Politikprogram - læreruddannelsen ifølge Lærerstuderendes Landskreds

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politikprogram - læreruddannelsen ifølge Lærerstuderendes Landskreds"

Transkript

1 Politikprogram - læreruddannelsen ifølge Lærerstuderendes Landskreds Indhold Forord... 2 Én læreruddannelse, med plads til forskellighed... 2 Længde, placering og udbud... 3 Professionshøjskolerne... 3 Udbud og geografisk dækning... 3 Læreruddannelsens længde... 3 Udvikling og forsøg med læreruddannelsen... 5 Rammer... 5 Optagelseskrav... 5 Studieordninger... 5 Undervisere... 5 Undervisningsformer... 6 Eksamensformer... 6 Aldersspecialisering... 6 Vejledning... 6 Det tværprofessionelle element... 7 Fag... 7 Linjefag... 7 Linjefagene skal sikre de studerendes udvikling og viden inden for hele faget, derfor skal modulerne i et linjefag have en fast sammenhæng og progression Timetal... 7 Adgangskrav... 7 Pædagogiske fag... 7 Specialpædagogik og dansk som andetsprog... 8 Metodefag... 9 IT i læreruddannelsen... 9 Praktik Omfang af praktikken Praktikkens form Praktik i andre skoleformer Praktiklærere Side 1 af 13

2 Partnerskaber Praksiskobling Bedømmelse Viden, forskning og udvikling Professionsbachelor Bacheloropgaven Forskning & Videnscentre Undervisere og udvikling Øvrige studieforhold Fastholdelse og frafald Mødepligt Undervisningsmiljø Studiemiljø Studenterindflydelse Merit og realkompetencevurdering Geografisk mobilitet Studium i udlandet Internationale studerende Brugerbetaling SU Levevilkår Side 2 af 13

3 Forord Én læreruddannelse, med plads til forskellighed Læreruddannelsen er en særlig uddannelse. Både historisk og praktisk set. Der er altid mange holdninger i samfundet til, hvad folkeskolen, og dermed også læreruddannelsen, skal, kan og bør. Med et samfund konstant i forandring vil både skolen og læreruddannelsen derfor også være i konstant forandring. Vi har brug for en moderne læreruddannelse, der følger med tiden, men vi har også brug for en uddannelse, der først og fremmest sikrer høj faglig kvalitet og giver de lærerstuderende et helt billede af skolens virke og lærerens rolle. Læreruddannelsen skal nemlig ikke kun leve op til politiske og samfundsmæssige visioner, men også til pædagogisk og didaktisk viden og færdigheder. Derfor er det vigtigt, at læreruddannelsen får ro til at fokusere på at lave god undervisning fremfor at lave ændringer. Når dette er sagt, er der visse uhensigtsmæssigheder i uddannelsen, som den ser ud nu, og visse områder, som ikke lever op til de studerendes forventninger og visioner. Disse ting bør der selvfølgelig rettes op på. Hvilke punkter, det drejer sig om, er nærmere beskrevet i dette dokument. I Lærerstuderendes Landskreds er vi optaget af uddannelsens treklang ; koblingen mellem teori, forskning og praksis, og vi mener derfor, at udviklingen af uddannelsen bør tage udgangspunkt i denne. Dette politikprogram skal ses som en oversigt over, hvad vi studerende rent faktisk mener om vores egen uddannelse og som vores bud på, hvordan interessenter og politikere kan være med til at styrke treklangen og kvaliteten i uddannelsen.. Forhåbningen er, at vi kan få en stærkere læreruddannelse, der både er fleksibel og fast, og som giver de kompetencer, man har brug for som lærer i folkeskolen. Vi har én folkeskole i Danmark. Derfor skal vi også have én læreruddannelse. Der må ikke være tvivl om, at lærere fra Hjørring til Vordingborg og fra Esbjerg til Bornholm er lige godt uddannet. Derfor skal læreruddannelsen være præget af en stærk fælles faglighed, og en professionsrettet undervisning men selvfølgelig med respekt for, at der er forskellige tilgange, behov og forudsætninger rundt om i landet og hos forskellige studerende. Det er både naturligt og vigtigt. Derfor siger Lærerstuderendes Landskreds: Én læreruddannelse, med plads til forskelighed. På vegne af Lærerstuderendes Landskreds og landets lærerstuderende Bob Bohlbro Formand for Lærerstuderendes Landskreds Side 3 af 13

4 Længde, placering og udbud Professionshøjskolerne Læreruddannelsen bygger på en specifik kombination af linjefag, pædagogiske fag og praktik - ofte kaldet treklangen i læreruddannelsen - og dette særlige samspil mellem elementerne, kombineret med uddannelsens fokus på arbejdet som lærer i folkeskolen, giver den det indhold, der er nødvendigt for at blive en dygtig lærer. Professionshøjskolerne har, i kraft af deres historie som Centre for videregående uddannelse og tidligere som seminarier, denne treklang helt inde på livet. De har også de fornødne erfaringer og faciliteter til at give de studerende en kvalificeret og meningsgivende praktik. Ligeledes har professionshøjskolerne og læreruddannelsesstederne en god kontakt til folkeskolerne i nærområdet. Derfor bør læreruddannelsen fortsat ligge under professionshøjskolerne. Dette sikrer professionsretningen og praksiskoblingen i læreruddannelsen. Udbud og geografisk dækning Lærerstuderendes Landskreds mener, det er essentielt, at alle uddannelsessøgende har mulighed for at vælge en læreruddannelse. Derfor er det nødvendigt, at professionshøjskoler og politikere tager kravet om regional uddannelsesdækning alvorligt. Det er væsentligt, at hele landets folkeskoler har mulighed for at rekruttere kvalificerede lærere, samt at udkantsområder ikke udsultes. Derfor må det også være et krav, at professionshøjskolerne ikke baserer deres udbud af læreruddannelser på økonomiske argumenter, men at udbud kun åbnes, lukkes eller flyttes efter dialog med studerende, undervisere og lokalmiljøer, samt at beslutninger om dette kun træffes ud fra faglige vurdereringer af uddannelsens kvalitet. Lærerstuderendes Landskreds er imod en læreruddannelse, som primært bruger netbaseret undervisning, da en sådan ikke kan sikre kvaliteten i udviklingen af vores relations-, samarbejds- og praksiskompetencer. Herudover skal det være muligt for studerende at færdiggøre uddannelsen under de forudsætninger, der var, da de startede. Læreruddannelsens længde Lærerstuderendes Landskreds mener, at indholdet i læreruddannelsen er og bør være så omfattende, at det ikke kan klares på kortere tid end fire år. Hvis studietiden blev nedsat, mener Lærerstuderendes Landskreds også, at den progression, dannelse og personlige udvikling, den studerende gennemgår, ville blive skadet, og vi derved ville få mindre kompetente og modne lærere. Lærerstuderendes Landskreds mener desuden, at man for at få en bedre læreruddannelse først og fremmest er nødt til at kigge på den nuværende uddannelse og dens meget begrænsede timetal, før man begynder at diskutere om uddannelsen skal forlænges. De studerende er åbne for, at der skal bruges en del tid på selvstudium og gruppearbejde, samt at hver uge ikke behøver at være tilrettelagt på samme måde, med lige mange timer. Dog mener Lærerstuderendes Landskreds ikke, at uddannelsen bør bestå af to tredjedele selvstudium, men derimod at man bør tilstræbe sig at have en mere ligelig fordeling af på den ene side konfrontations- og holdundervisning og på den anden side gruppearbejde og selvstudium. Side 4 af 13

5 Udvikling og forsøg med læreruddannelsen Det er væsentligt, at læreruddannelsen udvikles løbende, og at der er plads til nye initiativer. Der bør dog tages visse forbehold for at sikre, at forsøgene ikke skaber unødvendig konkurrence mellem institutionerne eller bliver udviklet uden hold i faglighed, og at der ikke skabes usikkerhed om, hvad en læreruddannelse er i den brede befolkning og blandt uddannelsessøgende. Forsøg bør derfor koordineres fra nationalt hold, og det skal samtidig sikres, at forsøg kun udføres i begrænset omfang for ikke at udvande begrebet om en læreruddannelse. Herudover skal det være et krav, at forsøget klart afgrænses på forhånd, samt at det evalueres grundigt efterfølgende med henblik på at klarlægge det faglige udbytte af forsøget. Rammer Optagelseskrav Lærerstuderendes Landskreds mener, at optagelse på læreruddannelsen bør foregå gennem en optagelsessamtale. Denne bør foregå mellem den uddannelsessøgende, en underviser, en studievejleder og studerende på uddannelsen. Vurderingen skal ske gennem en skriftlig motiveret ansøgning og en samtale og ikke en pointscore. Formålet er, at den uddannelsessøgende bliver bevidst om de krav, uddannelsen stiller til ham eller hende, og hvad den indebærer af undervisning og andre forhold. Herudover vil uddannelsesstedet også være i stand til at vurdere, om personen bør gå på læreruddannelsen eller bør vejeledes til at søge en anden uddannelse. Alternativt bør optagelse ske på samme vilkår som andre uddannelser i det koordinerende tilmeldingssystem for videregående uddannelser. Studerende, der optages på vinteroptag, skal sikres de samme rettigheder og muligheder som studerende, der optages om sommeren, både i forhold til studiefaglige og sociale aspekter. Studieordninger Studieordningen er den studerendes direkte vej til at få indflydelse på udmøntningen af uddannelsen, der hvor han eller hun studerer. Derfor er det væsentligt, at arbejdet med studieordninger foregår på demokratisk vis, hvor studerende og deres perspektiver bliver inddraget, og de har mulighed for at gøre indsigelser. Studieordninger bør altid kun godkendes i demokratiske organer og aldrig af professionshøjskolens rektor alene. Studieordninger skal være formuleret på en måde, der gør, at de studerende kan bruge dem som et reelt redskab i deres uddannelse, og den kan give overblik over et helt uddannelsesforløb. Endvidere skal studieordninger udarbejdes således, at studerende kan skifte fra et læreruddannelsessted til et andet, hvis dette skulle blive aktuelt. Undervisere For at undervisningen på læreruddannelsen konstant kan relatere til undervisningsopgaven i folkeskolen, skal underviserne på uddannelsen gennem deres arbejde have kontakt til folkeskolen. Dette sikrer, at underviserne i de mere teoretiske fag også holder fokus på kobling mellem teori og praksis. Side 5 af 13

6 Undervisningsformer Læreruddannelsen er en relationsuddannelse, der skal kvalificere og lede frem til at kunne varetage arbejdet i folkeskolen. Læreren i folkeskolen har, foruden sine linjefaglige opgaver, et stort ansvar for at få eleverne til at udvikle sig mest muligt og gøre dem i stand til at tage del i dialoger og fællesskaber. I folkeskolen foregår det meste undervisning på klassebasis, og læreren skal derfor have en dyb forståelse af de konsekvenser og forudsætninger dette medfører. Derfor bør undervisningen på læreruddannelsen også primært foregå på den studerendes stamhold og under former, der sætter dialog og refleksion i højsædet. På denne måde oplever den kommende lærer på egen krop, hvordan læring foregår i disse situationer, og vil derved også have nemmere ved at sætte sin egen undervisning i perspektiv i forhold til dette. Eksamensformer Lærerstuderendes Landskreds mener først og fremmest, at den mundtlige formidlingsevne er kernen i professionen og derfor bør alle fag indeholde en mundtlig eksamen, på baggrund af et skriftlig oplæg. Alle eksaminer skal desuden tilrettelægges med udgangspunkt i folkeskolens virke samt fagets indhold og undervisningsformer. Derfor bør det kun være faget og ikke moduler som studerende eksamineres i. Eksaminer kan først ligge når studerende har gennemgået alle moduler i et fag. Modulerne skal afsluttes med studieprodukter som kan bruges til fagets eksamen. Når fag afsluttes med to eller flere eksaminer (eller delprøver) skal eksaminerne altid bedømmes separat. Begge vurderinger skal fremgå af eksamensbeviset. Alle eksaminer i faget skal bestås, før faget er bestået. Derudover er det vigtigt, at læreruddannelsen også afspejler virkeligheden i et lærerarbejdsliv. Da dette indebærer en stor del teamsamarbejde og arbejde i grupper, skal det være muligt at gå til gruppeeksamen på læreruddannelsens pædagogiske- og linjefag. For at sikre en fair og uvilkårlig bedømmelse af de studerendes eksamenspræstationer, såvel skriftligt som mundtligt, er den eksterne censur en nødvendighed på læreruddannelsen. Denne skal forestås af personer der har tilknytning til lærerfaget med kompetencer inden for det specifikke fagområde. Aldersspecialisering For at imødekomme elevernes faglige niveau og være fagligt rustede til at undervise elever på forskellige alderstrin er det essentielt, at læreruddannelsen indeholder alderspecialisering i folkeskolens gennemgående fag. De studerende skal tilbydes grundig vejledning og have mulighed for at møde elever fra både ind-og udskoling inden deres valg. Vejledning Læreruddannelsen bør tilbyde den enkelte studerende både faglig og personlig vejledning flere gange på et år. Det er væsentligt, at dette afsættes som timer hos underviserne, så den studerende derved er sikret kvalificeret vejledning i forhold til sin praktik, sine eksaminer og sine opgaver. Dette vil både styrke den enkelte studerendes kvalifikationer og vil også kunne medvirke til at mindske frafald. Side 6 af 13

