Samarbejde i krydsfeltet. damtoft consult. Delrapport om KFUM s Sociale Arbejde i Danmarks Projekt Direkte i Arbejde Projektet efter tre år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde i krydsfeltet. damtoft consult. Delrapport om KFUM s Sociale Arbejde i Danmarks Projekt Direkte i Arbejde. 2005-2006 Projektet efter tre år"

Transkript

1 Delrapport om KFUM s Sociale Arbejde i Danmarks Projekt Direkte i Arbejde Projektet efter tre år damtoft consult Januar 2007 k Samarbejde i krydsfeltet damtoft consult

2 BILAG Forord I KFUM s Sociale Arbejde i Danmark går de meget langt - og de gør det med en vedholdenhed og et engagement, der bidrager til at bringe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Hver fjerde deltager i projekt Direkte i Arbejde guides videre til ordinært job. Over halvdelen af deltagerne kommer i beskæftigelse og uddannelse. I projekt Direkte i Arbejde bevæger KFUM s Sociale Arbejde i Danmark sig i krydsfeltet mellem offentlige aktører og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Rapporten synliggør betydningen af fælles mål, samarbejdsvilje og fleksibilitet i den beskæftigelsesrettede indsats og og peger på vigtigheden af dialog, uformelt samarbejde og mangfoldige metoder og kompetencer. Direkte i Arbejde guider mennesker på kanten af arbejdsmarkedet videre i arbejde og uddannelse. Rapporten lægger op til en fortsat udvikling af den fælles indsats. Tak til de, der velvilligt har ladet sig interviewe til evalueringen. Lene Damtoft Århus, januar Evalueringen af projekt Direkte i Arbejde er udarbejdet af damtoft consult v. Lene Damtoft, damtoft.com, tlf Grafisk tilrettelæggelse: cameleon.dk

3 Samarbejde i krydsfeltet I n d h o l d s f o r t e g n e l s e 1.0. Projekt Direkte i Arbejde - formål og organisering Organisering af projektet Faserne i projektet Evaluering af projektet Projektets resultater og best practice Best practice den beskæftigelsesrettede effekt Best practice - samarbejde på tværs Best practice - formidlingskonsulenternes indsats Best practice de offentlige aktørers indsats Anbefalinger til projektets videre færd Vidensdeling og gensidig information Tydeliggør rollerne Fasthold det uformelle og ubureaukratiske Synliggør indsatsen Kompetenceløft BILAG 1.0. Karakteristik af projektets målgruppe og delresultater Projektets målgruppe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet Projektets resultater november Offentlige aktører om samarbejdet Om den beskæftigelsesrettede effekt af samarbejdet Om målgruppen Om indsatsen på caféerne og værestederne Om etablering af samarbejdet Om samarbejdets formaliseringsgrad Om myndighedsrollen Om vidensdeling Om kontakten til virksomhederne Anbefalinger til vidensdeling Anbefalinger om rollefordeling Anbefalinger om struktur Anbefalinger om samarbejdets karakter Anbefalinger om markedsføring Anbefalinger ift. målgruppe KFUM s Sociale Arbejde om samarbejdet i krydsfeltet Om målgruppen Når det lykkes Når det kan gøres bedre Om den beskæftigelsesrettede indsats Om samarbejdets karakter Om kontakten til virksomhederne Om vidensdeling Om myndighedsrollen Liste over interviewede Liste over formidlingskonsulenter og ledere Litteraturoversigt

4 1.0. Projekt Direkte i Arbejde - formål og organisering 4 Projekt Direkte i Arbejde skal guide 500 mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i Danmark i job eller uddannelse. Målgruppen er mennesker som ofte i årevis har været på offentlig overførselsindkomst og har psykiske og/eller fysiske problemer, misbruger rusmidler/alkohol, har dårlige sociale netværk med videre. Målet er at 500 mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i Danmark kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Projektet finansieres med 10,4 mill. kr. i perioden fra Satspuljen. Tanken bag projektet er, at virksomhedsnære opkvalificeringsforløb i tæt samarbejde mellem borgeren, arbejdspladsen, offentlige myndigheder og KFUM s Sociale Arbejde skal bringe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse eller uddannelse Organisering af projektet Projektet er forankret lokalt i KFUM s Sociale Arbejdes caféer og væresteder rundt om i Danmark. Caféerne drives af få ansatte og mange frivillige, hvoraf mange er tidligere brugere. Lokale bestyrelser og styregrupper sikrer, at organisationens værdier er forankret i arbejdet. De sociale caféer og væresteder for socialt udsatte skal give et alkohol- og stoffrit væresteds-, aktivitets- og resocialiseringstilbud til alle voksne uanset køn, alder og etnisk herkomst. 10 af caféerne og værestederne deltager i projektet, nemlig Café Fristedet i Hurup, Café Parasollen i Viby, Livsværkstederne i Gellerup, Café Paraplyen i Esbjerg, Café Jydepotten i Grindsted, Café Paraplyen i Varde, Café Parasollen i Haderslev, Folkekøkkenet i Kolding, Café Paraplyen i Odense og Café Parasollen i Vejle. Formidlingskonsulenterne på caféerne er kernen i indsatsen og har kontakten til både projektdeltageren, en eventuel arbejdsplads, offentlige myndigheder og andre relevante aktører. Formidlingskonsulenterne er ansat med forskelligt timetal og har meget forskellige uddannelsesmæssige og personlige kompetencer. Den overordnede koordinering af projektet varetages af konsulent- og udviklingschefen, som er med til at sikre projektets udvikling, resultatfokus og fremdrift Faserne i projektet Fase et: Perioden 1. januar 2004 til 30. juni 2004, men reelt kom projektet lidt senere i gang. Her blev projektet etableret i fire sociale cafeer og værksteder og samtidig blev der skabt kontakt til relevante samarbejdspartnere. Fase to: Perioden 1. juli 2004 til 30. juni Yderligere seks sociale cafeer og væresteder involveres og projektets mål og resultater er i fokus. Fase tre: Perioden 1. juli 2007 til 31. december Her skal projektets metoder forankres og resultaterne formidles til en bred offentlighed. For mere om KFUM s Sociale Arbejde i Danmark se

5 Samarbejde i krydsfeltet 1.3. Evaluering af projektet Projektet evalueres kvantitativt og kvalitativt. Det kvantitative fokuserer på, hvor mange mennesker projektet bringer videre i jobåbninger eller uddannelse. Ved jobåbninger forstås støttede forløb i form af praktik, jobtræning, flexjob, skånejobs og ustøttet ordinært arbejde. Det kvalitative har fire perspektiver: 1. At identificere metoder som kan gøres til genstand for anbefalinger for den arbejdsmarkedsrettede indsats for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet 2. At bibringe viden om muligheder for arbejdsmarkedstilknytning for målgruppen 3. At formidle metoder og erfaringer til interesserede aktører og endelig 4. At komme med anbefalinger der kan styrke indsatsen. Projektet evalueres årligt. Denne delevaluering sætter fokus på samarbejdet mellem formidlingskonsulenterne og offentlige aktører. Den første delevaluering, En indsats på kanten, feb. 2006, kan fås ved henvendelse til KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. 5

6 2.0. Projektets resultater og best practice November 2006 omfatter projekt Direkte i Arbejde 513 deltagere. Af disse er 285, svarende til 55 %, guidet videre i beskæftigelse på en privat virksomhed eller en offentlig arbejdsplads, eller under uddannelse. Sammenholdt med projektets ambitioner om 500 jobåbninger, er der stadig et stykke vej at gå i projektets sidste leveår, Ikke desto mindre er det imponerende at 55 % af projektets deltagere kommer videre. Både statistikken, seminarer og møder med formidlingskonsulenter og ledere i KFUM s Sociale Arbejde og interviews med offentlige aktører viser, at deltagerne ofte har meget lang vej til arbejdsmarkedet i kraft af en særlig belastende kombination af problemstillinger og en ofte årelang historie på offentlig forsørgelse. 55 % af alle projektdeltagere er i løbet af projektets tre første leveår kommet i ordinært eller støttet arbejde, eller i uddannelse. 135 svarende til 26 % af samtlige 513 projektdeltagere er i ustøttet beskæftigelse, 99 deltagere, svarende til 19 %, er i støttet beskæftigelse og 51 deltagere, svarende til 10 %, er i uddannelse Best practice den beskæftigelsesrettede effekt De adspurgte offentlige samarbejdspartnere finder, at den indsats, der ligger i projektet har en beskæftigelsesrettet effekt. Flere udtrykker direkte, at projektet hjælper borgere videre, som ellers ville være strandet i vores system som livsvarige kontanthjælpsmodtagere. Når den beskæftigelsesrettede effekt er størst, handler det oftest om: At støtte borgeren mentalt og socialt At identificere barrierer hos borgeren At afklare borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet At adskille myndighedsrollen og støtte/ udviklingsfunktionen At (gen)give borgeren arbejdsmarkedsrettede kompetencer At skaffe rummelige praktiksteder At følge tæt op på virksomhedspraktik 6

7 Samarbejde i krydsfeltet 2.2. Best practice - samarbejde på tværs Samarbejdet mellem formidlingskonsulenterne og de offentlige aktører forløber vidt forskelligt og bærer som sådan præg af den mangfoldighed, som kendetegner KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. Ikke desto mindre er der tale om enslydende karakteristika, når samarbejdet fungerer bedst. Når samarbejdet forløber bedst, handler det ofte om: At kontaktform og hyppighed i overvejende grad er uformel At begge parter prioriterer vidensdeling og gensidig information højt At planer, aftaler og løsninger findes i fællesskab At der er klare og gensidige aftaler om rollefordeling og ansvar At myndighedsrollen er præcist defineret At der er kontinuitet i samarbejdet bedste beskæftigelsesrettede effekter, men samtidig kan det give anledning til brydninger i forhold til offentlige aktører. Når formidlingskonsulenternes indsats forløber bedst, handler det ofte om: At de får et virkeligt godt kendskab til den enkelte borger At de kombinerer krav, motivation og rummelighed At de matcher borger og virksomhed i kraft af et nært kendskab At de følger tæt og kontinuerligt op på virksomhedspraktikker At de indgår i et konstruktivt og fleksibelt samarbejde med fælles mål At de agerer indenfor rammerne af offentlige aktørers myndighedsrolle At de videregiver al relevant information om borgeren til offentlige aktører 2.3. Best practice - formidlingskonsulenternes indsats Vedholdenhed, rummelighed, fleksible løsninger og et nært engagement er nogle af de karakteristika, der kendetegner formidlingskonsulenternes arbejde. De offentlige aktører peger uden undtagelse på det grundlæggende værdisæt hos KFUM s Sociale Arbejde i Danmark som dét, der bærer indsatsen. Formidlingskonsulenterne udviser engagement, vedholdenhed og en udpræget fleksibilitet og kreativitet når det gælder om at udvikle en bæredygtig indsats i forhold til borgeren. Det er ofte dét, der skaber de 2.4. Best practice de offentlige aktørers indsats Lydhørhed, fleksibilitet, tydeliggørelse af myndighedsrollen og kontinuitet er nogle af de elementer, der kendetegner de offentlige aktørers indsats i samarbejde med formidlingskonsulenterne, når det fungerer bedst. Samarbejdet mellem formidlingskonsulenterne og offentlige aktører afspejler på mange måder brydningsfeltet mellem et offentligt myndighedsudøvende system og en frivillig organisation baseret på et andet værdisæt og mangfoldighed i indsatsen. 7

8 Der optræder af og til uklarheder i samarbejdet, behov for at tydeliggøre rollefordelingen, ligesom offentlige aktører peger på, at formidlingskonsulenterne af og til går for vidt i deres bestræbelser på at yde en indsats for en borger. Et tæt, kontinuerligt og åbent samarbejde med borgeren i centrum ser ud at være det mest virkningsfulde. Når de offentlige aktørers indsats forløber bedst, handler det ofte om: At de tydeligt tilkendegiver hvad myndighedsrollen indebærer At de medvirker til at tydeliggøre mål og retning i samarbejde med borgeren At de har et godt kendskab til caféerne og værestederne At de præciserer behovet for information og dokumentation At de informerer om evt. udskiftning af offentlige kontaktpersoner At de er lydhøre og tilpasser indsatsen løbende i forhold til den enkelte borger At de kan agere som konstruktiv og fleksibel samarbejdspartner i forhold til en organisation baseret på mangfoldighed, uformelle strukturer og selvstændighed 8

9 Samarbejde i krydsfeltet 3.0. Anbefalinger til projektets videre færd En gennemgående anbefaling til KFUM s Sociale Arbejde i Danmark er, at organisationen skal fastholde fokus på de særligt udsatte grupper som allerede nu har tilknytning til caféerne og værestederne. Samtidig peger flere på behovet for at udvide indsatsen til at omfatte de helt unge som risikerer ikke at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Nogle nævner også muligheden for at caféerne og værestederne involveret tidligt i arbejdsfastholdelses- og revalideringsforløb. Anbefaling: Fasthold fokus på de særligt udsatte grupper. Udvid indsatsen til at omfatte truede unge, arbejdsfastholdelse og tidlig revalidering Værdiggrundlaget, som er fundamentet for KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, anses af de offentlige aktører som det mest væsentlige i forhold til indsatsen for de svageste grupper på kanten af arbejdsmarkedet. Begge parter nævner behovet for en klar rollefordeling, både hvad angår myndighedsrollen og kontakten til virksomheder. Også her opstår uformelle og mangfoldige procedurer, aftaler og løsninger, men ikke desto mindre giver uklarheder anledning til frustration hos involverede parter. KFUM s Sociale Arbejde i Danmark kunne med fordel klæde formidlingskonsulenterne endnu bedre på til samarbejdet med offentlige aktører, ved fx. at tydeliggøre præmisserne for myndighedsudøvelse mv Fasthold det uformelle og ubureaukratiske Anbefaling: Fasthold samarbejdets uformelle karakter Begge parter betoner vigtigheden af et uformelt, kontinuerligt og nært samarbejde. Det personlige kendskab og de åbne dialoger baner ofte vejen for fleksible løsninger og en indsats, der matcher borgerens formåen Vidensdeling og gensidig information Anbefaling: Bedre vidensdeling og gensidig information Udfordringen består i at fastholde samarbejdets uformelle og bureaukratiske karakter i mødet mellem to organisationer med vidt forskellige funktionspræmisser Synliggør indsatsen Både offentlige aktører og formidlingskonsulenter og ledere fra caféer og væresteder peger på behovet for en bedre vidensdeling og gensidig information. Begge parter peger på at tavshedspligten besværliggør vidensdeling. I praksis foregår vidensdeling formelt med borgerens samtykke og tilstedeværelse - eller uformelt som en del af det løbende samarbejde Tydeliggør rollerne Anbefaling: Tydeliggør myndighedsrollen og præmisserne for formidlingskonsulenternes indsats Anbefaling: Synliggør indsatsen på caféerne og værestederne Der er bred enighed om værdien af den rolle caféerne og værestederne spiller i den beskæftigelsesrettede indsats. De offentlige aktører efterlyser en markedsføringsindsats på landsplan fra KFUM s Sociale Arbejde i Danmark som rejser argumenterne for hvorfor deres rolle er væsentlig - og hvorfor de er the missing link. Samtidig betoner aktørerne vigtigheden af, at caféerne og værestederne også markedsføringsmæssigt adskiller sig fra andre aktører på det arbejdsmarkedsrettede felt for ikke at drukne i mængden. 9

10 3.5. Kompetenceløft Anbefaling: Styrk formidlingskonsulenternes forudsætninger for indgå i effektfuldt samarbejde med offentlige aktører Det personlige engagement er drivkraften bag meget af den indsats, der ligger i projektet. Formidlingskonsulenternes forudsætninger for at gå ind i et effektfuldt samarbejde med offentlige aktører varierer over et bredt spektrum og afspejler sig i mangfoldige og uformelle kontaktformer og løsninger. Indsatsen kunne generelt styrkes ved at klæde formidlingskonsulenterne endnu bedre på til at optræde som samarbejdspartnere, fx gennem erfaringsudveksling i projektet om best practice, kendskab til præmisser for indsatsen i det offentlige med videre. 10

11 BILAG Samarbejde i krydsfeltet I det følgende præsenteres evalueringens resultater i mere detaljeret form. Læseren kan således vælge at springe direkte til relevante kapitler Karakteristik af projektets målgruppe og delresultater I det følgende illustreres målgruppens karakteristika og projektets foreløbige resultater november 2006 ved hjælp af grafiske oversigter og kortfattede kommentarer til illustrationerne. Overordnet set kan følgende siges om målgruppen ultimo 2006: 1.1 Projektets målgruppe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet Kønsfordeling Der er flere kvinder end mænd i projektet. 281 projektdeltagere er kvinder, 232 er mænd. Der er nu 513 deltagere i projektet 55 % af projektdeltagere er i virksomhedsnær opkvalificering Der er flest kvinder i projektet 60 % af projektdeltagerne er enlige 80 % af projektdeltagerne er mellem 30 og 60 år Halvdelen af projektdeltagerne har ingen uddannelse 70 % af projektdeltagerne er på kontanthjælp Knap 20 % har en anden etnisk baggrund end dansk 64 % af projektdeltagerne har en kombination af to til fire problemkomplekser, fx alkoholmisbrug og/eller psykiske problemer kombineret med ledighed. Kvinder Mænd Civilstand Mere end halvdelen, nemlig 300 (59 %), af projektdeltagerne er enlige. 97 (22 %) er samboende. 115 (19 %) er gift. Enlige Samboende Gifte % % 59 %

12 BILAG Den aldersmæssige sammensætning Hovedparten af deltagerne er fra 30 år og opefter. 11 deltagere (2 %) er under 20 år, 97 deltagere (19 %) er mellem 20 og 29 år, 149 (29 %) er mellem 30 og 39 år, 142 deltagere (28 %) er mellem 40 og 49 år, 103 deltagere (20 %) er mellem 50 og 59 år. Projektdeltagernes erhvervsuddannelse Halvdelen af projektdeltagerne, 261 (51 %) har ingen uddannelse, 116 deltagere (23 %), har en baggrund som specialarbejder eller anden faglig uddannelse, 53 deltagere (10 %) har en kort videregående uddannelse, 43 (9 %) har en mellemlang videregående uddannelse, 10 (2 %) er lærlinge. For 23 deltagere (4 %) er spørgsmålet ubesvaret. Ingen udd. Specialarb. m.v. Kort videreg. uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lærlinge Ubesvaret 2 % 4 % 9 % 10 % 23 % 51 % Projektdeltagernes forsørgelsesbaggrund 12 Anden etnisk baggrund end dansk 94 af projektdeltagerne, svarende til 18 %, har anden etnisk baggrund end dansk. Dansk Anden etnisk baggrund end dansk 18 % 82 % 360 deltagere (70 %) er på kontanthjælp, førtidspension, fleksjob eller revalideringsydelse, 116 (23 %) får arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge og 34 (7 %) forsørger sig på anden vis (er uden forsørgelse). Kontanthjælp, førtidspension, fleksjob eller revalideringsydelse Arbejdsløsheds- eller sygedagpenge Forsørgelse på anden vis 23 % 7 % 70 %

13 Samarbejde i krydsfeltet Projektdeltagernes problemkompleks Indsatsen i projektet retter sig mod mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Mennesker som ofte har forskellige problemkomplekser, foruden langvarig ledighed. Deltagerne har én eller flere problemkomplekser. I det følgende illustreres tyngden af problemkomplekser. 205 af deltagerne har psykiske problemer, 186 deltagere har fysiske problemer, 222 deltagere har sociale problemer, 136 deltagere har misbrugsproblemer og 126 deltagere har andre problemer (etnisk baggrund, alder mv.) Psykiske problemer Sociale problemer Misbrugsproblemer Andre problemer Projektdeltagernes problemkompleks og omfang I forhold til projektets første år, ser det ud til at der i projektets andet leveår kommer flere deltagere til med et tungere problemkompleks. 181 deltagere (36 %) er belastet af én problemårsag (psykiske, fysiske, sociale problemer eller misbrugsrelaterede problemer), 181 (36 %) har to problemkomplekser, 115 (23 %) har tre problemkomplekser og 26 deltagere (5 %) har hele fire problemkomplekser. Mange af deltagerne har flere problemkomplekser som indikerer, at deltagerne oftest er belastede af flere og gensidigt indvirkende problemstillinger. Dette vanskeliggør alt andet lige deltagernes chancer for at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Én problemårsag To problemårsager Tre problemårsager Fire problemårsager 36 % 1.2 Projektets resultater nov % 135 svarende til 26 % af samtlige 513 projektdeltagere er i ordinært job, 99 deltagere, svarende til 19 % af alle projektdeltagere, er i støttet beskæftigelse og 51 deltagere, svarende til 10 % af samtlige deltagere i Direkte i Arbejde, er i uddannelse. 158 deltagere (31 %) er fortsat uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse og 70 (14 %) er faldet fra (fortrinsvis pga. flytning/pension/dødsfald/sygemelding). Ordinært job Støttet beskæft. I uddannelse Uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse Faldet fra 31 % 23 % 14 % 5 % 10 % 19 % 26 % 285 deltagere (55 %) er i projektets to et halvt første leveår bragt videre til ordinære jobs, i støttet beskæftigelse eller i uddannelse. De 285 af projektets deltagere fordeler sig som følger i et beskæftigelsesrettet perspektiv: 13

14 BILAG 135 deltagere (47 %) er i ordinære jobs, i langt overvejende grad på private virksomheder. 31 deltagere (11 %) er i fleksjob, fortrinsvis på private virksomheder. 12 deltagere (4 %) er i skånejob, fortrinsvis på offentlige arbejdspladser. 56 deltagere (20 %) er i erhvervsrettet opkvalificering, med en lille overvægt på private virksomheder. 51 deltagere (18 %) er i uddannelse, fortrinsvis støttet. Ordinære jobs Fleksjob Skånejob I erhvervsrettet opkvalificering I uddannelse - fortrinsvis støttet 20 % 18 % 47 % 4 % 11 % 14

15 Samarbejde i krydsfeltet 2.0. Offentlige aktører om samarbejdet Det følgende baserer sig på 20 personlige interviews med offentlige aktører der samarbejder med formidlingskonsulenter hos KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. Interviewgruppen er udvalgt med det formål at sætte fokus på best practice og anbefalinger for samarbejde på tværs. Gruppen dækker de 10 caféer og væresteder i projektet. I det følgende kommer de interviewede til orde i story-telling -stil Om den beskæftigelsesrettede effekt af samarbejdet Der har været mere hygge i det, end at komme ud i praktik, men nu har han fundet et job. Caféen har været medvirkende til, at han har kunnet servicere en masse mennesker og fundet noget selvværd. Han er der stadig i det omfang han har overskud til det. De kan være med til at holde fokus På caféen kan de være tættere på ham end vi overhovedet kunne komme. De er meget mere rummelige, fordi vi altid skal forholde os til borgeren i forhold til arbejdsmarkedet, og somme tider må vi sige, at han er arbejdsmarkedsparat, vel vidende at han ikke får et arbejde. Det er de ikke underlagt. De siger, at uanset hvad der sker, så har han stadig kontakten. Samtlige interviewede finder, at samarbejdet med KFUM s Sociale Arbejde i Danmark har en beskæftigelsesrettet effekt - hvad enten det handler om beskæftigelse på ordinære vilkår, afklaringsforløb eller opkvalificering. Når det lykkes Det lykkedes at få nogle ud i både et kortvarigt praktikforløb og med ansættelse på ordinære vilkår; nogle vi har haft meget bøvl med i tidens løb. Jeg har fået 11 narkomaner og sindslidende i job via samarbejdet. Det handler om at de ikke har adgang til deres økonomi, men støtter socialt og mentalt. Vi henviste ham i virksomhedspraktik på caféen og evalueringen viste at hans læse- stave kundskaber skulle forbedres. Han var interesseret i noget opkvalificering og kom så ud på en virksomhed og blev ansat med løntilskud. De har fundet den praktikplads, hvor der var en medarbejder, der kunne rumme ham og det var det vigtigste, for chancen for at han kommer i ordinært arbejde er lig nul. I meget stort omfang oplever vi at der er sket en ændring, så dem der kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet, de ér der. Jeg har med ca. 35 borgere at gøre og det handler om afklaring i forhold til fleksjob, revalidering, pension. I den proces skal de være i gang med noget og der er cafeen god. Nu er de ressourcemæssige barrierer ofte så store, så det er ikke realistisk at forvente, at caféen kan få nogen direkte ud på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Men de kan være med til at holde fokus på at det handler om at skulle på arbejdsmarkedet. Folk skal lære at stå op om morgenen, om hvad der foregår på en arbejdsplads, de sociale kompetencer. Og så får de indirekte også nogle faglige kompetencer, i det begrænsede omfang, det kan være sådan et sted Vores kompetence handler om at vi kan finde arbejdssteder og det gælder både foreninger, arbejdspladser, virksomheder og vi ser dem som et tilbudssted afhængig af hvor langt folk er fra arbejdsmarkedet. Hvis de er langt fra, vælger vi caféen. 15 Formidlingskonsulenten fulgte nogle gange op i en praktik en gang om ugen, det har vi slet ikke mulighed for. På den måde holdt han dem på sporet.

16 BILAG 2.2. Om målgruppen Samstemmende finder interviewpersonerne, at målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet og at den beskæftigelsesrettede indsats handler om meget mere end formelle kompetencer. De har brug for omsorg, støtte og rummelighed De mennesker vi taler om har et meget meget begrænset kendskab til arbejdsmarkedet. Mange er ensomme og på caféen kan de mærke i nærvær og omsorg og det kan vi slet ikke gi dem. De holder kun et stykke tid i fx løntilskud og så har vi dem tilbage igen. Det har vi oplevet med alle. Alle de lig i lasten kommer op til overfladen og så knækker de ned igen. Det kræver meget at få dem resocialiseret. De har brug for omsorg, støtte og rummelighed. Det er dem, vi vurderer, ikke kan komme ud på ordinære vilkår. De skal være i gang med noget opkvalificerende samtidig med at vi laver ressourceprofiler og clearer dem til fleksjob eller pension. Jeg er imponeret over det de gør, måden de gør det på og over det rummelige. De er bedst til de mennesker, der ikke passer ind andre steder. Det er deres spidskompetencer. De kan afdække det, vi andre ikke får øje på Incitamentet er nærheden i kontakten der måske kan afdække ressourcer som vi måske ikke har fået øje på, eller måske nærmere forklaring på barrierer, som vi ikke har fået øje på. De har et indblik i klienternes liv som er helt unik, så de kan støtte klienterne i noget dagligt og kan lave mere langsigtet opfølgning, end vi kan som myndighedspersoner. Vi kan begunstige økonomisk, eller vi kan tage penge fra folk. Hvis man vil vide noget om en klient som er socialt udsat, så er det et givtigt samarbejde. Det virker som om de har tiden til det og de kan engagere sig mere og det er dét, der skal til. Det er simpelt hen tid og samtaler, der giver resultater. 16 Vores tunge kontanthjælpsmodtagere og personer på sygedagpenge sender vi på cafeen til nærmere afklaring, fordi de er dygtige til omsorgsdelen dernede Om indsatsen på caféerne og værestederne Samstemmende finder interviewpersonerne, at styrken ved den indsats der ligger på caféerne og værestederne er rummelighed, at tage afsæt i borgerens situation og vedholdenhed. Det handler om menneskesyn De tar folk hvor de er nu og her, og så kan vi arbejde videre med dem derfra. Det handler meget om deres menneskesyn, at alle har fortjent en god tilværelse, det spejler igennem det arbejde de gør. Jeg tror det er via deres kommunikation, de er i stand til at få borgeren til at se ind på deres egne ressourcer, så det hele ikke er gråt i gråt. De vil de her mennesker helhjertet, uanset hvor skrøbelige de er. Jeg tror, det er deres grundlæggende menneskesyn. At alle mennesker har en værdi. De har tid; til forskel fra mig, som sidder og skal afslutte sagerne, før de er begyndt. Det handler om krav og rummelighed Det gode er, at klienterne oplever det som et sted, hvor der bliver stillet krav, men hvor der alligevel er en vis rummelighed. Det er godt for mange i en periode, de kan være der som de er. De kan komme i al deres elendighed og blive taget vel imod. Det er en anden dimension af omsorg for folk end det, vi kan præstere. Og der er en kategori af mennesker, som det offentlige system ikke kan komme videre med, fordi den omsorgsdel ikke eksisterer. Det er styrken ved det.

17 Samarbejde i krydsfeltet Dem, der kræver en intens opfølgning og en intens omsorg og hvor man har kontakter til arbejdspladser vi ikke normalt har, dér er de stærke. De er gode til at tage hånd om folk som har en masse sociale problemer og personlige problemer. De yder en støtte og en omsorg udover det man forventer på en almindelig arbejdsplads og de kan rumme de lidt skæve eksistenser, forskelligheder. Det er nok både deres menneskesyn, deres baggrund og så de personer, de er, som favner de her folk. Vi bruger dem ikke, hvis vi har nogen, der er meget psykisk ude af balance. Så er det ikke så smart, at de skal ha med mennesker at gøre når de er blevet mere stabile, så kan de. at spotte om de er klar til at komme ud og så har vi et langsigtet samarbejde om den enkelte Om etablering af samarbejdet Samarbejdet mellem de offentlige aktører og formidlingskonsulenterne bliver etableret på forskellig vis, men fælles er, at det foregår relativt uformelt. Det er den personlige kontakt De får jo en relation til dem, der kommer der i forvejen, mere end det er nogen, vi beder dem om at tage hånd om. Jeg havde en borger som frekventerede caféen og han kom i praktik der. Det handler også om tillid og tiltro. Hvis de har problemer derhjemme, så kan de tage derhen om aftenen. Og det betyder noget, at de ved, de har en tryghed og det er derfor, mange har svært ved at komme på arbejdsmarkedet. Det handler om at få en identitet i forhold til arbejdsmarkedet De er gode til at gi folk støtte og omsorg og motivation. Tit oplever folk, at de vokser med opgaven, når de kommer der. De får en funktion når de hører til personalegruppen. De får en identitet i forhold til arbejdsmarkedet. Men for de fleste er det en meget lang proces. De har en vigtig funktion i forhold til at motivere dem til noget andet. I særlige tilfælde kan de bidrage med at finde en praktikvirksomhed, men vi ser det ikke som deres primære opgave. Samarbejde kom op at stå via en anden bruger som fortalte med om det og så tog jeg med hende og blev præsenteret for det hele. Så har jeg taget en del med derned siden da. Samarbejdet op at stå fordi formidlingskonsulenten har kontaktet os og præsenteret sig og fortalt om hvad hun kunne. Jeg har gennem årene fået et indblik i, hvad de kan. Det er gennem den personlige kontakt, netværksagtigt Om samarbejdets formaliseringsgrad Samarbejdet spænder fra det meget uformelle og spontane til formaliserede planer og opfølgningsmøder. 17 Jeg havde specielt en med nogle virkelig urealistiske forventninger, og det forstod formidlingskonsulenten at arbejde med og bragte ham tilbage til virkelighedens verden og på rette spor. Jeg ser dem som en virksomhed, der stiller praktikplads til rådighed. Og kan få dem videre, når de er klar til et arbejde. Formidlingskonsulenten er god til Vi kan altid lige ringe Vi kan altid ringe til dem, hvis vi skal ha hjælp og hvis der har været noget, så har jeg lige givet dem et lille praj. Den uformelle praksis har været eminent, det handler om networking at blive en del af og bruge hinandens netværk.

18 BILAG Jeg har det somme tider sådan, hvis jeg er ude af huset, at jeg slår et slag forbi og snakker med dem. Det der med lige at se hinanden, det er ikke så ringe. Det fungerer meget uformelt. Det er meget nemt og lige til og det kan være rart nok i dagligdagen. Vi kender stedet, personerne og de ansatte og kommer jævnligt derned på opfølgning og så får vi lige en kop kaffe. De er nemme at snakke med og som regel til at træffe. Det at vi af og til ser hinanden betyder meget. Der er ingen faste rammer, vi orienterer hinanden og mødes alt efter hvor problematisk det er. Når deres klienter er klar til at blive skubbet ud i arbejdsmarkedet så rykker vi ud og taler om de tilbud vi har. Vi finder løsninger i fællesskab Vi laver en jobplan som vi forsøger at følge. Vi snakker om hvordan vi gør det, hvordan vi kommer videre, hvad skal der til. Mange gange er borgeren med. Vi sidder sammen og planlægger. Det er virkelig et godt samarbejde. Vi startede med at være modspillere, vi var usikre på, hvad de havde gang i, men så inviterede vi formidlingskonsulenten med til et gruppemøde, så vi blev lidt klogere på hinanden og nu er vi medspillere Om myndighedsrollen De interviewede finder samstemmende, at der kan være behov for at tydeliggøre myndighedsrollen i samarbejdet. Det er noget, som virkelig skal afklares Det er jo sådan set os der skal lave praktikbevillingen og hvis de er på kontanthjælp eller sygedagpenge har vi opfølgnings- og myndighedsrollen. Så vi har af og til snakket myndighedsrolle, fordi det er noget som virkelig skal afklares. Det handler jo ikke om ordinært arbejde, men om afklaring, og derfor skal jeg som kommunens repræsentant være med i det forløb, fordi det skal bruges og indgå i beskrivelserne i en ressourceprofil. Formidlingskonsulenten kan ikke få de borgere ud i direkte arbejde. Ind imellem har vi ikke lige være med på banen Der var lavet aftaler med arbejdsgiverne udenom sagsbehandlerne og så var det svært at godskrive dem. Så vi fik aftaler om, at de kunne involvere os, når der var mulighed for aftaler med arbejdsgivere. Vi fik en snak om hvad det med forsørgelsesgrundlaget betyder for borgerens mulighed for at gå ind i et projekt. 18 Vi har lavet en konkret samarbejdsaftale, en træningsplan for den enkelte borger for det forløb, der iværksættes. Vores samarbejde foregår hyppigst ved rundbordssamtaler mellem mig, cafeen og pågældende. Det klienten har talt med dem eller os om, kan komme frem der. Vi holder gentagne faglige eftermiddage hvor vi skiftes til at melde ind med noget, vi mener der skal på bordet. Der skal noget substans på. Vi har lavet en swot-analyse og det laver de også og så mødes vi. De laver jo praktikker og ind imellem har vi oplevet at vi ikke lige har været med på banen i forhold til valg af praktikker og vi har haft en holdning om at vedkommende ikke har været parate til praktik. Det er os, der har tovholderfunktionen, og som i starten kender folk bedre. Vi har haft forskellige holdninger til om personen har været klar til det. Der har været forskellige opfattelser og der har det været svært at tale sig til rette om at vores holdning har været den rette. Vi laver splitting og deler arbejdsopgaverne Vi er den del af systemet og deres (målgruppens) aversioner. Så vi laver splitting og deler arbejdsopgaverne. Vi har lavet klare aftaler om rollefordeling både

19 Samarbejde i krydsfeltet overfor hinanden og overfor borgeren. Jo tydeligere, vi står frem, jo mere kan vi nå. Hvis der bliver for meget uklarhed giver det usikkerhed. Når de vurderer, at de skal videre på det rigtige arbejdsmarked, så får vi visiteret sagen ned og så er det mig, der har opfølgningsforpligtelsen. Så snart jeg har en arbejdsplads, så har de ikke mere med dem at gøre, så overtager jeg Om vidensdeling Samtlige interviewede nævner vidensdeling som et problematisk felt. Tavshedspligten sætter grænser for vidensdeling og for omfanget af skriftlig kommunikation. al forarbejdet jeg laver papirarbejdet og den endelige aftale og vurderer tilskudsdelen, så derfor skal kommunikationen være kort, kontant, præcis. Deres observationer er rigtig viden for os. Der er to modeller vi holder altid opfølgningsmøder, hvor vi taler sammen og derudover har vi et vurderingsskema og timesedler, og hvis de pludselig er meget syge, så ringer de. Man når ikke at tabe nogen på den måde. Svagheden er kommunikationen Vi har ikke altid lige fået at vide, om folk har været syge og dér har vi oplevet, at de ikke altid lige har haft styr på det. Der er ikke adgang til vort journalsystem og vores kommunikationsdel er ikke gearet til at det er en anden aktør. Principielt har jeg tavshedspligt Det var svært at finde ud af, hvordan vi skulle kommunikere på skrift omkring konkrete sager, fordi det er personfølsomme oplysninger. Principielt har jeg tavshedspligt, så faktisk må jeg ikke drøfte en borger med formidlingskonsulenten. Jeg skal sikre mig, at hun har en fuldmagt fra borgeren, hvis jeg skal følge loven. Men vi taler et fælles sprog og kan få en snak om det. Men hvis borgeren giver fuldmagt, vil han straks have mistanke om at vi konspirerer, hvilket vi ikke gør. Lovgivningen stiller sig i virkeligheden i vejen for et sådant samarbejde. Det er en klassisk problemstilling; jeg må ikke give en oplysning om at borgeren drikker, selv om hun har fundet fx en arbejdsplads og det kan være en afgørende information. Det er vigtigt at iagttagelserne bliver givet videre Vi skal virkelig lave et grundigt forarbejde i fællesskab og notere erfaringerne så det ligger som en beskrivelse af deres funktionsniveau. Målgruppen er folk som i alle tilfælde skal laves ressourceprofiler på. Kommunikationen skal være skriftlig og let at identificere. En kombination af at vi mødes og vender, hvad der er sket og så en mail med faktuelle informationer, vi kan arbejde videre med. Det er dem, der laver 2.8. Om kontakten til virksomhederne Der findes en bred variation af arbejdsdeling når det gælder kontakten til virksomhederne. Oftest aftales det fra sag til sag mellem formidlingskonsulent og offentlig aktør. Det er en konkret vurdering Vi tager i en snak med borgeren og med formidlingskonsulenten om, hvem der skal finde en konkret praktikplads. Der kan være et uformelt samarbejde, hvis vi står med en mulighed en virksomhed så taler vi sammen om, hvem der har en borger, der kunne gå ud på den. De borgere skal sælges på en helt anden måde Det er rigtig godt at de er opsøgende i forhold til at få nogle ud i praktikker, fordi de borgere skal sælges på en helt anden måde. De kan jo ikke gå direkte ind og ta noget arbejde. 19

20 BILAG De har nogle kontakter til en del virksomheder som gør at de måske bedre kan formidle til virksomhederne, hvad det for en opgave de skal udføre. Vi har hver vores vinkel på det Vi følger begge to op, fordi vi har hver vores vinkel til det. Jeg gør det på den praktiske måde og formidlingskonsulenten gør det på andre områder. Jeg ved, at vi kan trække på samme hammel. Det er klart defineret, at de sørger for praktikpladser og jeg kan bidrage med at etablere de ordninger der skal til. De kan hurtigt rykke ud Det er godt at de tager dem med ud på virksomhedsbesøg, så bliver de inspireret. De tilbyder også at kunne køre ud og hente dem, hvis de ikke møder på arbejde og de kan hurtigt rykke ud, hvis der er noget. Jeg hører fra virksomhederne at samarbejdet med caféen er rigtigt godt. En af mine klienter har en betalt mentor fra caféen som tager med ham på arbejde en time om dagen og er stand by. Og det betyder at der er en som afbøder det værste. Hans sociale kompetencer er lig nul og han skal have en person han har tillid til. Man kunne måske forvente, at de selv meldte ind, hvis de havde en tom plads for det er ikke altid, vi lige har dem i tankerne. De skal hele tiden have for øje, at det skal være arbejdsmarkedsorienteret. Mere skriftlighed Måske kunne vi få lidt større skriftlighed på de ressourcer de afdækker ved at være så tæt på borgeren. Det vil lette vores behandling, hvis vi kan få noget skriftligt, men det er de ikke altid så vilde med og så interviewer vi dem. Den tætte kommunikation er afgørende og præcis afrapportering. Vi kunne få langt mere ud af caféen, hvis vi er mere præcise i vores kravspecifikationer, så det er tydeligt, hvad vi har brug for at få at vide. De kunne måske sende elektroniske dagligdagsrapporter eller ugentlige rapporter ind med få ord så man er sikker på, at man får det hele med. Effekten ville være, at vi kunne være mere forberedte når vi holder møder, fordi vi så havde læst noget inden og så kunne vi have løsninger med Anbefalinger til vidensdeling De interviewede finder samstemmende, at vidensdeling kan styrkes til gavn for borgerne. Mere tid til gensidig information Måske skulle vi sætte mere tid af til gensidig information. Der er et stort gennemtræk af klienter og det kunne måske fremme samarbejdet, hvis de stillede krav om at vi stillede op til samtaler. Jeg kunne godt tænke mig en lidt tættere tilbagemelding, for det er i vores interesse at fastholde borgerne. De skal lidt tættere på, så vi ad hoc kan indkalde til fællesmøder. En journalvandring på brugerne kunne være gavnlig i forhold til systemerne og kunne foranledige en mere præcis matchning. Vi har oplevet at starte en virksomhedspraktik op, som faldt til jorden pga. manglende oplysninger. Men så kommer vi til at træde nogle regelsæt over tæerne, fordi det er personlige oplysninger som vi ikke må videregive Anbefalinger om rollefordeling De interviewede finder, at rollerne kan præciseres, særligt hvad angår myndighedsfunktionen. De skal afklare deres rolle Jeg har et par gange følt at de vil være med til at

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Tilbage til fremtiden Projektperiode : 1. februar 2009 31. maj 2009

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

1. Status på frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet. 5. Maj 2015 Lis Elgaard

1. Status på frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet. 5. Maj 2015 Lis Elgaard 1. Status på frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet 5. Maj 2015 Lis Elgaard Frikommune, hvorfor? Øgede frihedsgrader - frihed til at tilrettelægge en meningsfuld indsats Præstere bedre..eller minimum

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser, der iværksættes i den arbejdsmarkedsrettede indsats.

Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser, der iværksættes i den arbejdsmarkedsrettede indsats. Effektmåling Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser, der iværksættes i den arbejdsmarkedsrettede indsats. Arbejdsformidlingen har målt på egen indsats i 2 kommuner, henholdsvis

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere