Landbrugspolitisk. redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugspolitisk. redegørelse"

Transkript

1 Landbrugspolitisk redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug Marts FM 2007/38 DFFL J.nr

2 Forord Med nærværende oplæg som er udarbejdet i tæt samarbejde med landbrugserhvervet forelægger Landsstyret et konkret forslag til en modernisering af landbrugspolitikken byggende på et ønske om at kunne producere fødevarer af høj kvalitet, som efterspørges af forbrugerne og som foregår på bæredygtig vis både økonomisk, miljømæssigt og kulturelt. Landbrugspolitikken er formuleret med overordnede mål og med konkrete visioner for udviklingen af landbrugssektoren. Det ligger endvidere indbygget i forslaget, at der vil skulle finde en løbende strukturovervågning sted af hensyn til at kunne styre den overordnede indsats og foretage eventuelle nødvendige tilpasninger i takt med behovene herfor. Forslaget tager afsæt i landbrugssektorens aktuelle og forventede udfordringer i de kommende år. I Landsstyrekoalitionsaftale af 25. november 2005, står følgende som overskrift og som overordnet målsætning: Udvikling af landbruget og husdyrhold: 1) Landsstyret ønsker at assistere med henblik på at realisere en økonomisk bæredygtig udvikling og forøgelse af erhvervslivet omkring det grønlandske landbrug og husdyrhold. 2) Landsstyret vil lægge vægt på at øge mulighederne for en grønlandsk selvforsyning af landbrugsprodukter på landbrugsområdet. Disse målsætninger er indarbejdet i nærværende landbrugspolitiske redegørelse. Finn Karlsen Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug 2

3 Indholdsfortegnelse: Side: Resumé 4 Indledning 6 1. Landbrugspolitiske visioner, målsætninger, strategier Overordnet mål, visioner og konkretisering heraf Overordnet mål Landbrugspolitiske visioner Landbrugspolitiske strategier Offentlig forvaltning af landbrugserhvervet Landbrugsstøtten i Grønland Forvaltningens nuværende organisering Reform af administrationen af erhvervsstøtte til landbrug Smidiggørelse og forenkling af den offentlige forvaltning af 19 landbrugsområdet 3. Landbrugets struktur og organisering Infrastruktur Strukturudvikling Rammebetingelser for landbrugserhvervet Større indtjening gennem fokus på at optimere hele værdikæden Forbedring af markedsforhold Producentvilkår Uddannelsesvilkår og forsøgsvirksomhed Støttevilkår Landbrugsproduktion produkter Grønsags- og kartoffelproduktion Træplantning og plantageanlæggelse Turisme Husflid Mælke- og oksekødsproduktion Pelsdyrproduktion Tamrenhold Fjerkræproduktion Landbrugets økonomi Driftsøkonomi Samfundsøkonomi Øvrige politiske hensyn Internationale forpligtelser Fokuseret og efterspørgselsstyret rådgivning og uddannelse Bilagsoversigt Bilag 1, Organisationsdiagram 38 Bilag 2, Oversigt over love, forordninger og bekendtgørelser om landbrug 39 Bilag 3, Oversigt over støtte til landbrug i andre lande 40 Bilag 4, Landsstyrets handlingsplan for aktiviteter 42 Bilag 5, Landkort over sydgrønland, oversigt over fåreholdersteder 44 3

4 Resumé af landbrugspolitisk redegørelse. I forordet, indledningen samt i kapitel 1 præsenteres baggrunden for udarbejdelsen af redegørelsen, landbrugserhvervets historie samt faktuelle tal omkring det nuværende landbrug og fåreavl i Grønland. I afsnit beskrives de overordnede mål, visioner samt konkretisering heraf samt landbrugserhvervets strategier. Redegørelsen tager afsæt i landbrugssektorens aktuelle og forventede udfordringer i de kommende år og er formuleret med overordnede mål og med konkrete visioner for udviklingen af landbrugssektoren. Udmøntningen af ovennævnte sker gennem opfølgning og løbende strukturovervågning for at sikre at udviklingen indenfor erhvervet bevæger sig i den ønskede retning. I kapitel 2 beskrives hvorledes landbrugserhvervet forvaltes, reguleres og hvilke støtteordninger der eksisterer i Grønland i dag, ligesom der er en beskrivelse af hvordan forvaltningen er organiseret. Som det vigtigste er der over flere afsnit en redegørelse om hvordan forvaltningen og erhvervsstøtten ønskes reorganiseret, og ikke mindst hvordan administrationen ønskes smidiggjort og forenklet. I kapitel 3, som er redegørelsens vigtigste kapitel, redegøres der for den nuværende struktur og organisering af landbruget, ligesom kapitlet fokuserer på spørgsmålet og dermed diskuterer om Grønland skal bibeholde sin nuværende struktur med mindre familiebrug, eller om der skal søges gennemført en strukturændring i landbrugserhvervet, hvor der opbygges større og mere rationelle brugsstørrelser ved udvidelse eller sammenlægning af eksisterende landbrug. Der er beskrivelser af eksisterende infrastruktur, markedsforhold, producentvilkår og andre betingelser og vilkår landbrugserhvervet er underlagt og derudfra forslag til strategier og handlingsplaner for, hvorledes landbrugserhvervet kan få driftsøkonomisk overskud i de enkelte landbrugsbedrifter. Der behandles emner som værditilvækst og at denne sker via effektivitet og udvikling af landbrugssektoren. I kapitlet er der også forslag om reorganisering af uddannelses- og efteruddannelsesvirksomheden indenfor Grønlands Hjemmestyre. I kapitel 4 kan der læses om den nuværende landbrugsproduktion og typer af produkter, ligesom der peges på udviklingspotentialer indenfor emner som grønsags- og kartoffelproduktion, træplantning og plantageanlæggelse, turisme, husflid, mælke- og oksekødsproduktion, pelsdyrproduktion, tamrenhold samt fjerkræproduktion. I kapitel 5 behandles driftsøkonomien og samfundsøkonomien med beskrivelse af hvor stor offentlig støtte der gives til landbrugssektoren. Der lægges op til at der i forvaltningen udarbejdes økonomiske analyser af landbruget, således at forvaltningen i fremtiden kan fremkomme med mere præcise tilkendegivelser om tilskudsbehov i landbruget. 4

5 I kapitel 6 er der en beskrivelse af øvrige politiske hensyn i forhold til Grønlands internationale forpligtelser, og der gives pejlemærker for, hvorledes Grønland i relation til landbrugssektoren også forholder sig til globaliseringen og de forpligtelser, som landet skal følge og udvikle, f.eks. WTOregler og relationerne til det øvrige Norden. I kapitlet behandles også vigtigheden af en fokuseret og efterspørgselsstyret rådgivning og uddannelse, løbende efteruddannelse samt indsatsen for at tiltrække unge til landbrugssektoren. Endelig behandles spørgsmålet om forsøgsaktiviteter for at skabe ny nødvendig viden om landbrug, således at landbrugssektoren kontinuerligt kan udvikles og tilpasses de øgende krav og vilkår på verdensplan. 5

6 INDLEDNING: Det grønlandske landbrugs historie: Det grønlandske landbrug er en del af den nordatlantiske landbrugskultur, således som vi finder den på Færøerne, Island og Norge. Landbruget har en lang historie i Grønland, strækkende sig tilbage til nordboernes landbrug i middelalderen; fra 980 erne og frem til ca. år Vores moderne landbrug strækker sig tilbage til 1783 hvor at nordmanden Anders Olsen og Tuperna fra Nuuk-området slår sig ned i Igaliku som kvægholdere; på ruinerne af nordboernes bispesæde. Deres efterkommere har drevet landbrug i Igaliku frem til i dag. Der har således været drevet landbrug i Grønland i snart 225 år. Det moderne fårehold strækker sig tilbage til 1906, hvor pastor Jens Chemnitz indfører færøske får, som siden suppleres op med statens import i 1915 af islandske får. De første heltidserhvervsfåreholdere opbygger gårde i 1920 erne og 1930 erne, hvor Otto Frederiksen i 1924 blev den første bonde i Qassiarsuk efter nordboerne. Erhvervet var de første årtier et meget ekstensivt drevet erhverv, som i høj grad var baseret på vintergræsning, med store tab af dyr i snerige vintre. Dette var dog en økonomisk uhensigtsmæssig produktionsform, og erhvervet har gennemgået en større udvikling i de sidste 30 år, hvor produktionen er blevet koncentreret på relativt få brug. Der er videre sket en opbygning af en fornøden staldkapacitet, god fodring og pasning samt nyopdyrkning af jord til hjemmeproduktion af foder. Det grønlandske landbrug, tal og fakta, anno 2007 Landbruget er i dag koncentreret primært Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik kommuner; med enkelte landbrug i Paamiut og Nuuk kommuner. Der er pr. 1/ i alt 55 besætninger med får samt 2 tamrenbesætninger. Af disse er 51 fuldtidsgårde. Den samlede fårebestand, med væddere og beder andrager dyr. Der er en bestand på moderfår, hvilket giver et gennemsnit på 417 moderfår/besætning. Det estimeres at den årlige samlede lammeproduktion; er på over dyr. Derudover findes 215 heste, 24 stk. kvæg samt ca tamrener. 6

7 Græsningsområderne er fundamentet for landbruget, og er i en Nordatlantisk kontekst gode græsgange for drøvtyggere; får, kvæg og tamrener. Der er kortlagt et græsningspotentiale for over moderfår i Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik kommuner. De samlede græsningsressourcer kan formodes at ligge på over moderfår i SV- Grønland. Der forefindes stadig betydelige dyrkbare områder i de sydvestgrønlandske dalstrøg. 1. Landbrugspolitiske visioner målsætninger strategier for landbrugsudviklingen frem til De store udfordringer for landbruget giver behov for en fremadrettet indsats på en række områder. Indsatsen skal medvirke til at sikre landbrugserhvervet muligheden for en vækst, som afspejler de behov, som forbrugere har for produkter fra erhvervet og som i videst mulige omfang harmonerer med andre ønsker til samfundsudviklingen. Udfordringerne skal søges løst i tæt samarbejde med erhvervet selv, igennem Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS) og Landbrugsrådet. Følgende fokusområder skal der satses på: Bedre incitamentsstrukturer for erhvervets udøvere, for herigennem at opnå en bedre ressource- og kapacitetsudnyttelse af såvel offentlige som private investeringer i landbrugssektoren. Smidiggørelse af administration og regelforenkling, blandt andet ved at gøre forvaltningen mere smidig, anvende bedre IT-løsninger i administrationen og lempe reglerne på landbruget i relevant omfang. Målrettede initiativer omkring innovation og produktudvikling ved blandt andet at forbedre samspillet mellem SPS og andre erhvervsfremmeaktører og virksomhederne samt en fortsat kompetent udvikling af Konsulenttjeneste for Landbrug. Sikring af faglighed i rådgivning og administration samt styrket kompetenceudviklingsindsats gennem øget fokus på uddannelse og efteruddannelse af erhvervsudøvere. 7

8 Fokusområderne vil dels blive hæftet op på det overordnede mål og visionerne for landbrugssektoren, dels skulle udmøntes i konkrete initiativer, hvor der for hver af disse i det videre forløb vil skulle være en ansvarlig for gennemførslen heraf. 1.1 Overordnede mål, visioner og konkretisering heraf Som det allerede er beskrevet i den fødevarepolitiske redegørelse til EM 2004, spiller fødevareproduktionen en betydelig rolle i det grønlandske samfund. Alle selvstændige samfund ønsker at have en vis grad af fødevaresikkerhed, dels med tanke på kvalitet men også af hensyn til forsyningssikkerhed. Graden af selvforsyning afhænger af de naturlige muligheder. Målet med en landbrugspolitik er således at sikre den nødvendige produktion af landbrugsprodukter i forhold til den valgte grad af fødevaresikkerhed. I 2006 blev der slagtet lam, svarende til 344 tons og får svarende til 35 tons på slagteriet i Narsaq svarende til at hver person i Grønland konsumerer 6,6 kg. lamme-/fårekød pr. år. Importen af kødprodukter udgør ca. 55 kg. 1 pr. person/år. For at hjemmemarkedsproduktionen af kød skal overgå importen af kød alene ved en forøgelse af lammeproduktionen, er det nødvendigt med næsten en fordobling af produktionen, hvilket må antages at være en meget ambitiøs målsætning. Sunde fødevarer er videre en forudsætning for et sundt liv, ligesom produktion og tilberedelse af fødevarer har stor kulturel betydning. Hertil kommer, at produktionen giver anledning til indtjening og beskæftigelse for mange, samt sikrer bosætningen i landdistrikter. De overordnede mål med en landbrugspolitik, kan opsummeres i følgende punkter: - Sikre forsyningerne - Sikre forbrugerne rimelige priser på fødevarer - Sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard - Sikring af en stabil indtægt i landbruget - Stabilisere markederne - Forøge landbrugets produktivitet ved at fremme den tekniske udvikling og sikre en løbende strukturtilpasning - Sikring og forbedring af konkurrenceevnen - Fødevaresikkerhed og kvalitet - Miljø og landbrugspolitik - Supplerende og alternative indtægter for landmandsfamilierne 1 Ifølge Grønlands Statistik udgør importen af kødprodukter ca tons pr. år. Hvis det antages, at hver person i Grønland konsumerer 100 kg. kød og kødprodukter pr. år udgør lamme- og fåreproduktionen ca. 7% af det totale konsum, importen 55% og det øvrige kødkonsum, hvaler, sæler, rensdyr mv. 38%. 8

9 Ovennævnte punkter er i overensstemmelse med de landbrugspolitiske synspunkter, som i dag gør sig gældende i de lande som vi normalt sammenligner os med. For de grønlandske landbrugsprodukters vedkommende er der overvejende tale om en produktion rettet mod afsætning på hjemmemarkedet. En undtagelse er tamrenholdererhvervet i Sydgrønland samt eksporten af fåreskind og fåre- og lammeuld, som primært er rettet mod salg til udlandet. En større eksport af grønlandske landbrugsprodukter, specielt lammekød, er ikke aktuel i nærmeste år, idet hjemmemarkedet ikke er mættet. Fremtidig eksport vil sandsynligvis være en nicheproduktion for enkelte produktgrupper, eksempelvis kan grønlandsk lam muligvis eksporteres til det internationale gourmetmarked. Landbrugssektoren finansieres delvist af subsidier fra landskassen, specielt til at opretholde og udvikle produktionen af lammekød samt andre landbrugsproduktioner, ligesom lammeproduktionen er beskyttet gennem en afgift på import af udenlandsk fåre- og lammekød. Importafgift/told og importkvoter er internationalt set ikke et særsyn, og anses for nødvendigt af de fleste lande for at opretholde en national landbrugsproduktion. Subsidiepolitikken og strukturpolitikken bliver de vigtige omdrejningspunkter i landbrugspolitikken. Tilsvarende er arbejdsindsatsen for at effektivisere og tilpasse produktionen til efterspørgslen fra markedet et vigtigt omdrejningspunkt. Landsstyret finder det derfor afgørende at få formuleret en landbrugspolitik baseret på overordnede mål og visioner, som skal understøttes af konkret handling for at opfylde disse. At Grønland i det hele taget har landbrug som et relevant erhverv skyldes at SV-Grønland har gode naturlige ressourcer for udviklingen af et græsningsbaseret landbrug: Et bjergrigt område, men med opdyrkningsmuligheder i dalstrøg og på fjeldsider. Gode og rigelige græsningsressourcer for drøvtyggere som får, kvæg og tamrener. Der er i Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq kommuner beregnede græsningsressourcer til ca moderfår m. lam Samlede græsningsressourcer, i hele SV-Grønland, fra 59 grader Nord - til 64 grader Nord kan beregnes til at give mulighed for over moderfår. Således er der et betydeligt udviklingspotentiale for et græsningsbaseret landbrug i SV-Grønland. Trods disse gunstige græsningsressourcer må det også konstateres, at markedet i dag globalt set er sådan, at landbruget ikke alene i markedspriserne kan skabe sig dækning for sine produktionsomkostninger. Hvorfor det er nødvendigt med subsidier til landbruget. 9

10 1.2 Overordnede mål De to aktører som skal tilgodeses i det overordnede mål er hhv. forbrugeren og producenten. Målet for forbrugeren er, at denne skal være sikret en forsyning af grønlandsk producerede fødevarer af god kvalitet til en rimelig pris. Producenterne skal være sikret et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag samt udviklingsmuligheder som sikrer en stadig produktion af grønlandske fødevarer. Endvidere bør det være et krav, at denne produktion fortsat sker på et naturmæssigt bæredygtigt grundlag, såvel med tanke på græsningsressourcen samt dyrevelfærd. Nedenstående gengives Landsstyrets forslag til det overordnede mål for de kommende års landbrugspolitik: Forbrugerne skal være sikret en forsyning af grønlandsk producerede fødevarer til rimelige priser og med en god kvalitet. Producenterne indenfor det grønlandske landbrug skal have mulighed for at opnå et rimeligt indtægtsgrundlag samt udviklingsmuligheder som sikrer en stadig produktion af fødevarer i Grønland, produceret på en bæredygtig måde. Målet er således at skabe et grønlandsk landbrug som består af effektive, rentable og kvalitetsbevidste landbrug med et rimeligt indtægtsniveau, og som er i fortsat udvikling med en produktion, som foregår på en bæredygtig måde. Forudsætningen for at nå målet er, at der skabes en vækst inden for landbrugssektoren, idet den nuværende produktion ikke kan imødekomme forbrugernes efterspørgsel og er for lille til at sikre en god kapacitetsudnyttelse på slagteriet i Narsaq. Landsstyret mener, at en af forudsætningerne for en højere produktion er en forhøjelse af produktiviteten pr. moderfår. En bæredygtig vækst inden for sektoren forudsætter en tilfredsstillende indtjening hos producenterne, skabt gennem en større konkurrencedygtighed i produktion og afsætning af kvalitetsprodukter og øget produktforædling/detailproduktion. Således vil Landsstyret lægge vægt på at øge mulighederne for en grønlandsk selvforsyning af landbrugsprodukter på landbrugsområdet, jfr. Koalitionsaftalen. 10

11 1.3 Landsbrugspolitiske visioner At nå det overordnede landbrugspolitiske mål kræver derfor velegnede rammebetingelser omkring landbrugssektoren. Landsstyret har derfor følgende vision for rammebetingelserne for landbrugssektoren: Landsstyret ønsker at assistere med henblik på at realisere en økonomisk bæredygtig udvikling og forøgelse af erhvervslivet omkring det grønlandske landbrug og husdyrhold. Visionen er således, at der skal skabes nogle rammer, som giver optimale betingelser for etablering og udvikling af effektive virksomheder indenfor landbrugssektoren og som understøtter en bæredygtig fødevareproduktion, produktudvikling og afsætning. Vision for rammebetingelserne for landbrugssektoren Det grønlandske samfunds rammer for etablering og udvikling af virksomheder inden for landbrugssektoren fremmer og understøtter en bæredygtig fødevareproduktion, produktudvikling og afsætning, hvor dette vurderes som samfundsøkonomisk rentabelt. Målet om at opnå en bedre og mere effektiv udnyttelse af landets fødevareressourcer og en større egenproduktion, der afspejler forbrugernes efterspørgsel kræver en fokuseret uddannelsesindsats samt relevante forsøgs- og udviklingsprojekter på landbrugsområdet. Landsstyret har derfor følgende vision for innovation og kompetenceudvikling omkring landbrugssektoren, både for primærproducenterne, forarbejdnings- og afsætningsleddet: Vision for innovation og kompetenceudvikling omkring landbrugssektoren Innovation og kompetenceudvikling er en væsentlig drivkraft for udviklingen af levedygtige virksomheder inden for landbrugssektoren. 11

12 Der er behov for faste rammer for finansiering af nye landbrugsproduktioner indenfor gartneri og husdyrbrug med tanke på såvel låntagning, udviklingstilskud samt lånegarantier. Innovative tiltag, med nye produktioner indenfor landbrugssektoren, vil fordre en adgang til ekstraordinære udviklingsmidler, udenfor den egentlige erhvervsstøtteordning, af en størrelse som gør at nye initiativer kan realiseres. På denne baggrund er det nødvendigt at vurdere størrelsen af de nødvendige offentlige udviklingsmidler til virkeliggørelsen af nye produktioner. 1.4 Landbrugspolitiske strategier. Det er Landsstyrets opfattelse, at udviklingen skal foregå ved at skabe sammenhæng mellem bevillingerne på Landstingets finanslov og de udviklingstiltag, som erhvervet i samarbejde med forvaltningen finder nødvendige. Det er i udgangspunktet Landsstyrets holdning, at bevillinger på Landstingets finanslov skal forudsætte et positiv bidrag til samfundsøkonomien. Et positivt bidrag til samfundsøkonomien skal ses i sammenhæng med ønsket om at opretholdelse en vis grønlandsk fødevaresikkerhed, såvel i forhold til kvantitet som i forhold til kvalitet af fødevarer. Således vil Landsstyret prioritere bevillingerne til udvikling, uddannelse og innovation under den forudsætning, at de driftsøkonomiske forhold for landbruget tilrettelægges således, at der skabes en reel mulighed for rentabel drift. For at tydeliggøre de politiske ønsker og krav til landbrugssektoren vil Landsstyret efter behov fremlægge forslag til ændring af lov om landbrug, og Landsstyret har herudover udarbejdet en handlingsplan, som er vedlagt som bilag Offentlig forvaltning af landbrugserhvervet. Hvorfor offentlig forvaltning af landbrugserhvervet? Offentlig forvaltning kan have flere formål, fra blot et ønske om at kunne medvirke og regulere på ganske enkelte områder, som anses for samfundsmæssigt vitale, til at være en næsten fuldstændig planøkonomisk forvaltning, hvor erhvervet drives og udvikles alene i forhold til offentlige prioriteringer. 12

13 Landbrugserhvervet her i landet har i de senere år været underlagt en forholdsvis høj grad af offentlig regulering, idet indkomstforholdene generelt i erhvervet har været af en sådan karakter, at der til erhvervet løbende har skullet tilføres væsentlige offentlige støtte- og udviklingsmidler. Herudover har det offentlige nogle miljø- og ressourcemæssige forpligtelser såvel lokalt som i forhold til Grønlands omdømme nationalt og internationalt. Her kan nævnes forhold som dyrevelfærd, naturforvaltning, fødevaresikkerhed mv. Alle områder, som kræver lovgivning og regulering. 2.1 Landbrugsstøtten i Grønland I finanslov 2007 optræder to hovedkonti med direkte relation til landbrugserhvervet, henholdsvis konto , Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet og konto , Udviklingsstøtte til landbrugserhvervet. Herudover indeholder aktivitetsområde 51, Erhvervsstøtte finanslovsmidler til anvendelse i landbrugserhvervet, godt 30% er rentebærende lån, hvor resten er rente- og afdragsfrie lån. Der er tale om konti indeholdende meget forskellige aktiviteter indenfor følgende områder: 1. Direkte landbrugsstøtte, i form af direkte driftstilskud 2. Støtte til landbrugsrelateret industri 3. Innovative tilskud/udviklingstilskud 4. Støtte til infrastrukturen i det åbne land og visse bygder i Sydgrønland 5. Bevillinger til undervisning og forskning/demonstrationsforsøg 6. Bevillinger til administration og rådgivning indenfor landbrugserhvervet 7. Støtte til udvikling af de enkelte landbrugsenheder. Ad.1: Den direkte landbrugsstøtte, som udgør størstedelen af bevillingen på hovedkonto , er støtte til at landbrugerne er sikret et rimeligt indtægtsgrundlag. Navnlig moderfårspræmien, kartoffeltilskud samt uldtilskud er direkte landbrugsstøtte. Indhandlingstilskuddet kan både opfattes som et tilskud til råvareleverandøren såvel som et tilskud til producenten. Hvorfor dette forventeligt indgår i overvejelserne i forbindelse med prisforhandlinger mellem SPS og Neqi A/S. Endvidere er indhandlingstilskuddet et incitament til at levere slagtedyrene til et godkendt slagteri, med deraf følgende positive beskæftigelsesmæssige effekt for lokalsamfundet. Ad.2: Støtten til landbrugsrelateret industri omfatter en underskudsdækning til slagteriet Neqi A/S, som i øjeblikket er den eneste slagterivirksomhed i landet med kapacitet til at slagte over lam og får pr. år. 13

14 Slagteriet Neqi A/S er i dag et 100% ejet datterselskab af KNI A/S, som igen er 100% ejet af Grønlands Hjemmestyre. Underskudsdækningen har sit udgangspunkt i forhandlingerne vinteren 2004 mellem repræsentanter for SPS, Landbrugsrådet/Konsulenttjenesten for Landbrug, Neqi A/S og Direktoratet for Erhverv, Arbejdsmarked og Landbrug. Grundet logistiske ændringer i slagteriets linie bør der ske en fornyet analyse af, hvornår slagteriets når en nulpunktsomsætning. Underskudsdækningen på hovedkonto er beregnet udfra den forudsætning, at slagteriet ikke vil kunne producere med driftsmæssig balance før leverancen af råvarer kommer op på slagtelam. Uanset denne underskudsdækning, har slagteriet Neqi A/S produceret med underskud i såvel 2005 og Grønlands Hjemmestyre betaler således indirekte en yderligere underskudsdækning gennem økonomiske bidrag fra moderselskabet KNI A/S. Ad.3: Innovative tilskud/udviklingstilskud Formålet med udviklingstilskuddene er at fremme og udvikle bestemte områder, som fremadrettet vil kunne bidrage til udvidelse af eksisterende produktioner eller udvikling af nye. Hovedparten af finanslovsmidlerne til udvikling af landbrugserhvervet kommer i dag fra erhvervsstøtteområdet i form af støtte til opdyrkning samt støtte til køb af maskiner og driftsbygninger. Herudover er der på hovedkonto afsat mindre beløb til udviklingsprojekter. Disse midler har primært fundet anvendelse i forbindelse med forundersøgelser af nye produktioner, samt som tilskud til nye fåreholderes etablering. Ad.4: Støtte til infrastrukturen i det åbne land, vejanlæg Ret beset er der ikke tale om direkte landbrugstilskud, men derimod om landskassetilskud til udbygningen af infrastrukturen, således som det er en offentlig opgave at etablere vejanlæg og andre infrastrukturanlæg i andre dele af samfundet. Ifølge Direktoratet for Bolig og Infrastruktur er vejanlæg anlagt af landbrugere at betragte som private veje. 2 Ad.5: Bevillinger til undervisning og forskning/demonstrationsforsøg Der er tale om bevillinger til driften af Fåreholderskolen, hvor der tilbydes undervisning i henhold til landtingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser. Herudover anvendes der offentlige midler til driften af forsøgsvirksomheden på Upernaviarsuk forsøgsstation. Der er tale om en virksomhed som strækker sig tilbage til grundlæggelsen af fåreavlsstationen i 1915, og som i dag drives med midler fra hovedkonto Landbrugserhvervets fortolkning og praksis igennem mange år har været, at veje mellem anløbssted og gårdene anlægges af kommunerne, hovedsagligt med lokale landmænd som entreprenører, anses som offentligt anlagte veje. Kun egentlige markveje, som fører ud til marker, kan betegnes som private veje. 14

15 Upernaviarsuk forsøgsstation er endvidere det grønlandske landbrugs ansigt udadtil, og besøges af mange turistgrupper samt officielle delegationer gennem sommeren. Upernaviarsuk er en af de vigtigste turistattraktioner i Sydgrønland, navnlig med tanke på økoturismen, hvor turisterne ønsker at se virkningen af den globale opvarmning og erhvervsændringer i den forbindelse. Ad.6: Bevillinger til administration og rådgivning indenfor landbrugserhvervet Bevillinger til administration og rådgivning anvendes på to områder, hvor den væsentligste aktivitet er henlagt til Konsulenttjenesten for Landbrug. Herudover gives der tilskud til Fåreholderforeningen SPS, hvor tilskuddet er øremærket til Fåreavlens Administrationskontor. Bevillingerne er i Finansloven afsat på hovedkonto Ad 7: Støtte til udvikling af de enkelte landbrugsenheder Over bevillingerne til erhvervsstøtten, aktivitetsområde 51 i Finansloven ydes der støtte til de enkelte landbrugere gennem større eller mindre andele af rente- og afdragsfrie lån i forbindelse med optagelse af erhvervsstøttelån til reparations- og vedligeholdelsesarbejder på såvel faste anlæg som på maskiner og øvrige driftsmidler. Oversigt over finanslov 2007 med overslagsår KR. --- Direkte landbrugsstøtte Hovedkonto FL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 Indhandlingstilskud kr kr kr kr Moderfårstilskud, kartoffeltilskud mv kr kr kr kr I alt kr kr kr kr Industritilskud Hovedkonto FL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 Underskudsdækning slagteri kr kr. 753 kr. 211 kr. 211 I alt kr kr. 753 kr. 211 kr. 211 Innovative tilskud/udvikling Hovedkonto FL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 Tilskud til etablering kr. 200 kr. 100 kr. 100 kr. 100 Tilskud til udviklingsprojekter kr. 300 kr. 300 kr. 300 kr. 300 I alt innovative tilskud kr. 500 kr. 400 kr. 400 kr. 400 I alt Kr Kr Kr Kr Administration og rådgivning Hovedkonto FL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 Konsulenttjenesten kr kr kr kr Landbrugsrådet kr. 125 kr. 110 kr. 100 kr. 100 Fåreholderforeningen SPS kr. 400 kr. 400 kr. 400 kr. 400 I alt kr kr kr kr

16 Undervisning/forskning Hovedkonto FL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 Upernaviarsuk kr kr kr kr I alt kr kr kr kr Infrastruktur Hovedkonto FL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 Vejanlæg kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 500 I alt kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 500 Hovedkonto FL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 I alt Kr Kr Kr Kr ESU-midler til landbruget Hovedkonto FL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 Rentebærende udlån Kr Kr Kr Kr Rente- og afdragsfrie udlån kr kr kr kr Indfrielse af garantier for lån til kr. 500 kr. 500 kr. 500 kr. 500 grovvarekøb Over erhvervsstøttemidlerne er der i 2007 afsat kr. 2 mio. direkte til landbrugserhvervet som renteog afdragsfrie lån. Disse midler kan anvendes til alle formål indenfor rammerne af erhvervsstøtteforordningen, men i 2007 vil en betydelig del gå til betaling for opdyrkning. Der er indenfor de første 3 måneder af 2007 disponeret 1,4 mio. kroner til opdyrkningsformål, hvorfor der kun er et beskedent beløb tilbage til øvrige formål indenfor landbrugserhvervet. De offentlige støttemidler omfatter direkte landbrugstilskud på 10,4 mio. kr., og tilskud til etablering på 0,2 mio. kr. samt rente- og afdragsfrie lån på 2 mio. kr. Samlet 12,6 mio. kr., svarende til et gennemsnitligt på ca kr. pr. landbrug, jf. afsnit 5. Forholdene svarer omtrent til situationen i det nordlige Sverige samt Island, men er under niveauet i Norge (jf. Nødvendige Landbrugspolitiske tiltag, DfE, 2004). Til kort orientering kan det i bilag 3 ses, hvordan andre landes støtte til landbrug er Forvaltningens nuværende organisering Landbrugsområdet har siden 1. april 2006 været forvaltet under Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. 3 Forventer at fiskerierhvervet anvender ca. 1,5 mio. kr. af bevillingen, resten af landbruget. 4 Bilaget er udarbejdet af konsulenttjenesten for landbrug. 16

17 Landbrugsafdelingen i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug består af en fuldtids medarbejder på konsulent/ac-fuldmægtig niveau, og denne medarbejder er fast sekretær for Landbrugsrådet. Landsstyret nedsatte Landbrugsrådet i 1993, med det formål at rådet skulle være rådgivende for Landsstyret i landbrugsanliggender. Landbrugsrådet er i henhold til budgetbidragene i Finanslovens hovedkonti for landbrug tillagt beslutnings- og disponeringskompetence i forhold til forskellige landbrugsformål. I henhold til de forvaltningsretslige regler kan Landsstyret kun uddelegere beslutnings- og dispositionskompetence ved lov. Landsstyret vil til EM 2007 fremlægge forslag til ændring af lov om landbrug, således at Landbrugsrådet eksistens og kompetencer bliver fastsat ved lov. Hvilke fremtidige kompetencer Landbrugsrådet skal tillægges udover retten til at være høringspart i landbrugssager, vil Landsstyret søge afklaret blandt andet i dialog med fåreholderforeningen SPS, Konsulenttjenesten for fåreavl og Landbrugsrådet. Landbrugsrådets nuværende organisering ses i bilag 1, Organisationsplan for Landbrugsrådet. Som nævnt under ovenstående afsnit om landbrugsstøtten i Grønland, er Finanslovens bevilling til uddannelse og forskning henlagt til Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og ikke som for de fleste andre erhvervsuddannelsesaktiviteters vedkommende lagt under Landsstyreområdet for Erhvervsuddannelser mv. Jf. senere afsnit 3.7 skal Landsstyret anbefale, at de erhvervsfaglige uddannelser indenfor landbrugsområdet får samme status som øvrige erhvervsfaglige uddannelser og såvel bevillingsmæssigt som forvaltningsmæssigt henlægges under Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse. Denne anbefaling udspringer ikke fra en forhåbning om større bevillinger, men derimod fra at de bevilgede midler måtte kategoriseres med den rette benævnelse; som midler til undervisningsområdet og ikke som erhvervstilskud. Den gældende bekendtgørelse af 12. september 1994 om fåreholderuddannelsen angiver uddannelsens indhold mv. og forudsætter et brancheudvalg for landbrugsområdet. I forbindelse med eventuel bevillingsmæssig tilbageførsel af uddannelsen til Landsstyreområdet for Erhverv mv. bør denne bekendtgørelse gøres til genstand for nødvendig revision. 17

18 2.3 Reform af administrationen af erhvervsstøtten til landbrug Landbrug er et relativt kapitalintensivt erhverv set i forhold til det mulige afkast, hvorfor der er brug for lånekapital som ikke altid matcher de muligheder, som det private finansielle marked stiller til rådighed. Det grønlandske landbrug har i de sidste år været afhængigt af offentlig lånekapital og støtte til opbygningen af erhvervet, primært igennem erhvervsstøtteordningen. En yderligere årsag til behovet for offentlig støtte- og lånefinansiering må søges i det grønlandske landbrugs isolerede placering, med få aktører under vanskellige produktionsforhold, som mindsker pantets sikkerhedsværdi og dermed gør det mindre interessant for kommercielle finansieringskilder. En fortsat vækst i landbrugsproduktionen hos primærproducenterne, for såvel at udnytte stordriftsfordele som for at udvide den totale landbrugsproduktion, vil kræve en betydelig kapital til udvidelse af produktionsapparatet. Det vil være nødvendigt med investeringer i såvel driftsbygninger, avlsdyr, maskiner og udvidelse af markarealer. Alle landbrugere har jævnligt berøring med erhvervsstøtteadministrationen. Der er for den enkelte landbruger typisk tale om, at denne har flere lån til anskaffelse af anlægsaktiver samt en årlig foderkredit. Fra såvel erhvervets side som fra politisk hold, er der et ønske om at smidiggøre forvaltningen på dette område og undgå eventuel dobbelt administration. Erhvervsstøtteordningen er i sin form en blanding af lån og støtte, hvor støtten gives i form af renteog afdragsfrie lån. Herudover har erhvervsstøtteordningen specifikt medvirket ved at kunne tilbyde fåreholderne 1-årig finansiering af landbrugernes grovvarekøb. Det kunne sandsynligvis smidiggøre ordningen såfremt, der sker en skarpere adskillelse mellem lån og støtte, således at der undgås et forholdsvis omfattende dokumentudarbejde i de tilfælde, hvor der er tale om støtte. På længere sigt kunne den administrative lånebehandling varetages af kommercielle banker, men det vil sandsynligvis fortsat i et væsentligt omfang være nødvendigt, at det offentlige også involverer sig i de egentlige lånesager, alene af den årsag, at kreditvurdering og sikkerhedsstillelse for lån i forhold til kommercielle bankers krav kun vil kunne opfyldes af et fåtal af landbrugerne. Endeligt er det påkrævet, at der sker en revurdering af det finansielle behov, som landbrugserhvervet har for de kommende år, såfremt erhvervet skal kunne effektiviseres og styrkes med henblik på en egentlig produktionsudvidelse. 18

19 REFORM AF ADMINISTRATIONEN AF ERHVERVSSTØTTEN TIL LANDBRUG Aktivitet Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal fremkomme med et forslag til en ny ordning omkring forvaltning af erhvervsstøtte til landbrugsformål, som tager højde for ønsket om at smidiggøre administrationen og bringe den tættere på brugerne. Antagelse At der kan findes en forvaltningsmæssig forsvarlig model, hvor en del af administrationen placeres under Konsulenttjenesten for Landbrug. Tidsplan Forslag til ny model ligger klar ultimo 2007 med henblik på høring samt indarbejdelse af Landsstyrets forslag til finanslov for Smidiggørelse og forenkling af den offentlige forvaltning af landbrugsområdet. Flere offentlige forvaltningsopgaver kan med fordel omlægges og smidiggøres til glæde for såvel forvaltningen som landbrugserhvervet. Eksempelvis er forvaltningen af græsningsområder i forhold til udsætning af husdyr fordelt over flere ressortområder og institutioner, hvilket kan føre til at opgaverne ikke gennemføres tilstrækkeligt betids i forhold til landbrugserhvervets behov og ønsker. På denne baggrund anbefales det, at det nugældende regelsæt for landbrugsudøvelse gennemgås og revideres i fornødent omfang. STØRRE BRUGERVENLIGHED I FORVALTNING AF REGLER Aktivitet Evaluering af det eksisterende regelgrundlag på landbrugsområdet og eventuel udarbejdelse af forslag til en nye bekendtgørelser på baggrund heraf. Antagelse At der kan ske smidiggørelse af forvaltningen og sikres landbrugserhvervet et bedre overblik over mulige udviklingstiltag på længere sigt. Tidsplan Forslag til nye bekendtgørelser, og evaluering af øvrige bekendtgørelser gennemføres i løbet af 2007/

20 3. Landbrugets struktur Overordnet set drives landbruget i dag på basis af enkeltmandsejede brug, hvilket betyder, at der er forholdsvis mange mindre brug, som dog for de flestes vedkommende forventes at danne grundlag for en fuldtids erhvervsindkomst for landbrugeren og dennes familie. I visse tilfælde er der tale om at 2 generationer er fælles om samme landbrug. Selvom Grønland pt. har den største gennemsnitlige besætningsstørrelse for fåreavlsbrug i Norden; med 417 dyr/besætning i gennemsnit, har erhvervet i sin nuværende struktur et subsidiebehov, da pris- og markedsforhold sammenholdt med det her i landet gældende omkostningsniveau ikke betinger en tilstrækkelig indkomst på basis af en gennemsnitlig leverance i 2006 til slagteriet i Narsaq på 465 lam. Det grønlandske landbrug har siden 1960 erne gennemgået en hastig strukturudvikling, fra mange meget små brug, mod situationen i dag hvor næsten alle brug er større heltidserhvervsbrug. Denne udvikling er fortsat nødvendig for at kunne effektivisere og rationalisere landbrugsdriften med henblik på at reducere subsidiebehovet. Der er et potentiale for en udvidelse af de mindre besætninger, om end der er tale om et øvre loft for hvor stor en enkeltmandsdrevet besætning kan være, med tanke på arbejdsbyrden. På nuværende tidspunkt og med det nuværende teknologiske niveau, ligger den øvre besætningsstørrelse på ca. 600 vinterfodrede dyr pr. enkeltmandsejede fårebrug. Spørgsmålet er, om Grønland skal bibeholde sin nuværende struktur med mindre familiebrug, eller om der skal søges gennemført en strukturændring i landbrugserhvervet, hvor der opbygges større og mere rationelle brugsstørrelser, herunder ved samarbejde eller sammenlægning af eksisterende landbrug, hvis det i øvrigt fysisk/geografisk kan lade sig gøre. Der kan være afsondrede steder, hvor sammenlægning kan være vanskelig mellem nærmeste naboer. Til denne diskussion hører de muligheder, der er, for at etablere associeret virksomhed i tilknytning til landbrugsbedriften. Dette er allerede igangsat, f.eks. indenfor turisme, kartoffelproduktion, gartneri og andet. I den sammenhæng bør man være opmærksom på at jo større besætninger er, som drives med fåreavl, vil mulighederne for associerede produktioner være begrænsede. Helt overordnet er det Landsstyrets målsætning, at der skabes forudsætninger for driftsøkonomisk overskud i de enkelte landbrugsbedrifter. 3.1 Infrastruktur. En væsentlig betingelse for at drive et intensivt landbrug er, at der er eller kan etableres en fornuftig infrastruktur til understøttelse af erhvervsudøvelsen. 20

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Økonomisk analyse af det grønlandske landbrug

Økonomisk analyse af det grønlandske landbrug NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Økonomisk analyse af det grønlandske landbrug Udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende landbrugets økonomi,

Læs mere

(Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit)

(Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit) 28. maj 2014 FM2014/45 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges på Finansloven 2015 at afsætte 5 mio. kr.

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Bilag 2 Side 1 TB 2001 TEKSTANMÆRKNINGER. Landsstyreformanden - Aktivitetsområde 10-19

Bilag 2 Side 1 TB 2001 TEKSTANMÆRKNINGER. Landsstyreformanden - Aktivitetsområde 10-19 Side 1 TB 2001 TEKSTANMÆRKNINGER Landsstyreformanden - Aktivitetsområde 10-19 aktivitetsområde 50: Til hovedkonto 10.13.41 Erhvervsfremme og hovedkonto 10.13.43 Indfrielse af garantier for lån Landsstyret

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62 1. Baggrunden for forordningsforslaget Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Forslaget lægger vægt på at skabe mulighed for i videre

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug. Kapitel 1 Formål med og principper for erhvervsstøtte

Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug. Kapitel 1 Formål med og principper for erhvervsstøtte Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug. Kapitel 1 Formål med og principper for erhvervsstøtte 1. Denne lov har til formål at bidrage til Grønlands selvforsyning samt fremme

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx 2006 om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og landbrugserhvervene

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx 2006 om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og landbrugserhvervene 13. september 2006 EM 2006/44 Rettelsesblad (erstatter forslag dateret den 10. august 2006) Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx 2006 om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og landbrugserhvervene

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Nunalerinermut Siunnersorteqarfik Konsulenttjenesten For Landbrug Postboks 153, 3920 Qaqortoq

Nunalerinermut Siunnersorteqarfik Konsulenttjenesten For Landbrug Postboks 153, 3920 Qaqortoq Nunalerinermut Siunnersorteqarfik Konsulenttjenesten For Landbrug Postboks 153, 3920 Qaqortoq Årsberetning 2006/2007 fra Konsulenttjenesten for Landbrug, august 2007. 1. Indledning: Konsulenttjenesten

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE Koalitionsaftale om implementering Siumut - Inuit Ataqatigiit - Atassut har i forbindelse med koalitionsaftalen aftalt følgende implementeringsplan for tiltag i de enkelte landsstyreområder.

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 EM20121156 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at der på FL 2013 og fremover afsættes 2,3 mio. kr. årligt

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Udkast til. Drifts- og samarbejdsaftale

Udkast til. Drifts- og samarbejdsaftale Djursland for fuld Damp Udkast til Drifts- og samarbejdsaftale Kulturafdelingen Journalnr.:08-24631 1. Samarbejdets parter. Som led i samarbejdet mellem: Foreningen Djursland for fuld Damp, Allingåbro

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere