Det enkelte solcelleanlæg og den dertil hørende bygningsenhed betragtes som ét anlæg.

Transkript

1 Vedrørende: Kommunale solcelleanlæg - status september 2014 Sagsnavn: Projekt solceller Sagsnummer: G Skrevet af: Majken Hentze mhe@randers.dk Forvaltning: Klima og Energi Dato: Indledning Stramninger og ændrede forudsætninger for anvendelse og afregning af el har sat en stopper for opsætning af kommunalt ejede solcelleanlæg på kommunale bygninger. Tilbage står vi med en pulje af solcelleanlæg, der skal drives efter tre forskellige retningslinjer. I nedenstående er arbejdet med solceller i Randers Kommune beskrevet samt hvilke udfordringer, vi står tilbage med. Baggrund De første solcelleanlæg blev etableret på kommunens bygninger i De statslige ordninger åbnede for en mulighed for at gøre kommunale institutioner helt eller delvis selvforsynende med strøm idet overskydende strøm fra sommermånederne kunne gemmes på nettet, og benyttes i de mørke vintermåneder. Det var med de gældende forudsætninger muligt, at etablere anlæg med fornuftig økonomi og tilbagebetalingstider. Byrådet pegede med budgetforliget for på solceller, som et indsatsområde herunder, at en ekstra investering på 10 mio. kr. årligt i 4 år, skulle give en nettobesparelse stigende fra kr. i 2013 til 1 mio. kr. i Forudsætningerne for de forventede besparelser tog udgangspunkt i, at: Investeringen lånefinansieres. Det enkelte solcelleanlæg og den dertil hørende bygningsenhed betragtes som ét anlæg. De enkelte solcelleanlæg kunne kobles på nettoafregningsordningen baseret på årsafregning. Anlæg etableret i 2012 var af Energinet.dk godkendt til at komme på nettoafregningsordningen, og det samme forventedes at være gældende for nye anlæg. Overskydende strøm produceret på enheden og som enheden ikke kunne bruge i løbet af året, kunne afsættes til nettet med en afregningspris på 1,30 kr./kwh. Afregningsformen hænger sammen med nettoafregningsordningen. Indtægten fra den producerede strøm tilfalder kommunen, uden nogen form for modregning. Disse forudsætninger er ikke længere gældende. Nogle af forudsætningerne er ændret ved lovmæssige ændringer andre ved ændret tolkning af eksisterende regler dette beskrives nærmere nedenfor. Side 1 af 6

2 Ændrede afregningspriser og -periode Indtil den 11. juni 2013 har der været udmeldt en afregningspris på 1,30 kr./kwh for den strøm, som bygningsenheden, indrettet med solcelleanlæg, ikke selv anvendte på årsbasis, - gældende for solcelleanlæg etableret i 2013 (nettoafregning år). Et flertal i Folketinget vedtog den 11. juni 2013 en væsentligere lavere afregningspris for overskudsstrøm 0,60 kr./kwh i 10 år og 0,40 kr./kwh fra år 11 til 20, herefter markedspris for blandt andet kommunale solcelleanlæg. Samtidig blev afregningsreglerne for solcellestrøm ændret fra bygningens elforbrug over året til bygningens elforbrug time til time (nettoafregning time). Ændringen har betydning for dimensionering af solcelleanlægget, da det ikke længere er muligt at gemme sommerens elproduktion og bruge den i de mørke vinterdage. Anlæg etableret før og efter ændring af afregningspriser Inden ændringerne af de nye afregningspriser kom på tale i juni 2013 havde Randers Kommune etableret og nettilsluttet solcelleanlæg på 22 kommunale bygninger (plus 1 anlæg på affaldsterminalen). Med udgangspunkt i en afregningspris på 1,30 kr./kwh fandt forvaltningen egnede tagarealer til opsætning af solceller for et estimeret samlet beløb af ca. 7,2 mio. kr. fordelt på ca. 25 bygninger. Forvaltningen revurderede efter nedreguleringen af afregningsprisen projekterne i forhold til de nye forudsætninger en timebaseret afregning på nettoafregningsordningen til en værdi for overskydende strøm, leveret til elnet på 0,60 kr./kwh. Forvaltningen sendte 11 anlæg i udbud i efteråret Af de udbudte anlæg er 7 etableret og der er indgået bindende aftaler for yderligere 3 anlæg. Da de nugældende regler for selskabsdannelse blev kendt, var det muligt at stoppe indgåelse af bindende aftale for det sidste anlæg. I perioden er der investeret ca. 15 mio. kr. i solcelleanlæg fra den afsatte pulje på 40 mio. kr. Krav om oprettelse af et kommunalt elselskab Kommunale el-producerende anlæg er som udgangspunkt omfattet af kravet om selskabsgørelse i elforsyningsloven. Kravet blev indført i forbindelse med el-reformen i Med udbredelsen af solceller på de kommunale bygninger, er der kommet fokus på, at disse skal betragtes som el-producerende anlæg, omfattet af reglen. En tolkning af regelsættet som indtil da ikke havde fundet sted, idet Energinet.dk har godkendt anlæg til at være omfattet af nettoafregningsordningen. Kommunerne kan således, i modsætning til region og stat, ikke etablere solcelleanlæg som afregnes på nettomålerordningen, uden at der meddeles dispensation fra kravet om selskabsgørelse. Det skal bemærkes, at de fleste af landets kommuner har etableret solcelleanlæg ud fra en forventning om, at anlægget var omfattet af nettoafregningsordningen på lige fod med alle andre ejendomsejere. Problemstillingen har givet anledning til en ny bekendtgørelse fra marts 2014, som undtager visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse herunder de anlæg, som Energinet.dk allerede har godkendt. Bekendtgørelsen fastholder, at kommunale solcelleanlæg, nettilsluttet efter den 28. juni 2013 er omfattet af kravet om selskabsmæssig udskillelse. Undtaget er Side 2 af 6

3 dog nybyggerier, hvor solcelleanlægget indgår som en del af energirammeberegningen, der ligger til grund for byggetilladelsen for bygningen. Kommunerne har dog kunnet ansøge en pulje på 20 MW, hvortil der blev givet dispensation. Puljen åbnede for ansøgninger den 31. marts 2014 kl. 7 og allerede inden dagens afslutning, var der ansøgt om en væsentlig større andel end puljen rækker til. Bekendtgørelsen tager højde for dette problem, ved anvendelse af lodtrækning blandt alle de indkomne ansøgninger. Der skulle ansøges for anlæg tilsluttet el-nettet senere end den 28. juni 2013 samt alle planlagte solcelleanlæg. Forvaltningen har søgt om dispensation for 14 anlæg på i alt 956 kw, hvoraf de 13 anlæg er opført eller er omfattet af bindende aftaler. Der er givet dispensation til 4 anlæg (248 kw), heraf 1 anlæg (70 kw), som der endnu ikke er lavet bindende aftale om etablering af. Det betyder, at de resterende 10 anlæg (706 kw) skal udskilles i et selskab. Seneste lovændring i juli 2014 giver mulighed for at veksle forhåndstilsagn om dispensation for ikke etablerede anlæg til dispensationer for eksisterende anlæg. Det giver en mulighed for at ændre de 70 kw for et planlagt anlæg på kulturhuset til at dække et eller flere eksisterende anlæg af tilsvarende størrelse, som ellers skal selskabsudskilles (summen skal være mindre eller lig med 70 kw). Forvaltningen ansøger inden den 31. oktober 2014 Energinet.dk om ombytning af anlæg. Konsekvens ved selskabsdannelse Placeringen af anlæggene i et selskab medfører, at afregning ikke længere kan ske på nettoafregningsordningen hvor det kun er den mængde strøm, som bygningen ikke selv bruger, der levers til net. Al strøm produceret på disse selskabsgjorte anlæg skal leveres til el-nettet og afregnes til 0,60 kr./kwh. Det giver en markant dårligere økonomi for de enkelte anlæg. Forvaltningen har valgt at påklage afgørelserne om afslag fra dispensation for selskabsudskillelse af de 10 anlæg til Energiklagenævnet bl.a. med begrundelse i, at der ikke er taget særlige hensyn til forsinkelser for 2 store anlæg (461 kw) planlagt for net-tilslutning inden den 28. juni Udfordringer for den videre drift af solcelleanlæg Selv om vi stopper med at etablere yderligere kommunale solcelleanlæg, er der en række udfordringer forbundet med den fremtidige drift af de anlæg, der sidder på vores bygninger. I nedenstående er der kort redegjort for de overordnede problematikker. Problemstillingen er ikke kun aktuel for Randers Kommune. Vi vil derfor tage kontakt til andre kommuner, med henblik på etablering af et tværkommunalt samarbejde på området. Der er et generelt behov for hjælp fra kommunens revisionsfirma, BDO, som har erfaring på området, til en afdækning af regelsættet og efterfølgende udarbejdelse af handlingsplaner/procedure for de kommende års drift af solcellerne. Forvaltningen er i dialog med BDO for en afklaring af omfang og hvilke opgaver, BDO med fordel kan inddrages herunder de økonomiske rammer for arbejdet. Alternativet til en afklaring af nedenstående problemstillinger er en vurdering af muligheden for at sælge anlæggene til en ekstern elforsyningsvirksomhed. Denne model vil ligeledes blive afdækket med hjælp fra BDO. Side 3 af 6

4 Selskabsgørelse Forud for etablering af et kommunalt selskab med begrænset ansvar for de anlæg, som ikke opnår dispensation, er der en række udfordringer, der skal håndteres; fx indskud, opkrævning og afregning af elafgifter, underskud i de første mange år m.v. Alle anlæg kan samles i et selskab. Der foreligger ikke umiddelbart nogen skabelon til brug for kommunerne, der guider til dannelse af selskabet. Når der foreligger en afklaring af løsningsmodellen, vil handlingsplanen blive fremlagt for byrådet. Skattepligtig indtægt Kommunal elproduktion (solceller) er skattepligtig uanset om den foregår i et udskilt selskab eller på anlæg, der er undtaget herfra. Hvis solcelleanlægget ikke er udskilt i et selskab, er kommunen omfattet af skattepligt af det overskud, som produktionen der sendes ud i nettet genererer. Hvis solcelleanlægget er udskilt i et selskab, er kommunen skattepligtig af værdien af hele produktionen. Der stilles krav om, at kommunen foretager særskilt bogføring for den skattepligtige produktion. Modregning i bloktilskud Hvis kommunen har overskud på indtægten fra elproduktionen, skal det modregnes i kommunens bloktilskud. Kommuner skal registrere modtagne uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele fra selskaber, med henblik på modregning i bloktilskuddene. Det betyder, at kommunen bliver modregnet i bloktilskuddet, når elmidler trækkes op i kommunekassen, uanset om det sker fra den ikke skattefinansierede del af kommunen eller fra ejerandele i selskaber. Modregning sker med mellem 40 % og 60 %. Modregningen udgør 40 %, hvis beløbet bindes en 10-årig periode og frigives med 10 % om året. Energitilsynet har tilkendegivet, at opgørelsen af økonomisk gevinst skal opgøres samlet for alle anlæg der ikke ligger i et selskab. Om end de stadig skal oplistes i den årlige indberetning hver for sig. Økonomiske konsekvenser af de ændrede forudsætninger og selskabsdannelse De ændrede forudsætninger for afregning af strøm produceret på kommunale solcelleanlæg betyder, at økonomien i anlæggene er forringet væsentligt. For enkelte anlæg er tilbagebetalingstiden længere end anlæggenes forventede levetider. Det er ikke længere økonomisk rentabelt at etablere solcelleanlæg. De kommunale solcelleanlæg er som alle øvrige energibesparende foranstaltninger, etableret efter en model, hvor drift og administration ligger hos den enkelte aftaleenhed. Modellen tager udgangspunkt i, at den enkelte institution modregnes 80 % af den forventede økonomiske gevinst ved etablering af solceller på bygningen. De resterende 20 % skal dække evt. usikkerheder ved beregningerne herunder variationer i antal solskinstimer. Institutioner med solceller kan således have en økonomisk fordel frem for andre institutioner, der ikke har fået tilbud om etablering af solceller. Med kravet om selskabsdannelse og om salg af al produceret strøm fra 10 (eksisterende) anlæg til elnettet, regnskabsførelse for alle anlæg samt kravet om skatteafregning og modregning i bloktilskud, Side 4 af 6

5 giver det ikke længere mening, at det er den enkelte aftaleenhed, som skal varetage administrationen af denne opgave. Det foreslås derfor, at alle kommunens solcelleanlæg samles i en enhed (SolRanders). Hvis vi samler alle anlæg centralt, vil alle aftaleenheder fremadrettet skulle betale (normal pris) for den forbrugte el, uanset om aftaleenheden har solceller eller ej på taget og om afregningen af den producerede strøm sker på års- eller time basis eller via et selskab. Dette vil stille alle institutioner lige i forhold til udgifter til den anvendte el. Forvaltningen er i gang med at afklare de nærmere vilkår for en sådan organisering. Økonomi i SolRanders Driften af solcellerne i den samlede enhed, skal ske efter forskellige forudsætninger og regelsæt. Forudsætninger Ikke selskabsdannet nettoafregning år Antal anlæg/ Institution 22 Vuggestuen Firkløveren Rismølleskolen Østervangsskolen Blicherskolen Korshøjskolen Nyvangsskolen Langå Skole Svalebo Tryllefløjten Børnehuset Toftegård Essenbæk Børnehave Kristrup Skole Assentoftskolen Assentoft Ungdomsskole Dragonvejens Børnehave Randers Naturcenter Stjernehuset Børnehaven Regnbuen Vuggestuen Regnbuen Hornbækhallen Høvejen Gudenådalen MWh pr. år (beregnet) Forventet årlig indtægt (mio. kr.) Investering ex moms (mio. kr.) 670 1,0 14,3 Ikke selskabsdannet nettoafregning time (etableret/igangsat) Ikke selskabsdannet nettoafregning time (ikke igangsat) 3 Tirsdalens Skole Madservice Kronjylland Vesterbakkeskolen 1 Kulturhuset 150 0,2 1,8 70 0,1 0,7 Selskabsdannet 10 Nørrevangsskolen 610 0,4 13,3 Side 5 af 6

6 Birkebo Hald Skole Mariendal Børnehave Grønhøjskolen Munkholmskolen Søndermarksskolen Rytterskolen Åbakken Plejecenter CBR I alt ,7 30,1 SolRanders vil således have et årligt indtægtsbudget på 1,7 mio. kr. der vil være udgifter til administration, revision, drift og vedligehold på skønsmæssigt 0,2 mio. kr. SolRanders vil således have et netto-indtægtsbudget på 1,5 mio. kr. Den budgetterede besparelse Af de afsatte budgetmidler på i alt 40 mio. kr. er der anvendt ca. 15 mio. kr. til solcelleprojekter. De øvrige solcelleprojekter er finansieret af tidligere års midler til energibesparende foranstaltninger (15,1 mio. kr.). Der skal derfor tages stilling til hvad der skal ske med de resterende 25 mio. kr. afsat til solcelleprojekter. En mulighed er at arbejde for at anvende midlerne til andre energibesparende foranstaltninger, som også kan lånefinansieres. Det forventes, at det er muligt at finde rentable energibesparende tiltag i de kommunale bygninger. Løsningerne skal kunne bidrage til den samme opnåede nettobesparelse på 1,0 mio. kr. i 2016, som var forudsætningen for solcellepuljen. Arbejdet med planlægning og gennemførelse af energibesparende foranstaltninger sker ud fra en forudsætning om, at det enkelte projekt skal være rentabelt. Det betyder, at den opnåede energibesparelse i anlæggets levetid, skal kunne dække investeringen. Der må ikke gennemføres foranstaltninger, der isoleret set har en tilbagebetalingstid, der er længere end den forventede levetid. Forvaltningen foreslår derfor, at rådighedsbeløbet på 25 mio. kr. overføres fra solcelleanlæg til energibesparende foranstaltninger. Aftaleenhedernes energibudgetter er fra 2013 nedsat med årligt 1,3 mio. kr. i forbindelse med etablering af solcelleanlæg. Aftaleenhederne skal, ved en centralisering af alle anlæg, have tilbageført budgetreduktionen, hvilket kan ske i forbindelse med udmøntning af energibesparelser i Da SolRanders vil få et nettoindtægtsbudget på 1,5 mio. kr. vil centraliseringen af alle kommunens solcelleanlæg, efter tilbageregulering af 1,3 mio. kr. til aftaleenhederne, bidrage med 0,2 mio. kr. af den samlede budgetterede besparelse på 1,0 mio. kr. Der mangler således fortsat besparelser på 0,8 mio. kr. Forvaltningen forventer at kunne realisere den manglende budgetterede besparelse på 0,8 mio. kr. ved gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i de kommunale bygninger. Det kræver, at de 25 mio. kr. overføres til energibesparende foranstaltninger. Der vil senere blive søgt om konkret anlægsbevilling for projekter, som kan finansieres via den afsatte pulje. Side 6 af 6