Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir."

Transkript

1 Grønt regnskab 2012

2 Grønt regnskab 2012 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Biolog, Jesper Thomsen 2

3 INDLEDNING... 4 LEDELSENS EVALUERING MÅLOPFYLDELSE... 7 HERNING KOMMUNE SOM VIRKSOMHED...8 Skoler, institutioner og administration... 8 Energiforbrug... 8 Økologiske fødevarer...15 Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter...20 Borgerrettede aktiviteter og samarbejde...23 Indkøb...30 Klima...35 Kommunal transport...37 Kommunale ejendomme...39 Vejbelysning...40 DRIFT...41 HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE...44 Natur...44 Beskyttet natur...44 Skov...47 Vandløb...49 Ansvarsarter Invasive planter og dyr...56 Klima...58 El og varme...61 Vandindvinding og grundvandsbeskyttelse...65 Transport...69 Planlægning og byggeri...73 Genbrug og affald...76 Husholdningssaffald...76 Genbrugspladser

4 Indledning Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere kommunens grønne indsats og udvikling samt miljøets tilstand. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle og fastholde den grønne indsats og målopfyldelse. Desuden sikrer Grønt regnskab at kommunen kan få mest miljø for pengene. Regnskabet er opdelt i to dele: kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Det er derfor både en oversigt over den kommunale indsats og borgernes og virksomhedernes ageren. En grøn udvikling skabes nemlig på baggrund af en lokal indsats fra mange parter, både individuelt og i partnerskaber mellem erhvervsliv, borger og kommune. Det grønne regnskab skal gerne afspejle dette samspil! Et almindeligt talregnskab kan ikke vise hele billedet af den grønne udvikling i kommunen, da ikke alt kan opgøres i tal, og nogle opgørelser er alt for omfattende at foretage. Derfor indeholder det grønne regnskab også opgørelser over indsatser samt gode historier. Vi arbejder hele tiden med at forbedre data og indikatorer. Grønt regnskab består af en populærudgave, en hovedrapport, samt et antal bilagsrapporter der bl.a. viser energiforbrug mv. på de enkelte institutioner. Alle rapporter findes på kommunens hjemmeside. For at styrke kommunens grønne udvikling er der i 2012 igangsat et organiseret samarbejde på tværs af forvaltningerne. Derfor har direktionen for første gang foretaget ledelsens evaluering af årets grønne regnskab, som kan læses nedenfor. Vi håber, at Grønt regnskab kan skabe inspiration og interesse, så flere får lyst til at være med til at gøre en indsats for en grøn og positiv udvikling i Herning Kommune! 4

5 Ledelsens evaluering Ledelsens evaluering sammenfatter de væsentligste tendenser i årets grønne regnskab og peger samtidig på den fremtidige indsats for at fremme de enkelte målområder og kommunens grønne udvikling. Hvor går det fremad? Vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i Herning Kommune som geografisk område Vi er godt på vej mod målet om CO 2 -netral energiforsyning i 2025! Omstillingen til grøn energi slår endnu tydeligere igennem i 2012 end de forrige år. I Herning Kommune er vi stolte af at være oppe på 84 % vedvarende energi i elproduktionen og 50 % i varmeforsyningen. Med et fald i varmeforsyning fra oliefyr på 50 % og fra naturgasfyr på 79 % siden 2007, er vi på rette vej. Den positive status viser Herning Kommune som en grøn vækst-kommune, der tiltrækker og skaber innovative virksomheder og aktører, der tænker og investerer i en grønnere fremtid. Resultaterne skyldes mange parters indsats gennem flere år, herunder energiproducenternes omstilling til grøn energi koblet med kommunens administration og planlægning. Også erhvervslivet og borgerne er med til at skabe den positive udvikling. Det viser sig bl.a. gennem stor stigning i opsætning af solceller og en tredobling af ansøgninger om husstandsvindmøller siden Vindmølleplan implementeret og biogas tænkt ind i ny kommuneplan Kommunens vindmølleplan er nu implementeret og projektplanlægningen er i fuld gang. De første tre vindmøller er opstillet i Vildbjerg med en kapacitet, der opfylder 15 % af klimaplanens mål om vindmøllestrøm. Vi håber, at det etablerede plangrundlag vil tiltrække endnu flere vindmølleprojekter de kommende år. Biogasplanlægningen er i 2012 blevet indarbejdet i forslag til Kommuneplan Mulighederne for at etablere ét nyt stort anlæg i kommunen vil sammen med en revideret klimaplan i 2013 bane yderligere vej for opfyldelse af vores klimamål. Inddragelse af borgere og erhvervsliv flerdobles gennem Herning Cykler og Carbon 20 Næsten tre gange så mange mennesker har deltaget i kommunens naturture end i Derved styrkes kommunens mål om borgernes benyttelse og forståelse for naturen. I 2013 vil borgersamarbejdet også få høj prioritet gennem et nyt fælles Green Cities projekt, hvor flere metoder til at skabe adfærdsændringer i en grøn retning afprøves. Projektet vil i Herning Kommune blive gennemført i samarbejde med boligselskabet Fruehøjgård. Naturpleje på højt niveau i Herning Kommune Vi kan være stolte af vores indsats for at skabe en varieret natur med adgang til gode naturoplevelser for borgerne. Alle vores mål i naturpolitikken for 2012 er opfyldt og kommunens naturpleje og naturgenopretningsindsats er af høj standard. I 2012 er der også udviklet og implementeret en grøn struktur i den nye kommuneplan for Herning Kommune. Men kommunens indsats alene er ikke nok til at sikre naturen og den biologiske mangfoldighed i kommunen. For eksempel er den sammenhængende natur nødvendig for mange dyr og planters udviklingsmuligheder og overlevelse. Der er derfor behov for at forene alle gode kræfter i samarbejde mellem lodsejere og kommune, ligesom en national indsats er nødvendig. Kommunalt byggeri langt over målet om lavenergibyggeri Ser vi på Herning Kommune som virksomhed, er det centralt, at vi går foran og viser vej for en grøn udvikling. Derfor har vi også en lang række mål for bæredygtighed i egne rækker. Partnerskab for offentlige grønne indkøb, som Herning Kommune er tilsluttet, er et af de steder, hvor vi har konkrete grønne mål for indkøb og ydelser, og hvor vi er godt på vej til målopfyldelse. For målet om at 25 % af det kommunale nybyggeri skal være en energiklasse bedre end lovgivningen, er vi endda langt over målet med hele 89 % af byggeriet i Herning Kommune har altid haft stor fokus på samarbejde med borgere og erhvervsliv. I 2012 er aktiviteterne næsten tredoblet bl.a. gennem projekt Herning Cykler. Også EU- og Green Cities-projektet Carbon 20 kører godt på andet år. I projektet samarbejder kommunen og 16 lokale virksomheder om nedbringelse af virksomhedernes CO 2 -udledning. Målet om 20 % reduktion er inden for rækkevidde. 5

6 Ledelsens evaluering Hvor kan det blive endnu bedre? Kommunens egen indsats for reduktion af CO 2 -udldning får et løft Med 20 millioner afsat til energirenovering over de næste tre år og med et kommende samarbejde på tværs af forvaltningerne om energibesparelser, adfærdsændringer og ejerskab, får kommunens egen indsats for reduktion af CO 2 -udledning et løft. Udledningen har ganske vist været faldende, men ikke nok til at nå målet om 3,5 % reduktion årligt, og 25 % reduktion i 2015 i forhold til Et af de steder, hvor der er et stort potentiale for at nedbringe CO 2 -udledningen, er i forhold til den kommunale transport. Vi vil derfor i løbet af 2013 undersøge mulighederne for at udnytte dette potentiale og reducere CO 2 -udledningen. Der er en langsigtet økonomisk fornuft i at nedbringe ressourceforbruget i såvel kommunens bygninger som den kommunale transport. På dem måde går den miljømæssige og den økonomiske bæredygtighed hånd i hånd! Skolekøkken opnår 89 % økologi på et halvt år - samtidig er kommunens samlede økologiprocent stagneret. Den nye skole og integrerede institution Stjernen i Tjørring tænker grønt hele vejen rundt. Her har skolens køkken på et halvt år - og inden for budgetrammerne - opnået 89 % økologi og er dermed over målet om 75 % økologiske fødevarer i kommunens køkkener i Vuggestuerne har omkring 70 % økologi, og daginstitutionsområdet som helhed er der, hvor økologiprocenten er højest. Samlet har andelen af økologiske fødevarer dog været faldende siden 2009, og er nu stagneret på 20 %. Ældreområdet har det største fødevareforbrug og en økologiprocent på 10. På området ligger en politisk beslutning fra 2010 om at ophøre med indkøb af økologiske fødevarer begrundet i et ønske om en økonomisk besparelse. I 2013 vil det blive undersøgt, om der er mulighed for at tilbyde et økologisk alternativ i fritvalgsordningen til ældre, og der vil blive arbejdet med at forbedre de økologiske indkøbsmuligheder. Desuden vil der blive lagt vægt på en målrettet kommunikation for at inspirere køkkenerne til at øge andelen af økologiske fødevarer. Bæredygtighed i byggeri sættes i system fremover En af kommunens forpligtelser og mål igennem partnerskab for grønne indkøb er at anvende bæredygtige løsninger i kommunalt byggeri og renovering. Målet søges opfyldt i forbindelse med en større skolerenovering for 45 mio. kr. Renoveringen igangsættes i Gennem renoveringerne vil vi få erfaringer, der skal bruges til fremadrettet at sætte bæredygtighed i byggeriet i system og få de grønne krav med i udbud og kravspecifikationer. Grøn transport og CO 2 -reduktion fra landbruget opnås kun med indsats fra såvel lokale som regionale og landsdækkende parter Samtidig med at udledningen af CO 2 fra energiforbruget i hele kommune falder, er udledningen fra transportsektoren og landbrug stigende. De to sektorer udgør nu henholdsvis 35 og 42 % af kommunens samlede CO 2 - udledning. Som kommune kan vi arbejde med en fornuftig trafikplanlægning, gode muligheder for kollektiv transport og øget cykeltransport, som vi gør det gennem projekt Herning Cykler. Vi samarbejder også med nationale og regionale parter som fx Better Place, Arriva og Midtrafik, men der er behov for landsdækkende initiativer, hvis CO 2 -udledningen for transportsektoren virkelig skal begrænses. Det samme gælder for landbrugsområdet, hvor det er en indsats og et samarbejde mellem erhvervets parter, både lokalt, regionalt og landsdækkende, der skal etableres for at nå et resultat. 6

7 Målopfyldelse Herning Kommunes grønne regnskab forholder sig til kommunens grønne mål og forpligtigelser. Både de mål kommunen selv har sat og de mål vi har tilsluttet os via grønne aftaler. I øjeblikket er der grønne mål og forpligtigelser inden for følgende områder: Lovpligtige områder: - Agenda 21 forpligtelser - Miljølovgivning Indgåede aftaler og forpligtelser: - Green Cities miljøsamarbejde - Klimakommuneaftalen under Danmarks Naturfredningsforening - Partnerskab for grønne indkøb Herning Kommunes egne miljø-, naturog klimamål: - Klimaplan for Herning Kommune Naturpolitik for Herning Kommune - Grønne mål i Herning Kommunes kommuneplan - Andre grønne mål inden for forskellige fagområder (fremgår under de enkelte afsnit i grønt regnskab) Målopfyldelse Nedenfor er opstillet et skøn over, i hvor høj grad Herning Kommune efterlever indgåede og egne aftaler og politikker, samt en overordnet vurdering af målene under de enkelte aftaler. Aftale, forpligtelser eller egen politik Agenda 21 forpligtelser Green Cities aftalen samlet Green Citiesmål Klima Green Cities mål Vand Green Cities mål Økologi Green Cities mål Natur Green Cities mål Trafik Green Cities mål Affald Green Cities mål Fundament Klimakommuneaftalen Partnerskab for grønne indkøb Mål vedr. centralt indgåede aftaler/indkøb for: Børneartikler, papir, IT, træ, el-artikler Mål vedr. centralt indgåede aftaler/indkøb for: Fødevarer, tryksager, rengøringsartikler Mål vedr. transport Mål vedr. byggeri - energikrav til byggeri Mål vedr. byggeri - krav til byggeri og materialer Klimaplanen Naturpolitikken Efterleves aftalen? Ja, i middel grad Ja, i middel grad Nej, men forbedret i forhold til tidligere år Ja, i middel grad Ja, i middel grad Ja, i høj grad 7

8 Herning Kommune som virksomhed Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Herning Kommune administrerer en samlet bygningsmasse på ca m² inkl. de selvejende institutioner såsom haller og lignende. Det drejer sig om institutioner, skoler, plejehjem, administrationsbygninger, bygninger til kulturelt formål mv. I grønt regnskab for 2012 er medtaget m², hvoraf m² er opvarmet. Det resterende areal er udlejningsarealer og plejeboliger, hvor beboerne selv betaler størstedelen af driftsudgifterne. Denne del er ikke medtaget i grønt regnskab. Energiforbruget i de kommunale bygninger udgør en væsentlig udgift i skolernes, institutionernes og kommunens budgetter. De samlede udgifter til el, vand og varme er i 2012 på ca. 54 mio. kr. for de forbrugsafhængige områder. Tallet er ekskl. faste udgifter som arealbidrag, målerleje m.v. Energiforbruget fra kommunale ejendomme udgør samtidig den største del af CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed, nemlig 61 %. Derfor er indsatsen på dette område central for at nå kommunens mål om CO 2 -reduktion. Læs mere om CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed under afsnittet om klima. FAKTA Mål Green Cities aftalen: Vores el- og varmeforsyning er CO 2 -neutral inden udgangen af Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO 2 reduceret med 25 % i forhold til Vandforbruget i de kommunale bygninger skal reduceres med 25 % i 2020 i forhold til Mål fra Klimakommuneaftalen: Herning kommune som virksomhed skal reducere sin CO 2 -udledning med 3,5 % om året frem til Mål fra kurveknækkeaftalen er at: Reducere elforbruget 5 % inden udgangen af 2012 i forhold til forbruget i 2006 (2007). Gennemføre adfærdskampagner på rådhuset og andre institutioner herunder undervisning af pedeller. Indføre alle energibesparende foranstaltninger som påpeges ved energimærkning af ejendomme og som har tilbagebetalingstid på 5 år eller derunder. Målsætning for Kommunale Ejendomme er: Få reduceret forbruget eller helt udfaset brugen af fossile brændstoffer (naturgas og olie). Etablere alternativ energiforsyning til de kommunale bygninger i form af solceller, husstandsmøller eller solvarmeanlæg, hvor det er fornuftigt. Energitrimme ejendomme med højt varmeforbrug og dårlig afkøling. Få alle daginstitutioner, skoler og administrationsbygninger på automatisk energiopsamling. [ 1 Kurveknækkeraftalen er en aftale indgået mellem en kommune og El-sparefonden. I aftalen binder kommunen sig for en række energibesparelser og modtager til gengæld hjælp fra El-sparefonden.] 8

9 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Opgørelser Vi har i år medtaget stort set samme areal som i Dog er der bygninger, som i løbet af 2012 ophørte med deres anvendelse, og dertil er der kommet nogle få nye bygninger. Læs mere om forudsætningerne for beregningerne i bilagsrapporten. Samlet forbrug af el vand og varme I 2012 forbrugte bygningsmassen på m², hvoraf de m² er opvarmet, følgende: kwh el m³ vand MWh varme eller MWh varme graddagekorrigeret* CO 2 -udledningen var i 2012 på ton Elforbrug samlet Vandforbrug samlet MWh m Graddag korr. varmeforbrug samlet CO2-udledning samlet MWh ton [*Varme er graddagekorrigeret i forhold til graddagetal fra DMI målt i Herning. Dvs. at man regner på et gennemsnitstal og derfor udligner, så man kan sammenligne data fra år til år.] 9

10 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Konklusion beskrivelse af udviklingen El Det samlede elforbrug faldt 3,2 % i forhold til 2011 og 1,6 % i forhold til 2007, (som er basisår). Forbruget pr. m² har i 2012 været 32,9 kwh/m². Dette giver en fald på 4,7 % i forhold til 2011 og et fald på 7,3 % i forhold til Det er en positiv udvikling, men det afspejler dog ikke udelukkende aktive energibesparelser, da der er indregnet tomme bygninger med et lavt energiforbrug og nyt areal, hvor der ikke har været forbrug for hele året. Det relativt store fald i det samlede elforbrug fra skyldes bl.a. institutioner, der er lukkede eller ikke er kommunale længere, hvilket også reducerer energiforbruget. Efter at elforbruget toppede i 2009 har der været et fald 3 år i træk, og for første gang er forbruget mindre end referenceåret Vand Vandforbruget er faldet med 2,1 % i forhold til 2011 og 9,1 % i forhold til Her har der været en god udvikling de sidste par år. Udviklingen viser, at kommunens institutioner er bevidste om at spare på vandet. Varme Det samlede varmeforbrug er steget med 4,2 % i forhold til Det samlede graddage korrigerede varmeforbrug er dog faldet med 2,0 % i forhold til Graddagetallet for 2012 var større end Der har derfor været flere kolde dage i 2012 end i 2011, og derfor har vi i brugt mere varme i Men graddage korrigerer vi varmeforbruget, så det svarer til et normalt år, er der brugt mindre varme end i Varmeforbruget er dog sammenlagt steget og er i 2012 højere end udgangsåret Hvor står kommunale ejendomme i forhold til opfyldelse af de grønne forpligtelser: Kurveknækkeraftalen: I alt opnåede Herning Kommune at reducere elforbruget med 1,6 % totalt skønt det samlede bygningsareal samtidig er vokset med 6,13 %. Vi har fået vendt stigningen i elforbrug til et lille fald i forhold til forbruget i 2007, men der er lang vej endnu. Kurveknækkeraftalen blev opsagt medio 2012, da Go Energi blev nedlagt (tidligere Elsparefonden). Aftalen var alligevel udløbet ved årets udgang. Green Cites mål: CO 2 : Med udgangspunkt i at CO 2-udledningen for el var 405 g/kwh, er der på ejendomssiden opnået et fald på 11,49 % i forhold til udledningen i Kommunen har derfor fortsat en stor opgave i at få indhentet det resterende, hvis vi skal nå 25 % reduktion i Vand: Med de sidste års reduktion i vandforbruget er vi på rette vej. Den årlige reduktion skal dog forbedres en smule for at nå målet om 25 % reduktion i Klimakommuneaftalen: Fra 2009, hvor aftalen blev indgået, til 2012 er der sket et samlet fald på 13,9 % svarende til et årligt fald i gennemsnit på 4,6 % - hvor målsætningen er 3,5 %. CO 2 -udledningen er dog steget fra 2011 til 2012, og målsætningen er derfor langt fra opnået. Målet om 3,5 % reduktion gælder ikke kun CO 2 -udledningen fra kommunale ejendomme, men også for kommunal transport og vejbelysning. Det samlede fald i CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed har kun været ca. 1,5 % om året siden Læs mere i afsnittet om klima under kommunen som virksomhed. CO 2 Den landsdækkende CO 2 -udledningsfaktor for el ændres fra år til år pga. mere vedvarende energi i elproduktionen og pga. vejromstændigheder. For at kunne sammenligne direkte fra år til år har vi valgt altid at bruge samme faktor som året før. Denne måde at måle på viser derfor CO 2 -udledningen for 2012 fastsat til 405 g/kwh som i Derved er de to år helt sammenlignelige. Når vi regner med den nævnte CO 2 -udledningsfaktor for el, så har Herning Kommune opnået en CO 2 - besparelse på 11,49 % i forhold til forbruget i Men sammenligner vi 2012 med 2011 så var der en stigning i udledningen. Stigningen skyldes formentlig et relativt koldt år, og at der derved reelt blev brugt mere varme. Læs mere i afsnittet om klima under kommunen som virksomhed. 10

11 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Daginstitutioner: I 2012 forbrugte den i regnskabet medregnede bygningsmasse følgende: El: kwh mod kwh i 2011 Vand: m³ vand mod m³ i 2011 Graddage korrigeret varme: kwh mod kwh i 2011 CO 2 -udledningen var på tons mod ton i 2011 El Faldet i elforbrug fra 2011 til 2012 skyldes primært, at der er lukket børnehaver i løbet af Enkelte børnehaver har haft øget forbrug, som bl.a. skyldes, at de har fået øget antal børn og at enkelte er elopvarmet. Andre institutioner har opnået en besparelse ved adfærdsændringer. (Se bilagsrapport). Vand Vandforbruget er faldet med 3,3 % fra 2011 til 2012 og samlet 7 % i forhold til Årsagen ligger både i lukninger af institutioner, og i at ledere og medarbejdere er meget bevidste om at opdage spild. Varme Både det faktiske forbrug og det graddage korrigerede forbrug er faldet. Igen er årsagen hovedsagelig lukninger af institutioner. Elforbrug - Daginstitutioner Vandforbrug - Daginstitutioner MWh m Varmeforbrug - Daginstitutioner CO2-udledning - Daginstitutioner MWh ton

12 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Administrationsbygninger: I 2012 forbrugte den i regnskabet medregnede bygningsmasse, følgende: EL: kwh el mod i 2011 Vand: 4618 m³ vand mod 4763 i 2011 Samlet har der i administrationsbygninger været en stigning i forbruget af el og varme. Stigningen i el skyldes bl.a. samlingen af EDB serverrum i en central enhed. Graddage korrigeret varmeforbrug var MWh mod MWh i 2011 CO 2 -udledningen var på 740 ton mod 710 ton i 2011 Elforbrug - Administration Vandforbrug - Administration MWh m Varmeforbrug - Administration CO2-udledning - Administration MWh ton

13 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Skoler: I 2012 var der følgende forbrug: El: kwh el mod i 2011 Vand: m³ mod m³ i 2011 Graddage korrigeret varme: MWh mod MWh i 2011 I skolerne er der et lille fald i el-forbruget. Mens der er en stigning i både vand- og varmeforbruget. For vandforbruget er det andet år i træk, at der er sket en stigning, mens der for alle andre ejendomstyper er sket et fald. CO 2 -udledningen var på ton mod ton i 2011 Elforbrug - Skoler Vandforbrug - Skoler MWh m Varmeforbrug - Skoler CO2-udledning - Skoler MWh ton

14 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Aktiviteter igangsat i 2012 der har bidraget til områdets målopfyldelse Opstart af energitrimning på 5 skoler og på rådhuset. Uddannelse af skolepedeller. Udbygning af automatisk energiopsamling. Fokus på at opnå en forbedret udnyttelse af fjernvarmen på de ejendomme, som har haft en dårlig udnyttelse, med såvel økonomisk som energimæssig fordel til følge. Samling af aktiviteter i færre ejendomme (lukninger) giver også reduceret energiforbrug. Udbygning af automatisk energiopsamling. Den gode historie Herning Kommune startede i 2010 energitrimning på Holtbjergskolen. Trimningen af varmeanlægget bliver udført af Danfoss. Arbejdet er fortsat i Her i 2012 er energitrimningen startet op på 5 andre skoler og på Rådhuset. Igen i 2012 sendte Herning Kommune en række tekniske servicemedarbejdere på kursus i ejendomsservice. Dette har resulteret i at mange af servicemedarbejderne har fået nogle værktøjer til at finde måder at reducere energiforbruget på. Bl.a. er det lykkes for Rosenlund i Snejbjerg at nedbringe det årlige elforbrug i 2011 med 10 % i forhold til tidligere og fastholde det der i Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt regnskab og for yderligere målopfyldelse Byrådet har vedtaget at oprette en energisparepulje på ca. 20 mio. kr. Heraf skal ca. 13 mio. kr. gå til gennemførelse af besparelsesforslag, som står beskrevet i bygningernes energimærker. Byrådet vedtog, at forslag med en tilbagebetalingstid på op til 10 år skal gennemføres. Der vil i 2013 blive anvendt 7 mio. kr. fra denne pulje til energirenoveringen. Der igangsættes samtidig med energirenoveringen en proces omkring adfærdsændringer og ejerskab til energibesparelser i skoler, institutioner, plejehjem og administration. Bl.a. med inddragelse af pedellerne, skole- og institutionsledere mv. 14

15 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Herning Kommune har i en årrække sammen med aftaleparterne i Green Cities haft fokus på fremme af økologi. Økologimålet er i høj grad bundet op på ønsket om at beskytte grundvandet, at gavne den biologiske mangfoldighed og minimere pesticid- og kemikalieforbrug i fødevareproduktionen. Målet er i 2012 ændret fra udelukkende at omfatte indkøb af økologiske fødevarer til nu også at inkludere mål om økologisk dyrket areal indenfor kommunegrænsen. Et mål kommunen, hvad privatejet landbrugsjord angår, kun kan påvirke indirekte gennem oplysning og dialog, og for den jord kommunen selv ejer, gennem forpagtningsaftaler. Herning Kommune har til gengæld med samtlige køkkener, kantiner og boder et betydeligt budget og dermed en potentiel handlekraft i forhold til indkøb af økologiske fødevarer, med plejehjemsområdet med langt det største fødevareforbrug. Green Cities målet understøttes af Statens nye Økologiske Handleplan. Her er målet at nå op på 60 % økologi i alle offentlige køkkener i Omlægning til økologi er også innovation, som bidrager til grøn omstilling og beskæftigelsen i Danmark og i Herning Kommune. Opgørelse Nedenfor er opgjort antal institutioner, der alle har et fødevareindkøb, hvor minimum 75 % er økologisk: SFO/klubber Integrerede inst Børnehaver Vuggestuer I alt En række institutioner blev fusioneret i august Tallene er derfor ikke sammenlignelige, idet flere institutioner i 2012 tæller for 1-3 af de tidligere. Børnehaver er i 2012 registreret under integrerede institutioner. FAKTA Mål: Mål fra Green Cities aftalen: Mindst 75 % af fødevareforbruget i de kommunale køkkener skal være økologisk i 2015*. Mindst 20 % af landbrugsarealet indenfor kommunegrænsen er økologisk ved udgangen af 2025 (herunder også kommunalt ejet areal). [*Målet er i 2012 ændret således, at slutdatoen for opnåelse af 75 % økologi i kommunens køkkener er rykket fra 2012 til 2015.] 15

16 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Mål: 75 % økologi i Økologiprocenter i Herning Kommunes køkkener. Fritidshjem/klubber Hjemkundskab Skolemad Plejehjem/madservice * Kantiner/caféer Døgninstitutioner Integrerede institutioner Børnehaver Vuggestuer I alt Mål = 75 % Økologiprocenter fordelt på institutionstype i Herning [* Indrapportering på 0 % for 2011 fra plejehjem/madservice er sandsynligvis en fejl. Indkøbene har ikke ændret sig fra 2011 til 2012, hvorved det antages at økologiprocenten for 2011 burde være på 6 % ligesom den seneste registrering for 2012 viser.] 16

17 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Konklusion beskrivelse af udviklingen Det grønne regnskab for økologi i Herning Kommune for 2012 afspejler fortsat en stagnerende udvikling. Samtidig er opgørelsen pga. færre indberetninger mindre valid. Registreringerne for 2011 viser sandsynligvis en lavere økologiprocent, end hvad der reelt er blevet indkøbt, idet der har været en fejlregistrering (se * ved grafen). Konklusionen kan dermed være, at økologiprocenten i Herning Kommune har været status quo siden Andelen af køkkener i Herning Kommune, der har leveret oplysninger til opgørelsen, har dog samtidig været rekordlav for I forhold til aftalen i Green Cities skal 70 % af alle kommunens køkkener indberette, før resultaterne er valide. I 2012 har 49 % af køkkenerne indberettet deres indkøb. Da det sandsynligvis er de økologisk bevidste institutioner, der har størst fokus på at få registreret deres arbejde med økologi i hverdagen, vil registreringen formodentlig afspejle en højere økologiprocent, end hvad der reelt er indkøbt. En overordnet konklusion for udviklingen af økologi i Herning Kommune vil derfor være forbundet med en vis usikkerhed. Det kan dog med sikkerhed konstateres, at den samlede mængde af økologi i Herning Kommune har været faldende over de sidste år. Samtidig kan man se en tydelig fordeling af økologi på de forskellige institutionstyper og langt størstedelen af det økologiske fødevareindkøb ligger i Børn og Unge-forvaltningen på daginstitutionsområdet. Det er også her man finder størstedelen af de køkkener, som har nået målet med 75 % økologi, med vuggestuerne i spidsen. Det er indenfor ældreområdet der er det største fødevareforbrug, på området ligger dog en politisk beslutning fra 2010 om at ophøre med indkøb af økologiske fødevarer, af økonomiske årsager. Med hensyn til skolemad skal det nævnes at indføring af økologi besværliggøres af at madtilbuddet ofte kommer fra eksterne leverandører. Med en økologiprocent på omkring 20 % i kommunens køkkener er Herning Kommune langt fra målet, og der skal ske en betydelig indsats, hvis kommunen skal rykke sig fra 20 til 75 % på to år. Økonomien er stadig en af flere barrierer for indføring af økologiske fødevarer, men der arbejdes dog videre for at opnå en øget andel af økologi. 17

18 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Den gode historie Mad, måltider og økologi i Stjernekøkkenet Stjernekøkkenet på den nye Tjørring skole og institution Stjernen startede 1. august 2012, samtidig med at huset blev befolket af 450 børn og ca. 80 voksne. Alle daginstitutionsbørn får fuld forplejning. Skolebørn, fritidshjemsbørn og medarbejdere bestiller individuelt og fra dag til dag. Fra marts 2013 kan Lundgårdskolens elever og medarbejdere bestille mad fra stjernekøkkenet. Der arbejdes på, at køkkenet på sigt også kan levere mad ud af huset bl.a. til forældre og personale mv. Der har fra dag ét været enighed blandt alle Stjernens aktører om at udvikle det bedst tænkelige mad- og måltidstilbud som et dagligt bidrag til sundhed og trivsel og med fokus på ansvarlighed overfor miljø og ressourcer. Forældrebetalingen på 19 kr. pr. barn pr. dag, dækker % af alle udgifter (råvarer, lønninger mv.) resten finansieres af Stjernens budget. Målet er, at køkkenet skal være selvbærende bl.a. gennem salg ud af huset. Hvordan går det med økologien? Skolen fortæller: - Vi benytter en lokal, økologisk slagter. Alt kød, undtagen fjerkræ og en del af pålægget, er økologisk. På køddage beregner vi 50 g kød pr. barn. - Vi køber økologisk mel lokalt. - Vi handler desuden med Solhjulet (ren økologisk grossist) og BC Catering. - Vi laver alt med udgangspunkt i råvarer, dvs. fra bunden. Det holder prisen nede og giver det sjoveste og mest udfordrende køkken! - Vi er meget sæsonorienterede i menuplanlægningen. Det giver variation, billigste pris OG masser af næringsstoffer. - Vi er hysterisk opmærksomme på at minimere madspild! - Vi er oppe på 89 % økologi. FAKTA Fra skolens mad og måltidspolitik: I Stjernen tænkes sundhed og miljø som en sammenhængende helhed. For, også i fremtiden, at kunne fremstille sunde måltider af sunde råvarer, forpligter vi os til at være ressourcebevidste både i valg af råvarer og i hele produktionen. Økologiske råvarer vil udgøre en væsentlig del af det samlede forbrug, og der arbejdes målrettet på en øget andel. 18

19 Skoler, institutioner og administration Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets målopfyldelse Samarbejde med Økologisk Landsforening om tilbud til en række konventionelle landmænd i Herning Kommune om et uforpligtende omlægningstjek fra konventionel produktion til økologisk. Samarbejdet er fortsat fra 2011 og forventes afsluttet i Grøn Inspirationsdag, hvor daginstitutioner i Herning Kommune inviteres til en grøn dag med fokus på miljø, klima og økologi. Afholdes årligt og er planlagt til 30. maj Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt regnskab og for målopfyldelse Fortsættelse af tilbagevendende aktiviteter. Det undersøges, om der er mulighed for at tilbyde et økologisk alternativ i fritvalgsordningen til ældre, da det er på ældreområdet, der bruges flest fødevarer. Øget indsats for forbedrede økologiske indkøbsmuligheder. Grønt Nyhedsbrev omkring økologi, sund mad og udeliv til daginstitutionerne 4 gange om året. 19

20 Skoler, institutioner og administration Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter Miljøledelse er en måde, hvorpå man kan styre en virksomheds miljøpåvirkning. Med et miljøledelsessystem registrerer man status, sætter mål, udarbejder handleplan og afrapporterer årets indsats. Derefter sætter man nye mål for det kommende år, i forhold til den nye status. I grønt regnskab sætter vi fokus på alle de tiltag, der er i familie med miljøledelse, fx skoler og daginstitutioner med Grønt Flag og Grønt Spireflag. At arbejde med grønt flagordningen er ikke det samme som miljøledelse, men det er et redskab til en bevidst styring af grønne tiltag i skoler og daginstitutioner, ikke mindst på det pædagogiske område. Endelig fortælles der i dette afsnit også noget om grønne tiltag for skoler og daginstitutioner, der er med til skabe inspiration til at tænke miljø, sundhed og natur ind hverdag og drift. FAKTA Mål: Green Cities fundamentet: At kommunen gennem miljøledelse sikrer, at der arbejdes systematisk med miljø i hele kommunen, og at der følges op på miljøarbejdet. Opgørelser DRIFT og genbrugspladser I Herning Kommune er DRIFT det eneste område, der har et miljøledelsessystem certificeret efter ISO I 2012 er DRIFT ophørt med at administrere den eksterne bemanding af kommunens genbrugspladser. Bemandingen er overgået til kommunens Genbrug og Affaldsafdeling og dermed ophørt med at arbejde under miljøledelse. 20

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT. Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne FØDEVARER, KLIMA OG GRØN TANKEGANG

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT. Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne FØDEVARER, KLIMA OG GRØN TANKEGANG GRØNT INDLEDNING... 3 FØDEVARER ØKOLOGI OG ANDRE MÅL... 4 STATUSOPGØRELSE OG KONKLUSION... 5 EVALUERING AF INDSATS...7 GRØNNE TILTAG OG AKTIVITETER... 8 GRØNT FLAG, GRØN SKOLE... 8 NATURFAGSMARATON...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT EU-økologimærket Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 7 EVALUERING INDSATS...10 INDSATS 2015... 10 Ud over denne temarapport består

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Ejendomsforvaltningen

Ejendomsforvaltningen - 125 - Ejendomsforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Lejeloven og Erhvervslejeloven, Lov om midlertidig

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

GRØNT OVERBLIK 2014. Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER

GRØNT OVERBLIK 2014. Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER GRØNT Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER GRØNT INDHOLD INDLEDNING Indledning... 3 Kommunen som grøn virksomhed... 6 Herning Kommunes grønne regnskab består af Grønt Overblik, som er en

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.691 tons. CO2-udledningen fordeler sig

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Forslag KLIMAPLAN 2015-17

Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere