Sundhedsvæsenet Årsberetning Oktober Redaktion: Direktoratet for Sundhed Udviklings- og Planlægningssektionen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsvæsenet Årsberetning 2001. Oktober 2002. Redaktion: Direktoratet for Sundhed Udviklings- og Planlægningssektionen."

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT - GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqinnissamut Pisortaqarfik - Direktoratet for Sundhed Postbox Nuuk. Tlf. (+299) Telefax (+299) Sundhedsvæsenet Årsberetning Oktober Redaktion: Direktoratet for Sundhed Udviklings- og Planlægningssektionen. Sundhedsvæsenet Årsberetning 2001 og 2000 kan findes i elektronisk form på Grønlands Hjemmestyres hjemmeside:

2

3 Forord Årsberetning 2001 er den anden årsberetning for det samlede sundhedsvæsen, siden sundhedsnævnets Sundhedsredegørelser som sidst udkom i Årsberetningen indledes med generel information om sundhedsvæsenet. Desuden skitseres de væsentligste opgaver og tiltag fra centralt hold, dvs. Direktoratet for Sundhed, Kystledelsen og Dronning Ingrids Hospital. Center for Sundhedsuddannelser(Peqqissaanermik Ilinniarfik) og Grønlænderhjemmet i København udarbejder indtil videre egne årsberetninger. Sundhedsvæsenet har i år 2001 på det overordnede niveau været præget af to opgaver. For det første strategiarbejdet og med det, lokale, regionale og landsdækkende seminarer og opfølgningen på samme. Som optakt til sundhedsvæsenets ledelseskonference i november 2001 gennemførtes i august 2001 en holdnings- og værdianalyse blandt sundhedsvæsenets ledere. På alle sundhedsvæsenets institutioner blev der som optakt til ledelseskonferencen drøftet, hvordan de vedtagne strategiområder skulle konkretiseres i form af målsætninger. Og for det andet har omlægningen af sundhedsvæsenets organisation, i forlængelse af sundhedsreformarbejdet, nu udmøntet sig i etablering af Kystledelsen, som siden oktober 2001 er sundhedsdistrikternes faglige og økonomiskadministrative ledelse. Denne årsberetning er også, og ikke mindst, sundhedsdistrikternes beretning. Bidragene fra sundhedsdistrikterne og tandklinikkerne er gengivet i en form så tæt på de indberettede bidrag som redaktionelt muligt. Formålet med de genoptagne årsberetninger er at give et indblik i indsatsen i sundhedsvæsenet sidste år. Sundhedsvæsenet og dets medarbejdere løfter tunge opgaver og ofte under meget svære betingelser. I kraft af sundhedsvæsenets medarbejderes indsats har sundhedsvæsenet mere end forventeligt gode resultater. Lad derfor også denne årsberetning være en lejlighed til at takke alle sundhedsvæsenets medarbejdere for indsatsen i år Det er til stadighed Direktoratet for Sundheds håb, at årsberetningen vil blive læst af både politikere, samarbejdspartnere, internt i sundhedsvæsenet og som information til kommende og nyansatte medarbejdere. Direktoratet for Sundhed Jørgen Dreyer Direktør Oktober 2002 i

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...i Indholdsfortegnelse...ii 1. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenets arbejdsområde og opgaver Budget og regnskab Direktoratet for Sundhed Ledelsessekretariatet og sundhedsfaglige konsulenter Ministersekretariat Juridisk sektion Økonomisk sektion Udviklings- og Planlægningssektionen Paarisa sektion for forebyggelse og sundhedsfremme Peqqissaanermik Ilinniarfik Center for Sundhedsuddannelser Kystledelsen Personalesituationen på Kysten Dronning Ingrids Hospital Beskrivelse af Dronning Ingrids Hospital Organisationsbeskrivelse Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet Personalesituationen på Dronning Ingrids Hospital Sundhedsdistrikterne Nanortalik sundhedsdistrikt Qaqortoq sundhedsdistrikt Narsaq sundhedsdistrikt Paamiut sundhedsdistrikt Nuuk sundhedsdistrikt Maniitsoq sundhedsdistrikt Sisimiut sundhedsdistrikt Aasiaat/Kangaatsiaq sundhedsdistrikt Qasigiannguit sundhedsdistrikt Ilulissat sundhedsdistrikt Qeqertarsuaq sundhedsdistrikt Uummannaq sundhedsdistrikt Upernavik sundhedsdistrikt Qaanaaq sundhedsdistrikt Tasiilaq sundhedsdistrikt Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt...66 ii

5 Grønlands Sundhedsvæsen 1. Sundhedsvæsenet I henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. og Landstingsforordning nr. 3 af 23. maj 2000 om sundhedsvæsenets styrelse og organisation, er sundhedsvæsenet ansvarlig for sundhedsbetjeningen, inklusiv visitation til undersøgelse og behandling uden for Grønland. 1.1 Sundhedsvæsenets arbejdsområde og opgaver Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er: At fremme befolkningens sundhed, at forebygge sygdomme og sygdomslignende tilstande samt, at undersøge, behandle og pleje personer med sygdomslignende tilstande. I tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet, skal sundhedsvæsenet tilstræbe en ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser for befolkningen, uanset bosted. Organisatorisk struktur for sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet omfatter følgende enheder: Direktoratet for Sundhed. Landshospitalet Dronning Ingrids Hospital. Kystledelsen. Sundhedsdistrikterne inkl. Lægeklinikken i Nuuk. Peqqissaanermut Ilinniarfik (PI), Center for Sundhedsuddannelser. Grønlænderhjemmet i København, (fra 2002 Det Grønlandske Patienthjem ). Organiseringen af sundhedsvæsenet er grafisk illustreret nedenfor: Figur 1 Organisationsdiagram for sundhedsvæsenet Landsstyremedlemmet for Sundhed Direktoratet for Sundhed PI Kystledelsen cheflæge cheftandlæge, chefsygeplejerske, afdelingschef Dronning Ingrids Hospital hospitalschef, cheflæge, chefsygeplejerske sundhedsdistrikter, lægebetjening chefdistriktslæge ledende sygeplejerske evt. driftsleder sundhedsdistrikter, tandlægebetjening chefdistriktstandlæge Grønlænderhjemmet 1

6 Budget og regnskab 1.2 Budget og regnskab 2001 Resultatopgørelse pr fordelt på ansvarsområder (1000kr.): Tabel 2 Resultatopgørelse 2001 Bevilling Regnskab Direktoratet for Sundhed, administration PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme Fællesudgifter, landsdækkende formål Direktoratet for Sundhed i alt: Kystledelsen Fællesudgifter, lægebetjening Sundhedsdistrikter, lægebetjening Fællesudgifter, tandpleje Sundhedsdistrikter, tandpleje Kystledelsen i alt: Center for Sundhedsuddannelser (i alt): Patientbehandling i udlandet somatiske Patientbehandling i udlandet psykiatriske Dronning Ingrids Hospital Grønlænderhjemmet i Hellerup Alkoholbehandlingscentre Fællesudgifter, evakueringer m.v Dronning Ingrids Hospital i alt: Sundhedsvæsenet i alt: For yderligere information se også: Landskassens Regnskab 2001 Bilag 1. Sundhedsvæsenets samlede økonomiske ramme var i 2001 på 803,5 mio. kr., mens det samlede forbrug androg 791,4 mio. kr. Der kan således konstateres et samlet mindreforbrug på 12,1 mio. kr., svarende til 1,5% af den samlede bevilling til området. Allerede i begyndelsen af 2001 stod det klart, at sundhedsvæsenet havde behov for en betydelig merbevilling, såfremt der ikke skulle iværksættes store aktivitetsreduktioner. Der blev derfor fremsendt en redegørelse til Landsstyret der viste, at hvis sundhedsvæsenet skulle have uændret aktivitetsniveau, var der behov for en samlet og permanent merbevilling på 80,7 mio. kr. Merbevillingen skulle primært dække budgeteffekten af nye overenskomster, stigende flypriser, udgifter til vikarbureauer, vakantindkvartering og patientbehandling i udlandet. Sundhedsvæsenet fik en bevillingsforhøjelse på 68,1 mio. kr., udmøntet i to omgange. 2

7 Budget og regnskab Personalesituationen indenfor sundhedsvæsenet er fortsat anstrengt. Dette afspejler sig bl.a. i stigende udgifter til vikarbureauerne, specielt sygeplejersker og jordemødre. Men også indenfor andre faggrupper er der fortsat store rekrutteringsproblemer. Bemandingssituationen på sygehusene har været karakteriseret ved en forbedring på lægeområdet, men der er fortsat mange vakancer, ligesom bemandingssituationen fortsat er anstrengt for det øvrige sundhedsfaglige personale. Den anstrengte bemandingssituation på tandklinikkerne har medført et betydeligt mindreforbrug på lønområdet, selv om der har været et vist indtag af timelønnede til erstatning for manglende faglært personale. Tabel 3 Normerede og forbrugte årsværk 2001 Forbrug Normering Afvigelse i % Årsværk, månedslønnede Årsværk, timelønnede Årsværk, i alt Som det fremgår af ovenstående tabel, betyder manglen på faglært personale, at der i større udstrækning anvendes timelønnet personale, ligesom en del af manglen på sundhedsfagligt personale er dækket ind via vikarbureauer. Vikarbureauforbruget fremgår ikke af ovenstående tabel. Tabellen viser derimod, at der på trods af vakancer på faglært personale stort set forbruges samme årsværk (-2%). Endelig betyder vakancerne, at det resterende faglærte personale må påtage sig merog overarbejde. For information om forbrug af vikarer og vikarbureauer se også hhv. afsnit og 2.4. PAARISA s bevilling er anvendt til 3 hovedområder: Tilskud til sociale formål - herunder Inuuneq Nakuneq puljen, projekt forebyggelseskonsulent, hvor kommunerne får løntilskud, samt til diverse oplysningsmaterialer herunder kurser og seminarer. Der blev foretaget aktivitetsreduktioner på Dr. Ingrids Hospital da der var risiko for, at bevillingen ellers ville blive overskredet. Af tabel 4 nedenfor kan man se dette på tallene for det kirurgiske område, hvor der i praksis, ofte i modsætning til det medicinske og det psykiatriske område, er tale om planlagte behandlinger, hvilket giver mulighed for aktivitetsreduktioner. Tabel 4 Heldøgnspatienter, udskrivninger Dronning Ingrids Hospital Medicinsk Kirurgisk Psykiatrisk I alt

8 Budget og regnskab For Patientbehandling i udlandet, somatiske, blev der af hensyn til overholdelse af bevillingen, bl.a. på baggrund af prisstigninger specielt indenfor kræftbehandlingsområdet, foretaget en generel opbremsning i antallet af nedsendelser fordelt over hele året. Generelt er tendensen, at antallet af elektive (planlagte) behandlinger falder for at skaffe plads til et stigende antal akutte behandlinger. Som det ses af tabel 5 nedenfor er såvel antallet af udskrivninger og sengedage for behandlinger i udlandet over en årrække nogenlunde stabile, dette på trods af opbremsningen af nedsendelse af patienter til planlagte behandlinger. Tabel 5 Aktivitetstal for Rigshospitalet og Privathospitalet Hamlet Udskrivninger Sengedage Psykiatriske patientbehandlinger i udlandet udviste ligeledes et merforbrug, hvilket primært skyldes, at der i en periode har været fire personer anbragt ved Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, mod budgetteret én. Faldet i antallet af sengedage, tabel 6, som kan virke i modstrid med at der har været et merforbrug, skal ses i lyset af, at der er overført midler fra patientbehandlingen i Danmark til Grønland, med henblik på at styrke indsatsen her hjemme. Der er i 2001 således åbnet et skærmet afsnit ved Dr. Ingrids Hospital, hvorfor der var forventet et fald fra 2000 til 2001, men dette blev opvejet af et stigende forbrug på Sikringsanstalten. Tabel 6 Aktivitetstal for Amtshospitalet Vordingborg og Sikringsanstalten Nykøbing Sjælland Sengedage Af andre sengedage er der i øvrigt registreret i alt sengedage på Grønlænderhjemmet, Den danske Diakonissestiftelse og Rigshospitalets patienthotel, mens der er registreret private sengedage. Samlet var der budgetteret med sengedage. 4

9 Direktoratet for Sundhed 1.3 Direktoratet for Sundhed For Direktoratet for Sundheds vedkommende er opgaverne opridset afdelingsvis. I øvrigt vil flere af de beskrevne opgaver figurere under flere afdelinger, dette da mange opgaver varetages på tværs af Direktoratet for Sundheds sektioner, og ligeledes på tværs af sundhedsvæsenets institutioner. Ansvarsområde Direktoratet for Sundhed er Grønlands øverste myndighed på sundhedsområdet, og fungerer som sekretariat for Landsstyremedlemmet for Sundhed. Direktoratet for Sundheds opgaver er, med udgangspunkt i den overordnede politisk formulerede vision for sundhedsvæsenet: at udstikke rammer, strategier og politikker, at fastlægge de opgaver sundhedsvæsenets institutioner skal løse og at fastsætte de mål sundhedsvæsenets institutioner skal nå. Direktoratet for Sundhed er ansvarlig for koordinering af sundhedsvæsenets samlede finanslovsforslag på såvel drifts- som anlægsområdet. Direktoratet for Sundhed er ansvarlig for varetagelsen af interdepartementale relationer, forhandlinger med udenlandske myndigheder m.v. Organisatorisk struktur for Direktoratet for Sundhed Direktoratet for Sundhed består af følgende organisatoriske enheder: Ledelsessekretariatet inkl. sundhedsfaglige konsulenter, Ministersekretariat, Juridisk sektion, Økonomisk sektion, Planlægnings- og udviklingssektionen, Paarisa, sektion for forebyggelse og sundhedsfremme, Journalfunktion og intern administration Ledelsessekretariatet og sundhedsfaglige konsulenter Ledelsessekretariatet ledes af direktøren for Direktoratet for Sundhed. Ledelsessekretariatets primære opgaver er: Betjening af landsstyremedlemmet for Sundhed samt direktøren for Direktoratet for Sundhed, udarbejdelse af dagsordener, referater, notater m.v., koordinering af opgaver vedr. landstingssamlinger. De sundhedsfaglige konsulenter er sundhedsfaglige rådgivere for direktøren for Direktoratet for Sundhed. 5

10 Direktoratet for Sundhed I 2001 har de sundhedsfaglige konsulenter, udover de sædvanlige opgaver, beskæftiget sig med følgende: Beskrivelse af specialiseringsmodulerne til: Fødselsassistent Venereaassistent Audiologiassistent Udarbejdelse af: Patienttransportinstruksen Retningslinier for perinatal omsorg. Bidrag til: Katastrofemedicinsk beredskab/sar-grønland. Helsefysiske forhold, herunder vandhygiejne og radioaktivitetsområdet. Miljømedicinske spørgsmål, herunder kontaktperson til Center for Arktisk Miljømedicin, AMAP-overvågning m.v. Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Sundhedspuljen til sundhedsvidenskabelig forskning Ministersekretariat Ministersekretariatet består af ministersekretæren. Ministersekretæren koordinerer sammen med direktøren for Direktoratet for Sundhed, betjeningen af Landsstyremedlemmet for Sundhed Juridisk sektion I 2001 har Juridisk sektion har udarbejdet og fået i kraft sat følgende landstingsforordninger og bekendtgørelser m.m.: Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling Landstingsforordning nr. 7 af 31. maj 2001 om forbud mod visse dopingmidler Landstingsforordning nr. 8 af 31. maj 2001 om reklamering for sundhedsydelser Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 31. januar 2001 om sundhedsvæsenets Visitationsnævn Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 18. maj 2001 om lokale forebyggelsesudvalg Notatet af den 14. december 2001, om fordelingen af omkostninger for Pituffikborgernes sundhedsydelser (Pituffiknotatet) Juridisk sektion har behandlet følgende klagesager: Dronning Ingrids Hospital - 20 klager heraf 6 serviceklager og 13 sundhedsfaglige klager heraf 7 erstatningssager. Kysten - 47 klager heraf 22 serviceklager, 25 sundhedsfaglige klager heraf 12 erstatningssager. 6

11 Direktoratet for Sundhed Derudover har juridisk sektion haft løbende sagsbehandling på blandt andet følgende områder: Landstingssager, medicintilladelser, spørgsmål om sundhedsvæsenets ydelser, lovfortolkning m.v Økonomisk sektion I 2001 har Økonomisk sektions primære opgaver været: Erhvervelse af nyt patienthotel i Danmark Regulering af sundhedsvæsenets bevilling Grønlænderhjemmet i Hellerup har gennem en årrække haft problemer med manglende kapacitet. Da der opstod mulighed for at erhverve en ejendom med større kapacitet, blev der igangsat et projekt bestående i køb af den nye ejendom, finansiering af købet, renovering og ombygning af ejendommen og salg af Grønlænderhjemmet i Hellerup. Ved udgangen af 2001 var der fremskaffet en samlet finansiering på 30 mio. kr., den nye ejendom var blevet købt, og arbejdet med ombygning og renovering var igangsat. I øvrigt varetager Økonomisk sektion den overordnede koordinerende opgave på det økonomiske område, herunder Finanslov, prognoser og budgetopfølgning. Økonomisk sektion har ligeledes en konsulentfunktion på det økonomiske område, såvel internt i Direktoratet for Sundhed som for underliggende institutioner. Endvidere udarbejdes diverse økonomiske analyser. Endelig varetages sekretærfunktionen for Ernæringsrådet, Alkohol- og Narkotikarådet og katastrofeberedskabet Udviklings- og Planlægningssektionen I 2001 har Udviklings- og Planlægningssektionens primære opgaver været: Udvikling og planlægning generelt: Strategiarbejde for sundhedsvæsenet Sundhedsreform IT Opgaver: Udvikling af og arbejdet med fagspecifikke edb-systemer; Sundhedsbasen, LPR m.v. Kontakt til distrikterne vedr. edb-problemer på Kysten Samarbejde med edb-afdelingen Andet: Registerforskrifter Planlægning, dataindsamling og udarbejdelse af Sundhedsvæsenets Årsberetning 2000 Landspatientregistret, indtastning af skemaer for udskrevne patienter i sundhedsvæsenet Sundhedsbasen, udtræk fra Sundhedsbasen, testning af Sundhedsbasen Herudover har Udviklings- og Planlægningssektionen varetaget en lang række IT opgaver herunder: cpr-adgang, kravspecifikationer til ventelistesystem, telemedicin, hjemmeside, arbejde på oprettelse af PIT (sundhedsvæsenet egen IT organisation). 7

12 Direktoratet for Sundhed Journalfunktionen Indtil videre varetages såvel journaliseringsopgaver for Direktoratet for Sundhed og for Kystledelsen. Journalfunktionen varetager den interne personaleadministration for Direktoratet for Sundhed i samarbejde med Kystledelsens personalegruppe. Bemandingen i journalfunktionen har været nødlidende gennem flere år, hvorfor der var behov for en målrettet indsats til oprydning, systematisering og fjernarkivering af sagsmapperne. Dette arbejde blev gennemført i 2. halvår af 2001 og vil forbedre journalfunktionen Paarisa sektion for forebyggelse og sundhedsfremme Paarisas indsatser styres af de politiske målsætninger vedtaget af Landsstyret for perioden indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. 1. Det forebyggende arbejde skal fortsat styrkes og udvikles såvel centralt som regionalt og lokalt. 2. Koordinering af centrale, regionale og lokale forebyggelsestiltag skal styrkes og udvikles. 3. Livsstilssygdomme skal bekæmpes. 4. Den enkelte borgers ansvar for egen og familiens sundhed skal synliggøres. 5. Børns ret til en opvækst i tryghed og harmoni skal sikres. Omsorgssvigt af børn - herunder seksuelt misbrug - skal forebygges. 6. Omsorgen for ufødte, spæde og små børn samt deres forældre skal prioriteres. 7. Antallet af uønskede graviditeter skal nedbringes. 8. Røgfrie miljøer skal sikres for alle borgere; børn såvel som voksne. 9. Narkotikafrit Grønland. 10. Nedsættelse af alkoholforbruget med 25 % i perioden Kønssygdomme og HIV-smittespredningen skal bekæmpes. 12. Selvmord er uacceptabelt og skal forebygges. Paarisa har i 2001 haft indsatser indenfor følgende områder: Selvmord: Vinter: Møde med netværksgruppen i Qaanaaq, opfølgning på initiativer og oplæg omkring alkohol. Forår: Kursus i Qanilaassuseq konceptet afholdt i Ilulissat. Efterår: Samarbejde med rockgruppen Chilly Friday om budskabet løsningen er ikke selvmord, Ung til Ung konceptet. Etablering af arbejdsgruppe vedr. udvikling af selvmordsforebyggelse en beskrivelse af en handlingsplan. Fjernsynsprogram om Selvmord i samarbejde med KNR. Børneomsorg: Forår: Åbningen af børnetelefonen, etablering af kontakt og supervision af telefonrådgiverne, koordinering med Direktoratet for Sociale Anliggender. Udarbejdelse og udsendelse af informationsmateriale til skoler og andre institutioner om børnetelefonen. 8

13 Direktoratet for Sundhed Efterår: Samarbejde med Post Greenland om tillægsfrimærkesalg til fordel for projekt Børn er også mennesker. Et behandlingsprogram for børn af alkoholiske forældre. Frimærket er tegnet af kunstneren Thue Kristiansen. Løbende opgave: Filmen: At skabe en fremtid, udvikling af informations materiale til gravide om at blive familie. Forebyggelse af uønsket graviditet: Forår: Udgivelse af temanummer i Paarisa avisen om abort og prævention. Kondomer udsendes til uddannelsesinstitutioner med budskabet om, at kondom er effektiv beskyttelse mod kønssygdomme og uønsket graviditet. Efterår: Udgivelse af skolekalenderen Ilinniarta hvor emnet er forelskelse. Løbende: Undervisning varetages af Sundhedsvæsnets personale i folkeskolens ældste klasser i kønsmodning, anatomi/fysiologi, prævention og kønssygdomme. Igangsættelse af udviklingsarbejde indenfor seksualoplysningsmateriale. Alkohol: Forår: Udgivelse og distribuering af undersøgelsen ESPAD 99- en undersøgelse af unges rusmiddels vaner. Samarbejde indledes med MANUS om uddannelse af nøglepersoner i alkoholpolitik på arbejdspladsen. Udarbejdelse af materiale alkoholpolitik på arbejdspladsen. Afholdelse af uge 18 centralt og lokalt. Efterår: Afholdelse af nøglepersons kursus i alkoholpolitik på arbejdspladsen, der blev afholdt Inuuneq Nakuuneq Cup, hvor ca. 40 børn deltog og blev uddannet til Paarisa - ambassadører og kan i fremtiden medvirke til oplysning om rygning alkohol og snifning i deres egen hjemby. Løbende: Arbejdet i arbejdsgruppen nedsat med henblik på hjemtagning af alkoholbehandlingen, Alkohol og Narkotika rådet. Udbygning af efterbehandlingstilbud i kommunerne for mennesker som har været til behandling på Qaqiffik. Administrering af Inuuneq Nakuuneq puljen. Narkotika/ snifning: Forår: Udarbejdelse af videoundervisningsmateriale i form af dramapædagogik, i forbindelse med snifning, i samarbejde med teatergruppen Silamiut. Efterår. Udarbejdelse og finpudsning af Rusmiddels guide, oplysningsvideo udarbejdet om hashrygning og behandlingsmuligheder på Qaqiffik. Løbende: Deltagelse i EK-Narko en embedsmandskomite nedsat af Nordisk Råd til bekæmpelse af narkotika i Norden. Forebyggelse af rygning: Forår: Sundhedsuge i Maniitsoq, med fokus på ryge relaterede lungesygdomme. Forår og efterår: I samarbejde med GHF arrangeredes oplysning om sundhedsfremme og forebyggelse inden for livsstil, livskvalitet samt tobak og rygning under samtlige Grønlands mesterskaber for børn, unge og voksne. Endvidere testes samtlige håndboldspillere for kulil- 9

