre mere ud af provokationer (fx billedet som provokatør) at være mere opsøgende i klasserne Skæring Skole Ønske om nedsættelse af udvalg til udarbejdelse af lokal it-handleplan Ønske om nedsættelse af udvalg til udarbejdelse af lokal læseplan for læsning Den største udfordring At komme op på helikopterplan og reflektere over vores undervisningspraksis (november 2011) På vej mod et læringscenter

44 Skødstrup Skole Nu Skolebiblioteket/kombibib. er i dag center for formidling af materialer til elever, lærere og folkebibliotekets brugere både til undervisning, selvstændige projekter og fritidsbrug. Skolebiblioteket/kombibib. forestår udlån af bøger, film etc. og Skolebibliotekets hjemmeside formidler ideer, links m.v. til elever, forældre og lærere. Skolebiblioteket tager sig desuden af udlån fra skolens bogdepoter/taskebøger til eleverne, samt lærerbiblioteket. Der tilbydes undervisning i brug af bibliotekets muligheder på alle klassetrin. Det er f. eks introduktion til brug af bibliotekets afdelinger, billedbøger, lettals-kasser, fagbøger og decimalsystemet, søgning til projektopgaver, introduktion til fordybelseshjørnet samt materialesøgning i interne og eksterne samlinger. Klasserne fra 0-5 har afsat en ugentlig bibliotekstid, hvor der er mulighed for højtlæsning og præsentation af bøger. Mellemgruppen og de store elever kan booke en tid efter behov. Alle nye forældre i børnehaveklassen inviteres på første forældremøde til en kort introduktion på Skolebiblioteket og der udleveres en folder Velkommen på Skolebiblioteket. På den måde skabes en god kontakt fra starten. Lærerbiblioteket rummer en del pædagogisk litteratur og lærermateriale til undervisningen, men en del materialer er placeret i fagdepoter. Skolebiblioteket formidler udlån fra Skolf og Via Center for undervisningsmidler. Hvert år udarbejdes en folder med aktuelle facts og bibliotekets muligheder. Bibliotekets handleplan/årsplan formidles til personalet på PR-møder eller via Skoleintra. Beslutninger om bibliotekets drift, økonomi og arbejdstilrettelæggelse foregår i samarbejde med skolens og folkebibliotekets ledelse. Drømme og visioner I en helt ny bygning har vi skabt et lokalt kraftcenter og et nyt mødested i byen. Kombibiblioteket åbner skolen for lokalsamfundet og samtidig åbnes biblioteket indadtil i skolen, idet der i tilknytning til biblioteket skabes rum til studiemiljøer, udstillinger, arrangementer og lokale aktiviteter. Den største udfordring ved sammenlægningen har været at gøre to selvstændige biblioteker til ét. Der har været den praktiske gennemførelse, materialer, inventar etc. og etablering af en ny samarbejdskultur med helt nye fælles opgaver. Vi drømmer om at kunne bevare muligheden for at styrke og udvikle fællesskabet mellem skole- og folkebibliotek. (november 2011)

45 Nu Lige i midten af vores skole ligger skolebiblioteket. Biblioteket, som det ser ud i dag, rummer mange faciliteter for både elever og lærere. Det er et livligt sted, hvor der arbejdes på mange niveauer. Eleverne kan arbejde individuelt, i grupper, med bøger, med it og gøre det i forskellige rammer; siddende, liggende, gående, stående. Lærernes arbejdsrum er tilknyttet biblioteket, hvilket skaber optimale rammer for at formidle, vejlede og inspirere hinanden for såvel elever som lærere. Mødestedet for skolens læring Opgaverne, som løses på skolebiblioteket, er mange, men de to største opgaver er: 1) At skabe et fysisk rum, der tilgodeser flest på så mange måder som muligt. Det være sig arbejdskroge, læserum, videnshjørner med mere. 2) At inspirere til eftertanke ved udlån af materialer lige fra bøger til bærbare, mp3 er og kameraer og ved udbuddet af undervisningsforløb, projektvejledning og sparring af kolleger. og i morgen Ønsker og planer I de næste par år søger vi at udvikle på samarbejdet med alle læringscentrene på skolen: læsevejlederen, dansk som andetsprogs-lærerne, AKT-medarbejdere, specialcenterlærere med flere, så vi kan udbyde løsninger, der kan hjælpe brugerne. Vi vil også lægge vægt på at udbyde interaktive medier og it samt kurser i brugen heraf til elever og lærere. Vi vil fastholde og videreudvikle på at lave inspirerende undervisningstiltag til vores brugere ved fx vildmedord-konkurrencer, forum for eksperimenter og forsøg. Længere ude i fremtiden vil vi medtænke hele områdets børn og unge i skolens tilbud, så vi i endnu højere grad fremstår som en kulturinstitution i området. På vej mod et læringscenter Vi vil arbejde på at sikre kontinuitet og videreuddannelse af de ansatte på biblioteket, som vil medvirke til, at ovennævnte mål bliver opfyldt. Vi vil benytte os af skolens deltagelse i LP-modellen som en mulig måde at opfylde og udvikle målene. De største udfordringer En af de større og mere interessante udfordringer bliver at samarbejde med flere af skolens læringscentre, så vi får etableret Skåde Skole strukturer og rammer, der fungerer til alles tilfredsstillelse. Det er også spændende at udvikle de fysiske rum, så de hele tiden fremstår mest muligt innovative. Vi vil arbejde på at sikre kontinuiteten af medarbejdere på biblioteket, så vi kan blive i stand til at få op byg get spændende traditioner, men også økonomien spiller en rolle for at kunne udvikle på både visionerne og de fysiske rammer. skal løses ved Vi har mange nye medarbejdere i de forskellige læringscentre på skolen. Vi starter derfor fra begyndelsen med at mødes om at udvikle på fælles mål, så vi på bedst mulig måde kan supplere hinanden inden for hvert vores område.

46 Solbjergskolen Nu Skolebiblioteket er en arbejdsplads, hvor dørene er åbne det meste af dagen, selv uden bemanding, men med en høj grad af tillid til, at man selv finder rundt uden for vores 23 bemandede timer. Der er en positiv og rar stemning. Skolebiblioteket er et naturligt samlingssted og bruges både til hygge, gruppe- og individuelt arbejde og til at hente den hjælp, man måske ikke lige kan få i klassen. Vi har det sidste år: - arbejdet på at omorganisere skønlitteraturen, for at gøre eleverne mere selvhjulpne og præsentere bøgerne bedre, hvilket har haft en positiv effekt på udlånet. -Vi har etableret kontakt til folkebiblioteket omkring vores 6. klasse. -Vi har lavet flere skønlitterære læsekurser for indskolingen Uundværlige læsetrappe Klasserne samles ofte på vores læsetrappe, hvor små og store historier kommer for en dag. Til andre tider bydes der på biblioteksog materialekendskab, bogreklamer fra os/ elever, film eller optræden. Skolens medarbejdere henter inspiration, materialer, hjælp/vejledning, kurser til klasserne og daglig sparring på skolebiblioteket. og i morgen Vores fremtidsplaner er: Fortsat at fange det, der er i luften, gribe det og sende det videre til inspiration for andre At fortsætte arbejdet med at etablere læsekurser for vores børn og lærere At fortsætte kontakten til folkebiblioteket At luge ud i gamle bøger At udvidde vores skønlitterære seriekasser Kurvene! At indføre et årligt forfatterbesøg igen, når økonomien tillader det At lave kurser for lærerne i faglig læsning. Emu, skolekom, Djeeo At lave fælles introduktion til projektopgaven og forfølge opgaven som skolebibliotekar At lave kurser for klassetrin: hjælpe med projektopgaven fx søgekurser, materialer til synopsprøven, div (december 2011)

47 Nu Skolebiblioteket på Strandskolen er i kraft af sin placering et centralt sted for skolens lærere og elever. Det er relativt nyt; meget lyst og åbent. Vores primære opgave er at udlåne bøger og undervisningsmateriale, og det er herigennem, vi fortrinsvis har kontakt til skolens elever, forældre og lærere. Til og med 5. klasserne kan komme på skolebiblioteket i én hel lektion, resten af klasserne tilbydes en halv lektion. Vi ser det som vores opgave at understøtte skolens indsatsområder, så vi har mulighed for at vejlede og præsentere materiale for kollegerne. Vi vedligeholder desuden skolens bogsamlinger og står for nyindkøb. og i morgen På vej mod et læringscenter Vores ønske og vision er at blive et læringscenter. Og vi kommer tættere på læringscenteret ved at implementere vores planer: Vi vil gerne varetage opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser. Vi arbejder sammen med it-vejlederne på at skabe et sted, hvor der er en mangfoldighed af læringsresurser til rådighed for lærerens undervisning og for den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling, og hvor man kan blive vejledt i at bruge dem. Vi vil gerne være opsøgende i klasserne bl.a. ved at være vejledende i forhold til læsetiltag, materialesøgning, søgning i eksterne baser og i brug af it-baserede undervisningsmidler m.m. Vi vil gerne tilbyde kurser til eleverne, så Strandskolen de kan opfylde skolens mål med hensyn til it og bibliotekskundskab. Vi vil gerne bidrage til skolens stadige udvikling ved bl.a. at være opsøgende i forhold til materialer, der understøtter udviklingen. Vi vil gerne fungere som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Læsevejlederen tilknyttes skolebiblioteket. De største udfordringer At tilpasse vore visioner til den nye tjenestetid. (2009)

48 Sødalskolen Nu Alle klasser/årgange fra 1. til 6. klasse har en fast bibliotekstime om ugen, mens overbygningen har en lektion hver anden uge. Ud over aflevering og udlån af frilæsningsbøger finder biblioteks- og materialekundskab sted i disse timer. Det pædagogiske servicecenter er åbent for undervisning alle skoledage fra1. til 6. lektion om fredagen dog kun i 4 lektioner. I åbningstiden er der altid en skolebibliotekar til stede, med mindre der opstår sygdom eller uforudset mødeaktivitet. 80 % af årets samlede undervisningstid er planlagt på forhånd og skemafastlagt af skolebibliotekarerne. Centrets årsplan omfatter disse længerevarende forløb: 0. årg. Læsekursus: Mis med de blå øjne 2. årg. Læsekursus 3. årg. Læsekursus Fagligt læsekursus: Tæt på dyr 1 og 2 4. årg. Læsekursus Så er det op til dig Fagligt læsekursus: Læs og skriv fagtek ster 5. årg. Læsekursus: Læsetacklinger Fagligt læ sekursus: Læsedetektiven 1 Videokur sus 6. årg. Fagligt læsekursus: Læsedetektiven 2 7. årg. Aviskonkurrence uge 44 (Publisher) 8. årg. Efterbearbejdning af lejrskole 9. årg. Projektopgave Desuden inddrager vi kollegernes årsplaner, så vi får overblik over, hvor det er hensigtsmæssigt for skolebibliotekaren at byde ind med korte forløb i bl.a. lyd-, film- og billedredigering, Photostory, brug af Officepakken, multimedieproduktion, interessante hjemmesider, internetsøgning, sociale medier, lommefilm/kortfilm, chatetik, computerspil i undervisningen mm. Årsplanerne gør det muligt for os at implementere kurserne i elevernes daglige undervisning. Undervisningen planlægges, tilrettelægges og gennemføres af skolebibliotekarerne i samarbejde med de berørte klasse-/årgangsteams. Arbejdssedler og Læsebånd Elever, der kommer i det pædagogiske servicecenter uden lærer medbringer en udfyldt, fortrykt arbejdsseddel, som er elevens redskab i forberedelsen af brugen af centret. På arbejdssedlen er noteret oplysninger om elevens mål/ hensigt og arbejdsstrategi, og den er samtidig en oplysningsseddel til skolebibliotekaren om, hvad eleven eventuelt skal hjælpes med. Der undervises i arbejdssedlen som redskab i de faglige læsekurser. Placeringen af læsebånd tilrettelægges i forbindelse med det pædagogiske servicecenters årsplanlægning i samarbejde med støttecenteret, således at læsebånd og læsekurser ikke overlapper hinanden. Inden opstarten af skolens læsebånd, stiller skolebibliotekarerne egnet læsemateriale til rådighed. Internt og eksternt samarbejde Inden avisprojektugen på 7. klassetrin tilstræbes det, at eleverne får et informationsbesøg på Gellerup Bibliotek, hvor de oprettes som lånere ved folkebibliotekerne. Skolebibliotekarerne fra de omkringliggende skoler har to årlige samarbejdsmøder med Gellerup Bibliotek. Skolebibliotekarerne afholder tre årlige møder med ledelsen, hvor budget og udviklingstiltag drøftes. og i morgen På vej mod et læringscenter På en lang række områder har vi i samarbejde med ledelsen allerede for år tilbage lagt en udviklingsstrategi i retning af det, der i dag kaldes læringscenter. Vores indsatsområder for kommende skoleår er: Implementere elektroniske hjælpemidler generelt på skolen At videreudvikle de faglige læsekurser At understøtte og inspirere til udvikling af den naturfaglige undervisning Den største udfordring At få fordelt de tildelte resurser på den mest optimale måde. (november 2011)

49 Nu Skolebiblioteket er velbesøgt og fungerer som et godt lære- og værested i en rar atmosfære. Elever arbejder ofte på biblioteket, da der er vejledere til stede. Bibliotekaren fungerer som inspirator for både lærere og elever i forbindelse med læsning, informationssøgning og undervisning generelt. Biblioteket er et kombibibliotek med udvidet åbningstid. Læse- og lærelyst På biblioteket udvikles læse- og lærelyst, der undervises i materiale- og informationssøgning, der planlægges arrangementer og konkurrencer, og der laves udstillinger. I samarbejde med læsevejleder tilrettelægges og gennemføres læsekurser i alle klasser. Kolleger rådgives, vejledes og inspireres i forbindelse med læsning og diverse undervisningsforløb. Biblioteket udarbejder en årsplan og en aktivitetskalender. Materialer systematiseres - også til hjælp for forældre, så de kan støtte deres barns læseudvikling. Biblioteket administrerer DES, koordinerer og rådgiver ved indkøb af undervisningsmaterialer og understøtter diverse indsatsområder lokalt på skolen, fra Undervisningsministeriet eller Børn og Unge. Som kombibibliotek har vi et nært samarbejde med folkebibliotekets ansatte. og i morgen På vej mod et læringscenter Vi ønsker: At etablere et pædagogisk læringscenter-team bestående af skolebibliotekarer, støttecenter/læsevejleder, it-vejledere samt av-resurseperson for at koordinere vejledning og kursustilbud til lærere og elever. At udarbejde et årshjul/årsplan over tilbud fra centret - i dialog med vores pædagogiske leder. At ændre den nuværende udlånsmodel med skemalagte udlånstimer til en fleksibel model, hvor skolebibliotekarerne i højere grad kan tilrettelægge tilbud om undervisningsforløb, udvikle tilbud i biblioteksorientering og læseprojekter samt arbejde med nye pædagogiske tiltag, der understøtter den daglige undervisning og arbejdet med skolens indsatsområder. Kombibibliotekets personale planlægger desuden et udviklingsprojekt Literacy i en nysgerrighedskultur. Projektet tænkes gennemført i skoleåret 09/10. At fokusere på de tre ovennævnte udviklingsområder vil være afgørende for vejen mod det pædagogiske læringscenter. Sølystskolen De største udfordringer Kollegers usikkerhed i omstillingen til nye vaner. Skolebibliotekarerne skal være opmærksomme på, at en omstillingsfase altid er svær, og at man ikke må sætte for store skibe i søen på samme tid. En udfordring er også at få indpasset de mange daglige administrationsopgaver i en struktur, som i højere grad vægter skolebibliotekarens pædagogiske arbejde. skal løses ved Megen formidling til kolleger og samarbejdspartnere er vigtig. Ideen skal præsenteres grundigt og formidles løbende, så medarbejderne oplever forandringen som en reel forbedring. (2009)

50 Søndervangskolen Nu Skolebiblioteket er cirka ti år gammelt og er placeret midt i skolen. Vi står for udlån af alle biblioteksbøger, taskeog ordbøger, bærbare computere, kameraer og videoudstyr, ligesom vi administrerer kollegers lån hos SKOLF og VIA CFU. Lokalet indeholder otte elevcomputere, og vi har et SmartBoard, der benyttes ved møder, projektopgaver, undervisning og visning af film. Vi rådgiver elever og lærere i forbindelse med udlån, materialesøgning og læsning. Vi koordinerer materialeindkøb med fagudvalg og informerer om nye materialer. Vi underviser, i samarbejde med dansklærerne, i bibliotekskundskab, søgning via skolens database og internet med mere. Vi står for alle indkøb af bøger til skolebiblioteket samt taskebøger, ordbøger og engangsmaterialer. Skolebiblioteket er åbent fra kl alle ugens dage og i morgen Ønsker og planer Skolebiblioteket har en helt særlig rolle i en heldagsskole, hvor 90 % af eleverne har en anden etnisk oprindelse end dansk. Vi ønsker i endnu højere grad at understøtte lærere og team i udarbejdelse af årsplaner og i materialevalg, da der må søges nye metoder i fx undervisningsdifferentiering, så også vore børn kan nærme sig de stillede trinmål. - Det kræver stor omstilling blandt lærere og derfor også hos skolebibliotekarerne. Diverse indsatser som dansk som andetsprog i alle fag kræver ligeledes en koordineret indsats. Heldagsskole 2.0 Arbejdet med læringsstile kræver også læringscenterets aktive medvirken. Vores mål er at kunne støtte årgangsteamene i den omstillingsproces, skolen er inde i med Heldagsskole 2.0. I vores planer indgår også et samarbejde med daginstitutionerne i området med henblik på at hjælpe og støtte dem i arbejdet med tosprogede børn. På vej mod et læringscenter Skolen vil forstærke samarbejdet mellem ledelse, klasseteam og skolebiblioteket om at udvikle læringsformer og organiseringer, der understøtter vores særlige børnegruppe, så sprog og begrebsverden kan udfolde sig. Vi vil forsøge at sætte dette samarbejde og udviklingsarbejde meget mere i system end hidtil. Desuden vil vi via skoledistriktsgruppen og institutioner i lokalområdet forsøge at knytte forældre og førskolebørn nærmere til skolebiblioteket. I forbindelse med læringscentertanken vil vi arbejde på: - at eleverne bliver langt mere selvhjulpne, når de skal finde egnet materiale. - at have et godt kendskab til fælles mål, evaluering og prøveformer for alle fag og være fortrolige med især undervisning af tosprogede elever - at kunne bistå i forhold til skolens fokus- og indsatsområde - i et tæt samarbejde med skolens ledelse og lærere De største udfordringer Økonomien og de tildelte resurser er det største problem. Pt. at få skaffet mere tid til alle de nødvendige opgaver, når den daglige praksis også skal varetages. At indarbejde en rutine, så skolebiblioteket er med, når teamene laver årsplanlægning, så de kan få den nødvendige sparring i rette tid. skal løses ved I samarbejde med ledelsen vil vi konstruere en sammensætning af arbejdstiden, så de nødvendige opgaver kan nås, og i samarbejde med årgangsteam og fagudvalg vil vi fokusere på organisering af samarbejdet om planlægning og fremskaffelse af relevant materiale også i forhold til prøver og evalueringsformer. (december 2011)

51 Nu Tilst Skole har et velindrettet skolebibliotek med 13 it elevarbejdspladser, en kopimaskine og en søgecomputer. Skolen har indført DES ved registrering i Bibliomatik, og biblioteket har et nært samarbejde med SKOLF. Der er åbent alle dage fra klokken 8.00 til Skolebibliotekets opgaver Udlån af boglige materialer og av-udstyr Administration og registrering af skolens materiale Vejledning af lærere i forbindelse med materialevalg Indkøb af boglige materialer Hjælp og vejledning om relevant litteratur til elever ne, som ud over de almindelige løbende besøg sam men med deres klasse har en ugentlig udlånstime Årsplanlægning: Vejledning i forbindelse med projekter i undervisningen Undervisning i bibliotekskundskab Forfatterbesøg Kulturelle tiltag Skolebibliotekets funktioner er involverende i under visningen og dennes tilrettelæggelse. Desuden under støtter skolebiblioteket implementeringen af skolens, Børn og Unges og byrådets indsatsområder. og i morgen Ønsker og planer Målet for skolens kommende pædagogiske lærings center er at understøtte skolens løbende pædagogiske udvikling og behov. Derfor vil vi gerne i et fremtidigt læringscenter fremme følgende arbejdsprocesser: Udvikle oplysninger til forældre, bl.a. ved hjælp af intrasystemet Udvikle support, vejledning og samarbejde med diverse vejledere Fortsætte og tydeliggøre tovholderfunktionen ved udviklingsarbejder Holde åbent så meget af undervisningstiden som muligt Tilbyde muligheder for fordybelse og udvikling for både elever og ansatte Tilpasse indholdet i bibliotekstimerne til holdenes årsplan/-er Fungere som faglig sparringspartner i lærernes teamplanlægning / årsplanlægningen Tilbyde flere tekniske muligheder På vej mod et læringscenter Vidensbank -> udvikles til at rumme flere kompetence-/resursepersoner Efteruddannelse af ansatte De største udfordringer a) At skolen kan fastholde fagligt dygtige elever og samtidigt være en inkluderende og rummelig organisation b) Elevernes private, tekniske muligheder > < skolens tekniske muligheder/resurser c) Tildelte resurser > < visionernes nødvendige resurser skal løses ved Tilst Skole Ad a) At skolen som undervisningsorganisation tilpas ser indholdet af arbejdet, så det dækker flere forskel lige behov. Pædagogiske tiltag kan understøttes med indsats og igangsættelse fra et pædagogisk læringscenter. Ad b) At tillade elevers brug af egne tekniske mulighe der bl.a. på skolens netværk. Ad a) At skolen som undervisningsorganisation tilpasser indholdet af arbejdet, så det dækker flere forskellige behov. Pædagogiske tiltag kan understøttes med indsats og igangsættelse fra et pædagogisk læringscenter. Ad b) At tillade elevers brug af egne tekniske muligheder bl.a. på skolens netværk. (oktober 2011)

52 Tovshøjskolen Nu Skolebiblioteket er fysisk placeret midt i skolen. På skolebiblioteket kommer elever og medarbejdere for at låne og bestille materialer, søge informationer og materialer, bruge computere, lave emne- og projektopgaver, låne kameraer og andet medieudstyr, kopiere og udskrive, lave lektier og få vejledning i bred forstand. - Kort sagt: en bred vifte af aktiviteter. Skolebiblioteket varetager en række informationsopgaver rettet mod både elever og medarbejdere, og: der udstilles elevarbejder der afholdes hvert år arrangementer, hvor ældre elever læser op for yngre forældrene til eleverne i de yngste klasser inviteres hvert år til oplæsning og til en præsentation af skolebiblioteket Desuden understøtter skolebiblioteket skolens indsatsområder; der har i en årrække kørt læsebånd for alle elever på skolen. Det er en stor succes, og det har medført et øget udlån. Skolebiblioteket administrerer en meget stor del af skolens budget til undervisningsmidler, og alle indkøb af bøger, tidsskrifter og digitale lærermidler foretages og registreres af skolebiblioteket. Et pædagogisk læringscenter Skolebiblioteket står for behandlingen og vurderingen af ønsker om indkøb af undervisningsmaterialer i samarbejde med skolens ledelse. Skolens læse-, IT-, matematik-, dansk-, og tosprogsvejledere inddrages løbende i vurderingen af ønskerne. Disse forskellige ressourcepersoner deltager i et tæt samarbejde med skolebiblioteket omkring beslutning og understøttelse af de lokale pædagogiske tiltag, som foregår på skolen, således at der sikres en sammenhæng og en optimal udnyttelse af midlerne. Vores væsentligste indsatsområder er at understøtte udviklingsområdet sprog og læsning, at koordinere og systematisere indkøb og vores vejledningsopgave og sikre tid og rum til, at den kan foregå. Tovshøjskolen har siden skoleåret 08/09 været heldagsskole for alle skolens elever i klasse, som alle har 39 ugentlige lektioner. Ønsker og planer Der foreligger en udviklingsplan for den fysiske indretning af skolebiblioteket udarbejdet i På grund af manglende økonomi er planen ikke blevet implementeret, men det er vores vurdering, at den stadig er brugbar og relevant. Planen arbejder med en integration af skolebibliotek, medie- og bogdepot, computerrum og pædagogisk værksted i en fleksibel indretning (oktober 2011)

53 Nu På Tranbjerg Skole opfatter vi skolebiblioteket som skolens omdrejningspunkt. Der er arbejdspladser, udstillingsmuligheder, højtlæsning og hjælp til søgning både digitalt og analogt. Der laves læsekonkurrencer, udstillinger og konkurrencer generelt om forskellige emner. Ved skolestart får forældrene i børnehaveklassen en folder om vigtigheden af læsning og proceduren for udlån. Der er også lavet en folder til lærerne, hvori alle relevante oplysninger om skolebiblioteket er noteret. Der holdes jævnlige møder med ledelsen for at udvikle skolebiblioteket til et læringscenter og for at holde hinanden orienteret om den pædagogiske udvikling. og i morgen Ønsker og planer Et læringscenter bliver et kraftcenter med engagerede medarbejdere, der brænder igennem med ideer, viden, videndeling, udstillinger, temaer, forældreforedrag, opgaveskrivning, projektarbejde, tværfaglige forløb, overraskelser, happenings, osv., der spreder sig ud i alle hjørner af skolen. Det vil forandre skolens hverdag væsentligt, så alle løftes både fagligt og socialt. Et sted, hvor man bliver inspireret, hjulpet videre, bliver overrasket og befinder sig godt. Tranbjerg skole får højt til loftet, åbner sig op og får ny energi til at skabe handlekraftige, initiativrige, livsduelige børn, der kan navigere i en kaotisk verden. - Et kraftfuldt center, der skaber nye læringsaktiviteter, skoleudvikling og selvudvikling blandt elever og medarbejdere. På vej mod et læringscenter Vi er i gang med at udvikle et årshjul, der tilgodeser elevernes udvikling inden for fx it, biblioteks- og materialekundskab, løb- og læsprojekt for 2.klasserne, hvor eleverne i en periode på tre uger skiftevis løber en bestemt rute og efterfølgende læser. Derudover er der faglig læsning i specielt 4. klasserne, og der undervises tre uger i PhotoStory i 3. klasserne. Dette arbejde ønsker vi at fortsætte. Tranbjerg Skole De største udfordringer: At bevare gejsten og engagementet i de eksisterende rammer. Arbejdsopgaverne er mange, og kunsten er at løse opgaverne stille og roligt, så alle kan følge med at sætte ét skib i søen ad gangen. skal løses ved: Vi skal udfordre os selv hver dag til nye pædagogiske tiltag - og så er et godt samarbejde med kolleger livgivende (januar 2012)

54 I skrivende stund er vi tæt på at kunne genåbne vores læringscenter med nye og forbedrede fysiske rammer. Vores arbejdsgruppe har bestået af arkitekt Mette Milling, skolens pædagogiske leder, pædagogisk IT- vejleder og 2 skolebibliotekarer. Vi har grundigt beskrevet vores ønsker til læringscenterets funktioner i forhold til vores roller, kollegernes ønsker og elevernes behov. Disse meget konkrete tanker er kommet til udtryk i forskellige analoge og digitale eksponeringsmuligheder og arbejdspladser for vores elever. Og i morgen Vores fokus på at ændre de fysiske rammer er indfriet, og nu er vores fokus på at skabe en kultur omkring brugen af læringscenteret for hele skolen, sfo og de lokale børnehaver. Vejlby Skole Nu I de sidste par år har vores tanker kredset omkring den forandringsproces, som vi mente var nødvendig for at opfylde målene for et læringscenter, og vi har arbejdet med at udmønte vores tildelte RULL- midler til et nutidigt og funktionelt læringscenter. Bl.a. vores helt eget specialdesignede kæmpemøbel med multifunktionelle muligheder indeholdende forskellige små, store, bløde, hårde, mørke, lyse, runde, kantede arbejdsrum med ru, bløde, blanke, spejlende, metalliske overflader. En sanselig læsehule med plads til fordybelse og oplevelse. Skal ses og opleves. Desuden har vi fået bygget en tredelt gulvtil loft udstillingsvæg med tallerkenrækker til bøger, et smartboard med god lyd og en stor opslagstavle. Dette blandt andet til fremlæggelser/udstillinger af aktuelle emner, projektopgavefremlæggelser, eksponering af nye undervisningsportaler eller som fællesskærm til gruppearbejde. Skolebibliotekarens arbejdsplads er blevet en arbejdsø i rummet dog afskærmet af en lang udlånsdisk. Der er stå-arbejdspladser i metervis ved et højt smalt bord under vinduerne. Der er bænke og et langt gruppearbejdsbord midt i rummet. Vores bogsamling er blevet sorteret, og opdateret og vi glæder os til, at eleverne og kollegerne indtager det nye læringscenter. Vi er et læringscenter på vej og vil fortsat fokusere på: at teamet omkring læringscenteret er fagligt bredt og dækker forskellige funktioner at formidle kultur og minikurser til elever og lærere i relation til skolens it-læseplan og bibliotekarernes læseplan/årshjul at stimulere elevernes læsning og læselyst i samarbejde med læsevejleder og støttecenter at skabe rum for den faglige kollegiale sparring at læringscenteret bliver et læringsmiljø i forlængelse af klasserummet (november 2011)

55 Nu Skolebiblioteket på Vestergårdsskolen har en central placering og en central funktion. Placeringen gør, at det er let for såvel lærere som elever at komme til og fra, lærerne kan sende enkelte elever og mindre grupper hen på biblioteket, hvor de kan arbejde selvstændigt og ind imellem få assistance af skolebibliotekaren. Der er naturligvis adgang til computer og I- Pad, der er arbejdspladser til større og mindre grupper af elever. For nylig er der ydermere opsat smartboard. Alligevel er vores primære opgave trods alt stadig at fremskaffe og udlåne bøger og andet materiale til brug i den daglige undervisning og til elevernes fritidslæsning. Vestergårdsskolen har indført læsebånd fra O. klasse til 9. klasse, hvilket kræver et stort udbud af skønlitterære tekster på alle niveauer. Størstedelen af budgettet over de sidste par år er således anvendt til dette formål. De fleste af skolens klasser har en ugentlig time på biblioteket, hvor de låner bøger til læsebånd og til personligt brug. På biblioteket undervises også i bibliotekskendskab, informationssøgning, faglige læsekurser, it-kurser (tekstbehandling, PowerPoint) og endelig anvendes det som mødelokale for både lærere, forældre og andre samarbejdspartnere og til receptioner ved personale- og forældrearrangementer. En sidste funktion som skal nævnes, er at biblioteket også fungerer som fristed og åndehul. Især mindre elever kommer ind imellem, hvis de har problemer med lærere eller kammerater (eller bliver sendt af lærere) og så kan man jo udover en snak lige hjælpe lidt med lektier eller stikke dem en god bog i hånden. og i morgen Ønsker og planer Klassesæt af I-Pads Forbedret budget til indkøb af bøger p.t. primært faglitteratur Mere tid biblioteket p.t. bemandet ca. 20 timer om ugen Flere udstillinger, konkurrencer mm. Etablering af læsekrog Højtlæsning for de yngste elever Vestergårdskolen Vejen mod et læringscenter går primært via iværksættelse af nogle af ovennævnte punkter, hvilket igen vil sige, at det langt hen ad vejen er et spørgsmål om økonomi. Bortset fra det er vi der næsten! De største udfordringer Den umiddelbart største udfordring ligger i it-teknologien, idet skolen forventer i højere grad at indføre I-Pads i undervisningen. I øjeblikket er de udleveret til skolens 7. klasseelever, og der lægges i skrivende stund planer for, hvordan fremtiden skal se ud retningen synes dog indlysende. (november 2011)

56 Viby Skole Nu Pædagogisk Servicecenter (psc) har en meget central placering og rolle på Viby Skole. Klasserne benytter flittigt bibliotekets bogsamling, og i hver eneste lektion er computerne booket, og grupper af elever arbejder ved de etablerede arbejdsstationer. I den forbindelse er skolebibliotekaren en naturlig konsulent og samarbejdspartner. Skolebibliotekarerne støtter eleverne i valg af materialer og søgninger på nettet og assisterer med udlån og aflevering af materialer. Skolebibliotekarerne støtter kollegerne i valg af materialer og assisterer med booking af materialer til undervisningsbrug. Samtidig er skolebibliotekarerne behjælpelig med fremskaffelse af av-materialer og instruktion til den praktiske og pædagogiske brug. På PersonaleIntra informerer skolebibliotekarerne om nyttige links, events og nye tiltag. Skolebibliotekarerne hjælper forældrene med at sikre rettidige afleveringer af deres børns lånte materialer ved at informere om udlånsstatus, og der informeres løbende i skolens interne blad Indblik samt på Skoleintra og på skolens hjemmeside. Skolebibliotekarerne registrerer alle skolens materialer og sikrer kopier af vigtige medier. Skolebibliotekarerne er ansvarlige for bestilling, hjemskaffelse og klargøring af alle materialer, der vedrører elevernes undervisning og bibliotekets samlinger. PSC er bemandet med skolebibliotekarer 20 timer om ugen derudover er der ansat en aktiveringsperson, så der er bemanding hele skoledagen fra Der er fast tilsyn i pauserne, da PSC er flittigt besøgt i elevpauserne. og i morgen: På vej mod et læringscenter: Skolens pædagogiske læringscenter er nu møbleret og indrettet, så det lever op til de ønsker, der er for brug i hverdagen - efter den store ombygning. Der er udarbejdet aftaler for brug af materialer og inventar. Teamet omkring det pædagogisk læringscenter er hver dag til stede og klar til hjælp, støtte eller andet, som elever og personale har brug for. Derudover udarbejder skolebibliotekarerne en årsplan med bud på forløb, som klasser kan deltage i fx kursusforløb i pc-kørekort, arbejde med billedredigering, udarbejdelse af hjemmeside, udarbejdelse af små film og intro til faglitteratur. For indskolingsklasser og andre interesserede tilbydes oplæsning. Derudover laves løbende udstillinger med forfattere, nye bøger eller andet, der er oppe i tiden. Eleverne kan løbende udstille værker, boganmeldelser eller andet. De største udfordringer: At omsætte den nye arbejdstidsaftale i praksis, så tid og opgavebeskrivelse passer sammen. Det meste af skolebibliotekarernes arbejdstid går med administrative og praktiske opgaver. Det ville være ønskeligt med mere tid til vejledning og opsøgende arbejde. (oktober 2011)

57 Nu Skolebibliotek Skolebiblioteket på Virupskolen fungerer som et åbent lokale, hvor elever og lærere kan hente materialer og få vejledning det meste af dagen. Eleverne søger biblioteket alene, i grupper eller som klasse. De oplever biblioteket som et sted, hvor man kan arbejde med næsten alle skolens fag; et sted med fornøden ro til vejledning i gruppeprojekt, projektopgave, emneopgave eller vejledning til skole- og fritidslæsning. Der kan også bestilles materiale fra hele Århus Kommunes biblioteksvæsen. Fra 3. klasse har eleverne deres eget lånerkort og er selvhjulpne i forhold til udlån og aflevering af materiale. Kombibibliotek Biblioteket er et kombibibliotek, og derfor møder både elever og personale lokale borgere i skoletiden - både almindelige lånere og daginstitutionsbørn. Tre eftermiddage om ugen har folkebiblioteksdelen åbningstid. Hjortshøj kombibibliotek er en vigtig brik i lokalsamfundet og har i forhold til sin størrelse og sit befolkningsunderlag et stort udlånstal. Eleverne oplever således både skolebibliotekar og folkebibliotekar i dagligdagen. På et kombibibliotek er overgangen mellem skolebiblioteket og folkebiblioteket flydende: Eleverne bliver fortrolige med et folkebiblioteks funktion og tilbud, mens de lokale lånere får indblik i skoledagen i en almindelig folkeskole. Information og synlighed Skolens medarbejdere bruger biblioteket i stort omfang både skolemæssigt og privat, mens kontakten til forældre oftest sker gennem eleverne. Forældrene bruger kombibiblioteket i åbningstiden om eftermiddagen, og det er også her mange spørgsmål bliver afklaret om elevernes udlån. Mange informationer strømmer fra biblioteket til brugerne på skolen, og der er løbende udstillinger af nye materialer og temaudstillinger på biblioteket og i personalerummet. Skole- og kombibiblioteket prøver at være synlige i skolen ved at lægge årsplaner og læseplaner på skole-intra. Læringscenter Tanker om et Læringscenter har længe været på dagsordenen. Nu er der etableret et forum bestående af læsevejleder, naturvejleder, skolebibliotekarer, IT-vejledere og pædagogisk leder. Dette forum planlægger en fælles årsplan, uddelegerer vejledningsopgaver og diskuterer den fysiske indretning af læringscenteret. og i morgen Ønsker og planer Som udtryk for medarbejderne på kombibibliotekets tanker og visioner kan nævnes: Ny hjemmeside for kombibiblioteket Flere lokale arrangementer Interessegrupper i lokalsamfundet: Pc-doktorhjælp, lektiehjælp, unge lærer ældre at bruge mobiltelefoner, forfatterbesøg, læsegrupper og daginstitutioner Mere plads Fælles vejlederteam som har konsultation, og fordeler vejledningsopgaverne Mere organiseret vejledning Virupskolen Inddragelse af skolens indsatsområder: Årlig kontrakt og handleplan for kombibiblioteket Læringsstile LP-modellen Indsatsen omkring projektopgave og projekter Viden om behov i lærergruppen Lærergruppens viden om og brug af læringscenteret De største udfordringer Resurserne og integration af (kombi-)biblioteket i skolens organisation. skal løses ved Forslag til pædagogisk leder Tydelig funktionsbeskrivelse (oktober 2011)

58 Vorrevangskolen Nu Vorrevangskolens bibliotek opleves på flere områder som en integreret del af skolens liv og virke. Det kendes som et sted, der er rart at opholde sig i såvel faglige/undervisningsmæssige sammenhænge som i uformelle/ frikvarterssammenhænge. Vi har følgende opgaver og funktioner: I forhold til eleverne: Vi vejleder eleverne og sparrer omkring litteratur og andre medier. Vi arrangerer forfatterbesøg, teaterture, oplæsning og bogcafe samt underviser i biblioteks- og materialekundskab. Vi udstiller elevprodukter, laver konkurrencer og skaber rammerne for et hyggeligt opholdssted i frikvartererne med tilbud om brug af computere og forskellige brætspil. I forhold til kolleger: Vi udarbejder hvert år en årsplan som inspiration til planlægning af skoleåret. Derudover formidler vi forskellige nyheder indenfor undervisning, it og kulturelle tilbud og sparrer i forhold til materialevalg. Vi sørger for indkøb af diverse undervisningsmaterialer til skolen og tilbyder kurser i brug af it. Der er etableret et samarbejde mellem skolens vejlederlag og ledelsen m.h.p. etablering af et læringscenterteam. Formål og indhold er stadig under afklaring/udarbejdelse. I forhold til ledelsen: Vi holder løbende møder med ledelsen om økonomi, DES og udvikling, samt inviterer til events på biblioteket. I forhold til forældre: Vi informerer via forældreintra om bl.a. taskebøger og it-abonnementer, og holder dem orienterede om deres barns lån. På børnehaveklassernes første skoledag introduceres forældrene til skolebiblioteket. Ønsker til i morgen: Vi ønsker tid. Tid til forberedelse og administrative opgaver. Tid til gennemførelse af vores handleplan for biblioteks- og materialekundskab og realisering af vores planer om yderligere samarbejde med skolens øvrige vejledere. Tid til samarbejde med områdets daginstitutioner, så vi bliver mere synlige i lokalområdet. Og slutteligt kunne vi drømme om tidssvarende og moderne fysiske rammer. Den største udfordring: At slå til. At nå de ting vi brænder for indenfor den økonomiske ramme, der er udmeldt. (oktober 2011)

59 Nu Skolebiblioteket ligger centralt placeret på skolen ud mod skolens aula og overfor kontorerne - og bruges af rigtig mange elever hver dag. Biblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø, idet mange læremidler som klassesæt, it-udstyr og av-midler er placeret her. Skolebibliotekets areal er fordelt på to etager, har 10 pc-arbejdspladser og et antal arbejdspladser til gruppearbejde. Diverse av-materialer og itudstyr er placeret her og udlånes via udlånssystemet. Skønlitteraturen er organiseret, så det er let for elever og lærere at finde titler og genrer, der svarer til elevernes læseudviklingstrin og interesser. Eleverne -kommer en gang om ugen for at låne bøger til undervisning og fritidslæsning, men også løbende i forbindelse med søgning af materiale til opgaveskrivning, individuelt arbejde ved computer, gruppearbejde, kopiering med mere. Der er adgang i et frikvarter om dagen. Lærerne -kommer for at få inspiration og vejledning til den daglige undervisning, projektarbejde og i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner. og i morgen Ønsker og planer Vi mangler plads på skolebiblioteket både til flere gruppearbejdspladser til de større børn og til hyggekroge til de mindre børn. Vi håber med tiden at kunne få klassesæt og lærerbibliotek flyttet, så der bliver plads til disse ting evt. når skolen ombygges. På vej mod et læringscenter De to skolebibliotekarer og it-vejlederen laver kurser på forskellige klassetrin it-introduktion, excel-kursus, litteraturarbejde, bibliotekskendskab og fagligt læsekursus i indskolingen, materialesøgning, netpilotkursus, powerpoint-kursus, billedbehandling på mellemtrinnet samt informationssøgning i udskolingen. Åby Skole Vi arrangerer litteraturkonkurrencer for klasse og vi har stor succes med ugens qui De største udfordringer Begrænset økonomi og de fysiske rammer. Begrænset økonomi, usikre arbejdsvilkår for skolebibliotekarer næste år og på nogle punkter begrænsede medie-kompetencer hos skolebibliotekarerne. skal løses ved Enten skal en person en ny skolebibliotekar eller en lærer med disse kompetencer - tilknyttes vores skolebibliotek, eller også skal vi på kursus. (oktober 2011)

60 Om skolen Om skolebiblioteket Om personalet Elevtal Lærere/ pædagoger Areal Indført DES Budgetterede midler til skolebibloteket (i kr.) ** Bakkegårdskolen / m 2 Ja Beder Skole 250 m 2 Nej Center m 2 nej Elev Skole m 2 Ja ,5 0 1 Ellekærskolen 264 m 2 Ja Elsted Skole m 2 Ja ,5 3 0 Engdalskolen ,5 m 2 Ja Gammelgaardskolen / m 2 Ja kl Grønløkkeskolen 140 m 2 Næsten Hasle Skole 400 m 2 Nej Hasselager Skole m 2 Ja kl Holme Skole m 2 Ja ,5 1 1 Højvangskolen m 2 Ja? 35 ja * Hårup Skole m 2 ja Jellebakkeskolen / m 2 Ja , Katrinebjergskolen m 2 Ja Kolt Skole 400 m 2 Nej Kragelundskolen m 2 Ja? Lisbjergskolen m 2 Ja Lystrup Skole m 2 Ja Læssøesgades Skole m 2 Ja , Malling Skole m 2 Ja Møllevangskolen 400 m 2 Ja Mårslet Skole / m 2 Ja ,3 0 2 N. J. Fjordsgades Skole 100 m 2 Nej Næshøjskolen m 2 Ja , , Risskov Skole 211 m 2 Ja Rosenvangskolen 390 m 2 Ja Tallene refererer til skoleåret Ugentlige åbningstimer Ugentlig ubemande åbningstimer Faste klassebibliotekstider Antal læremidler Antal udlån i 2011 Personer i biblioteksteamet - med ugentlige timer i alt Uddannede skolebibliotekarer Antal medarbejder under udd.

61 Om skolen Om skolebiblioteket Om personalet Elevtal Lærere/ pædagoger Areal Indført DES Budgetterede midler til skolebibloteket (i kr.) ** Rundhøjskolen / m 2 Ja? 22, Sabro-Korsvejskolen m 2 Ja Samsøgades Skole 220 m 2 Ja Skjoldhøjskolen m 2 Ja alle Skolen på Børne- og Ungdomspsykiatriens center 25 Nej Skolestuen på Skejby Sygehus 8 Nej Skovvangskolen m 2 Ja Skt. Knuds Skole m 2 Ja Skæring Skole / m 2 Ja Skødstrup Skole 400 m 2 Ja Skåde Skole 230 m 2 Ja Solbjergskolen / m 2 Ja Strandskolen / m 2 Ja Sødalskolen / m 2 Ja behov Sølystskolen 350 m 2 Ja Søndervangskolen m 2 Ja Tilst Skole / m 2 Ja Tovshøjskolen m 2 Ja Tranbjerg Skole m 2 Ja Vejlby Skole m 2 Ja * Vestergårdskolen m 2 Ja ,7 1 0 Viby Skole m 2 Ja Virupskolen / m 2 Ja Vorrevangskolen / m 2 Nej Åby Skole m 2 Nej Tallene refererer til skoleåret *) Under ombygning en stor del af året Ugentlige åbningstimer Ugentlig ubemande åbningstimer Faste klassebibliotekstider Antal læremidler Antal udlån i 2011 Personer i biblioteksteamet - med ugentlige timer i alt Uddannede skolebibliotekarer Antal medarbejder under udd. **) Der kan være store forskelle i grundlaget for angivelsen af de budgetterede midler til skolebibliotekerne.

62 SKOLF Skolernes Læringscenter - Fællessamlingen Kontakt Louisevej 29 Sødalskolen, Indgang D 8220 Brabrand Tlf.: Fax.: Åbningstider Mandag til torsdag 8-16 Fredag 8-13

63

64