Angående spørgsmål til ringduenotater
|
|
- Fredrik Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Angående spørgsmål til ringduenotater Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. marts 2015 Thomas Eske Holm & Kevin Kuhlmann Clausen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 8 Faglig kommentering: Thomas Kjær Christensen Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Baggrund 3 Spørgsmål og svar 3 Diskussion 7 Referencer 8 2
3 Baggrund DCE har modtaget 11 spørgsmål til to notater om regulering af ringdue (Holm & Nielsen 2014; Clausen, 2014). De to notater bygger på eksisterende viden og der er ikke foretaget feltundersøgelser der understøtter denne viden. Spørgsmål og svar Spørgsmål 1: Der antages en jævn fordeling af de regulerede ringduer i september og oktober. Er dette realistisk, da duerne vel trækker mere til markerne i september? Ydermere er det angivet, at 41,3 % reguleres i september og 50,2 % i oktober? Hvordan er dette beregnet? Hvis det er baseret på indberetningsdagen er dette jo misvisende. Svar: Det er plausibelt, at fordelingen mellem månederne ikke er jævn, men vi har ingen data der understøtter det. Det må antages at duerne trækker mere til markerne når vinterafgrøderne er sået, men om der rent faktisk nedlægges forholdsmæssigt flere i september end i oktober kommer an på hvordan og hvornår reguleringstilladelsen benyttes, og det har vi intet kendskab til. Det bedste bud i mangel af data har derfor været, at antage en jævn fordeling. I Holm & Nielsen (2014) beskrives det ud fra antagelsen om en jævn fordeling, at det ved en regulering der fx gælder fra 14. september til 31. oktober og har resulteret i 46 regulerede ringduer, kan beregnes, at antallet er fordelt på 16 nedlagte duer i september og 30 nedlagte duer i oktober. Det er derfor således ikke indberetningsdagen der ligger til grund for beregningen, men perioden hvor tilladelserne gælder i kombination med de faktiske antal nedlagte ringduer. Spørgsmål 2. Hvilken betydning har det for konklusionerne at adult/juvenilratioen sættes til konstant 0,69? Andelen af unger må formodes at stige i løbet af den lange ynglesæson med flere kuld pr voksenpar. Svar: I september og oktober reguleres hhv. 41,3 % og 50,1 % af ringduerne. Det er i alt 91,4 % af de ringduer der reguleres årligt. I disse to måneder benyttes den faktiske adult/juvenil-ratio (hhv. 0,69 og 0,65) undersøgt af Olesen (2013). De resterende 8,6 % af ringduerne nedlægges i de øvrige måneder og her benyttes en konstant adult/juvenil-ratio på 0,69 ud fra et gennemsnit fra Olesen (2013). Konstanten er et estimat der benyttes fordi der ingen data findes for disse måneder. Da konstanten kun har betydning for 8,6 % af de regulerede ringduer, har det ingen betydning for konklusionen om den faktiske ratio er lidt større eller mindre. Spørgsmål 3: Det forudsættes hele kuldet dør, hvis den ene forælder reguleres. Burde det ikke antages, at en vis procentdel klarer sig med én forælder jf. den engelske undersøgelse? Endvidere antages det, at det i alle tilfælde kun er den ene forældrefugl der skydes, hvorefter hele kuldet erklæres død. De tilfælde hvor begge forældrefugle skydes bør indkalkuleres. Det bør samtidig indregnes, at man vel med en vis ret kan forvente at forældrefuglene i en eller anden grad vil benytte de samme fødesøgningsområder, og dermed øge sandsynligheden for at begge fugle reguleres? 3
4 Svar: Man kan ikke direkte sammenligne en undersøgelse fra Sydengland med danske forhold. Den engelske undersøgelse var lavet i et varmere klima og det må forventes at give en større chance for overlevelse end i Danmark. Det ses på den generelle ynglesucces som er markant højere i England end i Danmark (Søndergaard 1996). Som det fremgår af Batista m.fl. (1997), som der refereres til i Holm & Nielsen (2014), vil langt de fleste kuld blive forladt, hvis den ene forældrefugl dør. Dette er udbredt indenfor de fleste arter, fx også danske musvitter (Holm & Laursen 2011). Hvis det alligevel lykkedes en enlig forældrefugl at få en eller begge unger på vingerne, vil disse med stor sandsynlighed være undervægtige, dvs. have en lav fitness og have en forhøjet dødelighed på grund af for lidt føde. En enlig forældrefugl vil have svært ved at kompensere for tabet af en mage ved at forsøge at fodre for to. Den lavere fitness og den forhøjede additive dødelighed hos disse unger betyder, at de ikke kan regnes for at klare sig på trods af kun at have én forælder. Tilbage bliver en restgruppe som med rimelighed må antages at være så lille, at den ingen eller kun ringe betydning har for konklusionen. Det vil dog være formålstjenstligt at kunne verificere dette med deciderede undersøgelser. Der vil være tilfælde hvor begge forældrefugle til et kuld reguleres og her vil ungedødeligheden kun være det halve per reguleret adulte fugl, i forhold til hvis de to fugle stammede fra hvert sit ynglepar. Dette kunne man godt medtage i beregningen, men værdien er svær at estimere bl.a. fordi det er usikkert i hvor høj grad begge forældrefugle benytter samme fourageringsområder. Jagtintensiteten i fourageringsområdet er også en parameter der har indflydelse på dødeligheden. Problematikken er beskrevet i Holm & Nielsen (2014) og betyder at det beregnede antal ringdueunger, der er døde på grund af regulering vil blive lavere hvis der tages højde for to regulerede forældrefugle pr kuld og højere hvis jagtintensiteten er højere. Spørgsmål 4: I 15 ud 37 af dage med krovæv er der ikke unger = 41 %. Burde konklusionerne ikke tilpasses hermed? Svar: Duemælksproducerende krovæv kan ved Columbus fasciata, en nærtstående amerikansk dueart med sammenlignelig ynglecyklus, erkendes i duen fra 6 dage inden æggene klækker og op til 9 dage efter ungen har forladt reden (Fitzhugh 1974). Vi ved ikke om tallene kan overføres til danske ringduer og derfor vil det være svært direkte at konkludere noget ud fra dette. Emnet er dog berørt i diskussionen i Holm & Nielsen (2014), da det er et af de mange usikre parametre som mangler databaseret verifikation. Der er således allerede taget hensyn til emnet i konklusionen i Holm & Nielsen (2014) ved at henvise til diskussionen og specificere at der er tale om et skøn som ved inddragelsen af flere af disse forhold godt kan være lavere, men at der ikke er datagrundlag for at vurdere størrelsen heraf. Spørgsmål 5: Da der udvikles krovæv 6 dage før æggene klækkes, må der endvidere være en række tilfælde, hvor krovævet er udviklet, men æggene aldrig bliver til unger, jf. klækningssucces på 31 %. 4
5 Svar: Vi ved som sagt ikke om de op til 6 dage gælder for danske ringduer, men det er korrekt, at der her er en usikkerhed som også mangler at blive undersøgt. Vi ved heller ikke om æggenes mortalitet er jævnt fordelt gennem rugetiden eller om mortaliteten fx er størst ved æglægning. Det er en faktor som er vigtig, hvis det skal give mening at inddrage udviklingen af krovæv i beregningerne. Hvis fx æggenes mortalitet er jævnt fordelt gennem de 18 dage det tager at ruge et kuld ud, vil den daglige mortalitet være 3,8 %. For hver dag ringduerne har krovæv før klækning, estimeres antallet af overlevende ringdueunger altså 3,8 % for højt, forudsat at de valgte parametre er korrekte. Hvis æggenes dødelighed primært sker de to første uger og hvis ringduens krovæv først kan erkendes senere end 6 dage før klækning, vil dette have ingen eller ringe betydning for antallet af overlevende ringdueunger. Spørgsmål 6: Hvor lang tid vurderer DCE, at duerne opretholder krovæv efter henholdsvis at have mistet æg eller unger? Der bør også korrigeres for denne tomgangsperiode. Svar: Hvorvidt forældrefugle opretholder krovæv i en vis periode efter ungerne dør på reden eller præderes er ligeledes en usikkerhed som mangler at blive undersøgt. Vi kender ingen undersøgelser der belyser spørgsmålet, men det er plausibelt at en mindre andel af de krovævsbærende fugle der reguleres ikke længere har overlevende unger. Det skal dog påpeges, at en sådan nok vil være relativt lille taget i betragtning, at naturen generelt ikke spilder med energien. Tab af unger vil sandsynligvis hurtigt medføre, at fuglene ikke vil bruge energi på at opretholde krovævet. I situationer hvor alle æg er døde vil fuglene rimeligvis nok opretholde krovæv i en periode inden de erkender, at der intet kommer ud af deres yngleforsøg. Spørgsmål 7: Krovæv falder fra 26,3 % til 1,7 %, men vel ikke jævnt (bekræftes af DJ s undersøgelse med 10-dages interval, der viser et knæk). Kan man beregne hvordan procentfordelingen løbende ændrer sig i september og oktober? Svar: En mere præcis fordeling kræver indblik i de data der er indsamlet af Danmarks Jægerforbund. Hvis der foreligger repræsentative data med præcise datoer, vil man kunne vise ændringen gennem perioden. Spørgsmål 8: En 60 % s naturlig dødelighed hos unger må betyde, at hvis den voksne fugl reguleres midt i opfostringsperioden er 30 % af ungerne allerede døde naturligt (lavt sat, da de fleste formentlig dør nyklækkede). Endvidere, burde der ikke tages højde for, at alle de 60 % af ungerne ville dø uanset regulering? Svar: Vi har beregnet den additive dødelighed der skyldes reguleringen. Det betyder at der i udregningen netop er taget højde for, at 59 % af ungerne vil dø uanset hvad. Antallet af unger estimeres til og fratrækkes 59 % giver det De er de unger der ville have overlevet, hvis der ikke foregik regulering. Spørgsmål 9: Burde det ikke antages, at den naturlige dødelighed af unger i reden er større i september/oktober end i de optimale ynglemåneder? Svar: Vi kender ikke dødeligheden fordelt på måneder og hvorvidt dødeligheden er større i september og oktober må være afhængig af tem- 5
6 peraturen og fødemulighederne. Ungerne kan blive udsat for koldere vejr i efteråret, men omvendt kan der være gode fødemuligheder i form af fx spildkorn og såsæd. Hvis dødeligheden antages at være større om efteråret end det årlige gennemsnit der er benyttet i beregningen i Holm & Nielsen (2014), vil det betyde, at antallet af unger der dør additivt som følge af reguleringen vil være lavere. Spørgsmål 10: I Skåne er der jagttid på ringdue fra 16. august. Er ynglemønsteret anderledes i Skåne eller tolker de key-concepts anderledes? I givet fald hvordan? På hvilket grundlag er kurrende hanner sat lig yngleperiode, og er der en standard EU-norm? Svar: Ynglemønstret for ringduer i Skåne er næppe meget forskellig for den vi ser i Danmark, selvom ynglesæsonen på nationalt plan muligvis er lidt længere i Danmark end i Sverige. 1 Starten og slutningen på ringduens yngleperiode er i Key Concepts of Article 7(4) of Directive 79/409/EEC 2 defineret som hhv. occupation of breeding sites og full flight of young birds. Disse er direkte beskrevet i kommissionens vejledning og dermed også standarder i EU. Tilstedeværelsen af kurrende hanner anvendes i Danmark som udtryk for territorieetablering, og dermed starten på ynglesæsonen, mens ungernes uafhængighed er udtryk for sæsonens slutning (Noer 2006, Pihl & Christensen 2014). Det er ikke DCEs opgave at vurdere hvorvidt den juridiske fortolkning af key concepts er anderledes i Skåne, men der kan henvises til Vejledningen om jagt i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle 3 som specifikt omtaler den ekstraordinært lange yngletid hos ringduer og evt. lempelser forbundet hermed. Spørgsmål 11: Trækket af nordiske duer som ikke er ynglende, enten ungfugle eller gamle fugle, som er færdige med at yngle eller har mistet sidste kuld, har vel også indflydelse på sammensætning og antal af tilstedeværende af fugle potentielt udsat for regulering især i Østdanmark. Har DCE viden om fordeling og antal af danske fugle/ trækfugle fordelt over månederne september-oktober, eller et kvalificeret bud på fordeling. Svar: Sammensætningen af duer i Danmark vil ganske rigtigt påvirkes af efterårstrækket af nordiske duer som passerer gennem landet, hvoraf nogle gør ophold i kortere eller længere tid, mens andre trækker hurtigt igennem. Der findes DCE bekendt ingen data til en grundig udredning af fordeling og antal af hhv. nordiske og danske fugle henover efteråret, men trækket af nordiske duer gennem Danmark kulminerer i oktober. Som beskrevet i notatet af 25. november Uddybning af notat fra DCE vedr. dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle (Clausen 2014), tager krovævs-undersøgelsen i Olesen (2013) allerede højde for at sammensætningen af duer i efterårsmånederne er an blanding af danske og nordiske fugle. Analyserne af fugle i september, oktober og november er foretaget på nedlagte fugle i hver af disse måneder, og må derfor formodes at indeholde både danske og nordiske fugle med en repræsentativ fordeling af den aktuelle sammensætning for hver måned
7 Diskussion Holm & Nielsen (2014) beregner antallet af ringdueunger der dør som følge af en jagtlig regulering af forældrefuglene. På grund af manglende eller ringe viden om parametre der er nødvendige for en fuldstændig beregning, er flere parametre estimeret eller vurderet ud fra bedste faglige viden. Dette kan dog aldrig erstatte en databaseret undersøgelse og der vil uvægerligt være talmæssige parametre der ud fra modsatrettede argumenter kan forhøjes eller formindskes, og derved trække notatets konklusion i en bestemt retning. DCE har valgt at give et konservativt skøn over den additive mortalitet hos ringdueunger, i hvilket der ligger, at det beregnede antal kan være højere en det faktiske. Det kan være relevant at opsummere nogle af de parametre der er forbundet med usikkerhed og som kan have betydning for et mere præcist estimat af antallet af ringdueunger der dør på grund af regulering af forældrefuglene: På hvilke specifikke dage reguleres ringduerne? Dette har betydning for præcist at estimere antallet af nedlagte duer indenfor en specifik måned eller uge. Dette kan ikke gøres med den nuværende registrering af ringduereguleringen, som ikke giver grundlag for at sige, om duerne er reguleret i en periode hvor en stor eller en lille del af duerne kar krovæv og dermed er ynglefugle. Hvornår kan krovævet identificeres eller erkendes hos danske ringduer? Dette har betydning for hvor stor en andel af voksne ringduer med krovæv der har æg, har unger på rede, eller har unger der er udfløjne. Hvad er ringduernes ynglesucces i Danmark, hvis den ene forældrefugl reguleres? Vil der være forskel gennem året, således at et kuld med en forælder i juli har større overlevelse end et kuld i september? Vi antager at ynglesuccesen er ringe, men mangler en endelig verifikation. Hvornår i rugeperioden sker æggenes mortalitet eller prædation? Hvis der reguleres ringduer med krovæv hvis æg endnu ikke er klækket, hvor mange af disse æg ville så alligevel gå til grunde før klækning? Hvad er den månedlige fordeling af mortaliteten af hhv. æg og unger? Hvor mange kuld får danske ringduepar i gennemsnit årligt? I Holm & Nielsen (2014) er der anslået 1,5 kuld årligt, men dette estimat kan sagtens være højere eller lavere. Hvis det er højere, vil andelen af ringdueunger der dør på grund af regulering være mindre, i forhold til den samlede bestand. Yderligere undersøgelser hvor parametrene kunne verificeres ved hjælp af indsamlede recente data, ville således kunne bidrage til en mere præcis vurdering. DCE påpeger, at reguleringen på nuværende niveau ikke udgør nogen trussel for populationen som er stor og stigende, og at problematikken omkring ungedødelighed derfor udelukkende er af etisk karakter. 7
8 Referencer Baptista, L.F., Trail, P.W & Horblit, H.M. (1997). Handbook Birds of the World. Order Columbiformes. Family Columbidae (Pigeons and Doves). Lynx Edicions Clausen, K. K Uddybning af notat fra DCE vedr. dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 25. november s. Fitzhugh, E.L. (1974). Chronology of calling, egg laying, crop gland activity, and breeding among wild Band-tailed Pigeons in Arizona. Upubl. Ph.D. dissertation. University of Arizona. Holm, T.E. & Laursen, K Car traffic along hedgerows affects breeding success of great tits Parus Major. Bird Study 58: Holm, T.E. & Nielsen, R.D Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Aarhus Universitet. 6 s. Noer, H Jagtsæsonens start i forhold til ringduers yngletid i Danmark, Notat fra Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. 23s. Olesen, C. R Undersøgelse af ringduens (Columba palumbus) ynglesæson i Danmark. Danmarks Jægerforbund. 50 s. Pihl, S. & Christensen, T. K Oversigt over danske fugles yngle- og forårstræktider (Key Concepts). Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Søndergaard, K. (1996). Om ringduers Columba palumbas ynglebiologi. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut
Læs mereKriterier for ringduers yngletid og forårstræktid
Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereHOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD?
HOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereAnskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016
Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereDigitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereUddybning af notat fra DCE vedr. dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Uddybning af notat fra DCE vedr. dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2014 Kevin K.
Læs mereSvar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AO DR kontant viste den 23. marts 2010 en udsendelse om en familie, der har købt et hus af Glostrup
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereFaktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed
December 2014 Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Data stammer fra Danmark Statistiks
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereIdentitet og autenticitet
Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereCITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3
VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger
Læs mereRealkredittens udlån er godt sikret
NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk
Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet ANALYSE April 2016 www.fsr.dk Side 1 af 7 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereDer har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.
Notat Til: Hvidovre Kommune Kopi til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9.
Læs mereTEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009
TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereKontanthjælpsloftet gør det svært at bo i København
Kontanthjælpsloftet gør det svært at bo i København Kontanthjælpsloftet, som træder i kraft til efteråret, vil stramme budgetterne i mange familier på kontanthjælp. Særligt kontanthjælpsmodtagere med børn,
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereKender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen
Kender du nogen med høreproblemer? 5 Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Denne brochure er nummer 5 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Kommunikation Når et menneske
Læs mereOpmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen
Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Regeringen fremlagde den 30. august 2016 deres omfattende 2025-plan. En del af denne plan vedrører dagpengeområdet. Og helt overordnet vil planen under sloganet,
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs mereHypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau
ypotese test Repetition fra sidst ypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type fejl Signifikansniveau Konfidens intervaller Et konfidens interval er et interval, der estimerer
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereTale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012
Tale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012 Jeg vil gerne byde alle velkommen til denne høring, hvor vi har fokus på akademikere som iværksættere. Vi er glade for at se, at dette
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereValg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse
Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse Begrundelse for og kommentarer til vedtægtsændringer foreslået af bestyrelsen November 2015 1 Baggrund På den ekstraordinære generalforsamling
Læs mereHastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten
Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereHar du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.
FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereDækning af udgifter til advokatbistand. Hjemmel og klageadgang
Dækning af udgifter til advokatbistand Hjemmel og klageadgang 2010 Inden for den private forsikringsret har det længe været praksis, at nødvendige og rimelige advokatudgifter i personskadesager erstattes
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Den økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 2. marts 2010 Notat om udviklingen
Læs mere[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første.
Retsudvalget 2011-12 L 55, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Strafferetskontoret Dato: 7. februar 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2011-731-0012 Dok.: 336117 UDKAST
Læs mereTorsdag. Ryg og skuldre. Bent over barbell rows. 4 sæt x 8 gentagelser. Pull ups. 4 sæt x 8 gentagelser. Cable rows 4 sæt x 10 gentagelser
Introduktion Dette 5-dages begynderprogram er baseret på noget der ligner Layne Nortons PHAT-program, men er stadigvæk holdt relativt simpelt uden alt for mange overflødige øvelser. Det er dog fordelagtigt
Læs mereFyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.
Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse
Læs mereAT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.
Introduktion AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE. Delt smerte er halvt smerte Når vi står overfor et menneske, der har oplevet et alvorligt tab,
Læs mereÅrsrevisionen kan betyde, at du skal ned eller op i handicap.
Årsrevision Årsrevisionen kan betyde, at du skal ned eller op i handicap. Som noget nyt skal klubbernes handicapudvalg nu foretage en årsrevision for at finde ud af, om du har det rigtige handicap.en del
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereAktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014
Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring
FOA Kampagne & Analyse 29. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i oktober måned
Læs mere