Sundhedsvæsenet Årsberetning Oktober Redaktion: Direktoratet for Sundhed Udviklings- og Planlægningssektionen.

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT - GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqinnissamut Pisortaqarfik - Direktoratet for Sundhed Postbox Nuuk. Tlf. (+299) Telefax (+299) Sundhedsvæsenet Årsberetning Oktober Redaktion: Direktoratet for Sundhed Udviklings- og Planlægningssektionen. Sundhedsvæsenet Årsberetning 2001 og 2000 kan findes i elektronisk form på Grønlands Hjemmestyres hjemmeside:

2

3 Forord Årsberetning 2001 er den anden årsberetning for det samlede sundhedsvæsen, siden sundhedsnævnets Sundhedsredegørelser som sidst udkom i Årsberetningen indledes med generel information om sundhedsvæsenet. Desuden skitseres de væsentligste opgaver og tiltag fra centralt hold, dvs. Direktoratet for Sundhed, Kystledelsen og Dronning Ingrids Hospital. Center for Sundhedsuddannelser(Peqqissaanermik Ilinniarfik) og Grønlænderhjemmet i København udarbejder indtil videre egne årsberetninger. Sundhedsvæsenet har i år 2001 på det overordnede niveau været præget af to opgaver. For det første strategiarbejdet og med det, lokale, regionale og landsdækkende seminarer og opfølgningen på samme. Som optakt til sundhedsvæsenets ledelseskonference i november 2001 gennemførtes i august 2001 en holdnings- og værdianalyse blandt sundhedsvæsenets ledere. På alle sundhedsvæsenets institutioner blev der som optakt til ledelseskonferencen drøftet, hvordan de vedtagne strategiområder skulle konkretiseres i form af målsætninger. Og for det andet har omlægningen af sundhedsvæsenets organisation, i forlængelse af sundhedsreformarbejdet, nu udmøntet sig i etablering af Kystledelsen, som siden oktober 2001 er sundhedsdistrikternes faglige og økonomiskadministrative ledelse. Denne årsberetning er også, og ikke mindst, sundhedsdistrikternes beretning. Bidragene fra sundhedsdistrikterne og tandklinikkerne er gengivet i en form så tæt på de indberettede bidrag som redaktionelt muligt. Formålet med de genoptagne årsberetninger er at give et indblik i indsatsen i sundhedsvæsenet sidste år. Sundhedsvæsenet og dets medarbejdere løfter tunge opgaver og ofte under meget svære betingelser. I kraft af sundhedsvæsenets medarbejderes indsats har sundhedsvæsenet mere end forventeligt gode resultater. Lad derfor også denne årsberetning være en lejlighed til at takke alle sundhedsvæsenets medarbejdere for indsatsen i år Det er til stadighed Direktoratet for Sundheds håb, at årsberetningen vil blive læst af både politikere, samarbejdspartnere, internt i sundhedsvæsenet og som information til kommende og nyansatte medarbejdere. Direktoratet for Sundhed Jørgen Dreyer Direktør Oktober 2002 i

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...i Indholdsfortegnelse...ii 1. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenets arbejdsområde og opgaver Budget og regnskab Direktoratet for Sundhed Ledelsessekretariatet og sundhedsfaglige konsulenter Ministersekretariat Juridisk sektion Økonomisk sektion Udviklings- og Planlægningssektionen Paarisa sektion for forebyggelse og sundhedsfremme Peqqissaanermik Ilinniarfik Center for Sundhedsuddannelser Kystledelsen Personalesituationen på Kysten Dronning Ingrids Hospital Beskrivelse af Dronning Ingrids Hospital Organisationsbeskrivelse Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet Personalesituationen på Dronning Ingrids Hospital Sundhedsdistrikterne Nanortalik sundhedsdistrikt Qaqortoq sundhedsdistrikt Narsaq sundhedsdistrikt Paamiut sundhedsdistrikt Nuuk sundhedsdistrikt Maniitsoq sundhedsdistrikt Sisimiut sundhedsdistrikt Aasiaat/Kangaatsiaq sundhedsdistrikt Qasigiannguit sundhedsdistrikt Ilulissat sundhedsdistrikt Qeqertarsuaq sundhedsdistrikt Uummannaq sundhedsdistrikt Upernavik sundhedsdistrikt Qaanaaq sundhedsdistrikt Tasiilaq sundhedsdistrikt Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt...66 ii

5 Grønlands Sundhedsvæsen 1. Sundhedsvæsenet I henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. og Landstingsforordning nr. 3 af 23. maj 2000 om sundhedsvæsenets styrelse og organisation, er sundhedsvæsenet ansvarlig for sundhedsbetjeningen, inklusiv visitation til undersøgelse og behandling uden for Grønland. 1.1 Sundhedsvæsenets arbejdsområde og opgaver Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er: At fremme befolkningens sundhed, at forebygge sygdomme og sygdomslignende tilstande samt, at undersøge, behandle og pleje personer med sygdomslignende tilstande. I tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet, skal sundhedsvæsenet tilstræbe en ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser for befolkningen, uanset bosted. Organisatorisk struktur for sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet omfatter følgende enheder: Direktoratet for Sundhed. Landshospitalet Dronning Ingrids Hospital. Kystledelsen. Sundhedsdistrikterne inkl. Lægeklinikken i Nuuk. Peqqissaanermut Ilinniarfik (PI), Center for Sundhedsuddannelser. Grønlænderhjemmet i København, (fra 2002 Det Grønlandske Patienthjem ). Organiseringen af sundhedsvæsenet er grafisk illustreret nedenfor: Figur 1 Organisationsdiagram for sundhedsvæsenet Landsstyremedlemmet for Sundhed Direktoratet for Sundhed PI Kystledelsen cheflæge cheftandlæge, chefsygeplejerske, afdelingschef Dronning Ingrids Hospital hospitalschef, cheflæge, chefsygeplejerske sundhedsdistrikter, lægebetjening chefdistriktslæge ledende sygeplejerske evt. driftsleder sundhedsdistrikter, tandlægebetjening chefdistriktstandlæge Grønlænderhjemmet 1

6 Budget og regnskab 1.2 Budget og regnskab 2001 Resultatopgørelse pr fordelt på ansvarsområder (1000kr.): Tabel 2 Resultatopgørelse 2001 Bevilling Regnskab Direktoratet for Sundhed, administration PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme Fællesudgifter, landsdækkende formål Direktoratet for Sundhed i alt: Kystledelsen Fællesudgifter, lægebetjening Sundhedsdistrikter, lægebetjening Fællesudgifter, tandpleje Sundhedsdistrikter, tandpleje Kystledelsen i alt: Center for Sundhedsuddannelser (i alt): Patientbehandling i udlandet somatiske Patientbehandling i udlandet psykiatriske Dronning Ingrids Hospital Grønlænderhjemmet i Hellerup Alkoholbehandlingscentre Fællesudgifter, evakueringer m.v Dronning Ingrids Hospital i alt: Sundhedsvæsenet i alt: For yderligere information se også: Landskassens Regnskab 2001 Bilag 1. Sundhedsvæsenets samlede økonomiske ramme var i 2001 på 803,5 mio. kr., mens det samlede forbrug androg 791,4 mio. kr. Der kan således konstateres et samlet mindreforbrug på 12,1 mio. kr., svarende til 1,5% af den samlede bevilling til området. Allerede i begyndelsen af 2001 stod det klart, at sundhedsvæsenet havde behov for en betydelig merbevilling, såfremt der ikke skulle iværksættes store aktivitetsreduktioner. Der blev derfor fremsendt en redegørelse til Landsstyret der viste, at hvis sundhedsvæsenet skulle have uændret aktivitetsniveau, var der behov for en samlet og permanent merbevilling på 80,7 mio. kr. Merbevillingen skulle primært dække budgeteffekten af nye overenskomster, stigende flypriser, udgifter til vikarbureauer, vakantindkvartering og patientbehandling i udlandet. Sundhedsvæsenet fik en bevillingsforhøjelse på 68,1 mio. kr., udmøntet i to omgange. 2

7 Budget og regnskab Personalesituationen indenfor sundhedsvæsenet er fortsat anstrengt. Dette afspejler sig bl.a. i stigende udgifter til vikarbureauerne, specielt sygeplejersker og jordemødre. Men også indenfor andre faggrupper er der fortsat store rekrutteringsproblemer. Bemandingssituationen på sygehusene har været karakteriseret ved en forbedring på lægeområdet, men der er fortsat mange vakancer, ligesom bemandingssituationen fortsat er anstrengt for det øvrige sundhedsfaglige personale. Den anstrengte bemandingssituation på tandklinikkerne har medført et betydeligt mindreforbrug på lønområdet, selv om der har været et vist indtag af timelønnede til erstatning for manglende faglært personale. Tabel 3 Normerede og forbrugte årsværk 2001 Forbrug Normering Afvigelse i % Årsværk, månedslønnede Årsværk, timelønnede Årsværk, i alt Som det fremgår af ovenstående tabel, betyder manglen på faglært personale, at der i større udstrækning anvendes timelønnet personale, ligesom en del af manglen på sundhedsfagligt personale er dækket ind via vikarbureauer. Vikarbureauforbruget fremgår ikke af ovenstående tabel. Tabellen viser derimod, at der på trods af vakancer på faglært personale stort set forbruges samme årsværk (-2%). Endelig betyder vakancerne, at det resterende faglærte personale må påtage sig merog overarbejde. For information om forbrug af vikarer og vikarbureauer se også hhv. afsnit og 2.4. PAARISA s bevilling er anvendt til 3 hovedområder: Tilskud til sociale formål - herunder Inuuneq Nakuneq puljen, projekt forebyggelseskonsulent, hvor kommunerne får løntilskud, samt til diverse oplysningsmaterialer herunder kurser og seminarer. Der blev foretaget aktivitetsreduktioner på Dr. Ingrids Hospital da der var risiko for, at bevillingen ellers ville blive overskredet. Af tabel 4 nedenfor kan man se dette på tallene for det kirurgiske område, hvor der i praksis, ofte i modsætning til det medicinske og det psykiatriske område, er tale om planlagte behandlinger, hvilket giver mulighed for aktivitetsreduktioner. Tabel 4 Heldøgnspatienter, udskrivninger Dronning Ingrids Hospital Medicinsk Kirurgisk Psykiatrisk I alt

8 Budget og regnskab For Patientbehandling i udlandet, somatiske, blev der af hensyn til overholdelse af bevillingen, bl.a. på baggrund af prisstigninger specielt indenfor kræftbehandlingsområdet, foretaget en generel opbremsning i antallet af nedsendelser fordelt over hele året. Generelt er tendensen, at antallet af elektive (planlagte) behandlinger falder for at skaffe plads til et stigende antal akutte behandlinger. Som det ses af tabel 5 nedenfor er såvel antallet af udskrivninger og sengedage for behandlinger i udlandet over en årrække nogenlunde stabile, dette på trods af opbremsningen af nedsendelse af patienter til planlagte behandlinger. Tabel 5 Aktivitetstal for Rigshospitalet og Privathospitalet Hamlet Udskrivninger Sengedage Psykiatriske patientbehandlinger i udlandet udviste ligeledes et merforbrug, hvilket primært skyldes, at der i en periode har været fire personer anbragt ved Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, mod budgetteret én. Faldet i antallet af sengedage, tabel 6, som kan virke i modstrid med at der har været et merforbrug, skal ses i lyset af, at der er overført midler fra patientbehandlingen i Danmark til Grønland, med henblik på at styrke indsatsen her hjemme. Der er i 2001 således åbnet et skærmet afsnit ved Dr. Ingrids Hospital, hvorfor der var forventet et fald fra 2000 til 2001, men dette blev opvejet af et stigende forbrug på Sikringsanstalten. Tabel 6 Aktivitetstal for Amtshospitalet Vordingborg og Sikringsanstalten Nykøbing Sjælland Sengedage Af andre sengedage er der i øvrigt registreret i alt sengedage på Grønlænderhjemmet, Den danske Diakonissestiftelse og Rigshospitalets patienthotel, mens der er registreret private sengedage. Samlet var der budgetteret med sengedage. 4

9 Direktoratet for Sundhed 1.3 Direktoratet for Sundhed For Direktoratet for Sundheds vedkommende er opgaverne opridset afdelingsvis. I øvrigt vil flere af de beskrevne opgaver figurere under flere afdelinger, dette da mange opgaver varetages på tværs af Direktoratet for Sundheds sektioner, og ligeledes på tværs af sundhedsvæsenets institutioner. Ansvarsområde Direktoratet for Sundhed er Grønlands øverste myndighed på sundhedsområdet, og fungerer som sekretariat for Landsstyremedlemmet for Sundhed. Direktoratet for Sundheds opgaver er, med udgangspunkt i den overordnede politisk formulerede vision for sundhedsvæsenet: at udstikke rammer, strategier og politikker, at fastlægge de opgaver sundhedsvæsenets institutioner skal løse og at fastsætte de mål sundhedsvæsenets institutioner skal nå. Direktoratet for Sundhed er ansvarlig for koordinering af sundhedsvæsenets samlede finanslovsforslag på såvel drifts- som anlægsområdet. Direktoratet for Sundhed er ansvarlig for varetagelsen af interdepartementale relationer, forhandlinger med udenlandske myndigheder m.v. Organisatorisk struktur for Direktoratet for Sundhed Direktoratet for Sundhed består af følgende organisatoriske enheder: Ledelsessekretariatet inkl. sundhedsfaglige konsulenter, Ministersekretariat, Juridisk sektion, Økonomisk sektion, Planlægnings- og udviklingssektionen, Paarisa, sektion for forebyggelse og sundhedsfremme, Journalfunktion og intern administration Ledelsessekretariatet og sundhedsfaglige konsulenter Ledelsessekretariatet ledes af direktøren for Direktoratet for Sundhed. Ledelsessekretariatets primære opgaver er: Betjening af landsstyremedlemmet for Sundhed samt direktøren for Direktoratet for Sundhed, udarbejdelse af dagsordener, referater, notater m.v., koordinering af opgaver vedr. landstingssamlinger. De sundhedsfaglige konsulenter er sundhedsfaglige rådgivere for direktøren for Direktoratet for Sundhed. 5

