Skolebibliotekerne i Århus nu - og i morgen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolebibliotekerne i Århus nu - og i morgen"

Transkript

1 Skolebibliotekerne i Århus nu - og i morgen På vej mod et pædagogisk læringscenter

2 Udgivet af Skolernes Læringscenter Fællessamlingen Juni 2009 / revideret august 2012 Illustrationer Fotos af skoler og biblioteker: Tilsendt af de respektive skoler Nummergøjen og øvrige illustrationer : Billedkunstner og keramiker Martin Nybo Jensen Layout Århus Kommunes Kopicenter /Bent Sejersen Netudgave - af publikationen på Ansvarshavende Bent Sejersen Skolernes biblioteksteam har i samarbejde med ledelsen leveret beskrivelserne af skolebibliotekerne samt oplysningerne til skemaet side

3 Indhold Forord... 5 Fra skolebibliotek til pædagogisk læringscenter... 6 Skolebibliotekerne i Århus - nu og i morgen Bakkegårdskolen... 9 Beder Skole...10 Center Elev Skole...12 Ellekærskolen...13 Elsted Skole...14 Engdalskolen...15 Gammelgaardskolen...16 Grønløkkeskolen...17 Hasle Skole...18 Hasselager Skole...19 Holme Skole...20 Højvangskolen...21 Hårup Skole...22 Jellebakkeskolen...23 Katrinebjergskolen...24 Kolt Skole...25 Kragelundskolen...26 Lisbjergskolen...27 Lystrup Skole...28 Læssøesgades Skole...29 Malling Skole...30 Møllevangskolen...31 Mårslet Skole...32 N.J. Fjordsgades Skole...33 Næshøjskolen...34 Risskov Skole...35 Rosenvangskolen...36 Rundhøjskolen...37 Sabro-Korsvejskolen...38 Samsøgades Skole...39 Skjoldhøjskolen...40 Skovvangskolen...41 Skt. Knuds Skole...42 Skæring Skole...43 Skødstrup Skole...44 Skåde Skole...45 Solbjergskolen...46 Strandskolen...47 Sødalskolen...48 Sølystskolen...49 Søndervangskolen...50 Tilst Skole...51 Tovshøjskolen...52 Tranbjerg Skole...53 Vejlby Skole...54 Vestergårdskolen...55 Viby Skole...56 Virupskolen...57 Vorrevangskolen...58 Åby Skole...59 Fakta i overblik... 60

4

5 Eller måske lidt af det hele? Skolebiblioteket i bevæg e lse - Støvet bogsamling eller pulserende kraftcenter? - Stille læselokale eller levende øjenåbner? - Informerende servicefunktion eller skolens læringshjerte? De 55 skolebiblioteker i Århus Kommune er lige så forskellige som sko lerne selv, men mødes også i en lang række fællesnævnere. Både i den konkrete bibliotekshverdag og blandt de opgaver, der venter forude, er der væsentlige fællestræk, der berører alle byens skolebiblioteker. At geare skolebibliotekerne til at rumme og dække hele målgruppen fra 0 til 18 år er en af de nye fælles opgaver, som skal overvejes og løf tes. Hele bevægelsen fra bogligt orienteret skolebibliotek hen mod et pædagogisk udviklings- og læringscenter er noget, der præger alle skolebibliotekerne i disse år - uanset hvor forskellige omstændigheder, der i øvrigt måtte gælde rundt omkring på skolerne, og uanset hvor langt de enkelte biblioteker måtte være i processen Med denne publikation ønsker vi at sætte fokus på byens skolebiblioteker og i et fælles portræt at skildre mangfoldigheden, som den ser ud i dag. Fra alle skoler i Århus har biblioteksteam og ledere i fællesskab bidraget med tekster, fotos og faktuelle oplysninger om status og visioner på netop deres skolebibliotek. Med samlingen af bidragene foreligger her et inspirerende materiale til den videre udvikling af morgendagens skolebiblioteker, som engagerede lærere, bibliotekarer og ledere allerede er godt i gang med rundt omkring på skolerne. Hensigten med publikationen er først og fremmest at formidle information og inspiration til lærere og pædagoger, men også at sætte læringscenteret på dagsordenen i skolebestyrelser og blandt skoleledere. Essensen er at holde diskussionen om skolebibliotekets tilstand og udvikling varm og levende, så vi sammen kan arbejde os hen mod de kvaliteter, et skolebibliotek/læringscenter må rumme for bedst muligt at bidrage til udviklingen af fremtidens skole.

6 Fra skolebibliotek til pædagogisk læringscenter Forandring, udfordring, inspiration Vejen fra traditionelt skolebibliotek mod et pædagogisk læringscenter kan opleves som både lang og knoldet, men forhåbentlig også som spænd ende og udfordrende. Læringscentertanken er visionen om et skolebibliotek, der i samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse skaber nye forudsætninger for undervisning og læring. Når skolebiblioteket skal indgå som en central del af skolens læringsmiljø og fungere som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter, er der både nye tænkemåder og mange nye opgaver at forholde sig til. Nye målgrupper Med Århus Kommunes Børn og Unge-politik (2008) blev det fælles grundlag formuleret. Et væsentligt aspekt var læringscentrenes forpligtethed på lokale indsatsområder, undervisningsdifferentiering og arbejdet med læringsstile. Også udvidelsen af målgruppen blev præciseret i den nye politiske tænkning på området; arbejdet med børn og unge omfatter nu selvfølgeligt alle mellem fødsel og myndighedsalder. At være til for hele spektret af de 0- til 18-årige er for de fleste skolebiblioteker ganske nyt, og der er et stort potentiale i arbejdet med, hvordan skolebiblioteket kan opleves som en resurse for alle børn og unge. Også for de 0- til 6-årige børn, der ikke går på skolerne. Her ligger et stort og spændende udviklingsområde, hvor erfaringer fra byens kombibiblioteker skal foldes ud, og ideer fra lokale løsninger skal deles Kilde: Læremiddel.dk - D.R.E.A.M. Et kombibibliotek er en fusion mellem et lokalt folkebibliotek og et skolebibliotek findes p.t. i Århus på: - Bakkegårdskolen - Kolt Skole - Sølystskolen - Virup Skole - Skødstrup Skole - Næshøjskolen De 0- til 18-årige lånere - udviklingsprojekter Ved Højvangskolen og Lisbjergskolen er der iværksat et fælles udvalgsarbejde mellem folke- og skolebibliotek, der skal skabe rammer, aktiviteter og tilbud til lokalområdets børn og unge (0- til 18-årige). - Også andre skoler (fx Mårslet Skole) arbejder med at udvikle sådanne tilbud.

7 Biblioteksfaglige opgaver Kursusvirksomhed Kulturformidling Forundringsaktiviteter Skoleudvikling Formidling af viden Læremidler Læringscentrets opgaver????? Udlån af læremidler Videndeling Læsning Kulturskabende virksomhed Fortællingsformidling Vejledning i it og medier Pædagogisk vejledning og rådgivning Læringscentertanken er visionen om et skolebibliotek, der i samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse skaber nye forudsætninger for undervisning og læring Kraftcenter og videndeling Med betegnelsen pædagogisk læringscenter er signalværdien slået fast. Det handler om læring i bred forstand, om pædagogisk kollegial rådgivning og vejledning - og om hele skolens udvikling Fra skolebibliotek Oprindeligt var skolebiblioteket skolens bogsamling, hvor elever og lærere kunne finde skøn- og faglitterære bøger til både frilæsning og læsning i fagene. over det pædagogiske servicecenter Med Folkeskoleloven fra 1993 (herunder bekendtgørelsen fra 1995) blev skolebibliotekets funktion defineret som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket fik en styrket funktion i folkeskolen, og skolebibliotekarerne fik nye funktioner oven i de oprindelige opgaver. Lokalt blev ansvaret for skolernes læremidler i varieret grad udlagt til skolebibliotekarerne, som nu dirigerede og holdt justits med klassesæt, engangsmaterialer, hæfter, papir og visse steder også kopimaskine og av-midler. til skolens pædagogiske udviklings- og læringscenter I dag fungerer skolebibliotekarerne som nogle af skolens interne eksperter; resursepersoner med overblikket til at navigere i den kompleksitet, som ikke mindst den teknologiske udvikling har ført med sig - lige fra hele feltet af forskellige former for læremidler til informationssøgning, anvendelse af it i undervisningen og forskellige differentieringsbehov. I lyset af en ændret læringsopfattelse og i en erkendelse af, at det er i samspillet mellem skole ledelsen og lærere, vejledere og elever, at skolens pædagogiske målsætning konkretiseres, er hele denne udvikling grundlaget for betegnelsen skolens pædagogiske læringscenter.

8 Teamet bag læringscentret Folkeskoleloven og Undervisningsministeriets cirkulære (1995) udgør skolebibliotekets lovmæssige grundlag. Men når udviklingen indenfor teknologi, kommunikation og hele forståelsen af læring ændrer skolens vilkår, ændres også det traditionelle skolebiblioteks rolle i skolen Et stærkt læringscenterteam skal kunne bidrage til, at eleverne dannes og uddannes som mediekompetente mennesker - både for deres videns- og færdighedsmæssige kunnen og for deres almene og personlighedsmæssige udvikling skal kunne rådgive lærere og pædagoger om valg og brug af læremidler i bred forstand skal kunne sikre adgang til et hensigtsmæssigt udbud af læremidler skal kunne medvirke til den generelle pædagogiske udvikling, især indenfor anvendelsen af it og medier i undervisningen (analoge og digitale) skal kunne koordinere og kanalisere information, viden og erfaringer mellem skole og omverden skal kunne indgå i relevante faglige og pædagogiske fora på og udenfor skolen, fx i fagudvalg og i samarbejde med folkebiblioteket skal kunne deltage i kommunale netværk for at videndele og erfaringsudveksle til gavn for den enkelte skoles udvikling på området Teamets kompetencer Et velfungerende læringscenterteam må både råde over fælles brede mediekompetencer og tilstrækkeligt favnende spidskompetencer til at kunne rådgive og vejlede skolens elever, pædagogiske medarbejdere og ledelse. Vejlederne i teamet bør være læreruddannede, have relevant efter- og videreuddannelse og være løbende opdaterede i forhold til områdets udvikling. Skolelederen er den formelle, overordnede leder af læringscentret. Ledelsen og læringscenterteamet forventes i stigende grad at holde jævnlige møder for i fællesskab at planlægge og afstemme forventningerne til arbejdet i læringscentret et center, som skal være en aktiv medspiller i elevernes, lærernes og hele skolens udvikling. Et læringscenterteam kan fx bestå af: Skolebibliotekarer Pædagogiske it-vejledere Læsevejledere AKT-lærere Faglige resursepersoner/vejledere

9 Bakkegårdskolen Nu Bakkegårdskolens skolebibliotek eller Trige Kombibibliotek, som det hedder, ligger i landsbyen Trige i det nordlige Århus. Det er en integreret del af Bakkegårdskolens bygninger og fungerer som både folkebibliotek og skolebibliotek. Fra 1/4 bliver biblioteket åbent flere timer, men som ubemandet bibliotek. Det betyder, at folkebibliotekaren kun betjener borgerne 2 dage om ugen i 2 x 3 timer, og samtidig med den ubemandede åbningstid vil biblioteket fortsat være åbent for eleverne i skoletiden. De lokale borgere vil således kunne benytte bibliotekets faciliteter i skoletiden, ligesom vi måske også, som skolebibliotekarer ville kunne komme ud for at skulle servicere andre end skoleelever i den udvidede åbningstid. Der er tre uddannede skolebibliotekarer, en folkebibliotekar ansat. Den fælles hverdag Hverdagen er præget af et godt samarbejde mellem folkebibliotek og skolebibliotek. Da opgaverne er mange og forskellige, er det en fordel, at alle kan betjene både de almindelige borgere og skoleeleverne. Blandt vores opgaver kan nævnes: at vi vejleder i opgaveskrivning og udbyder faglige læsekurser og søgekurser at vi i samarbejde med folkebibliotekaren har en række tilbagevendende årlige kulturelle indslag, så som halloween, juleklip, påskeklip, pandekagedag, foredrag, udstillinger og teater at vi laver arrangementer, der ikke nødvendigvis kræver, at man er en god læser, men bare at man har lyst til at bruge biblioteket som et samlingssted at vi første skoledag viser forældrene til de nye børnehaveklassebørn rundt og introducerer dem til biblioteket, ligesom de indbydes til mange af arrangementerne. Dermed har vi også mulighed for at vise, hvad vi kan tilbyde de voksne lånere... at vi i samarbejde med lærerne fungerer som sparringspartnere i forhold til udarbejdelsen af årsplaner at vi hjælper med vejledning til og bestillinger af egnet materiale og formidler egnede websider at vi klargør alle materialer, ligesom vi også er med ved materialebestillinger at vi udstiller elevarbejde løbende Tostrenget ledelse Biblioteket har en tostrenget ledelse, som betyder, at både skolens inspektør og lederen af Risskov Bibliotek skal inddrages i overordnende beslutninger, hvorimod folkebibliotekaren er den daglige faglige leder. Den to strengede ledelsesform har fra starten været et forsøg, men er nu overgået til at være en permanent foranstaltning. Økonomien i forhold til driften af biblioteket er også delt mellem de 2 instanser.... og i morgen Ønsker og planer Visionen for Trige Kombibibliotek er, at der kommer flere kulturelle tilbud til borgerne i Trige, både børn og voksne, så biblioteket bliver for alle. Bibliotekets udvidede åbningstid er tænkt som en mulighed for borgerne for at bruge biblioteket, når det passer dem, frem for når det passer med åbningsdage. Der er ved at blive uddannet en læsevejleder, som vil have sin faste arbejdsplads på biblioteket og som i samarbejde med skolens andre ressourcepersoner vil satse på faglig læsning, øget brug af medier i undervisningen. Vi håber på at få indrettet elevarbejdsrummet og biblio teket, så det kan rumme flere alternative arbejdsplads er, så forskellige arbejdsopgaver kan udføres alt efter hvilken måde, man bedst arbejder på. Elevarbejdsrummet skal i den forbindelse laves om til læsehule. De største udfordringer De største udfordringer i forbindelse med søsætningen af et effektivt pædagogisk læringscenter bliver at fastholde den grad af service, som bibliotekarerne før i tiden havde tid til at forberede - det være sig kurser for eleverne og forskellige introduktioner af materiale for både kolleger og elever. I forhold til den ubemandede åbningstid bliver det også en udfordring at vedligeholde biblioteket og beskytte de materialer, der ikke er til offentlig brug. (marts 2012)

10 Beder Skole Nu Biblioteket er åbent i skoletiden - det meste af dagen med bemanding. Ud over at rumme sædvanlige udlåns- og vejledningsfunktioner benyttes biblioteket som både arbejdssted og som frirum. Klasserne op til 6. årgang har faste bibliotekstider, og bibliotekarerne bruges i vid udstrækning af de ældste elever til hjælp ved informationssøgning og vejledning. Biblioteket har i øvrigt: Ofte udstillinger Et årligt forfatterbesøg Oplæsningsseancer Bibliotekarbesøg i overbygningen - information om brug af biblioteket - råd om informationssøgning og faglitteratur Så vidt muligt er en skolebibliotekar til stede ved fagmøder for at præsentere nyt undervisningsmateriale, og der informeres jævnligt i et biblioteksblad, på møder samt på skoleintra om nye begivenheder af fx kulturel art. Der afholdes jævnligt møder sammen med de av- og it-ansvarlige og repræsentanter fra ledelsen, hvor der samarbejdes om læringscenterets opgaver og udvikling. - Biblioteksundervisning vil fremover blive planlagt i samarbejde med skolens læsevejleder. Desuden er en bibliotekar medlem af skolens budgetudvalg. og i morgen Ønsker og planer Bibliotekarerne har udarbejdet forslag til læseplan for biblioteksundervisning, som skal implementeres med start i næste skoleår. Der er tiltænkt undervisning på alle klassetrin, og som eksempler på tiltag kan nævnes: Folder til uddeling i 0. klasse: Om højtlæsning, åbningstider, udlånsregler, bortkomne bøger, regler på skolebiblioteket og udvalg af bøger Fremmøde til første forældremøde i 1. klasse: Fortælle om højtlæsning, åbningstider, udlånsregler, bortkomne bøger, regler på skolebiblioteket og præsentation af lokalet Læsefremmende indsats på 4. årgang Fokus på film og medier på 8. årgang Udvidet vejledning i forbindelse med projektarbejde På vej mod et læringscenter De næste år vil vi arbejde på at lave konkrete handleplaner med realistiske mål, hvor tiltagene fordeles mellem skolebibliotekarerne. Desuden vil vi ændre de fysiske rammer på biblioteket, så nye materialer præsenteres bedre, og rummet indbyder til minikurser, foredrag og større udstillinger. De største udfordringer Bibliotekets traditionelle kerneydelse - udlån til og vejledning af elever og lærere - skal kombineres med mulighederne for at udvikle og implementere nye ideer, der på sigt fører frem til et rigtigt pædagogisk læringscenter. De økonomiske midler, der er til tilgængelige på skolen, medvirker naturligvis også til at begrænse omstillingen fra servicecenter til læringscenter. Vi mangler eksempelvis WhiteBoards, bærbare computere og en læsetrappe eller anden mulighed for fysisk samling af eleverne. At finde en passende balance mellem på den ene side servicefunktioner og traditionelle biblioteksopgaver og på den anden side kulturformidling samt initiativtagning og medvirken til udviklingsopgaver. (tekst 2009)

11 Center 10

12 Elev Skole Nu Elev Skoles skolebibliotek er et lille velfungerende bibliotek centralt placeret i skolen med et velassorteret udvalg af skønlitteratur, faglitteratur, billedbøger, tegneserier med mere. Biblioteket er åbent i hele skolens åbningstid, men kun bemandet i seks timer om ugen. Eleverne er ivrige lånere og drager stor nytte af elevweb, hvor de kan orientere sig på kryds og tværs i netop Elev Skoles skolebibliotek. Endvidere bruges lokalet til små udstillinger om udvalgte forfattere, udstilling af arbejder fra billedkunst og præsentation af nyheder på biblioteket. Skolens elever fra 0. til 5. klasse har mulighed for at bruge de ca. 16 arbejdspladser og de to computerarbejdspladser ved gruppearbejde, projektopgaver, fremlæggelser eller filmforevisning. Endvidere er der mulighed for at låne 1 20 af skolens bærbare computere. Forældrene modtager ved deres barns start i børnehaveklassen pjecen: Elev Skole, Velkommen til skolebiblioteket skolens pædagogiske læringscenter. Heri orienteres de om skolebibliotekets virke og muligheder. Skolebibliotekets opgaver Udlånsvirksomhed Forvaltning af indkøb og styring af budget Forvaltning af bogsamlingen - vedligehold og kassation Biblioteksorientering Support ved mindre projektopgaver Udstillingsaktiviteter Sammensætte bogkasser til begynderundervisningen Sparring af lærere i forhold til bestillinger og konkret undervisning Orientering af forældre og i morgen Ønsker og planer Vi vil udvikle skolebiblioteket til at være: Et lærested oplysning og information Et gørested aktivitet og kommunikation Et værested trygt frirum På vej mod et læringscenter Der vil fortløbende blive arbejdet både kvalitativt og kvantitativt med de nuværende samt nye til tag. Den pædagogiske dimension vil komme i cen trum i samspillet med elever og lærere. Opgaven består i at etablere et læringsrum, hvor de optimale muligheder for videndeling og læring er til stede. De største udfordringer På Elev Skole er det fysiske rum af begrænset størrelse, hvilket i sig selv er en udfordring. Den blotte tilstede værelse af en skolebibliotekar er begrænset, da de til delte timer er få. Basisydelsen alene tager tid, da der kun er én lærer, der varetager funktionen og mange af opgaverne, der skal løses, er de samme uanset skolens størrelse. Dette skal dog ikke hindre, at læringscentret vil yde både faglig støtte til de læringsprocesser, der finder sted og input til refleksion via artikler m.m.. skal løses ved dialog med ledelsen, kolleger og an dre skolebibliotekarer gerne via SKOLF, hvorved vi kan lette og kvalificere hinandens praksis. Vi er i gang med en proces - en rigtig spændende, ud fordrende og forhåbentlig udbytterig proces (marts 2012)

13 Nu Skolebiblioteket ligger centralt placeret på skolen og er et lyst og venligt lokale med gode rammer for udlån og pc-arbejdspladser. Pt. består bibliotekets team af en skolebibliotekar og en lærer, der vejleder og rådgiver elever og lærere indenfor materialesøgning, litteratur og undervisning. Biblioteket vejleder og deltager ved fx: Projektopgaver Bibliotekskundskab Læsekurser Møder med faglige team/udvalg vedrørende indkøb m.m. I øvrigt: formidler biblioteket teater, musik og udstillinger alt efter økonomi indkøber biblioteket i samarbejde med ledelse/budgetudvalg alle taskebøger og klassesæt (DES) er der pt. en lærer tilknyttet biblioteket omkring av-midler og en anden omkring skolens intranet, men med alt for få timer administrerer skolebibliotekaren skolekom i samarbejde med en af skolens sekretærer er der på skolebiblioteket tre af ugens dage lektieklub for klasse og i morgen Ønsker og planer Vi ønsker at forbedre fokus på elevernes kompetenceudvikling og informationskompetencer udvikle elevernes læselyst i samarbejde med vore læsevejledere styrke de naturvidenskabelige områder i samarbejde med fagteam udvikle ideer om et børnehavebibliotek i forbindelse med vore tanker om Ellekær Børneby som et børnekulturcentrum for alle børn i området På vej mod et læringscenter I bestræbelserne på at udvikle et læringscenter ønsker vi at tilknytte flere resursepersoner i et læringscenterteam. Vi vil således i indeværende skoleår nedsætte et udvalg, der skal arbejde med ideer/visioner og muligheder omkring et læringscenter på Ellekærskolen. Her vil vi arbejde med den udvidede rolle som skolebiblioteket/læringscenteret har som formidler og vejleder af læringsresurser. Den største udfordring Med den nye arbejdstidsaftale er der mange usikkerheder i opfyldelsen af vores ønsker og visioner. Alt afhænger af, hvilke resurser skolebiblioteket tildeles personale- og budgetmæssigt fremover. Ellekærskolen (tekst 2009)

14 Elsted Skole Vejen mod Pædagogiske læringscentre a. Hvad vil vi som skolebibliotekarer kendes på den særlige faglighed På vores Læringscenter er hverdagen præget af livlig aktivitet. Mange klasser, og dermed virkelig mange børn, besøger ugentligt stedet for at låne bøger til læsebånd, frilæsning, opgaveskrivning og andet. Nogle af de små får en historie med på vejen, de lidt ældre undervises i brugen af Elevweb og de ældste benytter lokalet som det udvidede klasseværelse. Her har de adgang til computere, opslagsværker, fagbøger m.m. Vi vil gerne kendes som dem, der i alle disse sammenhænge kan hjælpe, inspirere og udfordre. Vores indsigt i materialerne er vores kendetegn og vi ved, hvor vi skal lede efter det, som eleverne og kollegerne måtte efterspørge. Vi ønsker at være på forkant at blive inddraget i planlægningen af undervisningen. Som inspiratorer, når der skal bookes materialer og som dem, der har et udvalg af gode romaner klar, når klasserne kommer til os. Det er fortsat et indsatsområde at optimere samarbejdet med vores kolleger. b. Gensidig inspiration / pædagogiske tiltag i hverdagen. En kort historie om en indsats, der lykkedes: Vores største målbare succes har været opbygning af Det blå bibliotek. Vi har mærket bøger, beregnet til klassetrin, med blåt tape, samlet dem på et mindre og mere overskueligt areal, lavet udstilling, serie-mappe og særlige kasser. Alt sammen for at gøre det lettere for eleverne at overskue samlingen og det virker! Eleverne låner lystigt og lærerne giver udtryk for, at det har gjort det lettere og hurtigere at finde egnede bøger. Vibeke Dahl, Thomas Bækbo og Mette Hulgaard. (november 2011)

15 Nu Skolebiblioteket er rent fysisk beliggende midt i skolen. Som en af de første skoler i Århus Kommune fik Engdalskolen i 1995 indrettet et nyt pædagogisk servicecenter, og det er ikke blevet ændret væsentligt siden. Der er oprettet 12 computerarbejdspladser og eleverne kan låne bærbare computere i et nyindrettet område, der tidligere var pædagogisk værksted. Ansvar & tillid Lokalet består af to tidligere klasselokaler og et gangareal, og indretningen bærer præg af stor tillid til elevernes ansvarlighed. Der er eksempelvis ingen aflåste døre mellem lærernes pædagogiske værksted og elevernesarbejdsområde, ligesom der er kontorudstyr, skriveredskaber, it-udstyr med mere til elevbrug. Eleverne opfatter læringscenteret som et arbejdsrum, hvor de kan redigere film, scanne, printe, farvekopiere eller generelt få hjælp og vejledning. En mindre del af eleverne ønsker hjælp til at finde alderssvarende skønlitteratur, men de fleste shopper mellem reolerne og de udstillede frilæsningsbøger. Skolebibliotekarerne hjælper lærerne med udarbejdelse af årsplaner og fremskaffelse af materialer, og forsøger at være inspiratorer til den daglige undervisning. Læringscenteret er åbent i hele skoletiden undtaget spisefrikvarteret, og langt de fleste timer er bemandede. og i morgen Engdalskolen På vej mod et læringscenter Skolebiblioteket har været inde i RULL-processen som et udviklingsområde med en stor forøgelse af areal og funktion, men disse planer er nu aflyst, hvilket har givet en del frustration. Engdalskolen vil derfor forsøge at udvikle skolebiblioteket til pædagogisk læringscenter indenfor den eksisterende økonomi og fysiske ramme. Vi har fået god inspiration fra SKOLF, der har set på Engdalskolens læringscenter med nye øjne, så vi prøver at nyskabe læringscenteret som et rum, der skaber forundring og inspiration. Der skal være attraktivt for elever at være og lære. I nærmeste fremtid vil vi indrette et særligt indskolingsområde, der målretter sig de mange indskolingselever, vi har og får. Det vil blive skolens første indesko-område, hvilket falder i tråd med ledelsens vision for indskolingsafsnittet. Undervisningsministeriet har udpeget kollegavejledning som indsatsområde, og vi finder det naturligt, at vi som skolebibliotekarer tager ledelsen i skolens vejlederteam således, at Engdalskolen få en bedre udnyttelse af egne ressourcer. Dette vejlederteam vil kunne medvirke til, at læringscenteret bedre kan yde hjælp til projektopgaven, skriv-til-avisen, læseprojekter og de mange mediepædagogiske tiltag, der vil komme. Den største udfordring At sikre balancen mellem resurserne og visionerne. (januar 2012)

16 Gammelgaardskolen Nu Vores pædagogiske servicecenter, kaldet DPS, har i flere år været under udvikling til et pædagogisk læringscenter. Det er centralt placeret både fysisk på skolen og i elevers og læreres bevidsthed, og de fleste kommer mindst en gang om ugen. Lærested og værested DPS er primært et lærested, men opfattes også som et rart værested. Alle medier er samlet her, og der ydes hjælp til både udlån og anvendelse, da målet er at gøre børn og voksne selvhjulpne, hvad angår bøger, it, av-udstyr og værkstedsarbejde. Der foregår bred kulturformidling, og det fysiske rum udnyttes fleksibelt til aktiviteter og udstillinger. Elever og medarbejdere får hjælp til materialesøgning i diverse medier. DPS virker som sparringspartner i forhold til opgaver, undervisningsforløb og planlægning. Gennem udstillinger, kurser, cafe-aftener og individuel vejledning giver centret inspiration til nytænkning i forhold til materialer og undervisningsforløb, så videndeling bliver et centralt begreb. Fra materialer til sparring DPS er initiativtager til aktiviteter målrettet forskellige alderstrin, hvor den endelige udformning foregår i samarbejde med lærerne, fx ved forfatterbesøg, bogmesse, EMUforløb, DJEEO-løb, podcast-boganmeldelser med mere. It-vejledning ligger også i DPS-regi, og på udvalgte områder afholdes der kurser/cafeaftener for medarbejderne. Av-udstyr vedligeholdes og ajourføres løbende, så det understøtter brugernes ønsker. Alle inddaterede materialer udlånes via DPS, som står for indkøb og materialepleje. I forbindelse med indkøb af undervisningsmaterialer er DPS rådgiver for fagudvalg og skoleledelse og koordinerer desuden lån fra eksterne samlinger. Det overordnede formål med DPS er at støtte den læring og pædagogiske udvikling, som skolen ønsker samt at være nytænkende og inspirerende for elever og medarbejdere. DPS er sparring for ledelsen i forhold til pædagogiske tendenser og skoleudvikling. Denne opgave varetages bl.a. gennem kvartalsmøder med ledelsen. På samme måde har vi startet et formaliseret samarbejde med skolens læsevejledere. og i morgen Ønsker og planer At arbejde endnu mere udadrettet med emner, som indeholder undervisningstilbud til klasserne At udvide/formalisere samarbejde med fagudvalgene i forhold til materialevalg At involvere eleverne mere i forbindelse med materialevalg At beskrive vores rutiner På vej mod et læringscenter Vi vil den næste tid: prioritere samarbejde med fagudvalg fortsat understøtte brugen af digitale læringsmidler (f.eks. podcast, videoredigering, Djeeo, i-nigma, SmartBoard) have fokus på formidling af materialer både til elever og kolleger Den største udfordring At få tid nok til at udvikle DPS til et pædagogisk læringscenter og få det organiseret ordentligt. skal løses ved At ledelsen og skolen prioriterer arbejdet hen imod et pædagogisk læringscenter, og at efteruddannelse af DPS-teamet prioriteres, så vi fortsat kan være kvalificeret vejledere og sparingspartnere. (december 2011)

17 NU Skolebiblioteket ligger mellem skolens to fløje og er dermed centralt placeret. Biblioteket har flere funktioner for både elever og lærere her arbejdes der på mange måder og med mange forskellige opgaver. Eleverne bruger blandt andet biblioteket til selvstændigt arbejde, til gruppearbejde, til at læse bøger og til at arbejde med it. Lærerne bruger biblioteket til vejledning i undervisningsmaterialer og formidling samt til inspiration. Bibliotekets fysiske rum har mange funktioner, og det er en konstant opgave at skabe et rum, der kan tilgodese disse mange funktioner. Vi har udarbejdet en årsplan for biblioteket som indeholder udstillinger, kurser for elever/lærere og aktiviteter i klassernes udlånstimer. I øjeblikket er vi 2 bibliotekarer (én næsten uddannet og én uden bib-uddannelse) samt en pædit-vejleder tilknyttet biblioteket. Vi ønsker at udvide skolen med en tilbygning, hvor skolens læringscenter skal være placeret. Vi ønsker at blive et mere centralt omdrejningspunkt i skolens hverdag. På vej mod et læringscenter Målet er at udarbejde en visionsplan for det pædagogiske læringscenter. I dette arbejde skal der nedsættes et udvalg, i hvilket der skal indgå resursepersoner fra fagene samt AKT-lærere, læsevejledere, it-vejledere, skolebibliotekarerne og ledelsen. Samtidig skal de ansatte på biblioteket videreuddannes. I den årsplan vi har for dette skoleår, har vi besluttet os for at have en mere udadfarende rolle end før. Vi får positive tilbagemeldinger fra elever og kolleger ift. dette initiativ, og vi oplever selv at denne rolle fungerer. Det er den vej, vi skal for at blive et læringscenter mere end et bibliotek. Grønløkkeskolen At arbejdet med at udvikle visionsplanen for læringscenteret påbegyndes. I det arbejde ligger også struktur- og funktionsovervejelser ift. arbejdsmetoder og hvilke ressourcepersoner, der involveres. (oktober 2011) Ønsker og planer De største udfordringer Selve udviklingen fra skolebibliotek til læringscenter vil være den store udfordring de næste år. Også de fysiske rammer er en konstant udfordring; vi har mange funktioner nu, men rammerne er ikke optimale. -Det er en stor udfordring at skulle kunne rumme de mange funktioner og være nytænkende i forhold til det fysiske rum. skal løses ved

18 Hasle Skole Nu Skolebiblioteket er placeret midt i skolen med let og hurtig adgang fra alle fag- og klasselokaler. Vi har et helt nybygget, stort, lyst og lækkert lokale, der giver mulighed for fordybelse og arbejdsro, hvad enten det er ved enkeltmandsborde, gruppearbejdspladser, i sofakroge eller på højtlæsningstrapperne i indskolingsområdet. Der er også mulighed for, at større grupper kan introduceres til nye bøger, præsenteres for søgemuligheder i forbindelse med projekter, præsentere gruppearbejder, læse højt, spille skuespil med mere. Vi har forfatterbesøg, temaudstillinger og præsentation af elevarbejder, og skolebiblioteket er i det hele taget en vigtig del af skolens faglige og sociale liv. - Et sted, hvor elever og lærere kan få vejledning og inspiration til både faglige opgaver og lystbetonet fritidslæsning. Den forlængede arm Alle klasser har en ugentlig bibliotekstime, hvor de inspireres og vejledes i relevant og differentieret fritidslæsning. Vi tilbyder ligeledes undervisning i bibliotekskundskab og faglige læsekurser samt hjælp til analog og digital informationssøgning. Som klasseværelsets forlængede arm bruges skolebiblioteket flittigt i forbindelse med tværfaglige projekter, ligesom den daglige undervisning understøttes af skolebibliotekarernes vejledning i og hjælp til at udvælge differentieret og relevant undervisningsmateriale. Skolebiblioteket holder sig løbende informeret om nye undervisningsmaterialer og videreformidler denne viden til kollegerne på skolen dels på skoleintra og dels gennem udstillinger og inspirationsmøder med fagudvalg og årgangsteams. Vi er også behjælpelige med valg af materialer i forbindelse med undervisningens afvikling: Forfatterskabslæsning Tværfaglige forløb Emnetemaer Læsetræning Faglige læsekurser Kurser i informationssøgning med mere Vi vejleder, formidler og organiserer lån fra SKOLF og andre fællessamlinger, og vi inspirerer, vejleder og indkøber undervisningsmaterialer i samarbejde med fagudvalgsformændene. og i morgen På vej mod et læringscenter Fordybelse, læring, viden og lyst! Det er nøgleordene for vores skolebibliotek, som er stort, nyt og dejligt med et utal af muligheder for udvikling. Den primære vision er at skabe et integreret digitalt læringsrum på skolebiblioteket til brug for blandt andet elev ernes og lærernes projektarbejder/fremlæggel ser. Det skal også bruges i skolebibliotekarernes mangeartede videnformidling til både elever og kolleger - ved præsentation af nye webbaserede undervisningsprogrammer og undervisning i søgemuligheder og søgeproblematikker. - Et digitalt udstillingsområde, der skal vække nysgerrighed og forundring. Vi vil meget gerne udvikle et mere differentieret læringsmiljø med stor vægt på den enkelte elevs og lærers behov. Vi vil gerne have mulighed for at videreformidle vores erfaring og viden i forbindelse med målrettet kursusvirksomhed. - Vi håber, at vi i fremtiden har vilkår, som danner grundlag for udviklingen hen imod et læringscenter. (2009)

19 Nu Hasselager Skolebibliotek er rent fysisk et lille skolebibliotek, som vi havde håbet kunne blive til et nyt Læringscenter via bl.a. RULL-midlerne. Vores særkende er, at vi, foruden det almindelige udlån og bibliotekstimer, tilbyder en del færdige undervisningsforløb og aktiviteter både til vores elever og kolleger. I de sidste mange år har Skolebiblioteket udsendt en aktivitetsplan i maj måned med næste års tilbud, så de kunne medtænkes i de forskellige teams planlægning af næste skoleår. Som noget nyt har vi i år lavet et Læringscenterteam, hvor skolens resursepersoner deltager. Sammen har vi lavet en aktivitetsplan og deltaget på teammøder, så vi er sikre på, at vores tilbud bliver medtænkt i årsplanerne. Tanken er at sikre, at alle elever kommer i gennem de samme forløb, så vores elever er godt klædt på til fx projektarbejde, samtidig med at vi udnytter resursen bedst muligt ved ikke at bruge tid på tilbud, der ikke bliver benyttet. Vi tilbyder blandt andet forskellige grydeklare litteraturforløb, faglige læsekurser, søgekurser, biblioteksorientering, dsa-støtte, støtte til projektopgaven, matematik-dage, it-kurser, computerspillets fortællinger Desuden følger vi årets gang. Vi udruger sommerfugle, laver udstillinger, konkurrencer og sætter eleverne i gang med forskellige ting til halloween, jul og påske. Skolebiblioteket er bemandet fire lektioner om dagen, resten af dagen er der selvbetjening....og i morgen Skolebiblioteket skal fortsat både være et livligt lære- og værested. Et hyggeligt sted at opholde sig i frikvarterer, et overraskende og tankevækkende sted at besøge, men samtidigt et sted, hvor man læser og skaffer informationer og lærer om faglig fordybelse. Der skal både være plads til oplevelser, overraskelser, skæve vinkler, fri-, fag- og litteraturlæsning, biblioteksorientering, projekter, formidling og brug af it og medier Hvert år kaster vi os over et nyt projekt eller område, som så skal resultere i et nyt undervisningsforløb til næste års aktivitetsplan, så vi på den måde fortsat får udbygget vores udbud til elever og kolleger. I år koncentrerer vi os om Computerspil for de ældste, hvor eleverne selvfølgelig skal spille, men samtidig lære at analysere spillene og tænke over computerspil som genre. Hasselager Skole Til formålet har vi købt bærbare, så undervisningen kan foregå både på Skolebiblioteket og i klassen. Det næste område, vi vil kaste os over er, hvordan vi kan inddrage mobiltelefonen som en vigtig medspiller og resurse i undervisningen. Vores mål er, at vores fysisk lille skolebibliotek udvikles til et større, inspirerende og spændende læringscenter med en tidssvarende indretning. Samtidig vil vi arbejde med både at bevare og udvikle vores skolebiblioteks særkende undervisningsforløbene. (maj 2012)

20 Nu Skolebiblioteket er et vigtigt sted, hvor eleverne finder bøger, arbejder ved computerne og hygger sig. Skolebiblioteket er venligt og imødekommende med en rolig og rekreativ atmosfære. Vi har et stort og lyst bibliotek, hvor indretningen tilgodeser mange elevgruppers forskellige behov for fordybelse på samme tid. Vi har gruppeborde, billedbogshjørne med små skamler og en lang række blødere stole. Vi har arbejdet bevidst med udformningen af de fysiske rammer, så disse understøtter den faglige fordybelse, nysgerrigheden og tilgængeligheden af oplysninger fra skolebiblioteket. Fagligt og socialt Vores elever bruger skolebiblioteket til både faglige og sociale områder, tjekker mails og fordyber sig i fritidsbaserede interesser. En del af vores elever fordriver gerne ventetid eller aftaler at mødes med deres kammerater efter skoletid, hvor de surfer og spiller på computerne. I timerne kommer faglighed naturligvis frem for sociale aktiviteter. Mange af vores elever arbejder alene på skolebiblioteket, hvor rummet fungerer som et gruppearbejdsrum med rig mulighed for adgang til relevante oplysninger i det faglige arbejde. Også skolens lærere og pædagoger bruger skolebiblioteket til skønlitterær og faglig fordybelse. Kommunens indsatsområder, fx sprog og læsning, støttes af indkøb og indsatser ved fx højtlæsning, vejledning og systematisk synlighed af sværhedsgrader af bøger med lettal. Forældrekommunikation Forældresamarbejdet foregår for det meste på mail. Forældrene opfordres i folder til 0. klasserne til at skrive til skolebiblioteket, når de har ønsker til litteratur til deres barn. Dette tilbud bruger forældrene gerne. Også i de efterfølgende skoleår. Korrespondance om lånerstatus foregår på mail. Skolebiblioteket udsender rykkermeddelelser til forældrene, hvorefter forældrene svarer, når der er tale om misforståelser eller tvivlsspørgsmål. Skolebiblioteket er en vigtig del af skolen som lærende organisation. Vi arbejder på, at skolebiblioteket understøtter læring hos elever og lærere. Der er flere vejlederfunktioner samlet på skolebiblioteket, hvor vi i højere grad understøtter læring hos lærerne. Vi arbejder systematisk med elevernes progression i læseudvikling, fx ved anvendelse af lettal, lusning af seriebøger, der samles i læsekasser... og i morgen Ønsker og planer Vi opfordrer kolleger til at benytte sig af Materialebasen. Med udgangspunkt i vores årsplan, ønsker vi større udnyttelse af vore kompetencer i teamet. For eksempel håber vi, at flere kolleger vil tage imod de kurser, vi udbyder. De største udfordringer På grund af ændrede økonomiske forhold, har vi været nødt til at udskyde vores planer vedrørende de fysiske rammer. Vores hensigt er at etablere tre mindre områder til elevarbejde. Derudover ønsker vi at indkøbe flere bærbare computere til udlån på biblioteket. (oktober 2011)

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Vi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen.

Vi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen. Skoles årsplan indeholder emner, tilbud og aktiviteter, som vi gerne vil præsentere i det kommende skoleår, og vi håber mange af jer vil være med og lade jer inspirere. Vi vil i år have særlig fokus på

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

BAKKESKOLEN. et læringscenter

BAKKESKOLEN. et læringscenter BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger

Læs mere

Skolebibliotekerne i Norddjurs NU OG I MORGEN. l d s. T r i. PÅ VEJ MOD ET PÆDAGOGISK udviklings- og læringscenter

Skolebibliotekerne i Norddjurs NU OG I MORGEN. l d s. T r i. PÅ VEJ MOD ET PÆDAGOGISK udviklings- og læringscenter Skolebibliotekerne i Norddjurs NU OG I MORGEN B A P O M L K J I D E H F G T r i l d s PÅ VEJ MOD ET PÆDAGOGISK udviklings- og læringscenter Formålet med publikationen Med denne publikation ønsker vi at

Læs mere

H A N D L E P L A N 1

H A N D L E P L A N 1 H A N D L E P L A N 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision for PLC 5 Beskrivelse af PLC 6 6 Funktion Didaktisk vejledning Materialehåndtering Skoleudvikling Koordinerede indsatser Fagteam/fagudvalg Kulturformidling

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Åbningsoversigt. sæson 2014-2015. Spørgsmål om lokaleudlån kan rettes til LokaleBooking, Sport & Fritid, Vestergade 55, 2. sal, 8000 Aarhus C

Åbningsoversigt. sæson 2014-2015. Spørgsmål om lokaleudlån kan rettes til LokaleBooking, Sport & Fritid, Vestergade 55, 2. sal, 8000 Aarhus C Aarhus Kommunes LokaleBooking Lån Kommunens lokaler og anlæg til fritids- og idrætsaktiviteter Åbningsoversigt sæson 2014-2015 Spørgsmål om lokaleudlån kan rettes til LokaleBooking, Sport & Fritid, Vestergade

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

olebibliotek Skolebiblioteket som læringscenter - udvikling til fremtiden

olebibliotek Skolebiblioteket som læringscenter - udvikling til fremtiden Danmarks skolebiblio olebibliotek ekar arer Skolebiblioteket som læringscenter - udvikling til fremtiden Skolebiblioteket fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Indhold På vej til at blive et læringscenter...

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:...

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:... Indhold Målsætning :... 2 Handleplan for elever:... 2 Handleplan for lærerne:... 2 Indholdsoversigt for årgangene... 3 Indskoling:... 4 Kurser:... 4 Mellemtrin:... 4 Kurser:... 5 Udskoling:... 6 Kurser:...

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skolebiblioteket Snedsted skole 2012/13. Skolebibliotekarer: Poul Erik Weber (PW) Heidi Thing (HT)

Skolebiblioteket Snedsted skole 2012/13. Skolebibliotekarer: Poul Erik Weber (PW) Heidi Thing (HT) Skolebiblioteket hæ fte Snedsted skole 2012/13 ns o i at for e rm er r o f læ In Skolebibliotekarer: Poul Erik Weber (PW) Heidi Thing (HT) 1 Hvor er mellemgruppens og overbygningens depoter? (Indskolingen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Skolebibliotekerne i skanderborg kommune. på vej mod pædagogiske læringscentre

Skolebibliotekerne i skanderborg kommune. på vej mod pædagogiske læringscentre Skolebibliotekerne i skanderborg kommune på vej mod pædagogiske læringscentre 1 Udgivet af Skolebiblioteksnetværket i Skanderborg Kommune Marts 2010 Illustrationer Fotos: tilsendt fra de respektive skoler

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan

Læs mere

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN Medielæseplan: Formålet med undervisningen er: - at støtte og udvikle elevernes virke-, læse- og lærelyst - at eleverne udvikler tidssvarende it og mediekompetencer - at lære

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Pædagogisk Udviklingscenter Aars Skole

Pædagogisk Udviklingscenter Aars Skole Pædagogisk Udviklingscenter Aars Skole PUC s årsplan bærer præg af, at skolebiblioteket er ramt af nedskæringer, vi er nemlig heller ikke blevet snydt! Det betyder, at vi ikke som ønsket kan være bemandet

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Velkommen i skole @ Århus Kommune, Børn og Unge 2010. Tekst: Børn og Unge Fotos: Erik Christensen Oplag: 5.000 stk.

Velkommen i skole @ Århus Kommune, Børn og Unge 2010. Tekst: Børn og Unge Fotos: Erik Christensen Oplag: 5.000 stk. 2010 Århus Kommune Børn og Unge Velkommen i skole @ Århus Kommune, Børn og Unge 2010 Tekst: Børn og Unge Fotos: Erik Christensen Oplag: 5.000 stk. Grafisk produktion: Danprint 8330 Beder Yderligere oplysninger:

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere