Politikprogram - læreruddannelsen ifølge Lærerstuderendes Landskreds

Transkript

1 Politikprogram - læreruddannelsen ifølge Lærerstuderendes Landskreds Indhold Forord... 2 Én læreruddannelse, med plads til forskellighed... 2 Længde, placering og udbud... 3 Professionshøjskolerne... 3 Udbud og geografisk dækning... 3 Læreruddannelsens længde... 3 Udvikling og forsøg med læreruddannelsen... 5 Rammer... 5 Optagelseskrav... 5 Studieordninger... 5 Undervisere... 5 Undervisningsformer... 6 Eksamensformer... 6 Aldersspecialisering... 6 Vejledning... 6 Det tværprofessionelle element... 7 Fag... 7 Linjefag... 7 Linjefagene skal sikre de studerendes udvikling og viden inden for hele faget, derfor skal modulerne i et linjefag have en fast sammenhæng og progression Timetal... 7 Adgangskrav... 7 Pædagogiske fag... 7 Specialpædagogik og dansk som andetsprog... 8 Metodefag... 9 IT i læreruddannelsen... 9 Praktik Omfang af praktikken Praktikkens form Praktik i andre skoleformer Praktiklærere Side 1 af 13

2 Partnerskaber Praksiskobling Bedømmelse Viden, forskning og udvikling Professionsbachelor Bacheloropgaven Forskning & Videnscentre Undervisere og udvikling Øvrige studieforhold Fastholdelse og frafald Mødepligt Undervisningsmiljø Studiemiljø Studenterindflydelse Merit og realkompetencevurdering Geografisk mobilitet Studium i udlandet Internationale studerende Brugerbetaling SU Levevilkår Side 2 af 13

3 Forord Én læreruddannelse, med plads til forskellighed Læreruddannelsen er en særlig uddannelse. Både historisk og praktisk set. Der er altid mange holdninger i samfundet til, hvad folkeskolen, og dermed også læreruddannelsen, skal, kan og bør. Med et samfund konstant i forandring vil både skolen og læreruddannelsen derfor også være i konstant forandring. Vi har brug for en moderne læreruddannelse, der følger med tiden, men vi har også brug for en uddannelse, der først og fremmest sikrer høj faglig kvalitet og giver de lærerstuderende et helt billede af skolens virke og lærerens rolle. Læreruddannelsen skal nemlig ikke kun leve op til politiske og samfundsmæssige visioner, men også til pædagogisk og didaktisk viden og færdigheder. Derfor er det vigtigt, at læreruddannelsen får ro til at fokusere på at lave god undervisning fremfor at lave ændringer. Når dette er sagt, er der visse uhensigtsmæssigheder i uddannelsen, som den ser ud nu, og visse områder, som ikke lever op til de studerendes forventninger og visioner. Disse ting bør der selvfølgelig rettes op på. Hvilke punkter, det drejer sig om, er nærmere beskrevet i dette dokument. I Lærerstuderendes Landskreds er vi optaget af uddannelsens treklang ; koblingen mellem teori, forskning og praksis, og vi mener derfor, at udviklingen af uddannelsen bør tage udgangspunkt i denne. Dette politikprogram skal ses som en oversigt over, hvad vi studerende rent faktisk mener om vores egen uddannelse og som vores bud på, hvordan interessenter og politikere kan være med til at styrke treklangen og kvaliteten i uddannelsen.. Forhåbningen er, at vi kan få en stærkere læreruddannelse, der både er fleksibel og fast, og som giver de kompetencer, man har brug for som lærer i folkeskolen. Vi har én folkeskole i Danmark. Derfor skal vi også have én læreruddannelse. Der må ikke være tvivl om, at lærere fra Hjørring til Vordingborg og fra Esbjerg til Bornholm er lige godt uddannet. Derfor skal læreruddannelsen være præget af en stærk fælles faglighed, og en professionsrettet undervisning men selvfølgelig med respekt for, at der er forskellige tilgange, behov og forudsætninger rundt om i landet og hos forskellige studerende. Det er både naturligt og vigtigt. Derfor siger Lærerstuderendes Landskreds: Én læreruddannelse, med plads til forskelighed. På vegne af Lærerstuderendes Landskreds og landets lærerstuderende Bob Bohlbro Formand for Lærerstuderendes Landskreds Side 3 af 13

4 Længde, placering og udbud Professionshøjskolerne Læreruddannelsen bygger på en specifik kombination af linjefag, pædagogiske fag og praktik - ofte kaldet treklangen i læreruddannelsen - og dette særlige samspil mellem elementerne, kombineret med uddannelsens fokus på arbejdet som lærer i folkeskolen, giver den det indhold, der er nødvendigt for at blive en dygtig lærer. Professionshøjskolerne har, i kraft af deres historie som Centre for videregående uddannelse og tidligere som seminarier, denne treklang helt inde på livet. De har også de fornødne erfaringer og faciliteter til at give de studerende en kvalificeret og meningsgivende praktik. Ligeledes har professionshøjskolerne og læreruddannelsesstederne en god kontakt til folkeskolerne i nærområdet. Derfor bør læreruddannelsen fortsat ligge under professionshøjskolerne. Dette sikrer professionsretningen og praksiskoblingen i læreruddannelsen. Udbud og geografisk dækning Lærerstuderendes Landskreds mener, det er essentielt, at alle uddannelsessøgende har mulighed for at vælge en læreruddannelse. Derfor er det nødvendigt, at professionshøjskoler og politikere tager kravet om regional uddannelsesdækning alvorligt. Det er væsentligt, at hele landets folkeskoler har mulighed for at rekruttere kvalificerede lærere, samt at udkantsområder ikke udsultes. Derfor må det også være et krav, at professionshøjskolerne ikke baserer deres udbud af læreruddannelser på økonomiske argumenter, men at udbud kun åbnes, lukkes eller flyttes efter dialog med studerende, undervisere og lokalmiljøer, samt at beslutninger om dette kun træffes ud fra faglige vurdereringer af uddannelsens kvalitet. Lærerstuderendes Landskreds er imod en læreruddannelse, som primært bruger netbaseret undervisning, da en sådan ikke kan sikre kvaliteten i udviklingen af vores relations-, samarbejds- og praksiskompetencer. Herudover skal det være muligt for studerende at færdiggøre uddannelsen under de forudsætninger, der var, da de startede. Læreruddannelsens længde Lærerstuderendes Landskreds mener, at indholdet i læreruddannelsen er og bør være så omfattende, at det ikke kan klares på kortere tid end fire år. Hvis studietiden blev nedsat, mener Lærerstuderendes Landskreds også, at den progression, dannelse og personlige udvikling, den studerende gennemgår, ville blive skadet, og vi derved ville få mindre kompetente og modne lærere. Lærerstuderendes Landskreds mener desuden, at man for at få en bedre læreruddannelse først og fremmest er nødt til at kigge på den nuværende uddannelse og dens meget begrænsede timetal, før man begynder at diskutere om uddannelsen skal forlænges. De studerende er åbne for, at der skal bruges en del tid på selvstudium og gruppearbejde, samt at hver uge ikke behøver at være tilrettelagt på samme måde, med lige mange timer. Dog mener Lærerstuderendes Landskreds ikke, at uddannelsen bør bestå af to tredjedele selvstudium, men derimod at man bør tilstræbe sig at have en mere ligelig fordeling af på den ene side konfrontations- og holdundervisning og på den anden side gruppearbejde og selvstudium. Side 4 af 13

5 Udvikling og forsøg med læreruddannelsen Det er væsentligt, at læreruddannelsen udvikles løbende, og at der er plads til nye initiativer. Der bør dog tages visse forbehold for at sikre, at forsøgene ikke skaber unødvendig konkurrence mellem institutionerne eller bliver udviklet uden hold i faglighed, og at der ikke skabes usikkerhed om, hvad en læreruddannelse er i den brede befolkning og blandt uddannelsessøgende. Forsøg bør derfor koordineres fra nationalt hold, og det skal samtidig sikres, at forsøg kun udføres i begrænset omfang for ikke at udvande begrebet om en læreruddannelse. Herudover skal det være et krav, at forsøget klart afgrænses på forhånd, samt at det evalueres grundigt efterfølgende med henblik på at klarlægge det faglige udbytte af forsøget. Rammer Optagelseskrav Lærerstuderendes Landskreds mener, at optagelse på læreruddannelsen bør foregå gennem en optagelsessamtale. Denne bør foregå mellem den uddannelsessøgende, en underviser, en studievejleder og studerende på uddannelsen. Vurderingen skal ske gennem en skriftlig motiveret ansøgning og en samtale og ikke en pointscore. Formålet er, at den uddannelsessøgende bliver bevidst om de krav, uddannelsen stiller til ham eller hende, og hvad den indebærer af undervisning og andre forhold. Herudover vil uddannelsesstedet også være i stand til at vurdere, om personen bør gå på læreruddannelsen eller bør vejeledes til at søge en anden uddannelse. Alternativt bør optagelse ske på samme vilkår som andre uddannelser i det koordinerende tilmeldingssystem for videregående uddannelser. Studerende, der optages på vinteroptag, skal sikres de samme rettigheder og muligheder som studerende, der optages om sommeren, både i forhold til studiefaglige og sociale aspekter. Studieordninger Studieordningen er den studerendes direkte vej til at få indflydelse på udmøntningen af uddannelsen, der hvor han eller hun studerer. Derfor er det væsentligt, at arbejdet med studieordninger foregår på demokratisk vis, hvor studerende og deres perspektiver bliver inddraget, og de har mulighed for at gøre indsigelser. Studieordninger bør altid kun godkendes i demokratiske organer og aldrig af professionshøjskolens rektor alene. Studieordninger skal være formuleret på en måde, der gør, at de studerende kan bruge dem som et reelt redskab i deres uddannelse, og den kan give overblik over et helt uddannelsesforløb. Endvidere skal studieordninger udarbejdes således, at studerende kan skifte fra et læreruddannelsessted til et andet, hvis dette skulle blive aktuelt. Undervisere For at undervisningen på læreruddannelsen konstant kan relatere til undervisningsopgaven i folkeskolen, skal underviserne på uddannelsen gennem deres arbejde have kontakt til folkeskolen. Dette sikrer, at underviserne i de mere teoretiske fag også holder fokus på kobling mellem teori og praksis. Side 5 af 13

6 Undervisningsformer Læreruddannelsen er en relationsuddannelse, der skal kvalificere og lede frem til at kunne varetage arbejdet i folkeskolen. Læreren i folkeskolen har, foruden sine linjefaglige opgaver, et stort ansvar for at få eleverne til at udvikle sig mest muligt og gøre dem i stand til at tage del i dialoger og fællesskaber. I folkeskolen foregår det meste undervisning på klassebasis, og læreren skal derfor have en dyb forståelse af de konsekvenser og forudsætninger dette medfører. Derfor bør undervisningen på læreruddannelsen også primært foregå på den studerendes stamhold og under former, der sætter dialog og refleksion i højsædet. På denne måde oplever den kommende lærer på egen krop, hvordan læring foregår i disse situationer, og vil derved også have nemmere ved at sætte sin egen undervisning i perspektiv i forhold til dette. Eksamensformer Lærerstuderendes Landskreds mener først og fremmest, at den mundtlige formidlingsevne er kernen i professionen og derfor bør alle fag indeholde en mundtlig eksamen, på baggrund af et skriftlig oplæg. Alle eksaminer skal desuden tilrettelægges med udgangspunkt i folkeskolens virke samt fagets indhold og undervisningsformer. Derfor bør det kun være faget og ikke moduler som studerende eksamineres i. Eksaminer kan først ligge når studerende har gennemgået alle moduler i et fag. Modulerne skal afsluttes med studieprodukter som kan bruges til fagets eksamen. Når fag afsluttes med to eller flere eksaminer (eller delprøver) skal eksaminerne altid bedømmes separat. Begge vurderinger skal fremgå af eksamensbeviset. Alle eksaminer i faget skal bestås, før faget er bestået. Derudover er det vigtigt, at læreruddannelsen også afspejler virkeligheden i et lærerarbejdsliv. Da dette indebærer en stor del teamsamarbejde og arbejde i grupper, skal det være muligt at gå til gruppeeksamen på læreruddannelsens pædagogiske- og linjefag. For at sikre en fair og uvilkårlig bedømmelse af de studerendes eksamenspræstationer, såvel skriftligt som mundtligt, er den eksterne censur en nødvendighed på læreruddannelsen. Denne skal forestås af personer der har tilknytning til lærerfaget med kompetencer inden for det specifikke fagområde. Aldersspecialisering For at imødekomme elevernes faglige niveau og være fagligt rustede til at undervise elever på forskellige alderstrin er det essentielt, at læreruddannelsen indeholder alderspecialisering i folkeskolens gennemgående fag. De studerende skal tilbydes grundig vejledning og have mulighed for at møde elever fra både ind-og udskoling inden deres valg. Vejledning Læreruddannelsen bør tilbyde den enkelte studerende både faglig og personlig vejledning flere gange på et år. Det er væsentligt, at dette afsættes som timer hos underviserne, så den studerende derved er sikret kvalificeret vejledning i forhold til sin praktik, sine eksaminer og sine opgaver. Dette vil både styrke den enkelte studerendes kvalifikationer og vil også kunne medvirke til at mindske frafald. Side 6 af 13

7 Det tværprofessionelle element Lærerstuderendes Landskreds er store tilhængere af det tværprofessionelle element i uddannelsen, men mener samtidig, det er essentielt, at dette strømlines og målrettes den virkelighed, lærerene skal arbejde i efter endt uddannelse. Det må derfor være et krav, at det tværprofessionelle element knyttes til det samarbejde, der eksempelvis foregår mellem socialrådgivere, pædagoger og lærere i skolerne, og at det ikke bruges til at markedsføre professionshøjskolerne eller til at foretage irrelevante forløb på uddannelsen. Fag Linjefag Det skal være op til den enkelte studerende at vælge de linjefag, han eller hun er bedst til og har lyst til at undervise i. Linjefagene skal sikre de studerendes udvikling og viden inden for hele faget, derfor skal modulerne i et linjefag have en fast sammenhæng og progression. Timetal Lærerstuderendes Landskreds ser med bekymring på det lave timetal på læreruddannelsen og de store forskelle, der er fra uddannelsessted til uddannelsessted, og ønsker derfor, at der indføres passende minimustimetal, der afspejler ECTS-vægtningen for de enkelte fag og elementer i uddannelsen. Uddannelsessteder skal pålægges at offentliggøre deres reelle undervisningstimetal sammen med deres øvrige resurseregnskab. Adgangskrav Lærerstuderendes Landskreds mener, at undervisningen i linjefagene bør tage udgangspunkt i så tilstrækkeligt højt niveau, at de studerende kun skal bruge deres tid på at lære, hvordan man bliver dygtig til at undervise i faget, i stedet for at blive undervist i selve det faglige stof. Derfor bør et bestået gymnasialt B-niveau være krav for at blive optaget på et specifikt linjefag. Disse adgangskrav skal dog være meningsgivende og gøre det muligt for studerende at komme ind på fagene, hvorfor nogle af de nuværende adgangskrav bør revideres. Ligeledes skal det stadig være en mulighed at få realkompetencevurdering, hvis den studerende mener at have ækvivalente kompetencer til adgangskravene. Fagligheden og det høje niveau bør være det altafgørende i forhold til linjefagene og adgangen til disse. Pædagogiske fag De pædagogiske fag (pædagogik, psykologi og almen didaktik) er altafgørende for, at den studerende rustes til arbejdet i folkeskolen. De pædagogiske fag skal give den studerende den nødvendige forståelse af elevernes udvikling og trivsel og sætte dem i stand til at tage udgangspunkt i den enkelte elev i forhold til at planlægge sin undervisning. De pædagogiske fag skal, ligesom alle andre elementer i uddannelsen, kobles tæt sammen med uddannelsens øvrige indhold og i særdeleshed praksis samt give den studerende en klar forståelse af de opgaver, der venter i folkeskolen. Derfor er det vigtigt modulerne i de pædagogiske fag har en fast progression og er fordelt jævnt ud over alle fire år på uddannelsen. Side 7 af 13

8 Dannelsesfag/Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab Læreruddannelsen skal ikke kun uddanne de studerende, men også danne dem og give dem et solidt idéhistorisk og teoretisk fundament samt en forståelse af folkeskolen og lærerens rolle i samfundet. Ligeledes er det væsentligt, at den studerende får en bred forståelse for både dansk og fremmed kultur samt de forskellige religioner, der mødes i den danske folkeskole for derved at kunne møde alle elever på en oplyst måde og medvirke til at de får en indførelse i demokrati og det flerkulturelle samfund. Den studerende skal også undervises i verdensborgerbegrebet og hvordan, både lærergerningen og folkeskolen relaterer til dette. Specialpædagogik og dansk som andetsprog Folkeskolen har en særlig udfordring i forhold til at inkludere elever med særlige behov og elever med anden etnisk baggrund. Derfor er det vigtigt, at de studerende rustes til at varetage denne opgave, så flest mulige elever kan være en del af den almindelige klasseundervisning i folkeskolen. Alle lærerstuderende skal derfor modtage undervisning i grundlæggende specialpædagogik, så de kan tackle disse elever og deres behov samt identificere elever, der eventuelt måtte have behov for ekskluderende særtilbud. Ligeledes skal dansk som andetsprog indarbejdes i alle linjefag, da der kan være endog meget store forskelle i indlæring og forståelse for elever med andet modersmål end dansk, og det er vigtigt at læreren, uanset linjefag, kan undervise disse elever. Dansk som andetsprog og specialpædagogik skal dog stadig eksistere som linjefag på uddannelsen, da der stadig er behov for lærere, der kan undervise i dansk som andetsprog til elever, der ikke taler sproget overhovedet samt lærere, der kan forestå den målrettede specialundervisning til elever med større udfordringer. Metodefag Lærerstuderendes Landskreds mener, at der skal være et metodefag på læreruddannelsen, som giver den studerende indsigt i og kompetence til at demonstrere kendskab til elementære videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner samt at benytte videnskabsteoretiske metoder til at bearbejde empiri og problemorienterede udsagn. Dette vil opkvalificere den studerende og den færdiguddannede lærer til løbende at tilegne sig ny viden og forholde sig kritisk til denne samt at udvikle og reflektere over egen praksis. Ligeledes vil det også gøre de studerende i stand til bedre at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde. IT i læreruddannelsen Lærerstuderendes Landskreds mener, at det er vigtigt, at lærerstuderende får de nødvendige digitale kompetencer til at være lærere i en moderne folkeskole. Brugen af digitale og netbaserede undervisningsmaterialer og miljøer skal derfor have sigte mod vores kommende arbejde i folkeskolen og må ikke ses som erstatning for eksisterende undervisning og studiemiljøer. Side 8 af 13

9 Praktik Omfang af praktikken Praktikken er en yderst central del af læreruddannelsen og står som det vigtigste element i koblingen mellem teori og praksis for den studerende. Lærerstuderendes Landskreds mener at der på læreruddannelsen bør være minimum ét praktikforløb på hvert studieår. Praktikken skal udarbejdes på en måde, der gør, at den studerende oplever en progression gennem uddannelsen og til stadighed bliver udfordret på sin viden, lærerrolle og sine kompetencer. Praktikkens form De studerende skal i praktik både i grupper og alene og skal her opleve at varetage mange, alsidige læreropgaver. Dette indebærer både planlægning, foreståelse og evaluering af undervisning men også forældrekontakt, relationsarbejde mv. Dog mener vi, at praktikgrupper maksimalt må bestå af tre studerende for at sikre, at den enkelte studerende også får tilstrækkeligt ud af praktikperioderne. Det er dog væsentligt, at den studerendes mål med praktikken udelukkende er egen udvikling og uddannelse. De må derfor aldrig overtage ansvaret for undervisningen eller eleverne. Det betyder, at praktiklæreren altid skal være til stede og have ansvaret for klassen. Herudover er det essentielt, at praktikken er et fag på læreruddannelsen på linje med de andre fag. Både i forhold til koblingen mellem praktikken og andre elementer på læreruddannelsen, det kontinuerlige arbejde med praktik, også uden for praktikperioderne, men i særdeleshed også at faget vægtes på samme måde som øvrige fag og har den samme faglige prioritering. Praktik i andre skoleformer Det skal være muligt for de lærerstuderende at komme i praktik i andre skoleformer end den gængse, og den studerende skal kunne søge praktik på skoler, der har en anderledes skoleprofil. Praktiklærere Det skal være et krav, at alle folkeskolelærere med ansvar for praktikanter har gennemgået praktiklæreruddannelsen. Ligeledes skal praktiklæreren være uddannet i de linjefag, de studerende er i praktik i. På denne måde sikres det faglige niveau og vejledningens kvalitet. Da skolelederen har det øverste ansvar for praktikken skal de ligeledes have kompetence til at varetage denne rolle. Partnerskaber For at sikre gode praktikforhold, er det vigtigt, at der indgås kommunale partnerskabsaftaler mellem praktikskolerne og uddannelsesstederne, der sikrer faste mål, krav og opgavefordeling mellem undervisere, studerende og faste praktiklærere på praktikmodulet. Herunder skal der sættes fokus på trepartsamarbejdet, som skal være en fast og løbende del af de studerendes praktikforløb. Som minimum bør praktikanterne i grupper eller individuelt varetage 15 lektioners undervisning om ugen i praktikken, ligesom der minimum bør være 3 timers vejledning om ugen. Praksiskobling Praktik bør ikke kun foregå i de korte praktikperioder, men bør udvides til at vare hele studieåret som et fast ugentlig element i modulerne. Dette sikrer uddannelsens treklang; koblingen mellem linjefag, praktik og pædagogiske fag. Side 9 af 13

10 Herudover skal underviserne i alle fag på læreruddannelsen indtænke metadidaktiske perspektiver i deres undervisning og evaluering. Dette vil sige, at underviserne skal delagtiggøre de studerende i årsagerne til valget af undervisningsformer, materiale mv. Bedømmelse Bedømmelse af praktikken skal varetages af den hovedansvarlige praktiklærer og underviser. Bedømmelsen skal vurdere praktikantens lærerrolle og egen refleksion over denne, i forhold til praktikmodulets krav. Lærerroller kan ikke bedømmes i karaktere og derfor skal praktikkens bedømmelse være bestået/ikke bestået og derudover skal praktiklærer og underviser udarbejde en udtalelse, der forholder sig til, hvad den studerende skal arbejde videre med. Studerende skal have bestået et praktikmodul før man kan tage det næste modul. Herudover skal det være muligt at forsøge at tage sin praktik to gange yderligere, hvis den ikke vurderes bestået. Det er væsentligt, at den studerende har samme rettigheder ved klagesager over praktik som ved eksamensklager. Viden, forskning og udvikling Professionsbachelor Professionsbachelor skal anerkendes som en akademisk grad på linje med en universitær bachelor og skal derved også kunne give adgang til kandidat- og masteruddannelser, der ligger op ad lærerfaget, eller som den studerende gennem uddannelsen har fået tilstrækkelig viden om. Bacheloropgaven Bacheloropgaven på læreruddannelsen skal afspejle det tværfaglige undervisningsforløb, den studerende har gennemgået og vise den viden de har opnået, både fagligt og didaktisk/pædagogisk. Bacheloropgaven bør derfor også være praksisanvendelig. Bacheloropgaven bør kunne skrives i linjefag og pædagogiske fag og skal være på tilstrækkeligt højt niveau, så den reelt modsvarer en bacheloropgave på universitetet. Således kan den også skrives i forbindelse med udviklings- og forskningsprojekter på professionshøjskolen eller danne udgangspunkt for disse. I den sammenhæng bør bacheloropgaver også formidles til aftagere og interessenter med henblik på at udvikle professionen og skolen. Den studerende skal have ret til vejledning af undervisere fra både linjefag og et pædagogisk fag. Ligeledes bør der altid ved den mundtlige eksamination af professionsbacheloren være undervisere til stede med kompetencer indenfor de to fagområder. Forskning & Videnscentre Professionshøjskolerne blev oprettet med en forpligtelse om at drive videnscentre, og igennem disse udføre praksisrettet forskning og udvikling. Dette skal opprioriteres, og forskning udført på professionshøjskoler skal sidestilles med forskning, der udføres på universiteter. Hvis dette skal kunne lade sig gøre, kræver det en gevaldig investering. Dette bør ske gennem finanslovstilskud og ikke puljefinansiering som tidligere. Det er også væsentligt, at der investeres i pædagogisk og didaktisk forskning. Til dette formål kunne man med fordel inddrage studerende og uddannede folkeskolelærere i samarbejde med undervisere og forskere fra både professionshøjskoler og universiteter. Side 10 af 13

11 Undervisere og udvikling Underviseren på læreruddannelsen bør tilknyttes forsknings- og udviklingsprojekter både med henblik på at sørge for, at disse er praksisrelevante, men også for at sætte underviseren i stand til at inddrage den nyeste viden i sin undervisning. Øvrige studieforhold Studieaktivitet Lærerstuderendes Landskreds mener, at læreruddannelsen er et fuldtidsstudie og bør derfor betragtes på lige fod med et fuldtidsarbejde. Studieordningen er grundlaget og rammerne for læreruddannelsen, men ledelse, undervisere og studerende skal i fællesskab sikre et studieaktivitetsniveau på fuld tid, fordelt over hele studieåret. Det må altid være et mål at tilføje aktiviteter til allerede eksisterende moduler for at opnå fuldtidsstudie, fremfor at udvikle nye ekstra-curriculære moduler til enkelte studerende. På læreruddannelsen skal uddannelse ikke bare være undervisning, men summen af alle de aktiviteter på studiet, der gør de lærerstuderende i stand til at udøve lærerprofessionen efter endt studie. Studieintensiteten og sammenhængen mellem aktiviteterne på studiet skal understøtte et højt kvalitetsniveau på læreruddannelsen. Lærerstuderendes Landskreds mener derfor, at det er forkert at indføre mødepligt i læreruddannelsen. Læreruddannelsen er en videregående uddannelse på linje med alle andre, og derfor bør det samme ansvar og den samme respekt gives de lærerstuderende. Dog mener Lærerstuderendes Landskreds, at indholdet i undervisningen bør være så vigtigt og kvalitetsfyldt, at det er en selvfølgelighed, at de studerende deltager i undervisningen. Ligeledes bør det være en undtagelse, at studerende kan bestå eksaminerne, hvis de ikke har fulgt undervisningen. Læreruddannelsen kan ikke bestås gennem fysisk tilstedeværelse alene. Og det ensidige fokus, der er på dette, virker undergravende på uddannelsens seriøsitet. Undervisningsmiljø Lærerstuderendes Landskreds mener, at undervisningsmiljøloven skal prioriteres lige så højt som arbejdsmiljøloven og skal omfattes af samme sanktionsmuligheder ved overtrædelse. Dette fordi uddannelsesstedet danner ramme for de studerendes fuldtidsbeskæftigelse og derved fungerer på præcis samme måde som en arbejdsplads. I praktikken bør de studerende være underlagt arbejdsmiljøloven. Studiemiljø Et godt studiemiljø er vigtigt for en god uddannelse og for fortsat at holde de studerende motiverede til at studere. Dansk Center for Undervisningsmiljø definerer retningslinjer for både fysisk, psykisk og æstetisk studiemiljø, og alle disse retningslinjer bør følges. Det er vigtigt, at studiet ikke forringes af fysiske forhindringer. Derfor skal faciliteter som fx grupperum, it og lignende være til rådighed i tilfredsstillende omfang og kvalitet. Studenterindflydelse Side 11 af 13

12 Det er af afgørende vigtighed, at de studerende oplever at have reel indflydelse på og ansvar for deres egen uddannelse. Dette sikrer både, at de udfordringer, de studerende møder i hverdagen, bliver hørt, men er også gavnligt for kvaliteten af uddannelsen overordnet set. Demokratiet skal sikres både på de lokale uddannelsessteder og i professionshøjskolerne, og det bør pålægges ledelserne at understøtte disse både økonomisk, strukturelt og med faciliteter. Samtidig skal disse råd, nævn, udvalg og bestyrelser også have formel indflydelse, og denne skal sikres grundigt - nogle steder ved lov. Fastholdelse og frafald Lærerstuderendes Landskreds anerkender fuldt ud, det store problem læreruddannelsen har i forhold til frafald og fastholdelse, men mener ikke, dette kan løses gennem stopprøver, højere adgangskrav, mødepligt eller lignende. Derimod mener vi, at løsningen kan findes igennem et højere fagligt niveau, massivt flere undervisningstimer, mere vejledning og bedre studiemiljø. Merit og realkompetencevurdering Det er væsentligt, at studerende har mulighed for at få merit for relevante kompetencer enten fra tidligere uddannelser eller fra erhvervsarbejde. Dette skal helst kunne tilrettelægges på en måde, så den studerendes uddannelse ikke bliver besværliggjort. Lærerstuderendes Landskreds mener ikke, at meritlæreruddannelsen har tilstrækkelig kvalitet, og derfor bør den nedlægges. I stedet bør læreruddannelsen og meritsystemet indrettes på en måde, der både sikrer de studerendes kompetencer, men også kan virke studietidsforkortende. Geografisk mobilitet Lærerstuderendes Landskreds mener, at uddannelsen bør indrettes på en måde, der gør, at de studerende har mulighed for at skifte uddannelsessted - også på tværs af professionshøjskoler. Desværre lægger studieordninger nogle gange hindringer i vejen for dette. Studium i udlandet Et udlandsophold, enten i form af praktikperiode eller et semester på en udenlandsk læreruddannelse, kan for nogle studerende være meget gavnligt og givende. Ofte oplever de studerende dog, at den viden de tilegner sig i udlandet ikke bliver anerkendt i Danmark, og at de sideløbende med deres undervisning i udlandet skal følge holdets undervisning i Danmark. Dette medfører ofte forsinkelser. De studerendes kompetencer opnået i udlandet skal anerkendes, og det skal være nemmere at få relevant merit for disse samt at gennemføre sin uddannelse på normeret tid uanset udlandsophold. Internationale studerende Flere og flere læreruddannelser udbyder internationale hold og tiltrækker udenlandske studerende. Dette kan være en stor gevinst for den danske læreruddannelse og det enkelte uddannelsessted, hvis det udnyttes korrekt. Mange steder er der dog blot tale om udvidede engelskhold, der ikke foregår på de studerendes præmisser. Studerende skal tage del i udviklingen af særlige studieordninger for disse hold, og der skal tages særligt hensyn for at sikre, at udenlandske studerende på den danske læreruddannelse har samme rettigheder som de danske studerende. Herudover er det vigtigt, at uddannelsesstedet medvirker til at sørge for, at de udenlandske studerende også får et socialt netværk i Danmark og ikke isoleres under deres ophold. Brugerbetaling I Danmark har vi en stolt tradition for gratis uddannelse til alle, og denne tradition mener Lærerstuderendes Landskreds, det er værd at værne om. Side 12 af 13

13 Lærerstuderendes Landskreds mener ikke, den studerende bør udsættes for brugerbetaling på uddannelsen, hverken direkte eller indirekte. Dette gælder fx studieture, materialer, artikelbaser, kopiafgifter mv. SU Statens Uddannelsesstøtte er livsgrundlag for studerende i Danmark. Derfor mener Lærerstuderendes Landskreds, den bør være til at leve af. Læreruddannelsen bør være et fuldtidsstudium, og det bør derfor ikke være muligt at have fritidsjob ved siden af. Uddannelsesstøtten bør afspejle dette. Ligeledes skal uddannelsen anderkendes som beskæftigelse, og det skal på den måde blandt andet være muligt at trække moms på studierelaterede materialer fra i skat. Samtidig bør SU-systemet også give mulighed for fleksible lån til studievenlige priser. Levevilkår Som studerende har man behov for anstændige levevilkår. Dette indebærer blandt andet, at der skal stilles boliger, der er til at betale på SU, til rådighed i uddannelsesstedets nærområde samt at studerende på en videregående uddannelse, uanset alder, bør have rabat til offentlig transport. Ligeledes bør studerende på barsel og studerende, som er forsørgere, tilgodeses på en måde, der muliggør, at de færdiggør deres uddannelse og stadig har mulighed for at klare sig med de øgede udgifter, det medfører at blive forælder. Vedtaget på bestyrelsesmøde 1501 i København Side 13 af 13