GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT. Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne FØDEVARER, KLIMA OG GRØN TANKEGANG

Transkript

1 GRØNT

2 INDLEDNING... 3 FØDEVARER ØKOLOGI OG ANDRE MÅL... 4 STATUSOPGØRELSE OG KONKLUSION... 5 EVALUERING AF INDSATS...7 GRØNNE TILTAG OG AKTIVITETER... 8 GRØNT FLAG, GRØN SKOLE... 8 NATURFAGSMARATON... 8 GRØNT SPIREFLAG... 9 GRØNNE ARRANGEMENTER/TILBUD FOR SKOLER OG DAGINSTITUTIONER Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt regnskab: Grønt Overblik. Temarapporter: Klima og energi Borgere og erhverv Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb - Fødevarer, klima og grøn tankegang - Energiforbrug Genbrug og affald Drift af vej og park Lokale temarapporter: Landsbyen Studsgård Børneoasen 2

3 INDLEDNING Herning Kommune som virksomhed kan gøre en forskel i en grøn retning. Vi administrerer bygninger, køber og forbruger en lang række varer og ydelser, og har stor kontaktflade til borgerne, ikke mindst gennem skoler, dag- og døgntilbud til børn og voksne, hvor vi kan inspirere og informere om klima,- og miljøvenlig adfærd. Green Cities miljøaftalen, som kommunen har været en del af siden 2001, er omdrejningspunkt for vores grønne udvikling og de grønne mål, som byrådet har vedtaget. Men det kræver samarbejde på tværs af forvaltningerne samt prioritering og incitament at indarbejde grønne vaner og indsatser i en travl hverdag. Økonomi og kerneydelser har ofte hovedfokus i afdelinger, skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne. Vi må derfor arbejde på at se sammenhænge mellem tingene. Fx kan et grønt mål også være et læringsmål eller et sundhedsmål, og der er ofte langsigtede økonomiske besparelser at hente ved at investere i bæredygtighed. Gennem en porteføljegruppe af stabschefer og en gruppe af medarbejdere arbejder vi på at bygge broer og skabe ejerskab til grøn udvikling på alle niveauer i kommunen. Herigennem håber vi, at vejen til grøn tankegang og til at nå de grønne mål som fx mere økologi og reduceret udledning af CO 2, bliver kortere og mere konkret. Dreng pumper vand. Foto: Herning Kommune 3

4 FØDEVARER ØKOLOGI OG ANDRE MÅL Denne temarapport sætter fokus på skoler, dag- og døgntilbud til børn og voksne i Herning Kommune. De mål, der arbejdes hen imod, er både interne mål, men også dele af Green Cities samarbejdsaftalen, og mål fra partnerskab for offentlige grønne indkøb. De forskellige mål kan ses i skemaet nedenfor. Det er i dag Green Cities samarbejdsaftalen der danner rammer for Herning Kommunes arbejde for en bæredygtig udvikling og den lovpligtige agenda 21 strategi. MÅL INDEN FOR GREEN CITIES SAMARBEJDET Indkøb af økologiske fødevarer skal udgøre mindst 75 % af indkøbet i kommunale køkkener i MÅL INDEN FOR PARTNERSKAB FOR OFFENTLIG GRØNNE INDKØB Fødevarer og økologi Årstidens frugt/grønt Vi køber primært årstidens frugt og grønt. Bæredygtighed Minimum 60 % fair trade og/eller økologisk kaffe, the og sukker Økologi - Etablering af forsøgsordning i udvalgte køkkener eller institutioner med sølv- eller guldmærket (jf. oekologiskspisemaerke.dk) Piger med madkasser. Foto: Herning Kommune 4

5 STATUSOPGØRELSE OG KONKLUSION I Green Cities samarbejdet er der et ønske om at fremme økologi i vores kommunale køkkener. Målet omkring økologi er i høj grad bundet op på ønsket om at beskytte grundvandet, at gavne den biologiske mangfoldighed og minimere pesticid- og kemikalieforbrug i fødevareproduktionen, men også på et ønske om sundhed og trivsel. Et eksempel: Herning Kommune har i sparet l grundvand for påvirkning med sprøjtemidler ved at købe l økologisk mælk. Hvis vi købte al mælk økologisk, ville hele l grundvand blive sparet for belastning af sprøjtemidler. I er der i Herning Kommune købt fødevarer for ca. 27,8 millioner kr. Altså et område hvor kommunen som indkøber har potentiale til at påvirke udviklingen ved at efterspørge økologi. Tallene for økologiindkøbene viser dog, at vi stadig er langt fra målopfyldelsen i Målingerne for økologi i viser, at den gennemsnitlige økologiprocent i kommunens køkkener er på 20. Børn spiser gulerødder. Foto: Herning Kommune 5

6 Der er ikke nogen reel udvikling af økologiindkøbene i Herning Kommunes køkkener. Økologiprocenten er status quo med en svagt faldende tendenslinje. Det højeste indkøb af økologi på 25 % økologi blev registreret i 2008 og Efter registreringerne af indkøbet i ser det ud til, at vi er tilbage på et niveau på 20 % økologi. Nedenfor ses fordelingen af økologiprocenten på de forskellige tilbudstyper. Der tegner sig et tydeligt billede af, at langt størstedelen af kommunens indkøb af økologiske fødevarer ligger på institutioner med børn og unge. Mens plejehjem, Madservice og kantiner, der bidrager med langt den største andel af indkøbte fødevarer, tilsammen indkøber gennemsnitligt 9 % økologi. Den gruppe af institutionstype, der i mange år har opfyldt eller været tæt på målet på 75 %, er de integrerede institutioner (inklusiv vuggestuerne) og børnehaver. 8 integrerede institutioner og Vinding Børnehave har en økologiprocent på mellem 75 og 100 %. Resultaterne for integrerede institutioner viser, at langt de fleste af de institutioner, der har registreret deres økologiprocent, arbejder med økologi i deres køkkener. Økologiprocenten i denne gruppe er steget fra 33 % i 2012 til 50 % i. Den største andel af indkøbet af fødevarer og dermed det største indkøbspotentiale ligger dog inden for plejehjem og Madservice. Hernings Centralkøkkener og Produktionskøkkener anvender en samlet mængde på knap kg fødevarer om året. Tallene for viser, at 2 køkkener ud af de 11, der har registreret inden for disse institutionstyper, arbejder med økologi med et økologiindkøb på 12 og 15%. Et fortsat arbejde med økologimålet i Herning Kommune vil kræve at der sættes fokus på, hvordan ændringer i processerne i køkkenerne kan skabe rum til mere økologi. Erfaringer fra andre kommuner viser at det er muligt at lægge om til økologi inden for budgettet ved at skabe rum til økologiindkøb gennem: Ændrede menuplaner Ændret varesortiment Optimal udnyttelse af fødevarerne (ingen madspild) Nye arbejdsgange (fx produktion fra bunden) Det kræver bl.a. at de praktiske og overordnede rammer skabet at der sammen med idefornyelse og kompetenceudvikling inden for køkkenerne og personalet. På trods af udfordringer med indførelse af mere økologi til køkkenerne, viser tallene at vi bevarer niveauet for indkøb af økologiske fødevarer på ca. 20 %. Det betyder, at der er institutioner, som prioriterer økologien og har indarbejdet det i målsætningen for den enkelte institution. De sidste års registreringer viser, at det er de samme institutioner, der igennem årene arbejder videre med økologien. Det må være disse institutioner, vi skal kigge i retningen af for at finde inspirationen og muligheder i det videre arbejde med økologien. 6

7 EVALUERING AF INDSATS Økologi I skulle mulighederne for et lokalt dyrkningsprojekt af økologiske grøntsager undersøges. Undersøgelsen har vist at der ikke er basis for at gennemføre projektet. I skulle Herning Kommune afprøve ordningen med det økologiske spisemærke i en institution. Køkkenet i den integrerede institution og skole, Stjernen har implementeret ordningen og har modtaget sølvmærket (institutionen har 89 % økologi i fødevareindkøbet). Stjernekøkkenet har orienteret omkring ordningen på intranettet som formidling og inspiration til andre institutioner. De har derudover tilbudt et inspirationsmøde, hvor interesserede institutioner kunne deltage. Arrangementet blev dog aflyst på grund af meget få tilmeldinger. Det kan derfor konkluderes, at indsatsen er gennemført, men Interessen eller tiden til at blive en del af konceptet i øjeblikket ikke er til stede i daginstitutionerne. Andre mål om fødevarer Under partnerskab for offentlige grønne indkøb har vi mål om indkøb af årstidens frugt og grønt. Dette mål oplyser vores leverandør stort set bliver opfyldt via de centrale indkøb, uden at det dog er defineret tydeligt, hvad årstidens grøntsager står for. Det er ikke registreret hvordan det forholder sig med decentrale indkøb på området. Målet om minimum 60 % fair trade og/eller økologisk kaffe, the og sukker på rådhuset/centralinstitutionen, og minimum 10 % i hele organisationen, har vi tidligere levet op til, men i 2013 er kaffen ikke længere fair trade eller økologisk på rådhuset. For hele organisationen opretholder vi de 10 %. Som en fast del af arbejdet med økologi, bæredygtighed og grøn hverdag bliver der hvert år sat fokus på temaerne ved afholdelse af Grøn Inspirationsdag for kommunens dagsinstitutioner og dagplejere og under Grøn Herning Uge. Grøn Herning Uge er for alle kommunens borgere, og i blev der i samarbejde med Økologisk Landsforening sat fokus på økologi ved udlevering af Øko-madkasser til alle institutioner med økologiprocent over 70. De 10 institutioner, der modtog madkasser, fejrede økologien i ugens løb med en masse aktiviteter fx madworkshops med økomad, økologisk bondegårdstur, Er det kompost? læring om, hvad der kan blive til jord, økologisk forældrekaffe og meget mere. 7

8 GRØNNE TILTAG OG AKTIVITETER I grønt regnskab sætter vi også fokus på de grønne aktiviteter og tiltag, der arrangeres i Herning Kommune for at fremme grøn udvikling og målopfyldelse. For eksempel Grønt skole Flag og daginstitutioner med Grønt Spireflag, som er en grøn minicertificeringsordning under Friluftsrådet. For skolerne gælder det, at de kan vælge, hvilket område de ønsker at arbejde med, hvert år. De kan vælge "Grønt Flag", "Naturfagsmaraton" eller "Naturskolebesøg/undervisning". Hvis de har tværgående projekter, kan de også vælge det. Grønt flag, grøn skole Grønt Flag, Grøn Skole er et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling i grundskolerne i Danmark, udarbejdet af Friluftsrådet. I Herning Kommune har der tidligere været fokus på grønt flag i skolerne, men i de senere år har der ikke været den samme interesse for ordningen som der tidligere har været. Det er nu andre aktiviteter der har overtaget, bl.a. Naturfagsmaraton. Fremadrettet vil vi ikke længere beskrive Grønt flag, grøn skole i denne temarapport, med mindre det igen bliver noget, skolerne arbejder med. Naturfagsmaraton Naturfagsmaraton er en årlig tilbagevendende begivenhed, som skolernes 5. og 6. klasse kan tilmelde sig. De får stillet nogle opgaver inden for de naturvidenskabelige områder, der skal løses, føres logbog over, og præsenteres på finalen, hvor der kåres 1., 2, og 3. plads. Eleverne indgår i en proces, hvor de selv skal være aktive, og deltage i aktiviteterne. Fremadrettet kan en måde at sætte fokus på bæredygtighed i skolesammenhænge, derfor være at inspirere skolerne til at sætte fokus på de grønne og miljømæssige temaer i Naturfagsmaraton. Konceptet administreres af Naturvidenskabernes hus og støttes bl.a. af undervisningsministeriet. Naturfagsmaraton har været tilbudt til skolerne siden 2006, og har gennem årene haft et højt deltagerantal, da det er et projekt med højt læringspotentiale. De sidste 5 år mellem 350 og 400 elever hvert år arbejdet over ca. 2-3 måneder med at løse åbne opgaver i NFM. Et eksempel på et bæredygtigt emne i NFM er Affald, med følgende opgaver: 1. I skal udvikle en metode til at sortere affald i forskellige kategorier jf. fig. 1, således at I kan placere det i de rigtige kategorier. 2. I skal udvikle en opfindelse, der kan sortere plastik fra metal. I den nye strategi der blev vedtaget af Børne- og Familie Udvalget den 17. december, står der, at skoler i løbet af de næste 3 år skal være i gang med NFM, Grønt Flag eller First Lego League. Håbet er at skabe en kultur på skolerne der højner interessen for de naturvidenskabelige fag. Naturfagsmaraton (NFM) er et bredere koncept end Grønt flag, grøn skole. Det er skabt for at gøre eleverne interesserede i de naturvidenskabelige fag. NFM kan være med til at skabe interesse for at arbejde med fremtidens problemer med miljøet. Fx grundlag for, at kunne skabe opfindelser der sparer på ressourcer, finde bedre egnede produkter til industrien, som er mindre skadelige mm. 8

9 Grønt spireflag Grønt Spireflag er en minicertificeringsordning for daginstitutioner. Ved at gennemføre og dokumentere en række natur- og miljøaktiviteter med børnene, kan institutionen modtage et grønt spireflag fra Friluftsrådet. Spireflaget skal ligesom skolernes grønne flag holdes ved lige med årlige aktiviteter for at institutionen kan bevare flaget Qualsholm Børneliv (Qualsholm) Børneliv (Qualsholm) Børnehuset Stjernen Bakkebo Fritidscenter Bakkebo SFO Østbyens Børnecenter (Børnehuset Holmegården) Børneliv (3 afdelinger) Børnehaven Steen Blicher Solsikken Sdr. Felding Børnehuset Solstrålen (Steen Blicher) Østbyens Børnecenter (Børnehuset Holmegården) Eventyrhaven (D.I.I. PUFF) Børnehuset Holmegården Tangsøgård (Brønsgård) Børnehaven Himmelblå (Tusindfryd) Børnehaven Himmelblå Kaldalen Børneoasen Lind Afdeling Toftegården Tangsøgård (Brønsgård) Hurlumhejhuset (Lindbjerg) Børnegården Olgasminde D.I.I PUFF Børnehaven Himmelblå (Tusindfryd) Børneoasen (Koustrupgård) Barnets Hus Børnehaven Tusindfryd Hurlumhejhuset (Lindbjerg) Barnets hus Børnehøjen i Ørnhøj Trætoppen Skalmejegården Kaldalen Bulderby Børnegården 8 institutioner 10 institutioner 9 institutioner 8 institutioner 9

10 I Herning Kommune har flere dagplejere indarbejdet konceptet omkring de grønne tiltag og modtaget Grønt Flag Naturdagplejere i Sunds og Ikast Jannes dagpleje, Herning 2 Naturdagplejere i Sunds og Ikast Lones private dagpleje, Aulum Lones private dagpleje, Aulum Lones privat dagpleje, Aulum Sørvad naturdagplejer, Lone Iversen Dorthe Jonassen 3 dagplejere 3 dagplejere 3 dagplejere Herning Kommune er en af de kommuner, hvor Grønt Spirer flag på daginstitutionerne er slået godt igennem. Selv om der de seneste år ses et fald i antallet af institutioner som har modtaget flaget. En ny og spændende udvikling inden for området er de grønne dagplejere der har fået grønt spireflag. Igen i har tre private dagplejere i kommunen fået spireflaget. Det ses i opgørelserne, at det igen er gengangere af institutioner der har modtaget det grønne flag. Det afgørende for denne succes er i første omgang kendskabet til konceptet og en anerkendelse af, at opgaverne følger fint i tråd med de resterende lærerplaner institutionerne skal udarbejde. Derudover afhænger det af, at der på institutionerne findes engagerede pædagoger/voksne, som vil bruge ressourcer på at planlægge og gennemføre projekterne. 10

11 GRØNT Grønne arrangementer/tilbud for skoler og daginstitutioner Løvbakke Naturcenter er skolernes omdrejningspunkt for natur- og miljøforståelse. Centeret er drevet af kommunens naturskoleleder i Center for Børn og Læring, men henvender sig til børn i alle aldre. Her undervises i hvordan mennesker kan have indflydelse på naturen og kredsløbet. Der forsøges skabt en forståelse og glæde ved naturen, så den får bevaringsværdighed for den enkelte. Naturcentret benyttes ikke kun af kommunens skoler, også mange voksne, familier og grønne foreninger benytter stedet. Ørre Naturskole er - ligesom Løvbakke Naturcenter - drevet af kommunens naturskoleleder. Skolen, der har et lille dyrehold med geder, høns og gæs, henvender sig til daginstitutionerne og dagplejere. Her får børnene et tæt forhold til husdyr, og lærer hvordan vi skal behandle dyrene godt. På en økologisk gård i gåafstand, er ca. 15 hold om året med til at malke og dermed se, hvor mælken kommer fra. Daginstitutionernes årlige grønne inspirationsdag er et andet omdrejningspunkt for grønne tanker og pædagogik. Her foregår en lang række grønne aktiviteter til inspiration for daginstitutionerne i deres hverdag, fx bålmad, legetøj af naturens råvarer, genbrug, krible krabledyr, filtning, økomad og meget mere. Grøn Inspirationsdag arrangeres af Daginstitutionernes grønne råd i samarbejde med kommunens grønne guide. Det grønne råd, der består af 8 daginstitutioner, har siden det startede i 2000, arbejdet aktivt for mere miljø, natur og økologi i daginstitutionerne. Antallet af deltagere på Grøn Inspirationsdag er meget stabilt på mellem 1200 og 1500 børn og voksne. Inspirationsdag. Foto: Herning Kommune 11

12 Indsats - evaluering Der har været planlagt en række aktiviteter og handlinger for som opfølgning på Grønt Regnskab og for opfyldelse af mål. Disse inkluderer nedenstående: Det undersøges, om der er mulighed for at oprette et lokalt dyrkningsprojekt af økologiske grøntsager. Evaluering: Undersøgelsen har vist at der ikke er basis for at gennemføre projektet Øget fokus på anvendelse af klimavenligt mad generelt og på ældreområdet Evaluering: Der er ikke gennemført nogen specifik indsats Afprøvning af det økologisk spisemærke og formidling om konceptet Evaluering: En institution (Stjernen) har modtaget sølvmærke inden for ordningen. Institutionen har orienteret om konceptet på intra og har inviteret andre institutioner til inspirationsarrangement. På grund af meget få tilmeldinger, blev arrangementet dog aflyst. Indsats 2015 Øget fokus på formidling og inspiration til udarbejdelse af egne små grønne regnskaber til skoler og institutioner Ny indkøbsaftale for økologiske fødevarer træder i kraft i oktober 2015, med forventning om forbedrede priser Fortsat kommunikation med daginstitutioner og skoler gennem grøn inspirationsdag og Grøn Herning Uge omkring grønne, bæredygtige og økologiske muligheder. Afklaring af mulighederne for øget økologi i kommunens køkkener i samarbejde med de respektive forvaltninger. Målrettet kommunikation og vidensdeling mellem institutioner: Grøn Inspirationsdag, hvor daginstitutioner i Herning Kommune inviteres til en grøn dag med fokus miljø, klima og økologi. Afholdes årligt. Evaluering: Afholdt med stor tilslutning, - også i Arbejde med daginstitutionernes Grønne Råd, hvor økologi, grøn tankegang og udeliv er omdrejningspunktet. På nuværende tidspunkt er 9 af kommunens.institutioner aktive i rådet. Evaluering: Arbejdet forløber som planlagt, med Grøn Inspirationsdag som hovedfokus Grøn Herning Uge med fokus på økologi. Evaluering: Stor tilslutning og godt samarbejde med Økologisk Landsforening bl.a. uddeling af økomadkasser til institutioner med over 70 % økologi. 12

13 INSTITUTIONSTYPER OVERSIGT Navn på institution Øko % Total kilo Øko kilo Fritidshjem/SFO og klubber Aulum Byskole SFO Bakkebo SFO Brændgårdskolens SFO Fristedet, Sdr. Felding Vildbjerg Skoles SFO Østbyens Børnecenter/Holmen Hjemkundskab Arnborg Skole Aulum Byskole Engbjergskolen Gullestrup Skole Hammerum Skole Herningsholmskolen Hodsager Skole Holtbjergskolen Højgårdskolen Kibæk Skole Kildebakkeskolen Nøvling Skole Sinding Ørre Midtpunkt Skarrild Skole Snejbjerg Skole Sunds Skole Sdr. Felding Skole Sønderager Skolen Vestervangskolen Vinding Skole Åmoseskolen Ørnhøj Skole

14 Navn på institution Total kilo Øko kilo Øko % Skolemad Feldborg Skole Gullestrup Skole Højgårdsskolen Kibæk Skole Frugt og frokostordning Lind Skole Plejehjem/Madservice og cafeer til ældre CIA Kastanjegården Lindegårdens Køkken Madservice Herning Produktionskøkkenet Toftebo Søglimt Sørvad Sørvad Sørvad plejecenter Sørvad Plejehjem Herning Kommune Døgninstitutioner Børne- og Familiecenter Herning, afd. Toften Familiecenter Nordlys HBC Bomiljøet Hedebocenteret, afdeling claudisvej hedebocentret Mejeriet Hedebocentret Olufsgade Herning krisecenter Herning krisecenter

15 Navn på institution Total kilo Øko kilo Øko % Integrerede institutioner (inkl. vuggestuer) ABC Tusindfryd Børneby øst, Blomsterhaven Børnecenter Nord Børnegården børnehuset himmelbllå Børnehuset Molevitten Børnehuset Solstrålen Børnehuset Stjernen Børnehøjen Børneliv Børneoasen Lind Børneuniverset Snejbjerg Fritidscentret Brændgård Holtbjerg Børnehus Holtbjerg fritidscenter Hurlumhejhuset Hurlumhejhuset Højgård Børnehus Kernehuset-Engblommen Kildebakken Klatretræet Kløverhuset kålormen Midgaarden Regnbuen Skalmejegården Solsikken, Sdr. Felding Timring Læringscenter Østbyens Børnecenter Børnehaver Kandalen Vinding Børnehave I alt