Herlev Kommune, Herlev Rådhus, marts Vandhandleplan 2015 er udarbejdet af Center for Teknik og Miljø.

Transkript

1 Vandhandleplan 2015

2 Herlev Kommune, Herlev Rådhus, marts Vandhandleplan 2015 er udarbejdet af Center for Teknik og Miljø. Vandhandleplanen kan ses på kommunens hjemmeside, herlev.dk Kortmateriale: MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Fotos: Center for Teknik og Miljø

3 FORORD Herlev er en levende by med en central placering i hovedstadsområdet. Byen rummer både boliger, erhverv og ikke mindst mange rekreative områder, der er kendetegnet ved et rigt dyre- og planteliv. Vores natur og vores vand er noget, vi værner om. I Herlev skal vandet være rent. Det gælder vores mange søer, åer, vandløb, og ikke mindst grundvandet, som det er vores fælles ansvar at passe på. Vi er nået langt, og i 2015 skal vi fastholde de gode resultater, vi har opnået. Vi skal arbejde videre på at minimere de ting, der kan forringe vandkvaliteten. Det gælder for eksempel udledning af spildevand. I Herlev Kommunes vandhandleplan 2015 kan du se, hvilke konkrete initiativer, der i år skal være med til at sikre vandkvaliteten. Thomas Gyldal Petersen Borgmester Side 3 af 30

4 INDHOLD 1 Indledning Baggrund Handleplanens indsatser Prioritering af indsatser Beskrivelse af handleplanens indsatser Spildevand fra regnbetingede udløb Reduktion af spildevand til Kagså Reduktion af spildevand til Sømose Å Regulering af spildevand i det åbne land Øvrige vandområder og igangværende initiativer Vandløb Søer Grundvand Indsatser i omegnskommuner Forhold til anden planlægning Kommuneplan Vandforsyningsplan Spildevandsplan Råstofplan Natura områder BILAG Statslige vandplaner Kommunale vandhandleplaner Lov om miljøvurdering af planer og programmer Tidsplan... 30

5 1 Indledning Denne vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Herlev Kommunes planer for realisering af indsatskravene i de statslige vandplaner Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 22. november 2012 en lignende vandhandleplan som var i offentlig høring fra 15.juni 7. september Da de statslige vandplaner efterfølgende blev erklæret ugyldige, skal processen gå om og Herlev Kommune udsender derfor dette opdatterede forslag til vandhandleplan i offentlig høring. Vandplaner er en helt ny plantype med en seksårig planperiode og erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Kommunerne er bundet af de statslige vandplaner, og den kommunale vandhandleplan skal udarbejdes på baggrund af de foranstaltninger, der er fastsat i de statslige vandplaner og deres indsatsprogrammer. Vandhandleplanen gælder for år 2015 og beskriver indledningsvis de indsatser overfor reduktion af spildevand, som Herlev Kommune skal gennemføre. Indsatserne er illustreret ved et kort over de relevante områder. I handleplanen er indsatserne prioriteret, og tidshorisonten for gennemførelse af indsatserne er fastsat. Handleplanen beskriver endvidere øvrige igangværende initiativer, som kommunen udfører i forhold til forbedring af vandkvaliteten i søer, vandløb og grundvandet. Dette arbejde udføres i samarbejde med nabokommunerne. Sidst er handleplanens forhold til de øvrige kommunale planer beskrevet. Disse planer må ikke stride imod hverken de statslige vandplaner eller kommunale handleplaner. Herlev Kommune lægger vægt på at inddrage kommunens borgere i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, f.eks. prioriteringen, tidsplanen og gennemførelse af de konkrete initiativer. Herlev Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Herlev Kommunes Teknik- og Miljøudvalg xx august

6 2 Baggrund Herlev Kommune skal i lighed med landets øvrige 97 kommuner udarbejde en handleplan på baggrund af statens vandplaner, der blev offentliggjort 30. oktober Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af disse. Herlev Kommune er omfattet af to vandplaner, henholdsvis Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord og Vandplan for Køge Bugt. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Herlev Kommune har derfor indgået samarbejde med flere kommuner på grundvandsområdet og omkring vandløb. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand søer, vandløb, grundvand og den kystnære del af havet mindst skal have god tilstand eller godt potentiale i år Det vil sige, at der højest må være en svag afvigelse for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand. Dertil er tanken, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. I vandplanerne er besluttet, at der i hele Danmark skal ske en generel indsats for nedbringelse af udledning af kvælstof og fosfor. For Herlev Kommune gælder derfor, at der skal ske en indsats overfor udledning af spildevand til vandløb.

7 3 Handleplanens indsatser Herlev Kommune er omfattet af Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord, hovedvandopland 2.2 Vandplan for Køge Bugt, hovedvandopland 2.4 og Naturstyrelsens WebGIS for vandplaner. Indsatserne i Herlev Kommunes handleplan er fastsat med udgangspunkt i vandplanernes indsatsprogrammer, som er bindende overfor kommunerne. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Ifølge vandplan for Køge Bugt skal der i planperioden ske en indsats overfor påvirkning af forurenende stoffer fra regnbetingede udløb i Herlev Kommune. Indsatsen skal ske ved en reduktion af spildevandspåvirkningen fra 1 regnbetinget udløb til Sømose Å og 14 regnbetingede udløb til Kagså Beliggenheden af de regnbetingede udløb fremgår af figur 1 og 2. Kagså Kagså Sømose Å Figur 1. Regnbetingede udløb til Kagså og Sømose Å, hvor der skal ske en indsats. Udløbende er markeret med grønne firkanter. Langs Kagså er nogle af de markerede udløb beliggende i Gladsaxe Kommune og ikke omfattet af Herlev Kommunes vandhandleplan. 7

8 Tværgrøften Figur 2. Regnbetinget udløb til Tværgrøften (grøn firkant). Vandet løber til Sømose Å. Ifølge indsatsprogrammet for Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord samt Vandplan for Køge Bugt, skal der i Herlev Kommune ske en indsats overfor regulering af spildevand i åbent land. Området, hvor indsatsen skal foregå kan ses på figur 3. Figur 3. Områder i Herlev Kommune udpeget med renseklasser. I den nordlige del af kommunen er renseklassen SO =skærpede krav til rensning af organisk stof og ammoniak. I den sydlige del af kommunen er renseklassen O = reduktion af organisk stof.

9 4 Prioritering af indsatser I dette afsnit beskrives Herlev Kommunes prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanernes mål. Prioriteringen af indsatserne sker ud fra følgende kriterier: Mest miljø for pengene Reduktion af spildevandspåvirkning af vandløb Regulering af spildevand i det åbne land Kommunen har prioriteret at realisere indsatser i nedenstående rækkefølge. Indsatsområde Lokalitet Gennemføres Kagså reduktion af spildevand Sømose Å - reduktion af spildevand Reduktion af spildevand fra enkeltejendomme Fra Klausdalsbrovej til underføring ved Motorring 3 Fra Motorring 3 til Kagsmosen Fra overløb til Tværgrøften ved Vasekær Planlægning og gennemførelse i perioden Planlægning og gennemførelse i perioden Projektering og gennemførelse I perioden I åbent land Er afsluttet i I de statslige vandplaner er indsatsen overfor regnbetingede udløb fastlagt under hensyntagen til kommunernes generelle ønske om fristforlængelse for spildevandsindsatsen, for at sikre at indsatsen er praktisk realiserbar. Staten har i vandplanerne udpeget regnbetingede udløb, hvor der skal sikres gennemførelse af en indsats for at opnå målopfyldelse. Ca. 2/5 af indsatsen skal gennemføres i første vandplanperiode og senest den 30. oktober Indsatserne skal således være igangsat eller gennemført. Den resterende indsats gennemføres i anden vandplanperiode. 9

10 5 Beskrivelse af handleplanens indsatser Implementeringen af de statslige vandplaners indsatsprogram for perioden betyder, at der i Herlev Kommune skal ske tiltag på spildevandsområdet. Indsatsen, som beskrevet i afsnit 3 og 4, uddybes i dette afsnit med en beskrivelse af, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte for hvert enkelt delområde, samt hvor langt Herlev Kommune allerede er nået med de igangværende indsatser. Beskrivelsen indeholder desuden oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen samt en redegørelse for, hvilke afgørelser der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram. 5.1 Spildevand fra regnbetingede udløb Vandplanen for Køge Bugt sætter krav om, at der i Herlev Kommune skal ske en indsats overfor i alt 15 overløb (regnbetingede udløb) til henholdsvis Kagså og Sømose Å. Ved større regnhændelser ledes opspædet spildevand fra fælleskloakerede oplande via overløbene til vandløbene. Herlev Kommunes indsats skal medvirke til at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer og mindske den hydrauliske belastning af vandløbene samt mindske udledningen af bakterier m.v. Indsatsen vil samtidig medvirke til at forbedre badevandskvaliteten i Kalveboderne, hvor Harrestrup Å har sit udløb. Vandplanernes virkemidler for regnbetingede udløb beskrives i vandplanens retningslinje 7 ved, at indsatsen som udgangspunkt skal ske ved etablering af firstflush bassiner (forsinkelsesbassiner eller sparrebassiner ) før udløbene, svarende til en årlig udledning på ca. 250 m 3 pr. red. ha oplandsareal. Ifølge vandplanen kan en konkret vurdering af udledningens påvirkning betyde, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til retningslinjerne. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mv. Vandplanerne redegør for, at de opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Derfor må kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af vandhandleplaner og revision af kommunernes spildevandsplaner tage stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammerne af de statslige indsatsprogrammer.

11 5.2 Reduktion af spildevand til Kagså Vandplanen for Køge Bugt stiller krav om, at i vandplanperioden skal ske en reduktion af spildevand fra 14 regnbetingede udløb fra Herlev Kommune til Kagså. De enkelte udløb med tilhørende nummer fremgår af figur 4. Oplandet til Kagså er i Herlev Kommune fælleskloakeret og udløbene leder opspædet spildevand til vandløbet i perioder med meget regn. Kagså er, som vandløb, ikke omfattet af de statslige vandplaner. Alligevel stiller vandplanen krav om, at der skal ske en indsats for reduktion af spildevand til vandløbet, da vandet fra Kagså løber ud i Harrestrup Å, som ér omfattet af vandplanen. Herlev Kommune har opdelt indsatsen for de regnbetingede udløb til Kagså i to delstrækninger, henholdsvis den øvre strækning fra vandløbets start ved Klausdalsbrovej til Motorringvejen og den nedre strækning fra Motorring 3 til Kagsmosen og grænsen til Rødovre Kommune. Eksempel på overløb til Kagså Kagså øvre delstrækning Den øverste del af Kagså fra Klausdalsbrovej til Motorring 3 har 10 regnbetingede udløb fra fælleskloakerede oplande, og , jf. figur 4. Samtlige udløb er omfattet af vandplanens indsatsprogram. Området omkring Kagså er i dag fuldt udbygget helt ned til vandløbet. Selvom kommunens spildevandsplan beskriver, at udformning af forsinkelsesbassiner i fælleskloakerede oplande vil være underjordiske overløbsbassiner, er det fysisk vanskeligt at finde egnet plads til bassiner omkring Kagså. Vandplanens virkemidler og retningslinjer åbner mulighed for, at reduktion af spildevand fra regnbetingede udløb til vandløb, kan ske ved andre løsninger end ved etablering af forsinkelsesbassiner. 11

12 Klausdalsbrovej Kagså Motorring 3 Udløb Udløb Udløb Udløb Øvre delstrækning Udløb Kagså Udløb Udløb Udløb Udløb Motorringvejen Udløb Nedre delstrækning Kagså Udløb Udløb Udløb Kagsmosen Udløb Frederikssundsvej Figur 4. Nummer på regnbetingede udløb til Kagså

13 I 2009 indledte Herlev Kommune, Gladsaxe Kommune samt forsyningsselskaberne, HOFOR Spildevand Herlev A/S og Nordvand A/S et samarbejde om i fællesskab at løse de spildevandstekniske problemer i oplandet til Kagså. I den forbindelse blev udarbejdet en kalibreret ledningsnetsmodel til vurdering og løsning af opstuvningsog aflastningsproblemer i oplandet til vandløbet. Selvom arbejdet med at reducere spildevandsmængden fra udløb til Kagså er igangsat, må det forventes, at der går ca. 6 år inden alle tiltag er gennemført på den øverste del af vandløbet. Dette skyldes, at processerne kræver lang tid at gennemføre for så omfattende et projekt. Arbejdet med at udarbejde en VVM redegørelse forventes gennemført i Når projektet for Kagså er vedtaget politisk, vil der blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen. Tillægget vil blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Dertil skal en eventuel tilladelse til regulering af vandløbet sendes i offentlig høring. Kagså nedre delstrækning Den nedre del af Kagså løber fra Motorring 3 til Kagsmosen og grænsen til Rødovre Kommune. HOFOR Spildevand Herlev A/S indledte i år 2009 et samarbejde med Nordvand A/S og HOFOR Spildevand København A/S, omkring at gennemføre det i spildevandsplanen planlagte projekt om at reducere udledning af opspædet spildevand til denne del af Kagså. Projektet omfatter anlæggelse af et 4000 m 3 underjordisk overløbsbassin ved Symfonivej, nedlæggelse af Symfonivejens Pumpestation samt at øge kapaciteten af kloakledningen fra Klokkedybet til overløbsbassinet. På strækningen findes i dag 3 regnbetingede udløb, , og , med udløb til Kagså. Samtlige overløb er omfattet af vandplanens indsatsprogram, jf. figur 4. Der er anlagt et underjordiske bassin og udløbsbygværkerne er blevet ombygget. Der mangler at blive udført ændringer i tilsluttende ledninger til bassinet blandt andet fra Nordvand A/S i Gladsaxe. Gravearbejde i forbindelse med det underjordiske bassin ved Symfonivej, september

14 Vasekær Sømose Å Marielundvej 5.3 Reduktion af spildevand til Sømose Å Vandplanen for Køge Bugt stiller krav om, at der senest i år 2015 skal ske en reduktion af spildevand fra 1 regnbetinget udløb til Sømose Å. Placering af udløb nr fremgår af figur 5. Tværgrøften Tværgrøften Udløb Figur 5. Regnbetinget udløb til Sømose Å Oplandet til Sømose Å er separatkloakeret, men modtager i perioder med meget regn, opspædet spildevand fra et fælleskloakeret område omkring J.E. Pitznersvej, opland 407 i spildevandsplanen. Vandet ledes via Tværgrøften videre til Sømose Å. Udløb ved Tværgrøften. Sømose Å er, som vandløb, ikke omfattet af de statslige vandplaner. Alligevel stiller vandplanen krav om, at der ske en indsats for reduktion af spildevand, da vandet fra Sømose Å løber ud i Harrestrup Å, som er omfattet af vandplanen. Overløbet til Sømose Å vil blive reduceret ved planlagt ombygning af ledningssystemet i Engløbet. Projektering forventes udført i Ombygningen forventes udført i Ombygningen kræver ikke udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen.

15 5.4 Regulering af spildevand i det åbne land I vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord samt vandplan for Køge Bugt stilles der krav om, at der senest i år 2015 skal gennemføres en indsats overfor spildevand fra spredt bebyggelse i Herlev Kommune. Indsatsen omfatter regulering af ukloakerede ejendomme i områder, udpeget med renseklasse og omfatter alle ejendomme i det åbne land. Områderne fremgår af figur 3 i afsnit 3. I vandplanen er fastsat, at 8 ukloakerende ejendomme skal have forbedret rensning. De 8 ejendomme er et resultat af et udtræk, Naturstyrelsen har lavet fra BBR i år Der er imidlertid flere ejendomme der ikke er korrekt registreret i BBR, hvorfor antallet ikke giver et retvisende billede af forholdene. Det er uklart for kommunen, hvilke 8 ejendomme det drejer sig om. Vandplanens krav om indsats for rensning af spildevand fra ukloakerede ejendomme tager udgangspunkt i kravene fra Regionplan I de statslige vandplaner er der er ikke udpeget nye områder med krav til rensning, i forhold til regionplanen. Området nord for Klausdalsbrovej er udpeget med et krav til spildevandsrensning svarende til SO, hvilket vil sige skærpede krav til rensning af organisk stof og ammoniak. I henhold til spildevandsplanen og tillæg hertil er der gennemført en række initiativer. Blandt andet er en række ejendomme omkring Skinderskovvej, Tibbevangen og Krebsdammen kloakeret i periode og 3 enkeltejendomme i den østlige del af kommunen har indgået kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Den østlige del af Haveforening Islevgård ligge i et område, der er udpeget med et krav om spildevandsrensning svarende til O, hvilket vil sige krav om reduktion af organisk stof. Haveforeningen har spurgt til muligheden for kloakering. Herlev Kommune har oplyst, at der vil blive set velvilligt på en ansøgning om kloakering af haveforeningen. Haveforeningen har ikke siden henvendt sig. Da alle ejendomme i det åbne land enten er kloakeret inden år 2015 eller er vurderet og, om nødvendigt påbudt forbedret rensning, strider vandplanens indsatskrav ikke imod kommunens gældende spildevandsplan. Herlev Kommune forventer at udarbejde et tillæg til spildevandsplanen, som omfatter kloakering af et område omkring den vestlige del af Gammel Klausdalsbrovej, selvom området ikke er omfattet af vandplanens indsatskrav. 15

16 6 Øvrige vandområder og igangværende initiativer I dette afsnit beskrives de øvrige vandområder, henholdsvis vandløb, søer og grundvand, som findes i Herlev Kommune. Disse vandområder er omfattet af de statslige vandplaner, men uden krav i indsatsprogrammet i planperioden Vandløb I Herlev Kommune findes fire vandløb, Tibberup Å, Sømose Å, Kagså og Harrestrup Å. Tre af vandløbene har deres udspring i Herlev Kommune og alle løber langs grænserne til nabokommunerne. Tibberup Å Tibberup Å er et lille vandløb der udspringer i Smørmosen og løber langs Herlev Kommunes nordlige grænse til Gladsaxe og Furesø kommuner. Vandløbet fortsætter via Værebro Å ud til Roskilde Fjord og er derfor omfattet af vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord, vandopland 2.2. Tibberup Å I Herlev Kommune er Tibberup Å målsat til at skulle opnå god kemisk og økologisk tilstand, udtrykt ved faunaklasse 5. Vandløbet er på hele strækningen fra udspringet og videre gennem kommunen omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden ud over sædvanlig vedligeholdelse. I dag har vandløbet på den første ca. 1,5 km strækning en moderat økologisk tilstand, udtrykt ved faunaklasse 4. Den nedstrøms ca. 3,5 km strækning i Herlev Kommune har derimod en ringe tilstand med faunaklasse 3. Påvirkningen af vandløbets vandføring er ifølge vandplanerne i dag 100 %, idet vandløbet løber langs kildepladser. I vandplanen er målsætningen sat til maksimalt 10 % påvirkning på den opstrøms strækning og 64 % på nedstrøms strækning beliggende i Herlev Kommune.

17 Der findes 9 separate regnvandsudledninger til vandløbet fra Herlev Kommune. Ifølge vandplanens retningslinjer skal udledninger fra regnvandsudløb som udgangspunkt begrænses til 1-2 liter/sek./ha, hvor der er hydrauliske problemer. Der er i 2011 i samarbejde med nabokommuner omkring Tibberup Å udført modelberegninger på vandløbet, der viser, at vandløbet, ved 10-års regn, ikke har hydrauliske problemer på strækningen gennem Herlev Kommune. Derimod er der strækninger længere nedstrøms i nabokommunerne, hvor vandløbet har hydrauliske problemer. Vandplanen viser, at der findes 3 overvågningsstationer ved Tibberup Å i Herlev Kommune. Overvågningsstationerne er placeret de samme steder, hvor Københavns Amt tidligere foretog undersøgelser af vandløbets tilstand. I dag er det Naturstyrelsen, som har ansvaret for at undersøge vandløbets tilstand, udtrykt ved faunaklasse, ved de angivne målestationer. Ifølge vandplanerne forventes Tibberup Å ikke at ændre tilstand, således at vandløbet i år 2015 fortsat vil have moderat økologisk tilstand på den første 1,5 km strækning og ringe økologisk tilstand på den sidste 3,5 km strækning gennem Herlev Kommune. I den statslige vandplan er der ikke krav om indsats omkring forbedring af tilstanden af Tibberup Å på strækningen gennem Herlev Kommune. Kommunen har ikke planlagt initiativer i planperioden. I vandplanen er der i denne planperiode, , ikke fastsat krav om indsats til Herlev Kommune omkring Tibberup Å. Staten begrunder dette med, at der mangler tilstrækkelig faglig viden til at vurdere en indsats, og eventuelle indsatser er derfor udskudt i op til 2 planperioder. Vandplanen vurderer, at den manglende opfyldelse af miljømålet skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse. Derfor afventes effekten af forbedret spildevandsrensning, før der i efterfølgende vandplaner vurderes, om der er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen eller at foretage restaurering af vandløbet for at opnå miljømålet. Som alle vandløb er Tibberup Å tillige under observation i forhold til miljøfarlige stoffer. Tibberup Å vedligeholdes efter bestemmelserne i vandløbsregulativ for Tibberup Å, februar

18 Harrestrup Å Harrestrup Å er et mellemstort vandløb, som har sit udspring i Harrestrup Mose i Ballerup og Albertslund kommuner. Vandløbet passerer på en 300 meter strækning langs den sydlige grænse af Herlev Kommune, videre gennem Rødovre og Københavns kommuner. Da vandløbet udmunder ved Kalvebod Strand i København er det omfattet af vandplan for Køge Bugt, vandopland 2.4. I vandplanen er Harrestrup Å på strækningen omkring Herlev Kommune udpeget som et stærkt fysisk modificeret og fikseret vandløb, som løber gennem bymæssig bebyggelse. På denne baggrund vurderer staten, at det af tekniske eller økonomiske årsager ikke er muligt at opnå naturlige fysiske vandløbsforhold, der tilgodeser en god økologisk tilstand. Vandplanen har således sat miljømålet til Harrestrup Å på strækningen langs Herlev Kommune til god kemisk tilstand og godt økologisk potentiale, udtrykt med faunaklasse 4. Vandløbet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 på strækningen gennem Herlev Kommune. I vandplanen er den nuværende tilstand af Harrestrup Å på strækningen fra Ballerup Boulevard i Ballerup Kommune til Brunevang ved Kagså i Herlev Kommune sat til et moderat økologisk potentiale med en faunaklasse 3. Fra Brunevang til Slotherrensvej i Københavns Kommune er tilstanden sat til et ringe økologisk potentiale, med faunaklasse 2. Påvirkningen af vandføringen er ifølge vandplanerne i dag på 100 %, idet vandløbet løber langs kildepladser. Målsætningen for maksimal påvirkning af vandløbet er 25 %. Der findes ingen direkte udledninger fra kloak til Harrestrup Å fra Herlev Kommune, men både Kagså og Sømose Å løber begge ud i Harrestrup Å. Vandplanen viser, at der findes 1 overvågningsstation på strækningen af Harrestrup Å i Herlev Kommune. Overvågningsstationen er placeret samme sted, som hvor Københavns Amt tidligere foretog undersøgelser af vandløbets tilstand. I dag er det Naturstyrelsen, som har ansvaret for at undersøge vandløbets tilstand, udtrykt ved faunaklasse, ved den angivne målestation. Ifølge vandplanerne forventes vandløbet ikke at have ændret tilstand i 1. planperiode, det vil sige, at det i år 2015 vil have et moderat økologisk potentiale, faunaklasse 3. I den statslige vandplan er der ikke krav om indsats omkring forbedring af tilstanden af Harrestrup Å på strækningen langs Herlev Kommune. Herlev Kommune deltager i det kommunale samarbejde omkring vision for forbedring af Harrestrup Å. I vandplanen er der i denne planperiode, , ikke fastsat krav om indsats til Herlev Kommune omkring Harrestrup Å. Staten begrunder dette med, at der mangler tilstrækkelig faglig viden til at vurdere en indsats, og eventuelle indsatser er derfor udskudt i op til 2 planperioder.

19 Vandplanen vurderer, at den manglende opfyldelse af miljømålet skyldes, at vandløbet er et kunstigt og stærkt modificeret vandløb, som har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold. Som alle vandløb er Harrestrup Å tillige under observation i forhold til miljøfarlige stoffer. Harrestrup Å vedligeholdes efter bestemmelserne i vandløbsregulativ for Harrestrup Å, år Herlev Kommune deltager i et samarbejde med Harrestrup Å-oplandets øvrige kommuner og forsyningsselskaber om en bedre fælles udnyttelse af Harrestrup Å- systemet som én samlet vandløbsstrækning. Kagså Kagså er et lille 4,8 km langt vandløb, som starter syd for Klausdalsbrovej og løber langs den østlige kommunegrænse mellem Herlev og Gladsaxe inden det udmunder i Harrestrup Å. Vandløbet har et opland på 7 km 2, og den nuværende tilstand er dårlig, udtrykt ved en faunaklasse 1. Kagså er på strækningen fra Herlev Hovedgade og gennem Kagsmosen omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i Københavns Kommune. Kagså indgår ikke den statslige vandplan I vandplanen begrundes undtagelsen med, at der er foretaget en ensretning af omfanget af alle vandløb i Danmark. Ensretningen omfatter primært vandløb med en lille naturværdi. Ændringerne i afgrænsningen udelader således vandløb beliggende i oplande mindre end 10 km 2, med mindre vandløbet har en høj naturværdi eller allerede har opnået en god økologisk tilstand, vurderet ud fra faunaklassen. Sømose Å Sømose Å er et lille 3,2 km langt vandløb, som starter i Sømosen og løber langs den vestlige grænse mellem Herlev og Ballerup kommuner inden det udmunder i Harrestrup Å. Vandløbet har et opland på 9 km 2 og en ringe tilstand, udtrykt ved en faunaklasse 2. Sømose Å er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Sømose Å indgår ikke den statslige vandplan I vandplanen begrundes undtagelsen med, at der er foretaget en ensretning af omfanget af alle vandløb i Danmark. Ensretningen omfatter primært vandløb med en lille naturværdi. Ændringerne i afgrænsningen udelader således vandløb beliggende i oplande mindre end 10 km 2, med mindre vandløbet har en høj naturværdi eller allerede har opnået en god økologisk tilstand, vurderet ud fra faunaklassen. 19

20 6.2 Søer Smørmosen Den største sø i Smørmosen, omtales i vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord, som Smørmosen. Søen er en kalkrig, brunvandet, fersk, lavvandet sø, som ligger midt i mosen, Smørmosen. Søens vandoverflade er ca. 2 ha. Der har tidligere været gravet tørv i mosen, hvor søen i dag ligger. Smørmosen er den eneste sø i Herlev Kommune, som er udpeget i vandplanerne. Grundlaget for statens udpegning er, at søen er over 1 ha og var specifikt målsat i den tidligere Regionplan Her var søen udpeget med skærpet mål (A1) og som særligt naturvidenskabeligt interesseområde. I statens vandplaner er miljømålet for søen, at den skal opnå god økologisk tilstand i år Statens vandplan vurderer generelt søers tilstand ud fra vandets indhold af klorofyl a (grønkorn). Mængden af grønkorn fortæller om antallet af alger og indholdet af næringsstoffer i søvandet. For at opfylde miljømålet for Smørmosen fastsætter vandplanen, at indholdet af klorofyl a højest må være på 12 µg/l. Vandplanens miljøkrav er baseret på målinger af søvandets indhold af klorofyl a, som Københavns Amt gennemførte i perioden Kig over søen, Smørmosen Ifølge vandplanens indsatsprogram opfylder Smørmosen allerede i dag miljømålet om god økologisk tilstand. Dog bemærkes, at det aktuelle fosforniveau er højere end forventet ud fra indholdet af klorofyl a. Det betyder, at tilstanden kan være i forværring og at søen på sigt kan få vanskeligt ved at opfylde målet. Derfor er det vigtigt, at fosfortilførslen til søen ikke øges. Da miljømålet for Smørmosen i dag er opfyldt, stiller de statslige vandplaner ikke krav om indsats overfor forbedring af søens tilstand.

21 Herlev Kommune har undersøgt 8 små søer, som alle ligger rundt omkring den store sø, Smørmosen. Undersøgelsen viste, at de alle havde en god tilstand, hvilket er med til at opretholde den gode tilstand i den store sø, som staten har sat miljømål for. Den nuværende plejeplan for det fredede område Smør- og Fedtmosen, , er under revision her i år Plejeplanen beskriver at de omkringliggende enge og græsarealer plejes, således at der fjernes næring fra arealerne omkring søerne. Øvrige søer Foruden Smørmosen, er alle søer over 100 m 2, med et naturligt dyre- og planteliv omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Det betyder, at der ikke må ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer i Herlev Kommune er desuden omfattet af vandløbslovens regler. Syvende Sø, ved Golfbanen Ifølge vandplanens retningslinje 34 skal mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleres gennem sektorlovgivningen (naturbeskyttelseslov, vandløbslov, miljøbeskyttelseslove mv.). For alle søer gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Det gælder dog ikke for regnvandsbassiner, spulefelter og lignende tekniske anlæg. I Herlev Kommune findes 82 mindre søer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og retningslinjer i vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord samt vandplan for Køge Bugt. Søernes beliggenhed kan ses på Arealinformation på Danmarks Miljøportal, I 2008 og 2012 er i alt 67 søer blevet undersøgt og deres naturtilstand vurderet. Heraf havde 19 en høj eller god tilstand, 26 havde en moderat til ringe tilstand og 22 havde en dårlig tilstand. Især søer, der samtidig fungerer som regnvandsbassiner, havde en dårlig tilstand, idet de tilføres næringsstoffer med regnvandet. Vandplanerne beskriver, at der ved risiko for manglende målopfyldelse af små søer over 100 m 2 typisk vil være behov for at nedbringe tilførsel af næringsstoffer. Ud over 21

22 indsats for bl.a. spildevand og regnbetingede udledninger kan der være behov for at reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer, f.eks. gennem den generelle bestemmelse om bl.a. 9 meter dyrkningsfri randzone ved søer i landzone eller at afskære dræntilløb fra højereliggende områder. Borgere, organisationer, foreninger og institutioner i Herlev Kommune kan søge om tilskud hos kommunens Natur- og Klimaråd, f.eks. til at forbedre tilstanden af søer, beliggende på deres ejendom. Oplysninger om ansøgning om tilskud fremgår af kommunens hjemmeside. 6.3 Grundvand I Herlev Kommune findes to terrænnære og tre regionale grundvandsforekomster, som alle indgår i vandplanerne for Isefjord og Roskilde Fjord samt Køge Bugt. I vandplanerne vurderes det, at grundvandets nuværende kvantitative tilstand er ringe på grund af vandindvinding. Derimod er grundvandets nuværende kemiske tilstand vurderet til overvejende god i den nordlige del af Herlev, men ringe i den sydlige del. Her har blandt andet forurening med pesticider og klorerede opløsningsmidler medført en ringe tilstand. Vandplanerne opstiller miljømål for grundvandets kvantitative tilstand, således at de tilknyttede vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper kan opfylde deres miljømål. Vandplanernes miljømål for vandbalancen er, at indvinding ikke må overstige den langsigtede grundvandsdannelse og overfladevand og terrestriske naturtyper ikke må være påvirkede af menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden således, at tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål, eller der sker skade eller forringelse på vandområderne og naturtyperne. Ifølge vandplanerne bør indvindingen af grundvand ikke medføre en reduktion af vandføringen i vandløb målsat til god økologisk tilstand på over % af den oprindelige medianminimum. For områder med indvinding af grundvand til almen vandforsyning kan accepters en højere procentvis påvirkning af vandløbene. Dette skal ske ud fra konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold, således at miljømålene kan opnås. I Herlev Kommune ligger Tibberup Å i indvindingsopland til Tibberup Kildeplads i Furesø Kommune, Kagså ligger i indvindingsopland til HOFOR s Kildeplads XIII og XIV beliggende i Gladsaxe Kommune mens Harrestrup Å ligger i indvindingsopland til HOFOR s kildeplads VII.

23 I de fleste tilfælde mangler der viden om grundvandets kvantitative tilstand, hvorfor vandplanerne ikke har opstillet egentlige indsatskrav i denne planperiode. I stedet for fastsætter vandplanerne krav om tilvejebringelse af viden, som udføres af Naturstyrelsen. Vandindvindingens påvirkning af vandløb skal søges reduceret ved at mindske eller flytte indvindinger eller lave kompenserende udledning. Da en reduceret indvinding af grundvand kan få konsekvenser blandt andet med vand i kældre og oversvømmelse af beboede arealer, er dele af Storkøbenhavn i vandplanerne undtaget for at flytte kildepladser. Herlev Kommune ligger inden for dette område, på nær området nord for Ring 4. I statens vandplaner er der ikke krav om indsatser overfor reduktion af grundvandsindvindingens påvirkning af vandløb i Herlev Kommune. Vandplanernes miljømål for grundvandets kemiske tilstand vurderes på baggrund af koncentrationer af forurenende stoffer i grundvandet og omfatter både naturlige og miljøfarlige, forurenende stoffer. Miljømålene er opstillet således, at der ikke er indikationer for saltvands- eller anden påvirkning kvalitetsstandarder anvendt i anden EU-lovgivning ikke overskrides tilknyttede vandområder kan opnå deres miljømål der ikke kan ske betydende forringelse af disse vandområder og der ikke kan ske betydende skader på terrestiske naturtyper. I statens vandplaner er der ikke krav om indsatser i forhold til grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer og terrestriske naturtyper på grund af manglende viden. Kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Kvaliteten af drikkevand er omfattet af de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner for de arealer, der er udpeget som indsatsområder af Miljøministeren på baggrund af Naturstyrelsens grundvandskortlægning. Indsatsplanerne skal detaljeret beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Kommunen kan vedtage en indsatsplan for et område udenfor de udpegne indsatsområder, hvis kommunen mener, at de udpegne områder er utilstrækkelige til at sikre kommunens interesser. 23

24 I 2015 skal der udarbejdes indsatsplaner for de områder, som er udpeget som indsatsområder af Miljøministeren. Herlev Kommune udarbejder i den forbindelse en samlet indsatsplan for kommunen, der også omfatter indvindingsoplande til almen vandforsyning uden for de udpegne indsatsområder. De statslige vandplaner er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. I vandplanerne vurderes, at Danmark allerede opfylder kravene til beskyttelse af drikkevand via de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Herlev Kommune har tidligere udarbejdet indsatsplaner i samarbejde med nabokommuner for at beskytte grundvandet. I den østlige del af kommunen blev der således i 2008 vedtaget en indsatsplan for HOFOR s Kildeplads XIII og XIV, som ligger ved kommunegrænsen til Gladsaxe Kommune. Indsatsplanen blev udarbejdet i samarbejde med HOFOR (tidligere Københavns Energi) samt Gladsaxe og Københavns kommuner. Planen indeholder en række indsatser om monitering og sikring af kildepladserne, indsatser rettet mod områdets virksomheder og borgere i form af tilsyn og pesticidkampagne og en indsats omkring gamle boringer. Hovedparten af initiativerne er udført. I den nordlige del af kommunen blev der i 2009 vedtaget en indsatsplan for Søndersø Indsatsområde. Indsatsplanen omfatter Tibberup Kildeplads som ligger i Furesø Kommune, men har indvindingsopland i den nordlige del af Herlev Kommune. Indsatsplanen blev udarbejdet i samarbejde med Furesø og Ballerup kommuner. Planen indeholder indsatser i Herlev Kommune rettet mod områdets virksomheder og borgere i form af tilsyn og en pesticidkampagne, en indsat rettet mod spildevandshåndtering i det åbne land og en indsats omkring gamle boringer. Hovedparten af initiativerne er udført og regulering af spildevand i området er i gang. 6.4 Indsatser i omegnskommuner I omegnskommunerne stilles der i vandplanerne krav til renseanlæg, om at reducere udledningen af forurenende stoffer. Da Herlev Kommune leder spildevand til disse renseanlæg, vil de indsatser, som beliggenhedskommunerne skal gennemføre, betyde at borgerne i Herlev Kommune skal bidrage økonomisk til gennemførelsen af disse tiltag. Tiltagene vil blive finansieret over spildevandstaksterne.

25 7 Forhold til anden planlægning Den kommunale vandhandleplan og øvrige kommunale planer må ikke stride mod de statslige vandplaner. Derfor skal kommunen redegøre for vandhandleplanens forhold til anden relevant planlægning, herunder som minimum til kommuneplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplan, råstofplanen og Natura-2000 planer. 7.1 Kommuneplan I det danske plan- og reguleringshierarki ligger de kommunale vandhandleplaner over kommuneplanen. Ifølge planloven skal kommunen udarbejde og ajourføre en kommuneplan, som indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægning. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplaner bindende for borgere og grundejeres fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Vandplanerne giver ikke anledning til ændring af Herlev Kommunes gældende kommuneplan, Såfremt administration af en eksisterende lokalplan strider mod de statslige vandplaner, løses dette efter en konkret vurdering. Afhængig af de konkrete omstændigheder kan kommunen eksempelvis give dispensation. 7.2 Vandforsyningsplan Ifølge vandforsyningsloven skal kommunen udarbejde og ajourføre en plan som udstikker kommunens rammer for, hvordan den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i kommunen. Formålet med planen er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for forsyning af rent drikkevand. Vandforsyningsplanen skal desuden sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Der indvindes ikke grundvand til drikkevandsformål i Herlev Kommune. Dog ligger HOFOR s to kildepladser, kildeplads XIII og XIV, langs Kagså i Gladsaxe Kommune og kildeplans VII langs Harrestrup Å, alle på grænsen til Herlev Kommune. Efter at Herlev Vandværk blev lukket i 1992 har Herlev Kommune importeret alt drikkevand fra HOFOR. På grund af manglende viden om grundvandsforekomsternes kvantitative og kvalitative påvirkning, skal der ifølge vandplanerne ikke ske indsatser overfor ændret grundvandsindvinding i denne planperiode. Derfor skal der ikke ændres i Herlev Kommunes gældende vandforsyningsplan,

26 7.3 Spildevandsplan Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunens grænser. Spildevandsplanen er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for håndtering af spildevand. Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. De indsatser, som er angivet i de statslige vandplaners indsatsprogram, skal indarbejdes i spildevandsplanen, hvilket omfatter indsats for regnbetingede udledninger. Desuden skal der angives en tidsplan for gennemførelse af indsatsen. Indsatskravene i vandplan for Køge Bugt medfører, at Herlev Kommune skal revidere kommunens gældende spildevandsplan , således at planen ikke strider mod de statslige vandplaner. Ændringen omfatter indsats overfor overløb fra fælleskloakerede oplande til Kagså og vil blive udarbejdet som tillæg til den eksisterende spildevandsplan. Detailplanlægning for indsatserne vil blive beskrevet i planen. Tillæg til spildevandsplanen forventes fremlagt som forslag for Å Kagså i Forslag til tillæg til spildevandsplanen vil blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Dertil har Herlev Kommune vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at kloakere området omkring den vestlige del af Gammel Klausdalsbrovej, da spildevandsforholdene her ikke er tilfredsstillende. Derfor forventer Herlev Kommune udarbejde et tillæg til spildevandsplanen, som omfatter kloakering af området, selvom området ikke er omfattet af vandplanens indsatskrav. 7.4 Råstofplan Region Hovedstaden har til opgave, at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen, som er en sektorplan, som kommunerne er bundet af. Herlev Kommune er ikke omfattet af Region Hovedstadens eksisterende Råstofplan for region Sjælland, Natura områder Der findes ikke Natura 2000 områder i Herlev Kommune, hvorfor der ikke er redegjort for vandhandleplanens forhold hertil.

27 BILAG Statslige vandplaner Den 22. december 2000 trådte EU`s vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner. I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med de statslige vandplaner efter miljømålsloven. For at opnå formålet med vandrammedirektivet, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanernes indsatsprogram. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at opnå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Dertil omfatter vandplanerne retningslinjer for de enkelte vandområder. Efter miljømålsloven skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvilke indsatser kommunen vil gennemføre inden for kommunens geografiske område, således at den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet mindst skal have god tilstand eller godt potentiale i år Det vil sige, at der højest må være en svag afvigelse for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand. I de statslige vandplaner tages klimatilpasning ikke i betragtning. I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelse af vandhandleplaner. 27

28 Kommunale vandhandleplaner Herlev Kommunes vandhandleplan er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, bekendtgørelse nr af 15. december 2011, jf. Miljømålslovens 31a. Ifølge bekendtgørelsen skal handleplanen indeholde Oplysninger om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og -tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats En redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning og Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter. Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Kommunernes indsats skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, udtrykt ved faunaklasser (Dansk Vandløbsfaunaindeks). Søers indhold af klorofyl a (mål for algemængden i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. En god tilstand af grundvand sikres ved, at miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, overholdes. Miljømålene omhandler vandbalance, påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper samt koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet. Ud fra de opstille mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget. Virkemiddelkataloget består af statslige anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelte virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. For så vidt angår spildevandsindsatsen, som er relevant i Herlev Kommune, har kommunen en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Kommunen skal senest 6 måneder efter de statslige vandplaners offentliggørelse beskrive, hvordan offentligheden vil blive inddraget i handleplanens gennemførelse. Processen er en offentlig høring af forslaget til vandhandleplan på mindst 8 uger. Dernæst tager kommunen stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages. Kommunens vandhandleplan skal vedtages af kommunalbestyrelsen senest ét år efter offentliggørelse af de statslige vandplaner, det vil sige senest den 22. december 2012.

29 Vandhandleplanen er gældende frem til næste vandplanperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Lov om miljøvurdering af planer og programmer For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013, gælder at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning af miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er handleplanen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelser om undtagelser og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. De kommunale indsatser omkring reduktion af spildevandspåvirkning til vandområder, gengiver foranstaltninger beskrevet i de statslige vandplaner. Herlev Kommune forventer dog, at foranstaltningerne omkring reduktion af spildevand til Kagså på den øverste strækning vil være af en sådan karakter, at opgaven vil være omfattet af reglerne om miljøvurdering og at der vil blive udarbejdet en særskilt VVM-redegørelse for projektet. 29

30 Tidsplan 1. Vandplanperiode 2. Vandplanperiode Årstal Vandområde Sømose Å Planlægning X Projekt X gennemføres Kagså Øverste del: Planlægning X X X X X X Tillæg til spildevandsplan Projekt gennemføres Nederste del: Planlægning X X Projekt X X X X gennemføres Åbent land Kloakering X X X X X omkring Skinderskovvej Kloakering X X X X X omkring Tibbevangen og Krebsdammen Kloakering af 3 X X X enkelt ejendomme X X X X X X X