Politikprogram - læreruddannelsen ifølge Lærerstuderendes Landskreds

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politikprogram - læreruddannelsen ifølge Lærerstuderendes Landskreds"

Transkript

1 Politikprogram - læreruddannelsen ifølge Lærerstuderendes Landskreds Indhold Forord... 2 Én læreruddannelse, med plads til forskellighed... 2 Længde, placering og udbud... 3 Professionshøjskolerne... 3 Udbud og geografisk dækning... 3 Læreruddannelsens længde... 3 Udvikling og forsøg med læreruddannelsen... 5 Rammer... 5 Optagelseskrav... 5 Studieordninger... 5 Undervisere... 5 Undervisningsformer... 6 Eksamensformer... 6 Aldersspecialisering... 6 Vejledning... 6 Det tværprofessionelle element... 7 Fag... 7 Linjefag... 7 Linjefagene skal sikre de studerendes udvikling og viden inden for hele faget, derfor skal modulerne i et linjefag have en fast sammenhæng og progression Timetal... 7 Adgangskrav... 7 Pædagogiske fag... 7 Specialpædagogik og dansk som andetsprog... 8 Metodefag... 9 IT i læreruddannelsen... 9 Praktik Omfang af praktikken Praktikkens form Praktik i andre skoleformer Praktiklærere Side 1 af 13

2 Partnerskaber Praksiskobling Bedømmelse Viden, forskning og udvikling Professionsbachelor Bacheloropgaven Forskning & Videnscentre Undervisere og udvikling Øvrige studieforhold Fastholdelse og frafald Mødepligt Undervisningsmiljø Studiemiljø Studenterindflydelse Merit og realkompetencevurdering Geografisk mobilitet Studium i udlandet Internationale studerende Brugerbetaling SU Levevilkår Side 2 af 13

3 Forord Én læreruddannelse, med plads til forskellighed Læreruddannelsen er en særlig uddannelse. Både historisk og praktisk set. Der er altid mange holdninger i samfundet til, hvad folkeskolen, og dermed også læreruddannelsen, skal, kan og bør. Med et samfund konstant i forandring vil både skolen og læreruddannelsen derfor også være i konstant forandring. Vi har brug for en moderne læreruddannelse, der følger med tiden, men vi har også brug for en uddannelse, der først og fremmest sikrer høj faglig kvalitet og giver de lærerstuderende et helt billede af skolens virke og lærerens rolle. Læreruddannelsen skal nemlig ikke kun leve op til politiske og samfundsmæssige visioner, men også til pædagogisk og didaktisk viden og færdigheder. Derfor er det vigtigt, at læreruddannelsen får ro til at fokusere på at lave god undervisning fremfor at lave ændringer. Når dette er sagt, er der visse uhensigtsmæssigheder i uddannelsen, som den ser ud nu, og visse områder, som ikke lever op til de studerendes forventninger og visioner. Disse ting bør der selvfølgelig rettes op på. Hvilke punkter, det drejer sig om, er nærmere beskrevet i dette dokument. I Lærerstuderendes Landskreds er vi optaget af uddannelsens treklang ; koblingen mellem teori, forskning og praksis, og vi mener derfor, at udviklingen af uddannelsen bør tage udgangspunkt i denne. Dette politikprogram skal ses som en oversigt over, hvad vi studerende rent faktisk mener om vores egen uddannelse og som vores bud på, hvordan interessenter og politikere kan være med til at styrke treklangen og kvaliteten i uddannelsen.. Forhåbningen er, at vi kan få en stærkere læreruddannelse, der både er fleksibel og fast, og som giver de kompetencer, man har brug for som lærer i folkeskolen. Vi har én folkeskole i Danmark. Derfor skal vi også have én læreruddannelse. Der må ikke være tvivl om, at lærere fra Hjørring til Vordingborg og fra Esbjerg til Bornholm er lige godt uddannet. Derfor skal læreruddannelsen være præget af en stærk fælles faglighed, og en professionsrettet undervisning men selvfølgelig med respekt for, at der er forskellige tilgange, behov og forudsætninger rundt om i landet og hos forskellige studerende. Det er både naturligt og vigtigt. Derfor siger Lærerstuderendes Landskreds: Én læreruddannelse, med plads til forskelighed. På vegne af Lærerstuderendes Landskreds og landets lærerstuderende Bob Bohlbro Formand for Lærerstuderendes Landskreds Side 3 af 13

4 Længde, placering og udbud Professionshøjskolerne Læreruddannelsen bygger på en specifik kombination af linjefag, pædagogiske fag og praktik - ofte kaldet treklangen i læreruddannelsen - og dette særlige samspil mellem elementerne, kombineret med uddannelsens fokus på arbejdet som lærer i folkeskolen, giver den det indhold, der er nødvendigt for at blive en dygtig lærer. Professionshøjskolerne har, i kraft af deres historie som Centre for videregående uddannelse og tidligere som seminarier, denne treklang helt inde på livet. De har også de fornødne erfaringer og faciliteter til at give de studerende en kvalificeret og meningsgivende praktik. Ligeledes har professionshøjskolerne og læreruddannelsesstederne en god kontakt til folkeskolerne i nærområdet. Derfor bør læreruddannelsen fortsat ligge under professionshøjskolerne. Dette sikrer professionsretningen og praksiskoblingen i læreruddannelsen. Udbud og geografisk dækning Lærerstuderendes Landskreds mener, det er essentielt, at alle uddannelsessøgende har mulighed for at vælge en læreruddannelse. Derfor er det nødvendigt, at professionshøjskoler og politikere tager kravet om regional uddannelsesdækning alvorligt. Det er væsentligt, at hele landets folkeskoler har mulighed for at rekruttere kvalificerede lærere, samt at udkantsområder ikke udsultes. Derfor må det også være et krav, at professionshøjskolerne ikke baserer deres udbud af læreruddannelser på økonomiske argumenter, men at udbud kun åbnes, lukkes eller flyttes efter dialog med studerende, undervisere og lokalmiljøer, samt at beslutninger om dette kun træffes ud fra faglige vurdereringer af uddannelsens kvalitet. Lærerstuderendes Landskreds er imod en læreruddannelse, som primært bruger netbaseret undervisning, da en sådan ikke kan sikre kvaliteten i udviklingen af vores relations-, samarbejds- og praksiskompetencer. Herudover skal det være muligt for studerende at færdiggøre uddannelsen under de forudsætninger, der var, da de startede. Læreruddannelsens længde Lærerstuderendes Landskreds mener, at indholdet i læreruddannelsen er og bør være så omfattende, at det ikke kan klares på kortere tid end fire år. Hvis studietiden blev nedsat, mener Lærerstuderendes Landskreds også, at den progression, dannelse og personlige udvikling, den studerende gennemgår, ville blive skadet, og vi derved ville få mindre kompetente og modne lærere. Lærerstuderendes Landskreds mener desuden, at man for at få en bedre læreruddannelse først og fremmest er nødt til at kigge på den nuværende uddannelse og dens meget begrænsede timetal, før man begynder at diskutere om uddannelsen skal forlænges. De studerende er åbne for, at der skal bruges en del tid på selvstudium og gruppearbejde, samt at hver uge ikke behøver at være tilrettelagt på samme måde, med lige mange timer. Dog mener Lærerstuderendes Landskreds ikke, at uddannelsen bør bestå af to tredjedele selvstudium, men derimod at man bør tilstræbe sig at have en mere ligelig fordeling af på den ene side konfrontations- og holdundervisning og på den anden side gruppearbejde og selvstudium. Side 4 af 13

5 Udvikling og forsøg med læreruddannelsen Det er væsentligt, at læreruddannelsen udvikles løbende, og at der er plads til nye initiativer. Der bør dog tages visse forbehold for at sikre, at forsøgene ikke skaber unødvendig konkurrence mellem institutionerne eller bliver udviklet uden hold i faglighed, og at der ikke skabes usikkerhed om, hvad en læreruddannelse er i den brede befolkning og blandt uddannelsessøgende. Forsøg bør derfor koordineres fra nationalt hold, og det skal samtidig sikres, at forsøg kun udføres i begrænset omfang for ikke at udvande begrebet om en læreruddannelse. Herudover skal det være et krav, at forsøget klart afgrænses på forhånd, samt at det evalueres grundigt efterfølgende med henblik på at klarlægge det faglige udbytte af forsøget. Rammer Optagelseskrav Lærerstuderendes Landskreds mener, at optagelse på læreruddannelsen bør foregå gennem en optagelsessamtale. Denne bør foregå mellem den uddannelsessøgende, en underviser, en studievejleder og studerende på uddannelsen. Vurderingen skal ske gennem en skriftlig motiveret ansøgning og en samtale og ikke en pointscore. Formålet er, at den uddannelsessøgende bliver bevidst om de krav, uddannelsen stiller til ham eller hende, og hvad den indebærer af undervisning og andre forhold. Herudover vil uddannelsesstedet også være i stand til at vurdere, om personen bør gå på læreruddannelsen eller bør vejeledes til at søge en anden uddannelse. Alternativt bør optagelse ske på samme vilkår som andre uddannelser i det koordinerende tilmeldingssystem for videregående uddannelser. Studerende, der optages på vinteroptag, skal sikres de samme rettigheder og muligheder som studerende, der optages om sommeren, både i forhold til studiefaglige og sociale aspekter. Studieordninger Studieordningen er den studerendes direkte vej til at få indflydelse på udmøntningen af uddannelsen, der hvor han eller hun studerer. Derfor er det væsentligt, at arbejdet med studieordninger foregår på demokratisk vis, hvor studerende og deres perspektiver bliver inddraget, og de har mulighed for at gøre indsigelser. Studieordninger bør altid kun godkendes i demokratiske organer og aldrig af professionshøjskolens rektor alene. Studieordninger skal være formuleret på en måde, der gør, at de studerende kan bruge dem som et reelt redskab i deres uddannelse, og den kan give overblik over et helt uddannelsesforløb. Endvidere skal studieordninger udarbejdes således, at studerende kan skifte fra et læreruddannelsessted til et andet, hvis dette skulle blive aktuelt. Undervisere For at undervisningen på læreruddannelsen konstant kan relatere til undervisningsopgaven i folkeskolen, skal underviserne på uddannelsen gennem deres arbejde have kontakt til folkeskolen. Dette sikrer, at underviserne i de mere teoretiske fag også holder fokus på kobling mellem teori og praksis. Side 5 af 13

6 Undervisningsformer Læreruddannelsen er en relationsuddannelse, der skal kvalificere og lede frem til at kunne varetage arbejdet i folkeskolen. Læreren i folkeskolen har, foruden sine linjefaglige opgaver, et stort ansvar for at få eleverne til at udvikle sig mest muligt og gøre dem i stand til at tage del i dialoger og fællesskaber. I folkeskolen foregår det meste undervisning på klassebasis, og læreren skal derfor have en dyb forståelse af de konsekvenser og forudsætninger dette medfører. Derfor bør undervisningen på læreruddannelsen også primært foregå på den studerendes stamhold og under former, der sætter dialog og refleksion i højsædet. På denne måde oplever den kommende lærer på egen krop, hvordan læring foregår i disse situationer, og vil derved også have nemmere ved at sætte sin egen undervisning i perspektiv i forhold til dette. Eksamensformer Lærerstuderendes Landskreds mener først og fremmest, at den mundtlige formidlingsevne er kernen i professionen og derfor bør alle fag indeholde en mundtlig eksamen, på baggrund af et skriftlig oplæg. Alle eksaminer skal desuden tilrettelægges med udgangspunkt i folkeskolens virke samt fagets indhold og undervisningsformer. Derfor bør det kun være faget og ikke moduler som studerende eksamineres i. Eksaminer kan først ligge når studerende har gennemgået alle moduler i et fag. Modulerne skal afsluttes med studieprodukter som kan bruges til fagets eksamen. Når fag afsluttes med to eller flere eksaminer (eller delprøver) skal eksaminerne altid bedømmes separat. Begge vurderinger skal fremgå af eksamensbeviset. Alle eksaminer i faget skal bestås, før faget er bestået. Derudover er det vigtigt, at læreruddannelsen også afspejler virkeligheden i et lærerarbejdsliv. Da dette indebærer en stor del teamsamarbejde og arbejde i grupper, skal det være muligt at gå til gruppeeksamen på læreruddannelsens pædagogiske- og linjefag. For at sikre en fair og uvilkårlig bedømmelse af de studerendes eksamenspræstationer, såvel skriftligt som mundtligt, er den eksterne censur en nødvendighed på læreruddannelsen. Denne skal forestås af personer der har tilknytning til lærerfaget med kompetencer inden for det specifikke fagområde. Aldersspecialisering For at imødekomme elevernes faglige niveau og være fagligt rustede til at undervise elever på forskellige alderstrin er det essentielt, at læreruddannelsen indeholder alderspecialisering i folkeskolens gennemgående fag. De studerende skal tilbydes grundig vejledning og have mulighed for at møde elever fra både ind-og udskoling inden deres valg. Vejledning Læreruddannelsen bør tilbyde den enkelte studerende både faglig og personlig vejledning flere gange på et år. Det er væsentligt, at dette afsættes som timer hos underviserne, så den studerende derved er sikret kvalificeret vejledning i forhold til sin praktik, sine eksaminer og sine opgaver. Dette vil både styrke den enkelte studerendes kvalifikationer og vil også kunne medvirke til at mindske frafald. Side 6 af 13

7 Det tværprofessionelle element Lærerstuderendes Landskreds er store tilhængere af det tværprofessionelle element i uddannelsen, men mener samtidig, det er essentielt, at dette strømlines og målrettes den virkelighed, lærerene skal arbejde i efter endt uddannelse. Det må derfor være et krav, at det tværprofessionelle element knyttes til det samarbejde, der eksempelvis foregår mellem socialrådgivere, pædagoger og lærere i skolerne, og at det ikke bruges til at markedsføre professionshøjskolerne eller til at foretage irrelevante forløb på uddannelsen. Fag Linjefag Det skal være op til den enkelte studerende at vælge de linjefag, han eller hun er bedst til og har lyst til at undervise i. Linjefagene skal sikre de studerendes udvikling og viden inden for hele faget, derfor skal modulerne i et linjefag have en fast sammenhæng og progression. Timetal Lærerstuderendes Landskreds ser med bekymring på det lave timetal på læreruddannelsen og de store forskelle, der er fra uddannelsessted til uddannelsessted, og ønsker derfor, at der indføres passende minimustimetal, der afspejler ECTS-vægtningen for de enkelte fag og elementer i uddannelsen. Uddannelsessteder skal pålægges at offentliggøre deres reelle undervisningstimetal sammen med deres øvrige resurseregnskab. Adgangskrav Lærerstuderendes Landskreds mener, at undervisningen i linjefagene bør tage udgangspunkt i så tilstrækkeligt højt niveau, at de studerende kun skal bruge deres tid på at lære, hvordan man bliver dygtig til at undervise i faget, i stedet for at blive undervist i selve det faglige stof. Derfor bør et bestået gymnasialt B-niveau være krav for at blive optaget på et specifikt linjefag. Disse adgangskrav skal dog være meningsgivende og gøre det muligt for studerende at komme ind på fagene, hvorfor nogle af de nuværende adgangskrav bør revideres. Ligeledes skal det stadig være en mulighed at få realkompetencevurdering, hvis den studerende mener at have ækvivalente kompetencer til adgangskravene. Fagligheden og det høje niveau bør være det altafgørende i forhold til linjefagene og adgangen til disse. Pædagogiske fag De pædagogiske fag (pædagogik, psykologi og almen didaktik) er altafgørende for, at den studerende rustes til arbejdet i folkeskolen. De pædagogiske fag skal give den studerende den nødvendige forståelse af elevernes udvikling og trivsel og sætte dem i stand til at tage udgangspunkt i den enkelte elev i forhold til at planlægge sin undervisning. De pædagogiske fag skal, ligesom alle andre elementer i uddannelsen, kobles tæt sammen med uddannelsens øvrige indhold og i særdeleshed praksis samt give den studerende en klar forståelse af de opgaver, der venter i folkeskolen. Derfor er det vigtigt modulerne i de pædagogiske fag har en fast progression og er fordelt jævnt ud over alle fire år på uddannelsen. Side 7 af 13

8 Dannelsesfag/Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab Læreruddannelsen skal ikke kun uddanne de studerende, men også danne dem og give dem et solidt idéhistorisk og teoretisk fundament samt en forståelse af folkeskolen og lærerens rolle i samfundet. Ligeledes er det væsentligt, at den studerende får en bred forståelse for både dansk og fremmed kultur samt de forskellige religioner, der mødes i den danske folkeskole for derved at kunne møde alle elever på en oplyst måde og medvirke til at de får en indførelse i demokrati og det flerkulturelle samfund. Den studerende skal også undervises i verdensborgerbegrebet og hvordan, både lærergerningen og folkeskolen relaterer til dette. Specialpædagogik og dansk som andetsprog Folkeskolen har en særlig udfordring i forhold til at inkludere elever med særlige behov og elever med anden etnisk baggrund. Derfor er det vigtigt, at de studerende rustes til at varetage denne opgave, så flest mulige elever kan være en del af den almindelige klasseundervisning i folkeskolen. Alle lærerstuderende skal derfor modtage undervisning i grundlæggende specialpædagogik, så de kan tackle disse elever og deres behov samt identificere elever, der eventuelt måtte have behov for ekskluderende særtilbud. Ligeledes skal dansk som andetsprog indarbejdes i alle linjefag, da der kan være endog meget store forskelle i indlæring og forståelse for elever med andet modersmål end dansk, og det er vigtigt at læreren, uanset linjefag, kan undervise disse elever. Dansk som andetsprog og specialpædagogik skal dog stadig eksistere som linjefag på uddannelsen, da der stadig er behov for lærere, der kan undervise i dansk som andetsprog til elever, der ikke taler sproget overhovedet samt lærere, der kan forestå den målrettede specialundervisning til elever med større udfordringer. Metodefag Lærerstuderendes Landskreds mener, at der skal være et metodefag på læreruddannelsen, som giver den studerende indsigt i og kompetence til at demonstrere kendskab til elementære videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner samt at benytte videnskabsteoretiske metoder til at bearbejde empiri og problemorienterede udsagn. Dette vil opkvalificere den studerende og den færdiguddannede lærer til løbende at tilegne sig ny viden og forholde sig kritisk til denne samt at udvikle og reflektere over egen praksis. Ligeledes vil det også gøre de studerende i stand til bedre at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde. IT i læreruddannelsen Lærerstuderendes Landskreds mener, at det er vigtigt, at lærerstuderende får de nødvendige digitale kompetencer til at være lærere i en moderne folkeskole. Brugen af digitale og netbaserede undervisningsmaterialer og miljøer skal derfor have sigte mod vores kommende arbejde i folkeskolen og må ikke ses som erstatning for eksisterende undervisning og studiemiljøer. Side 8 af 13

9 Praktik Omfang af praktikken Praktikken er en yderst central del af læreruddannelsen og står som det vigtigste element i koblingen mellem teori og praksis for den studerende. Lærerstuderendes Landskreds mener at der på læreruddannelsen bør være minimum ét praktikforløb på hvert studieår. Praktikken skal udarbejdes på en måde, der gør, at den studerende oplever en progression gennem uddannelsen og til stadighed bliver udfordret på sin viden, lærerrolle og sine kompetencer. Praktikkens form De studerende skal i praktik både i grupper og alene og skal her opleve at varetage mange, alsidige læreropgaver. Dette indebærer både planlægning, foreståelse og evaluering af undervisning men også forældrekontakt, relationsarbejde mv. Dog mener vi, at praktikgrupper maksimalt må bestå af tre studerende for at sikre, at den enkelte studerende også får tilstrækkeligt ud af praktikperioderne. Det er dog væsentligt, at den studerendes mål med praktikken udelukkende er egen udvikling og uddannelse. De må derfor aldrig overtage ansvaret for undervisningen eller eleverne. Det betyder, at praktiklæreren altid skal være til stede og have ansvaret for klassen. Herudover er det essentielt, at praktikken er et fag på læreruddannelsen på linje med de andre fag. Både i forhold til koblingen mellem praktikken og andre elementer på læreruddannelsen, det kontinuerlige arbejde med praktik, også uden for praktikperioderne, men i særdeleshed også at faget vægtes på samme måde som øvrige fag og har den samme faglige prioritering. Praktik i andre skoleformer Det skal være muligt for de lærerstuderende at komme i praktik i andre skoleformer end den gængse, og den studerende skal kunne søge praktik på skoler, der har en anderledes skoleprofil. Praktiklærere Det skal være et krav, at alle folkeskolelærere med ansvar for praktikanter har gennemgået praktiklæreruddannelsen. Ligeledes skal praktiklæreren være uddannet i de linjefag, de studerende er i praktik i. På denne måde sikres det faglige niveau og vejledningens kvalitet. Da skolelederen har det øverste ansvar for praktikken skal de ligeledes have kompetence til at varetage denne rolle. Partnerskaber For at sikre gode praktikforhold, er det vigtigt, at der indgås kommunale partnerskabsaftaler mellem praktikskolerne og uddannelsesstederne, der sikrer faste mål, krav og opgavefordeling mellem undervisere, studerende og faste praktiklærere på praktikmodulet. Herunder skal der sættes fokus på trepartsamarbejdet, som skal være en fast og løbende del af de studerendes praktikforløb. Som minimum bør praktikanterne i grupper eller individuelt varetage 15 lektioners undervisning om ugen i praktikken, ligesom der minimum bør være 3 timers vejledning om ugen. Praksiskobling Praktik bør ikke kun foregå i de korte praktikperioder, men bør udvides til at vare hele studieåret som et fast ugentlig element i modulerne. Dette sikrer uddannelsens treklang; koblingen mellem linjefag, praktik og pædagogiske fag. Side 9 af 13

10 Herudover skal underviserne i alle fag på læreruddannelsen indtænke metadidaktiske perspektiver i deres undervisning og evaluering. Dette vil sige, at underviserne skal delagtiggøre de studerende i årsagerne til valget af undervisningsformer, materiale mv. Bedømmelse Bedømmelse af praktikken skal varetages af den hovedansvarlige praktiklærer og underviser. Bedømmelsen skal vurdere praktikantens lærerrolle og egen refleksion over denne, i forhold til praktikmodulets krav. Lærerroller kan ikke bedømmes i karaktere og derfor skal praktikkens bedømmelse være bestået/ikke bestået og derudover skal praktiklærer og underviser udarbejde en udtalelse, der forholder sig til, hvad den studerende skal arbejde videre med. Studerende skal have bestået et praktikmodul før man kan tage det næste modul. Herudover skal det være muligt at forsøge at tage sin praktik to gange yderligere, hvis den ikke vurderes bestået. Det er væsentligt, at den studerende har samme rettigheder ved klagesager over praktik som ved eksamensklager. Viden, forskning og udvikling Professionsbachelor Professionsbachelor skal anerkendes som en akademisk grad på linje med en universitær bachelor og skal derved også kunne give adgang til kandidat- og masteruddannelser, der ligger op ad lærerfaget, eller som den studerende gennem uddannelsen har fået tilstrækkelig viden om. Bacheloropgaven Bacheloropgaven på læreruddannelsen skal afspejle det tværfaglige undervisningsforløb, den studerende har gennemgået og vise den viden de har opnået, både fagligt og didaktisk/pædagogisk. Bacheloropgaven bør derfor også være praksisanvendelig. Bacheloropgaven bør kunne skrives i linjefag og pædagogiske fag og skal være på tilstrækkeligt højt niveau, så den reelt modsvarer en bacheloropgave på universitetet. Således kan den også skrives i forbindelse med udviklings- og forskningsprojekter på professionshøjskolen eller danne udgangspunkt for disse. I den sammenhæng bør bacheloropgaver også formidles til aftagere og interessenter med henblik på at udvikle professionen og skolen. Den studerende skal have ret til vejledning af undervisere fra både linjefag og et pædagogisk fag. Ligeledes bør der altid ved den mundtlige eksamination af professionsbacheloren være undervisere til stede med kompetencer indenfor de to fagområder. Forskning & Videnscentre Professionshøjskolerne blev oprettet med en forpligtelse om at drive videnscentre, og igennem disse udføre praksisrettet forskning og udvikling. Dette skal opprioriteres, og forskning udført på professionshøjskoler skal sidestilles med forskning, der udføres på universiteter. Hvis dette skal kunne lade sig gøre, kræver det en gevaldig investering. Dette bør ske gennem finanslovstilskud og ikke puljefinansiering som tidligere. Det er også væsentligt, at der investeres i pædagogisk og didaktisk forskning. Til dette formål kunne man med fordel inddrage studerende og uddannede folkeskolelærere i samarbejde med undervisere og forskere fra både professionshøjskoler og universiteter. Side 10 af 13

11 Undervisere og udvikling Underviseren på læreruddannelsen bør tilknyttes forsknings- og udviklingsprojekter både med henblik på at sørge for, at disse er praksisrelevante, men også for at sætte underviseren i stand til at inddrage den nyeste viden i sin undervisning. Øvrige studieforhold Studieaktivitet Lærerstuderendes Landskreds mener, at læreruddannelsen er et fuldtidsstudie og bør derfor betragtes på lige fod med et fuldtidsarbejde. Studieordningen er grundlaget og rammerne for læreruddannelsen, men ledelse, undervisere og studerende skal i fællesskab sikre et studieaktivitetsniveau på fuld tid, fordelt over hele studieåret. Det må altid være et mål at tilføje aktiviteter til allerede eksisterende moduler for at opnå fuldtidsstudie, fremfor at udvikle nye ekstra-curriculære moduler til enkelte studerende. På læreruddannelsen skal uddannelse ikke bare være undervisning, men summen af alle de aktiviteter på studiet, der gør de lærerstuderende i stand til at udøve lærerprofessionen efter endt studie. Studieintensiteten og sammenhængen mellem aktiviteterne på studiet skal understøtte et højt kvalitetsniveau på læreruddannelsen. Lærerstuderendes Landskreds mener derfor, at det er forkert at indføre mødepligt i læreruddannelsen. Læreruddannelsen er en videregående uddannelse på linje med alle andre, og derfor bør det samme ansvar og den samme respekt gives de lærerstuderende. Dog mener Lærerstuderendes Landskreds, at indholdet i undervisningen bør være så vigtigt og kvalitetsfyldt, at det er en selvfølgelighed, at de studerende deltager i undervisningen. Ligeledes bør det være en undtagelse, at studerende kan bestå eksaminerne, hvis de ikke har fulgt undervisningen. Læreruddannelsen kan ikke bestås gennem fysisk tilstedeværelse alene. Og det ensidige fokus, der er på dette, virker undergravende på uddannelsens seriøsitet. Undervisningsmiljø Lærerstuderendes Landskreds mener, at undervisningsmiljøloven skal prioriteres lige så højt som arbejdsmiljøloven og skal omfattes af samme sanktionsmuligheder ved overtrædelse. Dette fordi uddannelsesstedet danner ramme for de studerendes fuldtidsbeskæftigelse og derved fungerer på præcis samme måde som en arbejdsplads. I praktikken bør de studerende være underlagt arbejdsmiljøloven. Studiemiljø Et godt studiemiljø er vigtigt for en god uddannelse og for fortsat at holde de studerende motiverede til at studere. Dansk Center for Undervisningsmiljø definerer retningslinjer for både fysisk, psykisk og æstetisk studiemiljø, og alle disse retningslinjer bør følges. Det er vigtigt, at studiet ikke forringes af fysiske forhindringer. Derfor skal faciliteter som fx grupperum, it og lignende være til rådighed i tilfredsstillende omfang og kvalitet. Studenterindflydelse Side 11 af 13

12 Det er af afgørende vigtighed, at de studerende oplever at have reel indflydelse på og ansvar for deres egen uddannelse. Dette sikrer både, at de udfordringer, de studerende møder i hverdagen, bliver hørt, men er også gavnligt for kvaliteten af uddannelsen overordnet set. Demokratiet skal sikres både på de lokale uddannelsessteder og i professionshøjskolerne, og det bør pålægges ledelserne at understøtte disse både økonomisk, strukturelt og med faciliteter. Samtidig skal disse råd, nævn, udvalg og bestyrelser også have formel indflydelse, og denne skal sikres grundigt - nogle steder ved lov. Fastholdelse og frafald Lærerstuderendes Landskreds anerkender fuldt ud, det store problem læreruddannelsen har i forhold til frafald og fastholdelse, men mener ikke, dette kan løses gennem stopprøver, højere adgangskrav, mødepligt eller lignende. Derimod mener vi, at løsningen kan findes igennem et højere fagligt niveau, massivt flere undervisningstimer, mere vejledning og bedre studiemiljø. Merit og realkompetencevurdering Det er væsentligt, at studerende har mulighed for at få merit for relevante kompetencer enten fra tidligere uddannelser eller fra erhvervsarbejde. Dette skal helst kunne tilrettelægges på en måde, så den studerendes uddannelse ikke bliver besværliggjort. Lærerstuderendes Landskreds mener ikke, at meritlæreruddannelsen har tilstrækkelig kvalitet, og derfor bør den nedlægges. I stedet bør læreruddannelsen og meritsystemet indrettes på en måde, der både sikrer de studerendes kompetencer, men også kan virke studietidsforkortende. Geografisk mobilitet Lærerstuderendes Landskreds mener, at uddannelsen bør indrettes på en måde, der gør, at de studerende har mulighed for at skifte uddannelsessted - også på tværs af professionshøjskoler. Desværre lægger studieordninger nogle gange hindringer i vejen for dette. Studium i udlandet Et udlandsophold, enten i form af praktikperiode eller et semester på en udenlandsk læreruddannelse, kan for nogle studerende være meget gavnligt og givende. Ofte oplever de studerende dog, at den viden de tilegner sig i udlandet ikke bliver anerkendt i Danmark, og at de sideløbende med deres undervisning i udlandet skal følge holdets undervisning i Danmark. Dette medfører ofte forsinkelser. De studerendes kompetencer opnået i udlandet skal anerkendes, og det skal være nemmere at få relevant merit for disse samt at gennemføre sin uddannelse på normeret tid uanset udlandsophold. Internationale studerende Flere og flere læreruddannelser udbyder internationale hold og tiltrækker udenlandske studerende. Dette kan være en stor gevinst for den danske læreruddannelse og det enkelte uddannelsessted, hvis det udnyttes korrekt. Mange steder er der dog blot tale om udvidede engelskhold, der ikke foregår på de studerendes præmisser. Studerende skal tage del i udviklingen af særlige studieordninger for disse hold, og der skal tages særligt hensyn for at sikre, at udenlandske studerende på den danske læreruddannelse har samme rettigheder som de danske studerende. Herudover er det vigtigt, at uddannelsesstedet medvirker til at sørge for, at de udenlandske studerende også får et socialt netværk i Danmark og ikke isoleres under deres ophold. Brugerbetaling I Danmark har vi en stolt tradition for gratis uddannelse til alle, og denne tradition mener Lærerstuderendes Landskreds, det er værd at værne om. Side 12 af 13

13 Lærerstuderendes Landskreds mener ikke, den studerende bør udsættes for brugerbetaling på uddannelsen, hverken direkte eller indirekte. Dette gælder fx studieture, materialer, artikelbaser, kopiafgifter mv. SU Statens Uddannelsesstøtte er livsgrundlag for studerende i Danmark. Derfor mener Lærerstuderendes Landskreds, den bør være til at leve af. Læreruddannelsen bør være et fuldtidsstudium, og det bør derfor ikke være muligt at have fritidsjob ved siden af. Uddannelsesstøtten bør afspejle dette. Ligeledes skal uddannelsen anderkendes som beskæftigelse, og det skal på den måde blandt andet være muligt at trække moms på studierelaterede materialer fra i skat. Samtidig bør SU-systemet også give mulighed for fleksible lån til studievenlige priser. Levevilkår Som studerende har man behov for anstændige levevilkår. Dette indebærer blandt andet, at der skal stilles boliger, der er til at betale på SU, til rådighed i uddannelsesstedets nærområde samt at studerende på en videregående uddannelse, uanset alder, bør have rabat til offentlig transport. Ligeledes bør studerende på barsel og studerende, som er forsørgere, tilgodeses på en måde, der muliggør, at de færdiggør deres uddannelse og stadig har mulighed for at klare sig med de øgede udgifter, det medfører at blive forælder. Vedtaget på bestyrelsesmøde 1501 i København Side 13 af 13

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Arbejdet med studieordninger

Arbejdet med studieordninger Arbejdet med studieordninger For at sikre de studerendes rettigheder og konstant hjælpe med at skabe den bedst mulige læreruddannelse er det nødvendigt løbende at have fokus på studieordningens kvalitet.

Læs mere

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Partnerskabsaftaler XXXXXXX XXXXXXXXX Ref.: ANPE Dato: Juni 2013 Partnerskabsaftale mellem xx Kommune og Læreruddannelsen VIA University

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL

Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL 1.0 Indledning I forbindelse med reform af læreruddannelsen (LU13) er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen

Læs mere

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. 1 Læreruddannelsen på Fyn, UCL. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2012. Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2. Deltagere 3.

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 2. praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så

Læs mere

En ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014

En ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 En ny praktikordning Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 Tilstedeværelse 30 timer påpraktikskolen om ugen undervisning, planlægning, møder, vejledning Der er mødepligt forudsætning

Læs mere

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen. Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Uddannelsesplan lærerstuderende

Uddannelsesplan lærerstuderende Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Kære lærerstuderende på 1. årgang Velkommen i praktik på Bavnehøj Skole. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer, hvor I forhåbentlig får

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 1 Forord Denne folder sætter fokus på de udviklingsmæssige tiltag i forbindelse med forsknings-

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2014-15 www.ucsj.dk 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

En læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse

En læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse En læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse Den 19. april 2012 Resumé Regeringen ønsker en læreruddannelse, der bliver i stand til at tiltrække dygtige studerende

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og

Læs mere

Uddannelsesplan Sunds skole

Uddannelsesplan Sunds skole Uddannelsesplan Sunds skole Sunds skole Nøddevej 13 7451 Sunds Mailadresse: sunds-skole@herning.dk Telefon: 96287750 Skoleleder Ebba Kyed sunky@herning.dk Viceskoleleder Ole Overgaard sunoo@herning.dk

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Grundoplysninger: Karensmindeskolen Mastrupvej 75, 9530 Støvring 9988 7980 www.karensmindeskolen.dk karensmindeskolen@rebild.dk

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Elsted Skole Uddannelsesplan for 1., 2. og 4. studieår LU13

Elsted Skole Uddannelsesplan for 1., 2. og 4. studieår LU13 Elsted Skole Uddannelsesplan for 1., 2. og 4. studieår LU13 Praktiske oplysninger Skolens adresse: Elsted Skole Elsted Skolevej 6 8520 Lystrup Hjemmeside: www.elsted-skole.dk Mail: els@mbu.aarhus.dk Tlf:

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav

Læs mere

Resenbro Skole. Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode. Resenbro Skole Skellerupvej Silkeborg. Tlf.:

Resenbro Skole. Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode. Resenbro Skole Skellerupvej Silkeborg. Tlf.: Resenbro Skole Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode Resenbro Skole Skellerupvej 16 8600 Silkeborg Tlf.: 89 70 25 76 http://resenbro.skoleporten.dk Resenbro skole Resenbro Skole er en et-sporet skole

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE

UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE Grundoplysninger: Navn: Vester Mariendal skole Adresse: Stjernevej 1 Telefon: 99 82 47 20 Mail: vmariendalskolen@aalborg.dk Webadresse: www.vmarieskolen.dk

Læs mere

Uddannelsesplan Sønderbroskolen 2015-2016.

Uddannelsesplan Sønderbroskolen 2015-2016. Uddannelsesplan Sønderbroskolen 2015-2016. Grundoplysninger: Skole: Sønderbroskolen Adresse: Sjællandsgade 2, 9000 Aalborg Telefon: 99824750 Mail: soenderbroskolen@aalborg.dk Webadresse: www.soenderbroskolen.dk

Læs mere

Partnerskabsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem. Læreruddannelsen

Partnerskabsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem. Læreruddannelsen Partnerskabsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem Læreruddannelsen Professionshøjskolen Metropol (herefter betegnet Metropol ) Og Læreruddannelserne Professionshøjskolen

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

Uddannelsesplan 2016/2017

Uddannelsesplan 2016/2017 Uddannelsesplan 2016/2017 Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Lise Roar, souschef og faglig leder 7.- 9. Mail: LISROA@gladsaxe.dk Mobil: 20203103 Skolen som uddannelsessted:

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR- PROJEKTET I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE

PROFESSIONSBACHELOR- PROJEKTET I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE PROFESSIONSBACHELOR- PROJEKTET I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE Den Nationale Faggruppes opmærksomhedspunkter og anbefalinger v. Lars E D Knudsen (formand) lek@ucsj.dk FAGGRUPPENS FORMÅL Forslag til en studieordingstekst

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Kvalitetskrav til praktikskolen. Vestfjendsskolen. Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Kvalitetskrav til praktikskolen. Vestfjendsskolen. Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Kvalitetskrav til praktikskolen Vestfjendsskolen Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Holmegårdskolens TF- afdeling ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Norgesvej 6 9800 Hjørring 7233 3850 holmegaardskolen@hjoerring.dk www.holmegaardskolen.dk

Læs mere

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen: Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen: Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på,

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Velkommen til MUNKHOLMSKOLEN

Velkommen til MUNKHOLMSKOLEN Velkommen til MUNKHOLMSKOLEN Bymarksvej 18 Stevnstrup 8870 Langå www.munkholmskolen.skoleintra.dk 89 15 40 40 Uddannelsesplan for praktikanter ved læreruddannelsen på Munkholmskolen 2015 Birgitte Vendelbo

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 2. årgang på Bavnehøj Skole

Uddannelsesplan for studerende på 2. årgang på Bavnehøj Skole Uddannelsesplan for studerende på 2. årgang på Bavnehøj Skole Kære lærerstuderende på 2. årgang Velkommen i praktik på Bavnehøj Skole. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer, hvor I forhåbentlig får

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Bachelorforløb 4. studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2012 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2016 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - gjees@herning.dk Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Laursens Realskole Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Om Laursens Realskole Laursens Realskole er en gammel, privat grundskole beliggende i hjertet af Aarhus. Vi bor i hyggelige, gamle bygninger

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere