B-jobs. En vej til mindre arbejdsløshed og mindre krise?
|
|
- Søren Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Version Efterfølgende forslag har i forskellige faser under udviklingen været præsenteret for / konfereret med bl.a. Anna Kirsten Olesen, formand for LO Aalborg, Dennis Christensen, FOA, Bente Sorgenfrey, FTF og cand.polit prof. Christen Sørensen, SDU, politisk interesserede venner fra begge fløje samt samt arbejdsløse venner. B-jobs. En vej til mindre arbejdsløshed og mindre krise? Mange siger, at der ingen nemme løsninger er på arbejdsløshedsproblemet, og at der intet alternativ er til at spilde værdien af den arbejdskraft, de arbejdsløse ville kunne bidrage med. Men er det rigtigt? I det følgende præsenterer jeg en konkret idé, der mere eller mindre kan kompensere for arbejdsløsheden og samtidig gøre vores samfund mere produktivt. Arbejdsløshed skaber store problemer for den enkelte og er også et problem for samfundet. Hvorfor opretter stat, region og kommune så ikke bare nogle flere jobs og sætter folk i arbejde? Et af problemerne ved denne løsning er, at man risikerer at sætte folk til arbejdsopgaver, der skaber mindre værdi, end der skal udbetales for i løn, og så har man en underskudsforretning. Hvis et ekstra job kunne blive skabt med overskud, var det jo nok oprettet allerede? Men den logik kan man godt udfordre lidt. Der findes offentlige jobs, som det egentlig kan svare sig at etablere, men som alligevel ikke bliver etableret, f.eks. på grund af, at det er den ene kasse, der betaler, og en anden kasse, der får gevinsten, eller fordi strukturer i det offentlige så som ansættelsesstop dikterer besparelser, hvor det egentlig godt kunne svare sig at udvide. Som det er i dag, udbetaler staten dagpenge m.m. til de arbejdsløse, uden at få nogen form ydelse den anden vej bortset fra en masse trykken på knapper osv. Hvis alternativet er, at disse folk ingenting laver men alligevel får udbetalt penge, må det vel kunne svare sig at sætte disse folk i arbejde for de udbetalte penge, blot de overhovedet genererer værdi? Min ide er, at arbejdsløse efter et vist antal måneder på dagpenge - i stedet for tilbud om fortsatte dagpenge skal have tilbudt et job fra det offentlige. Man skal kun arbejde 3 dage om ugen, og for dette får man en løn svarende til de maksimale dagpenge for en uge. Denne type jobs kaldes B-jobs. Det er ikke ligegyldigt hvilke B-jobs, der oprettes. Der skal oprettes jobs til netop de arbejdsopgaver, der giver den største værdi for hele samfundet (beregnet på tværs af kasser) - over tid (på tværs af budgetperioder). Samfundet skal gøre en helt anderledes målrettet indsats, end det er tilfældet i dag, for at opsøge, opfinde og udpege disse jobs/funktioner. Mange problemer vil være løst for de arbejdsløse, hvis der altid findes en nødløsning med et sådant B- job. 1
2 Der skal etableres mekanismer til at fastholde den arbejdsløses motivation til at finde et ordinært job, men det skal ikke være i form af en trussel om pludseligt at stå uden forsørgelsesgrundlag efter 2 år, som i det nuværende system. På denne måde kan vi få et mere effektivt samfund med mere velfungerende mennesker og sparer en stor del af kontrolapparatet overfor de arbejdsløse, da det ikke længere er relevant at mistænke dem for at hæve dagpenge uden at ville arbejde. Hvilke problemer løser et sådant system for den arbejdsløse? Den arbejdsløse havner ikke i isolation og får ikke personlige kriser og manglende selvværd og depression, der kan medføre uarbejdsdygtighed på sigt. Den arbejdsløse spilder ikke en masse tid på at søge alle mulige jobs, som man ingen chance har for at få, blot for at leve op til alle mulige firkantede ordninger. Den arbejdsløse mister ikke kontakten til arbejdsmarkedet, hvis det bliver muligt at vende tilbage via et B-job efter et halvt til et helt år. Den arbejdsløse bliver ikke utryg ved fremtiden og risikerer ikke i så høj grad at skulle sælge hus og hjem efter to år på grund et drastisk og pludseligt fald i indtægt. Med et sikkerhedsnet via B-jobs får man et mere fleksibelt arbejdsmarked, fordi dem, der er i ordinært arbejde, bliver mere åbne for at skifte job, frem for at knuge sig til det sikre. Fagforeningerne kan også være mere fleksible med færre krav om sikkerhed i ansættelsen ved overenskomstforhandlingerne. Dette var en masse begrundelser for at indføre B-jobs, som jeg opfordrer til, at man læser endnu en gang, for de er vigtige. Det eneste problem, der ikke løses for den arbejdsløse, er at tjene tilstrækkeligt med penge til at kunne klare udgifterne med dagens prisniveau. Hvorfor foreslår jeg, at man kun arbejder i 3 dage med B-jobs? - Begrundelse 1: Det vil i princippet ikke koste samfundet mere, end det gør nu. Man udbetaler bare en løn på det samme beløb, som man før udbetalte dagpenge for. Dertil kommer ekstra omkostninger til fysisk arbejdsplads, materialer, administration, forsikring, pension og til udvidelse af forsørgelsesperioden til mere end 2 år for de langtidsledige. Men derfra skal trækkes værdien af det arbejde, der udføres. 2
3 - Begrundelse 2: Man kan lettere finde jobs til alle arbejdsløse, hvis der er plads til at få to personer i arbejde, hver gang man finder på én ny arbejdsfunktion. Den ene person kan da arbejde man-tir-ons og den anden tor-fre-lør. - Begrundelse 3: Hvis man ansættes i et job langt udenfor éns fagområde og man derved risikerer at miste muligheden for at holde sit fag ved lige, holde kontakt med relevante virksomheder, lave ansøgninger osv., er ulykken ikke så stor, når der kun er tale om 3 dage om ugen. Der er stadig 3-4 dage til at bevæge sig "fremad" i sin karriere med sit primære fag. - Begrundelse 4: Samfundet fastholder en stor arbejdskraftsreserve, idet man må forvente, at de fleste folk, der "kun" har B-jobs, vil have et brændende ønske om at skifte over til et fuldtidsjob, f.eks. for at få en bedre økonomi. Vigtigheden af en arbejdskraftsreserve. Arbejdskraftsreserven er en vigtig størrelse for alle, der tænker på det private erhvervslivs ve og vel. En stor arbejdskraftsreserve sikrer, at virksomhederne altid kan få den fornødne arbejdskraft inden for de fagområder, hvor der er behov for det. Når der er tilstrækkeligt mange arbejdsløse og det er tilstrækkeligt surt at være arbejdsløs, er folk parate til at arbejde med hvad som helst for en lille løn. Stor arbejdsvilje og lave lønninger er godt for erhvervslivet, så kan de sætte priserne ned, klare sig bedre i den internationale konkurrence, sælge flere produkter, ansætte flere osv. osv., hvilket borgerlige politikere fremhæver igen og igen. (Men lavere lønninger giver også større profit til virksomhedsejerne, hvilket de samme politikere er mindre ivrige for at fremhæve eller overhovedet at nævne). Jeg anerkender, at den største del af den danske produktion foregår i privatejede virksomheder, og at den private ejendomsret er en meget vigtig medspiller, når samfundets produktion skal udvikles, og at de private virksomheder skaber en stor del af de værdier, vi alle er afhængige af. Så der er brug for en vis arbejdskraftsreserve, selv om den ikke behøver at være så stor som nu, hvor der ofte er 100 ansøgere til hvert job. Der er måske også brug for en arbejdskraftsreserve ud fra den betragtning, at vi er på vej mod et samfund med mange ældre og få i den produktive alder. Derfor kan der grotesk nok være behov for at udvide arbejdsudbuddet i en tid med arbejdsløshed, idet der skal være nok personer til at udføre opgaverne den dag, det hele tipper, og der pludselig er for få til at tjene penge til resten. I den situation er det uklogt at gøre det modsatte at parkere en række folk udenfor arbejdsmarkedet. Hvordan sikres arbejdskraftsreserven på trods af B-jobs? Hvis B-jobs bliver for attraktive og mange vælger disse frem for at søge normalt arbejde, er det ikke godt, for så er der tale om, at man er parkeret udenfor arbejdsmarkedet og ikke længere er en del af arbejdskraftreserven. Det er ikke hensigten med ordningen. Ordningen må derfor ikke være for attraktiv: 3
4 - For det første skal det ikke tillades, at man supplerer sin indtægt fra B-jobs med andre deltidsjobs. Ordningen tager jo sigte på at hjælpe arbejdsløse, ikke at give folk chancen for at kombinere to jobs på en smart måde. - For det andet kan lønnen reguleres op og ned afhængigt af, hvor attraktivt politikerne ønsker, at denne slags jobs skal være. Der er altså en skrue her, der kan strammes og løsnes efter behov. Jeg forestiller mig, at man på et B-job tjener ca. 5 % over det, samfundet definerer som den maksimale dagpengesats. Men samtidig skal lønnen ved B-jobs sættes ned med 2 % pr. år, man har benyttet ordningen i løbet af sit liv. 2 % er ikke en stor nedsættelse, men den er velegnet til at give et varigt pres på den ledige i forhold til hurtigst muligt at finde tilbage på det ordinære arbejdsmarked. - For det tredje kan man sætte en grænse på f.eks. 2 år for hvert B-jobs varighed, hvorefter man må skifte til et andet B-job, såfremt man vil bevare en indtægt. Giver det ikke 165 kr. i timen, og er det ikke for meget? De maksimale dagpenge er i dag på små 4000 kr. pr. uge. Bliver det fortsat gennemsnittet og fordeles disse på 24 timers arbejde, svarer det ganske rigtigt til en løn på 165 kr. i timen, og det er jo en del. På den anden side skal man huske, at man ikke har tilladelse til at arbejde mere end de 24 timer pr. uge og derved supplere indkomsten op. Så på en måde kan man sige, at det udbetalte beløb skal divideres med den fulde ugentlige arbejdstid, dvs. man tjener 4000/37,5 = ca. 105 kr. i timen. Det er bedre at give folk 105/165 kr. pr. time for at arbejde 3 dage pr. uge end at give dem 105 kr. pr. time for slet ikke at arbejde (hvilket er tilfældet nu). Udvider B-jobs ikke den offentlige sektor? Jo, så længe der er arbejdsløshed, men der er tale om ekstraordinære jobs, som skal kunne fjernes igen, når arbejdsløsheden mindskes. Det er vigtigt at markere tydeligt, at B-jobs er ekstraordinære, således at institutioner og lignende, hvortil disse job er knyttet, ikke "vænner sig for meget til dem". Det skal være muligt at konvertere et B-job til et ordinært job, hvis det viser sig hensigtsmæssigt. I så fald benyttes betegnelsen B-job ikke længere om jobbet - det er nu blot et ordinært deltidsjob eller fuldtidsjob. Nogle folk er af den opfattelse, at den offentlige sektor skal være så lille som mulig, eftersom "det kun er den private, der producerer den værdi," som den offentlige sektor "lever af" via skatterne. Den opfattelse deler jeg ikke. Det offentlige er også produktiv i mange sammenhænge. Det kan f.eks. illustreres med skoler: Er en skole privat, er den en del af den private sektor, eftersom at forældre køber undervisningen til deres børn via en månedlig betaling 4
5 til en privat virksomhed. Er en skole offentlig, producerer den også undervisning af børn, men betalingen foregår bare via et andet kredsløb (skatteopkrævning og bevillinger fra offentlige kasser). Begge steder produceres der altså værdi. Det vigtige er ikke, om aktiviteten foregår i den offentlige eller private sektor, men om den værdi, aktiviteten kaster af sig, er større end den værdi, man skyder i den. Jeg ser intet problem i, hvis den offentlige sektor udvides, så længe det er det mest produktive i situationen. Hvordan finder man frem til de mest optimale B-jobs? Man skal gøre ekstra meget for at afsøge de områder, der skal beriges med den værdi, det er, at få ansat en ekstra person. De nye jobs er tænkt oprettet såvel indenfor kommune, region og stat samt også gerne i halvoffentlige institutioner så som trafikselskaber. De nye jobs vurderes i forhold til indvirken på kommunekassen, regionskassen, statskassen, landets internationale konkurrencedygtighed, klimaregnskabet m.m. Og jobbenes værdi vurderes på langt sigt, ikke blot indenfor et enkelt budgetår. Eksempelvis kan jobs, der styrker folkesundheden være relevante. Det, vi har mest brug for, er sandsynligvis jobs, der forbereder tiden efter krisen, ved at sørge for, at samfundet er gearet mht. infrastruktur, uddannelse, veltænkende og produktive mennesker, der er i stand til at fungere godt sammen. Der er brug for en metode til fremskaffelse af disse jobs, en metode, der er mere velovervejet, end det er tilfældet for tilsvarende ordninger i dag (offentlige jobtilskudsjobs), hvor man i de værste situationer fornemmer, at folk er blevet placeret et sted med det primære formål at teste deres arbejdsvilje eller for at gøre dem glade ved at give dem et eller andet - uanset hvad - de kan beskæftige sig med indenfor deres fagområde. De nye, særlige jobs for arbejdsløse skal betragtes fra en anden synsvinkel, nemlig som en vigtig ressource for samfundet. Ikke blot en ordning for en lille gruppe mennesker, der er havnet i særlige situationer. Det er derfor for snævert, hvis ansatte i offentlige institutioner som f.eks. jobcentrene skal have hele ansvaret for at finde og vælge disse jobs. I dag er det vist i jobcentrene og i personcirklerne omkring de ansatte i jobcentrene, at ideerne til nye særlige jobs for arbejdsløse opstår (f.eks. offentlige løntilskudsjobs). Det første, der skal gøres, er derfor at offentliggøre, at der findes en opgave med at udpege nye jobs, og at der er åbent for idéer hertil. Det skal også fremgå, at opgaven er at finde frem til netop de arbejdsopgaver, det bedst kan svare sig at få udført for samfundet. Foruden den brede befolkning kan alle relevante institutioner opfordres til at komme med ideer det gælder jobcentre, kommunale og regionale råd, byråd, regioner, rådgivende vækstråd, fagforeninger, særlige borgerråd, forskere, tænketanke. 5
6 Også dem, der selv står for at skulle ansættes i disse jobs, skal kunne bidrage med ideer, det samme gælder offentligt ansatte, der fra hver deres position i apparatet får ideer til, hvad der er brug for, som det kunne være smart at få udført via ny arbejdskraft (evt. tidsbegrænset). En særlig konstruktion i sammenhængen kan være borgerråd - grupper af borgere med særlig interesse i at deltage i opgaven med at udvikle vores samfund på basis af de nye jobs. Disse borgerråd kan f.eks. oprettes på basis af, at en kommune sender breve rundt til tilfældige borgere og opfordrer dem til at deltage. Når der er fundet frem til 9, som er interesserede, danner man et sådant råd. Der kan dannes flere råd i hver kommune. Der kan oprettes offentlige debatter på nettet, hvor nye jobideer kan komme frem, offentlige møder og workshops osv. om emnet. Via databaser over de jobs, der allerede er etableret af denne type rundt omkring, skal man kunne inspirere hinanden på landsplan. Man kan også benytte debatter blandt politikere til at udvikle ideer. Foruden at identificere mulige nye jobs kan debatter og kurser handle om, hvordan man bedst prioriterer blandt de muligheder, der dukker op, altså noget med at se tingene fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Etablering af mange jobs (og aktiviteter), som det egentlig ville være en god forretning for det offentlige at oprette, strander ofte på kassesystemet, som nævnt i starten af denne tekst: Den kasse, der står for udgiften, modtager ikke indtægten, så for den kasse vil det alene være en udgift, og så er der ikke råd. Med B-jobs er det en tredje kasse, der betaler (beskæftigelsesmidler), hvilket vil gøre det mere ukompliceret at realisere den slags "tværgående" projekter. Hvordan besluttes, hvilke jobs, der oprettes, og hvor folk skal placeres? Viften af de jobs, der skal indgå i ordningen, skal som sagt være påvirket af de overvejelser, der træffes i offentlige debatter, borgerråd, idébanker etc. Men i sidste ende bliver det jo nok nogle politiske udvalg på lokalt, regionalt og statsligt plan, der skal tage beslutningen om de konkrete jobs (eller uddelegere denne). Når jobbene er defineret, lægges de i en pulje for hver af de kommuner, hvor de er placeret rent fysisk. Man skal herefter til at parre dem med de personer, der har været ledige i mindst 6 måneder. Jeg foreslår, at man koncentrerer disse udbud to gange om året, hvilket medfører, at den ledige skal byde ind på B-job ved en seance et sted mellem 6 og 12 måneder fra den dag, vedkommende står uden arbejde. De pågældende jobs skal besættes med de bedst kvalificerede, da der er tale om at få udført et stykke arbejde bedst muligt - frem for bare at give folk noget at rive i. Dem, der ikke bliver ansat i et af de jobs, de har søgt, må affinde sig med at havne i et af de øvrige B-jobs (eller at miste dagpengene). Dette kan give nogle uheldige placeringer, men hvis man kun skal arbejde 3 dage om ugen, må det være til at leve med. Man kan dog evt. have en pulje med alternative mindre vigtige jobs liggende til de situationer, hvor folk er meget utilfredse. 6
7 B-jobs og iværksættere Systemet med B-jobs, der egentlig er beregnet til arbejdsløse, kan evt. tillades benyttet af iværksættere. Hermed kan mange iværksættere løse et af deres grundlæggende problemer: At have et vist, stabilt økonomisk fundament i opstartsfasen. Man kan simpelthen starte sin virksomhed stille og roligt, og have tilladelse til at tjene de penge, der kommer ind ved siden af B-jobbet. Det skal siges, at man kan gøre noget tilsvarende allerede i dag, hvis man f.eks. tager et halvtidsjob og forsøger at overleve på basis af dette ved siden af start af ny virksomhed. Men så alligevel ikke, for timelønnen er mindre, og går det galt med virksomheden, har man kun ret til halve dagpenge baseret på det, man har tjent (hvis perioden med halvtidsjob har strakt sig ud over et år). Det er et meget usikkert sats. Når en person i B-jobs kombinerer jobbet med iværksætteri, kan samfundet altså gøre en undtagelse fra reglen om, at man ikke må tjene noget ved siden af. På den måde kan B-jobssystemet medvirke til at skabe en ny underskov af virksomheder, fordi det i højere grad bliver muligt at føle sig lidt frem med nye virksomheder. B-jobs og unge arbejdsløse B-jobs er i udgangspunktet tænkt som et alternativ til passiv udbetaling af dagpenge i situationer, hvor folk har optjent dagpengeret. Men man kan også forestille sig at bruge B-jobs som tilbud til f.eks. unge arbejdsløse, der ikke har optjent dagpengeret. Det kan være et alternativ til, at de skal involveres i det sociale system. Der tales ofte om risikoen for at miste en generation på gulvet, som ikke vænner sig til arbejdsmarkedet. Et B-job kan skabe en slags forbindelse til arbejdsmarkedet som oven i købet giver mulighed for at tage et trin ad gangen, først halvtid, så forhåbentlig et normalt job på fuldtid. Da målet er at få de unge ind i ordinære jobs, fastholdes lønnedgangen på 2 % for hvert år, man hænger i ordningen. B-jobs og særlige sociale ordninger Samfundet har i dag en række særlige sociale ordninger f.eks. seniorjobs, offentlige fleksjobs og offentlige jobs for handicappede, og der er måske også særlige jobs på vej til at lede en del af førtidspensionisterne gradvist ind til arbejdsmarkedet. De koster en pæn del at administrere og organisere på hver sin måde. Der må være en rationaliseringsgevinst ved bare at lade disse jobs være B-jobs, evt. med tilpassede detaljer. B-jobs og uddannelse Man skal ikke kunne være indskrevet på en uddannelsesinstitution samtidig med, at man har et B-job. Det er ikke det, de særlige jobs er beregnet til, og det ville jo også betyde, at man kun i mindre grad var reelt jobsøgende. 7
8 På den anden side er det jo godt, hvis arbejdsløse og arbejdsløse i B-jobs benytter chancen til at videreuddanne sig eller i det mindste fastholde tilknytningen til sit fag. Måske skulle man tillade folk, der er i B-jobs, at tage uddannelser på et lavere omkostningsniveau for samfundet end de "rigtige" uddannelser nemlig via selvstudier? Disse selvstudier kan man evt. arrangere sammen med andre folk i B-jobs, som man finder via særlige sider hertil på nettet. Der er jo mange af de ledige, som er højtuddannede. Når man er vant til at studere, kan man vel også videreuddanne sig selv og andre. Samfundet kunne tilskynde folk til at gøre dette og tilbyde mulighed for at gå til eksaminer med en eksterne censorer. Denne type uddannelse er ganske vist en discountudgave af uddannelser med rigtige lærere, men eksistensen af en sådan vil også kunne gavne samfundets produktivitet, især når alternativet er, at folk intet foretager sig. Nuværende arbejdsmarkedsordninger og deres skæbne Jeg synes, man skal bevare traditionel formidling af arbejde, uddannelsestilbud til arbejdsløse, kurser i jobsøgning/jobafklaring (som bør være frivillige!), rotationsjob, virksomhedspraktik. Desuden løntilskud, hvor ordningen skal være ens i private og offentlige virksomheder og hvor der skal være større fokus på at undgå, at systemet blot udnyttes til billig arbejdskraft. De nuværende offentlige jobtilbud skal derimod fjernes, men man kan jo overveje, om der skal oprettes B-jobs med nogle af de samme funktioner. Hvis denne idé har en svaghed som idé betragtet, er, det måske netop ligheden med offentlige jobtilbud, men jeg mener, at jeg griber det an fra en anderledes og mere meningsfuld vinkel, hvor fokus er at opfatte de arbejdsløse som en ressource for samfundet, som skal benyttes konstruktivt frem for at placeres på pause, og at få næsten alle sendt ud i den foreslåede type jobs 3 dage om ugen, så man sparer en stor del af det store apparat, der i dag kontrollerer og stresser de arbejdsløse. Makroøkonomisk Makroøkonomisk kan man sige, at tanken er at udvide antallet af offentlige arbejdspladser i perioder, hvor der ikke er så meget efterspørgsel efter arbejdskraft i den private sektor (og omvendt indskrænke, når efterspørgslen er stor). Hvis der løbende skal etableres B-jobs til netop dem, der har været ledige mellem ½ og 1/1 år, vil mængden af B-jobs automatisk regulere sig selv til et passende niveau i forhold til, hvor meget den private sektor kan aftage. Politikerne kan dog også vælge manuelt at forlænge perioden på dagpenge inden man får tilbudt B-jobs, hvis der opstår behov for en større arbejdskraftsreserve. Man kan mene, at B-jobs vil strække sig ind over områder, hvor det private erhvervsliv kunne have etableret fornuftige forretninger, men dette må man være sig bevidst og undgå hvis det er 8
9 det, man ønsker. På den anden side vil etableringen af B-jobs sandsynligvis generere private forretningsmuligheder på andre områder, da der vel kommer en afledt effekt af ny aktivitet i samfundet. B-jobs ideen modvirker ikke sig selv en samfundsudvikling mod større arbejdsløshed, hvis man opfatter denne som forårsaget af, at produktionen automatiseres og ændrer anatomi, således at det kun kan svare sig at ansætte de mest produktive personer og lade staten forsørge resten. Og dog rummer den nogle ideer om øget uddannelsesniveau og vil hjælpe flere i retning af en karriere med brug af deres bedste kvalifikationer, hvilket vil øge folks produktivitet/værdi. B-jobs ideen er heller ikke i sig selv nogen løsning på, hvordan man skaber vækst i det private erhvervsliv, da det ikke griber ind i den måde, det private erhvervsliv udvikler sig via sin egen indre dynamik. Og dog vil en del B-jobs nok resultere i forbedret uddannelse og infrastruktur og derved forbedre rammerne for denne dynamik. Sigter man mod at gøre noget aktivt for at ændre dynamikken/væksten i det private erhvervsliv, vil ideer som jobrotation nok være mere egnede, idet man herved rører rundt i gryden via rolleskift for en masse personer, der er ansat her, hvorved nye produktive muligheder formentlig vil vise sig. Men det ene tiltag udelukker jo ikke det andet. Afslutning: I 1930 erne brugte man arbejdsløsheden til at bygge Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen, hvilket har været godt for eftertiden. I nutiden får man de arbejdsløse til at sende et utal af overflødige ansøgninger, trykke på knapper og deltage i aktivering, der ikke altid gavner. Det er er glemt en måned efter. Vi skal tilbage til at bruge de arbejdsløse aktivt, og hvis man samtidig via B-jobs kan løse en masse af de store personlige problemer, de arbejdsløse er stillet overfor, er det vel en idé, der bør gribes og realiseres. f.eks. via treparts-forhandlingerne. En række eksempler på mulige B-Jobs samt dette dokument på nettet: se Mvh Anders Wested anderswested snabel-a live.dk Tlf
B-jobs. En vej til mindre arbejdsløshed og mindre krise?
Version 17-07-2012 B-jobs. En vej til mindre arbejdsløshed og mindre krise? Mange siger, at der ingen nemme løsninger er på arbejdsløshedsproblemet, og at der intet alternativ er til at spilde værdien
Læs mereJOBROTATION OG UDDANNELSESSTØTTE EN GOD MULIGHED FOR BÅDE FASTANSATTE OG LEDIGE
1 // 11 JOBROTATION OG UDDANNELSESSTØTTE EN GOD MULIGHED FOR BÅDE FASTANSATTE OG LEDIGE Om uddannelse med jobrotationsydelse, SVU eller VEU og mulighederne for vikardækning med ledige pædagoger under uddannelsesforløbet
Læs mereNotat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice
Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Dato 24. oktober 2012 Sagsbehandler Frank Sørensen Notat Den 31. august 2012 indgik regeringen sammen med LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke en aftale om særlig indsats
Læs mereAKTIVERING. for dig under 30
F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2012/1 LSF 204 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2013 af Christian Juhl (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til Lov
Læs mereAKTIVERING for dig under 30
F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereDanmark har brug for kvalificeret arbejdskraft
Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft 2 Danmark har behov for en dygtig arbejdsstyrke med høje kvalifikationer og kompetencer på et foranderligt arbejdsmarked. Derfor skal mennesker i job vedvarende
Læs mereFebruar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E
F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og
Læs mereLO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed
20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk
Læs mereansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud
JANUAR 2017 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud
Læs mereKUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00
KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner
Læs mereCenter for Beskæftigelse & Omsorg
Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte
Læs mereNotat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA
Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereF O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. September 2009. for dig under 30
F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E September 2009 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse
Læs mereJobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk
Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud
Læs mereVejledning om aktivering
Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder
F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereTRYGHED OGSÅ HVIS JOBBET ER USIKKERT
TRYGHED OGSÅ HVIS JOBBET ER USIKKERT GIV DIG SELV LIDT MERE TRYGHED I HVERDAGEN DAGPENGE + er et tilbud til dig, der ønsker dig lidt mere tryghed både når det går godt, og hvis du skulle blive ledig. NÅR
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereUddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job
Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.
Læs mereF O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Januar 2010. for dig over 30
F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Januar 2010 AKTIVERING for dig over 30 INDHOLD Aktivering for dig over 30 side 3 Ansættelse med løntilskud side 4 Virksomhedspraktik side 4 Vejledning og uddannelse
Læs mereOg vi tager det samtidig meget alvorligt.
Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den
Læs mereJobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Læs merePOLITISKE FOKUSOMRÅDER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET. Møde med KKR Nordjylland den 16. november 2018
POLITISKE FOKUSOMRÅDER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Møde med Nordjylland den 16. november 2018 POLITISKE FOKUSOMRÅDER Det indstilles at fortsat har fokus på : Tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, herunder
Læs mereLO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats
Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed
Læs mereArbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget
Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget har formuleret nedenstående mission, vision og arbejdsmarkedspolitiske værdier. Mission Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets
Læs mereansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud
SEPTEMBER 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge
Læs mereUngdomsgaranti til Alle!
Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive
Læs mereJobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger
Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad
Læs mereInklusion på arbejdsmarkedet
Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere
Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige
Læs mereAnsatte på særlige vilkår
Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter
Læs mereLØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL
LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For
Læs mereansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud
FEBRUAR 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud
Læs mere<prospekt> <Job Comeback. støtte og. på vejen til ordinær beskæftigelse
< < støtte og hjælp på vejen til ordinær beskæftigelse 2 3 En attraktiv arbejdsplads Beskæftigelsesindsats drevet som socialøkonomisk virksomhed et lærings- og udviklingsmiljø
Læs mereLederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese
Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel
Læs mereVI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN
VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN LÆRERNES A-KASSE ER FOR ALLE UNDERVISERE. Lærernes a-kasse arbejder for dem, der åbner verden. De studerende, de nyuddannede, folkeskolelærerne, voksen- og ungdomsunderviserne,
Læs mereEt trygt og solidarisk dagpengesystem
Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle
Læs mereDagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne
Læs mereVI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN
VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN L ÆRERNES A-K ASSE ER FOR ALLE UNDERVISERE Lærernes a-kasse arbejder for dem, der åbner verden. De studerende, de nyuddannede, folkeskolelærerne, voksen- og ungdomsunderviserne,
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereAC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010
Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked
Læs mereNy kurs i beskæftigelsespolitikken. Bente Sorgenfrey. Formand, FTF
Ny kurs i beskæftigelsespolitikken Bente Sorgenfrey Formand, FTF Beskæftigelsespolitiske udfordringer Mangelfuld kontakt til virksomhederne på det regionale arbejdsmarked. Aktiveringstilbud virker ikke
Læs mereFuresø Kommune. Partnerskabsaftale om erhverv og beskæftigelse i Furesø Kommune
Furesø Kommune Partnerskabsaftale om erhverv og beskæftigelse i Furesø Kommune 2019-2020 BAGGRUND Erhvervslivet og Furesø Kommune har siden 2014 indgået årlige partnerskabsaftaler med henblik på at forbedre
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereHar din virksomhed en
SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste
Læs mereTale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005
Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid
Læs mereVI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN
VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN LÆRERNES A-KASSE ER FOR ALLE UNDERVISERE Lærernes a-kasse arbejder for dem, der åbner verden. De studerende, de nyuddannede, folkeskolelærerne, voksen- og ungdomsunderviserne,
Læs mereStatusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob
Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale
Læs mereKvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.
Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse
Læs mereArbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget
Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget har formuleret nedenstående mission, vision og arbejdsmarkedspolitiske værdier. Mission Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets
Læs mereHvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014
Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det
Læs mereVEJLEDNING VED LEDIGHED
VEJLEDNING VED LEDIGHED Der er en række betingelser, du skal opfylde for at få dagpenge. Det kaldes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi har samlet nogle af de vigtigste betingelser til dig her.
Læs mereArbejdsmarkedspolitik Udkast
Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereMYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereJAA Formål. Mål med aftalen. Samarbejdsområder (mulige):
Skabelon Formål. Partnerskabsaftalen mellem (xxx Virksomhed) og Jobcenter Viborg tager udgangspunkt i et fælles ønske om at sikre virksomheden kvalificeret arbejdskraft samt styrke borgernes mulighed for
Læs mereØkonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 27. november 2012. Mødetidspunkt: 16:30
Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:30 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen har den 29. september sendt ovennævnte i høring hos Beskæftigelsesrådet.
Arbejdsmarkedsudvalget L 62 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 1061 København K Høring vedr. udkast til lovforslag om seniorjob. Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 29. september
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereStrategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Læs mereSeniorjob - orientering
1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet
Læs mereVELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS
F O A f a g o g a r b e j d e VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS Vi er glade for at skulle være kollega med dig, mens du er ansat hos os. Vi håber, at du vil falde godt til på arbejdspladsen, og at du kan
Læs mereDet sociale kapitel. Oplæg for Hovedudvalgsmedlemmer Næstformandsmøderne marts 2014 Jo Gadegaard
Det sociale kapitel Oplæg for Hovedudvalgsmedlemmer Næstformandsmøderne marts 2014 Jo Gadegaard Dagsorden Hvad er socialt kapitel? Hvad er løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob med mere? Er der problemer?
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57
Læs mereIndslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.
Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er
Læs mereSammen igennem krisen nye veje
Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi
Læs mereSENIORMØDE - CS FONDE. Cristina Puig Petersen Jyllinge 7. maj 2019
SENIORMØDE - CS FONDE Cristina Puig Petersen Jyllinge 7. maj 2019 AGENDA A OG B DAGPENGEFORSIKRINGEN TJENESTEMANDSPENSION OG DAGPENGE KARRIEREPLANLÆGNING AF DIT SENIORLIV EFTERLØN VI TAGER DET INDIVIDUELT!
Læs mereStuderendes studie og jobsøgning
2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,
Læs mereSocialt frikort Vær med til at hjælpe socialt udsatte og få løst småopgaver på en fleksibel måde
Til virksomheder Socialt frikort Vær med til at hjælpe socialt udsatte og få løst småopgaver på en fleksibel måde Kort om forsøgsordningen med socialt frikort Det sociale frikort skal give borgere med
Læs mereBeskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service
Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereFast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted
Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som kommunal arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? LINDA MØLLER LARSEN
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereHjælp til syge medarbejdere
Opdateret december 2017 Hjælp til syge medarbejdere og virksomheden Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at fastholde arbejdskraft. I dette dokument kan du få overblik over, hvilke
Læs mereJobindsatsen i Albertslund kommune
Jobindsatsen i Albertslund kommune De senere år er der kommet stigende og berettiget fokus på jobcentrenes virke. Talrige ledige, syge og udsatte borgere kan berette om urimelige afgørelser og et system,
Læs mereStatus på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar
Punkt 6. Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar 2013.. 2013-14582. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at at status på fleksjobordningen
Læs mereansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud
FEBRUAR 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig over 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud
Læs mereBRUG DINE MULIGHEDER SOM LEDIG
JUNI 2013 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E BRUG DINE MULIGHEDER SOM LEDIG Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag 2 FOA FAG OG ARBEJDE BRUG DINE MULIGHEDER SOM LEDIG Forord Den forkortede
Læs mereDriftsstrategi for de forsikrede ledige 2015
Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og
Læs mere10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft
10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:
Læs mereansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud
JANUAR 2017 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig over 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud
Læs mereNR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt
NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereFOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID
FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mere