7 Det tværprofessionelle element Lærerstuderendes Landskreds er store tilhængere af det tværprofessionelle element i uddannelsen, men mener samtidig, det er essentielt, at dette strømlines og målrettes den virkelighed, lærerene skal arbejde i efter endt uddannelse. Det må derfor være et krav, at det tværprofessionelle element knyttes til det samarbejde, der eksempelvis foregår mellem socialrådgivere, pædagoger og lærere i skolerne, og at det ikke bruges til at markedsføre professionshøjskolerne eller til at foretage irrelevante forløb på uddannelsen. Fag Linjefag Det skal være op til den enkelte studerende at vælge de linjefag, han eller hun er bedst til og har lyst til at undervise i. Linjefagene skal sikre de studerendes udvikling og viden inden for hele faget, derfor skal modulerne i et linjefag have en fast sammenhæng og progression. Timetal Lærerstuderendes Landskreds ser med bekymring på det lave timetal på læreruddannelsen og de store forskelle, der er fra uddannelsessted til uddannelsessted, og ønsker derfor, at der indføres passende minimustimetal, der afspejler ECTS-vægtningen for de enkelte fag og elementer i uddannelsen. Uddannelsessteder skal pålægges at offentliggøre deres reelle undervisningstimetal sammen med deres øvrige resurseregnskab. Adgangskrav Lærerstuderendes Landskreds mener, at undervisningen i linjefagene bør tage udgangspunkt i så tilstrækkeligt højt niveau, at de studerende kun skal bruge deres tid på at lære, hvordan man bliver dygtig til at undervise i faget, i stedet for at blive undervist i selve det faglige stof. Derfor bør et bestået gymnasialt B-niveau være krav for at blive optaget på et specifikt linjefag. Disse adgangskrav skal dog være meningsgivende og gøre det muligt for studerende at komme ind på fagene, hvorfor nogle af de nuværende adgangskrav bør revideres. Ligeledes skal det stadig være en mulighed at få realkompetencevurdering, hvis den studerende mener at have ækvivalente kompetencer til adgangskravene. Fagligheden og det høje niveau bør være det altafgørende i forhold til linjefagene og adgangen til disse. Pædagogiske fag De pædagogiske fag (pædagogik, psykologi og almen didaktik) er altafgørende for, at den studerende rustes til arbejdet i folkeskolen. De pædagogiske fag skal give den studerende den nødvendige forståelse af elevernes udvikling og trivsel og sætte dem i stand til at tage udgangspunkt i den enkelte elev i forhold til at planlægge sin undervisning. De pædagogiske fag skal, ligesom alle andre elementer i uddannelsen, kobles tæt sammen med uddannelsens øvrige indhold og i særdeleshed praksis samt give den studerende en klar forståelse af de opgaver, der venter i folkeskolen. Derfor er det vigtigt modulerne i de pædagogiske fag har en fast progression og er fordelt jævnt ud over alle fire år på uddannelsen. Side 7 af 13

8 Dannelsesfag/Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab Læreruddannelsen skal ikke kun uddanne de studerende, men også danne dem og give dem et solidt idéhistorisk og teoretisk fundament samt en forståelse af folkeskolen og lærerens rolle i samfundet. Ligeledes er det væsentligt, at den studerende får en bred forståelse for både dansk og fremmed kultur samt de forskellige religioner, der mødes i den danske folkeskole for derved at kunne møde alle elever på en oplyst måde og medvirke til at de får en indførelse i demokrati og det flerkulturelle samfund. Den studerende skal også undervises i verdensborgerbegrebet og hvordan, både lærergerningen og folkeskolen relaterer til dette. Specialpædagogik og dansk som andetsprog Folkeskolen har en særlig udfordring i forhold til at inkludere elever med særlige behov og elever med anden etnisk baggrund. Derfor er det vigtigt, at de studerende rustes til at varetage denne opgave, så flest mulige elever kan være en del af den almindelige klasseundervisning i folkeskolen. Alle lærerstuderende skal derfor modtage undervisning i grundlæggende specialpædagogik, så de kan tackle disse elever og deres behov samt identificere elever, der eventuelt måtte have behov for ekskluderende særtilbud. Ligeledes skal dansk som andetsprog indarbejdes i alle linjefag, da der kan være endog meget store forskelle i indlæring og forståelse for elever med andet modersmål end dansk, og det er vigtigt at læreren, uanset linjefag, kan undervise disse elever. Dansk som andetsprog og specialpædagogik skal dog stadig eksistere som linjefag på uddannelsen, da der stadig er behov for lærere, der kan undervise i dansk som andetsprog til elever, der ikke taler sproget overhovedet samt lærere, der kan forestå den målrettede specialundervisning til elever med større udfordringer. Metodefag Lærerstuderendes Landskreds mener, at der skal være et metodefag på læreruddannelsen, som giver den studerende indsigt i og kompetence til at demonstrere kendskab til elementære videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner samt at benytte videnskabsteoretiske metoder til at bearbejde empiri og problemorienterede udsagn. Dette vil opkvalificere den studerende og den færdiguddannede lærer til løbende at tilegne sig ny viden og forholde sig kritisk til denne samt at udvikle og reflektere over egen praksis. Ligeledes vil det også gøre de studerende i stand til bedre at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde. IT i læreruddannelsen Lærerstuderendes Landskreds mener, at det er vigtigt, at lærerstuderende får de nødvendige digitale kompetencer til at være lærere i en moderne folkeskole. Brugen af digitale og netbaserede undervisningsmaterialer og miljøer skal derfor have sigte mod vores kommende arbejde i folkeskolen og må ikke ses som erstatning for eksisterende undervisning og studiemiljøer. Side 8 af 13

9 Praktik Omfang af praktikken Praktikken er en yderst central del af læreruddannelsen og står som det vigtigste element i koblingen mellem teori og praksis for den studerende. Lærerstuderendes Landskreds mener at der på læreruddannelsen bør være minimum ét praktikforløb på hvert studieår. Praktikken skal udarbejdes på en måde, der gør, at den studerende oplever en progression gennem uddannelsen og til stadighed bliver udfordret på sin viden, lærerrolle og sine kompetencer. Praktikkens form De studerende skal i praktik både i grupper og alene og skal her opleve at varetage mange, alsidige læreropgaver. Dette indebærer både planlægning, foreståelse og evaluering af undervisning men også forældrekontakt, relationsarbejde mv. Dog mener vi, at praktikgrupper maksimalt må bestå af tre studerende for at sikre, at den enkelte studerende også får tilstrækkeligt ud af praktikperioderne. Det er dog væsentligt, at den studerendes mål med praktikken udelukkende er egen udvikling og uddannelse. De må derfor aldrig overtage ansvaret for undervisningen eller eleverne. Det betyder, at praktiklæreren altid skal være til stede og have ansvaret for klassen. Herudover er det essentielt, at praktikken er et fag på læreruddannelsen på linje med de andre fag. Både i forhold til koblingen mellem praktikken og andre elementer på læreruddannelsen, det kontinuerlige arbejde med praktik, også uden for praktikperioderne, men i særdeleshed også at faget vægtes på samme måde som øvrige fag og har den samme faglige prioritering. Praktik i andre skoleformer Det skal være muligt for de lærerstuderende at komme i praktik i andre skoleformer end den gængse, og den studerende skal kunne søge praktik på skoler, der har en anderledes skoleprofil. Praktiklærere Det skal være et krav, at alle folkeskolelærere med ansvar for praktikanter har gennemgået praktiklæreruddannelsen. Ligeledes skal praktiklæreren være uddannet i de linjefag, de studerende er i praktik i. På denne måde sikres det faglige niveau og vejledningens kvalitet. Da skolelederen har det øverste ansvar for praktikken skal de ligeledes have kompetence til at varetage denne rolle. Partnerskaber For at sikre gode praktikforhold, er det vigtigt, at der indgås kommunale partnerskabsaftaler mellem praktikskolerne og uddannelsesstederne, der sikrer faste mål, krav og opgavefordeling mellem undervisere, studerende og faste praktiklærere på praktikmodulet. Herunder skal der sættes fokus på trepartsamarbejdet, som skal være en fast og løbende del af de studerendes praktikforløb. Som minimum bør praktikanterne i grupper eller individuelt varetage 15 lektioners undervisning om ugen i praktikken, ligesom der minimum bør være 3 timers vejledning om ugen. Praksiskobling Praktik bør ikke kun foregå i de korte praktikperioder, men bør udvides til at vare hele studieåret som et fast ugentlig element i modulerne. Dette sikrer uddannelsens treklang; koblingen mellem linjefag, praktik og pædagogiske fag. Side 9 af 13

10 Herudover skal underviserne i alle fag på læreruddannelsen indtænke metadidaktiske perspektiver i deres undervisning og evaluering. Dette vil sige, at underviserne skal delagtiggøre de studerende i årsagerne til valget af undervisningsformer, materiale mv. Bedømmelse Bedømmelse af praktikken skal varetages af den hovedansvarlige praktiklærer og underviser. Bedømmelsen skal vurdere praktikantens lærerrolle og egen refleksion over denne, i forhold til praktikmodulets krav. Lærerroller kan ikke bedømmes i karaktere og derfor skal praktikkens bedømmelse være bestået/ikke bestået og derudover skal praktiklærer og underviser udarbejde en udtalelse, der forholder sig til, hvad den studerende skal arbejde videre med. Studerende skal have bestået et praktikmodul før man kan tage det næste modul. Herudover skal det være muligt at forsøge at tage sin praktik to gange yderligere, hvis den ikke vurderes bestået. Det er væsentligt, at den studerende har samme rettigheder ved klagesager over praktik som ved eksamensklager. Viden, forskning og udvikling Professionsbachelor Professionsbachelor skal anerkendes som en akademisk grad på linje med en universitær bachelor og skal derved også kunne give adgang til kandidat- og masteruddannelser, der ligger op ad lærerfaget, eller som den studerende gennem uddannelsen har fået tilstrækkelig viden om. Bacheloropgaven Bacheloropgaven på læreruddannelsen skal afspejle det tværfaglige undervisningsforløb, den studerende har gennemgået og vise den viden de har opnået, både fagligt og didaktisk/pædagogisk. Bacheloropgaven bør derfor også være praksisanvendelig. Bacheloropgaven bør kunne skrives i linjefag og pædagogiske fag og skal være på tilstrækkeligt højt niveau, så den reelt modsvarer en bacheloropgave på universitetet. Således kan den også skrives i forbindelse med udviklings- og forskningsprojekter på professionshøjskolen eller danne udgangspunkt for disse. I den sammenhæng bør bacheloropgaver også formidles til aftagere og interessenter med henblik på at udvikle professionen og skolen. Den studerende skal have ret til vejledning af undervisere fra både linjefag og et pædagogisk fag. Ligeledes bør der altid ved den mundtlige eksamination af professionsbacheloren være undervisere til stede med kompetencer indenfor de to fagområder. Forskning & Videnscentre Professionshøjskolerne blev oprettet med en forpligtelse om at drive videnscentre, og igennem disse udføre praksisrettet forskning og udvikling. Dette skal opprioriteres, og forskning udført på professionshøjskoler skal sidestilles med forskning, der udføres på universiteter. Hvis dette skal kunne lade sig gøre, kræver det en gevaldig investering. Dette bør ske gennem finanslovstilskud og ikke puljefinansiering som tidligere. Det er også væsentligt, at der investeres i pædagogisk og didaktisk forskning. Til dette formål kunne man med fordel inddrage studerende og uddannede folkeskolelærere i samarbejde med undervisere og forskere fra både professionshøjskoler og universiteter. Side 10 af 13

11 Undervisere og udvikling Underviseren på læreruddannelsen bør tilknyttes forsknings- og udviklingsprojekter både med henblik på at sørge for, at disse er praksisrelevante, men også for at sætte underviseren i stand til at inddrage den nyeste viden i sin undervisning. Øvrige studieforhold Studieaktivitet Lærerstuderendes Landskreds mener, at læreruddannelsen er et fuldtidsstudie og bør derfor betragtes på lige fod med et fuldtidsarbejde. Studieordningen er grundlaget og rammerne for læreruddannelsen, men ledelse, undervisere og studerende skal i fællesskab sikre et studieaktivitetsniveau på fuld tid, fordelt over hele studieåret. Det må altid være et mål at tilføje aktiviteter til allerede eksisterende moduler for at opnå fuldtidsstudie, fremfor at udvikle nye ekstra-curriculære moduler til enkelte studerende. På læreruddannelsen skal uddannelse ikke bare være undervisning, men summen af alle de aktiviteter på studiet, der gør de lærerstuderende i stand til at udøve lærerprofessionen efter endt studie. Studieintensiteten og sammenhængen mellem aktiviteterne på studiet skal understøtte et højt kvalitetsniveau på læreruddannelsen. Lærerstuderendes Landskreds mener derfor, at det er forkert at indføre mødepligt i læreruddannelsen. Læreruddannelsen er en videregående uddannelse på linje med alle andre, og derfor bør det samme ansvar og den samme respekt gives de lærerstuderende. Dog mener Lærerstuderendes Landskreds, at indholdet i undervisningen bør være så vigtigt og kvalitetsfyldt, at det er en selvfølgelighed, at de studerende deltager i undervisningen. Ligeledes bør det være en undtagelse, at studerende kan bestå eksaminerne, hvis de ikke har fulgt undervisningen. Læreruddannelsen kan ikke bestås gennem fysisk tilstedeværelse alene. Og det ensidige fokus, der er på dette, virker undergravende på uddannelsens seriøsitet. Undervisningsmiljø Lærerstuderendes Landskreds mener, at undervisningsmiljøloven skal prioriteres lige så højt som arbejdsmiljøloven og skal omfattes af samme sanktionsmuligheder ved overtrædelse. Dette fordi uddannelsesstedet danner ramme for de studerendes fuldtidsbeskæftigelse og derved fungerer på præcis samme måde som en arbejdsplads. I praktikken bør de studerende være underlagt arbejdsmiljøloven. Studiemiljø Et godt studiemiljø er vigtigt for en god uddannelse og for fortsat at holde de studerende motiverede til at studere. Dansk Center for Undervisningsmiljø definerer retningslinjer for både fysisk, psykisk og æstetisk studiemiljø, og alle disse retningslinjer bør følges. Det er vigtigt, at studiet ikke forringes af fysiske forhindringer. Derfor skal faciliteter som fx grupperum, it og lignende være til rådighed i tilfredsstillende omfang og kvalitet. Studenterindflydelse Side 11 af 13

12 Det er af afgørende vigtighed, at de studerende oplever at have reel indflydelse på og ansvar for deres egen uddannelse. Dette sikrer både, at de udfordringer, de studerende møder i hverdagen, bliver hørt, men er også gavnligt for kvaliteten af uddannelsen overordnet set. Demokratiet skal sikres både på de lokale uddannelsessteder og i professionshøjskolerne, og det bør pålægges ledelserne at understøtte disse både økonomisk, strukturelt og med faciliteter. Samtidig skal disse råd, nævn, udvalg og bestyrelser også have formel indflydelse, og denne skal sikres grundigt - nogle steder ved lov. Fastholdelse og frafald Lærerstuderendes Landskreds anerkender fuldt ud, det store problem læreruddannelsen har i forhold til frafald og fastholdelse, men mener ikke, dette kan løses gennem stopprøver, højere adgangskrav, mødepligt eller lignende. Derimod mener vi, at løsningen kan findes igennem et højere fagligt niveau, massivt flere undervisningstimer, mere vejledning og bedre studiemiljø. Merit og realkompetencevurdering Det er væsentligt, at studerende har mulighed for at få merit for relevante kompetencer enten fra tidligere uddannelser eller fra erhvervsarbejde. Dette skal helst kunne tilrettelægges på en måde, så den studerendes uddannelse ikke bliver besværliggjort. Lærerstuderendes Landskreds mener ikke, at meritlæreruddannelsen har tilstrækkelig kvalitet, og derfor bør den nedlægges. I stedet bør læreruddannelsen og meritsystemet indrettes på en måde, der både sikrer de studerendes kompetencer, men også kan virke studietidsforkortende. Geografisk mobilitet Lærerstuderendes Landskreds mener, at uddannelsen bør indrettes på en måde, der gør, at de studerende har mulighed for at skifte uddannelsessted - også på tværs af professionshøjskoler. Desværre lægger studieordninger nogle gange hindringer i vejen for dette. Studium i udlandet Et udlandsophold, enten i form af praktikperiode eller et semester på en udenlandsk læreruddannelse, kan for nogle studerende være meget gavnligt og givende. Ofte oplever de studerende dog, at den viden de tilegner sig i udlandet ikke bliver anerkendt i Danmark, og at de sideløbende med deres undervisning i udlandet skal følge holdets undervisning i Danmark. Dette medfører ofte forsinkelser. De studerendes kompetencer opnået i udlandet skal anerkendes, og det skal være nemmere at få relevant merit for disse samt at gennemføre sin uddannelse på normeret tid uanset udlandsophold. Internationale studerende Flere og flere læreruddannelser udbyder internationale hold og tiltrækker udenlandske studerende. Dette kan være en stor gevinst for den danske læreruddannelse og det enkelte uddannelsessted, hvis det udnyttes korrekt. Mange steder er der dog blot tale om udvidede engelskhold, der ikke foregår på de studerendes præmisser. Studerende skal tage del i udviklingen af særlige studieordninger for disse hold, og der skal tages særligt hensyn for at sikre, at udenlandske studerende på den danske læreruddannelse har samme rettigheder som de danske studerende. Herudover er det vigtigt, at uddannelsesstedet medvirker til at sørge for, at de udenlandske studerende også får et socialt netværk i Danmark og ikke isoleres under deres ophold. Brugerbetaling I Danmark har vi en stolt tradition for gratis uddannelse til alle, og denne tradition mener Lærerstuderendes Landskreds, det er værd at værne om. Side 12 af 13

13 Lærerstuderendes Landskreds mener ikke, den studerende bør udsættes for brugerbetaling på uddannelsen, hverken direkte eller indirekte. Dette gælder fx studieture, materialer, artikelbaser, kopiafgifter mv. SU Statens Uddannelsesstøtte er livsgrundlag for studerende i Danmark. Derfor mener Lærerstuderendes Landskreds, den bør være til at leve af. Læreruddannelsen bør være et fuldtidsstudium, og det bør derfor ikke være muligt at have fritidsjob ved siden af. Uddannelsesstøtten bør afspejle dette. Ligeledes skal uddannelsen anderkendes som beskæftigelse, og det skal på den måde blandt andet være muligt at trække moms på studierelaterede materialer fra i skat. Samtidig bør SU-systemet også give mulighed for fleksible lån til studievenlige priser. Levevilkår Som studerende har man behov for anstændige levevilkår. Dette indebærer blandt andet, at der skal stilles boliger, der er til at betale på SU, til rådighed i uddannelsesstedets nærområde samt at studerende på en videregående uddannelse, uanset alder, bør have rabat til offentlig transport. Ligeledes bør studerende på barsel og studerende, som er forsørgere, tilgodeses på en måde, der muliggør, at de færdiggør deres uddannelse og stadig har mulighed for at klare sig med de øgede udgifter, det medfører at blive forælder. Vedtaget på bestyrelsesmøde 1501 i København Side 13 af 13

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Godkendt af Akademisk råd 31.juni 2014

Godkendt af Akademisk råd 31.juni 2014 1.0 Det formelle lovgrundlag for læreruddannelsen Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i: Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik. Kapitel 2 2. 1b) Professionsrettet bacheloruddannelse

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Februar 2013 68% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 12 27,9% 2001-2005 14 32,6% 1996-2000 11

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012 9. Fravær 9.1 Den meritstuderendes fravær Ved fravær følger den meritstuderende skolens regler om fraværsmelding. Ved et samlet fravær på en uge eller mere skal skolen (evt. i samarbejde med læreruddannelsen)

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Enkeltfag/kurser/ fjernundervisning i læreruddannelsen 2015/2016

Enkeltfag/kurser/ fjernundervisning i læreruddannelsen 2015/2016 Generel information Enkeltfag/kurser/ fjernundervisning i læreruddannelsen 2015/2016 Åben Uddannelse AALBORG HJØRRING Generel information L æ r e r u d d a n n e l s e n I A a l b o r g / H j ø r r i n

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS

Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS INDHOLD Lovgrundlag, formål og formalia... 2 Tilrettelæggelse... 2 Meritlæreruddannelsen, tilrettelæggelse... 3 Praktik... 3 Merit for fag i meritlæreruddannelsen...

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Praktikansvarlig: Signe Piil Pædagogisk leder Sorø Gymnastikefterskole Topshøjvej 50 4180 Sorø Tlf.: 57830034, Mobil: 22829215 E-mail: sa@sge.nu 1. Skolen

Læs mere

Lin i jefa f g a g - Åb Å en e Ud U dan a n n els l e s Lær æ e r ru r d u dan a ne n lse s n i Sk S iv i e v 20 2 10 1

Lin i jefa f g a g - Åb Å en e Ud U dan a n n els l e s Lær æ e r ru r d u dan a ne n lse s n i Sk S iv i e v 20 2 10 1 Linjefag - Åben Uddannelse Læreruddannelsen i Skive 2010 Linjefag som enkeltfag Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens linjefag som enkeltfag under Åben Uddannelse med start i august 2010.

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag, kurser

Læs mere

Studieordning 2012 for fag kurser m.m.

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Denne studieordning er en foreløbig version. Endelig version afventer ændring af bekendtgørelsen for Læreruddannelsen

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Praktik i læreruddannelse 13

Praktik i læreruddannelse 13 Praktik i læreruddannelse 13 - evaluering og anbefalinger Lærerstuderendes Landskreds www.llnet.dk www.facebook.com/laererstuderende Indholdsfortegnelse Kapitel 1 indledning... 3 Baggrund... 3 Struktur...

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering...

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering... Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Forord... 2 Hvad er en studieordning?... 3 Visioner, formål og mål... 4 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 4 Formål og mål for læreruddannelsen...

Læs mere

Tæt på skolens hverdag!

Tæt på skolens hverdag! Læreruddannelsen i skive Tæt på skolens hverdag! enkeltfag Åben Uddannelse Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... viauc.dk/laereriskive ENKELTFAG OG OPTAGELSESBETINGELSER undervisningsfag

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

PROFILLÆRER- UDDANNELSE I IDRÆT

PROFILLÆRER- UDDANNELSE I IDRÆT Ny uddannelse Idræt sundhed kultur PROFILLÆRER- UDDANNELSE I IDRÆT - når sundhed er målet! Brænder du for: at give børn og unge gode idrætsoplevelser? at arbejde med innovative idrætsaktiviteter? at bruge

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang Februar 2013 71% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 22 23,4% 2001-2005 23 24,5% 1996-2000

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Stu t die i ordnin i g 20 2 1 0 4-16

Stu t die i ordnin i g 20 2 1 0 4-16 Studieordning 2014-16 Formål, fagligt indhold og kompetencer 1 Formål Uddannelsen til Danish Addiction Counselor (DAC) har til formål at gøre den studerende i stand til at varetage rådgivning og behandling

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere