Faxe Kommune. Vandhandleplan

Transkript

1 Faxe Kommune Vandhandleplan

2 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Faxe Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer. Faxe Kommune er beliggende i 3 hovedvandoplande: Køge Bugt Smålandsfarvandet Østersøen Vandhandleplanen er baseret på indsatsprogrammet i statens vandplaner for de tre hovedvandoplande. Indsatsprogrammet i statens vandplaner omfatter supplerende foranstaltninger til allerede planlagte tiltag (baseline-indsatser), fastlagt i f.eks. kommuneplaner og spildevandsplaner. Det er kun de supplerende foranstaltninger, der indgår i den kommunale vandhandleplan. Vandhandleplanen for Faxe Kommune inden for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter ændret vandløbsvedligeholdelse af i alt knap 13 km vandløbsstrækning samt forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg, indsats overfor 9 overløbsbygværker og forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. Vandhandleplanen for Faxe Kommune inden for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter ændret vandløbsvedligeholdelse af i alt ca. 4,8 km vandløbsstrækning, restaurering af ca. 1,3 km vandløbsstrækning, genåbning af ca. 0,7 km rørlagt vandløbsstrækning samt fjernelse af 2 faunaspærringer. Vandhandleplanen for Faxe Kommune inden for hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter ændret vandløbsvedligeholdelse af i alt ca. 1,6 km vandløbsstrækning, restaurering af ca. 0,15 km vandløbsstrækning, genåbning af ca. 0,6 km rørlangt vandløbsstrækning, fjernelse af 2 faunaspærringer samt indsats overfor 1 overløbsbygværk. Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i Faxe Kommune er kun omfattet af statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Inklusiv baseline-indsatsen fastlagt i kommunens spildevandsplan skal der samlet i hele Faxe Kommune ske forbedret spildevandsrensning fra mindst 708 enkelt-ejendomme i første vandplanperiode Kortbilag og figurer Alle kortbilag og figurer i vandhandleplanen er hentet fra Naturstyrelsens MiljøGis ( Kortmaterialet i kapitel 8 visende lokalplanlægning og kommuneplanlægning er hentet fra Arealinfo på Danmarks Miljøportal ( Copyright tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen. Detailkort Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold Resumé af de statslige vandplaner...4 Resumé for område nr. 2.4 Køge Bugt...4 Resumé for område nr. 2.5 Smålandsfarvandet...6 Resumé for område nr. 2.6 Østersøen Forord Baggrund Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Forholdet til anden relevant planlægning...43 Kortbilag 1: Oversigtskort over indsatsprogrammet for Faxe Kommune...55 Bilag 1: Notat for vandløbsbesigtigelser, marts

4 2. Resumé af de statslige vandplaner Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Faxe Kommune er omfattet af vandplanerne for hovedvandoplandene 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager. Indsatsbehovet er opgjort som differencen mellem den maksimalt tilladte påvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i 2015 (baseline 2015). Den forventede baseline påvirkning i 2015 er i statens vandplan beregnet som den nuværende påvirkning (2009/2010) korrigeret for effekterne af allerede planlagte og gennemførte tiltag til reduktion af påvirkningen. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder. Herunder gennemgås i korte træk hovedlinjerne i vandplanerne for de tre hovedvandoplande. Resumé for område nr. 2.4 Køge Bugt Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Oplandet til Køge Bugt er på ca. 990 km 2 og strækker sig fra Amager i nord til Stevns i syd. Figur 1: Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er fremhævet. 4

5 De 21 kommuner i oplandet er København, Tårnby, Dragør, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Glostrup, Hvidovre, Brøndby, Albertslund, Høje Taastrup, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Roskilde, Køge, Ringsted, Faxe og Stevns. Befolkningen er på ca indbyggere, hvor langt de fleste bor i byområdet, der strækker sig fra København og langs med kysten til syd for Køge. Uden for byerne er der intensiv landbrugsdrift, der drager nytte af den lerede jordtype, der dominerer i oplandet, og som betinger en høj dræningseffektivitet. Omtrent en femtedel af oplandet er skov og naturområder. Store dele af Amager var tidligere dækket af havet og er kunstigt tørlagt. Kystvandene i hovedvandoplandet er primært Køge Bugt, der grænser op til Køge Bugt mod nord og Faxe Bugt mod syd samt Kalveboderne. Områderne består af 3 særskilte vandområder: Køge Bugt, Køge Bugt åbne del, samt Kalveboderne. Der sker afstrømning via vandløb og søer til Køge Bugt fra deloplandene: Sydvestlige Amager Harrestrup Å St. Vejleå og Ll. Vejleå Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Mosebæk Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for Køge Køge Å Vedskølle Å Tryggevælde Å Småvandløb på Stevns Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 103 vandværker og 24 kildepladser, der til sammen indvinder 31,1 mio. m 3 (svarende til 82 % af den samlede indvinding i 2005). Spildevandsudledninger sker især fra centrale renseanlæg med udledning direkte til kysten og de mange regnvandsbetingede udløb. Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter i første vandplanperiode ( ) oplande til 3 kystvandsområder, 37 søer, 294 km vandløb samt 2 grundvandsforekomster. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland Køge Bugt i første vandplanperiode en reduktion på ca. 99,2 tons N/år og ca. 3,7 tons P/år. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb: o Ændret vandløbsvedligeholdelse på 59,7 km vandløbsstrækning o Fjernelse af 11 stk. faunaspærringer o Vandløbsrestaurering af 5,1 km vandløbsstrækning o Genåbning af 1,7 km rørlagt vandløbsstrækning 5

6 Spildevand: o Forbedret rensning på 1 renseanlæg o Spredt bebyggelse forbedret rensning på ca. 321 ejendomme o Ca. 39 regnbetingede udløb Diffus påvirkning: o Etablering af 15,4 ha fosforådale o Reduktion af 94,9 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, samt forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. Kvælstofpåvirkningen af kystvandene Køge Bugt og Kalveboderne skal reduceres med 91 tons N/ år i første vandplanperiode ( ) udover den forventede baseline-reduktion på 32 tons N/år. Der er i alt 459 søer på over 100 m 2 i hovedvandoplandet, hvoraf 37 søer indgår i vandplanens program. Desuden er 17 søer beliggende i Natura 2000-områder og har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ingen tiltag vedrørende sø-restaurering. Der indgår endvidere ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vandplanperiode. I efterfølgende vandplanperioder skal minimumsvandføringen forbedres på 83 km vandløbsstrækning. Omkostningerne til indsatsprogammet i første vandplanperiode for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 17,5 mio. kr. pr. år. Statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt kan ses i sin fulde længde via følgende link: Resumé for område nr. 2.5 Smålandsfarvandet Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet har et areal på ca km 2. Området dækker størstedelen af Lolland, Falster og det sydlige Sjælland samt et meget lille område af Møn. 10 kommuner er omfattet af hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Det drejer sig om Slagelse, Næstved, Sorø, Ringsted, Guldborgsund, Lolland, Kalundborg, Faxe, Stevns og Vordingborg Kommuner. Der bor omkring indbyggere i Hovedvandopland Smålandsfarvandet, heraf ca i bymæssig bebyggelse. 6

7 Figur 2: Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet er fremhævet. Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets ca. 320 almene vandforsyninger, der tilsammen indvinder 43 mio. m 3 grundvand. Drikkevand udgør ca. 85 % af indvindingen, vanding ca. 5 % og andet/industri ca. 10 %. Anvendelsen af arealerne i oplandet er domineret af landbrugsjord, som udgør 75 % af oplandet. Den resterende del er bl.a. byområder (6 %), skov (11 %) og andre naturarealer (2 %). Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter i første vandplanperiode ( ) 18 kystafsnit, 84 søer (heraf 60 søer større end 5 ha), km vandløb samt 46 grundvandsforekomster. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet i første vandplanperiode en reduktion på ca. 875 tons N/år og ca. 13,9 tons P/år. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb: o Ændret vandløbsvedligeholdelse på 87 km vandløbsstrækning o Fjernelse af 16 stk. faunaspærringer o Vandløbsrestaurering af 17 km vandløbsstrækning o Genåbning af 22 km rørlagt vandløbsstrækning Spildevand: o Forbedret rensning på 8 renseanlæg o Ca. 34 regnbetingede udløb 7

8 Diffus påvirkning: o Etablering af op til ha vådområder. o Etablering af 317 ha fosforådale o Reduktion af 504 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. o Yderligere brug af efterafgrøder eller andre godkendte alternativer på ha. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ikke krav til forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. I efterfølgende vandplanperioder er der krav til forbedret spildevandsrensning fra 313 ejendomme. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet. Kvælstofpåvirkningen af kystvandene i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet skal samlet reduceres med ca. 796 tons N/ år i første vandplanperiode ( ) udover den forventede baselinereduktion på 172 tons N/år. Indsatsprogrammets krav til reduktion af kvælstof til kystvandene fordeler sig således: Korsør Nor: Basnæs Nor: Holsteinborg Nor: Skælskør Fjord og Nor: Musholm Bugt, indre Del: Smålandsfarvandet, Syd: Avnø Fjord: Guldborgsund: Sønder Nor: Karrebæk Fjord: Dybsø Fjord: Nakskov Fjord: Restopland til åbne vandområder V2: 7,5 tons N/år 11,5 tons N/år 4,7 tons N/år 5,4 tons N/år 152 tons N/år 82 tons N/år 42 tons N/år 101 tons N/år 0,3 tons N/år 204 tons N/år 5,9 tons N/år 56 tons N/år 124 tons N/år Der er i alt søer på over 100 m² i hovedvandoplandet, hvoraf 84 søer er omfattet af vandplanen for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. 60 af disse søer er større end 5 ha. Desuden er 150 søer beliggende i Natura 2000-områder og har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ingen tiltag vedrørende sø-restaurering. 8

9 Der indgår endvidere ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vandplanperiode. I efterfølgende vandplanperioder skal minimumsvandføringen forbedres på 60 km vandløbsstrækning. Omkostningerne til indsatsprogammet i første vandplanperiode for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 35 mio. kr. pr. år. Statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet kan ses i sin fulde længde via følgende link: A9AA48BAF780/0/2_5_Smaalandsfarvandet_20dec_2011.pdf Resumé for område nr. 2.6 Østersøen Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen. Figur 3: Hovedvandopland 2.6 Østersøen er fremhævet. Hovedvandopland Østersøen har et landareal på ca km². Oplandet dækker mindre områder på Lolland, Falster og Sydsjælland og det meste af Møn. De 6 kommuner i oplandet er Faxe, Vordingborg, Lolland, Stevns, Næstved og Guldborgsund Kommuner Der bor ca mennesker i området og ca af disse bor i bymæssig bebyggelse. 9

10 Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 250 almene vandforsyninger, der tilsammen indvinder ca. 5,5 mio. m 3. Drikkevand udgør ca. 67 % af indvindingen, vanding ca. 6 % og andet/industri ca. 27 %. Anvendelsen af arealerne i oplandet er domineret af landbrugsjord, som udgør 74 % af oplandet. Den resterende del er bl.a. byområder (5 %), skov (11 %) samt andre naturarealer (5 %). Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter i første vandplanperiode ( ) 6 kystafsnit, 402 km vandløb, 17 grundvandsforekomster og 19 søer. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland Østersøen i første vandplanperiode en reduktion på ca. 243,9 tons N/år og ca. 2,4 tons P/år. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb: o Ændret vandløbsvedligeholdelse på 16 km vandløbsstrækning o Fjernelse af 16 stk. faunaspærringer o Vandløbsrestaurering af ca. 5 km vandløbsstrækning o Genåbning af ca. 7 km rørlagt vandløbsstrækning o Sø-restaurering af 1 lokalitet (Snesere Sø) Spildevand: o Forbedret rensning på 4 renseanlæg o Ca. 3 regnbetingede udløb Diffus påvirkning: o Etablering af op til 193 ha vådområder. o Reduktion af 154 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. o Yderligere brug af efterafgrøder eller andre godkendte alternativer på ha. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ikke krav til forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. I efterfølgende vandplanperioder er der krav til forbedret spildevandsrensning fra 177 ejendomme. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet. Kvælstofpåvirkningen af kystvandene i hovedvandopland 2.6 Østersøen skal samlet reduceres med ca. 242,8 tons N/ år i første vandplanperiode ( ) udover den forventede baseline-reduktion på ca. 57,7 tons N/år. 10

11 Indsatsprogrammets krav til reduktion af kvælstof til kystvandene fordeler sig således: Rødsand Stege Bugt Stege Nor Præstø Fjord Restopland til åbne vandområder V3: 42 tons N/år 63 tons N/år 7,8 tons N/år 47 tons N/år 83 tons N/år Der er i alt søer på over 100 m² i hovedvandoplandet, hvoraf 18 søer indgår i vandplanens program. Desuden er 19 søer beliggende i Natura 2000-områder og har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode omfatter sørestaurering af Snesere Sø. Der indgår endvidere ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vandplanperiode. I efterfølgende vandplanperioder skal minimumsvandføringen forbedres på 21 km vandløbsstrækning. Omkostningerne til indsatsprogammet i første vandplanperiode for hovedvandopland 2.6 Østersøen er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 9,4 mio. kr. pr. år. Statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen kan ses i sin fulde længde via følgende link: 11

12 3. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanenerne for vandområde 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen samt deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Faxe Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Faxe Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Figur 4 Faxe kommune inddelt i tre vandoplande. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser. I første vandplanperiode omfatter vandplanernes indsatsprogram for Faxe Kommune indsatser, der krydser kommunegrænserne til Næstved og Stevns Kommuner. Faxe Kommune har derfor koordineret vandhandleplanens indsats på tværs af kommunegrænsen med Næstved Kommune og Stevns Kommune. Der er i første vandplanperiode ingen indsatser i Faxe Kommune, som omfatter kommunegrænserne til Ringsted og Køge Kommuner. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31a stk. 3 i miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24. september 2009). Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vand-handleplaner, skal handleplanen indeholde: 12

13 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (bekendtgørelsens 4, stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 5: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Handleplanen for Faxe Kommune er baseret på statens vandhandleplaner og indeholder ikke væsentlige ændringer eller præciseringer. Vandhandleplanen for kommunen skal derfor ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og Byrådet lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Faxe Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. 13

14 Faxe Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Byrådet den 15. november Kolofon Udarbejdet marts 2012 til oktober 2012, Faxe Kommune. Der er foretaget en koordinering med Stevns Kommune og Næstved Kommune af planens tværkommunale indsatser for vandløb krydsende kommunegrænsen. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside (Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen). 0 Kortmaterialet i kapitel 8 visende lokalplanlægning og kommuneplanlægning er hentet fra Arealinfo på Danmarks Miljøportal (Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen). 0 14

15 4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven 1. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis det ikke allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 1 Miljømålsloven, LBK nr. 932 af 24. september

16 Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede Naturlige vandområder vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 6 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 6 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 7. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 7 Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand (BEK nr af ). 16

17 Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer 2 til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % hhv % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for påvirkningen, der accepterer en større reduktion end angivet ovenfor, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 3. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EUkommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. 2 Afsnit og 1.4 samt bilag 7 i vandplanerne for hovedvandoplandene 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. 3 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 17

18 Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december

19 5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammerne i vandplanerne 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i første planperiode ( ). Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanernes indsatsprogrammer for første planperiode med relevans for Faxe Kommune er vist i Figur 9 og er kort beskrevet herunder. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. 4 reguleres på statsniveau. På landsplan skal der samlet ske en reduktion af den diffuse kvælstofpåvirkning på tons kvælstof. Der er i vandplanerne ikke lagt op til, at de kommunale indsatser skal omfatte næringsreducerende tiltag rettet mod landbruget. De konkrete indsatser i Faxe Kommune i henhold til vandplanerne for de tre hovedvandoplande er listet herunder. Vandplan 2.4 Køge Bugt Vandplanens indsatsprogram for områderne af Faxe Kommune beliggende i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter: - Vandløb: o Ændret vedligeholdelse af knap 13,0 km vandløb fordelt på 9 vandløbsstrækninger: Tt. Freerslev Å v. Frenderup, Tryggevælde Å, Freerslev Å, Freerslev Møllebæk, Karisebæk, Viverup Vandløbet (2 delstrækninger) og Stenkildebæk (2 delstrækninger - ved Ty Hastrup og i skel til Stevns Kommune) - Spildevand: o Forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg o Indsats 5 overfor 9 overløbsbygværker (6 i Dalby og 3 i Karise) o Forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse (2 områder hhv. nordøst for Ulse Sø samt et område strækkende fra Ulse/Olstrup i syd over Rode og op til Dalby) 4 Etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet. 5 Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. 19

20 Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet Vandplanens indsatsprogram for områderne af Faxe Kommune beliggende i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter: - Vandløb: o Ændret vedligeholdelse af ca. 4,8 km vandløb fordelt på 3 vandløbsstrækninger: Søbæk, Havebundsløbet og Svalebæk,21 o Restaurering af ca. 1,3 km vandløb fordelt på 2 vandløbsstrækninger: Brødebæk og T.T. Suså o Genåbning af ca. 0,7 km rørlagt vandløb på 4 vandløbsstrækninger: T.T. Suså, 2, Vandløb i Bråby Krog (2 delstrækninger) og T.T. Suså, 2 o Fjernelse af 2 faunaspærringer på 2 vandløb: Brødebæk og Suså. Vandplan 2.6 Østersøen Vandplanens indsatsprogram for områderne af Faxe Kommune beliggende i hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter: - Vandløb: o Ændret vedligeholdelse af ca. 1,6 km vandløb fordelt på 4 vandløbsstrækninger: Hestehavebæk, Vivede Mølleå, 15 (2 delstrækninger) og T.T.Faxe Å (langs Østbanen) o Restaurering af 0,15 km vandløb på 1 vandløbsstrækning (Hestehavebæk) o Genåbning af 0,6 km rørlagt vandløb på 5 vandløbsstrækninger: T.T. Faxe Å,6 (3 delstrækninger) og Lille Å (2 delstrækninger) o Fjernelse af 2 faunaspærringer på 1 vandløb (Faxe Å). - Spildevand: o Indsats 5 overfor 1 overløbsbygværk (Faxe Ladeplads) 20

21 Figur 8 Oversigtskort for indsatsprogrammet for vandløb og spildevand i Faxe Kommune i statens vandplaner (se kortbilag 1 for detaljer og signaturforklaring). 21

22 6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Der er i Faxe Kommune alene udpeget indsatser overfor vandløb og spildevand. Der er for Faxe Kommune i første planperiode ikke planlagt indsatser overfor søer eller grundvand. Overordnet prioriterer Faxe Kommune indsatser, der er lette at gå til, simple og omkostningseffektive at gennemføre samt hvor der ikke er langt til opfyldelse af vandplanens målsætning. F.eks. prioriteres ændret vandløbsvedligeholdelse i første omgang på strækninger, der har sammenhæng med strækninger, hvor målsætningen er opfyldt, dvs. den eksisterende økologiske tilstand er god. Ligeledes prioriteres rørlagte strækninger og spærringer, der er omgivet af højt målsatte vandløbsstrækninger. Endvidere prioriteres generelt vandløbsstrækninger, der berører færrest muligt lodsejere. Prioritering sker også under hensyntagen til indsatser, som kræver nærmere undersøgelser, eller hvor det statslige grundlag for indsatsen stadig er mangelfuldt eller uafklaret. Faxe Kommune har prioriteret indsatsen, således at der i den første del af vandplanperioden prioriteres indsatser ud fra følgende retningslinjer: 1. Mindst krævende indsatser ift. opfyldelse af målsætning anlægsmæssigt og ressourcemæssigt. 2. Fremkommelighed - lodsejerhensyn og ønsker. Indsatsen prioriteres i områder, hvor der er forholdsvis få lodsejere og hvor indsatsen kan gennemføres i overensstemmelse med lodsejerinteresser og ønsker. 3. Mulighed for synergieffekter med anden planlægning og andre indsatser i kommunen. Det vil sige indsatser, der giver mulighed for helhedsløsning med anden planlægning i kommunen og derved medføre en positiv gevinst ved at et løsningsforslag kan opfylde flere formål i kommunens planlægning og fokusområder. F.eks. vandløbs- og spildevandsindsatser, der kan kombineres med klimasikring, således at der kan iværksættes en helhedsløsning, der tilgodeser begge områder. Et andet eksempel er koordinering med Natura 2000 planlægningen i kommunen, hvis der er vandløbsindsatser, der kan kombineres i en helhedsløsning med indsatser i Natura 2000 områder. 4. Rekreative hensyn eksisterende rekreative områder, samt muligheder for skabelse af nye rekreative områder. 5. Indsatser i samarbejde med andre kommuner. Der er primært tale om vandløbsindsatser i vandløb der krydser eller ligger i skel til kommunegrænsen til de omkringliggende kommuner i Faxe Kommune. Indsatsen skal i dette tilfælde koordineres med nabokommunen, således at der sikres enighed om prioritering af virkemidlerne til opfyldelse af vandplanernes målsætning. Prioriteringen har ført til nedenstående realiseringsrækkefølge og tidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne for 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. 22

23 Faxe Kommune realiserer indsatserne i den prioriterede rækkefølge. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Miljømålene for Danmarks vandområder skal være nået senest den 22. december For at dette kan nås, er det Miljøministeriets opfattelse, at foranstaltningerne i vandplanernes indsatsprogram skal iværksættes tidligst muligt efter, at de kommunale handleplaner foreligger og senest den 22. december Naturstyrelsen betragter en bevillingskrævende indsats som værende iværksat, hvis kommunen har indsendt ansøgning om forundersøgelse inden den 22. december 2014 med henblik på fysisk etablering inden den 22. december Faxe Kommune tager forbehold for, at der kan ske en efterfølgende omprioritering af indsatserne, såfremt der under arbejdet med kommunens vandhandleplan konstateres åbenlyse fejl i tilknytning til de enkelte indsatsområder. Indsatsområde Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Forventet tidspunkt for fysisk igangsættelse af foranstaltning Vandløb: - Ændret vandløbsvedligeholdelse 2015 Spildevand: - Forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg Overløbsbygværker (9 stk.) Forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse Jf. prioritering i spildevandsplan Indsatsområde Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Forventet tidspunkt for fysisk igangsættelse af foranstaltning Vandløb: - Fjernelse af spærringer Genåbning af rørlagte strækninger Vandløbsrestaurering Ændret vandløbsvedligeholdelse

24 Indsatsområde Hovedvandopland 2.6 Østersøen Forventet tidspunkt for fysisk igangsættelse af foranstaltning Vandløb: - Fjernelse af spærringer Genåbning af rørlagte strækninger Vandløbsrestaurering Ændret vandløbsvedligeholdelse 2015 Spildevand: - Overløbsbygværker (1 stk.)

25 7. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte. I beskrivelsen henvises til kommunekortet i kapitel 5 og kortbilag 1, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand- vandløb og søer Vandløb (i forhold til vandløbsloven) Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3- vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse udover sædvanlig vedligeholdelse. Vandplanens virkemidler Ændret vandløbsvedligeholdelse Frilægning af vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsregulering/restaurering Ændret vandløbsvedligeholdelse omfatter som udgangspunkt en reduceret og mere skånsom grødeskæring samt en reduceret oprensning. Dette vil forbedre vandløbets fysiske forhold, så der opnås en mere naturlig karakter med forbedrede forhold for fauna og vegetation i vandløbet. De arter af vandplanter, der findes i vandløbet, har betydning for vandløbets fysik og vandføring. Vandløbsvedligeholdelse påvirker artssammensætningen af vandplanter i vandløbet. 25

26 Vandløb udsat for omfattende grødeskæring samt oprensning med bortgravning af grus og sten vil normalt ikke have mulighed for at opfylde vandplanens målsætning om god økologisk tilstand. Ændret vandløbsvedligeholdelse kan omfatte en mere skånsom vedligeholdelse i forhold til oprensning og grødeskæring, herunder ændret anvendelse af maskinel vedligeholdelse. Ændret vedligeholdelse kan endvidere omfatte reduktion i antal årlige grødeskæringer. Endelig kan ophør af vandløbsvedligeholdelse i visse tilfælde være nødvendigt for at opfylde vandplanens målsætning om god økologisk tilstand. Ændret vandløbsvedligeholdelse kan medføre, at arealerne langs vandløbet periodevis bliver mere vandlindende. Kompensation for eventuelt indkomsttab vil ske inden for rammerne af landdistriktsprogrammet. Der kan ikke ske ændringer i vedligeholdelsespraksis, før der er bevilliget kompensation fra statens side. Figur 9 Oversigtskort for indsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse i Faxe Kommune i statens vandplaner (se kortbilag 1 for detaljer). Frilægning af vandløb omfatter genåbning af nuværende rørlagte strækninger, og hvor det er muligt, bringes vandløbet op til terræn. Frilægning af vandløb udføres for at forbedre vandløbets selvrensende evne og skabe kontinuitet i vandløbet. Vandløbets fysiske forhold vil herved forbedres og vandløbet vil udvikle en mere naturlig karakter. Det vil medvirke til at forbedre forholdene for vandløbets dyr og planter. Genåbning af rørlagte vandløb forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. 26

27 Figur 10 Oversigtskort for indsatsen genåbning af rørlagte strækninger i Faxe Kommune i statens vandplaner (se kortbilag 1 for detaljer). Fjernelse af spærring / sikring af kontinuitet omfatter ændring eller fjernelse af eksisterende spærringer i vandløb, således at der sikres mulighed for faunapassage i vandløbets forløb. Ved at sikre kontinuitet i vandløbet sikres en genetisk stabil bestand af vandløbsdyr og fisk, samt mulighed for vandring op og ned ad vandløbet. Fysiske tiltag i vandløbet forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Figur 11 Oversigtskort for indsatsen fjernelse af spærringer i Faxe Kommune i statens vandplaner (se kortbilag 1 for detaljer). 27

28 Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb og natur/miljøværdi ændres/forbedres. Projektet forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Figur 12 Oversigtskort for indsatsen vandløbsrestaurering i Faxe Kommune i statens vandplaner (se kortbilag 1 for detaljer). Offentlighedens inddragelse er beskrevet i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Vandløbsregulativer Hvis vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelse af vandløb ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter, herunder berørte lodsejere. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og plejes, herunder en beskrivelse af vandløbet. Proceduren for ændring af vedligeholdelse af vandløb efter vandplanerne omfatter to trin: 28

29 I trin 1 foretages en konsekvensvurdering af den ændrede vandløbsvedligeholdelse. Dette varetages af vandløbsmyndigheden. Når projektforslaget er udarbejdet informeres lodsejerne om projektforslagets indhold og konsekvenser. I trin 2 udarbejder vandløbsmyndigheden et forslag til regulativ (offentlige vandløb) eller et forslag til vedligeholdelsesbestemmelser (private vandløb), som fremsendes til staten, der skal give tilsagn om kompensation. Når vandløbsmyndigheden har modtaget tilsagn om kompensation fra staten, behandler vandløbsmyndigheden forslaget efter bestemmelserne om regulativer med 8 ugers offentlighedsperiode og 4 ugers klageperiode. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Vandløbsindsatser i Faxe Kommune Faxe Kommune har i marts 2012 foretaget besigtigelse af kommunens vandløb omfattet af indsatsprogrammerne i statens vandplaner for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. Der er på baggrund af besigtigelserne udarbejdet et særskilt vandløbsnotat med beskrivelse af vandløbenes nuværende tilstand ift. vandplanens indsatskrav. Vandløbsnotatet er vedlagt som bilag 1 til vandhandleplanen. På baggrund af vandløbsnotatet har Faxe Kommune prioriteret indsatserne i de tre hovedvandoplande i henhold til prioriteringskriterierne beskrevet i kapitel 6. Der er for hver enkelt vandløbsstrækning fastsat forventet tidspunkt for igangsætning af indsatsen. For nærmere detaljer omkring vandløbsindsats, vandløbsstrækning, nuværende tilstand m.v. henvises til vandløbsnotatet i bilag 1. De tiltag, der er anført for de enkelte indsatser, beskrevet i tabeller for de enkelte hovedvandoplande herunder, skal undersøges nærmere i forbindelse med udarbejdelse af de konkrete projektforslag. De indledende aktiviteter omkring udarbejdelse af projektforslag, ansøgning om kompensation fra staten, offentlig høring og klageperiode vil blive iværksat inden det forventede tidspunkt for igangsætning, der er anført for indsatsen i tabellerne herunder. Er ændret vandløbsvedligeholdelse f.eks. fastsat til år 2015, vil de indledende aktiviteter såsom lodsejerkontakt, undersøgelser og myndighedsarbejde allerede blive igangsat i år Omkring ændret vandløbsvedligeholdelse vil den konkrete indsats først blive fastlagt efter, at der er foretaget en hydraulisk vurdering af ændret vandløbsvedligeholdelse på vandløbsstrækningen. På baggrund af den hydrauliske vurdering vil det nødvendige omfang af ændret vandløbsvedligeholdelse for at opfylde målsætningen om god økologisk tilstand blive fastlagt. Desuden foretages en konsekvensvurdering af den ændrede vedligeholdelse i forhold til påvirkningsgraden på de omkringliggende arealer. Lodsejerne vil efterfølgende informeres omkring konsekvenserne af den ændrede vedligeholdelse. 29

30 Forslag til regulativ (offentlige vandløb) eller forslag til vedligeholdelsesbestemmelser (private vandløb) fremsendes herefter til staten, som skal give tilsagn om kompensation. Efter modtagelse af tilsagn behandler Faxe Kommune forslaget efter bestemmelserne om vandløbsregulativer med 8 ugers offentlighedsperiode og 4 ugers klageperiode. Vandløbsindsatser for Faxe Kommune i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt I tabellerne herunder er anført den prioriterede indsats for den del af Faxe Kommune, der er beliggende i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Faxe Kommune har prioriteret indsatsen fra toppen og ned i tabellerne, således at de aktiviteter inden hvert indsatsområde (fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagt strækning, vandløbsrestaurering samt ændret vandløbsvedligeholdelse), der udføres først, er listet øverst. Vandløb Tt. Freerslev Å v. Frenderup ROS_2.4_08440 (v. Jomfruens Egede) ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) ÆV12 Ændret vandløbsvedligeholdelse Beskrivelse af indsats Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis. Indsatsen omfatter en kort vandløbsstrækning tæt på målopfyldelse. Forventet tidspunkt for igangsætning 2015 Tryggevælde Å ROS_2.4_11140 (ved Kelstrupvej) ÆV11 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis Indsatsen omfatter en kort vandløbsstrækning tæt på målopfyldelse. Freerslev Å ROS_2.4_11300 (Syd for Dalby) ÆV10 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis Vandløbsstrækningen er tæt på målopfyldelse og ændret vedligeholdelse forventes endvidere at forbedre de rekreative forhold. Freerslev Møllebæk ROS_2.4_12720 ÆV15 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis Vandløbsstrækningen er tæt på målopfyldelse. 30

31 Karisebæk ROS_2.4_11740 ÆV13 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis Vandløbsstrækningen er tæt på målopfyldelse. De rekreative anvendelsesmuligheder (stier mv.) kan muligvis påvirkes af ændret vandløbsvedligeholdelse. Viverup Vandløbet ROS_2.4_11260 (ved Snedkærsgårdsvej) ÆV08 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis. Vandløbet er i sin nuværende tilstand (ringe økologisk tilstand) langt fra målopfyldelse og prioriteres derfor lavere end vandløbsstrækninger tættere på målopfyldelse Viverup Vandløbet ROS_2.4_11240 (ved Viverupvej) ÆV09 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis Vandløbet er i sin nuværende tilstand (ringe økologisk tilstand) langt fra målopfyldelse og prioriteres derfor lavere end vandløbsstrækninger tættere på målopfyldelse. Stenkildebæk ROS_2.4_12560 (ved Ty Hastrup) ÆV05 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis. Vandløbet er i sin nuværende tilstand (ringe økologisk tilstand) langt fra målopfyldelse og prioriteres derfor lavere end vandløbsstrækninger tættere på målopfyldelse Stenkildebæk ROS_2.4_07180 (skel til Stevns Kommune) ÆV14 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis. Vandløbsstrækningen omfattet af indsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse berører flere lodsejere og ligger i skel til Stevns Kommune. Vandløbsindsatsen prioriteres derfor lavere end de øvrige vandløbsstrækninger