Skolebibliotekerne i Århus nu - og i morgen
|
|
- Kirsten Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolebibliotekerne i Århus nu - og i morgen På vej mod et pædagogisk læringscenter
2 Udgivet af Skolernes Læringscenter Fællessamlingen Juni 2009 / revideret august 2012 Illustrationer Fotos af skoler og biblioteker: Tilsendt af de respektive skoler Nummergøjen og øvrige illustrationer : Billedkunstner og keramiker Martin Nybo Jensen Layout Århus Kommunes Kopicenter /Bent Sejersen Netudgave - af publikationen på Ansvarshavende Bent Sejersen Skolernes biblioteksteam har i samarbejde med ledelsen leveret beskrivelserne af skolebibliotekerne samt oplysningerne til skemaet side
3 Indhold Forord... 5 Fra skolebibliotek til pædagogisk læringscenter... 6 Skolebibliotekerne i Århus - nu og i morgen Bakkegårdskolen... 9 Beder Skole...10 Center Elev Skole...12 Ellekærskolen...13 Elsted Skole...14 Engdalskolen...15 Gammelgaardskolen...16 Grønløkkeskolen...17 Hasle Skole...18 Hasselager Skole...19 Holme Skole...20 Højvangskolen...21 Hårup Skole...22 Jellebakkeskolen...23 Katrinebjergskolen...24 Kolt Skole...25 Kragelundskolen...26 Lisbjergskolen...27 Lystrup Skole...28 Læssøesgades Skole...29 Malling Skole...30 Møllevangskolen...31 Mårslet Skole...32 N.J. Fjordsgades Skole...33 Næshøjskolen...34 Risskov Skole...35 Rosenvangskolen...36 Rundhøjskolen...37 Sabro-Korsvejskolen...38 Samsøgades Skole...39 Skjoldhøjskolen...40 Skovvangskolen...41 Skt. Knuds Skole...42 Skæring Skole...43 Skødstrup Skole...44 Skåde Skole...45 Solbjergskolen...46 Strandskolen...47 Sødalskolen...48 Sølystskolen...49 Søndervangskolen...50 Tilst Skole...51 Tovshøjskolen...52 Tranbjerg Skole...53 Vejlby Skole...54 Vestergårdskolen...55 Viby Skole...56 Virupskolen...57 Vorrevangskolen...58 Åby Skole...59 Fakta i overblik... 60
4
5 Eller måske lidt af det hele? Skolebiblioteket i bevæg e lse - Støvet bogsamling eller pulserende kraftcenter? - Stille læselokale eller levende øjenåbner? - Informerende servicefunktion eller skolens læringshjerte? De 55 skolebiblioteker i Århus Kommune er lige så forskellige som sko lerne selv, men mødes også i en lang række fællesnævnere. Både i den konkrete bibliotekshverdag og blandt de opgaver, der venter forude, er der væsentlige fællestræk, der berører alle byens skolebiblioteker. At geare skolebibliotekerne til at rumme og dække hele målgruppen fra 0 til 18 år er en af de nye fælles opgaver, som skal overvejes og løf tes. Hele bevægelsen fra bogligt orienteret skolebibliotek hen mod et pædagogisk udviklings- og læringscenter er noget, der præger alle skolebibliotekerne i disse år - uanset hvor forskellige omstændigheder, der i øvrigt måtte gælde rundt omkring på skolerne, og uanset hvor langt de enkelte biblioteker måtte være i processen Med denne publikation ønsker vi at sætte fokus på byens skolebiblioteker og i et fælles portræt at skildre mangfoldigheden, som den ser ud i dag. Fra alle skoler i Århus har biblioteksteam og ledere i fællesskab bidraget med tekster, fotos og faktuelle oplysninger om status og visioner på netop deres skolebibliotek. Med samlingen af bidragene foreligger her et inspirerende materiale til den videre udvikling af morgendagens skolebiblioteker, som engagerede lærere, bibliotekarer og ledere allerede er godt i gang med rundt omkring på skolerne. Hensigten med publikationen er først og fremmest at formidle information og inspiration til lærere og pædagoger, men også at sætte læringscenteret på dagsordenen i skolebestyrelser og blandt skoleledere. Essensen er at holde diskussionen om skolebibliotekets tilstand og udvikling varm og levende, så vi sammen kan arbejde os hen mod de kvaliteter, et skolebibliotek/læringscenter må rumme for bedst muligt at bidrage til udviklingen af fremtidens skole.
6 Fra skolebibliotek til pædagogisk læringscenter Forandring, udfordring, inspiration Vejen fra traditionelt skolebibliotek mod et pædagogisk læringscenter kan opleves som både lang og knoldet, men forhåbentlig også som spænd ende og udfordrende. Læringscentertanken er visionen om et skolebibliotek, der i samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse skaber nye forudsætninger for undervisning og læring. Når skolebiblioteket skal indgå som en central del af skolens læringsmiljø og fungere som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter, er der både nye tænkemåder og mange nye opgaver at forholde sig til. Nye målgrupper Med Århus Kommunes Børn og Unge-politik (2008) blev det fælles grundlag formuleret. Et væsentligt aspekt var læringscentrenes forpligtethed på lokale indsatsområder, undervisningsdifferentiering og arbejdet med læringsstile. Også udvidelsen af målgruppen blev præciseret i den nye politiske tænkning på området; arbejdet med børn og unge omfatter nu selvfølgeligt alle mellem fødsel og myndighedsalder. At være til for hele spektret af de 0- til 18-årige er for de fleste skolebiblioteker ganske nyt, og der er et stort potentiale i arbejdet med, hvordan skolebiblioteket kan opleves som en resurse for alle børn og unge. Også for de 0- til 6-årige børn, der ikke går på skolerne. Her ligger et stort og spændende udviklingsområde, hvor erfaringer fra byens kombibiblioteker skal foldes ud, og ideer fra lokale løsninger skal deles Kilde: Læremiddel.dk - D.R.E.A.M. Et kombibibliotek er en fusion mellem et lokalt folkebibliotek og et skolebibliotek findes p.t. i Århus på: - Bakkegårdskolen - Kolt Skole - Sølystskolen - Virup Skole - Skødstrup Skole - Næshøjskolen De 0- til 18-årige lånere - udviklingsprojekter Ved Højvangskolen og Lisbjergskolen er der iværksat et fælles udvalgsarbejde mellem folke- og skolebibliotek, der skal skabe rammer, aktiviteter og tilbud til lokalområdets børn og unge (0- til 18-årige). - Også andre skoler (fx Mårslet Skole) arbejder med at udvikle sådanne tilbud.
7 Biblioteksfaglige opgaver Kursusvirksomhed Kulturformidling Forundringsaktiviteter Skoleudvikling Formidling af viden Læremidler Læringscentrets opgaver????? Udlån af læremidler Videndeling Læsning Kulturskabende virksomhed Fortællingsformidling Vejledning i it og medier Pædagogisk vejledning og rådgivning Læringscentertanken er visionen om et skolebibliotek, der i samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse skaber nye forudsætninger for undervisning og læring Kraftcenter og videndeling Med betegnelsen pædagogisk læringscenter er signalværdien slået fast. Det handler om læring i bred forstand, om pædagogisk kollegial rådgivning og vejledning - og om hele skolens udvikling Fra skolebibliotek Oprindeligt var skolebiblioteket skolens bogsamling, hvor elever og lærere kunne finde skøn- og faglitterære bøger til både frilæsning og læsning i fagene. over det pædagogiske servicecenter Med Folkeskoleloven fra 1993 (herunder bekendtgørelsen fra 1995) blev skolebibliotekets funktion defineret som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket fik en styrket funktion i folkeskolen, og skolebibliotekarerne fik nye funktioner oven i de oprindelige opgaver. Lokalt blev ansvaret for skolernes læremidler i varieret grad udlagt til skolebibliotekarerne, som nu dirigerede og holdt justits med klassesæt, engangsmaterialer, hæfter, papir og visse steder også kopimaskine og av-midler. til skolens pædagogiske udviklings- og læringscenter I dag fungerer skolebibliotekarerne som nogle af skolens interne eksperter; resursepersoner med overblikket til at navigere i den kompleksitet, som ikke mindst den teknologiske udvikling har ført med sig - lige fra hele feltet af forskellige former for læremidler til informationssøgning, anvendelse af it i undervisningen og forskellige differentieringsbehov. I lyset af en ændret læringsopfattelse og i en erkendelse af, at det er i samspillet mellem skole ledelsen og lærere, vejledere og elever, at skolens pædagogiske målsætning konkretiseres, er hele denne udvikling grundlaget for betegnelsen skolens pædagogiske læringscenter.
8 Teamet bag læringscentret Folkeskoleloven og Undervisningsministeriets cirkulære (1995) udgør skolebibliotekets lovmæssige grundlag. Men når udviklingen indenfor teknologi, kommunikation og hele forståelsen af læring ændrer skolens vilkår, ændres også det traditionelle skolebiblioteks rolle i skolen Et stærkt læringscenterteam skal kunne bidrage til, at eleverne dannes og uddannes som mediekompetente mennesker - både for deres videns- og færdighedsmæssige kunnen og for deres almene og personlighedsmæssige udvikling skal kunne rådgive lærere og pædagoger om valg og brug af læremidler i bred forstand skal kunne sikre adgang til et hensigtsmæssigt udbud af læremidler skal kunne medvirke til den generelle pædagogiske udvikling, især indenfor anvendelsen af it og medier i undervisningen (analoge og digitale) skal kunne koordinere og kanalisere information, viden og erfaringer mellem skole og omverden skal kunne indgå i relevante faglige og pædagogiske fora på og udenfor skolen, fx i fagudvalg og i samarbejde med folkebiblioteket skal kunne deltage i kommunale netværk for at videndele og erfaringsudveksle til gavn for den enkelte skoles udvikling på området Teamets kompetencer Et velfungerende læringscenterteam må både råde over fælles brede mediekompetencer og tilstrækkeligt favnende spidskompetencer til at kunne rådgive og vejlede skolens elever, pædagogiske medarbejdere og ledelse. Vejlederne i teamet bør være læreruddannede, have relevant efter- og videreuddannelse og være løbende opdaterede i forhold til områdets udvikling. Skolelederen er den formelle, overordnede leder af læringscentret. Ledelsen og læringscenterteamet forventes i stigende grad at holde jævnlige møder for i fællesskab at planlægge og afstemme forventningerne til arbejdet i læringscentret et center, som skal være en aktiv medspiller i elevernes, lærernes og hele skolens udvikling. Et læringscenterteam kan fx bestå af: Skolebibliotekarer Pædagogiske it-vejledere Læsevejledere AKT-lærere Faglige resursepersoner/vejledere
9 Bakkegårdskolen Nu Bakkegårdskolens skolebibliotek eller Trige Kombibibliotek, som det hedder, ligger i landsbyen Trige i det nordlige Århus. Det er en integreret del af Bakkegårdskolens bygninger og fungerer som både folkebibliotek og skolebibliotek. Fra 1/4 bliver biblioteket åbent flere timer, men som ubemandet bibliotek. Det betyder, at folkebibliotekaren kun betjener borgerne 2 dage om ugen i 2 x 3 timer, og samtidig med den ubemandede åbningstid vil biblioteket fortsat være åbent for eleverne i skoletiden. De lokale borgere vil således kunne benytte bibliotekets faciliteter i skoletiden, ligesom vi måske også, som skolebibliotekarer ville kunne komme ud for at skulle servicere andre end skoleelever i den udvidede åbningstid. Der er tre uddannede skolebibliotekarer, en folkebibliotekar ansat. Den fælles hverdag Hverdagen er præget af et godt samarbejde mellem folkebibliotek og skolebibliotek. Da opgaverne er mange og forskellige, er det en fordel, at alle kan betjene både de almindelige borgere og skoleeleverne. Blandt vores opgaver kan nævnes: at vi vejleder i opgaveskrivning og udbyder faglige læsekurser og søgekurser at vi i samarbejde med folkebibliotekaren har en række tilbagevendende årlige kulturelle indslag, så som halloween, juleklip, påskeklip, pandekagedag, foredrag, udstillinger og teater at vi laver arrangementer, der ikke nødvendigvis kræver, at man er en god læser, men bare at man har lyst til at bruge biblioteket som et samlingssted at vi første skoledag viser forældrene til de nye børnehaveklassebørn rundt og introducerer dem til biblioteket, ligesom de indbydes til mange af arrangementerne. Dermed har vi også mulighed for at vise, hvad vi kan tilbyde de voksne lånere... at vi i samarbejde med lærerne fungerer som sparringspartnere i forhold til udarbejdelsen af årsplaner at vi hjælper med vejledning til og bestillinger af egnet materiale og formidler egnede websider at vi klargør alle materialer, ligesom vi også er med ved materialebestillinger at vi udstiller elevarbejde løbende Tostrenget ledelse Biblioteket har en tostrenget ledelse, som betyder, at både skolens inspektør og lederen af Risskov Bibliotek skal inddrages i overordnende beslutninger, hvorimod folkebibliotekaren er den daglige faglige leder. Den to strengede ledelsesform har fra starten været et forsøg, men er nu overgået til at være en permanent foranstaltning. Økonomien i forhold til driften af biblioteket er også delt mellem de 2 instanser.... og i morgen Ønsker og planer Visionen for Trige Kombibibliotek er, at der kommer flere kulturelle tilbud til borgerne i Trige, både børn og voksne, så biblioteket bliver for alle. Bibliotekets udvidede åbningstid er tænkt som en mulighed for borgerne for at bruge biblioteket, når det passer dem, frem for når det passer med åbningsdage. Der er ved at blive uddannet en læsevejleder, som vil have sin faste arbejdsplads på biblioteket og som i samarbejde med skolens andre ressourcepersoner vil satse på faglig læsning, øget brug af medier i undervisningen. Vi håber på at få indrettet elevarbejdsrummet og biblio teket, så det kan rumme flere alternative arbejdsplads er, så forskellige arbejdsopgaver kan udføres alt efter hvilken måde, man bedst arbejder på. Elevarbejdsrummet skal i den forbindelse laves om til læsehule. De største udfordringer De største udfordringer i forbindelse med søsætningen af et effektivt pædagogisk læringscenter bliver at fastholde den grad af service, som bibliotekarerne før i tiden havde tid til at forberede - det være sig kurser for eleverne og forskellige introduktioner af materiale for både kolleger og elever. I forhold til den ubemandede åbningstid bliver det også en udfordring at vedligeholde biblioteket og beskytte de materialer, der ikke er til offentlig brug. (marts 2012)
10 Beder Skole Nu Biblioteket er åbent i skoletiden - det meste af dagen med bemanding. Ud over at rumme sædvanlige udlåns- og vejledningsfunktioner benyttes biblioteket som både arbejdssted og som frirum. Klasserne op til 6. årgang har faste bibliotekstider, og bibliotekarerne bruges i vid udstrækning af de ældste elever til hjælp ved informationssøgning og vejledning. Biblioteket har i øvrigt: Ofte udstillinger Et årligt forfatterbesøg Oplæsningsseancer Bibliotekarbesøg i overbygningen - information om brug af biblioteket - råd om informationssøgning og faglitteratur Så vidt muligt er en skolebibliotekar til stede ved fagmøder for at præsentere nyt undervisningsmateriale, og der informeres jævnligt i et biblioteksblad, på møder samt på skoleintra om nye begivenheder af fx kulturel art. Der afholdes jævnligt møder sammen med de av- og it-ansvarlige og repræsentanter fra ledelsen, hvor der samarbejdes om læringscenterets opgaver og udvikling. - Biblioteksundervisning vil fremover blive planlagt i samarbejde med skolens læsevejleder. Desuden er en bibliotekar medlem af skolens budgetudvalg. og i morgen Ønsker og planer Bibliotekarerne har udarbejdet forslag til læseplan for biblioteksundervisning, som skal implementeres med start i næste skoleår. Der er tiltænkt undervisning på alle klassetrin, og som eksempler på tiltag kan nævnes: Folder til uddeling i 0. klasse: Om højtlæsning, åbningstider, udlånsregler, bortkomne bøger, regler på skolebiblioteket og udvalg af bøger Fremmøde til første forældremøde i 1. klasse: Fortælle om højtlæsning, åbningstider, udlånsregler, bortkomne bøger, regler på skolebiblioteket og præsentation af lokalet Læsefremmende indsats på 4. årgang Fokus på film og medier på 8. årgang Udvidet vejledning i forbindelse med projektarbejde På vej mod et læringscenter De næste år vil vi arbejde på at lave konkrete handleplaner med realistiske mål, hvor tiltagene fordeles mellem skolebibliotekarerne. Desuden vil vi ændre de fysiske rammer på biblioteket, så nye materialer præsenteres bedre, og rummet indbyder til minikurser, foredrag og større udstillinger. De største udfordringer Bibliotekets traditionelle kerneydelse - udlån til og vejledning af elever og lærere - skal kombineres med mulighederne for at udvikle og implementere nye ideer, der på sigt fører frem til et rigtigt pædagogisk læringscenter. De økonomiske midler, der er til tilgængelige på skolen, medvirker naturligvis også til at begrænse omstillingen fra servicecenter til læringscenter. Vi mangler eksempelvis WhiteBoards, bærbare computere og en læsetrappe eller anden mulighed for fysisk samling af eleverne. At finde en passende balance mellem på den ene side servicefunktioner og traditionelle biblioteksopgaver og på den anden side kulturformidling samt initiativtagning og medvirken til udviklingsopgaver. (tekst 2009)
11 Center 10
12 Elev Skole Nu Elev Skoles skolebibliotek er et lille velfungerende bibliotek centralt placeret i skolen med et velassorteret udvalg af skønlitteratur, faglitteratur, billedbøger, tegneserier med mere. Biblioteket er åbent i hele skolens åbningstid, men kun bemandet i seks timer om ugen. Eleverne er ivrige lånere og drager stor nytte af elevweb, hvor de kan orientere sig på kryds og tværs i netop Elev Skoles skolebibliotek. Endvidere bruges lokalet til små udstillinger om udvalgte forfattere, udstilling af arbejder fra billedkunst og præsentation af nyheder på biblioteket. Skolens elever fra 0. til 5. klasse har mulighed for at bruge de ca. 16 arbejdspladser og de to computerarbejdspladser ved gruppearbejde, projektopgaver, fremlæggelser eller filmforevisning. Endvidere er der mulighed for at låne 1 20 af skolens bærbare computere. Forældrene modtager ved deres barns start i børnehaveklassen pjecen: Elev Skole, Velkommen til skolebiblioteket skolens pædagogiske læringscenter. Heri orienteres de om skolebibliotekets virke og muligheder. Skolebibliotekets opgaver Udlånsvirksomhed Forvaltning af indkøb og styring af budget Forvaltning af bogsamlingen - vedligehold og kassation Biblioteksorientering Support ved mindre projektopgaver Udstillingsaktiviteter Sammensætte bogkasser til begynderundervisningen Sparring af lærere i forhold til bestillinger og konkret undervisning Orientering af forældre og i morgen Ønsker og planer Vi vil udvikle skolebiblioteket til at være: Et lærested oplysning og information Et gørested aktivitet og kommunikation Et værested trygt frirum På vej mod et læringscenter Der vil fortløbende blive arbejdet både kvalitativt og kvantitativt med de nuværende samt nye til tag. Den pædagogiske dimension vil komme i cen trum i samspillet med elever og lærere. Opgaven består i at etablere et læringsrum, hvor de optimale muligheder for videndeling og læring er til stede. De største udfordringer På Elev Skole er det fysiske rum af begrænset størrelse, hvilket i sig selv er en udfordring. Den blotte tilstede værelse af en skolebibliotekar er begrænset, da de til delte timer er få. Basisydelsen alene tager tid, da der kun er én lærer, der varetager funktionen og mange af opgaverne, der skal løses, er de samme uanset skolens størrelse. Dette skal dog ikke hindre, at læringscentret vil yde både faglig støtte til de læringsprocesser, der finder sted og input til refleksion via artikler m.m.. skal løses ved dialog med ledelsen, kolleger og an dre skolebibliotekarer gerne via SKOLF, hvorved vi kan lette og kvalificere hinandens praksis. Vi er i gang med en proces - en rigtig spændende, ud fordrende og forhåbentlig udbytterig proces (marts 2012)
13 Nu Skolebiblioteket ligger centralt placeret på skolen og er et lyst og venligt lokale med gode rammer for udlån og pc-arbejdspladser. Pt. består bibliotekets team af en skolebibliotekar og en lærer, der vejleder og rådgiver elever og lærere indenfor materialesøgning, litteratur og undervisning. Biblioteket vejleder og deltager ved fx: Projektopgaver Bibliotekskundskab Læsekurser Møder med faglige team/udvalg vedrørende indkøb m.m. I øvrigt: formidler biblioteket teater, musik og udstillinger alt efter økonomi indkøber biblioteket i samarbejde med ledelse/budgetudvalg alle taskebøger og klassesæt (DES) er der pt. en lærer tilknyttet biblioteket omkring av-midler og en anden omkring skolens intranet, men med alt for få timer administrerer skolebibliotekaren skolekom i samarbejde med en af skolens sekretærer er der på skolebiblioteket tre af ugens dage lektieklub for klasse og i morgen Ønsker og planer Vi ønsker at forbedre fokus på elevernes kompetenceudvikling og informationskompetencer udvikle elevernes læselyst i samarbejde med vore læsevejledere styrke de naturvidenskabelige områder i samarbejde med fagteam udvikle ideer om et børnehavebibliotek i forbindelse med vore tanker om Ellekær Børneby som et børnekulturcentrum for alle børn i området På vej mod et læringscenter I bestræbelserne på at udvikle et læringscenter ønsker vi at tilknytte flere resursepersoner i et læringscenterteam. Vi vil således i indeværende skoleår nedsætte et udvalg, der skal arbejde med ideer/visioner og muligheder omkring et læringscenter på Ellekærskolen. Her vil vi arbejde med den udvidede rolle som skolebiblioteket/læringscenteret har som formidler og vejleder af læringsresurser. Den største udfordring Med den nye arbejdstidsaftale er der mange usikkerheder i opfyldelsen af vores ønsker og visioner. Alt afhænger af, hvilke resurser skolebiblioteket tildeles personale- og budgetmæssigt fremover. Ellekærskolen (tekst 2009)
14 Elsted Skole Vejen mod Pædagogiske læringscentre a. Hvad vil vi som skolebibliotekarer kendes på den særlige faglighed På vores Læringscenter er hverdagen præget af livlig aktivitet. Mange klasser, og dermed virkelig mange børn, besøger ugentligt stedet for at låne bøger til læsebånd, frilæsning, opgaveskrivning og andet. Nogle af de små får en historie med på vejen, de lidt ældre undervises i brugen af Elevweb og de ældste benytter lokalet som det udvidede klasseværelse. Her har de adgang til computere, opslagsværker, fagbøger m.m. Vi vil gerne kendes som dem, der i alle disse sammenhænge kan hjælpe, inspirere og udfordre. Vores indsigt i materialerne er vores kendetegn og vi ved, hvor vi skal lede efter det, som eleverne og kollegerne måtte efterspørge. Vi ønsker at være på forkant at blive inddraget i planlægningen af undervisningen. Som inspiratorer, når der skal bookes materialer og som dem, der har et udvalg af gode romaner klar, når klasserne kommer til os. Det er fortsat et indsatsområde at optimere samarbejdet med vores kolleger. b. Gensidig inspiration / pædagogiske tiltag i hverdagen. En kort historie om en indsats, der lykkedes: Vores største målbare succes har været opbygning af Det blå bibliotek. Vi har mærket bøger, beregnet til klassetrin, med blåt tape, samlet dem på et mindre og mere overskueligt areal, lavet udstilling, serie-mappe og særlige kasser. Alt sammen for at gøre det lettere for eleverne at overskue samlingen og det virker! Eleverne låner lystigt og lærerne giver udtryk for, at det har gjort det lettere og hurtigere at finde egnede bøger. Vibeke Dahl, Thomas Bækbo og Mette Hulgaard. (november 2011)
15 Nu Skolebiblioteket er rent fysisk beliggende midt i skolen. Som en af de første skoler i Århus Kommune fik Engdalskolen i 1995 indrettet et nyt pædagogisk servicecenter, og det er ikke blevet ændret væsentligt siden. Der er oprettet 12 computerarbejdspladser og eleverne kan låne bærbare computere i et nyindrettet område, der tidligere var pædagogisk værksted. Ansvar & tillid Lokalet består af to tidligere klasselokaler og et gangareal, og indretningen bærer præg af stor tillid til elevernes ansvarlighed. Der er eksempelvis ingen aflåste døre mellem lærernes pædagogiske værksted og elevernesarbejdsområde, ligesom der er kontorudstyr, skriveredskaber, it-udstyr med mere til elevbrug. Eleverne opfatter læringscenteret som et arbejdsrum, hvor de kan redigere film, scanne, printe, farvekopiere eller generelt få hjælp og vejledning. En mindre del af eleverne ønsker hjælp til at finde alderssvarende skønlitteratur, men de fleste shopper mellem reolerne og de udstillede frilæsningsbøger. Skolebibliotekarerne hjælper lærerne med udarbejdelse af årsplaner og fremskaffelse af materialer, og forsøger at være inspiratorer til den daglige undervisning. Læringscenteret er åbent i hele skoletiden undtaget spisefrikvarteret, og langt de fleste timer er bemandede. og i morgen Engdalskolen På vej mod et læringscenter Skolebiblioteket har været inde i RULL-processen som et udviklingsområde med en stor forøgelse af areal og funktion, men disse planer er nu aflyst, hvilket har givet en del frustration. Engdalskolen vil derfor forsøge at udvikle skolebiblioteket til pædagogisk læringscenter indenfor den eksisterende økonomi og fysiske ramme. Vi har fået god inspiration fra SKOLF, der har set på Engdalskolens læringscenter med nye øjne, så vi prøver at nyskabe læringscenteret som et rum, der skaber forundring og inspiration. Der skal være attraktivt for elever at være og lære. I nærmeste fremtid vil vi indrette et særligt indskolingsområde, der målretter sig de mange indskolingselever, vi har og får. Det vil blive skolens første indesko-område, hvilket falder i tråd med ledelsens vision for indskolingsafsnittet. Undervisningsministeriet har udpeget kollegavejledning som indsatsområde, og vi finder det naturligt, at vi som skolebibliotekarer tager ledelsen i skolens vejlederteam således, at Engdalskolen få en bedre udnyttelse af egne ressourcer. Dette vejlederteam vil kunne medvirke til, at læringscenteret bedre kan yde hjælp til projektopgaven, skriv-til-avisen, læseprojekter og de mange mediepædagogiske tiltag, der vil komme. Den største udfordring At sikre balancen mellem resurserne og visionerne. (januar 2012)
16 Gammelgaardskolen Nu Vores pædagogiske servicecenter, kaldet DPS, har i flere år været under udvikling til et pædagogisk læringscenter. Det er centralt placeret både fysisk på skolen og i elevers og læreres bevidsthed, og de fleste kommer mindst en gang om ugen. Lærested og værested DPS er primært et lærested, men opfattes også som et rart værested. Alle medier er samlet her, og der ydes hjælp til både udlån og anvendelse, da målet er at gøre børn og voksne selvhjulpne, hvad angår bøger, it, av-udstyr og værkstedsarbejde. Der foregår bred kulturformidling, og det fysiske rum udnyttes fleksibelt til aktiviteter og udstillinger. Elever og medarbejdere får hjælp til materialesøgning i diverse medier. DPS virker som sparringspartner i forhold til opgaver, undervisningsforløb og planlægning. Gennem udstillinger, kurser, cafe-aftener og individuel vejledning giver centret inspiration til nytænkning i forhold til materialer og undervisningsforløb, så videndeling bliver et centralt begreb. Fra materialer til sparring DPS er initiativtager til aktiviteter målrettet forskellige alderstrin, hvor den endelige udformning foregår i samarbejde med lærerne, fx ved forfatterbesøg, bogmesse, EMUforløb, DJEEO-løb, podcast-boganmeldelser med mere. It-vejledning ligger også i DPS-regi, og på udvalgte områder afholdes der kurser/cafeaftener for medarbejderne. Av-udstyr vedligeholdes og ajourføres løbende, så det understøtter brugernes ønsker. Alle inddaterede materialer udlånes via DPS, som står for indkøb og materialepleje. I forbindelse med indkøb af undervisningsmaterialer er DPS rådgiver for fagudvalg og skoleledelse og koordinerer desuden lån fra eksterne samlinger. Det overordnede formål med DPS er at støtte den læring og pædagogiske udvikling, som skolen ønsker samt at være nytænkende og inspirerende for elever og medarbejdere. DPS er sparring for ledelsen i forhold til pædagogiske tendenser og skoleudvikling. Denne opgave varetages bl.a. gennem kvartalsmøder med ledelsen. På samme måde har vi startet et formaliseret samarbejde med skolens læsevejledere. og i morgen Ønsker og planer At arbejde endnu mere udadrettet med emner, som indeholder undervisningstilbud til klasserne At udvide/formalisere samarbejde med fagudvalgene i forhold til materialevalg At involvere eleverne mere i forbindelse med materialevalg At beskrive vores rutiner På vej mod et læringscenter Vi vil den næste tid: prioritere samarbejde med fagudvalg fortsat understøtte brugen af digitale læringsmidler (f.eks. podcast, videoredigering, Djeeo, i-nigma, SmartBoard) have fokus på formidling af materialer både til elever og kolleger Den største udfordring At få tid nok til at udvikle DPS til et pædagogisk læringscenter og få det organiseret ordentligt. skal løses ved At ledelsen og skolen prioriterer arbejdet hen imod et pædagogisk læringscenter, og at efteruddannelse af DPS-teamet prioriteres, så vi fortsat kan være kvalificeret vejledere og sparingspartnere. (december 2011)
17 NU Skolebiblioteket ligger mellem skolens to fløje og er dermed centralt placeret. Biblioteket har flere funktioner for både elever og lærere her arbejdes der på mange måder og med mange forskellige opgaver. Eleverne bruger blandt andet biblioteket til selvstændigt arbejde, til gruppearbejde, til at læse bøger og til at arbejde med it. Lærerne bruger biblioteket til vejledning i undervisningsmaterialer og formidling samt til inspiration. Bibliotekets fysiske rum har mange funktioner, og det er en konstant opgave at skabe et rum, der kan tilgodese disse mange funktioner. Vi har udarbejdet en årsplan for biblioteket som indeholder udstillinger, kurser for elever/lærere og aktiviteter i klassernes udlånstimer. I øjeblikket er vi 2 bibliotekarer (én næsten uddannet og én uden bib-uddannelse) samt en pædit-vejleder tilknyttet biblioteket. Vi ønsker at udvide skolen med en tilbygning, hvor skolens læringscenter skal være placeret. Vi ønsker at blive et mere centralt omdrejningspunkt i skolens hverdag. På vej mod et læringscenter Målet er at udarbejde en visionsplan for det pædagogiske læringscenter. I dette arbejde skal der nedsættes et udvalg, i hvilket der skal indgå resursepersoner fra fagene samt AKT-lærere, læsevejledere, it-vejledere, skolebibliotekarerne og ledelsen. Samtidig skal de ansatte på biblioteket videreuddannes. I den årsplan vi har for dette skoleår, har vi besluttet os for at have en mere udadfarende rolle end før. Vi får positive tilbagemeldinger fra elever og kolleger ift. dette initiativ, og vi oplever selv at denne rolle fungerer. Det er den vej, vi skal for at blive et læringscenter mere end et bibliotek. Grønløkkeskolen At arbejdet med at udvikle visionsplanen for læringscenteret påbegyndes. I det arbejde ligger også struktur- og funktionsovervejelser ift. arbejdsmetoder og hvilke ressourcepersoner, der involveres. (oktober 2011) Ønsker og planer De største udfordringer Selve udviklingen fra skolebibliotek til læringscenter vil være den store udfordring de næste år. Også de fysiske rammer er en konstant udfordring; vi har mange funktioner nu, men rammerne er ikke optimale. -Det er en stor udfordring at skulle kunne rumme de mange funktioner og være nytænkende i forhold til det fysiske rum. skal løses ved
18 Hasle Skole Nu Skolebiblioteket er placeret midt i skolen med let og hurtig adgang fra alle fag- og klasselokaler. Vi har et helt nybygget, stort, lyst og lækkert lokale, der giver mulighed for fordybelse og arbejdsro, hvad enten det er ved enkeltmandsborde, gruppearbejdspladser, i sofakroge eller på højtlæsningstrapperne i indskolingsområdet. Der er også mulighed for, at større grupper kan introduceres til nye bøger, præsenteres for søgemuligheder i forbindelse med projekter, præsentere gruppearbejder, læse højt, spille skuespil med mere. Vi har forfatterbesøg, temaudstillinger og præsentation af elevarbejder, og skolebiblioteket er i det hele taget en vigtig del af skolens faglige og sociale liv. - Et sted, hvor elever og lærere kan få vejledning og inspiration til både faglige opgaver og lystbetonet fritidslæsning. Den forlængede arm Alle klasser har en ugentlig bibliotekstime, hvor de inspireres og vejledes i relevant og differentieret fritidslæsning. Vi tilbyder ligeledes undervisning i bibliotekskundskab og faglige læsekurser samt hjælp til analog og digital informationssøgning. Som klasseværelsets forlængede arm bruges skolebiblioteket flittigt i forbindelse med tværfaglige projekter, ligesom den daglige undervisning understøttes af skolebibliotekarernes vejledning i og hjælp til at udvælge differentieret og relevant undervisningsmateriale. Skolebiblioteket holder sig løbende informeret om nye undervisningsmaterialer og videreformidler denne viden til kollegerne på skolen dels på skoleintra og dels gennem udstillinger og inspirationsmøder med fagudvalg og årgangsteams. Vi er også behjælpelige med valg af materialer i forbindelse med undervisningens afvikling: Forfatterskabslæsning Tværfaglige forløb Emnetemaer Læsetræning Faglige læsekurser Kurser i informationssøgning med mere Vi vejleder, formidler og organiserer lån fra SKOLF og andre fællessamlinger, og vi inspirerer, vejleder og indkøber undervisningsmaterialer i samarbejde med fagudvalgsformændene. og i morgen På vej mod et læringscenter Fordybelse, læring, viden og lyst! Det er nøgleordene for vores skolebibliotek, som er stort, nyt og dejligt med et utal af muligheder for udvikling. Den primære vision er at skabe et integreret digitalt læringsrum på skolebiblioteket til brug for blandt andet elev ernes og lærernes projektarbejder/fremlæggel ser. Det skal også bruges i skolebibliotekarernes mangeartede videnformidling til både elever og kolleger - ved præsentation af nye webbaserede undervisningsprogrammer og undervisning i søgemuligheder og søgeproblematikker. - Et digitalt udstillingsområde, der skal vække nysgerrighed og forundring. Vi vil meget gerne udvikle et mere differentieret læringsmiljø med stor vægt på den enkelte elevs og lærers behov. Vi vil gerne have mulighed for at videreformidle vores erfaring og viden i forbindelse med målrettet kursusvirksomhed. - Vi håber, at vi i fremtiden har vilkår, som danner grundlag for udviklingen hen imod et læringscenter. (2009)
19 Nu Hasselager Skolebibliotek er rent fysisk et lille skolebibliotek, som vi havde håbet kunne blive til et nyt Læringscenter via bl.a. RULL-midlerne. Vores særkende er, at vi, foruden det almindelige udlån og bibliotekstimer, tilbyder en del færdige undervisningsforløb og aktiviteter både til vores elever og kolleger. I de sidste mange år har Skolebiblioteket udsendt en aktivitetsplan i maj måned med næste års tilbud, så de kunne medtænkes i de forskellige teams planlægning af næste skoleår. Som noget nyt har vi i år lavet et Læringscenterteam, hvor skolens resursepersoner deltager. Sammen har vi lavet en aktivitetsplan og deltaget på teammøder, så vi er sikre på, at vores tilbud bliver medtænkt i årsplanerne. Tanken er at sikre, at alle elever kommer i gennem de samme forløb, så vores elever er godt klædt på til fx projektarbejde, samtidig med at vi udnytter resursen bedst muligt ved ikke at bruge tid på tilbud, der ikke bliver benyttet. Vi tilbyder blandt andet forskellige grydeklare litteraturforløb, faglige læsekurser, søgekurser, biblioteksorientering, dsa-støtte, støtte til projektopgaven, matematik-dage, it-kurser, computerspillets fortællinger Desuden følger vi årets gang. Vi udruger sommerfugle, laver udstillinger, konkurrencer og sætter eleverne i gang med forskellige ting til halloween, jul og påske. Skolebiblioteket er bemandet fire lektioner om dagen, resten af dagen er der selvbetjening....og i morgen Skolebiblioteket skal fortsat både være et livligt lære- og værested. Et hyggeligt sted at opholde sig i frikvarterer, et overraskende og tankevækkende sted at besøge, men samtidigt et sted, hvor man læser og skaffer informationer og lærer om faglig fordybelse. Der skal både være plads til oplevelser, overraskelser, skæve vinkler, fri-, fag- og litteraturlæsning, biblioteksorientering, projekter, formidling og brug af it og medier Hvert år kaster vi os over et nyt projekt eller område, som så skal resultere i et nyt undervisningsforløb til næste års aktivitetsplan, så vi på den måde fortsat får udbygget vores udbud til elever og kolleger. I år koncentrerer vi os om Computerspil for de ældste, hvor eleverne selvfølgelig skal spille, men samtidig lære at analysere spillene og tænke over computerspil som genre. Hasselager Skole Til formålet har vi købt bærbare, så undervisningen kan foregå både på Skolebiblioteket og i klassen. Det næste område, vi vil kaste os over er, hvordan vi kan inddrage mobiltelefonen som en vigtig medspiller og resurse i undervisningen. Vores mål er, at vores fysisk lille skolebibliotek udvikles til et større, inspirerende og spændende læringscenter med en tidssvarende indretning. Samtidig vil vi arbejde med både at bevare og udvikle vores skolebiblioteks særkende undervisningsforløbene. (maj 2012)
20 Nu Skolebiblioteket er et vigtigt sted, hvor eleverne finder bøger, arbejder ved computerne og hygger sig. Skolebiblioteket er venligt og imødekommende med en rolig og rekreativ atmosfære. Vi har et stort og lyst bibliotek, hvor indretningen tilgodeser mange elevgruppers forskellige behov for fordybelse på samme tid. Vi har gruppeborde, billedbogshjørne med små skamler og en lang række blødere stole. Vi har arbejdet bevidst med udformningen af de fysiske rammer, så disse understøtter den faglige fordybelse, nysgerrigheden og tilgængeligheden af oplysninger fra skolebiblioteket. Fagligt og socialt Vores elever bruger skolebiblioteket til både faglige og sociale områder, tjekker mails og fordyber sig i fritidsbaserede interesser. En del af vores elever fordriver gerne ventetid eller aftaler at mødes med deres kammerater efter skoletid, hvor de surfer og spiller på computerne. I timerne kommer faglighed naturligvis frem for sociale aktiviteter. Mange af vores elever arbejder alene på skolebiblioteket, hvor rummet fungerer som et gruppearbejdsrum med rig mulighed for adgang til relevante oplysninger i det faglige arbejde. Også skolens lærere og pædagoger bruger skolebiblioteket til skønlitterær og faglig fordybelse. Kommunens indsatsområder, fx sprog og læsning, støttes af indkøb og indsatser ved fx højtlæsning, vejledning og systematisk synlighed af sværhedsgrader af bøger med lettal. Forældrekommunikation Forældresamarbejdet foregår for det meste på mail. Forældrene opfordres i folder til 0. klasserne til at skrive til skolebiblioteket, når de har ønsker til litteratur til deres barn. Dette tilbud bruger forældrene gerne. Også i de efterfølgende skoleår. Korrespondance om lånerstatus foregår på mail. Skolebiblioteket udsender rykkermeddelelser til forældrene, hvorefter forældrene svarer, når der er tale om misforståelser eller tvivlsspørgsmål. Skolebiblioteket er en vigtig del af skolen som lærende organisation. Vi arbejder på, at skolebiblioteket understøtter læring hos elever og lærere. Der er flere vejlederfunktioner samlet på skolebiblioteket, hvor vi i højere grad understøtter læring hos lærerne. Vi arbejder systematisk med elevernes progression i læseudvikling, fx ved anvendelse af lettal, lusning af seriebøger, der samles i læsekasser... og i morgen Ønsker og planer Vi opfordrer kolleger til at benytte sig af Materialebasen. Med udgangspunkt i vores årsplan, ønsker vi større udnyttelse af vore kompetencer i teamet. For eksempel håber vi, at flere kolleger vil tage imod de kurser, vi udbyder. De største udfordringer På grund af ændrede økonomiske forhold, har vi været nødt til at udskyde vores planer vedrørende de fysiske rammer. Vores hensigt er at etablere tre mindre områder til elevarbejde. Derudover ønsker vi at indkøbe flere bærbare computere til udlån på biblioteket. (oktober 2011)
Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision
Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,
Læs mereAftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune
Denne aftale er en minimumsaftale. Der kan mellem skoleleder og tillidsrepræsentant aftales, at der afsættes yderligere tid til pædagogisk servicecenter. Der afsættes tid til pædagogisk servicecenter efter
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik SKOLEELEVER I AARHUS KOMMUNE 2013 Det samlede antal skoleelever i Aarhus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. september 2013 på 39.744 elever.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik December 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2009 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2009 på 39.201
Læs mereUddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSkolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.
Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2008 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2008 på 38.798
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE
VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNEDE MÅL...2 MÅL FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER PÅ VØS...2 Læringsmiljøet omkring PSC...2 PSC og
Læs mereProjektbeskrivelse. Læs & Lær
Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan
Læs mereLæringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder:
Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder: Forventninger til læringsplatformen Tekniske IT-kompetencer IT-didaktiske
Læs mereFolkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg?
Grenåvej Øst Risskov Besøgs skole: Uge: Skoleleder Beder Skole i område Oddervej 45 Pædagogisk Leder Bakkegårdskolen i område Randersvej 38 Adm. Leder Næshøjskolen i område Silkeborgvej 40 SFO Leder Solbjerg
Læs mereFakta. Aarhus Kommune
Fakta Fakta 0. klasser til kommende skoleår Børnehaveklassedannelsen på den enkelte skole er udarbejdet i henhold til folkeskolelovens bestemmelser samt de byrådsbesluttede rammer i Styrelsesvedtægten.
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereMIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING
MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt
Læs mereFakta. Fakta. Aarhus Kommune
Fakta Fakta 0. klasser til kommende skoleår Børnehaveklassedannelsen på den enkelte skole er udarbejdet i henhold til folkeskolelovens bestemmelser samt de byrådsbesluttede rammer i Styrelsesvedtægten.
Læs mereBilag 6 - Oversigt over elevvandring klasse 2017/ september tal
Risskov Skole Skæring Skole Skødstrup Skole Strandskolen Sølystskolen Elev Skole Ellevangskolen Elsted Skole Hårup Skole Lystrup Skole Virupskolen Bakkegårdsskolen Katrinebjergskolen Lisbjergskolen Samsøgades
Læs mereÅbningstider på skoler og anlæg, pr
Åbningstider på skoler og anlæg, pr. 31.05.18 Mandage torsdage fra 15 22, hele skoleåret Ellekærskolen, klasse- og faglokaler Katrinebjergskolen, klasse- og faglokaler Elsted Skole, klasse- og faglokaler
Læs mereLyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012
, 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet
Læs mereSkolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen
Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:
Læs mereÅrsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013
Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereBesvarelse af 10-dages forespørgsel fra Socialdemokratiet vedrørende principudvikling i skolebestyrelserne
Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Socialdemokratiet vedrørende principudvikling i skolebestyrelserne Spørgsmål: Børn og Unge har den 9. maj 2018 modtaget en forespørgsel fra den socialdemokratiske
Læs mereAarhus Kommune. Aarhus Kommune
Aarhus Kommune Garantidistrikt Ændring Ændring Grenåvej Øst 1.16 1.87 1.92 1.11 1.136 1.172 156 1.28 1.36 1.431 1.473 1.58 1.52 24 Grenåvej Vest 817 847 85 848 843 842 24 1.49 1.25 1.54 1.75 1.17 1.117
Læs mereHandleplan for PUC. De fire indsatsområder
BAUNGÅRDSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk
Læs mereSkolebiblioteket 2008 2009
Skolebiblioteksteamet: Skolebiblioteket 2008 2009 Signe Carlsen: Mette Bruun: Annette Hartøft: Jonna Jensen Skolebibliotekar indkøb - CFU Skolebibliotekar indkøb tidsskr. Skolebibliotekar anmeldelser/it.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 2008 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2007 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2007 på 38.934 elever.
Læs mereRegistrering af skolebørns transportadfærd. Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen
Registrering af skolebørns transportadfærd Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen Hvorfor denne undersøgelse? Og hvorfor Kræftens Bekæmpelse? Hvad kan undersøgelsen bruges til? Skabe overblik
Læs mereSkolebiblioteket og skolen som læringscenter
Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret
Læs mereOm folkebiblioteker og læringscentre på skolerne: Forskelle, ligheder og samarbejde Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til.
Emne Til Kopi til Om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne: Forskelle, ligheder og samarbejde Styreforms- og strukturudvalget Den 21. januar 2013 Aarhus Kommune Børn og Unge For at tegne et klart
Læs mereVi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen.
Skoles årsplan indeholder emner, tilbud og aktiviteter, som vi gerne vil præsentere i det kommende skoleår, og vi håber mange af jer vil være med og lade jer inspirere. Vi vil i år have særlig fokus på
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereGodkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne
Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereUU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner
UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereLÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN
LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN PLC KOMMISSORIUM Med pædagogiske læringscentre forstås vejlederfunktioner, ressourcecenter, styrkecenter og bibliotek. Der er tre overordnede opgaver for arbejdsgruppen i
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereTeknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015
Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015 Kræftens Bekæmpelse, juli 2015 Ann-Sofie Borgen Andersen Fysisk aktivitet og kost Forebyggelse
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereUU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner
UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne (FTU). Der er tale
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs mereBAKKESKOLEN. et læringscenter
BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger
Læs mereBilag september 2006
Bilag 2 Konsekvenser af en ændring af optagelsesreglerne, således at søskende til henviste børn får krav på optagelse på samme skole som den, det henviste barn går på. 7. september 2006 I dette bilag beregnes
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereStatistiske informationer
Februar 2010 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 306.650 personer i Århus Kommune mod 302.618 personer året før.
Læs mereStatistiske informationer
August 2009 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. juli 2009 Den 1. juli 2009 boede der 303.107 personer i Århus Kommune mod 298.501 personer året før. Befolkningen
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs merePLC og beskrivelse af alle områder
IKT-gruppen PLC og beskrivelse af alle områder Kristine påbegynder en IKT-uddannelse i løbet af næste skoleår, som udbydes af kommunikationscenteret Hillerød. Uddannelser giver: viden om alternativ og
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereSkolebibliotekerne i Norddjurs NU OG I MORGEN. l d s. T r i. PÅ VEJ MOD ET PÆDAGOGISK udviklings- og læringscenter
Skolebibliotekerne i Norddjurs NU OG I MORGEN B A P O M L K J I D E H F G T r i l d s PÅ VEJ MOD ET PÆDAGOGISK udviklings- og læringscenter Formålet med publikationen Med denne publikation ønsker vi at
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs mereLæringscenter. Funktionsbeskrivelse. Rantzausminde Skole - 2015 RANTZAUSMINDE SKOLES LÆRINGSCENTER - FUNKTIONSBESKRIVELSE 1
Læringscenter Funktionsbeskrivelse Rantzausminde Skole - 2015 1 Introduktion Det traditionelle skolebibliotek eksisterer ikke længere! Der er kommet en ny bekendtgørelse for folkeskolens Pædagogiske Læringscenter
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePLC P Æ D A G O G I S K L Æ R I N G S C E N T E R P Å A M A G E R S K O L E N
PLC P Æ D A G O G I S K L Æ R I N G S C E N T E R P Å A M A G E R S K O L E N VORES VISION PLC er et levende sted, som skaber og understøtter interesse, lyst og læring Velkommen på skolebiblioteket Kært
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune
Læring og Udvikling Grøndalsvej 2, 8260 Viby J Side 1 af 22 Besvarelse af 10-dages forespørgsel om udviklingen i læseresultater og i resultaterne for hhv. dansk og matematik for afgangsklasserne på de
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 var 335.684 personer bosat i Aarhus Kommune mod 330.639 personer året før. Befolkningen
Læs mereAd. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?
Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes
Læs mereMål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning
Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. juli 2016 Den 1. juli 2016 var 331.558 personer bosat i Aarhus Kommune mod 326.624 personer året før. Befolkningen
Læs mereElizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April
ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 330.639 personer i Aarhus Kommune mod 326.246 personer året før. Befolkningen
Læs mereH A N D L E P L A N 1
H A N D L E P L A N 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision for PLC 5 Beskrivelse af PLC 6 6 Funktion Didaktisk vejledning Materialehåndtering Skoleudvikling Koordinerede indsatser Fagteam/fagudvalg Kulturformidling
Læs mereDragør Bibliotekerne. Resultataftale
Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/2019 KOMMUNERAPPORT. Aarhus Kommune, klassetrin
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/2019 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereHandlingsplan for 2015-2017
Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mere