split# Sags. nr.: Strategiplan for SKOLEOMRÅDET 2014 Ref.: Skoleafdelingen Version: NOVEMBER 2014 efter behandling i Børne & Skoleudvalget Side 1/16

Transkript

1 split# Sags. nr.: Strategiplan for SKOLEOMRÅDET 2014 Ref.: Skoleafdelingen Version: NOVEMBER 2014 efter behandling i Børne & Skoleudvalget Side 1/16

2 Baggrunden for strategiplanen Strategiplanen er udarbejdet på baggrund af byrådets drøftelser og beslutninger d. 18. juni 2014 i forbindelse med behandling af strukturændringsforslag på skoleområdet. Strategiplanen har til formål at styrke det kommunale skolevæsen i Brønderslev Kommune ved forsat at sikre en høj faglighed og kvalitet på de kommunale skoler og samtidig skabe stabilitet på undervisningsstederne i en periode under de nuværende kendte forudsætninger. Det sker med en opmærksomhed på udfordringen med faldende børnetal i de kommende år. Strategiplanen skal derfor sætte retning på udviklingen af skoleområdet og gennem dialog og åbenhed sikre en høj grad af involvering for interessenterne på skoleområdet i Brønderslev Kommune. Fagenheden har udarbejdet det endelige forslag til strategiplan i august Strategiplanen har endvidere i starten af august været drøftet i skoleledergruppen med henblik på at medtage deres input til de enkelte delelementer i strategiplanen. Det er strategiplanens hovedformål at styrke udviklingen af faglige pædagogiske miljøer med fokus på elevernes læring og trivsel. Det skal ske ved: A) En styrkelse af skoledistrikterne. - fokus på organisering af skoleområderne, herunder hensynet til transport. B) Udvikling af overbygningsstrukturen: og 10. klasserne - fokus på den gode overgang til ungdomsuddannelserne. C) En styrkelse af Inklusionsindsatsen gennem arbejdet med Udvikling i Fællesskaber - fokus på specialskolerne, de åbne læringscentre og samarbejdet med PPR og socialrådgivere. Hvert af ovenstående 3 områder vil blive belyst senere i strategiplanen. Faser i behandling af strategiplanen Børne- og Skoleudvalget behandler strategiplanen i efteråret På baggrund af de politiske beslutninger og drøftelser, udarbejder fagenheden efterfølgende de ønskede analyser i forhold til pædagogiske og økonomiske konsekvenser. Disse kan således efterfølgende danne baggrund for politiske beslutninger i relation til de overordnede mål med strategiplanen. Strategiplanen vil blive sendt i høring i skolebestyrelser og MED-udvalg. Side 2/16

3 Strategiplanen i forhold til Brønderslev Kommunes politikker og indsatser I dette afsnit skitseres nogle af de lokale og nationale politikker og indsatser, der er med til at danne rammerne for arbejdet med konkretisering af strategiplanen. Sammenhængende børnepolitik På børne- og ungeområdet er Den Sammenhængende Børnepolitik den overordnede og fælles politik, som skal medvirke til at spinde en rød tråd gennem alle tilbud til børn og unge. Visionen er at skabe rammerne for det gode børne- og ungdomsliv. De politiske målsætninger i børnepolitikken skal derfor ses som en paraply for alle områder indenfor kommunens børne- og ungeområde. Sammen med et fælles børne- og familiesyn skal børnepolitikken tegne det billede, som Brønderslev Kommune ønsker, skal præge de enkelte afdelingers/enheders handlinger og service i forhold til børn og unge. De politiske målsætninger i Den Sammenhængende Børnepolitik: Alle børn og unge har ret til en god udvikling og et rigt livsindhold Familien er fundamentet i børn og unges liv Vision for Folkeskolen Med henblik på at forberede og udvikle kommunens skoler til fremtiden blev der over efteråret/vinteren 2011/2012 gennemført en visionsproces. Målet var en fælles vision for Folkeskoleområdet. Kendetegnet for visionsprocessen har været en høj grad af medinddragelse af både børn og voksne med et stort engagement til følge, og resultatet er visionen: FREMTIDENS SKOLE for børn i tiden. Visionen består af tre overordnede temaer: Samarbejde I vores skole vil vi hinanden! Udvikling I vores skole går vi nye veje! Mangfoldighed I vores skole er der plads til alle! Visionen skal fungere som en fælles og overordnet ramme for de initiativer, der efterfølgende skal udvikles og implementeres på folkeskoleområdet i Brønderslev Kommune. Hele visionen kan læses her: Side 3/16

4 Mål med skolereformen Pr. 1. august 2014 er den nye skolereform trådt i kraft, hvilket kommer til at stille store krav til ledere, medarbejdere og forældre i forhold til at arbejde hen imod en anderledes skoledag, hvor følgende 3 mål er gældende: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Udvikling I Fællesskaber Skoleområdet indgår sammen med dagtilbudsområdet og PPR i et 3-årigt udviklingsforløb i samarbejde med ministeriets inklusionsudvikling og LSP 1. Det overordnede formål med projektet er at skabe en vellykket omstilling til øget inklusion i kommunen; herunder at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn. Mere om projektet findes på Udviklingen i børnetal fremadrettet Generelt er det en udfordring, at børnetallet i kommunen falder de kommende år. Forventet elevtalsudvikling de kommende 4 år samlet set og fordelt på skolerne Her følger en oversigt over, hvordan elev- og klasseantallet forventes at udvikle sig fra frem mod skoleåret på baggrund af de seneste tal over bosiddende børn fordelt på årgange og distrikter. 1 Laboratorium for Forskningsbaseret skoleudvikling og Pædagogisk praksis, Aalborg Universitet. Side 4/16

5 Nedenstående tabel er udarbejdet under forudsætning af, at den nuværende skolestruktur bevares Elevtal Kl. Elevtal* Kl. Elevtal Kl. Elevtal Kl Elevtal Kl. Elevtal Kl. AG AS DR FL HE HJ KL SE SK SØ TH TO ØBC Bemærkninger og forudsætninger til tabellen: Forudsætning, at antallet af elever i 10. klasse på hhv. Dronninglund Skole og Hedegårdsskolen er konstante (hhv. 46 elever og 80 elever) Forudsætning, at alle de fødte børn i distrikterne starter på den pågældende skole det år, hvor de fylder 6 (derfor kan der på nogle skoler være usikkerhed i forhold til antallet af klasser, hvis elevantallet ligger på grænsen mellem f.eks. 1-2 eller 2-3 klasser) Forudsætning, at alle børnene vælger distriktsskolen, hvilket vi erfaringsmæssigt ved ikke altid er tilfældet. Bemærk, at Serritslev og Thise afgiver elever til Tolstrup Stenum Friskole. I de forventede elevtal er indregnet en forudsætning om at 75 % af eleverne i distrikterne starter på distriktsskolen Samlet overblik over udviklingen i antal elever og klasser på skoleområdet: Antal elever Antal klasser Side 5/16

6 Ressourcefordelingsmodel til skoleåret I ressourcefordelingsmodellen fra skoleåret opereres der med dels en elevtakst og en klassetakst. Dvs. at skolernes tildeles et beløb pr. elev, der er indskrevet på skolen samt en takst pr. klasse, alt afhængig af, om der er tale om indskoling (0. 3. klasse), mellemtrin (4. 6. klasse), udskoling (7. 9. klasse) eller 10. klasse. I de ressourcer, skolerne får som følge af klasse- og elevtaksterne, er der indregnet ressourcer til fagopdelt undervisning, understøttende undervisning, vikarudgifter, ressourcecenter, pædagogisk servicecenter samt tid afsat til kompetenceudvikling af medarbejdere, udgiften til 6. ferieuge, pausetid. Det blev besluttet, at 55 % af ressourcerne skulle anvendes på klassetakster og 45 % på elevtaksterne. Taksterne pr. skoleår er som følger: 0. klasse klasse klasse klasse 10. klasse Klassetakst 55 % Elevtakst 45 % Bilagsmateriale I bilagsmaterialet fremstilles nogle af de relevante data vedr. forventet elevtalsudvikling og aktuelle udgifter pr. elev til klasse- og elevtakster. Disse data er bl.a. relevante i forbindelse med fremtidige strukturdrøftelser. Strategiplanens 3 hovedemner I det følgende behandles hvert af de 3 hovedemner i strategiplanen. A) En styrkelse af skoledistrikterne. - fokus på organisering af skoleområderne Målene for arbejdet med at forandre skoledistrikterne er at etablere ressourcemæssige robuste skoler gennem en styrkelse af bl.a.: Det decentrale råderum både for ledelserne og skolebestyrelserne Inklusion ved etablering af læringsvejledere på skolerne De digitale læringsmiljøer En tilknytning af alle specialklassetilbud til almenskolerne Side 6/16

7 Den nuværende skolestruktur Til hver skole knytter sig et skoledistrikt. Alle børn der bor i et skoledistrikt, har ret til at blive optaget som elever i distriktets skole. Ligeledes er skolen forpligtet til at optage elever fra et andet distrikt eller anden kommune, så længe elevtallet i den enkelte klasse ikke overstiger 28 2 elever på klassetrinene klasse og 28 elever på klassetrinene klasse. Efter 6. klasse flyttes eleverne fra Agersted Skole, Flauenskjold Skole, Serritslev Skole, Thise Skole og Øster Brønderslev Skole til nabodistriktets overbygningsskole. Se nedenstående: Agersted Skole afleverer elever til Asaa Skole Flauenskjold Skole afleverer elever til Klokkerholm Skole Serritslev Skole afleverer elever til Skolegade Skole Thise Skole afleverer elever til Hedegårdsskolen Ø. Brønderslev C. afleverer elever til Søndergades Skole I august 2011 indførtes fælles ledelse på Flauenskjold Skole og Klokkerholm Skole. Fra august 2012 blev der også etableret fælles ledelse mellem Asaa Skole og Agersted Skole, mellem Skolegade Skole og Serritslev Skole samt mellem Thise Skole og Hedegårdsskolen. Brønderslev Kommune i tal (skoleåret ) Antal Ledere (Skoleledere): 13 Antal medarbejdere (lærere/mellemledere/pædagoger): ca. 340 Antal elever: 4351 Formalia ved etableringen af nye skoledistrikter Tidligere har det været drøftet, hvorvidt der skulle etableres 4 skoledistrikter i Brønderslev Kommune; 2 i ØST og 2 i VEST. Hvis en sådan løsning kommer på tale, vil det lovmæssigt skulle håndteres som skolenedlæggelser og derfor gælder lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 vedr. procedure ved nedlæggelse af skoler. Det vil reelt betyde, at samtlige skoler nedlægges, og i den forbindelse skal der rekonstrueres nye skoler med nye skoledistrikter, hvilket blandt andet forudsætter en offentlig høringsperiode, der sikrer, at 2 I forbindelse med Budget 2014 blev det besluttet, at klassedelingstallet blev ændret fra 26 elever til 28 elever i klasse, så det følger folkeskoleloven. Side 7/16

8 lokalsamfundene, skolebestyrelser og lokale MED-udvalg får muligheder for at udtale sig og blive involveret i processen. Fokuspunkter ved etablering af større skoleenheder. 1. Skolestrukturen bør understøtte børnetalsudviklingen i Brønderslev Kommune således, at der bliver en bedre og mere fleksibel anvendelse af ressourcerne; både de økonomiske og de pædagogiske. Desuden forventes det, at større enheder bliver mere økonomiske robuste og derved opnår en fleksibilitet i forhold til at imødekomme de pædagogiske behov, der opstår i løbet af et skoleår. 2. Større skoleenheder vil kunne styrke det tværfaglige samarbejde, således at både PPRpsykologerne, socialrådgivere og andre eksterne (f.eks. fysio- og ergoterapeuterne, sundhedsplejersken) samarbejdspartnere får en større tilknytning både samarbejdsmæssigt og fysisk til skolerne. 3. Faglige vejledere på skolerne. Det er afgørende for indfrielsen af folkeskolereformens målsætning om at styrke elevernes læring, at skoledistrikterne får uddannet faglige vejledere indenfor fagene fx læsning, matematik og engelsk samt inklusion og læring. De faglige vejledere vil ligeledes kunne styrke skolernes inklusionsindsats i forhold til det kommunale projekt Udvikling I Fællesskaber. Etablering af større skoleenheder vil øge muligheden for, at alle medarbejdere får let adgang til kvalificeret vejledning af disse lokale vejledere. 4. En styrkelse af den kommunale it-strategi. Der er kommet nyt netværk på skolerne som understøtter strategien i forhold til Bring-Your-Own-Device. Men skal Brønderslev Kommune fastholde en proaktiv udvikling på it-området 3 og udnytte de mange it-muligheder i fx digitale læremidler, bør der prioriteres midler til en 1:1 it-løsning på skolerne. 5. De større enheder giver endvidere mulighed for et bredere fagligt og pædagogisk miljø med rig mulighed for videndeling, refleksion og fagligt udviklingsarbejde. 6. En ny skolestruktur vil fordre, at der skal tages stilling til ledelsesstrukturen. Samtidig bør det analyseres, hvordan ledelseskraften på skolerne kan målrettes de nye intentioner og krav i skolereformen. Den nye skolereform sætter elevernes læring i centrum. Sammenholdt med 3 Der er udarbejdet en it-strategiplan for for Skoleområdet. Side 8/16

9 større skoleenheder bør det give anledning til at forandre ledelsesstrukturen, således vi intensiverer vores fokus på at understøtte elevernes udvikling og læring. Eksempel på etablering af 4 nye skoledistrikter; 4 nye skoler. Der er flere muligheder i forhold til at styrke skoledistrikterne i relation til øget faglig og økonomisk robusthed. En mulighed kunne være at etablere 4 eller 5 distrikter i kommunen, hvor hvert distrikt har ét skolenummer, selvstændig bestyrelse og samlet økonomi; men med flere undervisningssteder. Det kunne f.eks. se således ud: Brønderslev Vest Brønderslev Øst Hjallerup Dronninglund Hedegaardsskolen Skolegades Skole Hjallerup Skole Dronninglund Skole Søndergadeskole Øster Brønderslev Skole Flauenskjold Skole Asaa Skole Thise Skole Toftegaardskolen Klokkerholm Skole Agersted Skole Serritslev Skole En udmøntning af ovenstående eksempel på etablering af større skoledistrikter i kommunen vil samtidig kræve, at der skal tages stilling til en række forhold, der ikke kun handler om, hvor distriktsgrænserne skal være. Eksempler på relevante overvejelser er skitseret her: Hvordan vil man politisk håndtere antallet af undervisningssteder? Etableres der 4 skoledistrikter vil der fremadrettet lovmæssigt kunne lukkes undervisningssteder uden at følge proceduren for skolenedlæggelser. Der vil derfor være behov for at drøfte, under hvilke rammer og betingelser man lokalt i Brønderslev Kommune fremadrettet vil håndtere denne del, hvis det viser sig, at elevgrundlaget på nogle af undervisningsstederne udvikler sig i en retning, hvor det økonomisk og fagligt vil give god mening at ændre på antallet af undervisningssteder. Det vil ligeledes være vigtigt at få klarlagt, under hvilke betingelser og kompetenceforhold, der eksempelvis kan ske klasseoptimeringer på tværs af undervisningsstederne. Side 9/16

10 Samarbejdet med børnehaverne? En strukturændring med eksempelvis 4 skoledistrikter, åbner op for nye samarbejdsmuligheder der kunne understøtte et tættere samarbejde mellem skolerne og børnehaverne. Derfor anbefaler fagenheden for skoleområdet, at det politiske niveau drøfter forskellige temaer: Det kunne fx være: I. At styrke overgangen mellem børnehaven og skolerne gennem fælles børnehave- og skoledistrikter. Derved vil børnehaven kun skulle samarbejde med én organisatorisk enhed. Dette er i særlig grad aktuelt at se på i Brønderslev By. II. Fælles pædagogiske projekter med fokus på den gode overgang mellem børnehaverne og skolerne. Det kunne fx være rullende skolestart og aldersintegreret indskoling Eller etableringen af før-skolegrupper. Pædagogiske projekter, der skal imødekomme udfordringerne med skoleudsættelser, omgængere i 0. klasse samt en ekstra indsats for at undgå eksklusion i indskolingsperioden. B) Udvikling af overbygningsstrukturen: og 10. klasserne - fokus på den gode overgang til ungdomsuddannelserne Målene for Brønderslev Kommunes overbygningsstruktur er at styrke Fagligheden i relation til elevernes interesse og uddannelsesvalg Fokus på elevernes faglige, personlige og sociale udvikling Et fleksibelt læringsmiljø, således at vejene til at indfri elevernes individuelle mål er mange Et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne Et ungdomslæringsmiljø med fokus på sundhed, bevægelse, kunst og musik På folkeskoleområdet er der en national målsætning om, at 95 % af alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er den centrale opgave for kommunens overbygning at understøtte denne målsætning i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) samt ungdomsuddannelserne og naturligvis de unge og deres forældre. Strategiplanen peger på 3 mulige overbygningsmodeller, der alle har til formål, at sikre indfrielsen af målene for Brønderslev Kommunes overbygningsstruktur samt de nationale mål. Side 10/16

11 MODEL 1: Profilklasser Den nuværende skolestruktur fastholdes. Men eleverne i kommunen kan vælge frit mellem skolernes tilbud ift. interesse og uddannelsesvalg. Profilklassetanken betyder, at samtlige overbygninger på skolerne udarbejder en særlig profil på deres klasserække for 7. til 9. klasse. Profilerne kan både målrettes elevernes uddannelsesvalg eller særlige interesseområder. Eksempler på profiler kunne være: Skov & landbrug, hvor elever med interesse for Agri-området kunne fordybe sig og i samarbejde med Tech College og det lokale land- og skovbrug og derigennem få et kendskab til uddannelsesmulighederne indenfor området. International klasse for elever der ønsker at fordybe sig i sprogfag. Det kunne være oplagt med samarbejde med andre europæiske lande. Der kunne tilbydes flere timer i tysk og engelsk samt fransk (eller et andet 3. sprog) Eleverne vil i dette scenarie skulle vælge en profilklasse og efterfølgende overflyttes eleven til den aktuelle skole, som udbyder det ønskede profil. Det kan betyde skoleskifte og udgifter til transport. Men modellen vil kunne fastholde strukturen på vores nuværende overbygnings-skoler og tilbyde eleverne en bred vifte af muligheder. Det kan dog blive en udfordring af skabe de tilstrækkelige valgmuligheder for alle elever, hvis den nuværende overbygningsstruktur fastholdes. I Brønderslev By vil der, alt andet lige, være størst muligheder for at minimere transportudfordringerne ved etableringen af profilklasser, hvor eleverne selv kan vælge mellem skolerne. MODEL 2: En fælles overbygningsskole i Brønderslev by og evt. på en skole i den østlige del af kommunen. Denne model forudsætter en skolestrukturændring, idet en del elever i Brønderslev Kommune vil skulle fordeles anderledes. Det vil give overbygningsskolerne gode muligheder i at tilrettelægge fagmulighederne meget fleksibelt i forhold til elevernes behov. Modellen åbner for gode samarbejdsmuligheder med ungdomsuddannelserne og derved eksempelvis en udbygning af brobygningsaktiviteterne. Volumen i antallet af elever vil ligeledes skabe et attraktivt ungemiljø, hvor ungdomsskolen vil være en naturlig samarbejdspartner ved at tilbyde eleverne en bred vifte af aktiviteter indenfor de faglige områder og samtidig understøtte opbygningen af kreative og musiske miljøer på skolerne. Der vil være en del transport for eleverne forbundet med model 2, især i den østlige del af kommunen. I Brønderslev by vil transporttiden være begrænset. Det vil ligeledes være behov for at tage stilling til Side 11/16

12 strukturen på specialundervisningsområdet, således der forsat er integreringsmuligheder mellem specialklasserne og almenskolen. Etablering af en fælles overbygningsskole i Brønderslev By kunne f.eks. ske på Skolegades Skole, hvor der er begrænset udenoms areal, hvilket det vurderes, at der er størst behov for i de yngste klasser. Det vil være muligt at etablere en overbygningsskole i Brønderslev by, uafhængigt af hvilken struktur der vælges for resten af kommunens skoler MODEL 3: En overbygning i hvert distrikt. Denne model forudsætter, at der etableres 4 skoledistrikter i Brønderslev Kommune. Derved vil overbygningerne kunne samles på et af undervisningsstederne i hvert af de 4 distrikter. Børne- & Skoleudvalget kunne lade skolebestyrelserne træffe beslutningen om, hvilke initiativer der lokalt ønskes i forhold til at forfølge de politiske målsætninger omkring overbygningsstrukturen. Dette vil medføre, at man flytter overbygningerne fra Toftegårdsskolen, Klokkerholm Skole og Assa Skole til et af de øvrige undervisningssteder i distriktet. Derudover vil det betyde, at overbygningerne på Søndergades Skole, Hedegårdsskolen og Skolegades Skole skal samles på færre enheder, afhængig af distriktsinddelingen. Derved skabes en volumen, der ligeledes understøtter mulighederne i model 1 og 2. Særligt vedr. 10. klasse Uanset hvilken model, der arbejdes videre med i forhold til styrkelse af overbygningsstrukturen, vil det være relevant at se på, hvordan 10. klasse fremadrettet skal organiseret og placeres. Fra 2010 blev det, jf. BEK nr. 906 af 09/07/2010 muligt at indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om at varetage 10. klasseundervisning på vegne af kommunalbestyrelsen. Det vil være relevant at se på, hvordan vi i Brønderslev Kommune fremadrettet får skabt de bedst mulige rammer og betingelser for, at 10. skoleår bliver så optimalt et afsæt som muligt for eleverne i forhold til at gå videre på en ungdomsuddannelse. Side 12/16

13 C) En styrkelse af Inklusionsindsatsen gennem arbejdet med Udvikling i Fællesskaber - fokus på specialskolerne og de åbne læringscentre Målene for arbejdet med inklusionsindsatsen i Brønderslev Kommune er at styrke: Trivsel, læring og udvikling for alle børn Etablering af en vejlederkultur på skolerne Samarbejdet mellem psykologer, rådgivere og skolerne Forældreinvolveringen i inklusionsarbejdet Ét af målene med reformen af folkeskolen er, at alle elever uanset social baggrund skal blive så dygtige, de kan. På nationalt plan betyder det blandt andet, at der er en målsætning om, at 96 % af eleverne i folkeskolen modtager undervisning i almenundervisningen. I Brønderslev Kommune har Børne- og Skoleudvalget i maj 2013 vedtaget både kvalitative og kvantitative mål for inklusion på skoleområdet: Kvalitative mål for inklusion på skoleområdet at skolerne har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børnene og de unge opnår optimale læringsresultater og trivsel. Læringsmiljøerne er karakteriseret ved, at der er gode relationer mellem fællesskabets deltagere og at læringsprocesserne ledes kvalificeret. Endvidere er der klare mål i skolens læringsaktiviteter, og der gøres brug af differentiering. at skolerne kendetegnes ved at have en inkluderende kultur, hvor medarbejderne og ledelsen i team arbejder systematisk med justering, udvikling og forbedring af skolens læringsmiljø, deres pædagogiske praksis og undervisning til gavn for elevernes læring og trivsel. at skolernes medarbejdere og team har let adgang til kvalificeret vejledning og rådgivning fra skolens ressourcecenter og fra kommunens PPR i forhold til egen praksis, elevernes læring og læringsmiljøet. at forældrene inddrages og forpligtes i opbygningen af klassens læringsmiljø, og der skabes forståelse for, at mangfoldighed er en styrke for fællesskabet og elevernes læring. Side 13/16

14 Kvantitative mål for inklusion på skoleområdet: Med udgangspunkt i de overordnede politiske mål, er den mere specifikke og kvantitative målsætning på skoleområdet, at der til skolestart i skoleåret 2015/16 er inkluderet 96 % af eleverne i den almene undervisning. I skoleåret 2020/21 er forventningen, at 97 % af eleverne er inkluderet i det almene inkluderende undervisningsmiljø. I forbindelse med projekt Udvikling i Fællesskaber er der sat fokus på de pædagogiske redskaber for lærerne og pædagogerne og derigennem en styrkelse af inklusionsindsatsen på vores skoler. Men undervisningsministeriet peger desuden på en række andre områder i skolereformen til at styrke inkluderende læringsmiljøer: En mere varieret skoledag med bevægelse på 45 min. hver dag Faglig fordybelse og flere forskellige aktiviteter i fx understøttende undervisning anvendelse af it og digitale læringsmidler giver en større brede i undervisningsmidlerne Fokus på, at forbedre undervisningsmiljøet og trivsel for eleverne Fagenheden på skoleområdet ønsker desuden, at fremhæve følgende områder til at styrke inklusionsindsatsen på skoleområdet. En styrkelse af det tværfaglige samarbejde mellem skole, PPR-psykologerne og socialrådgiverne. Tydelige processer i inklusionsarbejdet når fællesskabet udfordres, således forældrene involveres i at styrke læringsmiljøerne. Organiseringen af de kommunale specialundervisningstilbud Initiativer der vil kunne styrke inklusionsindsatsen i forlængelse af det kommunale projekt Udvikling i Fællesskaber. De enkelte initiativer vil kunne besluttes uafhængigt af hinanden men er primært udarbejdet i forlængelsen af tanken om at etablere 4 skoledistrikter i kommunen. Der blev i 2012 foretaget en analyse af den vidtgående specialundervisning i Brønderslev Kommune. Hele analysen med KLK s anbefalinger findes på følgende dette link: Alle kommunens specialklasser bør tilknyttes almenskoler. Såfremt alle kommunes specialklasserækker er placeret på distriktsskolerne, vil det være lettere at indgå i et samarbejde med almenskolens klasser. Ligeledes øger det muligheden for, at medarbejdernes særlige kompetencer er tilgængelige for almenskolens medarbejdere. Side 14/16

15 Det er aktuelt kun Heldagsskolen, som ikke er placeret i forbindelse med en almenskole. Der bør træffes beslutning omkring skolens placering i forbindelse med behandlingen af Strategiplanen. Derved vil man kunne styrke de organisatoriske forhold omkring skolen. I forbindelse med anvendelsen af ressourcerne på specialundervisningsområdet vil en etablering af større skoleenheder give anledning til at drøfte nye modeller for finansiering af specialundervisningsområdet. I rapporten fra 2012 peges der ligeledes på, at skolestørrelsen har betydning for i hvor høj grad man f.eks. kan udlægge ressourcerne og visitationskompetencen til skolerne. Det overordnede mål med en mere fleksibel anvendelse af specialundervisningsressourcerne skal handle om, at ressourcerne anvendes optimalt i forhold til det enkelte barns udvikling og behov. Etableres der 4 skoledistrikter i Brønderslev Kommune med et færre antal overbygningsskoler, skal der tages stilling til placeringen af de ældste specialklasserækker (7. til 9. klasse.), idet der ikke længere vil være mulighed for integration i grundskolen. Derfor bør der træffes beslutning om, hvorvidt nogle af de ældste specialklasselever flyttes ind på de respektive overbygningsskoler eller fastholdes i den nuværende struktur. Det tværfaglige fællesskab omkring den enkelte elev. Der er i Brønderslev Kommune en kultur for det tværfaglige samarbejde omkring udsatte børn og unge. Dette samarbejde vil kunne styrkes yderligere ved at PPR-psykologerne og socialrådgiverne har deres daglige gang på skolerne. Det vil kunne styrke og udbygge nogle stærke samarbejdsrelationer mellem de fagprofessionelle. PPR-psykologerne og socialrådgiverne vil blandt andet kunne fungere som vejledere for skolens lærere og pædagoger og derigennem understøtte den forebyggende indsats. Det vil ligeledes være trygt for elever og deres forældre at søge hjælp på skolen, og der vil åbne sig muligheder for at iværksætte lokale løsninger fx i forhold til ulovligt fravær eller når et barn mistrives. PPRpsykologen Socialrådgiver Sundhedsplejersken Læreren Eleven & forældrene Pædagogen Fys-Ergo terapeut Det er vigtigt, at både PPR-psykologerne og socialrådgiverne fastholder deres uvildighed gennem en tydelig relation til det centrale forvaltningsniveau samt fortsat har mulighed for kollegial faglig sparring. Styrkelse af de fælles læringsmiljøer. Det er centralt for at styrke læringsmiljøerne på skolerne, at der prioriteres tid til at udbygge vejlederkulturen på skolerne. I forlængelse af de lokale politiske mål for inklusion bør der arbejdes på at uddanne en række vejledere, der kan bidrage til udvikling af inkluderende læringsmiljøer på skolerne. Side 15/16

16 De faglige vejledernes primære opgave bliver at understøtte elevernes faglige og sociale inklusion. Styrkelse af it-læremidlerne Det er væsentligt, at der afsættes midler til at udvikle nye didaktiske arbejdsmetoder i forhold til at udnytte de elektroniske hjælpemidler for alle elever; herunder elever med faglige udfordringer. De digitale læremidler vil i højere grad kunne understøtte den differentierede undervisning og skabe nye læringsmuligheder for eleverne både de fagligt stærke og svage elever. Skolereformen sætter blandt andet fokus på målopfølgning og feedback. En digital platform vil kunne forfølge de læringspotentialer, som er beskrevet i skolereformen ved at arbejde målrettet med de muligheder, den pædagogiske it åbner. Side 16/16