10 Direktoratet for Sundhed I 2001 har de sundhedsfaglige konsulenter, udover de sædvanlige opgaver, beskæftiget sig med følgende: Beskrivelse af specialiseringsmodulerne til: Fødselsassistent Venereaassistent Audiologiassistent Udarbejdelse af: Patienttransportinstruksen Retningslinier for perinatal omsorg. Bidrag til: Katastrofemedicinsk beredskab/sar-grønland. Helsefysiske forhold, herunder vandhygiejne og radioaktivitetsområdet. Miljømedicinske spørgsmål, herunder kontaktperson til Center for Arktisk Miljømedicin, AMAP-overvågning m.v. Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Sundhedspuljen til sundhedsvidenskabelig forskning Ministersekretariat Ministersekretariatet består af ministersekretæren. Ministersekretæren koordinerer sammen med direktøren for Direktoratet for Sundhed, betjeningen af Landsstyremedlemmet for Sundhed Juridisk sektion I 2001 har Juridisk sektion har udarbejdet og fået i kraft sat følgende landstingsforordninger og bekendtgørelser m.m.: Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling Landstingsforordning nr. 7 af 31. maj 2001 om forbud mod visse dopingmidler Landstingsforordning nr. 8 af 31. maj 2001 om reklamering for sundhedsydelser Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 31. januar 2001 om sundhedsvæsenets Visitationsnævn Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 18. maj 2001 om lokale forebyggelsesudvalg Notatet af den 14. december 2001, om fordelingen af omkostninger for Pituffikborgernes sundhedsydelser (Pituffiknotatet) Juridisk sektion har behandlet følgende klagesager: Dronning Ingrids Hospital - 20 klager heraf 6 serviceklager og 13 sundhedsfaglige klager heraf 7 erstatningssager. Kysten - 47 klager heraf 22 serviceklager, 25 sundhedsfaglige klager heraf 12 erstatningssager. 6

11 Direktoratet for Sundhed Derudover har juridisk sektion haft løbende sagsbehandling på blandt andet følgende områder: Landstingssager, medicintilladelser, spørgsmål om sundhedsvæsenets ydelser, lovfortolkning m.v Økonomisk sektion I 2001 har Økonomisk sektions primære opgaver været: Erhvervelse af nyt patienthotel i Danmark Regulering af sundhedsvæsenets bevilling Grønlænderhjemmet i Hellerup har gennem en årrække haft problemer med manglende kapacitet. Da der opstod mulighed for at erhverve en ejendom med større kapacitet, blev der igangsat et projekt bestående i køb af den nye ejendom, finansiering af købet, renovering og ombygning af ejendommen og salg af Grønlænderhjemmet i Hellerup. Ved udgangen af 2001 var der fremskaffet en samlet finansiering på 30 mio. kr., den nye ejendom var blevet købt, og arbejdet med ombygning og renovering var igangsat. I øvrigt varetager Økonomisk sektion den overordnede koordinerende opgave på det økonomiske område, herunder Finanslov, prognoser og budgetopfølgning. Økonomisk sektion har ligeledes en konsulentfunktion på det økonomiske område, såvel internt i Direktoratet for Sundhed som for underliggende institutioner. Endvidere udarbejdes diverse økonomiske analyser. Endelig varetages sekretærfunktionen for Ernæringsrådet, Alkohol- og Narkotikarådet og katastrofeberedskabet Udviklings- og Planlægningssektionen I 2001 har Udviklings- og Planlægningssektionens primære opgaver været: Udvikling og planlægning generelt: Strategiarbejde for sundhedsvæsenet Sundhedsreform IT Opgaver: Udvikling af og arbejdet med fagspecifikke edb-systemer; Sundhedsbasen, LPR m.v. Kontakt til distrikterne vedr. edb-problemer på Kysten Samarbejde med edb-afdelingen Andet: Registerforskrifter Planlægning, dataindsamling og udarbejdelse af Sundhedsvæsenets Årsberetning 2000 Landspatientregistret, indtastning af skemaer for udskrevne patienter i sundhedsvæsenet Sundhedsbasen, udtræk fra Sundhedsbasen, testning af Sundhedsbasen Herudover har Udviklings- og Planlægningssektionen varetaget en lang række IT opgaver herunder: cpr-adgang, kravspecifikationer til ventelistesystem, telemedicin, hjemmeside, arbejde på oprettelse af PIT (sundhedsvæsenet egen IT organisation). 7

12 Direktoratet for Sundhed Journalfunktionen Indtil videre varetages såvel journaliseringsopgaver for Direktoratet for Sundhed og for Kystledelsen. Journalfunktionen varetager den interne personaleadministration for Direktoratet for Sundhed i samarbejde med Kystledelsens personalegruppe. Bemandingen i journalfunktionen har været nødlidende gennem flere år, hvorfor der var behov for en målrettet indsats til oprydning, systematisering og fjernarkivering af sagsmapperne. Dette arbejde blev gennemført i 2. halvår af 2001 og vil forbedre journalfunktionen Paarisa sektion for forebyggelse og sundhedsfremme Paarisas indsatser styres af de politiske målsætninger vedtaget af Landsstyret for perioden indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. 1. Det forebyggende arbejde skal fortsat styrkes og udvikles såvel centralt som regionalt og lokalt. 2. Koordinering af centrale, regionale og lokale forebyggelsestiltag skal styrkes og udvikles. 3. Livsstilssygdomme skal bekæmpes. 4. Den enkelte borgers ansvar for egen og familiens sundhed skal synliggøres. 5. Børns ret til en opvækst i tryghed og harmoni skal sikres. Omsorgssvigt af børn - herunder seksuelt misbrug - skal forebygges. 6. Omsorgen for ufødte, spæde og små børn samt deres forældre skal prioriteres. 7. Antallet af uønskede graviditeter skal nedbringes. 8. Røgfrie miljøer skal sikres for alle borgere; børn såvel som voksne. 9. Narkotikafrit Grønland. 10. Nedsættelse af alkoholforbruget med 25 % i perioden Kønssygdomme og HIV-smittespredningen skal bekæmpes. 12. Selvmord er uacceptabelt og skal forebygges. Paarisa har i 2001 haft indsatser indenfor følgende områder: Selvmord: Vinter: Møde med netværksgruppen i Qaanaaq, opfølgning på initiativer og oplæg omkring alkohol. Forår: Kursus i Qanilaassuseq konceptet afholdt i Ilulissat. Efterår: Samarbejde med rockgruppen Chilly Friday om budskabet løsningen er ikke selvmord, Ung til Ung konceptet. Etablering af arbejdsgruppe vedr. udvikling af selvmordsforebyggelse en beskrivelse af en handlingsplan. Fjernsynsprogram om Selvmord i samarbejde med KNR. Børneomsorg: Forår: Åbningen af børnetelefonen, etablering af kontakt og supervision af telefonrådgiverne, koordinering med Direktoratet for Sociale Anliggender. Udarbejdelse og udsendelse af informationsmateriale til skoler og andre institutioner om børnetelefonen. 8

13 Direktoratet for Sundhed Efterår: Samarbejde med Post Greenland om tillægsfrimærkesalg til fordel for projekt Børn er også mennesker. Et behandlingsprogram for børn af alkoholiske forældre. Frimærket er tegnet af kunstneren Thue Kristiansen. Løbende opgave: Filmen: At skabe en fremtid, udvikling af informations materiale til gravide om at blive familie. Forebyggelse af uønsket graviditet: Forår: Udgivelse af temanummer i Paarisa avisen om abort og prævention. Kondomer udsendes til uddannelsesinstitutioner med budskabet om, at kondom er effektiv beskyttelse mod kønssygdomme og uønsket graviditet. Efterår: Udgivelse af skolekalenderen Ilinniarta hvor emnet er forelskelse. Løbende: Undervisning varetages af Sundhedsvæsnets personale i folkeskolens ældste klasser i kønsmodning, anatomi/fysiologi, prævention og kønssygdomme. Igangsættelse af udviklingsarbejde indenfor seksualoplysningsmateriale. Alkohol: Forår: Udgivelse og distribuering af undersøgelsen ESPAD 99- en undersøgelse af unges rusmiddels vaner. Samarbejde indledes med MANUS om uddannelse af nøglepersoner i alkoholpolitik på arbejdspladsen. Udarbejdelse af materiale alkoholpolitik på arbejdspladsen. Afholdelse af uge 18 centralt og lokalt. Efterår: Afholdelse af nøglepersons kursus i alkoholpolitik på arbejdspladsen, der blev afholdt Inuuneq Nakuuneq Cup, hvor ca. 40 børn deltog og blev uddannet til Paarisa - ambassadører og kan i fremtiden medvirke til oplysning om rygning alkohol og snifning i deres egen hjemby. Løbende: Arbejdet i arbejdsgruppen nedsat med henblik på hjemtagning af alkoholbehandlingen, Alkohol og Narkotika rådet. Udbygning af efterbehandlingstilbud i kommunerne for mennesker som har været til behandling på Qaqiffik. Administrering af Inuuneq Nakuuneq puljen. Narkotika/ snifning: Forår: Udarbejdelse af videoundervisningsmateriale i form af dramapædagogik, i forbindelse med snifning, i samarbejde med teatergruppen Silamiut. Efterår. Udarbejdelse og finpudsning af Rusmiddels guide, oplysningsvideo udarbejdet om hashrygning og behandlingsmuligheder på Qaqiffik. Løbende: Deltagelse i EK-Narko en embedsmandskomite nedsat af Nordisk Råd til bekæmpelse af narkotika i Norden. Forebyggelse af rygning: Forår: Sundhedsuge i Maniitsoq, med fokus på ryge relaterede lungesygdomme. Forår og efterår: I samarbejde med GHF arrangeredes oplysning om sundhedsfremme og forebyggelse inden for livsstil, livskvalitet samt tobak og rygning under samtlige Grønlands mesterskaber for børn, unge og voksne. Endvidere testes samtlige håndboldspillere for kulil- 9

14 Direktoratet for Sundhed te i lungerne, for at påvise forskellen mellem sunde og usunde lunger samt for at motivere rygere til at kvitte røgen. Løbende vejledning og rådgivning af sygehuse og andre arbejdspladser i forbindelse med deres rygepolitik og rygestopindsatser. Kønssygdomme: Efterår: Forberedelse til igangsætning af produktion til præventionstaske og informationsmaterialer. Vinter: I forbindelse med markering af Den Internationale AIDS-dag udskrives novellekonkurrence for unge mellem 15 og 20 år. Titlen på konkurrencen var Paaraluta - Vi passer på hinanden med formålet, at få de unge til at gøre sig tanker om forelskelse, kærlighed og at dyrke sikker sex i tider med høj risiko for smitte med kønssygdomme som HIV, klamydia og gonorrétilfælde, og hvor mange unge får uønskede graviditeter. Formålet med novellesamlingen var at bevidstgøre og give de unge viden om, hvordan man selv kan medvirke til at have ansvaret for eget helbred, og/eller at have holdninger om forelskelse, seksualitet og om at dyrke sex, at kunne udtrykke følelser gennem undervisning og diskussion. De udvalgte noveller vil blive udgivet som en bog efterår 2002, hvor de vil blive udgivet som klassesæt for de ældste klasser i folkeskolen og for elever i det videregående uddannelsesinstitutioner. Til klassesættet vil der høre en lærervejledning. Koordinering af centrale, regionale og lokale initiativer: Der afholdes årligt fire møder i den tværdirektorale koordinationsgruppe indenfor sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Der foretages løbende konsulentrejser i distrikterne, for at støtte de lokale forebyggelsesudvalg i at etablere sig. Løbende kontakt med forebyggelseskonsulenterne i kommunerne. Der afholdes kursus for forebyggelseskonsulenterne en gang årligt, i 2001 i maj med overskriften administration, Etik og moral i forebyggelsesarbejdet. 10

15 Peqqissaanermik Ilinniarfik Center for Sundhedsuddannelser 1.4 Peqqissaanermik Ilinniarfik Center for Sundhedsuddannelser Peqqissaanermik Ilinniarfik udgiver egen årsberetning, hvorfor der her kun er en generel beskrivelse af Peqqissaanermik Ilinniarfik. Overordnet ansvarsområde Peqqissaanermik Ilinniarfik varetager sygeplejerskeuddannelsen, sundhedshjælper- og sundhedsassistentuddannelsen samt efteruddannelses- og kursusområdet for sundhedspersonalet. På uddannelsesområderne har Peqqissaanermik Ilinniarfik ansvaret for tilrettelæggelse og gennemførelse af hele uddannelsen, såvel teoretisk som praktik området. Organisatorisk placering Peqqissaanermik Ilinniarfik refererer til Direktoratet for Sundhed. Peqqissaanermik Ilinniarfik ledes af en centerleder, der har det overordnede ansvar for Peqqissaanermik Ilinniarfiks virksomhed. Med hensyn til den indholdsmæssige side i uddannelserne refererer Peqqissaanermik Ilinniarfik til Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning. Den overordnede planlægning af sygeplejerskeuddannelsen henhører under Uddannelsesrådet. Den overordnede planlægning af sundhedsmedhjælper- og sundhedsassistentuddannelsen henhører under Brancheudvalget. Organisatorisk struktur for Peqqissaanermik Ilinniarfik Peqqissaanermik Ilinniarfik består af følgende organisatoriske enheder: Sygeplejestudiet Sundhedshjælper- og sundhedsassistentuddannelsen Efteruddannelses- og kursusområdet Det administrative og tekniske område Under ansvar overfor centerlederen ledes: Sygeplejestudiet af en inspektør, som desuden har souscheffunktion for centerlederen Sundhedshjælper- og sundhedsassistentuddannelsen af en områdeleder Efteruddannelses- og kursusområdet af en områdeleder Det administrative og tekniske område af en fuldmægtig Ansvars- og opgaveområder Peqqissaanermik Ilinniarfiks opgave er at synliggøre, tilrettelægge og gennemføre de af Landsstyret besluttede sundhedsuddannelser. Desuden er det Peqqissaanermik Ilinniarfiks opgave: at medvirke som et kraftcenter i den sundhedsfaglige udvikling, der understøtter udviklingen i sundhedsvæsenet og som understøtter samfundets mål og værdier at etablere uddannelsesaktiviteter til fremme af personlige og faglige kvalifikationer hos personalet i sundhedsvæsenet og at uddanne indenfor andre sektorer indenfor det sundhedsfaglige område. at inspirere til livslang uddannelse, så lysten og mulighederne for at lære aldrig forstummer at udvikle uddannelsesaktiviteter i samspil med sundhedsvæsenets institutioner, som giver mulighed for opfølgning, kvalitetsudvikling og implementering af de faglige kvalifikationer. 11

16 Kystledelsen 1.5 Kystledelsen Kystledelsen blev oprettet som organisatorisk enhed i sundhedsvæsenet pr. 1. oktober Kystledelsen fungerer som fælles faglig og økonomisk-administrativ ledelse af landets sundhedsdistrikter og tandlægedistrikter. Formålet med etableringen af Kystledelsen er kort skitseret at udskille egentlige driftsopgaver fra Direktoratet for Sundhed og samtidig styrke den faglige ledelse af kysten. Kystledelsen er således en pendant til hospitalsledelsen for Dr. Ingrids Hospital forstået på den måde, at Kystledelsen grundlæggende har de samme opgave- og ansvarsområder i forhold til distrikterne på kysten, som hospitalsledelsen har over for afdelingerne ved Dr. Ingrids Hospital. Kystledelsen skal sikre en højere grad af helhedsorientering i distrikternes arbejde. Kystledelsen ledes af en cheflæge, en chefsygeplejerske, en cheftandlæge og en økonomiskadministrativ chef, som i den daglige ledelse udgør et team. Kystledelsen udgøres herudover af personalesektionen, regnskabssektionen og budget- og planlægningssektionen. Figur 7 Organisationsdiagram Kystledelsen. Kystledelsen Sekretariat Personale Budget & Planlægning Regnskab Kystledelsen er i overvejende grad etableret ved udskillelse af funktioner fra Direktoratet for Sundhed. Cheflæge- og chefsygeplejerskestillingen samt en AC-fuldmægtig stilling er nyoprettet. Som driftsorganisation anvender Kystledelsen mange ressourcer på at sikre den daglige drift på kysten. De sidste måneder af 2001 var præget af en betydelig personalemangel, som bandt mange økonomiske og administrative ressourcer til arbejdet med at skaffe vikarer. Kystledelsens ansvars- og opgaveområder Kystledelsen skal på et overordnet niveau varetage og sikre: Ledelsen af aktiviteterne i sundhedsdistrikterne med henblik på at yde geografisk ensartet undersøgelse, behandling og pleje af patienter bedst muligt og mest muligt effektivt inden for den tildelte ressourceramme, opgaver vedr. budgetlægning og økonomistyring i sundhedsdistrikterne, opgaver vedr. personaleadministration for så vidt angår personale ansat i sundhedsdistrikterne, opgaver i forbindelse med efter- og videreuddannelse af sundhedsdistrikternes personale, 12

17 Kystledelsen udviklingen og den fortsatte styrkelse af sundhedsdistrikterne gennem fastlæggelse af mål og handlingsplaner overfor patienter, uddannelse og udvikling, et samspil med den øvrige del af Sundhedsvæsenet, kommuner m.v. med henblik på at opnå den bedst mulige tilrettelæggelse af behandling, pleje og undersøgelse fra start til afslutning af patientforløb Personalesituationen på Kysten Udgifterne vedrørende brugen af vikarbureaupersonale er fortsat meget høje og stigende. Stigningen skyldes væsentligst en forøget brug af antal vikarer og i mindre grad en prisstigning. Kystledelsen har analyseret forbruget i Fig. 8 viser, at antallet af fastansatte læger på kysten er nogenlunde konstant, ca. halvdelen af stillingerne. Imidlertid er antallet af vikarer på normale vilkår faldet og vikarbureaulægerne udgør nu en større andel af vikarerne i forhold til tidligere. Figur 8 Lægebemandingen på kysten 2001 I alt 50 lægestillinger Antal jan-01 febr marts april maj juni juli august sept okt nov dec jan-02 Fastansat Vikar alm. vilkår Vikarbureau For sygeplejerskerne (Fig. 9, næste side) udgør vikarbureaupersonalet en væsentlig mindre andel af det samlede sygeplejerskepersonale, men da normeringen er meget højere end for læger og jordemødre, udgør vikarbureausygeplejerskerne langt den største udgift til vikarbureauerne. 13

18 Kystledelsen Figur 9 Sygeplejerskebemandingen på kysten I alt 153 stillinger. Antal jan-01 febr marts april maj juni juli august sept okt nov dec jan-02 Fastansat Vikar alm. vilkår Vikarbureau For jordemødrene (Fig. 10) skal det bemærkes, at der skete en normeringsændring fra 15 til 10 stillinger på kysten pr. 1. januar Der er nu ikke længere fastansatte jordemødre, og over halvdelen af vikaransættelserne er med vikarbureaupersonale. Figur 10 Jordemoderbemandingen på kysten Normeringsændring fra 15 til 10 stillinger. Antal jan-01 febr marts april maj juni juli august sept okt nov dec jan-02 Overenskomstansatte Vikarbureau Normering 14

19 Dronning Ingrids Hospital 2. Dronning Ingrids Hospital 2.1 Beskrivelse af Dronning Ingrids Hospital Dronning Ingrids Hospital er landshospital for Grønland og varetager lokal-sygehusfunktionen for befolkningen i Nuuk sundhedsdistrikt. Udover at være landshospital yder Dronning Ingrids Hospital speciallægeassistance til Grønlands 16 sundhedsdistrikter. Speciallæger udsendes enten fra Dronning Ingrids Hospital eller rekrutteres direkte fra Danmark til sundhedsdistrikterne. 2.2 Organisationsbeskrivelse Hospitalsledelse Ledelsen af hospitalet varetages af hospitalschef, cheflæge og chefsygeplejerske. Afdelingerne er placeret i fire blokke, opbygget som en funktionsmæssig og samhørende enhed. Den overordnede ledelse af kirurgisk, medicinsk og psykiatrisk blok varetages af de administrerende overlæger og oversygeplejersker. Ledelsen af de enkelte serviceafdelinger varetages af en faglig leder. Indtil 1. oktober 2001 blev hospitalsledelsen understøttet af en stabsfunktion bestående af: en kontrollerfunktion en planlægningsfunktion en personaleadministration et bogholderi en postfunktion en ledende lægesekretær et patientkontor Fra og med 1. oktober 2001 blev stabsfunktionen omorganiseret i to stabsenheder: Økonomi- og planlægningsafdeling o Planlægningsfunktion o Bogholderi- og kontrollerfunktion o Patientkontor Personaleafdeling o Personaleadministration o Postfunktion o Ledende lægesekretær Hospitalets forskellige enheder fremgår af organisationsdiagrammet på næste side. 15

20 Dronning Ingrids Hospital Figur 11 Organisationsdiagram Dr. Ingrids Hospital Hospitalsledelse Hospitalschef Cheflæge Chefsygeplejerske Økonomi- og planlægningsafdeling Økonomichef Personaleadministration Sekretariatschef Psykiatrisk blok Adm. Overlæge Oversygeplejerske Medicinsk blok Adm. Overlæge Oversygeplejerske Kirurgisk blok Adm. Overlæge Oversygeplejerske Service afdelinger Servicelederne Afdelinger og servicefunktioner Hospitalet råder over 156 sengepladser fordelt på følgende afdelinger: 54 senge på kirurgisk afdeling. 36 senge på medicinsk afdeling heraf 7 senge integreret i et børneafsnit. 12 senge på psykiatrisk afdeling heraf 2 senge i en skærmet enhed. 4 senge på intensiv afdeling. 6 senge på opvågningsafdelingen. 36 senge på patienthotellet. 8 senge på kirurgisk dagafsnit. Udover sengeafdelingerne har hospitalet en række kliniske serviceafdelinger: Fællesambulatorium, fysioterapi, ergoterapi, biokemisk laboratorium, socialrådgiverfunktion, operations-, røntgen-, anæstesi- og fødeafdeling. Hospitalet har tillige en teknisk og en medicoteknisk afdeling, centraldepot, køkken, rengøring og vaskeri samt en portørcentral. Specialer Hospitalets specialer omfatter parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi/obstetrik, dermatovenerologi, intern medicin, intensiv, radiologi, hospitalsodontologi, samt psykiatri. Aftaler med eksterne samarbejdspartnere Dronning Ingrids Hospital indgår løbende aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning hospitalets opgaver. Det drejer sig primært om aftaler med det danske sundhedsvæsen om behand- 16