14 Direktoratet for Sundhed te i lungerne, for at påvise forskellen mellem sunde og usunde lunger samt for at motivere rygere til at kvitte røgen. Løbende vejledning og rådgivning af sygehuse og andre arbejdspladser i forbindelse med deres rygepolitik og rygestopindsatser. Kønssygdomme: Efterår: Forberedelse til igangsætning af produktion til præventionstaske og informationsmaterialer. Vinter: I forbindelse med markering af Den Internationale AIDS-dag udskrives novellekonkurrence for unge mellem 15 og 20 år. Titlen på konkurrencen var Paaraluta - Vi passer på hinanden med formålet, at få de unge til at gøre sig tanker om forelskelse, kærlighed og at dyrke sikker sex i tider med høj risiko for smitte med kønssygdomme som HIV, klamydia og gonorrétilfælde, og hvor mange unge får uønskede graviditeter. Formålet med novellesamlingen var at bevidstgøre og give de unge viden om, hvordan man selv kan medvirke til at have ansvaret for eget helbred, og/eller at have holdninger om forelskelse, seksualitet og om at dyrke sex, at kunne udtrykke følelser gennem undervisning og diskussion. De udvalgte noveller vil blive udgivet som en bog efterår 2002, hvor de vil blive udgivet som klassesæt for de ældste klasser i folkeskolen og for elever i det videregående uddannelsesinstitutioner. Til klassesættet vil der høre en lærervejledning. Koordinering af centrale, regionale og lokale initiativer: Der afholdes årligt fire møder i den tværdirektorale koordinationsgruppe indenfor sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Der foretages løbende konsulentrejser i distrikterne, for at støtte de lokale forebyggelsesudvalg i at etablere sig. Løbende kontakt med forebyggelseskonsulenterne i kommunerne. Der afholdes kursus for forebyggelseskonsulenterne en gang årligt, i 2001 i maj med overskriften administration, Etik og moral i forebyggelsesarbejdet. 10

15 Peqqissaanermik Ilinniarfik Center for Sundhedsuddannelser 1.4 Peqqissaanermik Ilinniarfik Center for Sundhedsuddannelser Peqqissaanermik Ilinniarfik udgiver egen årsberetning, hvorfor der her kun er en generel beskrivelse af Peqqissaanermik Ilinniarfik. Overordnet ansvarsområde Peqqissaanermik Ilinniarfik varetager sygeplejerskeuddannelsen, sundhedshjælper- og sundhedsassistentuddannelsen samt efteruddannelses- og kursusområdet for sundhedspersonalet. På uddannelsesområderne har Peqqissaanermik Ilinniarfik ansvaret for tilrettelæggelse og gennemførelse af hele uddannelsen, såvel teoretisk som praktik området. Organisatorisk placering Peqqissaanermik Ilinniarfik refererer til Direktoratet for Sundhed. Peqqissaanermik Ilinniarfik ledes af en centerleder, der har det overordnede ansvar for Peqqissaanermik Ilinniarfiks virksomhed. Med hensyn til den indholdsmæssige side i uddannelserne refererer Peqqissaanermik Ilinniarfik til Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning. Den overordnede planlægning af sygeplejerskeuddannelsen henhører under Uddannelsesrådet. Den overordnede planlægning af sundhedsmedhjælper- og sundhedsassistentuddannelsen henhører under Brancheudvalget. Organisatorisk struktur for Peqqissaanermik Ilinniarfik Peqqissaanermik Ilinniarfik består af følgende organisatoriske enheder: Sygeplejestudiet Sundhedshjælper- og sundhedsassistentuddannelsen Efteruddannelses- og kursusområdet Det administrative og tekniske område Under ansvar overfor centerlederen ledes: Sygeplejestudiet af en inspektør, som desuden har souscheffunktion for centerlederen Sundhedshjælper- og sundhedsassistentuddannelsen af en områdeleder Efteruddannelses- og kursusområdet af en områdeleder Det administrative og tekniske område af en fuldmægtig Ansvars- og opgaveområder Peqqissaanermik Ilinniarfiks opgave er at synliggøre, tilrettelægge og gennemføre de af Landsstyret besluttede sundhedsuddannelser. Desuden er det Peqqissaanermik Ilinniarfiks opgave: at medvirke som et kraftcenter i den sundhedsfaglige udvikling, der understøtter udviklingen i sundhedsvæsenet og som understøtter samfundets mål og værdier at etablere uddannelsesaktiviteter til fremme af personlige og faglige kvalifikationer hos personalet i sundhedsvæsenet og at uddanne indenfor andre sektorer indenfor det sundhedsfaglige område. at inspirere til livslang uddannelse, så lysten og mulighederne for at lære aldrig forstummer at udvikle uddannelsesaktiviteter i samspil med sundhedsvæsenets institutioner, som giver mulighed for opfølgning, kvalitetsudvikling og implementering af de faglige kvalifikationer. 11

16 Kystledelsen 1.5 Kystledelsen Kystledelsen blev oprettet som organisatorisk enhed i sundhedsvæsenet pr. 1. oktober Kystledelsen fungerer som fælles faglig og økonomisk-administrativ ledelse af landets sundhedsdistrikter og tandlægedistrikter. Formålet med etableringen af Kystledelsen er kort skitseret at udskille egentlige driftsopgaver fra Direktoratet for Sundhed og samtidig styrke den faglige ledelse af kysten. Kystledelsen er således en pendant til hospitalsledelsen for Dr. Ingrids Hospital forstået på den måde, at Kystledelsen grundlæggende har de samme opgave- og ansvarsområder i forhold til distrikterne på kysten, som hospitalsledelsen har over for afdelingerne ved Dr. Ingrids Hospital. Kystledelsen skal sikre en højere grad af helhedsorientering i distrikternes arbejde. Kystledelsen ledes af en cheflæge, en chefsygeplejerske, en cheftandlæge og en økonomiskadministrativ chef, som i den daglige ledelse udgør et team. Kystledelsen udgøres herudover af personalesektionen, regnskabssektionen og budget- og planlægningssektionen. Figur 7 Organisationsdiagram Kystledelsen. Kystledelsen Sekretariat Personale Budget & Planlægning Regnskab Kystledelsen er i overvejende grad etableret ved udskillelse af funktioner fra Direktoratet for Sundhed. Cheflæge- og chefsygeplejerskestillingen samt en AC-fuldmægtig stilling er nyoprettet. Som driftsorganisation anvender Kystledelsen mange ressourcer på at sikre den daglige drift på kysten. De sidste måneder af 2001 var præget af en betydelig personalemangel, som bandt mange økonomiske og administrative ressourcer til arbejdet med at skaffe vikarer. Kystledelsens ansvars- og opgaveområder Kystledelsen skal på et overordnet niveau varetage og sikre: Ledelsen af aktiviteterne i sundhedsdistrikterne med henblik på at yde geografisk ensartet undersøgelse, behandling og pleje af patienter bedst muligt og mest muligt effektivt inden for den tildelte ressourceramme, opgaver vedr. budgetlægning og økonomistyring i sundhedsdistrikterne, opgaver vedr. personaleadministration for så vidt angår personale ansat i sundhedsdistrikterne, opgaver i forbindelse med efter- og videreuddannelse af sundhedsdistrikternes personale, 12

17 Kystledelsen udviklingen og den fortsatte styrkelse af sundhedsdistrikterne gennem fastlæggelse af mål og handlingsplaner overfor patienter, uddannelse og udvikling, et samspil med den øvrige del af Sundhedsvæsenet, kommuner m.v. med henblik på at opnå den bedst mulige tilrettelæggelse af behandling, pleje og undersøgelse fra start til afslutning af patientforløb Personalesituationen på Kysten Udgifterne vedrørende brugen af vikarbureaupersonale er fortsat meget høje og stigende. Stigningen skyldes væsentligst en forøget brug af antal vikarer og i mindre grad en prisstigning. Kystledelsen har analyseret forbruget i Fig. 8 viser, at antallet af fastansatte læger på kysten er nogenlunde konstant, ca. halvdelen af stillingerne. Imidlertid er antallet af vikarer på normale vilkår faldet og vikarbureaulægerne udgør nu en større andel af vikarerne i forhold til tidligere. Figur 8 Lægebemandingen på kysten 2001 I alt 50 lægestillinger Antal jan-01 febr marts april maj juni juli august sept okt nov dec jan-02 Fastansat Vikar alm. vilkår Vikarbureau For sygeplejerskerne (Fig. 9, næste side) udgør vikarbureaupersonalet en væsentlig mindre andel af det samlede sygeplejerskepersonale, men da normeringen er meget højere end for læger og jordemødre, udgør vikarbureausygeplejerskerne langt den største udgift til vikarbureauerne. 13

18 Kystledelsen Figur 9 Sygeplejerskebemandingen på kysten I alt 153 stillinger. Antal jan-01 febr marts april maj juni juli august sept okt nov dec jan-02 Fastansat Vikar alm. vilkår Vikarbureau For jordemødrene (Fig. 10) skal det bemærkes, at der skete en normeringsændring fra 15 til 10 stillinger på kysten pr. 1. januar Der er nu ikke længere fastansatte jordemødre, og over halvdelen af vikaransættelserne er med vikarbureaupersonale. Figur 10 Jordemoderbemandingen på kysten Normeringsændring fra 15 til 10 stillinger. Antal jan-01 febr marts april maj juni juli august sept okt nov dec jan-02 Overenskomstansatte Vikarbureau Normering 14

19 Dronning Ingrids Hospital 2. Dronning Ingrids Hospital 2.1 Beskrivelse af Dronning Ingrids Hospital Dronning Ingrids Hospital er landshospital for Grønland og varetager lokal-sygehusfunktionen for befolkningen i Nuuk sundhedsdistrikt. Udover at være landshospital yder Dronning Ingrids Hospital speciallægeassistance til Grønlands 16 sundhedsdistrikter. Speciallæger udsendes enten fra Dronning Ingrids Hospital eller rekrutteres direkte fra Danmark til sundhedsdistrikterne. 2.2 Organisationsbeskrivelse Hospitalsledelse Ledelsen af hospitalet varetages af hospitalschef, cheflæge og chefsygeplejerske. Afdelingerne er placeret i fire blokke, opbygget som en funktionsmæssig og samhørende enhed. Den overordnede ledelse af kirurgisk, medicinsk og psykiatrisk blok varetages af de administrerende overlæger og oversygeplejersker. Ledelsen af de enkelte serviceafdelinger varetages af en faglig leder. Indtil 1. oktober 2001 blev hospitalsledelsen understøttet af en stabsfunktion bestående af: en kontrollerfunktion en planlægningsfunktion en personaleadministration et bogholderi en postfunktion en ledende lægesekretær et patientkontor Fra og med 1. oktober 2001 blev stabsfunktionen omorganiseret i to stabsenheder: Økonomi- og planlægningsafdeling o Planlægningsfunktion o Bogholderi- og kontrollerfunktion o Patientkontor Personaleafdeling o Personaleadministration o Postfunktion o Ledende lægesekretær Hospitalets forskellige enheder fremgår af organisationsdiagrammet på næste side. 15

20 Dronning Ingrids Hospital Figur 11 Organisationsdiagram Dr. Ingrids Hospital Hospitalsledelse Hospitalschef Cheflæge Chefsygeplejerske Økonomi- og planlægningsafdeling Økonomichef Personaleadministration Sekretariatschef Psykiatrisk blok Adm. Overlæge Oversygeplejerske Medicinsk blok Adm. Overlæge Oversygeplejerske Kirurgisk blok Adm. Overlæge Oversygeplejerske Service afdelinger Servicelederne Afdelinger og servicefunktioner Hospitalet råder over 156 sengepladser fordelt på følgende afdelinger: 54 senge på kirurgisk afdeling. 36 senge på medicinsk afdeling heraf 7 senge integreret i et børneafsnit. 12 senge på psykiatrisk afdeling heraf 2 senge i en skærmet enhed. 4 senge på intensiv afdeling. 6 senge på opvågningsafdelingen. 36 senge på patienthotellet. 8 senge på kirurgisk dagafsnit. Udover sengeafdelingerne har hospitalet en række kliniske serviceafdelinger: Fællesambulatorium, fysioterapi, ergoterapi, biokemisk laboratorium, socialrådgiverfunktion, operations-, røntgen-, anæstesi- og fødeafdeling. Hospitalet har tillige en teknisk og en medicoteknisk afdeling, centraldepot, køkken, rengøring og vaskeri samt en portørcentral. Specialer Hospitalets specialer omfatter parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi/obstetrik, dermatovenerologi, intern medicin, intensiv, radiologi, hospitalsodontologi, samt psykiatri. Aftaler med eksterne samarbejdspartnere Dronning Ingrids Hospital indgår løbende aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning hospitalets opgaver. Det drejer sig primært om aftaler med det danske sundhedsvæsen om behand- 16

Grønlands Sundhedsvæsen. Årsberetning 2000

Grønlands Sundhedsvæsen. Årsberetning 2000 Grønlands Sundhedsvæsen Årsberetning 2000 Direktoratet for Sundhed 2001 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 1. INDLEDNING... 4 2. BESKRIVELSE AF SUNDHEDSVÆSENET...

Læs mere

Sundhedsvæsenets Årsberetning

Sundhedsvæsenets Årsberetning Sundhedsvæsenets Årsberetning 2002 Direktoratet for Sundhed 2002 Indholdsfortegnelse: Forord............................................................... 2 Tuberkulose..........................................................

Læs mere

(Pipaluk er navnet på det Telemedicinske udstyr, som findes i bygderne).

(Pipaluk er navnet på det Telemedicinske udstyr, som findes i bygderne). I hver af de 5 sundhedsregioner er der følgende inddeling af sundhedskonsultationer: 1. Befolkningsgrundlag < 50 indbyggere: Bygdekonsultation uden en "Pipaluk" 2. Befolkningsgrundlag 50 200 indbyggere:

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012

National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012 EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN I GRØNLAND August 2007. National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012 På baggrund af, at undersøgelser af skolebørn i Sydgrønland har vist, at smitte med tuberkulose

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske

Læs mere

(hvert. 1991/ aktuelt. pr. md. 45,47 29.020/ 2.662,82 44,45 21.680/ 1.989,17. årigt) 44 12.770 + 34.820/ 1.771,66 + 3.194,78 42,44 27.290 2.

(hvert. 1991/ aktuelt. pr. md. 45,47 29.020/ 2.662,82 44,45 21.680/ 1.989,17. årigt) 44 12.770 + 34.820/ 1.771,66 + 3.194,78 42,44 27.290 2. Stillingsbetegnelse Koordinerende Sundhedsplejersker, landsdækkende Koordinerende afdelingssygeplejerske, Medicinsk afdeling, Dronning Ingrids Hospital og Qaqortoq Områdeleder (Leder af kursus- og efteruddannelsesafdelingen)

Læs mere

Introduktion. Psykiatrisk Afdeling Dr. Ingrids Hospital, Nuuk

Introduktion. Psykiatrisk Afdeling Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Introduktion Psykiatrisk Afdeling Dr. Ingrids Hospital, Nuuk 12. marts 2006 Generelt Psykiatrisk Afdeling ligger i stueetagen i en fløj af sygehuset. Afdelingen er en åben, akut modtageafdeling primært

Læs mere

Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen

Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen Omstrukturering og fornyelse Vores Sundhed nu og i fremtiden Greenland 56.500 people 16.000 people in Nuuk 8200 people in the villages Coastline 44.000 km 16 towns

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Sundhedsvæsenets årsberetning 2004

Sundhedsvæsenets årsberetning 2004 Sundhedsvæsenets årsberetning 2004 Direktoratet for Sundhed 2006 1. Forord... 3 2. Økonomi... 5 2.1 Resultatopgørelse...5 2.2 Aktivitet... 5 2.3 Personale... 7 2.4 Indkøbsaftale... 7 3. Serviceklager og

Læs mere

Sundhedsplejen i Grønland. Årsredegørelse 2005 og 2006

Sundhedsplejen i Grønland. Årsredegørelse 2005 og 2006 Sundhedsplejen i Grønland Årsredegørelse 2005 og 2006 Marts 2007 Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen Rural Health Management Postbox 1230 3900 Nuuk Telefon: +299

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

REDEGØRELSE VEDRØRENDE FORSLAG TIL

REDEGØRELSE VEDRØRENDE FORSLAG TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE FORSLAG TIL REFORM AF SUNDHEDSVÆSENETS STRUKTUR Upernavik Fremtidig distriktsinddeling Ilulissat Aasiaat Tasiilaq Sisimiut Nuuk Qaqortoq Direktoratet for Sundhed, januar 2007 J.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 6. marts 2001 om uddannelsen til sundhedsassistent. Kapitel 1. Uddannelsens formål og brancheudvalg

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 6. marts 2001 om uddannelsen til sundhedsassistent. Kapitel 1. Uddannelsens formål og brancheudvalg Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 6. marts 2001 om uddannelsen til sundhedsassistent. I medfør af, 8, stk. 4, 22, stk. 2, 27, stk. 3, 28, stk. 4, 34 stk.2, og 52, stk. 2 samt 7, stk. 3 og 12, stk.

Læs mere

Notat vedr. plejesituation og handlingsplan for FAM Svendborg

Notat vedr. plejesituation og handlingsplan for FAM Svendborg Afdeling: FAM Svendborg Sygehus Udarbejdet Oversygeplejerske Anne Pedersen Valdemarsgade 53 5700 Svendborg af: E-mail: anne.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 05.01. 2013 Telefon: 21380367 Notat vedr.

Læs mere

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed.

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. Årsplan 2009 1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. PAARISA s formål og opgaver er fastlagt i henhold til Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet og principperne i Verdenssundhedsorganisationen

Læs mere

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale. Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

Sundheds- og forebyggelsesudvalget

Sundheds- og forebyggelsesudvalget Side 1 af 8 Acadresag: /30571 20 Sundheds- og forebyggelsesudvalget Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser I 20 var afregningen vedr. kommunal medfinansiering betydeligt højere end

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark. FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010

Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark. FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010 Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010 1 Fremtidens Sygehuse fra plan til virkelighed (Gennemførelsesplan) - vedtaget september 2008 Hvorfor

Læs mere

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål:

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål: 18. april 2011 I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse (Medlem

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejen Holstebro Kommune Borregaards vej 9, 7500 Holstebro Tlf. 9611 5300 Mail: Sundhedsplejen@holstebro.dk Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske: Leder

Læs mere

Kl. 18.00 20.00 på regionsgården i mødelokale H 5

Kl. 18.00 20.00 på regionsgården i mødelokale H 5 D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 18.00 20.00 på regionsgården i mødelokale H 5 2. møde Medlemmer: Arly Eskildsen (formand) (F) Hanne Andersen (A) Maja Holt Højgaard

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Introduktion til Lægeklinikken

Introduktion til Lægeklinikken Introduktion til Lægeklinikken Foto.. 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Formål 3 Forord 4 Beskrivelse af lægeklinikken 5 Organisation 6 Arbejdsforhold 7 Arbejdstid 8 Personale 9 Bygdeforhold

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012

Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012 Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012 Sundhedsvæsnets opgave Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er at fremme befolkningens

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

National strategi for sundhedsvæsenet

National strategi for sundhedsvæsenet Ulloq/Dato:01.05.02 J.nr.: 45.32.00/mbb National strategi for sundhedsvæsenet På baggrund af den mission, vision og 9 strategiområder, som blev udarbejdet af landsstyremedlemmet for sundhed i samarbejde

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

2013 statistik årbog. Sociale forhold og sundhed. Det sociale sikkerhedsnet. Forebyggende og afhjælpende indsats

2013 statistik årbog. Sociale forhold og sundhed. Det sociale sikkerhedsnet. Forebyggende og afhjælpende indsats 2013 statistik årbog Sociale forhold og sundhed Organisatoriske forhold på socialområdet Ansvaret for det sociale område er placeret hos Departementet for Familie og Justitsvæsen. Kommunerne har ansvaret

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

HR nøgletal 3. kvartal Hospitalsenhed Midt

HR nøgletal 3. kvartal Hospitalsenhed Midt HR nøgletal Hospitalsenhed Midt Hospitalsenhed Midt Viborg, Skive, Silkeborg og Hammel Indhold 1. Indledning... 2 2. Fakta vedrørende ansatte... 3 Antal ansatte og antal fuldtidsstillinger samt udviklingen

Læs mere

EPJ til det grønlandske Sundhedsvæsen

EPJ til det grønlandske Sundhedsvæsen EPJ til det grønlandske Sundhedsvæsen Hvem er vi? - Hvor skal vi hen? Hvorfor? - Hvordan? Af Christina Silseth Bartholdy Oktober 2016 Agenda 1. Velkommen hvem er vi 2. Fakta om det grønlandske sundhedsvæsen

Læs mere

Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannel Overordnede retningslinjer for kommunikation og samarbejde vedrørende Sygeplejerskeuddannelserne i Odense og Svendborg: Det overordnede samarbejde

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 23 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer Der blev

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Anvendelse af vikarer på sygehusene

Anvendelse af vikarer på sygehusene Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere

10. august 2006 EM 2006/53. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2006 EM 2006/53. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2006 EM 2006/53 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formålet med ændringsforslaget: Der har været tvivl om, hvilke hjemmelsbeføjelser 24 og 25 i landstingsforordning

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Sundhedsreform. - Oplæg til strukturændringer i det grønlandske sundhedsvæsen -

Sundhedsreform. - Oplæg til strukturændringer i det grønlandske sundhedsvæsen - Sundhedsreform - Oplæg til strukturændringer i det grønlandske sundhedsvæsen - Departementet for Familie og Sundhed Nuuk, 2008 Indledning Det er vigtigt at understrege, at reformen på ingen måde er et

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere