Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2009/10. Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 9/ Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver Den gode skole i Silkeborg, som dækker både undervisnings- og fritidsdel. Skolens vurderinger er udmøntet i ti Dialogspind. Disse ses som figurer på side og i denne rapport, og detaljerede Dialogspind med kommentarer ses i bilaget Dialogspind. En opgørelse over skolens rammebetingelser ses i et fælleskommunalt bilag, som findes under Borger > Skole og uddannelse > Folkeskole på Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for Silkeborg Byråd til at tage politisk ansvar for udvikling af kommunens folkeskoler. Rapporten giver Byrådet mulighed for at føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Dette kræver dialog mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Denne foregår bl.a. med udgangspunkt i kvalitetsrapportens Dialogspind. Kvalitetsrapportens udseende og indhold er resultatet af et kommunalt indsatsområde i 8-. Det har været et ønske for Silkeborg Byråd at udbygge kvaliteten af de oplysninger, der ligger til grund for vurdering af skolens virke, samt at udvikle en kvalitetsrapport, som klart og tydeligt præsenterer skolens kvalitet i forhold til skolepolitikkens fokusområder. Silkeborg Byråd har gennem udnyttelse af udfordringsretten fået dispensation til at udforme kvalitetsrapporten, så den passer til den politisk vedtagne skolepolitik. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden,

2 Overblik over Ans Skoles dialogspind Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde : Læringsmiljø - skolepolitikkens fokusområde : Skole-hjem samtaler Læringsgrundlag Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Kommunikation Forventnings- /rolleafklaring Kreativ proces IT-integration Anvender skolen ikke progressionen, anfører skolen summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Elevplaner Elevsamtaler Fysiske rum Undervisningens tilrettelæggelse Udvikling af faglighed - skolepolitikkens fokusområde : Læsning - skolepolitikkens fokusområde : Systematik i uv.metoder Dokumentation læseniveau * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Fagligt fællesskab Progression enkelte fag Udvikling Metodeudvikling Faglig evalueringskultur Progression tværfagligt Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Dialogspind nr. 5- på næste side. Skolepolitikken Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik

3 Forpligtende fællesskaber - skolepolitikkens fokusområde 5: Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6: Sammenhæng - skolepolitikkens fokusområde 7: Elevdemokrati Overblik over Ans Skoles dialogspind Specialpædagogisk bistand Modtagelse Spilleregler Fællesskaber Integration AKT a 9. klasse til Mellem skolens faser Trivsel medarbejdere Trivsel elever Inklusion Undervisningsmiljø Fra SFO til klub Fra børnehave til skole Organisation - skolepolitikkens fokusområde 8: Netværk - skolepolitikkens fokusområde 9: Politisk indsatsområde - skolepolitikkens fokusområde : Teamledelse Eleven Kommunale værdier Skole - lokalsamfund Ledelsessparring Skolen Klassen Kvalitetsrapp. Politisk grundlag Samarbejde m/andre Medarbejderes samarbejde Skoleledelsen Medarbejderen Institutionsmål Politiske bevillingsmål Samarbejde m/ledelse Dialogspind nr. - på forrige side. Skolepolitikken Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik

4 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 9/. Væsentligt for udvikling i 9/ Skoleåret 9/ har været specielt på Ans Skole. Ændringer i skoleledelsen, samt kommunale ændringer i forudsætningerne for at drive skole, har været medvirkende til, at flere planlagte fokusområder har ændret karakter eller er blevet udskudt til skoleåret /. Alligevel er der i skoleåret sket væsentlige positive ændringer, der har haft betydning for skolens samlede profil og kvalitet.. I tæt samarbejde med personale og elevrådet er skolen blevet frisket op ny maling, drikkevandsautomater, nye møbler, etablering af multibane alt sammen tiltag der har haft væsentlig indflydelse på de fysiske rammer, med deraf følgende øget ansvarlighed i forhold til at passe på tingene og forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.. Arbejdsmiljøundersøgelse er gennemført og forskellige tiltag er iværksat. Én af undersøgelsens konklusioner var, at arbejdsmiljøet på skolens specialafdelinger har særlige forudsætninger, der gør det vanskeligt at sammenligne resultaterne med andre afdelinger. Undersøgelsen vil derfor blive gentaget i skoleåret -, hvor resultaterne vil blive sammenlignet med arbejdsmiljøet på andre specialafdelinger.. Indkøb af smartboards til samtlige basislokaler, og det heraf følgende fokus på anvendelse af digitale læremidler. En proces, hvor den interne videndeling er et vigtigt element, men pga. et forår med opmærksomheden på Mulighedskataloget, blev dette udskudt til skoleåret - (se punkt ). Udarbejdelse af sundhedsvision der førte til, at der fra skoleåret - iværksættes sundhedsfremmende tiltag i alle skolens afdelinger. 5. Der blev arbejdet videre med implementeringen af LP-modellen (år ), herunder ændring i personalets tilgang til arbejdet med problemstillinger omkring børn og unge (se punkt ). 6. Arbejdet med dialogspind vedr. skole-hjem samarbejdet har afstedkommet, at skolen har rykket sig ift. opfyldelsen af de ambitioner, vi havde opstillet Betingelserne på Ans Skole adskiller sig ikke fra kommunens øvrige skoler, måske har vi endda bedre forudsætninger, da vi har robusthed, som små skoler har svært ved at opnå, men det har været et specielt år, som også afspejler sig i ovennævnte fokusområder. Vi byder velkommen til vores nye skoleleder Keld - den. marts

5 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 9/. Fremtidig udvikling Som beskrevet i ovenstående er flere fokusområder fra 9- områder, der arbejdes videre med i - eller bliver implementeret i indeværende skoleår. Det er sundhedsvisionen, arbejdsmiljøet, læsning og IT-strategi via videndeling omkring brug af smartboards Indkøbet af smartboards til alle klasser i distriktsskolen og opsætning af eksemplarer til fællesbrug i centerklasser og i Nørskovlund var den største IT investering i 9-. For at få det optimale udbytte af investeringen, er der igangsat et udviklingsarbejde omkring brugen af smartboards i undervisningen. Målet er, at få oprettet en videndelingsplatform og få skubbet til pædagogisk vanetænkning i forhold til tidligere tiders muligheder. Investeringsmæssigt var det tanken, at der i løbet af dette skoleår skulle være smartboards i alle lokaler, men denne investering er sat på standby pga. konsekvenserne af Mulighedskataloget. Fokus på smartboards er også en indsats, der følger fint i forlængelse af vores 6. årgang, der på begge spor er udstyret med notebooks til alle elever. Herudover afsluttes forsøgsarbejdet med LP-modellen, der på år bliver afrundet med en spørgeskemaundersøgelse, der derefter bliver sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse, der indledte de LP år. Vi forventer, at resultatet vil afspejle den virkelighed, vi oplever: at LP-modellens tænkning omkring evidensbaseret indsats, systemisk tænkning, fokus på opretholdende faktorer, teamsamarbejde, målrettet indsats osv., er blevet en del af kulturen på skolen. Som direkte effekt af LP tænkningen, er der fra sommerferien indført en arbejdsgang omkring enkeltintegrerede elever, der bruger metoden og som vi forventer, vil optimere indsatsen. Den tidligere indsats omkring læsning vil i dette skoleår blive udbygget med forsøg med læsebånd primært i indskolingen, men også gerne på mellemtrinnet. Som nyt fokusområde i - kommer samarbejde. Her vil vi prøve at afdække nye muligheder i teamsamarbejdet, integrationen af elever fra specialklasser til distriktsskolen, samarbejde med klasseforældreråd m.v. De tapre riddere vinterbader med efterfølgende snerulning. Fra emneuge om middelalderen primo

6 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 9/. Samlet vurdering Som beskrevet tidligere har 9- været et specielt år på Ans Skole, men på baggrund af arbejdet med dialogspindene kan vi se, at vi er på rette vej. Der arbejdes godt på skolen, også i relation til skolepolitikken. Vi er især kommet langt i skole-hjem samarbejdet, udvikling af faglighed, rummelighed og organisation, og på punkter, hvor vi ikke står så stærkt, har det ofte en naturlig forklaring vi har ikke elever, der kræver integration, fordi de har anden etnisk baggrund, og sammenhængen mellem de lokale tilbuds gensidige forventninger er uafklarede. Grunden til sidstnævnte er en ny struktur omkring de lokale børnehaver, hvor vi går fra børnehaver i området til kun én. Den nye struktur kræver ændringer i samarbejdet f.eks. omkring mini-sfo og overgang børnehave-skole. Endelig er overgangen fra SFO til Klub ændret pga. ny organisering. Dette område vil kræve særlig opmærksomhed i -. Som generel betragtning viser arbejdet med dialogspindene, at ord opfattes subjektivt. Hvornår er noget systematisk? Hvornår er retningslinjer og principper en politik? Osv. Men den samlede vurdering er en skole i god udvikling. Som sidste år tager evalueringen afsæt i distriktsskolen. Skolens to specialklasseafdelinger har ikke kunnet se en evaluering af deres pædagogiske kvalitet via dialogspindene. Centerklasseafdelingen har videreudviklet de kommunale dialogspind, men disse spind kommenteres ikke her.. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. Det skal gå rigtigt til, når 55 børn krydser gaden under sundhedsugens daglige løbetur. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Skolelederen kommenterer her rammebetingelserne, som er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Ans Skoles undervisningsprocent er angivet til,5 %, et lille fald i forhold til sidste år, men skal ses i sammenhæng med, at tallet også rummer undervisningsprocenten for skolens specialafdelinger. Disse afdelinger er vokset i 9- og heraf den lavere undervisningsprocent.

7 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 9/ Fakta: Planlagte undervisningstimetal I blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer (skolens bilag) Vore kommentarer til de dialogspind: Vedr. Skole-hjem samarbejde: God overensstemmelse mellem status og hvor vigtigt vi anser samarbejdet. Vedr. Læringsmiljø: Igen god sammenhæng, men vi vil gerne videre med IT-integration. Er et fokusområde i - (se punkt ) Vedr. Udvikling af faglighed: Vi vil gerne længere med tværfagligheden, og det indgår i overvejelserne omkring teamsamarbejde. Vedr. Læsning: Har været et fokusområde gennem flere år, og læseresultaterne har været på et stabilt højt niveau. Dialogspindet giver dog anledning til at overveje, om vores læsepolitik er tydelig nok. Vedr. Forpligtende fællesskaber: Det eneste spind, der er udfyldt af både personale, skolebestyrelse og skoleledelse. Igen giver det anledning til at overveje, om vores trivselspolitik er tydelig nok. Vedr. Sammenhæng: Som tidligere beskrevet, et område der er under forandring. Vedr. Rummelighed: Et fokusområde, hvor vi føler, vi står meget stærkt. Der tænkes LP, der arbejdes med integration fra specialklasser, vi udvikler indsatsen omkring enkeltintegrerede og inklusion har erstattet tænkningen om rummelighed. Vedr. Organisation: I dette fokusområde viser evalueringen, at vi har en god kvalitet og kvaliteten svarer til det niveau, vi gerne vil være på. Vedr. Netværk: Et område, hvor vi ikke står så stærkt. Vores satsning på notebooks og smartboards kunne være vejen frem, så vi næste år har fået opbygget netværk både internt og eksternt. Vedr. Politisk indsatsområde: Her er det vores opfattelse, at vi skal arbejde videre med at sikre, at de opnåede resultater ved arbejdet med de forskellige indsatsområder bliver fuldt integreret i skolens hverdag. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Årets læseprøver er gennemsnitligt på et pænt niveau, men dækker over en større spredning end normalt. Særlige faktorer spiller ind, det er der taget særlig hånd om. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via Region Midtjylland > Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve kan findes på

8 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 9/ Sammen kan vi meget! I et samarbejde mellem børnehave, SFO, fritidsklub, lokale foreninger, Lokale- og Anlægsfonden, LAG og private sponsorer fik vi etableret vores MULTIBANE 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 9: Skolebestyrelsen ved Ans Skole anbefaler at Byrådet:. holder fokus på at styrke børne- og ungeområdet, og at det planlagte budget stemmer overens med de visioner og målsætninger, kommunen har for skolerne via Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik og Skolepolitikken.. at der afsættes økonomiske midler til modernisering af kommunens folkeskoler, så de fysiske rammer er tidssvarende og giver de bedste rammer for trivsel og indlæring. 9. Skolelederens anbefalinger Processen omkring Mulighedskataloget viser, at der ikke findes nemme løsninger, og at kommunens skoler er trængte. Skolelederen anbefaler, at Silkeborg skolevæsen i de kommende år vælger en retning, der følger mindst ét af de nedenstående forslag:. afprøver nye måder at tilrettelægge undervisningen på f.eks. gennem mere IT i undervisningen.. Genovervejer skoledistrikter og struktur.