Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir."

Transkript

1 Grønt regnskab 2012

2 Grønt regnskab 2012 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Biolog, Jesper Thomsen 2

3 INDLEDNING... 4 LEDELSENS EVALUERING MÅLOPFYLDELSE... 7 HERNING KOMMUNE SOM VIRKSOMHED...8 Skoler, institutioner og administration... 8 Energiforbrug... 8 Økologiske fødevarer...15 Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter...20 Borgerrettede aktiviteter og samarbejde...23 Indkøb...30 Klima...35 Kommunal transport...37 Kommunale ejendomme...39 Vejbelysning...40 DRIFT...41 HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE...44 Natur...44 Beskyttet natur...44 Skov...47 Vandløb...49 Ansvarsarter Invasive planter og dyr...56 Klima...58 El og varme...61 Vandindvinding og grundvandsbeskyttelse...65 Transport...69 Planlægning og byggeri...73 Genbrug og affald...76 Husholdningssaffald...76 Genbrugspladser

4 Indledning Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere kommunens grønne indsats og udvikling samt miljøets tilstand. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle og fastholde den grønne indsats og målopfyldelse. Desuden sikrer Grønt regnskab at kommunen kan få mest miljø for pengene. Regnskabet er opdelt i to dele: kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Det er derfor både en oversigt over den kommunale indsats og borgernes og virksomhedernes ageren. En grøn udvikling skabes nemlig på baggrund af en lokal indsats fra mange parter, både individuelt og i partnerskaber mellem erhvervsliv, borger og kommune. Det grønne regnskab skal gerne afspejle dette samspil! Et almindeligt talregnskab kan ikke vise hele billedet af den grønne udvikling i kommunen, da ikke alt kan opgøres i tal, og nogle opgørelser er alt for omfattende at foretage. Derfor indeholder det grønne regnskab også opgørelser over indsatser samt gode historier. Vi arbejder hele tiden med at forbedre data og indikatorer. Grønt regnskab består af en populærudgave, en hovedrapport, samt et antal bilagsrapporter der bl.a. viser energiforbrug mv. på de enkelte institutioner. Alle rapporter findes på kommunens hjemmeside. For at styrke kommunens grønne udvikling er der i 2012 igangsat et organiseret samarbejde på tværs af forvaltningerne. Derfor har direktionen for første gang foretaget ledelsens evaluering af årets grønne regnskab, som kan læses nedenfor. Vi håber, at Grønt regnskab kan skabe inspiration og interesse, så flere får lyst til at være med til at gøre en indsats for en grøn og positiv udvikling i Herning Kommune! 4

5 Ledelsens evaluering Ledelsens evaluering sammenfatter de væsentligste tendenser i årets grønne regnskab og peger samtidig på den fremtidige indsats for at fremme de enkelte målområder og kommunens grønne udvikling. Hvor går det fremad? Vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i Herning Kommune som geografisk område Vi er godt på vej mod målet om CO 2 -netral energiforsyning i 2025! Omstillingen til grøn energi slår endnu tydeligere igennem i 2012 end de forrige år. I Herning Kommune er vi stolte af at være oppe på 84 % vedvarende energi i elproduktionen og 50 % i varmeforsyningen. Med et fald i varmeforsyning fra oliefyr på 50 % og fra naturgasfyr på 79 % siden 2007, er vi på rette vej. Den positive status viser Herning Kommune som en grøn vækst-kommune, der tiltrækker og skaber innovative virksomheder og aktører, der tænker og investerer i en grønnere fremtid. Resultaterne skyldes mange parters indsats gennem flere år, herunder energiproducenternes omstilling til grøn energi koblet med kommunens administration og planlægning. Også erhvervslivet og borgerne er med til at skabe den positive udvikling. Det viser sig bl.a. gennem stor stigning i opsætning af solceller og en tredobling af ansøgninger om husstandsvindmøller siden Vindmølleplan implementeret og biogas tænkt ind i ny kommuneplan Kommunens vindmølleplan er nu implementeret og projektplanlægningen er i fuld gang. De første tre vindmøller er opstillet i Vildbjerg med en kapacitet, der opfylder 15 % af klimaplanens mål om vindmøllestrøm. Vi håber, at det etablerede plangrundlag vil tiltrække endnu flere vindmølleprojekter de kommende år. Biogasplanlægningen er i 2012 blevet indarbejdet i forslag til Kommuneplan Mulighederne for at etablere ét nyt stort anlæg i kommunen vil sammen med en revideret klimaplan i 2013 bane yderligere vej for opfyldelse af vores klimamål. Inddragelse af borgere og erhvervsliv flerdobles gennem Herning Cykler og Carbon 20 Næsten tre gange så mange mennesker har deltaget i kommunens naturture end i Derved styrkes kommunens mål om borgernes benyttelse og forståelse for naturen. I 2013 vil borgersamarbejdet også få høj prioritet gennem et nyt fælles Green Cities projekt, hvor flere metoder til at skabe adfærdsændringer i en grøn retning afprøves. Projektet vil i Herning Kommune blive gennemført i samarbejde med boligselskabet Fruehøjgård. Naturpleje på højt niveau i Herning Kommune Vi kan være stolte af vores indsats for at skabe en varieret natur med adgang til gode naturoplevelser for borgerne. Alle vores mål i naturpolitikken for 2012 er opfyldt og kommunens naturpleje og naturgenopretningsindsats er af høj standard. I 2012 er der også udviklet og implementeret en grøn struktur i den nye kommuneplan for Herning Kommune. Men kommunens indsats alene er ikke nok til at sikre naturen og den biologiske mangfoldighed i kommunen. For eksempel er den sammenhængende natur nødvendig for mange dyr og planters udviklingsmuligheder og overlevelse. Der er derfor behov for at forene alle gode kræfter i samarbejde mellem lodsejere og kommune, ligesom en national indsats er nødvendig. Kommunalt byggeri langt over målet om lavenergibyggeri Ser vi på Herning Kommune som virksomhed, er det centralt, at vi går foran og viser vej for en grøn udvikling. Derfor har vi også en lang række mål for bæredygtighed i egne rækker. Partnerskab for offentlige grønne indkøb, som Herning Kommune er tilsluttet, er et af de steder, hvor vi har konkrete grønne mål for indkøb og ydelser, og hvor vi er godt på vej til målopfyldelse. For målet om at 25 % af det kommunale nybyggeri skal være en energiklasse bedre end lovgivningen, er vi endda langt over målet med hele 89 % af byggeriet i Herning Kommune har altid haft stor fokus på samarbejde med borgere og erhvervsliv. I 2012 er aktiviteterne næsten tredoblet bl.a. gennem projekt Herning Cykler. Også EU- og Green Cities-projektet Carbon 20 kører godt på andet år. I projektet samarbejder kommunen og 16 lokale virksomheder om nedbringelse af virksomhedernes CO 2 -udledning. Målet om 20 % reduktion er inden for rækkevidde. 5

6 Ledelsens evaluering Hvor kan det blive endnu bedre? Kommunens egen indsats for reduktion af CO 2 -udldning får et løft Med 20 millioner afsat til energirenovering over de næste tre år og med et kommende samarbejde på tværs af forvaltningerne om energibesparelser, adfærdsændringer og ejerskab, får kommunens egen indsats for reduktion af CO 2 -udledning et løft. Udledningen har ganske vist været faldende, men ikke nok til at nå målet om 3,5 % reduktion årligt, og 25 % reduktion i 2015 i forhold til Et af de steder, hvor der er et stort potentiale for at nedbringe CO 2 -udledningen, er i forhold til den kommunale transport. Vi vil derfor i løbet af 2013 undersøge mulighederne for at udnytte dette potentiale og reducere CO 2 -udledningen. Der er en langsigtet økonomisk fornuft i at nedbringe ressourceforbruget i såvel kommunens bygninger som den kommunale transport. På dem måde går den miljømæssige og den økonomiske bæredygtighed hånd i hånd! Skolekøkken opnår 89 % økologi på et halvt år - samtidig er kommunens samlede økologiprocent stagneret. Den nye skole og integrerede institution Stjernen i Tjørring tænker grønt hele vejen rundt. Her har skolens køkken på et halvt år - og inden for budgetrammerne - opnået 89 % økologi og er dermed over målet om 75 % økologiske fødevarer i kommunens køkkener i Vuggestuerne har omkring 70 % økologi, og daginstitutionsområdet som helhed er der, hvor økologiprocenten er højest. Samlet har andelen af økologiske fødevarer dog været faldende siden 2009, og er nu stagneret på 20 %. Ældreområdet har det største fødevareforbrug og en økologiprocent på 10. På området ligger en politisk beslutning fra 2010 om at ophøre med indkøb af økologiske fødevarer begrundet i et ønske om en økonomisk besparelse. I 2013 vil det blive undersøgt, om der er mulighed for at tilbyde et økologisk alternativ i fritvalgsordningen til ældre, og der vil blive arbejdet med at forbedre de økologiske indkøbsmuligheder. Desuden vil der blive lagt vægt på en målrettet kommunikation for at inspirere køkkenerne til at øge andelen af økologiske fødevarer. Bæredygtighed i byggeri sættes i system fremover En af kommunens forpligtelser og mål igennem partnerskab for grønne indkøb er at anvende bæredygtige løsninger i kommunalt byggeri og renovering. Målet søges opfyldt i forbindelse med en større skolerenovering for 45 mio. kr. Renoveringen igangsættes i Gennem renoveringerne vil vi få erfaringer, der skal bruges til fremadrettet at sætte bæredygtighed i byggeriet i system og få de grønne krav med i udbud og kravspecifikationer. Grøn transport og CO 2 -reduktion fra landbruget opnås kun med indsats fra såvel lokale som regionale og landsdækkende parter Samtidig med at udledningen af CO 2 fra energiforbruget i hele kommune falder, er udledningen fra transportsektoren og landbrug stigende. De to sektorer udgør nu henholdsvis 35 og 42 % af kommunens samlede CO 2 - udledning. Som kommune kan vi arbejde med en fornuftig trafikplanlægning, gode muligheder for kollektiv transport og øget cykeltransport, som vi gør det gennem projekt Herning Cykler. Vi samarbejder også med nationale og regionale parter som fx Better Place, Arriva og Midtrafik, men der er behov for landsdækkende initiativer, hvis CO 2 -udledningen for transportsektoren virkelig skal begrænses. Det samme gælder for landbrugsområdet, hvor det er en indsats og et samarbejde mellem erhvervets parter, både lokalt, regionalt og landsdækkende, der skal etableres for at nå et resultat. 6

7 Målopfyldelse Herning Kommunes grønne regnskab forholder sig til kommunens grønne mål og forpligtigelser. Både de mål kommunen selv har sat og de mål vi har tilsluttet os via grønne aftaler. I øjeblikket er der grønne mål og forpligtigelser inden for følgende områder: Lovpligtige områder: - Agenda 21 forpligtelser - Miljølovgivning Indgåede aftaler og forpligtelser: - Green Cities miljøsamarbejde - Klimakommuneaftalen under Danmarks Naturfredningsforening - Partnerskab for grønne indkøb Herning Kommunes egne miljø-, naturog klimamål: - Klimaplan for Herning Kommune Naturpolitik for Herning Kommune - Grønne mål i Herning Kommunes kommuneplan - Andre grønne mål inden for forskellige fagområder (fremgår under de enkelte afsnit i grønt regnskab) Målopfyldelse Nedenfor er opstillet et skøn over, i hvor høj grad Herning Kommune efterlever indgåede og egne aftaler og politikker, samt en overordnet vurdering af målene under de enkelte aftaler. Aftale, forpligtelser eller egen politik Agenda 21 forpligtelser Green Cities aftalen samlet Green Citiesmål Klima Green Cities mål Vand Green Cities mål Økologi Green Cities mål Natur Green Cities mål Trafik Green Cities mål Affald Green Cities mål Fundament Klimakommuneaftalen Partnerskab for grønne indkøb Mål vedr. centralt indgåede aftaler/indkøb for: Børneartikler, papir, IT, træ, el-artikler Mål vedr. centralt indgåede aftaler/indkøb for: Fødevarer, tryksager, rengøringsartikler Mål vedr. transport Mål vedr. byggeri - energikrav til byggeri Mål vedr. byggeri - krav til byggeri og materialer Klimaplanen Naturpolitikken Efterleves aftalen? Ja, i middel grad Ja, i middel grad Nej, men forbedret i forhold til tidligere år Ja, i middel grad Ja, i middel grad Ja, i høj grad 7

8 Herning Kommune som virksomhed Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Herning Kommune administrerer en samlet bygningsmasse på ca m² inkl. de selvejende institutioner såsom haller og lignende. Det drejer sig om institutioner, skoler, plejehjem, administrationsbygninger, bygninger til kulturelt formål mv. I grønt regnskab for 2012 er medtaget m², hvoraf m² er opvarmet. Det resterende areal er udlejningsarealer og plejeboliger, hvor beboerne selv betaler størstedelen af driftsudgifterne. Denne del er ikke medtaget i grønt regnskab. Energiforbruget i de kommunale bygninger udgør en væsentlig udgift i skolernes, institutionernes og kommunens budgetter. De samlede udgifter til el, vand og varme er i 2012 på ca. 54 mio. kr. for de forbrugsafhængige områder. Tallet er ekskl. faste udgifter som arealbidrag, målerleje m.v. Energiforbruget fra kommunale ejendomme udgør samtidig den største del af CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed, nemlig 61 %. Derfor er indsatsen på dette område central for at nå kommunens mål om CO 2 -reduktion. Læs mere om CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed under afsnittet om klima. FAKTA Mål Green Cities aftalen: Vores el- og varmeforsyning er CO 2 -neutral inden udgangen af Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO 2 reduceret med 25 % i forhold til Vandforbruget i de kommunale bygninger skal reduceres med 25 % i 2020 i forhold til Mål fra Klimakommuneaftalen: Herning kommune som virksomhed skal reducere sin CO 2 -udledning med 3,5 % om året frem til Mål fra kurveknækkeaftalen er at: Reducere elforbruget 5 % inden udgangen af 2012 i forhold til forbruget i 2006 (2007). Gennemføre adfærdskampagner på rådhuset og andre institutioner herunder undervisning af pedeller. Indføre alle energibesparende foranstaltninger som påpeges ved energimærkning af ejendomme og som har tilbagebetalingstid på 5 år eller derunder. Målsætning for Kommunale Ejendomme er: Få reduceret forbruget eller helt udfaset brugen af fossile brændstoffer (naturgas og olie). Etablere alternativ energiforsyning til de kommunale bygninger i form af solceller, husstandsmøller eller solvarmeanlæg, hvor det er fornuftigt. Energitrimme ejendomme med højt varmeforbrug og dårlig afkøling. Få alle daginstitutioner, skoler og administrationsbygninger på automatisk energiopsamling. [ 1 Kurveknækkeraftalen er en aftale indgået mellem en kommune og El-sparefonden. I aftalen binder kommunen sig for en række energibesparelser og modtager til gengæld hjælp fra El-sparefonden.] 8

9 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Opgørelser Vi har i år medtaget stort set samme areal som i Dog er der bygninger, som i løbet af 2012 ophørte med deres anvendelse, og dertil er der kommet nogle få nye bygninger. Læs mere om forudsætningerne for beregningerne i bilagsrapporten. Samlet forbrug af el vand og varme I 2012 forbrugte bygningsmassen på m², hvoraf de m² er opvarmet, følgende: kwh el m³ vand MWh varme eller MWh varme graddagekorrigeret* CO 2 -udledningen var i 2012 på ton Elforbrug samlet Vandforbrug samlet MWh m Graddag korr. varmeforbrug samlet CO2-udledning samlet MWh ton [*Varme er graddagekorrigeret i forhold til graddagetal fra DMI målt i Herning. Dvs. at man regner på et gennemsnitstal og derfor udligner, så man kan sammenligne data fra år til år.] 9

10 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Konklusion beskrivelse af udviklingen El Det samlede elforbrug faldt 3,2 % i forhold til 2011 og 1,6 % i forhold til 2007, (som er basisår). Forbruget pr. m² har i 2012 været 32,9 kwh/m². Dette giver en fald på 4,7 % i forhold til 2011 og et fald på 7,3 % i forhold til Det er en positiv udvikling, men det afspejler dog ikke udelukkende aktive energibesparelser, da der er indregnet tomme bygninger med et lavt energiforbrug og nyt areal, hvor der ikke har været forbrug for hele året. Det relativt store fald i det samlede elforbrug fra skyldes bl.a. institutioner, der er lukkede eller ikke er kommunale længere, hvilket også reducerer energiforbruget. Efter at elforbruget toppede i 2009 har der været et fald 3 år i træk, og for første gang er forbruget mindre end referenceåret Vand Vandforbruget er faldet med 2,1 % i forhold til 2011 og 9,1 % i forhold til Her har der været en god udvikling de sidste par år. Udviklingen viser, at kommunens institutioner er bevidste om at spare på vandet. Varme Det samlede varmeforbrug er steget med 4,2 % i forhold til Det samlede graddage korrigerede varmeforbrug er dog faldet med 2,0 % i forhold til Graddagetallet for 2012 var større end Der har derfor været flere kolde dage i 2012 end i 2011, og derfor har vi i brugt mere varme i Men graddage korrigerer vi varmeforbruget, så det svarer til et normalt år, er der brugt mindre varme end i Varmeforbruget er dog sammenlagt steget og er i 2012 højere end udgangsåret Hvor står kommunale ejendomme i forhold til opfyldelse af de grønne forpligtelser: Kurveknækkeraftalen: I alt opnåede Herning Kommune at reducere elforbruget med 1,6 % totalt skønt det samlede bygningsareal samtidig er vokset med 6,13 %. Vi har fået vendt stigningen i elforbrug til et lille fald i forhold til forbruget i 2007, men der er lang vej endnu. Kurveknækkeraftalen blev opsagt medio 2012, da Go Energi blev nedlagt (tidligere Elsparefonden). Aftalen var alligevel udløbet ved årets udgang. Green Cites mål: CO 2 : Med udgangspunkt i at CO 2-udledningen for el var 405 g/kwh, er der på ejendomssiden opnået et fald på 11,49 % i forhold til udledningen i Kommunen har derfor fortsat en stor opgave i at få indhentet det resterende, hvis vi skal nå 25 % reduktion i Vand: Med de sidste års reduktion i vandforbruget er vi på rette vej. Den årlige reduktion skal dog forbedres en smule for at nå målet om 25 % reduktion i Klimakommuneaftalen: Fra 2009, hvor aftalen blev indgået, til 2012 er der sket et samlet fald på 13,9 % svarende til et årligt fald i gennemsnit på 4,6 % - hvor målsætningen er 3,5 %. CO 2 -udledningen er dog steget fra 2011 til 2012, og målsætningen er derfor langt fra opnået. Målet om 3,5 % reduktion gælder ikke kun CO 2 -udledningen fra kommunale ejendomme, men også for kommunal transport og vejbelysning. Det samlede fald i CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed har kun været ca. 1,5 % om året siden Læs mere i afsnittet om klima under kommunen som virksomhed. CO 2 Den landsdækkende CO 2 -udledningsfaktor for el ændres fra år til år pga. mere vedvarende energi i elproduktionen og pga. vejromstændigheder. For at kunne sammenligne direkte fra år til år har vi valgt altid at bruge samme faktor som året før. Denne måde at måle på viser derfor CO 2 -udledningen for 2012 fastsat til 405 g/kwh som i Derved er de to år helt sammenlignelige. Når vi regner med den nævnte CO 2 -udledningsfaktor for el, så har Herning Kommune opnået en CO 2 - besparelse på 11,49 % i forhold til forbruget i Men sammenligner vi 2012 med 2011 så var der en stigning i udledningen. Stigningen skyldes formentlig et relativt koldt år, og at der derved reelt blev brugt mere varme. Læs mere i afsnittet om klima under kommunen som virksomhed. 10

11 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Daginstitutioner: I 2012 forbrugte den i regnskabet medregnede bygningsmasse følgende: El: kwh mod kwh i 2011 Vand: m³ vand mod m³ i 2011 Graddage korrigeret varme: kwh mod kwh i 2011 CO 2 -udledningen var på tons mod ton i 2011 El Faldet i elforbrug fra 2011 til 2012 skyldes primært, at der er lukket børnehaver i løbet af Enkelte børnehaver har haft øget forbrug, som bl.a. skyldes, at de har fået øget antal børn og at enkelte er elopvarmet. Andre institutioner har opnået en besparelse ved adfærdsændringer. (Se bilagsrapport). Vand Vandforbruget er faldet med 3,3 % fra 2011 til 2012 og samlet 7 % i forhold til Årsagen ligger både i lukninger af institutioner, og i at ledere og medarbejdere er meget bevidste om at opdage spild. Varme Både det faktiske forbrug og det graddage korrigerede forbrug er faldet. Igen er årsagen hovedsagelig lukninger af institutioner. Elforbrug - Daginstitutioner Vandforbrug - Daginstitutioner MWh m Varmeforbrug - Daginstitutioner CO2-udledning - Daginstitutioner MWh ton

12 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Administrationsbygninger: I 2012 forbrugte den i regnskabet medregnede bygningsmasse, følgende: EL: kwh el mod i 2011 Vand: 4618 m³ vand mod 4763 i 2011 Samlet har der i administrationsbygninger været en stigning i forbruget af el og varme. Stigningen i el skyldes bl.a. samlingen af EDB serverrum i en central enhed. Graddage korrigeret varmeforbrug var MWh mod MWh i 2011 CO 2 -udledningen var på 740 ton mod 710 ton i 2011 Elforbrug - Administration Vandforbrug - Administration MWh m Varmeforbrug - Administration CO2-udledning - Administration MWh ton

13 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Skoler: I 2012 var der følgende forbrug: El: kwh el mod i 2011 Vand: m³ mod m³ i 2011 Graddage korrigeret varme: MWh mod MWh i 2011 I skolerne er der et lille fald i el-forbruget. Mens der er en stigning i både vand- og varmeforbruget. For vandforbruget er det andet år i træk, at der er sket en stigning, mens der for alle andre ejendomstyper er sket et fald. CO 2 -udledningen var på ton mod ton i 2011 Elforbrug - Skoler Vandforbrug - Skoler MWh m Varmeforbrug - Skoler CO2-udledning - Skoler MWh ton

14 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Aktiviteter igangsat i 2012 der har bidraget til områdets målopfyldelse Opstart af energitrimning på 5 skoler og på rådhuset. Uddannelse af skolepedeller. Udbygning af automatisk energiopsamling. Fokus på at opnå en forbedret udnyttelse af fjernvarmen på de ejendomme, som har haft en dårlig udnyttelse, med såvel økonomisk som energimæssig fordel til følge. Samling af aktiviteter i færre ejendomme (lukninger) giver også reduceret energiforbrug. Udbygning af automatisk energiopsamling. Den gode historie Herning Kommune startede i 2010 energitrimning på Holtbjergskolen. Trimningen af varmeanlægget bliver udført af Danfoss. Arbejdet er fortsat i Her i 2012 er energitrimningen startet op på 5 andre skoler og på Rådhuset. Igen i 2012 sendte Herning Kommune en række tekniske servicemedarbejdere på kursus i ejendomsservice. Dette har resulteret i at mange af servicemedarbejderne har fået nogle værktøjer til at finde måder at reducere energiforbruget på. Bl.a. er det lykkes for Rosenlund i Snejbjerg at nedbringe det årlige elforbrug i 2011 med 10 % i forhold til tidligere og fastholde det der i Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt regnskab og for yderligere målopfyldelse Byrådet har vedtaget at oprette en energisparepulje på ca. 20 mio. kr. Heraf skal ca. 13 mio. kr. gå til gennemførelse af besparelsesforslag, som står beskrevet i bygningernes energimærker. Byrådet vedtog, at forslag med en tilbagebetalingstid på op til 10 år skal gennemføres. Der vil i 2013 blive anvendt 7 mio. kr. fra denne pulje til energirenoveringen. Der igangsættes samtidig med energirenoveringen en proces omkring adfærdsændringer og ejerskab til energibesparelser i skoler, institutioner, plejehjem og administration. Bl.a. med inddragelse af pedellerne, skole- og institutionsledere mv. 14

15 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Herning Kommune har i en årrække sammen med aftaleparterne i Green Cities haft fokus på fremme af økologi. Økologimålet er i høj grad bundet op på ønsket om at beskytte grundvandet, at gavne den biologiske mangfoldighed og minimere pesticid- og kemikalieforbrug i fødevareproduktionen. Målet er i 2012 ændret fra udelukkende at omfatte indkøb af økologiske fødevarer til nu også at inkludere mål om økologisk dyrket areal indenfor kommunegrænsen. Et mål kommunen, hvad privatejet landbrugsjord angår, kun kan påvirke indirekte gennem oplysning og dialog, og for den jord kommunen selv ejer, gennem forpagtningsaftaler. Herning Kommune har til gengæld med samtlige køkkener, kantiner og boder et betydeligt budget og dermed en potentiel handlekraft i forhold til indkøb af økologiske fødevarer, med plejehjemsområdet med langt det største fødevareforbrug. Green Cities målet understøttes af Statens nye Økologiske Handleplan. Her er målet at nå op på 60 % økologi i alle offentlige køkkener i Omlægning til økologi er også innovation, som bidrager til grøn omstilling og beskæftigelsen i Danmark og i Herning Kommune. Opgørelse Nedenfor er opgjort antal institutioner, der alle har et fødevareindkøb, hvor minimum 75 % er økologisk: SFO/klubber Integrerede inst Børnehaver Vuggestuer I alt En række institutioner blev fusioneret i august Tallene er derfor ikke sammenlignelige, idet flere institutioner i 2012 tæller for 1-3 af de tidligere. Børnehaver er i 2012 registreret under integrerede institutioner. FAKTA Mål: Mål fra Green Cities aftalen: Mindst 75 % af fødevareforbruget i de kommunale køkkener skal være økologisk i 2015*. Mindst 20 % af landbrugsarealet indenfor kommunegrænsen er økologisk ved udgangen af 2025 (herunder også kommunalt ejet areal). [*Målet er i 2012 ændret således, at slutdatoen for opnåelse af 75 % økologi i kommunens køkkener er rykket fra 2012 til 2015.] 15

16 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Mål: 75 % økologi i Økologiprocenter i Herning Kommunes køkkener. Fritidshjem/klubber Hjemkundskab Skolemad Plejehjem/madservice * Kantiner/caféer Døgninstitutioner Integrerede institutioner Børnehaver Vuggestuer I alt Mål = 75 % Økologiprocenter fordelt på institutionstype i Herning [* Indrapportering på 0 % for 2011 fra plejehjem/madservice er sandsynligvis en fejl. Indkøbene har ikke ændret sig fra 2011 til 2012, hvorved det antages at økologiprocenten for 2011 burde være på 6 % ligesom den seneste registrering for 2012 viser.] 16

17 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Konklusion beskrivelse af udviklingen Det grønne regnskab for økologi i Herning Kommune for 2012 afspejler fortsat en stagnerende udvikling. Samtidig er opgørelsen pga. færre indberetninger mindre valid. Registreringerne for 2011 viser sandsynligvis en lavere økologiprocent, end hvad der reelt er blevet indkøbt, idet der har været en fejlregistrering (se * ved grafen). Konklusionen kan dermed være, at økologiprocenten i Herning Kommune har været status quo siden Andelen af køkkener i Herning Kommune, der har leveret oplysninger til opgørelsen, har dog samtidig været rekordlav for I forhold til aftalen i Green Cities skal 70 % af alle kommunens køkkener indberette, før resultaterne er valide. I 2012 har 49 % af køkkenerne indberettet deres indkøb. Da det sandsynligvis er de økologisk bevidste institutioner, der har størst fokus på at få registreret deres arbejde med økologi i hverdagen, vil registreringen formodentlig afspejle en højere økologiprocent, end hvad der reelt er indkøbt. En overordnet konklusion for udviklingen af økologi i Herning Kommune vil derfor være forbundet med en vis usikkerhed. Det kan dog med sikkerhed konstateres, at den samlede mængde af økologi i Herning Kommune har været faldende over de sidste år. Samtidig kan man se en tydelig fordeling af økologi på de forskellige institutionstyper og langt størstedelen af det økologiske fødevareindkøb ligger i Børn og Unge-forvaltningen på daginstitutionsområdet. Det er også her man finder størstedelen af de køkkener, som har nået målet med 75 % økologi, med vuggestuerne i spidsen. Det er indenfor ældreområdet der er det største fødevareforbrug, på området ligger dog en politisk beslutning fra 2010 om at ophøre med indkøb af økologiske fødevarer, af økonomiske årsager. Med hensyn til skolemad skal det nævnes at indføring af økologi besværliggøres af at madtilbuddet ofte kommer fra eksterne leverandører. Med en økologiprocent på omkring 20 % i kommunens køkkener er Herning Kommune langt fra målet, og der skal ske en betydelig indsats, hvis kommunen skal rykke sig fra 20 til 75 % på to år. Økonomien er stadig en af flere barrierer for indføring af økologiske fødevarer, men der arbejdes dog videre for at opnå en øget andel af økologi. 17

18 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Den gode historie Mad, måltider og økologi i Stjernekøkkenet Stjernekøkkenet på den nye Tjørring skole og institution Stjernen startede 1. august 2012, samtidig med at huset blev befolket af 450 børn og ca. 80 voksne. Alle daginstitutionsbørn får fuld forplejning. Skolebørn, fritidshjemsbørn og medarbejdere bestiller individuelt og fra dag til dag. Fra marts 2013 kan Lundgårdskolens elever og medarbejdere bestille mad fra stjernekøkkenet. Der arbejdes på, at køkkenet på sigt også kan levere mad ud af huset bl.a. til forældre og personale mv. Der har fra dag ét været enighed blandt alle Stjernens aktører om at udvikle det bedst tænkelige mad- og måltidstilbud som et dagligt bidrag til sundhed og trivsel og med fokus på ansvarlighed overfor miljø og ressourcer. Forældrebetalingen på 19 kr. pr. barn pr. dag, dækker % af alle udgifter (råvarer, lønninger mv.) resten finansieres af Stjernens budget. Målet er, at køkkenet skal være selvbærende bl.a. gennem salg ud af huset. Hvordan går det med økologien? Skolen fortæller: - Vi benytter en lokal, økologisk slagter. Alt kød, undtagen fjerkræ og en del af pålægget, er økologisk. På køddage beregner vi 50 g kød pr. barn. - Vi køber økologisk mel lokalt. - Vi handler desuden med Solhjulet (ren økologisk grossist) og BC Catering. - Vi laver alt med udgangspunkt i råvarer, dvs. fra bunden. Det holder prisen nede og giver det sjoveste og mest udfordrende køkken! - Vi er meget sæsonorienterede i menuplanlægningen. Det giver variation, billigste pris OG masser af næringsstoffer. - Vi er hysterisk opmærksomme på at minimere madspild! - Vi er oppe på 89 % økologi. FAKTA Fra skolens mad og måltidspolitik: I Stjernen tænkes sundhed og miljø som en sammenhængende helhed. For, også i fremtiden, at kunne fremstille sunde måltider af sunde råvarer, forpligter vi os til at være ressourcebevidste både i valg af råvarer og i hele produktionen. Økologiske råvarer vil udgøre en væsentlig del af det samlede forbrug, og der arbejdes målrettet på en øget andel. 18

19 Skoler, institutioner og administration Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets målopfyldelse Samarbejde med Økologisk Landsforening om tilbud til en række konventionelle landmænd i Herning Kommune om et uforpligtende omlægningstjek fra konventionel produktion til økologisk. Samarbejdet er fortsat fra 2011 og forventes afsluttet i Grøn Inspirationsdag, hvor daginstitutioner i Herning Kommune inviteres til en grøn dag med fokus på miljø, klima og økologi. Afholdes årligt og er planlagt til 30. maj Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt regnskab og for målopfyldelse Fortsættelse af tilbagevendende aktiviteter. Det undersøges, om der er mulighed for at tilbyde et økologisk alternativ i fritvalgsordningen til ældre, da det er på ældreområdet, der bruges flest fødevarer. Øget indsats for forbedrede økologiske indkøbsmuligheder. Grønt Nyhedsbrev omkring økologi, sund mad og udeliv til daginstitutionerne 4 gange om året. 19

20 Skoler, institutioner og administration Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter Miljøledelse er en måde, hvorpå man kan styre en virksomheds miljøpåvirkning. Med et miljøledelsessystem registrerer man status, sætter mål, udarbejder handleplan og afrapporterer årets indsats. Derefter sætter man nye mål for det kommende år, i forhold til den nye status. I grønt regnskab sætter vi fokus på alle de tiltag, der er i familie med miljøledelse, fx skoler og daginstitutioner med Grønt Flag og Grønt Spireflag. At arbejde med grønt flagordningen er ikke det samme som miljøledelse, men det er et redskab til en bevidst styring af grønne tiltag i skoler og daginstitutioner, ikke mindst på det pædagogiske område. Endelig fortælles der i dette afsnit også noget om grønne tiltag for skoler og daginstitutioner, der er med til skabe inspiration til at tænke miljø, sundhed og natur ind hverdag og drift. FAKTA Mål: Green Cities fundamentet: At kommunen gennem miljøledelse sikrer, at der arbejdes systematisk med miljø i hele kommunen, og at der følges op på miljøarbejdet. Opgørelser DRIFT og genbrugspladser I Herning Kommune er DRIFT det eneste område, der har et miljøledelsessystem certificeret efter ISO I 2012 er DRIFT ophørt med at administrere den eksterne bemanding af kommunens genbrugspladser. Bemandingen er overgået til kommunens Genbrug og Affaldsafdeling og dermed ophørt med at arbejde under miljøledelse. 20

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Biolog,

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 BORGERNE OG ERHVERV SAMARBEJDE OG AKTIVITETER... 3 Samlet oversigt over iværksatte borgeraktiviteter 2013... 4 Grøn Herning Uge... 5 Anerkendelse for

Læs mere

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer.

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer. GRØNT REGNSKAB INDLEDNING Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere miljøets tilstand og kommunens grønne indsats. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport. skoler, institutioner og plejehjem - Fødevarer, klima og grøn tankegang

Grønt Regnskab Temarapport. skoler, institutioner og plejehjem - Fødevarer, klima og grøn tankegang Grønt Regnskab Temarapport skoler, institutioner og plejehjem - Fødevarer, klima og 2013 Fødevarer, klima og...3 Indledning... 3 Beskrivelse og mål for indsatser... 3 Statusopgørelse af de enkelte mål,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Kommunale ejendomme

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Kommunale ejendomme Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Kommunale ejendomme Indledning...3 Samlet opgørelse...5 Daginstitutioner:...5 El...6 Vand...8 Varme...10 Administrationsbygninger:...12 El...12 Vand...12 Varme...13

Læs mere

Grønt regnskab 2011 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Grønt regnskab 2011 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Grønt regnskab 2011 Grønt regnskab 2011 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Controller,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT. Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne FØDEVARER, KLIMA OG GRØN TANKEGANG

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT. Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne FØDEVARER, KLIMA OG GRØN TANKEGANG GRØNT INDLEDNING... 3 FØDEVARER ØKOLOGI OG ANDRE MÅL... 4 STATUSOPGØRELSE OG KONKLUSION... 5 EVALUERING AF INDSATS...7 GRØNNE TILTAG OG AKTIVITETER... 8 GRØNT FLAG, GRØN SKOLE... 8 NATURFAGSMARATON...

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi Indledning...2 Opgørelse...3 Samlet opgørelse...3 Børnehaver...4 Vuggestuer...4 Integrerede institutioner...5 Skolemad...6 Hjemkundskab...6 Fritidsklubber...7

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009 24.8.2009/ Bæredygtig udvikling/ status 3. kvartal 2009 generelt: Medlemmer: Malmö har meldt sig ud (de vil prioritere kræfterne på svenske samarbejder). Greve er blevet observatør, og der er dialog med

Læs mere

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger.

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger. Kultur, Miljø & Erhverv Plan og Gis Dato: 08-01-2015 Sagsnr.: 11/24940 Dok.løbenr.: 318239/14 Sagsbehandler: Anne Sofie Hartelius Direkte tlf.: 73767066 E-mail: ash@aabenraa.dk Aabenraa Kommune i Green

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI 2013 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Grønt regnskab Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Grønt regnskab Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Grønt regnskab 2010 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Controller, Steen Brokær Miljømedarbejder, Jesper Thomsen 2 Forord...

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej...

GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej... GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej... GRØNT REGNSKAB OVERBLIK INDHOLD INDLEDNING LEDELSENS EVALUERING INDLEDNING OG DIREKTIONENS EVALUERING... 2 KOMMUNEN SOM GRØN VIRKSOMHED OG

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT EU-økologimærket Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 7 EVALUERING INDSATS...10 INDSATS 2015... 10 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Journal nr. 09/52508 26. oktober 2009 Bjarkesvej 2, 3450 Allerød (Forslag) Handlingsplan for grønne indkøb ALLERØD KOMMUNE side 2 Indhold: Baggrund Mål Målgrupper Ansvar og

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål.

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Målsætning: CO 2 -neutrale kommuner Delmål Status ift Herning

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Inddrage børnene i at spare på forbrug Grønne

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere