Samarbejde i krydsfeltet. damtoft consult. Delrapport om KFUM s Sociale Arbejde i Danmarks Projekt Direkte i Arbejde Projektet efter tre år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde i krydsfeltet. damtoft consult. Delrapport om KFUM s Sociale Arbejde i Danmarks Projekt Direkte i Arbejde. 2005-2006 Projektet efter tre år"

Transkript

1 Delrapport om KFUM s Sociale Arbejde i Danmarks Projekt Direkte i Arbejde Projektet efter tre år damtoft consult Januar 2007 k Samarbejde i krydsfeltet damtoft consult

2 BILAG Forord I KFUM s Sociale Arbejde i Danmark går de meget langt - og de gør det med en vedholdenhed og et engagement, der bidrager til at bringe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Hver fjerde deltager i projekt Direkte i Arbejde guides videre til ordinært job. Over halvdelen af deltagerne kommer i beskæftigelse og uddannelse. I projekt Direkte i Arbejde bevæger KFUM s Sociale Arbejde i Danmark sig i krydsfeltet mellem offentlige aktører og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Rapporten synliggør betydningen af fælles mål, samarbejdsvilje og fleksibilitet i den beskæftigelsesrettede indsats og og peger på vigtigheden af dialog, uformelt samarbejde og mangfoldige metoder og kompetencer. Direkte i Arbejde guider mennesker på kanten af arbejdsmarkedet videre i arbejde og uddannelse. Rapporten lægger op til en fortsat udvikling af den fælles indsats. Tak til de, der velvilligt har ladet sig interviewe til evalueringen. Lene Damtoft Århus, januar Evalueringen af projekt Direkte i Arbejde er udarbejdet af damtoft consult v. Lene Damtoft, damtoft.com, tlf Grafisk tilrettelæggelse: cameleon.dk

3 Samarbejde i krydsfeltet I n d h o l d s f o r t e g n e l s e 1.0. Projekt Direkte i Arbejde - formål og organisering Organisering af projektet Faserne i projektet Evaluering af projektet Projektets resultater og best practice Best practice den beskæftigelsesrettede effekt Best practice - samarbejde på tværs Best practice - formidlingskonsulenternes indsats Best practice de offentlige aktørers indsats Anbefalinger til projektets videre færd Vidensdeling og gensidig information Tydeliggør rollerne Fasthold det uformelle og ubureaukratiske Synliggør indsatsen Kompetenceløft BILAG 1.0. Karakteristik af projektets målgruppe og delresultater Projektets målgruppe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet Projektets resultater november Offentlige aktører om samarbejdet Om den beskæftigelsesrettede effekt af samarbejdet Om målgruppen Om indsatsen på caféerne og værestederne Om etablering af samarbejdet Om samarbejdets formaliseringsgrad Om myndighedsrollen Om vidensdeling Om kontakten til virksomhederne Anbefalinger til vidensdeling Anbefalinger om rollefordeling Anbefalinger om struktur Anbefalinger om samarbejdets karakter Anbefalinger om markedsføring Anbefalinger ift. målgruppe KFUM s Sociale Arbejde om samarbejdet i krydsfeltet Om målgruppen Når det lykkes Når det kan gøres bedre Om den beskæftigelsesrettede indsats Om samarbejdets karakter Om kontakten til virksomhederne Om vidensdeling Om myndighedsrollen Liste over interviewede Liste over formidlingskonsulenter og ledere Litteraturoversigt

4 1.0. Projekt Direkte i Arbejde - formål og organisering 4 Projekt Direkte i Arbejde skal guide 500 mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i Danmark i job eller uddannelse. Målgruppen er mennesker som ofte i årevis har været på offentlig overførselsindkomst og har psykiske og/eller fysiske problemer, misbruger rusmidler/alkohol, har dårlige sociale netværk med videre. Målet er at 500 mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i Danmark kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Projektet finansieres med 10,4 mill. kr. i perioden fra Satspuljen. Tanken bag projektet er, at virksomhedsnære opkvalificeringsforløb i tæt samarbejde mellem borgeren, arbejdspladsen, offentlige myndigheder og KFUM s Sociale Arbejde skal bringe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse eller uddannelse Organisering af projektet Projektet er forankret lokalt i KFUM s Sociale Arbejdes caféer og væresteder rundt om i Danmark. Caféerne drives af få ansatte og mange frivillige, hvoraf mange er tidligere brugere. Lokale bestyrelser og styregrupper sikrer, at organisationens værdier er forankret i arbejdet. De sociale caféer og væresteder for socialt udsatte skal give et alkohol- og stoffrit væresteds-, aktivitets- og resocialiseringstilbud til alle voksne uanset køn, alder og etnisk herkomst. 10 af caféerne og værestederne deltager i projektet, nemlig Café Fristedet i Hurup, Café Parasollen i Viby, Livsværkstederne i Gellerup, Café Paraplyen i Esbjerg, Café Jydepotten i Grindsted, Café Paraplyen i Varde, Café Parasollen i Haderslev, Folkekøkkenet i Kolding, Café Paraplyen i Odense og Café Parasollen i Vejle. Formidlingskonsulenterne på caféerne er kernen i indsatsen og har kontakten til både projektdeltageren, en eventuel arbejdsplads, offentlige myndigheder og andre relevante aktører. Formidlingskonsulenterne er ansat med forskelligt timetal og har meget forskellige uddannelsesmæssige og personlige kompetencer. Den overordnede koordinering af projektet varetages af konsulent- og udviklingschefen, som er med til at sikre projektets udvikling, resultatfokus og fremdrift Faserne i projektet Fase et: Perioden 1. januar 2004 til 30. juni 2004, men reelt kom projektet lidt senere i gang. Her blev projektet etableret i fire sociale cafeer og værksteder og samtidig blev der skabt kontakt til relevante samarbejdspartnere. Fase to: Perioden 1. juli 2004 til 30. juni Yderligere seks sociale cafeer og væresteder involveres og projektets mål og resultater er i fokus. Fase tre: Perioden 1. juli 2007 til 31. december Her skal projektets metoder forankres og resultaterne formidles til en bred offentlighed. For mere om KFUM s Sociale Arbejde i Danmark se

5 Samarbejde i krydsfeltet 1.3. Evaluering af projektet Projektet evalueres kvantitativt og kvalitativt. Det kvantitative fokuserer på, hvor mange mennesker projektet bringer videre i jobåbninger eller uddannelse. Ved jobåbninger forstås støttede forløb i form af praktik, jobtræning, flexjob, skånejobs og ustøttet ordinært arbejde. Det kvalitative har fire perspektiver: 1. At identificere metoder som kan gøres til genstand for anbefalinger for den arbejdsmarkedsrettede indsats for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet 2. At bibringe viden om muligheder for arbejdsmarkedstilknytning for målgruppen 3. At formidle metoder og erfaringer til interesserede aktører og endelig 4. At komme med anbefalinger der kan styrke indsatsen. Projektet evalueres årligt. Denne delevaluering sætter fokus på samarbejdet mellem formidlingskonsulenterne og offentlige aktører. Den første delevaluering, En indsats på kanten, feb. 2006, kan fås ved henvendelse til KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. 5

6 2.0. Projektets resultater og best practice November 2006 omfatter projekt Direkte i Arbejde 513 deltagere. Af disse er 285, svarende til 55 %, guidet videre i beskæftigelse på en privat virksomhed eller en offentlig arbejdsplads, eller under uddannelse. Sammenholdt med projektets ambitioner om 500 jobåbninger, er der stadig et stykke vej at gå i projektets sidste leveår, Ikke desto mindre er det imponerende at 55 % af projektets deltagere kommer videre. Både statistikken, seminarer og møder med formidlingskonsulenter og ledere i KFUM s Sociale Arbejde og interviews med offentlige aktører viser, at deltagerne ofte har meget lang vej til arbejdsmarkedet i kraft af en særlig belastende kombination af problemstillinger og en ofte årelang historie på offentlig forsørgelse. 55 % af alle projektdeltagere er i løbet af projektets tre første leveår kommet i ordinært eller støttet arbejde, eller i uddannelse. 135 svarende til 26 % af samtlige 513 projektdeltagere er i ustøttet beskæftigelse, 99 deltagere, svarende til 19 %, er i støttet beskæftigelse og 51 deltagere, svarende til 10 %, er i uddannelse Best practice den beskæftigelsesrettede effekt De adspurgte offentlige samarbejdspartnere finder, at den indsats, der ligger i projektet har en beskæftigelsesrettet effekt. Flere udtrykker direkte, at projektet hjælper borgere videre, som ellers ville være strandet i vores system som livsvarige kontanthjælpsmodtagere. Når den beskæftigelsesrettede effekt er størst, handler det oftest om: At støtte borgeren mentalt og socialt At identificere barrierer hos borgeren At afklare borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet At adskille myndighedsrollen og støtte/ udviklingsfunktionen At (gen)give borgeren arbejdsmarkedsrettede kompetencer At skaffe rummelige praktiksteder At følge tæt op på virksomhedspraktik 6

7 Samarbejde i krydsfeltet 2.2. Best practice - samarbejde på tværs Samarbejdet mellem formidlingskonsulenterne og de offentlige aktører forløber vidt forskelligt og bærer som sådan præg af den mangfoldighed, som kendetegner KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. Ikke desto mindre er der tale om enslydende karakteristika, når samarbejdet fungerer bedst. Når samarbejdet forløber bedst, handler det ofte om: At kontaktform og hyppighed i overvejende grad er uformel At begge parter prioriterer vidensdeling og gensidig information højt At planer, aftaler og løsninger findes i fællesskab At der er klare og gensidige aftaler om rollefordeling og ansvar At myndighedsrollen er præcist defineret At der er kontinuitet i samarbejdet bedste beskæftigelsesrettede effekter, men samtidig kan det give anledning til brydninger i forhold til offentlige aktører. Når formidlingskonsulenternes indsats forløber bedst, handler det ofte om: At de får et virkeligt godt kendskab til den enkelte borger At de kombinerer krav, motivation og rummelighed At de matcher borger og virksomhed i kraft af et nært kendskab At de følger tæt og kontinuerligt op på virksomhedspraktikker At de indgår i et konstruktivt og fleksibelt samarbejde med fælles mål At de agerer indenfor rammerne af offentlige aktørers myndighedsrolle At de videregiver al relevant information om borgeren til offentlige aktører 2.3. Best practice - formidlingskonsulenternes indsats Vedholdenhed, rummelighed, fleksible løsninger og et nært engagement er nogle af de karakteristika, der kendetegner formidlingskonsulenternes arbejde. De offentlige aktører peger uden undtagelse på det grundlæggende værdisæt hos KFUM s Sociale Arbejde i Danmark som dét, der bærer indsatsen. Formidlingskonsulenterne udviser engagement, vedholdenhed og en udpræget fleksibilitet og kreativitet når det gælder om at udvikle en bæredygtig indsats i forhold til borgeren. Det er ofte dét, der skaber de 2.4. Best practice de offentlige aktørers indsats Lydhørhed, fleksibilitet, tydeliggørelse af myndighedsrollen og kontinuitet er nogle af de elementer, der kendetegner de offentlige aktørers indsats i samarbejde med formidlingskonsulenterne, når det fungerer bedst. Samarbejdet mellem formidlingskonsulenterne og offentlige aktører afspejler på mange måder brydningsfeltet mellem et offentligt myndighedsudøvende system og en frivillig organisation baseret på et andet værdisæt og mangfoldighed i indsatsen. 7

8 Der optræder af og til uklarheder i samarbejdet, behov for at tydeliggøre rollefordelingen, ligesom offentlige aktører peger på, at formidlingskonsulenterne af og til går for vidt i deres bestræbelser på at yde en indsats for en borger. Et tæt, kontinuerligt og åbent samarbejde med borgeren i centrum ser ud at være det mest virkningsfulde. Når de offentlige aktørers indsats forløber bedst, handler det ofte om: At de tydeligt tilkendegiver hvad myndighedsrollen indebærer At de medvirker til at tydeliggøre mål og retning i samarbejde med borgeren At de har et godt kendskab til caféerne og værestederne At de præciserer behovet for information og dokumentation At de informerer om evt. udskiftning af offentlige kontaktpersoner At de er lydhøre og tilpasser indsatsen løbende i forhold til den enkelte borger At de kan agere som konstruktiv og fleksibel samarbejdspartner i forhold til en organisation baseret på mangfoldighed, uformelle strukturer og selvstændighed 8

9 Samarbejde i krydsfeltet 3.0. Anbefalinger til projektets videre færd En gennemgående anbefaling til KFUM s Sociale Arbejde i Danmark er, at organisationen skal fastholde fokus på de særligt udsatte grupper som allerede nu har tilknytning til caféerne og værestederne. Samtidig peger flere på behovet for at udvide indsatsen til at omfatte de helt unge som risikerer ikke at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Nogle nævner også muligheden for at caféerne og værestederne involveret tidligt i arbejdsfastholdelses- og revalideringsforløb. Anbefaling: Fasthold fokus på de særligt udsatte grupper. Udvid indsatsen til at omfatte truede unge, arbejdsfastholdelse og tidlig revalidering Værdiggrundlaget, som er fundamentet for KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, anses af de offentlige aktører som det mest væsentlige i forhold til indsatsen for de svageste grupper på kanten af arbejdsmarkedet. Begge parter nævner behovet for en klar rollefordeling, både hvad angår myndighedsrollen og kontakten til virksomheder. Også her opstår uformelle og mangfoldige procedurer, aftaler og løsninger, men ikke desto mindre giver uklarheder anledning til frustration hos involverede parter. KFUM s Sociale Arbejde i Danmark kunne med fordel klæde formidlingskonsulenterne endnu bedre på til samarbejdet med offentlige aktører, ved fx. at tydeliggøre præmisserne for myndighedsudøvelse mv Fasthold det uformelle og ubureaukratiske Anbefaling: Fasthold samarbejdets uformelle karakter Begge parter betoner vigtigheden af et uformelt, kontinuerligt og nært samarbejde. Det personlige kendskab og de åbne dialoger baner ofte vejen for fleksible løsninger og en indsats, der matcher borgerens formåen Vidensdeling og gensidig information Anbefaling: Bedre vidensdeling og gensidig information Udfordringen består i at fastholde samarbejdets uformelle og bureaukratiske karakter i mødet mellem to organisationer med vidt forskellige funktionspræmisser Synliggør indsatsen Både offentlige aktører og formidlingskonsulenter og ledere fra caféer og væresteder peger på behovet for en bedre vidensdeling og gensidig information. Begge parter peger på at tavshedspligten besværliggør vidensdeling. I praksis foregår vidensdeling formelt med borgerens samtykke og tilstedeværelse - eller uformelt som en del af det løbende samarbejde Tydeliggør rollerne Anbefaling: Tydeliggør myndighedsrollen og præmisserne for formidlingskonsulenternes indsats Anbefaling: Synliggør indsatsen på caféerne og værestederne Der er bred enighed om værdien af den rolle caféerne og værestederne spiller i den beskæftigelsesrettede indsats. De offentlige aktører efterlyser en markedsføringsindsats på landsplan fra KFUM s Sociale Arbejde i Danmark som rejser argumenterne for hvorfor deres rolle er væsentlig - og hvorfor de er the missing link. Samtidig betoner aktørerne vigtigheden af, at caféerne og værestederne også markedsføringsmæssigt adskiller sig fra andre aktører på det arbejdsmarkedsrettede felt for ikke at drukne i mængden. 9

10 3.5. Kompetenceløft Anbefaling: Styrk formidlingskonsulenternes forudsætninger for indgå i effektfuldt samarbejde med offentlige aktører Det personlige engagement er drivkraften bag meget af den indsats, der ligger i projektet. Formidlingskonsulenternes forudsætninger for at gå ind i et effektfuldt samarbejde med offentlige aktører varierer over et bredt spektrum og afspejler sig i mangfoldige og uformelle kontaktformer og løsninger. Indsatsen kunne generelt styrkes ved at klæde formidlingskonsulenterne endnu bedre på til at optræde som samarbejdspartnere, fx gennem erfaringsudveksling i projektet om best practice, kendskab til præmisser for indsatsen i det offentlige med videre. 10

11 BILAG Samarbejde i krydsfeltet I det følgende præsenteres evalueringens resultater i mere detaljeret form. Læseren kan således vælge at springe direkte til relevante kapitler Karakteristik af projektets målgruppe og delresultater I det følgende illustreres målgruppens karakteristika og projektets foreløbige resultater november 2006 ved hjælp af grafiske oversigter og kortfattede kommentarer til illustrationerne. Overordnet set kan følgende siges om målgruppen ultimo 2006: 1.1 Projektets målgruppe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet Kønsfordeling Der er flere kvinder end mænd i projektet. 281 projektdeltagere er kvinder, 232 er mænd. Der er nu 513 deltagere i projektet 55 % af projektdeltagere er i virksomhedsnær opkvalificering Der er flest kvinder i projektet 60 % af projektdeltagerne er enlige 80 % af projektdeltagerne er mellem 30 og 60 år Halvdelen af projektdeltagerne har ingen uddannelse 70 % af projektdeltagerne er på kontanthjælp Knap 20 % har en anden etnisk baggrund end dansk 64 % af projektdeltagerne har en kombination af to til fire problemkomplekser, fx alkoholmisbrug og/eller psykiske problemer kombineret med ledighed. Kvinder Mænd Civilstand Mere end halvdelen, nemlig 300 (59 %), af projektdeltagerne er enlige. 97 (22 %) er samboende. 115 (19 %) er gift. Enlige Samboende Gifte % % 59 %

12 BILAG Den aldersmæssige sammensætning Hovedparten af deltagerne er fra 30 år og opefter. 11 deltagere (2 %) er under 20 år, 97 deltagere (19 %) er mellem 20 og 29 år, 149 (29 %) er mellem 30 og 39 år, 142 deltagere (28 %) er mellem 40 og 49 år, 103 deltagere (20 %) er mellem 50 og 59 år. Projektdeltagernes erhvervsuddannelse Halvdelen af projektdeltagerne, 261 (51 %) har ingen uddannelse, 116 deltagere (23 %), har en baggrund som specialarbejder eller anden faglig uddannelse, 53 deltagere (10 %) har en kort videregående uddannelse, 43 (9 %) har en mellemlang videregående uddannelse, 10 (2 %) er lærlinge. For 23 deltagere (4 %) er spørgsmålet ubesvaret. Ingen udd. Specialarb. m.v. Kort videreg. uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lærlinge Ubesvaret 2 % 4 % 9 % 10 % 23 % 51 % Projektdeltagernes forsørgelsesbaggrund 12 Anden etnisk baggrund end dansk 94 af projektdeltagerne, svarende til 18 %, har anden etnisk baggrund end dansk. Dansk Anden etnisk baggrund end dansk 18 % 82 % 360 deltagere (70 %) er på kontanthjælp, førtidspension, fleksjob eller revalideringsydelse, 116 (23 %) får arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge og 34 (7 %) forsørger sig på anden vis (er uden forsørgelse). Kontanthjælp, førtidspension, fleksjob eller revalideringsydelse Arbejdsløsheds- eller sygedagpenge Forsørgelse på anden vis 23 % 7 % 70 %

13 Samarbejde i krydsfeltet Projektdeltagernes problemkompleks Indsatsen i projektet retter sig mod mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Mennesker som ofte har forskellige problemkomplekser, foruden langvarig ledighed. Deltagerne har én eller flere problemkomplekser. I det følgende illustreres tyngden af problemkomplekser. 205 af deltagerne har psykiske problemer, 186 deltagere har fysiske problemer, 222 deltagere har sociale problemer, 136 deltagere har misbrugsproblemer og 126 deltagere har andre problemer (etnisk baggrund, alder mv.) Psykiske problemer Sociale problemer Misbrugsproblemer Andre problemer Projektdeltagernes problemkompleks og omfang I forhold til projektets første år, ser det ud til at der i projektets andet leveår kommer flere deltagere til med et tungere problemkompleks. 181 deltagere (36 %) er belastet af én problemårsag (psykiske, fysiske, sociale problemer eller misbrugsrelaterede problemer), 181 (36 %) har to problemkomplekser, 115 (23 %) har tre problemkomplekser og 26 deltagere (5 %) har hele fire problemkomplekser. Mange af deltagerne har flere problemkomplekser som indikerer, at deltagerne oftest er belastede af flere og gensidigt indvirkende problemstillinger. Dette vanskeliggør alt andet lige deltagernes chancer for at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Én problemårsag To problemårsager Tre problemårsager Fire problemårsager 36 % 1.2 Projektets resultater nov % 135 svarende til 26 % af samtlige 513 projektdeltagere er i ordinært job, 99 deltagere, svarende til 19 % af alle projektdeltagere, er i støttet beskæftigelse og 51 deltagere, svarende til 10 % af samtlige deltagere i Direkte i Arbejde, er i uddannelse. 158 deltagere (31 %) er fortsat uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse og 70 (14 %) er faldet fra (fortrinsvis pga. flytning/pension/dødsfald/sygemelding). Ordinært job Støttet beskæft. I uddannelse Uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse Faldet fra 31 % 23 % 14 % 5 % 10 % 19 % 26 % 285 deltagere (55 %) er i projektets to et halvt første leveår bragt videre til ordinære jobs, i støttet beskæftigelse eller i uddannelse. De 285 af projektets deltagere fordeler sig som følger i et beskæftigelsesrettet perspektiv: 13

14 BILAG 135 deltagere (47 %) er i ordinære jobs, i langt overvejende grad på private virksomheder. 31 deltagere (11 %) er i fleksjob, fortrinsvis på private virksomheder. 12 deltagere (4 %) er i skånejob, fortrinsvis på offentlige arbejdspladser. 56 deltagere (20 %) er i erhvervsrettet opkvalificering, med en lille overvægt på private virksomheder. 51 deltagere (18 %) er i uddannelse, fortrinsvis støttet. Ordinære jobs Fleksjob Skånejob I erhvervsrettet opkvalificering I uddannelse - fortrinsvis støttet 20 % 18 % 47 % 4 % 11 % 14

15 Samarbejde i krydsfeltet 2.0. Offentlige aktører om samarbejdet Det følgende baserer sig på 20 personlige interviews med offentlige aktører der samarbejder med formidlingskonsulenter hos KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. Interviewgruppen er udvalgt med det formål at sætte fokus på best practice og anbefalinger for samarbejde på tværs. Gruppen dækker de 10 caféer og væresteder i projektet. I det følgende kommer de interviewede til orde i story-telling -stil Om den beskæftigelsesrettede effekt af samarbejdet Der har været mere hygge i det, end at komme ud i praktik, men nu har han fundet et job. Caféen har været medvirkende til, at han har kunnet servicere en masse mennesker og fundet noget selvværd. Han er der stadig i det omfang han har overskud til det. De kan være med til at holde fokus På caféen kan de være tættere på ham end vi overhovedet kunne komme. De er meget mere rummelige, fordi vi altid skal forholde os til borgeren i forhold til arbejdsmarkedet, og somme tider må vi sige, at han er arbejdsmarkedsparat, vel vidende at han ikke får et arbejde. Det er de ikke underlagt. De siger, at uanset hvad der sker, så har han stadig kontakten. Samtlige interviewede finder, at samarbejdet med KFUM s Sociale Arbejde i Danmark har en beskæftigelsesrettet effekt - hvad enten det handler om beskæftigelse på ordinære vilkår, afklaringsforløb eller opkvalificering. Når det lykkes Det lykkedes at få nogle ud i både et kortvarigt praktikforløb og med ansættelse på ordinære vilkår; nogle vi har haft meget bøvl med i tidens løb. Jeg har fået 11 narkomaner og sindslidende i job via samarbejdet. Det handler om at de ikke har adgang til deres økonomi, men støtter socialt og mentalt. Vi henviste ham i virksomhedspraktik på caféen og evalueringen viste at hans læse- stave kundskaber skulle forbedres. Han var interesseret i noget opkvalificering og kom så ud på en virksomhed og blev ansat med løntilskud. De har fundet den praktikplads, hvor der var en medarbejder, der kunne rumme ham og det var det vigtigste, for chancen for at han kommer i ordinært arbejde er lig nul. I meget stort omfang oplever vi at der er sket en ændring, så dem der kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet, de ér der. Jeg har med ca. 35 borgere at gøre og det handler om afklaring i forhold til fleksjob, revalidering, pension. I den proces skal de være i gang med noget og der er cafeen god. Nu er de ressourcemæssige barrierer ofte så store, så det er ikke realistisk at forvente, at caféen kan få nogen direkte ud på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Men de kan være med til at holde fokus på at det handler om at skulle på arbejdsmarkedet. Folk skal lære at stå op om morgenen, om hvad der foregår på en arbejdsplads, de sociale kompetencer. Og så får de indirekte også nogle faglige kompetencer, i det begrænsede omfang, det kan være sådan et sted Vores kompetence handler om at vi kan finde arbejdssteder og det gælder både foreninger, arbejdspladser, virksomheder og vi ser dem som et tilbudssted afhængig af hvor langt folk er fra arbejdsmarkedet. Hvis de er langt fra, vælger vi caféen. 15 Formidlingskonsulenten fulgte nogle gange op i en praktik en gang om ugen, det har vi slet ikke mulighed for. På den måde holdt han dem på sporet.

16 BILAG 2.2. Om målgruppen Samstemmende finder interviewpersonerne, at målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet og at den beskæftigelsesrettede indsats handler om meget mere end formelle kompetencer. De har brug for omsorg, støtte og rummelighed De mennesker vi taler om har et meget meget begrænset kendskab til arbejdsmarkedet. Mange er ensomme og på caféen kan de mærke i nærvær og omsorg og det kan vi slet ikke gi dem. De holder kun et stykke tid i fx løntilskud og så har vi dem tilbage igen. Det har vi oplevet med alle. Alle de lig i lasten kommer op til overfladen og så knækker de ned igen. Det kræver meget at få dem resocialiseret. De har brug for omsorg, støtte og rummelighed. Det er dem, vi vurderer, ikke kan komme ud på ordinære vilkår. De skal være i gang med noget opkvalificerende samtidig med at vi laver ressourceprofiler og clearer dem til fleksjob eller pension. Jeg er imponeret over det de gør, måden de gør det på og over det rummelige. De er bedst til de mennesker, der ikke passer ind andre steder. Det er deres spidskompetencer. De kan afdække det, vi andre ikke får øje på Incitamentet er nærheden i kontakten der måske kan afdække ressourcer som vi måske ikke har fået øje på, eller måske nærmere forklaring på barrierer, som vi ikke har fået øje på. De har et indblik i klienternes liv som er helt unik, så de kan støtte klienterne i noget dagligt og kan lave mere langsigtet opfølgning, end vi kan som myndighedspersoner. Vi kan begunstige økonomisk, eller vi kan tage penge fra folk. Hvis man vil vide noget om en klient som er socialt udsat, så er det et givtigt samarbejde. Det virker som om de har tiden til det og de kan engagere sig mere og det er dét, der skal til. Det er simpelt hen tid og samtaler, der giver resultater. 16 Vores tunge kontanthjælpsmodtagere og personer på sygedagpenge sender vi på cafeen til nærmere afklaring, fordi de er dygtige til omsorgsdelen dernede Om indsatsen på caféerne og værestederne Samstemmende finder interviewpersonerne, at styrken ved den indsats der ligger på caféerne og værestederne er rummelighed, at tage afsæt i borgerens situation og vedholdenhed. Det handler om menneskesyn De tar folk hvor de er nu og her, og så kan vi arbejde videre med dem derfra. Det handler meget om deres menneskesyn, at alle har fortjent en god tilværelse, det spejler igennem det arbejde de gør. Jeg tror det er via deres kommunikation, de er i stand til at få borgeren til at se ind på deres egne ressourcer, så det hele ikke er gråt i gråt. De vil de her mennesker helhjertet, uanset hvor skrøbelige de er. Jeg tror, det er deres grundlæggende menneskesyn. At alle mennesker har en værdi. De har tid; til forskel fra mig, som sidder og skal afslutte sagerne, før de er begyndt. Det handler om krav og rummelighed Det gode er, at klienterne oplever det som et sted, hvor der bliver stillet krav, men hvor der alligevel er en vis rummelighed. Det er godt for mange i en periode, de kan være der som de er. De kan komme i al deres elendighed og blive taget vel imod. Det er en anden dimension af omsorg for folk end det, vi kan præstere. Og der er en kategori af mennesker, som det offentlige system ikke kan komme videre med, fordi den omsorgsdel ikke eksisterer. Det er styrken ved det.

17 Samarbejde i krydsfeltet Dem, der kræver en intens opfølgning og en intens omsorg og hvor man har kontakter til arbejdspladser vi ikke normalt har, dér er de stærke. De er gode til at tage hånd om folk som har en masse sociale problemer og personlige problemer. De yder en støtte og en omsorg udover det man forventer på en almindelig arbejdsplads og de kan rumme de lidt skæve eksistenser, forskelligheder. Det er nok både deres menneskesyn, deres baggrund og så de personer, de er, som favner de her folk. Vi bruger dem ikke, hvis vi har nogen, der er meget psykisk ude af balance. Så er det ikke så smart, at de skal ha med mennesker at gøre når de er blevet mere stabile, så kan de. at spotte om de er klar til at komme ud og så har vi et langsigtet samarbejde om den enkelte Om etablering af samarbejdet Samarbejdet mellem de offentlige aktører og formidlingskonsulenterne bliver etableret på forskellig vis, men fælles er, at det foregår relativt uformelt. Det er den personlige kontakt De får jo en relation til dem, der kommer der i forvejen, mere end det er nogen, vi beder dem om at tage hånd om. Jeg havde en borger som frekventerede caféen og han kom i praktik der. Det handler også om tillid og tiltro. Hvis de har problemer derhjemme, så kan de tage derhen om aftenen. Og det betyder noget, at de ved, de har en tryghed og det er derfor, mange har svært ved at komme på arbejdsmarkedet. Det handler om at få en identitet i forhold til arbejdsmarkedet De er gode til at gi folk støtte og omsorg og motivation. Tit oplever folk, at de vokser med opgaven, når de kommer der. De får en funktion når de hører til personalegruppen. De får en identitet i forhold til arbejdsmarkedet. Men for de fleste er det en meget lang proces. De har en vigtig funktion i forhold til at motivere dem til noget andet. I særlige tilfælde kan de bidrage med at finde en praktikvirksomhed, men vi ser det ikke som deres primære opgave. Samarbejde kom op at stå via en anden bruger som fortalte med om det og så tog jeg med hende og blev præsenteret for det hele. Så har jeg taget en del med derned siden da. Samarbejdet op at stå fordi formidlingskonsulenten har kontaktet os og præsenteret sig og fortalt om hvad hun kunne. Jeg har gennem årene fået et indblik i, hvad de kan. Det er gennem den personlige kontakt, netværksagtigt Om samarbejdets formaliseringsgrad Samarbejdet spænder fra det meget uformelle og spontane til formaliserede planer og opfølgningsmøder. 17 Jeg havde specielt en med nogle virkelig urealistiske forventninger, og det forstod formidlingskonsulenten at arbejde med og bragte ham tilbage til virkelighedens verden og på rette spor. Jeg ser dem som en virksomhed, der stiller praktikplads til rådighed. Og kan få dem videre, når de er klar til et arbejde. Formidlingskonsulenten er god til Vi kan altid lige ringe Vi kan altid ringe til dem, hvis vi skal ha hjælp og hvis der har været noget, så har jeg lige givet dem et lille praj. Den uformelle praksis har været eminent, det handler om networking at blive en del af og bruge hinandens netværk.

18 BILAG Jeg har det somme tider sådan, hvis jeg er ude af huset, at jeg slår et slag forbi og snakker med dem. Det der med lige at se hinanden, det er ikke så ringe. Det fungerer meget uformelt. Det er meget nemt og lige til og det kan være rart nok i dagligdagen. Vi kender stedet, personerne og de ansatte og kommer jævnligt derned på opfølgning og så får vi lige en kop kaffe. De er nemme at snakke med og som regel til at træffe. Det at vi af og til ser hinanden betyder meget. Der er ingen faste rammer, vi orienterer hinanden og mødes alt efter hvor problematisk det er. Når deres klienter er klar til at blive skubbet ud i arbejdsmarkedet så rykker vi ud og taler om de tilbud vi har. Vi finder løsninger i fællesskab Vi laver en jobplan som vi forsøger at følge. Vi snakker om hvordan vi gør det, hvordan vi kommer videre, hvad skal der til. Mange gange er borgeren med. Vi sidder sammen og planlægger. Det er virkelig et godt samarbejde. Vi startede med at være modspillere, vi var usikre på, hvad de havde gang i, men så inviterede vi formidlingskonsulenten med til et gruppemøde, så vi blev lidt klogere på hinanden og nu er vi medspillere Om myndighedsrollen De interviewede finder samstemmende, at der kan være behov for at tydeliggøre myndighedsrollen i samarbejdet. Det er noget, som virkelig skal afklares Det er jo sådan set os der skal lave praktikbevillingen og hvis de er på kontanthjælp eller sygedagpenge har vi opfølgnings- og myndighedsrollen. Så vi har af og til snakket myndighedsrolle, fordi det er noget som virkelig skal afklares. Det handler jo ikke om ordinært arbejde, men om afklaring, og derfor skal jeg som kommunens repræsentant være med i det forløb, fordi det skal bruges og indgå i beskrivelserne i en ressourceprofil. Formidlingskonsulenten kan ikke få de borgere ud i direkte arbejde. Ind imellem har vi ikke lige være med på banen Der var lavet aftaler med arbejdsgiverne udenom sagsbehandlerne og så var det svært at godskrive dem. Så vi fik aftaler om, at de kunne involvere os, når der var mulighed for aftaler med arbejdsgivere. Vi fik en snak om hvad det med forsørgelsesgrundlaget betyder for borgerens mulighed for at gå ind i et projekt. 18 Vi har lavet en konkret samarbejdsaftale, en træningsplan for den enkelte borger for det forløb, der iværksættes. Vores samarbejde foregår hyppigst ved rundbordssamtaler mellem mig, cafeen og pågældende. Det klienten har talt med dem eller os om, kan komme frem der. Vi holder gentagne faglige eftermiddage hvor vi skiftes til at melde ind med noget, vi mener der skal på bordet. Der skal noget substans på. Vi har lavet en swot-analyse og det laver de også og så mødes vi. De laver jo praktikker og ind imellem har vi oplevet at vi ikke lige har været med på banen i forhold til valg af praktikker og vi har haft en holdning om at vedkommende ikke har været parate til praktik. Det er os, der har tovholderfunktionen, og som i starten kender folk bedre. Vi har haft forskellige holdninger til om personen har været klar til det. Der har været forskellige opfattelser og der har det været svært at tale sig til rette om at vores holdning har været den rette. Vi laver splitting og deler arbejdsopgaverne Vi er den del af systemet og deres (målgruppens) aversioner. Så vi laver splitting og deler arbejdsopgaverne. Vi har lavet klare aftaler om rollefordeling både

19 Samarbejde i krydsfeltet overfor hinanden og overfor borgeren. Jo tydeligere, vi står frem, jo mere kan vi nå. Hvis der bliver for meget uklarhed giver det usikkerhed. Når de vurderer, at de skal videre på det rigtige arbejdsmarked, så får vi visiteret sagen ned og så er det mig, der har opfølgningsforpligtelsen. Så snart jeg har en arbejdsplads, så har de ikke mere med dem at gøre, så overtager jeg Om vidensdeling Samtlige interviewede nævner vidensdeling som et problematisk felt. Tavshedspligten sætter grænser for vidensdeling og for omfanget af skriftlig kommunikation. al forarbejdet jeg laver papirarbejdet og den endelige aftale og vurderer tilskudsdelen, så derfor skal kommunikationen være kort, kontant, præcis. Deres observationer er rigtig viden for os. Der er to modeller vi holder altid opfølgningsmøder, hvor vi taler sammen og derudover har vi et vurderingsskema og timesedler, og hvis de pludselig er meget syge, så ringer de. Man når ikke at tabe nogen på den måde. Svagheden er kommunikationen Vi har ikke altid lige fået at vide, om folk har været syge og dér har vi oplevet, at de ikke altid lige har haft styr på det. Der er ikke adgang til vort journalsystem og vores kommunikationsdel er ikke gearet til at det er en anden aktør. Principielt har jeg tavshedspligt Det var svært at finde ud af, hvordan vi skulle kommunikere på skrift omkring konkrete sager, fordi det er personfølsomme oplysninger. Principielt har jeg tavshedspligt, så faktisk må jeg ikke drøfte en borger med formidlingskonsulenten. Jeg skal sikre mig, at hun har en fuldmagt fra borgeren, hvis jeg skal følge loven. Men vi taler et fælles sprog og kan få en snak om det. Men hvis borgeren giver fuldmagt, vil han straks have mistanke om at vi konspirerer, hvilket vi ikke gør. Lovgivningen stiller sig i virkeligheden i vejen for et sådant samarbejde. Det er en klassisk problemstilling; jeg må ikke give en oplysning om at borgeren drikker, selv om hun har fundet fx en arbejdsplads og det kan være en afgørende information. Det er vigtigt at iagttagelserne bliver givet videre Vi skal virkelig lave et grundigt forarbejde i fællesskab og notere erfaringerne så det ligger som en beskrivelse af deres funktionsniveau. Målgruppen er folk som i alle tilfælde skal laves ressourceprofiler på. Kommunikationen skal være skriftlig og let at identificere. En kombination af at vi mødes og vender, hvad der er sket og så en mail med faktuelle informationer, vi kan arbejde videre med. Det er dem, der laver 2.8. Om kontakten til virksomhederne Der findes en bred variation af arbejdsdeling når det gælder kontakten til virksomhederne. Oftest aftales det fra sag til sag mellem formidlingskonsulent og offentlig aktør. Det er en konkret vurdering Vi tager i en snak med borgeren og med formidlingskonsulenten om, hvem der skal finde en konkret praktikplads. Der kan være et uformelt samarbejde, hvis vi står med en mulighed en virksomhed så taler vi sammen om, hvem der har en borger, der kunne gå ud på den. De borgere skal sælges på en helt anden måde Det er rigtig godt at de er opsøgende i forhold til at få nogle ud i praktikker, fordi de borgere skal sælges på en helt anden måde. De kan jo ikke gå direkte ind og ta noget arbejde. 19

20 BILAG De har nogle kontakter til en del virksomheder som gør at de måske bedre kan formidle til virksomhederne, hvad det for en opgave de skal udføre. Vi har hver vores vinkel på det Vi følger begge to op, fordi vi har hver vores vinkel til det. Jeg gør det på den praktiske måde og formidlingskonsulenten gør det på andre områder. Jeg ved, at vi kan trække på samme hammel. Det er klart defineret, at de sørger for praktikpladser og jeg kan bidrage med at etablere de ordninger der skal til. De kan hurtigt rykke ud Det er godt at de tager dem med ud på virksomhedsbesøg, så bliver de inspireret. De tilbyder også at kunne køre ud og hente dem, hvis de ikke møder på arbejde og de kan hurtigt rykke ud, hvis der er noget. Jeg hører fra virksomhederne at samarbejdet med caféen er rigtigt godt. En af mine klienter har en betalt mentor fra caféen som tager med ham på arbejde en time om dagen og er stand by. Og det betyder at der er en som afbøder det værste. Hans sociale kompetencer er lig nul og han skal have en person han har tillid til. Man kunne måske forvente, at de selv meldte ind, hvis de havde en tom plads for det er ikke altid, vi lige har dem i tankerne. De skal hele tiden have for øje, at det skal være arbejdsmarkedsorienteret. Mere skriftlighed Måske kunne vi få lidt større skriftlighed på de ressourcer de afdækker ved at være så tæt på borgeren. Det vil lette vores behandling, hvis vi kan få noget skriftligt, men det er de ikke altid så vilde med og så interviewer vi dem. Den tætte kommunikation er afgørende og præcis afrapportering. Vi kunne få langt mere ud af caféen, hvis vi er mere præcise i vores kravspecifikationer, så det er tydeligt, hvad vi har brug for at få at vide. De kunne måske sende elektroniske dagligdagsrapporter eller ugentlige rapporter ind med få ord så man er sikker på, at man får det hele med. Effekten ville være, at vi kunne være mere forberedte når vi holder møder, fordi vi så havde læst noget inden og så kunne vi have løsninger med Anbefalinger til vidensdeling De interviewede finder samstemmende, at vidensdeling kan styrkes til gavn for borgerne. Mere tid til gensidig information Måske skulle vi sætte mere tid af til gensidig information. Der er et stort gennemtræk af klienter og det kunne måske fremme samarbejdet, hvis de stillede krav om at vi stillede op til samtaler. Jeg kunne godt tænke mig en lidt tættere tilbagemelding, for det er i vores interesse at fastholde borgerne. De skal lidt tættere på, så vi ad hoc kan indkalde til fællesmøder. En journalvandring på brugerne kunne være gavnlig i forhold til systemerne og kunne foranledige en mere præcis matchning. Vi har oplevet at starte en virksomhedspraktik op, som faldt til jorden pga. manglende oplysninger. Men så kommer vi til at træde nogle regelsæt over tæerne, fordi det er personlige oplysninger som vi ikke må videregive Anbefalinger om rollefordeling De interviewede finder, at rollerne kan præciseres, særligt hvad angår myndighedsfunktionen. De skal afklare deres rolle Jeg har et par gange følt at de vil være med til at

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2010-3 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Oktober 2010-3 Førtidspensionister i job Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 2010 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 21. maj 2015 Sagsb.: Gorm Hjelm Andersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 2353 E-mail: hjelm@holb.dk Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Indledning Dette notat

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT 1. BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 Jo længere tid man er ude af arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage. Derfor vil vi yde en tidlig indsats over for borgerne,

Læs mere

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer

Læs mere

Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd /

Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd / ' ' Det betaler sig...arbejdsmarkedet mangfoldighed og socia ansvar eller bare sund fornuft? " - " Projekt: ^ Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd samarbejde mellem

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde

Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde Dato 09. maj.2011 Dok.nr. 928726 Sagsnr. 880061 Ref. Pepe/kias Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde Der er indgået aftale på Christiansborg om ændrede rammevilkår for den beskæftigelsesrettede indsats.

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST KVIK v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST Kort om KVIK KVIK: Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Virksomhedsanalyse A-virksomheder

Virksomhedsanalyse A-virksomheder August 2013 Virksomhedsanalyse A-virksomheder Hjørring Kommune Hjørring Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 2 Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Baggrund...

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi

Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Til brug for implementeringsprocessen vedr. at bringe projekt SIV til drift efter 1. januar 2017, uddybes værestedernes rolle i overensstemmelse med værestedsstrategien

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015

Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Disposition 1. Indledning 2. Om undersøgelsen 3. Organiseringen af ressourceforløbet 4. Strukturelle barrierer

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 20 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Slagelse AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Hvad er på STARs program i 2015 for de udsatte Implementering!: Reform af førtidspension og fleksjob (Januar 2013) Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Beskæftigelsesplan 2010 MINI Beskæftigelsesplan 2010 MINI Januar 2010 Forord Denne beskæftigelsesplan beskriver de overordnede mål, som Jobcenter Esbjerg skal nå i 2010. Udfordringerne for indsatsen i 2010 er i præget af, at konjunkturerne

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud JANUAR 2017 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere