B-jobs. En vej til mindre arbejdsløshed og mindre krise?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B-jobs. En vej til mindre arbejdsløshed og mindre krise?"

Transkript

1 Version B-jobs. En vej til mindre arbejdsløshed og mindre krise? Mange siger, at der ingen nemme løsninger er på arbejdsløshedsproblemet, og at der intet alternativ er til at spilde værdien af den arbejdskraft, de arbejdsløse ville kunne bidrage med. Men er det rigtigt? I det følgende præsenterer jeg en konkret idé, der mere eller mindre kan kompensere for arbejdsløsheden og samtidig gøre vores samfund mere produktivt. Arbejdsløshed skaber store problemer for den enkelte og er også et problem for samfundet. Hvorfor opretter stat, region og kommune så ikke bare nogle flere jobs og sætter folk i arbejde? Et af problemerne ved denne løsning er, at man risikerer at sætte folk til arbejdsopgaver, der skaber mindre værdi, end der skal udbetales for i løn, og så har man en underskudsforretning. Hvis et ekstra job kunne blive skabt med overskud, var det jo nok oprettet allerede? Men den logik kan man godt udfordre lidt. Der findes offentlige jobs, som det egentlig kan svare sig at etablere, men som alligevel ikke bliver etableret, f.eks. på grund af, at det er den ene kasse, der betaler, og en anden kasse, der får gevinsten, eller fordi strukturer i det offentlige så som ansættelsesstop dikterer besparelser, hvor det egentlig godt kunne svare sig at udvide. Som det er i dag, udbetaler staten dagpenge m.m. til de arbejdsløse, uden at få nogen form ydelse den anden vej bortset fra en masse trykken på knapper osv. Hvis alternativet er, at disse folk ingenting laver men alligevel får udbetalt penge, må det vel kunne svare sig at sætte disse folk i arbejde for de udbetalte penge, blot de overhovedet genererer værdi? Min ide er, at arbejdsløse efter et vist antal måneder på dagpenge - i stedet for tilbud om fortsatte dagpenge skal have tilbudt et job fra det offentlige. Man skal kun arbejde 3 dage om ugen, og for dette får man en løn svarende til de maksimale dagpenge for en uge. Denne type jobs kaldes B-jobs. Det er ikke ligegyldigt hvilke B-jobs, der oprettes. Der skal oprettes jobs til netop de arbejdsopgaver, der giver den største værdi for hele samfundet (beregnet på tværs af kasser) - over tid (på tværs af budgetperioder). Samfundet skal gøre en helt anderledes målrettet indsats, end det er tilfældet i dag, for at opsøge, opfinde og udpege disse jobs/funktioner. Mange problemer vil være løst for de arbejdsløse, hvis der altid findes en nødløsning med et sådant B- job. 1

2 Der skal etableres mekanismer til at fastholde den arbejdsløses motivation til at finde et ordinært job, men det skal ikke være i form af en trussel om pludseligt at stå uden forsørgelsesgrundlag efter 2 år, som i det nuværende system. På denne måde kan vi få et mere effektivt samfund med mere velfungerende mennesker og sparer en stor del af kontrolapparatet overfor de arbejdsløse, da det ikke længere er relevant at mistænke dem for at hæve dagpenge uden at ville arbejde. Hvilke problemer løser et sådant system for den arbejdsløse? Den arbejdsløse havner ikke i isolation og får ikke personlige kriser og manglende selvværd og depression, der kan medføre uarbejdsdygtighed på sigt. Den arbejdsløse spilder ikke en masse tid på at søge alle mulige jobs, som man ingen chance har for at få, blot for at leve op til alle mulige firkantede ordninger. Den arbejdsløse mister ikke kontakten til arbejdsmarkedet, hvis det bliver muligt at vende tilbage via et B-job efter et halvt til et helt år. Den arbejdsløse bliver ikke utryg ved fremtiden og risikerer ikke i så høj grad at skulle sælge hus og hjem efter to år på grund et drastisk og pludseligt fald i indtægt. Med et sikkerhedsnet via B-jobs får man et mere fleksibelt arbejdsmarked, fordi dem, der er i ordinært arbejde, bliver mere åbne for at skifte job, frem for at knuge sig til det sikre. Fagforeningerne kan også være mere fleksible med færre krav om sikkerhed i ansættelsen ved overenskomstforhandlingerne. Dette var en masse begrundelser for at indføre B-jobs, som jeg opfordrer til, at man læser endnu en gang, for de er vigtige. Det eneste problem, der ikke løses for den arbejdsløse, er at tjene tilstrækkeligt med penge til at kunne klare udgifterne med dagens prisniveau. Hvorfor foreslår jeg, at man kun arbejder i 3 dage med B-jobs? - Begrundelse 1: Det vil i princippet ikke koste samfundet mere, end det gør nu. Man udbetaler bare en løn på det samme beløb, som man før udbetalte dagpenge for. Dertil kommer dog ekstra omkostninger til fysisk arbejdsplads, materialer, administration, forsikring, pension og til udvidelse af forsørgelsesperioden til mere end 2 år for de langtidsledige. Men derfra skal samtidig trækkes værdien af det arbejde, der udføres. 2

3 - Begrundelse 2: Man kan lettere finde jobs til alle arbejdsløse, hvis der er plads til at få to personer i arbejde, hver gang man finder på én ny arbejdsfunktion. Den ene person kan da arbejde man-tir-ons og den anden tor-fre-lør. - Begrundelse 3: Hvis man ansættes i et job langt udenfor éns fagområde og man derved risikerer at miste muligheden for at holde sit fag ved lige, holde kontakt med relevante virksomheder, lave ansøgninger osv., er ulykken ikke så stor, når der kun er tale om 3 dage om ugen. Der er stadig 3-4 dage til at bevæge sig "fremad" i sin karriere med sit primære fag. På den måde højnes det generelle uddannelsesniveau i produktionen i stedet for at blive trukket ned af, at uddannede presses til (at forsøge at få) ufaglærte jobs og derefter bruger alle hverdage på disse jobs, således at de ikke længere kan følge udviklingen i deres oprindelige fag. Man skal vedligeholde og bygge ovenpå folks uddannelser! Har folk valgt de rigtige brancher og er de dygtige nok, vil der sandsynligvis opstå nye, rigtige jobs til dem. Med en produktion baseret på de mere højtuddannede og specialiserede områder, vil Danmark klare sig bedre i den internationale konkurrence. - Begrundelse 4: Samfundet fastholder en stor arbejdskraftsreserve, idet man må forvente, at de fleste folk, der "kun" har B-jobs, vil have et brændende ønske om at skifte over til et fuldtidsjob, f.eks. for at få en bedre økonomi. Vigtigheden af en arbejdskraftsreserve. Arbejdskraftsreserven er en vigtig størrelse for alle, der tænker på det private erhvervslivs ve og vel. En stor arbejdskraftsreserve sikrer, at virksomhederne altid kan få den fornødne arbejdskraft inden for de fagområder, hvor der er behov for det. Når der er tilstrækkeligt mange arbejdsløse og det er tilstrækkeligt surt at være arbejdsløs, er folk parate til at arbejde med hvad som helst for en lille løn. Stor arbejdsvilje og lave lønninger er godt for erhvervslivet, så kan de sætte priserne ned, klare sig bedre i den internationale konkurrence, sælge flere produkter, ansætte flere osv. osv., hvilket borgerlige politikere fremhæver igen og igen. (Men lavere lønninger giver også større profit til virksomhedsejerne, hvilket de samme politikere er mindre ivrige for at fremhæve eller overhovedet at nævne). Jeg anerkender, at den største del af den danske produktion foregår i privatejede virksomheder, og at den private ejendomsret er en meget vigtig medspiller, når samfundets produktion skal udvikles, og at de private virksomheder skaber en stor del af de værdier, vi alle er afhængige af. Så der er brug for en vis arbejdskraftsreserve, selv om den ikke behøver at være så stor som nu, hvor der ofte er 100 ansøgere til hvert job. Der er måske også brug for en arbejdskraftsreserve ud fra den betragtning, at vi er på vej mod et samfund med mange ældre og få i den produktive alder. Derfor kan der grotesk nok være behov for at udvide arbejdsudbuddet i en tid med arbejdsløshed, idet der skal være nok personer til at udføre opgaverne den dag, det hele tipper, og der pludselig er for få til at tjene penge til resten. I den situation er det uklogt at gøre det modsatte at parkere en række folk udenfor arbejdsmarkedet. 3

4 Hvordan sikres arbejdskraftsreserven på trods af B-jobs? Hvis B-jobs bliver for attraktive og mange vælger disse frem for at søge normalt arbejde, er det ikke godt, for så er der tale om, at man er parkeret udenfor arbejdsmarkedet og ikke længere er en del af arbejdskraftreserven. Det er ikke hensigten med ordningen. Ordningen må derfor ikke være for attraktiv: - For det første skal det ikke tillades, at man supplerer sin indtægt fra B-jobs med andre deltidsjobs. Ordningen tager jo sigte på at hjælpe arbejdsløse, ikke at give folk chancen for at kombinere to jobs på en smart måde. - For det andet kan lønnen reguleres op og ned afhængigt af, hvor attraktivt politikerne ønsker, at denne slags jobs skal være. Der er altså en skrue her, der kan strammes og løsnes efter behov. Jeg forestiller mig, at man på et B-job tjener ca. 5 % over det, samfundet definerer som den maksimale dagpengesats. Men samtidig skal lønnen ved B-jobs sættes ned med 2 % pr. år, man har benyttet ordningen i løbet af sit liv. 2 % er ikke en stor nedsættelse, men den er velegnet til at give et varigt pres på den ledige i forhold til hurtigst muligt at finde tilbage på det ordinære arbejdsmarked. - For det tredje kan man sætte en grænse på f.eks. 2 år for hvert B-jobs varighed, hvorefter man må skifte til et andet B-job, såfremt man vil bevare en indtægt eller finde et normalt arbejde, for at få den forøget. Giver det ikke 165 kr. i timen, og er det ikke for meget? De maksimale dagpenge er i dag på små 4000 kr. pr. uge. Bliver det fortsat gennemsnittet og fordeles disse på 24 timers arbejde, svarer det ganske rigtigt til en løn på 165 kr. i timen, og det er jo en del. På den anden side skal man huske, at man ikke har tilladelse til at arbejde mere end de 24 timer pr. uge og derved supplere indkomsten op. Så på en måde kan man sige, at det udbetalte beløb skal divideres med den fulde ugentlige arbejdstid, dvs. man tjener 4000/37,5 = ca. 105 kr. i timen. Det er bedre at give folk 105/165 kr. pr. time for at arbejde 3 dage pr. uge end at give dem 105 kr. pr. time for slet ikke at arbejde (hvilket er tilfældet nu). På de sidste ugedage, hvor folk ikke er i B-job, kan man tilskynde dem til at udføre noget samfundsgavnligt efter eget valg, f.eks. dyrke netværk indenfor sit fagområde, videreuddanne sig selv via selvstudium, starte egen virksomhed, lave velgørende foreningsarbejde, etablere nye turistaktiviteter eller lignende. Man kan have lokale borgerråd af tilfældigt udvalgte, der vil deltage gratis, til at vurdere, hvem af dem, der har B-jobs i lokalområdet, som er bedst til at udnytte resten af tiden på noget samfundsgavnligt, hvorefter man kan honorere dette f.eks. ved at fjerne 2% fradraget for den bedste halvdel. Medregnes de sidste to dage som en slags arbejde, er vi tilbage på en timeløn på 105 kr. I øvrigt: Al social kontakt både den, der forekommer på B-jobs, i fritiden og via kontakten med 4

5 borgerråd, som vurderer éns aktiviteter, kan være med til at inspirere den arbejdsløse til at komme videre i forhold til arbejdsmarkedet. Den nuværende isolation virker modsat. Udvider B-jobs ikke den offentlige sektor? Jo, så længe der er arbejdsløshed, men der er tale om ekstraordinære jobs, som skal kunne fjernes igen, når arbejdsløsheden mindskes. Det er vigtigt at markere tydeligt, at B-jobs er ekstraordinære, således at institutioner og lignende, hvortil disse job er knyttet, ikke "vænner sig for meget til dem". Det skal være muligt at konvertere et B-job til et ordinært job, hvis det viser sig hensigtsmæssigt. I så fald benyttes betegnelsen B-job ikke længere om jobbet - det er nu blot et ordinært deltidsjob eller fuldtidsjob. Nogle folk er af den opfattelse, at den offentlige sektor skal være så lille som mulig, eftersom "det kun er den private, der producerer den værdi," som den offentlige sektor "lever af" via skatterne. Den opfattelse deler jeg ikke. Det offentlige er også produktiv i mange sammenhænge. Det kan f.eks. illustreres med skoler: Er en skole privat, er den en del af den private sektor, eftersom at forældre køber undervisningen til deres børn via en månedlig betaling til en privat virksomhed. Er en skole offentlig, producerer den også undervisning af børn, men betalingen foregår bare via et andet kredsløb (skatteopkrævning og bevillinger fra offentlige kasser). Begge steder produceres der altså værdi. Det vigtige er ikke, om aktiviteten foregår i den offentlige eller private sektor, men om den værdi, aktiviteten kaster af sig, er større end den værdi, man skyder i den. Jeg ser intet problem i, hvis den offentlige sektor udvides, så længe det er det mest produktive i situationen. Hvordan finder man frem til de mest optimale B-jobs? Man skal gøre ekstra meget for at afsøge de områder, der skal beriges med den værdi, det er, at få ansat en ekstra person. De nye jobs er tænkt oprettet såvel indenfor kommune, region og stat samt også gerne i halvoffentlige institutioner så som trafikselskaber. De nye jobs vurderes i forhold til indvirken på kommunekassen, regionskassen, statskassen, landets internationale konkurrencedygtighed, klimaregnskabet m.m. Og jobbenes værdi vurderes på langt sigt, ikke blot indenfor et enkelt budgetår. Eksempelvis kan jobs, der styrker folkesundheden være relevante. Det, vi har mest brug for, er sandsynligvis jobs, der forbereder tiden efter krisen, ved at sørge for, at samfundet er gearet mht. infrastruktur, uddannelse, veltænkende og produktive mennesker, der er i stand til at fungere godt sammen. Der er brug for en metode til fremskaffelse af disse jobs, en metode, der er mere velovervejet, end det er tilfældet for tilsvarende ordninger i dag (offentlige jobtilskudsjobs), hvor man i de værste situationer fornemmer, at folk er blevet placeret et sted med det primære formål at teste 5

6 deres arbejdsvilje eller for at gøre dem glade ved at give dem et eller andet - uanset hvad - de kan beskæftige sig med indenfor deres fagområde. De nye, særlige jobs for arbejdsløse skal betragtes fra en anden synsvinkel, nemlig som en vigtig ressource for samfundet. Ikke blot en ordning for en lille gruppe mennesker, der er havnet i særlige situationer. Det er derfor for snævert, hvis ansatte i offentlige institutioner som f.eks. jobcentrene skal have hele ansvaret for at finde og vælge disse jobs. I dag er det vist i jobcentrene og i personcirklerne omkring de ansatte i jobcentrene, at ideerne til nye særlige jobs for arbejdsløse opstår (f.eks. offentlige løntilskudsjobs). Det første, der skal gøres, er derfor at offentliggøre, at der findes en opgave med at udpege nye jobs, og at der er åbent for idéer hertil. Det skal også fremgå, at opgaven er at finde frem til netop de arbejdsopgaver, det bedst kan svare sig at få udført for samfundet. Danskerne lever utroligt forskelligt - afhængig af f.eks. alder, familieforhold, vennekreds, helbred, økonomi, opsparing, studerende-lønarbejde-selvstændig, offentlig-privat, arbejdsbetingelser, vækstbranche-truet branche, ejer-lejer, by-land, medieforbrug, livssyn. Af denne årsag har vi også vidt forskellige udgangspunkter i forhold til at mærke/opdage, hvor skoen trykker, og hvor man med fordel kunne øge de offentlige aktiviteter for at gøre ting mere smarte. Foruden den brede befolkning kan alle relevante institutioner opfordres til at komme med ideer det gælder jobcentre, kommunale og regionale råd, byråd, regioner, rådgivende vækstråd, fagforeninger, særlige borgerråd, forskere, tænketanke. Desuden alle virksomheder. Der er masser af udkigstønder hvorfra man kan forbedre samfundet via nye offentlige aktiviteter, og de skal i brug i denne situation. Også dem, der selv står for at skulle ansættes i disse jobs, skal kunne bidrage med ideer, det samme gælder offentligt ansatte, der fra hver deres position i apparatet får ideer til, hvad der er brug for, som det kunne være smart at få udført via ny arbejdskraft (evt. tidsbegrænset). En særlig konstruktion i sammenhængen kan være borgerråd (også nævnt tidligere) - grupper af borgere med særlig interesse i at deltage i opgaven med at udvikle vores samfund på basis af de nye jobs. Disse borgerråd kan f.eks. oprettes på basis af, at en kommune sender breve rundt til tilfældige borgere og opfordrer dem til at deltage. Når der er fundet frem til 9, som er interesserede, danner man et sådant råd. Der kan dannes flere råd i hver kommune. Der kan oprettes offentlige debatter på nettet, hvor nye jobideer kan komme frem, offentlige møder og workshops osv. om emnet. Via databaser over de jobs, der allerede er etableret af denne type rundt omkring, skal man kunne inspirere hinanden på landsplan. Man kan også benytte debatter blandt politikere til at udvikle ideer. Foruden at identificere mulige nye jobs, kan debatter og kurser handle om, hvordan man bedst prioriterer blandt de muligheder, der dukker op, altså noget med at se tingene fra et samfundsøkonomisk synspunkt. I mange år har man betragtet det som en slags naturlov, at der er lukket for enhver udvidelse af 6

7 den offentlige sektor. Denne selvcensur må vi lære at kigge ud over og i stedet afsøge nye produktive aktiviteter i offentligt regi, som egner sig til B-jobs. Etablering af mange jobs (og aktiviteter), som det egentlig ville være en god forretning for det offentlige at oprette, strander ofte på kassesystemet, som nævnt i starten af denne tekst: Den kasse, der står for udgiften, modtager ikke indtægten, så for den kasse vil det alene være en udgift, og så er der ikke råd. Med B-jobs er det en tredje kasse, der betaler (beskæftigelsesmidler), hvilket vil gøre det mere ukompliceret at realisere den slags "tværgående" projekter. Hvordan besluttes, hvilke jobs, der oprettes, og hvor folk skal placeres? Viften af de jobs, der skal indgå i ordningen, skal som sagt være påvirket af de overvejelser, der træffes i offentlige debatter, borgerråd, idébanker etc. Men i sidste ende bliver det jo nok nogle politiske udvalg på lokalt, regionalt og statsligt plan, der skal tage beslutningen om de konkrete jobs (eller uddelegere denne). Når jobbene er defineret, lægges de i en pulje for hver af de kommuner, hvor de er placeret rent fysisk. Man skal herefter til at parre dem med de personer, der har været ledige i mindst 6 måneder. Jeg foreslår, at man koncentrerer disse udbud to gange om året, hvilket medfører, at den ledige skal byde ind på B-job ved en seance et sted mellem 6 og 12 måneder fra den dag, vedkommende står uden arbejde. De pågældende jobs skal besættes med de bedst kvalificerede, da der er tale om at få udført et stykke arbejde bedst muligt - frem for bare at give folk noget at rive i. Dem, der ikke bliver ansat i et af de jobs, de har søgt, må affinde sig med at havne i et af de øvrige B-jobs (eller at miste dagpengene). Dette kan give nogle uheldige placeringer, men hvis man kun skal arbejde 3 dage om ugen, må det være til at leve med. Man kan dog evt. have en pulje med alternative mindre vigtige jobs liggende til de situationer, hvor folk er meget utilfredse. B-jobs og iværksættere Systemet med B-jobs, der egentlig er beregnet til arbejdsløse, kan evt. tillades benyttet af iværksættere. Hermed kan mange iværksættere løse et af deres grundlæggende problemer: At have et vist, stabilt økonomisk fundament i opstartsfasen. Man kan simpelthen starte sin virksomhed stille og roligt, og have tilladelse til at tjene de penge, der kommer ind ved siden af B-jobbet. Det skal siges, at man kan gøre noget tilsvarende allerede i dag, hvis man f.eks. tager et halvtidsjob og forsøger at overleve på basis af dette ved siden af start af ny virksomhed. Men så alligevel ikke, for timelønnen er mindre, og går det galt med virksomheden, har man kun ret til halve dagpenge baseret på det, man har tjent (hvis perioden med halvtidsjob har strakt sig ud over et år). Det er et meget usikkert sats for de fleste, selv om de har gode virksomhedsideer.. 7

8 Når en person i B-jobs kombinerer jobbet med iværksætteri, kan samfundet altså gøre en undtagelse fra reglen om, at man ikke må tjene noget ved siden af. På den måde kan B-jobssystemet medvirke til at skabe en ny underskov af virksomheder, fordi det i højere grad bliver muligt at føle sig lidt frem med nye virksomheder. B-jobs og unge arbejdsløse og andre ufrivilligt udenfor arbejdsmarkedet B-jobs er i udgangspunktet tænkt som et alternativ til passiv udbetaling af dagpenge i situationer, hvor folk har optjent dagpengeret. Men man kan også forestille sig at bruge B-jobs som tidsbegrænset tilbud til f.eks. unge arbejdsløse, der ikke har optjent dagpengeret. Det kan være et alternativ til, at de skal involveres i det sociale system. Der tales ofte om risikoen for at miste en generation på gulvet, som ikke vænner sig til arbejdsmarkedet. Et B-job kan skabe en slags forbindelse til arbejdsmarkedet, som oven i købet giver mulighed for at tage et trin ad gangen, først halvtid, så forhåbentlig et normalt job på fuldtid. Da målet er at få de unge ind i ordinære jobs, fastholdes lønnedgangen på 2 % for hvert år, man hænger i ordningen. Tilbyder man B-jobs med normal B-job løn til folk i alle aldre, der ellers modtager socialhjælp, vil det være en merudgift for samfundet. Man kan så evt. kræve, at de berørte personer arbejder fuldtid for pengene, hvorved samfundet får mere værdi retur. Er jobbene produktive nok for samfundet, vil det igen kunne betale sig. Med tilbud om fuldtids B-jobs til folk på langvarig socialhjælp kan man også opnå den efterlyste udvidelse af arbejdsstyrken, eftersom at mange sikkert har brug for et trappetrin, før de kan komme ind på arbejdsmarkedet. B-jobs og særlige sociale ordninger Samfundet har i dag en række særlige sociale ordninger f.eks. seniorjobs, offentlige fleksjobs og offentlige jobs for handicappede, og der er måske også særlige jobs på vej til at lede en del af førtidspensionisterne gradvist ind til arbejdsmarkedet. De koster en pæn del at administrere og organisere på hver sin måde. Der må være en rationaliseringsgevinst ved bare at lade disse jobs være B-jobs, evt. med tilpassede detaljer. B-jobs og uddannelse Man skal ikke kunne være indskrevet på en uddannelsesinstitution samtidig med, at man har et B-job. Det er ikke det, de særlige jobs er beregnet til, og det ville jo også betyde, at man kun i mindre grad var reelt jobsøgende. På den anden side er det jo godt, hvis arbejdsløse og arbejdsløse i B-jobs benytter chancen til at videreuddanne sig eller i det mindste fastholde tilknytningen til sit fag. Måske skulle man tillade folk, der er i B-jobs, at tage uddannelser på et lavere omkostningsniveau for samfundet end de "rigtige" uddannelser nemlig via selvstudier? 8

9 Disse selvstudier kan man evt. arrangere sammen med andre folk i B-jobs, som man finder via særlige sider hertil på nettet. Der er jo mange af de ledige, som er højtuddannede. Når man er vant til at studere, kan man vel også videreuddanne sig selv og andre. Samfundet kunne tilskynde folk til at gøre dette og tilbyde mulighed for at gå til eksaminer med en eksterne censorer. Denne type uddannelse er ganske vist en discountudgave af uddannelser med rigtige lærere, men eksistensen af en sådan vil også kunne gavne samfundets produktivitet, især når alternativet er, at folk intet foretager sig. Nuværende arbejdsmarkedsordninger og deres skæbne Jeg synes, man skal bevare traditionel formidling af arbejde, uddannelsestilbud til arbejdsløse, kurser i jobsøgning/jobafklaring (som bør være frivillige!), rotationsjob, virksomhedspraktik. Desuden løntilskud, hvor ordningen skal være ens i private og offentlige virksomheder og hvor der skal være større fokus på at undgå, at systemet blot udnyttes til billig arbejdskraft. De nuværende offentlige jobtilbud skal derimod fjernes, men man kan jo overveje, om der skal oprettes B-jobs med nogle af de samme funktioner. Hvis denne idé har en svaghed som idé betragtet, er, det måske netop ligheden med offentlige jobtilbud, men jeg mener, at jeg griber det an fra en anderledes og mere meningsfuld vinkel, hvor fokus er at opfatte de arbejdsløse som en ressource for samfundet, som skal benyttes konstruktivt frem for at placeres på pause, og at få næsten alle sendt ud i den foreslåede type jobs 3 dage om ugen, så man sparer en stor del af det store apparat, der i dag kontrollerer og stresser de arbejdsløse. Makroøkonomisk Makroøkonomisk kan man sige, at tanken er at udvide antallet af offentlige arbejdspladser i perioder, hvor der ikke er så meget efterspørgsel efter arbejdskraft i den private sektor (og omvendt indskrænke, når efterspørgslen er stor). Hvis der løbende skal etableres B-jobs til netop dem, der har været ledige mellem ½ og 1/1 år, vil mængden af B-jobs automatisk regulere sig selv til et passende niveau i forhold til, hvor meget den private sektor kan aftage. Politikerne kan dog også vælge manuelt at forlænge/forkorte perioden på dagpenge, inden man får tilbudt B-jobs, hvis der opstår behov for en større arbejdskraftsreserve (afhængigt af, hvad der viser sig at være den bedste metode til at sikre flere ansøgninger: at man endnu ikke er i B-job eller at man er i B-job). Man kan mene, at B-jobs vil strække sig ind over områder, hvor det private erhvervsliv kunne have etableret fornuftige forretninger, men dette må man være sig bevidst og undgå hvis det er det, man ønsker. På den anden side vil etableringen af B-jobs sandsynligvis generere private forretningsmuligheder på andre områder, da der vel kommer en afledt effekt af ny aktivitet i samfundet. 9

10 B-jobs ideen modvirker ikke sig selv en samfundsudvikling mod større arbejdsløshed, hvis man opfatter denne som forårsaget af, at produktionen automatiseres og ændrer anatomi, således at det kun kan svare sig at ansætte de mest produktive personer og lade staten forsørge resten. Og dog rummer den nogle ideer om øget uddannelsesniveau og vil hjælpe flere i retning af en karriere med brug af deres bedste kvalifikationer, hvilket vil øge folks produktivitet/værdi. B-jobs ideen er heller ikke i sig selv nogen løsning på, hvordan man skaber vækst i det private erhvervsliv, da det ikke griber ind i den måde, det private erhvervsliv udvikler sig via sin egen indre dynamik. Og dog vil en del B-jobs nok resultere i forbedret uddannelse og infrastruktur og derved forbedre rammerne for denne dynamik. Sigter man mod at gøre noget aktivt for at ændre dynamikken/væksten i det private erhvervsliv, vil ideer som jobrotation nok være mere egnede, idet man herved rører rundt i gryden via rolleskift for en masse personer, der er ansat her, hvorved nye produktive muligheder formentlig vil vise sig. Men det ene tiltag udelukker jo ikke det andet. Afslutning: I 1930 erne brugte man arbejdsløsheden til at bygge Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen, hvilket har været godt for eftertiden. I nutiden får man de arbejdsløse til at sende et utal af overflødige ansøgninger, trykke på knapper og deltage i aktivering, der ikke altid gavner. Det er er glemt en måned efter. Vi skal tilbage til at bruge de arbejdsløse aktivt, og hvis man samtidig via B-jobs kan løse en masse af de store personlige problemer, de arbejdsløse er stillet overfor, er det vel en idé, der bør gribes og realiseres. f.eks. via treparts-forhandlingerne. En række eksempler på mulige B-Jobs samt dette dokument på nettet: (begge dele med nye opdaterede versioner, hvor nye ting er markeret med rødt) se Mvh Anders Wested anderswested snabel-a live.dk Tlf

B-jobs. En vej til mindre arbejdsløshed og mindre krise?

B-jobs. En vej til mindre arbejdsløshed og mindre krise? Version 11-05-2012 Efterfølgende forslag har i forskellige faser under udviklingen været præsenteret for / konfereret med bl.a. Anna Kirsten Olesen, formand for LO Aalborg, Dennis Christensen, FOA, Bente

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 -REURWDWLRQ±RJVnLIUHPWLGHQ,QGOHGQLQJ Jobrotation blev indført som en del af beskæftigelsesindsatsen med arbejdsmarkedsreformen i 1994, men ordningen er løbende blevet

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN LÆRERNES A-KASSE ER FOR ALLE UNDERVISERE. Lærernes a-kasse arbejder for dem, der åbner verden. De studerende, de nyuddannede, folkeskolelærerne, voksen- og ungdomsunderviserne,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015 V/Centerchef Karin Rasmussen Reformens hovedtræk Principper for kontaktforløbet Hvor mange jobsøgende har vi? Den individuelle

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Beskæftigelsesregionerne Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Program Hvad er jobrotation? Regler og økonomi Muligheder og erfaringer med jobrotation Hvordan kan I bruge jobrotation?

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Enhedslistens bud på en ny arbejdsløshedspolitik I Enhedslisten ved vi, at det er hårdt at være arbejdsløs, og at det i de sidste 10 år er blevet stadig

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 06.12.2012 kl. 16:30 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/10 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 6. december 2012 1. Godkendelse

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) 33 70 13 00 - fax (+45) 33 70 13 33 - www.oao.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Sociale Klausuler. Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked. Definition af en social klausul:

Sociale Klausuler. Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked. Definition af en social klausul: Sociale Klausuler Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked Der er både fordele og ulemper ved brugen af sociale klausuler. I nærværende notat orienteres nærmere om mulighederne for anvendelse

Læs mere

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger:

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: Madsby Legepark Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: 1. Kan udgifterne til at drive Madsbyparken nedbringes, hvis parken omdannes til et beskæftigelsesprojekt? 1) ved at

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere