Af lektor, Ph.d. Jakob Bundgaard, Copenhagen Business School, og director, Deloitte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af lektor, Ph.d. Jakob Bundgaard, Copenhagen Business School, og director, Deloitte"

Transkript

1 Skattearbitrage & korrespondensprincip Omkvalificering af gæld til egenkapital ved udenlandsk skattefrihed af afkast fra hybride finansielle instrumenter Af lektor, Ph.d. Jakob Bundgaard, Copenhagen Business School, og director, Deloitte Artiklen omhandler den nyligt introducerede SEL 2 B til modvirkning af international skattearbitrage ved anvendelse af hybride finansielle instrumenter. Bestemmelsen indebærer en omkvalifikation af gæld til egenkapital og hermed af renter og kurstab til udbytte. Artiklen redegør for betingelserne for at bringe SEL 2 B i anvendelse, ligesom konsekvenser heraf analyseres. Baggrund: Hybrid finansiering, skattearbitrage og dansk udlandsskattepolitik Hybride finansielle instrumenter vinder udbredelse i disse år. 1 Dette gælder såvel i privat som offentligt regi. 2 Som der tidligere er redegjort for i dette tidsskrift, giver sådanne instrumenter anledning til adskillige vanskelige problemstillinger i den internationale skatteret. 3 En af disse problemstillinger er anvendelsen af instrumenterne som led i international skattearbitrage eller tax arbitrage. 4 Skattearbitrage og heraf (i visse tilfælde) afledt double-non-taxation udgør væsentlige udfordringer og diskussionsemner i disse år inden for den internationale skatterets område. 5 I en globaliseret verden, hvor landegrænser ikke længere udgør væsentlige hindringer for virksomhedernes aktiviteter, kommer national skatteret under pres. Nationale skatteregler varierer fra nation til nation, og denne variation kan selvsagt føre til såvel fordele som ulemper for skatteyderne og de enkelte stater. Flere lande har således valgt at lovgive direkte mod skattearbitrage i forbindelse med hybrid finansiering. 6 I flere år har dansk udlandsskattepolitik indebåret, at den indenlandske behandling af visse grænseoverskridende forhold afhænger af den behandling, som det samme forhold undergives i udlandet. 7 SEL 2 B er for så vidt blot det seneste skud på stammen i denne udvikling. Med lov nr. 344 af 18/ (baseret på L 110 B) blev SEL 2 B således indført som et unilateralt værn mod international skattearbitrage ved anvendelse af hybride finansielle instrumenter. Bestemmelsen har virkning for renter, der påløber, og kursgevinster og tab, der realiseres, 31/ eller senere. Essensen er, at den danske skatteretlige behandling af hybride gældsinstrumenter fremover er forskellig, afhængig af hvilken skattemæssig behandling instrumentet er undergivet i udlandet. Denne artikel omhandler det materielle indhold af SEL 2 B. Derimod omhandler fremstillingen ikke samspillet med EU-retten, herunder moder-/datterselskabsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. 8 Ej heller indeholder fremstillingen nærmere overvejelser om den almindelige skattemæssige behandling af hybrid finansiering uden for tilfælde af koncernintern skattearbitrage som omfattet af SEL 2 B. Artiklen er disponeret således, at formålet med SEL 2 B undersøges i afsnit 2, mens afsnit 3 indeholder nogle generelle overvejelser om SEL 2 B. I afsnit 4 analyseres, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at SEL 2 B finder anvendelse. I afsnit 5 analyseres konsekvenserne ved, at SEL 2 B kan finde anvendelse. I afsnit 6 vurderes kort, om de nye regler om koncerntilskud har ændret retstilstanden for hybrid finansiering med danske investorer. Endelig sammenfattes fremstillingen i afsnit 7, hvor der også præsenteres visse friere overvejelser om den omhandlede problemstilling. 2. Formålet med SEL 2 B korrespondensprincippet Formålet med SEL 2 B er at ophæve en asymmetrisk beskatning af visse hybride finansielle instrumenter. 9 En sådan asymmetrisk beskatning opstår ved forskellig kvalifikation af instru- SU 2007, 237 Skat Udland, Juni 2007

2 555 mentet mellem de involverede lande, hvor instrumentet efter dansk ret opfattes som gæld med dertilhørende rentefradragsret, mens instrumentet i udlandet opfattes som egenkapital og afkastet dermed som udbytte, hvilket afhængigt af reglerne i investorstaten kan være skattefrit som datterselskabsudbytte. 10 For at opnå dette mål baserer SEL 2 B sig herved på et princip om, at dansk rentefradragsret forudsætter beskatning hos rentemodtageren i et andet land, hvilket udtrykkes indirekte ved, at instrumentet ikke må behandles som egenkapital efter udenlandske regler. Et sådant princip kan med inspiration fra tysk skatteretlig litteratur benævnes som et korrespondensprincip, jf. også artiklens overskrift. 11 Som det er fremgået ovenfor i note 7, er dette princip dog ikke nogen nyskabelse i dansk ret. Det underliggende rationale har været genstand for skarp kritik, idet Danmark ved sådanne tiltag i realiteten påtager sig en unilateral skattekoordinerende rolle eller en rolle som verdens skatteretlige politimand. En tilsvarende indsats ses (så vidt vides) ikke at blive gjort for at undgå uhensigtsmæssigheder som følge af forskellig kvalifikation i forskellige lande, herunder med dobbeltbeskatning til følge. Skatteministeren har hertil blot bemærket, at det er uhensigtsmæssigt, hvis et rentefradrag tillades i Danmark, mens modtageren af den modsvarende renteindtægt ikke beskattes heraf i udlandet grundet forskellig kvalifikation af det underliggende finansielle instrument, således at afkastet i udlandet opfattes som udbytte. 12 Endvidere har skatteministeren udtalt, at sådanne asymmetrier kan give anledning til skattearbitrage, og at international skatteplanlægning ved opnåelsen af gratis fradrag kan modvirkes ved en omkvalificering i medfør af SEL 2 B. 13 Det findes intet offentliggjort materiale, der kan kaste lys over den egentlige bevæggrund for, at der netop nu skulle være behov for at indføre en sådan anti-arbitrage-regel i dansk skatteret. 14 Ofte ses det, at introduktionen af værnsregler følger i kølvandet på én eller flere offentliggjorte sager, der i politisk sammenhæng kan tages til indtægt for eksistensen af såkaldte skattehuller. Baggrunden for at introducere SEL 2 B netop nu kan måske være et udslag af den igangværende kontrolaktion mod udenlandske kapitalfondes aktiviteter i Danmark, som har afdækket en anvendelse af sådanne hybride finansielle instrumenter i et vist omfang. 15 Hertil kommer, som nævnt, at hybride finansielle instrumenter udgør et emne af stor aktualitet i international sammenhæng, som har medført, at også andre europæiske lande (Storbritannien og Tyskland som centrale eksempler) har introduceret særlige regler til modvirkning af international skattearbitrage i denne forbindelse. Det er ikke utænkeligt, at regeringen blot har fundet det hensigtsmæssigt at følge trop. Endelig bør det politiske klima i Danmark fremhæves, hvor alle forhold, der ikke tidligere har været undergivet skatteretlig regulering, opfattes som et skattehul. 3. Generelt om SEL 2 B Den sjældent kortfattede formulering af SEL 2 B lyder således: Stk. 1. Hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i 1 har gæld el. lign. til en person eller et selskab, som er hjemmehørende i udlandet, og fordringen m.v. efter udenlandske skatteregler anses for at være indskudt kapital, anses gælden m.v. ligeledes for at være egenkapital ved den danske indkomstopgørelse. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis den udenlandske person eller det udenlandske selskab har bestemmende indflydelse over selskabet, eller hvis selskaberne er koncernforbundne, jf. ligningslovens Stk. 2. Kvalifikation efter stk. 1 medfører, at selskabets rentebetalinger og kurstab anses for at være udbytteudlodninger. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på selskaber omfattet af 2, stk. 1, litra a og b. Introduktionen af SEL 2 B bekræfter det åbenbare, at der ikke i dansk skatteret allerede gælder et sådant princip i forhold til rentefradragsretten efter SL 6 e, samt at finansielle instrumenter ikke kan omkvalificeres, blot fordi anvendelsen af disse resulterer i en skattebesparelse. Førstnævnte gælder selvom, rentefradragsrettens begrundelse formentlig skal findes i, at indkomst fra kapital skal beskattes, men kun én gang hos kreditor under anvendelse af et nettoprincip, Skat Udland, Juni 2007 SU 2007, 237

3 556 som samtidig resulterer i fradragsret hos debitor. 17 SL 4-6 skal derfor formentlig fortolkes sådan, at en reduktion af rentefradragsretten kræver særskilt hjemmel i skattelovgivningen, uanset om asymmetrier kan opstå, hvis modtageren af renteindtægten ikke beskattes. 18 Bestemmelsen er direkte rettet mod hybride finansielle instrumenter, men der gives ikke i ordlyd eller forarbejder eksempler på, hvilke instrumenter der er tale om, og mellem hvilke lande der kan opstå sådanne instrumenter, der er kendetegnet ved forskellig skattemæssig kvalifikation, som er en forudsætning for SEL 2 B. Den underliggende definition af hybride finansielle instrumenter fremgår derimod af bemærkningerne som: instrumenter kvalificeret som egenkapital i en stat og gæld i en anden stat. Anvendelsen af denne brede definition blev kritiseret i høringsfasen, idet en vis retsusikkerhed kan opstå som følge heraf. 19 Skatteministeren afviste dog direkte at afklare definitionen, idet en sådan afklaring efter ministerens opfattelse vil føre til nye skattehuller. 20 Fra en praktisk synsvinkel er det vigtigt at notere sig, at SEL 2 B alene omhandler indgående gældsinstrumenter, som har udenlandske investorer og danske udstedere. Udgående instrumenter med danske investorer og udenlandske udstedere er ikke omfattet af bestemmelsen. Straks nedenfor analyseres anvendelsesområdet for SEL 2, hvilket forudsætter samtidig opfyldelse af en række betingelser, der kan udledes direkte af ordlyden af SEL 2 B. 4. Betingelser for at anvende SEL 2 B 4.1. Udsteder skattepligtig i Danmark På baggrund af ordlyden af SEL 2 B kan som den første betingelse for at anvende bestemmelsen være, at der skal være tale om et dansk skattepligtigt selskab, som er omfattet af SEL 1. Der er ingen grund til at gentage kredsen af skattepligtige selskaber for dette tidsskrifts læserskare. Dog er der grund til at erindre, at en henvisning til SEL 1 tillige omfatter udenlandske selskaber med ledelsens sæde i Danmark, jf. SEL 1, stk. 6. Hertil kommer formentlig udenlandske selskaber inddraget under frivillig international sambeskatning i medfør af SEL 31 A. 21 Derimod er det endnu uklart, om SEL 2 B vil blive anvendt i forhold til selskaber omfattet af CFC-reglerne i SEL 32. Således er CFC-selskaber eksplicit udelukket fra anvendelsesområdet af visse andre værnsregler uden nogen medfølgende forklaring herpå, og det synes ikke muligt klart at forudse skattemyndighedernes fortolkning i dette spørgsmål i mangel af autoritative retningslinjer herom. 22 I medfør af SEL 2 B, stk. 3, finder bestemmelsen tillige anvendelse for udenlandske selskaber, som er begrænset skattepligtige til Danmark som følge af et fast driftssted her i landet, jf. SEL 2, stk. 1 (a), eller på baggrund af fast ejendom i Danmark, jf. SEL 2, stk. 1 (b). Tilstedeværelsen af en sådan skattepligt skal fastlægges efter de almindeligt gældende principper herom og skal ikke omtales yderligere i denne sammenhæng. SEL 2 B finder dog ikke anvendelse for udenlandske fysiske personer, som er begrænset skattepligtige her til landet på baggrund af tilstedeværelsen af fast driftssted eller fast ejendom. På baggrund heraf vil den situation kunne opstå, at visse danske selskaber, som ejes af udenlandske fysiske personer, er omfattet af anvendelsesområdet for SEL 2 B, mens dette ikke er tilfældet for faste driftssteder og faste ejendomme, der ejes af fysiske personer Gældsforholdet Som en yderligere betingelse for at anvende SEL 2 B skal ovennævnte selskab m.v. have gæld el. lign. til en udenlandsk kreditor med bestemmende indflydelse. 23 Som udgangspunkt er der næppe tvivl om meningen med denne betingelse. Således skal det hybride finansielle instrument kvalificeres som gæld efter de almindelige internretlige principper. Dette indebærer, at der skal foreligge gæld i overensstemmelse med kursgevinstlovens gældsbegreb. Afgørende er i denne forbindelse, at der består et retligt krav på betaling i form af penge. Forarbejderne til kursgevinstloven viderefører den gældsdefinition, der blev angivet i cirkulære nr. 134 af 29/7 1992, pkt Efter den herskende opfattelse, er gældsbegrebet baseret på det civilretlige gældsbegreb. 25 I skatteretlig henseende opsummeres gældsbegrebet typisk: (1) som en retlig forpligtelse, (2) som er reel, (3) som SU 2007, 237 Skat Udland, Juni 2007

4 557 forpligter debitor til at tilbagebetale til overførte beløb, og som indebærer (4) en udveksling af løfter og betalinger mellem parterne. 26 Idet der gælder et princip om aftalefrihed ved indgåelse af finansieringsaftaler, kan vilkårene i forskellige låneaftaler variere med hensyn til løbetid m.v. Der er derfor på det juridiske plan også muligheder for at lave individuelt tilpassede finansieringsstrukturer, herunder hybrid finansiering. Der venter en vigtig skatteretlig opgave i at afdække den skatteretlige behandling og kvalifikation af de i praksis forekommende hybride finansieringsinstrumenter. Denne opgave skal ikke forsøges løst i denne artikel. I stedet skal det blot bemærkes, at en forudsætning for anvendelsen af SEL 2 B selvsagt er en forudgående kvalifikation af et givent hybridt instrument som gæld i dansk skatteret. Denne opgave er dog ikke altid let at løse. Eksempelvis har det givet anledning til tvivl, om fraværet af aftalt indfrielsestid automatisk medfører, at der ikke kan være tale om gæld, idet forud fastsat indfrielsestidspunkt udgør et centralt kendetegn for gæld. 27 Endvidere er det uklart, hvorledes retsstillingen er for instrumenter, som indebærer tilbagebetaling med andre midler end penge (realydelser). Dette spørgsmål er af stor betydning ved flere hybride finansielle instrumenter, som netop forudsætter tilbagebetaling i form af værdipapirer. 28 Flere typer af hybrid finansiering er hidtil i visse tilfælde blevet kvalificeret som gæld efter dansk skatteret. Dette gælder eksempelvis perpetual loans (uendelig løbetid), 29 supermaturity loans (meget lang løbetid), mandatory convertibles (konverteringspligter) og konvertible obligationer. 30 Idet kvalifikationen af disse typer af hybride instrumenter kan variere forskellige lande imellem, er der er risiko for, at de vil være omfattet af SEL 2 B. Med den yderligere henvisning i SEL 2 B til eller lignende, synes det ikke klart, hvad lovgiver har sigtet mod. Det fremgår hertil af bemærkningerne til L 110 B, vedrørende 1, nr. 3, at begrebet gæld eller lignende skal forstås bredt som omfattende alle finansieringsalternativer, der behandles som gæld, hvilket vil sige, at der tillades rentefradrag eller kurstabsfradragsret. Hvilke instrumenter, der hermed, ud over gældsinstrumenter, haves i tankerne, er fortsat uklart Udenlandsk fysisk person eller selskab som investor, herunder bestemmende indflydelse og koncernforbindelse Den subjektive udstrækning af SEL 2 B på investorsiden tager udgangspunkt i transfer pricing-reglerne, dog således at bestemmelsen alene omfatter grænseoverskridende forhold, og således at bestemmelsen ikke vedrører de tilfælde, hvor danske selskaber udøver bestemmende indflydelse over udenlandske selskaber (med undtagelse af koncernforbundne selskaber efter LL 2, stk. 2, jf. herom nedenfor). Begrebet bestemmende indflydelse er defineret i LL 2, stk. 2, som direkte eller indirekte ejerskab til mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller retten til at råde over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i et selskab. Såvel udenlandske selskaber som fysiske personer er omfattet. Ordlyden af SEL 2 B omtaler såvel fysiske personer som selskaber som mulige bestemmende aktionærer/kreditorer. Dette fortolkes af skatteministeren som også omfattende de af LL 2 omfattede transparente enheder. 31 Det synes dog rimeligt at rejse det spørgsmål, om der er hjemmel til en sådan fortolkning. En ordlydsfortolkning af SEL 2 B i sammenhæng med LL 2 kan føre til den konklusion, at SEL 2 B alene indebærer en henvisning til LL 2, stk. 2, vedrørende bestemmende indflydelse, og stk. 3, vedrørende koncernforbundne selskaber, men ikke til LL 2, stk. 1, som definerer, hvilke enheder der falder under den subjektive udstrækning af LL 2, herunder transparente enheder. En modsat konklusion kan dog også nås, hvorefter der i SEL 2 B kunne siges at være tænkt en generel henvisning til LL 2 i sin helhed. Spørgsmålet er i denne sammenhæng, om begreberne selskab (i SEL 2 B) og juridisk person (i LL 2) skal opfattes som værende identiske i skatteretlig henseende. Sidstnævnte er direkte i LL 2, stk. 1, udvidet til også at omfatte transparente enheder. Derved er spørgsmålet nærmere, om begrebet selskab omfatter såvel selvstændige skattesubjekter som transparente enheder uden en specifik angivelse heraf i Skat Udland, Juni 2007 SU 2007, 237

5 558 loven eller dennes bemærkninger. Dette er særligt interessant i lyset af fortolkningen af LL 2 i praksis forud for den nugældende formulering, idet personselskaber herefter ikke blev anset for at være omfattet af værnsreglerne i SKL 3 B, LL 2 og SEL Uanset udfaldet af en analyse af dette spørgsmål ville det være at foretrække, hvis lovgiver undlod at anvende forskellige begreber, hvis der faktisk sigtes mod identiske sagsforhold, idet en sådan uensartet begrebsanvendelse medfører retsusikkerhed. For så vidt angår fysiske personer er disse omfattet af såvel LL 2 som SEL 2 B. Herved er anvendelsesområdet bredere end det er tilfældet for reglerne om tynd kapitalisering, som eksplicit undtager fysiske personer, som bestemmende investorer. 33 Ved bedømmelsen af bestemmende indflydelse skal medregnes aktier og stemmerettigheder, som besiddes af koncernforbundne selskaber, fysiske personer nærtstående, fonde og trusts stiftet af disse, jf. LL 2, stk. 2. Endvidere skal medtages aktier og stemmerettigheder, der rådes over af andre deltagere i det danske selskab, og med hvem den långivende deltager har aftalt fælles udøvelse af bestemmende indflydelse over det låntagende selskab, jf. atter LL 2, stk. 2. Efter ordlyden omfatter SEL 2 B tillige koncernforbundne selskaber. Koncernforbundne selskaber defineres i LL 2, stk. 3, som juridiske personer, hvori den samme kreds af deltagere udøver bestemmende indflydelse, eller hvor der foreligger fælles ledelse mellem de deltagende selskaber. Ved henvisningen til LL 2 i SEL 2 B synes anvendelsesområdet for sidstnævnte at være bredere, end det umiddelbart kunne forventes. Således inddrages også udenlandske datterselskaber til danske moderselskaber under bestemmelsens anvendelsesområde såvel i situationer, hvor det danske selskab udøver bestemmende indflydelse over det udenlandske selskab, som i situationer, hvor dette ikke er tilfældet. Den relevante test for udenlandske datterselskaber i henseende til SEL 2 B er således, om der findes en fælles kreds af aktionærer i det danske selskab og det udenlandske datterselskab, som ejer mere end 50 pct. af aktierne i begge selskaber eller råder over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i begge selskaber, eller hvor der foreligger fælles ledelse mellem selskaberne. Uagtet dette bredere anvendelsesområde for SEL 2 B er der næppe tale om et forhold af stor praktisk betydning, idet anvendelsen af hybride finansielle gældsinstrumenter udstedt af danske moderselskaber til disses udenlandske datterselskaber ikke har den store udbredelse, når samtidig kravet om kvalifikationen af investeringen som indskudt kapital (egenkapital) i udlandet tages i betragtning Behandling af gældsinstrumentet som egenkapital i investors hjemland Den sidste betingelse, der direkte kan udledes af ordlyden af SEL 2 B, er, at gældsinstrumentet skal behandles som indskudt kapital (egenkapital) efter udenlandske regler i den stat, hvor investor er hjemmehørende. Hermed afhænger den danske skatteretlige behandling af hybride finansielle instrumenter af den skattemæssige behandling i andre lande, og korrekt selvangivelse forudsætter således kendskab til den skatteretlige kvalifikation af instrumentet i udlandet. Dette forhold blev omtalt under høringsprocessen som et urimeligt krav. 34 Som svar herpå udtalte Skatteministeren, at en sådan opgave ikke synes uoverstigelig, når der henses til det forhold, at der er tale om koncernforbundne selskaber (og hovedaktionærer kunne det tilføjes), samt at virksomhederne blot kan afstå fra at anvende hybride finansielle instrumenter. 35 Det er relevant at undersøge, hvad der nærmere forstås ved udenlandske skatteregler ved denne egenkapitaltest efter SEL 2 B. I visse lande foretages afgrænsningen mellem gæld og egenkapital på baggrund af kriterier, der er udviklet i retspraksis (f.eks. USA), og beskatningen afhænger følgelig af de almindelige regler om renter og udbyttebetalinger. Andre lande har indført specifikke regler, som indeholder en klar afgrænsning af finansieringsformerne en såkaldt bright-line test (f.eks. Australien). Atter andre lande har indført regler, som er direkte målrettet mod hybride finansielle instrumenter. Ordlyden af SEL 2 B synes at rumme alle de nævnte mulige tilgange til problemstillingen. Det er dog usikkert, hvilke kendetegn fra den skattemæssige behandling af egenkapital der SU 2007, 237 Skat Udland, Juni 2007

6 559 skal være opfyldt, før egenkapitaltesten under SEL 2 B er opfyldt. Som det også fremgår af de generelle bemærkninger til L 110 B, har lovgiver klart haft en anvendelse af udenlandske participation eksemption-regimer i tankerne. Ligeledes kan udenlandske foreign tax credit-systemer også være relevante, hvis der betales selskabsskat i Danmark, hvilket udløser creditlempelse i udlandet. Hvis der derimod ikke er nogen lempelsesberettiget indkomst, hvilket kan skyldes manglende skattebetaling i Danmark grundet store fradragsberettigede renteudgifter, opnås der næppe en skattebesparelse på koncernbasis ved anvendelse af hybride finansielle instrumenter. Ud over disse udbytterelaterede regler er det ikke klart, om også andre centrale regelsæt skal finde anvendelse i udlandet, før retsvirkningerne af SEL 2 B indtræder. Det er således ikke helt klart, om egenkapitaltesten skal ses i sammenhæng med den egenkapitalbehandling, som SEL 2 B foreskriver i Danmark for det udstedende selskab, der bliver ramt af omkvalificeringen, jf. SEL 2 B, stk. 1 og 2. Som det antages nedenfor, er det mest nærliggende, at bestemmelsen skal forstås sådan, at SEL 2 B er udtømmende for så vidt angår de skattemæssige konsekvenser ved omkvalifikationen. Idet spørgsmålet ikke er endeligt afklaret, overvejes det straks nedenfor, hvilke yderligere regelsæt der i udlandet kunne komme i betragtning. Et eksempel på sådan lovgivning er udenlandske paralleller til aktieavancebeskatningen. Det er således ikke klart, om det er en betingelse for at anvende SEL 2 B, at kapitalgevinster på hybride finansielle instrumenter tillige skal behandles som afkast på indskudt kapital (egenkapital). Spørgsmålet er endvidere, om den relevante udenlandske skattemæssige behandling af afkastet (udbytte) er et udslag af, at investeringen i udlandet anses for at være indskudt kapital. Det er således ikke utænkeligt, at det i visse lande foreskrives, at afkast fra visse hybride finansielle instrumenter anses for at være udbytte, uanset at instrumentet ikke som sådan generelt behandles som egenkapital/indskudt kapital. Der synes ikke at være hjemmel til at håndhæve et dobbelt positivt krav fra de danske skattemyndigheders side om gældsklassifikation og rentebeskatning hos den udenlandske investor, for ikke at der skal ske omkvalifikation af renter til udbytter hos den danske udsteder. En sådan fortolkning ville føre til en automatisk omkvalifikation af rentebetalinger til investorer hjemmehørende i visse skattefri zoner eller konkret skattefritagne investorer, hvis de øvrige betingelser for at anvende SEL 2 B var opfyldte. Ordlyden af SEL 2 B støtter ikke en sådan fortolkning, hvorfor de danske skattemyndigheder i sådanne tilfælde må nøjes med at anvende reglerne om kildeskat på rentebetalinger eller reglerne om tynd kapitalisering i SEL 11. SEL 2 B skal dermed formentlig fortolkes som et negativt krav om, at det omhandlede instrument ikke må behandles som egenkapital efter udenlandsk skatteret, hvis instrumentet samtidig behandles som gæld efter danske skatteregler. Dette forhold uddybes nedenfor under pkt. 5. Skillelinjen mellem gæld/egenkapitalinstrumenter og andre beslægtede finansielle instrumenter er ikke altid klar. Det forekommer således, at visse instrumenter, som anvendes i praksis, ikke afhænger af den skatteretlige behandling af gæld-egenkapital-beskatningsregimet i alle de involverede stater. Baseret på den vedtagne formulering af SEL 2 B er der næppe tvivl om, at sådanne andre finansielle instrumenter, som meget vel kan blive anset for at udgøre gæld efter dansk skatteret, men eksempelvis opfattes som terminskontrakter, optioner, warrants, REPO er eller helt andre finansielle instrumenter efter udenlandsk ret, ikke falder under anvendelsesområdet for SEL 2 B. Endvidere er det relevant at overveje betydningen for SEL 2 B af, at der i udlandet er anvendt en såkaldt bifurcation approach, hvorefter instrumentet anses som delvis gæld og delvis egenkapital. I sådanne tilfælde opfylder instrumentet egenkapitaltesten efter SEL 2 B, men kun delvist. En fornuftig løsning i sådanne tilfælde synes at være at overføre den udenlandske bifurcation-behandling til den danske omkvalifikation efter SEL 2 B og hermed alene at gennemføre en omkvalifikation, der forholdsmæssigt svarer til den del af instrumentet, der anses for at udgøre indskudt kapital (egenkapital) efter udenlandske skatteregler. En sådan tilgang har endvidere en vis støtte i det af skatteministeren afgivne svar i bilag 2 til L 110 B, som omtales Skat Udland, Juni 2007 SU 2007, 237

7 560 nedenfor under pkt. 5. Uanset dette må det dog erkendes, at ordlyden af SEL 2 B er klar, og at en fuldstændig omkvalificering synes at kunne komme på tale uden hensynstagen til den delvise gældsklassifikation i udlandet. Fra en praktisk synsvinkel er det relevant at nævne, at visse problemer kan forventes at opstå, hvis transparente enheder er involverede som aktionærer i det danske udstedende selskab. I sådanne situationer kan det overvejes, på hvilket niveau i ejerstrukturen (hvis der findes flere niveauer) egenkapitaltesten skal opfyldes. 36 Skatteministeren besvarede ikke dette spørgsmål fuldstændigt, idet det blot blev anført, at der ved vurderingen skal tages hensyn til kvalifikationen hos den enkelte deltager i den transparente enhed. 37 I samme ministersvar blev det udtalt, at der skal anvendes en pro rata-omkvalificering, hvis et hybridt finansielt instrument alene bliver anset for at være egenkapital hos nogen af deltagerne. Det afgørende i denne forbindelse er efter ministerens opfattelse, hvorvidt den transparente enhed kan siges at udøve bestemmende indflydelse over det danske udstedende selskab. De praktiske forhold ved en sådan delvis omkvalificering er dog ikke omtalt nærmere. Bedømmelsen af, om der foreligger et hybridt finansielt instrument efter SEL 2 B, skal foretages på tidspunktet for instrumentets udstedelse eller på tidspunktet for lovens ikrafttræden. 38 Skatteministeren har i denne forbindelse udtalt, at det i tilfælde af investors flytning til en anden jurisdiktion i løbet af et indkomstår indebærer, at der på dette tidspunkt skal foretages en ny vurdering af SEL 2 B s anvendelighed. Der er givet en vis vejledning vedrørende ansvarlig lånekapital i forhold til egenkapitaltesten. Således blev skatteministeren anmodet om at bekræfte, at ansvarlig lånekapital ikke anses for at være egenkapital i medfør af SEL 2 B. 39 Til dette svarede ministeren, at ansvarlig lånekapital fortsat anses for at være gæld, hvis dette i medfør af udenlandske skatteregler anses for at være en fordring, og at modtageren hermed bliver beskattet af afkastet som renteindtægter. Førstnævnte del af svaret er ikke overraskende. Sidstnævnte del af svaret er derimod overraskende og tilsyneladende uden støtte i loven og bemærkningerne hertil. SEL 2 B tilvejebringer en helt specifik hjemmel til at omkvalificere hybride gældsinstrumenter, hvis disse behandles som indskudt kapital i investors hjemland (negativt krav). Dette er dog ikke det samme som at sige, at instrumentet skal anses for at være gæld, og at afkastet heraf faktisk skal beskattes hos investor i udlandet som renteindtægter (dobbelt positivt krav). Der synes at måtte en ændring af ordlyden til, hvis det ønskes at håndhæve et dobbelt positivt krav om samtidig gældskvalificering og rentebeskatning i en fremmed stat for at undgå dansk omkvalificering af instrumentet fra gæld til egenkapital. 5. Konsekvenser ved anvendelse af SEL 2 B På det overordnede plan virker SEL 2 B som en effektiv hindring for anvendelsen af hybrid finansiering i grænseoverskridende forhold med sigte på skattearbitrage. Hvor stor en hindring for den generelle udbredelse af hybrid finansiering, dette får, er dog endnu uvist. 40 De skatteretlige konsekvenser af anvendelsen af SEL 2 B fremgår direkte af ordlyden af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. Heraf fremgår, at gældsinstrumentet omkvalificeres til egenkapital for så vidt angår den danske indkomstopgørelse. Begrebet egenkapital anvendes dog ikke i almindelighed i dansk skatteret, og der ses kun få undtagelser til dette udgangspunkt. 41 Ordlyden af SEL 2 B er derfor på dette punkt ikke så klar, som det kunne forventes. På trods heraf har skatteministeren udtalt, at SEL 2 B har betydning for alle andre bestemmelser i dansk skatteret, som anvender begrebet egenkapital, således at omkvalificeret gæld efter SEL 2 B tillige skal anses for at være egenkapital i henhold til disse andre bestemmelser uden sammenhæng med SEL 2 B i øvrigt. 42 Det nævnes specifikt, at omkvalificerede gældsinstrumenter skal anses for at udgøre egenkapital ved anvendelsen af reglerne om tynd kapitalisering i SEL 11 og den i stk. 3 indeholdte egenkapitaldefinition, uanset om SEL 11, stk. 3, næppe efter sin ordlyd kan rumme omkvalificeret gæld. Det forekommer tvivlsomt, om skatteministeren ved en udtalelse under behandlingen af et lovforslag kan ændre fortolkningen af bestående lovgivning. Problemstilling er af principiel betydning, men udgør næppe en problemstilling af stor SU 2007, 237 Skat Udland, Juni 2007

8 561 praktisk betydning grundet den yderst begrænsede anvendelse af egenkapitalbegrebet. Uvist af hvilken årsag har lovgiver valgt at udtrykke de samlede konsekvenser ved tillige i SEL 2 B, stk. 2, at uddybe konsekvensen som foreskrevet i stk. 1. Det angives således, at omkvalifikationen medfører en skattemæssig behandling af rentebetalinger og kurstab som udbytte ved den danske indkomstopgørelse. Baseret på ordlyden af SEL 2 B, synes det mest nærliggende at antage, at bestemmelsen må antages at være udtømmende for så vidt angår de konsekvenser, der indtræder ved anvendelsen heraf. 43 Således er egenkapitalbehandling i skattemæssig henseende primært et spørgsmål om eventuel udbyttebeskatning og fradragsnægtelse for renterne eller kurstab på gæld. Hvis disse konsekvenser anses at udgøre essensen af SEL 2 B, kunne man tale om en partiel omkvalifikation. Behandlingen af afkastet på hybride finansielle instrumenter som udbytte har således den umiddelbare konsekvens, at rentefradrag eller fradrag for kurstab ikke tillades, idet udbytter ikke er fradragsberettigede efter dansk ret. 44 En yderligere umiddelbar konsekvens er muligheden for, at begrænset skattepligt af udbyttebetalinger indtræder i stedet for potentiel kildeskat på renter og kursgevinster. Hermed sænkes kildeskatten i afkastet, idet der kan pålægges rentebetalinger og kursgevinster en kildeskat på 30 pct., jf. KSL 65, stk. 1, mens satsen er 28 pct. for udbytter, jf. KSL 65 D. Yderligere kan det påpeges, at betingelserne for at blive fritaget for kildeskat er forskellige alt efter, om der er tale om udbytter eller renter, jf. SEL 2, stk. 1 (c), (d) og (h). At omkvalifikationen indebærer en behandling som udbytte fremgår direkte af SEL 2 B, stk. 2. Dog skal det fremhæves, at udbyttebegrebet i LL 16 A ikke synes at kunne rumme omkvalificerede renter. Dette forhold blev skatteministeren gjort opmærksom på under lovbehandlingen. 45 Det lakoniske svar lød dog, at betalinger skal anses for at være udbytter og kan således være kildeskattepligtige i medfør af SEL 2, stk. 1 (c). 46 Betingelserne for at ifalde denne skattepligt forudsættes læserne bekendt. Læses SEL 2 B i sammenhæng med SEL 2, stk. 1 (c), må det antages, at der i flere tilfælde af omkvalifikation af gæld til egenkapital ikke vil indtræde en samtidig kildeskattepligt for udbyttemodtageren i udlandet, idet denne vil opfylde ejerskabsbetingelsen med henblik på at udgøre et moderselskab i henseende til koncerninterne udbytter. Hvis der dog er tale om, at moderselskabet er hjemmehørende uden for EU eller i en stat, med hvilken Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil kildeskattepligten indtræde. Det samme må være tilfældet, hvis SEL 2 B anvendes på selskaber, som er koncernforbundne efter den særlige definition i LL 2, stk. 3, uden direkte ejerskab imellem selskaberne, idet kravet om direkte ejerskab til 10 pct. (15 pct.) i henhold til SEL 2, stk. 1 (c), herved ikke vil være opfyldt i sådanne tilfælde. Ovenfor er det anført, at ordlyden af SEL 2 B må antages udtømmende at gøre op med konsekvenserne ved anvendelse af bestemmelsen. Hvis dette imidlertid skulle vise sig ikke at være en korrekt fortolkning, kan yderligere konsekvenser måske indtræde. Herved kunne man i stedet beskrive omkvalificeringen som en fuldstændig omkvalifikation. De mulige konsekvenser af en sådan forståelse af SEL 2 B skal overvejes straks nedenfor. En yderligere konsekvens kunne således tænkes at være, at eventuelle kursgevinster på gælden måtte være skattefri for det danske udstedende selskab, hvis der ikke længere er hjemmel til at anvende KGL 6. En sådan fortolkning er imidlertid usikker, idet ordlyden af SEL 2 B, som nævnt, synes at være udtømmende ved angivelsen af de konsekvenser, der indtræder i form af behandlingen af renter og kurstab som udbytter. Skatteministerens fortolkninger af bestemmelsen lægger dog op til en bredere formålsfortolkning heraf, idet skatteministeren har fortolket bestemmelsen til at omfatte forhold, der ikke er direkte nævnt i ordlyden. 47 For så vidt yderligere angår den udenlandske investor findes der som bekendt ikke nogen generel hjemmel til at pålægge kildeskattepligt af aktieavancer ved afståelsen af egenkapitalinstrumenter udstedt af danske selskaber. 48 En mulig men næppe korrekt fortolkning er at anse alle realiserede kapitalgevinster som udbytter, hvorved kildeskattepligten kan indtræde. Samlet set er det dog min vurdering, at domstolene mest sandsynligt vil komme frem til, at konsekven- Skat Udland, Juni 2007 SU 2007, 237

9 562 serne ved anvendelse af SEL 2 B er udtømmende angivet direkte i bestemmelsen. De omfattede betalinger eller beløb, som kan blive udsat for egenkapitalbehandling, er rentebetalinger, som faktisk betales, eller kurstab, som realiseres ved indfrielse af et hybridt finansielt instrument. I sidstnævnte tilfælde skal tabet opgøres i overensstemmelse med den generelle opgørelsesregel i KGL 26. For så vidt angår førstnævnte fremgår det af ordlyden, at rentebetalinger skal behandles som udbytter. Dog er det ikke helt åbenlyst, om omkvalificeringen tillige indtræder for akkumulerede rentebetalinger eller rentebetalinger, som tilgår hovedstolen, og som måske ved indfrielse betales i form af aktier. Skattemyndighederne har i flere tilfælde anerkendt, at der også kan være tale om renter i sådanne tilfælde. Sammenholdt med LL 5, stk. 4, medfører periodiseringsprincippet heri fradrag for renteudgifter, som ikke er afholdt. Spørgsmålet er således om sådanne renteudgifter i medfør af LL 5, stk. 4, og SL 6 e tillige skal anses for at være renteudgifter efter SEL 2 B. Der er ikke meget tvivl i mit sind om, at de danske skattemyndigheder vil besvare dette spørgsmål bekræftende, hvorved rentefradraget kan nægtes. En sådan fortolkning har støtte i den almindelige forståelse af rentebegrebet, ligesom ikrafttrædelsesbestemmelsen til loven omtaler påløbne renter. I de specielle bemærkninger til 1, nr. 3, i L 110 B uddybes konsekvenserne ved anvendelse af SEL 2 B yderligere. Således anføres det, at de oven for opregnede konsekvenser tillige gælder i forhold til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det anføres, at SEL 2 B dermed sikrer symmetri mellem kvalifikationen efter dansk ret og udenlandsk ret. Den forskellige kvalifikation af gæld og egenkapital samt den forskellige behandling af renter og udbytter efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har dog ikke nogen betydning i denne interne danske sammenhæng, idet de interne danske kildeskattebestemmelser i SEL 2, stk. 1(c), (d) og (h) er formuleret sådan, at der opnås fuldstændig kildeskattefritagelse, hvis blot betalingen er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, uanset om overenskomsten måtte tildele Danmark (som kildeland) en delvis beskatningsret. Det skal ikke i denne forbindelse undersøges nærmere, om denne unilaterale omkvalifikation indebærer folkeretsstridig treaty overriding. Det skal dog bemærkes, at Danmark med SEL 2 B ikke påtvinger dobbeltbeskatning, men faktisk blot sikrer enkeltbeskatning. Dette forhold har netop spillet en rolle i de senere års diskussioner om double-non-taxation i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. 6. Kort om hybrid finansiering med dansk investor og udenlandsk udsteder Hovedsigtet med foreliggende artikel er at analysere SEL 2 B. Dog synes det relevant at overveje, om den ligeledes nyligt vedtagne SEL 31 D vedrørende skattefri/ikke-fradragsberettigede koncerntilskud påvirker den skattemæssige behandling af visse grænseoverskridende hybride finansielle instrumenter. 49 SEL 31 D, stk. 1, medfører skattefrihed for modtageren af koncerntilskud, hvis der er tale om selskaber, som kunne være omfattet af sambeskatningsinstituttet, jf. SEL 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber), jf. SEL 31 D, stk. 1. Endvidere følger det af SEL 31 D, stk. 2, at den generelle regel vedrørende koncerntilskud ikke finder anvendelse ved deklarerede udbyttebetalinger til aktionærerne. Dette gælder endvidere for andre udbytteudlodninger, jf. SEL 31 D, stk. 2, 2. pkt. Sidstnævnte gælder dog efter ordlyden ikke, hvis betaleren opnår fradrag for betalingen efter udenlandske regler, hvorved betalingen i stedet vil være omfattet af SEL 31 D, stk. 1 og stk. 6. Det følger endelig af SEL 31 D, stk. 6, at koncerntilskud er skattepligtige hos en dansk modtager, hvis tilskuddet er fradragsberettiget hos det ydende selskab i udlandet. Det retspolitiske behov bag bestemmelsen udgøres af ønsket om at modvirke asymmetrisk beskatning ved tilladt fradrag efter udenlandske regler, mens den korresponderende indtægt ikke beskattes i Danmark. Herved ses endnu en gang en anvendelse af korrespondensprincippet. SU 2007, 237 Skat Udland, Juni 2007

10 563 Tilskudsreglerne og disses samspil med udbyttereglerne giver anledning til at overveje, om der herved ad bagvejen er indført særlige regler, der også gælder for hybride instrumenter udstedt i udlandet til danske investorer. 50 Således blev det af FSR under lovbehandlingen fremhævet, at...der synes indført en meget vid adgang til at omkvalificere udbytte til tilskud, fx. via anvendelsen af begrebet tilskud til en indirekte aktionær. I det hele taget får man indtryk af, at Skatteministeriet søger at indføre en pendant til den foreslåede SEL 2 B via bestemmelsen i SEL 31 D, sådan at, hvor der foretages betalinger til et dansk selskab risikerer disse betalinger at blive omkvalificeret fra udbytte til skattepligtigt tilskud. Hvis Skatteministeriet har til hensigt at ændre den eksisterende praksis med kvalifikationen af udbytte henholdsvis tilskud, bør det fremgå tydeligt af lovteksten, ligesom det bør angives i forarbejderne. Skatteministeriet bedes derfor dels give et klart svar på, om den eksisterende praksis med hensyn til kvalifikation af udbytte henholdsvis tilskud ændres, og såfremt der ønskes en ændring heraf, anmodes Skatteministeriet om en klar redegørelse for, hvad der fremover vil definere et udbytte henholdsvis et tilskud På trods af denne klare opfordring kom der ikke noget klart eller principielt svar fra Skatteministeren. 52 Det skal derfor nedenfor undersøges, om SEL 31 D kan ses som en pendant til SEL 2 B, sådan som det er antaget ovenfor i FSR s høringssvar. Først må det bemærkes, at SEL 31 D, stk. 1, efter ordlyden alene finder anvendelse ved tilskud. I den forbindelse skal det selvsagt vurderes, om tilskud tillige kan rumme afkast fra hybride finansielle instrumenter, herunder udbytte. I bemærkningerne defineres tilskud alene negativt, idet det anføres, at SEL 31 D kun finder anvendelse i egentlige tilskudssituationer. 53 Af sammenhængen, herunder ved omtalen af udbytter i SEL 31 D, stk. 2, fremgår det, at lovgiver har tiltænkt tilskudsbegrebet også at omfatte udbytter. Som eksempler på udenlandske fradrag nævnes i bemærkningerne til SEL 31 D, stk. 6, såvel koncernbidragsregler med den svenske model som eksempel, som tilskud, der er fradragsberettigede. 54 Som det er fremgået ovenfor anser lovgiver tillige tilskudsbegrebet for at omfatte udbytte, hvorfor en henvisning til tilskud tillige kan rumme afkastet fra visse hybride finansielle instrumenter, som efter almindelige principper anses for at være udbytter. Dette gælder selv om det ikke eksplicit er nævnt, at sådanne omfattes af bestemmelsen. I bemærkningerne til L 110 B er det anført, at skattereglerne vedrørende udbytter har forrang for SEL 31 D, og at de almindelige udbytteregler i LL 16 A og SEL 13 fortsat finder anvendelse. 55 En vis belysning af anvendelsesområdet fremkom endvidere i bilag 10 til L 110 A, hvor skatteministeren blandt andet udtalte, at hovedreglen vil være, at SEL 31 D kun finder anvendelse på tilskud fra moderselskaber til datterselskaber (nedad i koncernen) og mellem søsterselskaber. Deklareret udbytte vil efter ministerens opfattelse aldrig kunne blive omfattet af SEL 31 D, idet sådanne udbytter beskattes efter de almindelige udbytteregler. For andre udbyttebetalinger gælder som udgangspunkt det samme, dog med den vigtige modifikation, at denne slags udbytter anses for at være tilskud og dermed skattepligtige hos modtageren, hvis betaleren har fradrag for betalingen efter udenlandske regler. 56 Således kunne det anføres, at SEL 31 D, stk. 1 og stk. 6, finder anvendelse, hvis en betaling, der efter danske regler anses for at være en udbytteudlodning, er fradragsberettiget efter udenlandske regler, og udlodningen i medfør af SEL 31 D, stk. 2, ikke anses for at være deklareret. Konsekvensen heraf vil være, at udbyttet vil være skattepligtigt hos det modtagende danske selskab som et tilskud i medfør af SEL 31 D, stk. 6, der i sig selv må antages at være en skattepligtsregel. Dette resultat følger af en fortolkning af SEL 31 D på baggrund af dennes ordlyd og bemærkninger. Dog opstår tillige spørgsmålet, om SEL 31 D kan forstås således, at denne bestemmelse på baggrund af ovenstående har forrang som lex specialis for SEL 13, stk. 1(2) om skattefrihed for datterselskabsudbytter, blot fordi sådanne betalinger ikke er deklareret og samtidig indebærer fradragsret efter udenlandske regler. Hvis denne fortolkning er korrekt, synes der at være tale om en uhensigtsmæssig retstilstand, Skat Udland, Juni 2007 SU 2007, 237

11 564 hvor Danmark ad bagveje har forsøgt at indføre en bestemmelse ad modum den tyske 8b KStG. Det er uacceptabelt, at så centrale bestemmelser som LL 16 A og SEL 13, stk. 1(2) i visse (erkendt begrænsede) tilfælde sættes ud af kraft, uden at et sådant resultat direkte fremkommer af lovteksten, men alene ved en læsning af bemærkningerne til SEL 31 D. Dette rejser følgelig også det retskildemæssige spørgsmål, om det på baggrund af bemærkningerne til en bestemmelse er muligt at tilsidesætte den klare objektive ordlyd af andre bestemmelser i lovgivningen. Om ikke af andre årsager kan en sådan fremgangsmåde kritiseres for ikke at medvirke til fremme af retssikkerheden i riget. Hertil kommer, at hybride finansielle instrumenter end ikke er nævnt i bemærkningerne til SEL 31 D. Endvidere bør det da være en overvejelse værd, om resultatet, hvorefter visse udbytter fra udenlandske datterselskaber fremover måske ikke vil være skattefri, idet der er fradrag herfor i udlandet, og fordi betalingerne ikke anses for at være deklarerede udbytter, er i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivet. Dette samspil er tilsyneladende end ikke overvejet i forbindelse med indførelsen af SEL 31 D. Det er således klart, at begrebet distributed profits i direktivets art. 1, 4 og 5 skal forstås bredt. Hermed kan visse betalinger være omfattet af direktivet, selv om disse ikke udgør deklarerede udbytter, og SEL 31 D tiltager sig hermed forrang for direktivets skattefrihedsregel. Det er ikke endeligt afklaret, om dette er retmæssigt, men spørgsmålet bør i det mindste analyseres, før der lovgives. 57 Sidst, men absolut ikke mindst, kan der overvejes, hvorledes SEL 31 D spiller sammen med den primære EU-ret. Som det blev fremhævet indledningsvist, er dette ikke temaet for foreliggende artikel. Blot skal det nævnes, at spørgsmålet har givet anledning til en vis debat i tysk skatteretlig litteratur Afsluttende vurdering Med introduktionen af SEL 2 B er der føjet endnu en interessant bestemmelse til dansk udlandsskatteret, som indebærer en intern dansk skatteretlig behandling, der er afhængig af den skatteretlige kvalifikation af hybride finansielle instrumenter i andre stater. Hermed anvendes på ny et princip, der kunne benævnes korrespondensprincippet. Sigtet med denne artikel har været at redegøre for baggrunden for indførelsen af SEL 2 B, betingelserne for af bringe bestemmelsen i anvendelse samt at afdække de skatteretlige konsekvenser heraf. Som det er fremgået ovenfor, kan der rejses flere fortolkningsspørgsmål vedrørende SEL 2 B. Forhåbentlig vil flere af disse fortolkningsspørgsmål blive afklaret i fremtiden, om end det ikke kan afvises, at SEL 2 B er indført for ikke at blive anvendt, men ganske enkelt for at afskrække virksomhederne fra at anvende hybride finansielle instrumenter til skattearbitrage. Det har ikke været tanken med dette indlæg at analysere og vurdere de retspolitiske implikationer af den type lovgivning, som SEL 2 B er udtryk for, herunder den stigende brug af korrespondensprincippet. Det er dog oplagt, at der netop heri venter en relevant opgave, som fortjener en nærmere analyse. Det er derfor ikke muligt på ovenstående grundlag at vurdere, om det samlet set er godt eller skidt, at vi nu har fået en sådan anti-arbitrage-bestemmelse specifikt rettet mod hybride finansielle instrumenter. Indførelsen af SEL 2 B forhindrer helt givet fremtidig anvendelse af finansieringsstrukturer, der sigter mod at opnå skattefordele gennem international skattearbitrage. Dog må det håbes, at lovgivningsmagten besinder sig og ikke fremover pr. definition antager, at finansiel innovation udelukkende er skattedrevet, og herved føler sig kaldet til at gribe yderligere ind over for nye finansielle instrumenter, som er drevet af forretningsmæssige ønsker og konkurrencemæssige behov for lavere finansieringsomkostninger, større finansiel fleksibilitet og bedre kredit-ratings m.v. 59 Hvis der således skabes et fjendtligt klima, kan det ikke udelukkes, at danske virksomheders finansieringsmuligheder bliver begrænset i forhold til de muligheder, der byder sig i andre lande. Og man behøver vel ikke at minde om, at det ikke er en selvfølge, at virksomheder ønsker at blive etableret i Danmark eller at fortsætte tilknytningen til landet. Derfor må det være en tanke værd, om nul-huls -politikken måske har taget overhånd som den endegyldige sandhed, især når der henses til, at selve defini- SU 2007, 237 Skat Udland, Juni 2007

12 565 tionen af et skattehul unægtelig er blevet udvandet de senere år. Det bør således tages i betragtning, at vi befinder os i en konkurrencesituation med andre stater om at tiltrække kapital m.v. Det kan i denne forbindelse nævnes, at eksempelvis Belgien har grebet det samme spørgsmål fundamentalt anderledes an, nemlig ved at tillade fradrag for egenkapital. 60 Hermed er der ikke længere noget incitament til at gældsfinansiere selskaberne, og en række komplicerede værnsregler kan undværes. 61 Det seneste eksempel ses på Island, hvor der er fremsat forslag om at tillade fradrag for udbytter. En sådan alternativ og en mere reformvillig tilgang ville være forfriskende i dansk sammenhæng, hvor vores unilaterale harmoniseringsbestræbelser og utrættelige jagt på huller næppe løser de overordnede problemer, og måske i sidste ende skader landets konkurrenceevne og opfattelsen af lovgivningsmæssig stabilitet blandt udenlandske investorer. Noter 1) Der findes ingen internationalt anerkendt definition på hybride finansielle instrumenter. En mulig definition er, at der herved forstås instrumenter, som rummer økonomiske karakteristika, hvilke er inkonsistente med den klassifikation, der følger af instrumentets juridiske form, jf. Duncan i Cahiers, 2000a, p. 22 ff. Hybride finansielle instrumenter kan indeholde karakteristika, som er konsistente med mere end en klassifikation i mere end ét land, eller som ikke er konsistente med nogen kvalifikation overhovedet. Hybride finansielle instrumenter beskrives ofte som finansielle instrumenter, som indeholder såvel gældsegenskaber som egenkapitalegenskaber. Se Nelken (ed.): Handbook of Hybrid Instruments, 2000, Mackenzie i JAFRA, Vol. 1, Issue 1, 2006, p. 31, Eberhartinger i Bischoff/Eberhartinger (eds.): Hybride Finanzierungsinstrumente, 2005, p. 121 ff., Connors & Woll, 553 PLI/Tax, 2002, p. 175, Coyle: Hybrid Financial Instruments, 2002, p. 2, Committee of European Banking Supervisors (CEBS): Report on a quantitative analysis of the characteristics of hybrids in the European Economic Area (EEA), 2007, p. 6, Eber-Huber i Hybrid Financing, 1996, p. 8, McCormick & Creamer (eds.): Hybrid Corporate Securities: International Legal Aspects, 1987, p. 2. 2) Et meget omtalt og markant eksempel på den europæiske scene er DONG s optagelse af et hybridt lån på EUR 1,1 mia. i Se hertil DONG s kvartalsmeddelelse fra Q2 2005, tilgængelig på:http://www.dong- energy.com/nr/rdonlyres/eb dfe9-4c BD5CD/0/050830_Kvartalsmeddelelse_2005_ Q2_Presse_UK.pdf. Om baggrunden hedder det i meddelelsen:...on 21 June DONG issued a bond loan and hybrid capital in the European capital market. The issuing of hybrid capital strengthens DONG s capital base and will, combined with the bond capital, be used to fund DONG s recent investments and acquisitions. Det hybride lån er efterstillet andre kreditorer og har en løbetid på 1000 år. Som følge af disse karakteristika blev lånet behandlet som 50 pct. egenkapital og 50 pct. gæld hos Rating-bureauerne. Samtidig balanceføres lånet som egenkapital, og de løbende betalinger behandles regnskabsmæssigt som udbytter. 3) Se generelt om disse problemstillinger: Bundgaard i SU 2006, 12. 4) International skattearbitrage er blevet defineret som:...taking advantage of inconsistencies between different countries tax rules to achieve a more favourable result than which would have resulted from investing in a single jurisdiction..., jf. Rosenbloom: International Tax Arbitrage and the International Tax System, 53, Tax Law Review, 2000, p ) Der redegøres ikke i denne artikel for rationalet bag indgreb mod skattearbitrage og de principielle problemstillinger, som skattearbitrage giver anledning til at overveje. Litteraturen herom er efterhånden omfattende, jf. eksempelvis: Avi-Yonah i Bulletin 2007, p. 130 ff., Rosenbloom i Tax Law Review 2000, p. 137 ff., Ring i Boston College Law Review, 2002, p. 102 ff., Boyle i British Tax Review 2005, p. 527 ff., International Tax Review, October 2006, p. 10 ff., og Dell Anese (red.): Tax Arbitrage and the Changing Structure of International Tax Law, ) Se Bundgaard i SU 2006/12 for en oversigt over denne udvikling. 7) På linje med introduktionen af SEL 2 B vedrørende hybride finansielle instrumenter kan således ses: SEL 2 A vedrørende dansk omkvalificering af anpartsselskaber ved udenlandsk transparens, LL 5 G, vedrørende dansk fradragsnægtelse ved udenlandsk fradrag for samme udgift (double dip) og SEL 2, stk. 1(d), 5-7 pkt. om bortfald af rentekildeskattepligt, hvis modtageren er undergivet en effektiv beskatning af renteindtægten. For så vidt ligger princippet også til grund for CFC-reglerne, idet essensen heraf er, at dansk beskatning indtræder, hvis beskatningsniveauet i udlandet er under et vist niveau. Se generelt herom Michelsen i Festskrift til Mattson, ) En sådan undersøgelse foretages selvstændigt og offentliggøres på et senere tidspunkt. 9) Jf. de generelle bemærkninger til L 110 B. 10)Jf. bemærkningerne til L 110 B, 1, nr )Jf. Dörfler/Heurung/Adrian i DStR 2007, p. 514 ff. 12)Se bilag 10 til L 110 B. 13)Id. 14)Se Boyle op.cit. vedrørende spørgsmålet om timing af indførelsen af indgreb mod skattearbitrage. Skat Udland, Juni 2007 SU 2007, 237

13 566 15)En sådan konstatering er dog ikke overraskende, henset til kapitalfondenes oprindelse i USA og Storbritannien, hvor hybride finansielle instrumenter er ganske udbredt. 16)I bilag 3 til L 110 B udtalte FSR, at ordlyden af SEL 2 B efter det oprindeligt fremsatte forslag skulle ændres, idet en fordring pr. definition ikke kan udgøre egenkapital, men i stedet et aktiv. Denne kritik resulterede i den endelige version, hvorved formuleringen af SEL 2 B, stk. 1, blev ændret fra og fordringen m.v. efter udenlandske skatteregler anses for at være egenkapital til og fordringen m.v. efter udenlandske skatteregler anses for at være indskudt kapital. 17)Se Hemmingsen i SkatteOrientering 4.14., 1982, p )Id., p )En mere passende definition af hybride finansielle instrumenter synes at måtte forholde sig til selve instrumentets økonomiske karakteristika (egenskaber der kendetegner såvel gæld som egenkapital) frem for at forholde sig alene til kvalifikationen af instrumentet i forskellige stater. Forskellen har næppe nogen retlig relevans, men på det principielle plan må også instrumenter, der ikke undergives forskellig skatteretlig kvalifikation, henregnes til hybride instrumenter, netop grundet de i instrumentet indeholdte vilkår. 20)Jf. bilag 2 til L 110 B. At anvende betegnelsen skattehul om denne situation, med manglende harmonisering af skatteregler, forekommer ikke overbevisende. 21)I henhold til SEL 31, stk. 2, skal den skattepligtige indkomst under international sambeskatning opgøres som summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen, opgjort på baggrund af skattelovgivningens almindelige regler, og kun med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. I forarbejderne til SEL 31 A blev det udtalt, at principperne i SEL 31 (vedrørende tvungen national sambeskatning) tillige skal anvendes ved international sambeskatning med de tilføjelser og undtagelser, der følger direkte af SEL 31 A. Se bemærkningerne til lov nr. 426 af 6/ (L 121), ad 1, nr. 16. Det er således nu direkte forudsat af lovgiver, at alle danske skatteretlige bestemmelser finder anvendelse ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, medmindre en fravigelse herfra er direkte lovfæstet. Forud herfor har skatteministeren i adskillige sammenhænge udtalt, at udenlandske sambeskattede selskaber tillige skal anses for at være omfattet af SEL 1, når en lovbestemmelse har henvist hertil, uanset om en ordlydsfortolkning ikke har givet støtte for en sådan fortolkning. Se eksempelvis bilag 21 og 39 til lov nr. 221 af 31/ og generelt om problemstillingen Bundgaard i TfS 2002, )Der kan således argumenteres for, at SEL 2 B ikke er anvendelig, idet CFC-selskaber ikke er skattepligtige til Danmark i medfør af SEL 1 eller 2. Således fortolkes reglerne om tynd kapitalisering i SEL 11 sådan, at disse ikke finder anvendelse for CFC-selskaber, jf. bemærkningerne til lov nr. 432 af 26/ (L 101), ad 2 og LV S.I.3.2. Tilsvarende er CFC-selskaber ej heller nævnt i pkt. 2.1 i Dokumentationsvejledningen, som alene omtaler udenlandske sambeskattede selskaber. På den anden side kan der argumenteres for, at SEL 2 B faktisk kan finde anvendelse for CFC-selskaber, idet det eksplicit i SEL 32, stk. 5, er angivet, at CFC-indkomsten udgør summen af skattepligtige indtægter og kapitalgevinster samt fradragsberettigede udgifter og tab. I forarbejderne til denne del af CFC-reglerne er det nævnt, at dansk skattelovgivnings almindelige regler tillige finder anvendelse, og at sammenligningsindkomsten skal afspejle en dansk indkomstopgørelse. Se bemærkningerne til lov nr. 313 af 21/ (L 99). I medfør af dette udsagn kunne det tillige siges, at SEL 2 B udgør en del af skattelovgivningens almindelige regler. Spørgsmålet er dog ikke endeligt afklaret. 23)Se nedenfor under afsnit 4.3. vedrørende kvalifikationen af kreditor og kontrolkravet. 24)Jf. bemærkningerne til lov nr. 439 af 10/ (L 194). 25)Jf. eksempelvis Bundgaard i Skatteretten 1, 2004, p Se eksempelvis om obligationsretlige låneforhold Bryde Andersen: Enkelte transaktioner Aftaleretten III, 2004, p. 126, og Bryde Andersen & Lookofsky: Lærebog i obligationsret I, 2000, p )Se for den hidtil mest omfattende redegørelse Ramskov: Intern selskabsomstrukturering, 2001, p. 333 ff. 27)Jf. hertil Kammeradvokatens notat optrykt som bilag 92 til lov nr. 457 af 9/ (L 60). 28)Visse forfattere har således anført, at hvis der findes alternativer til kontantbetaling, så vil kravet alene være omfattet af kursgevinstloven, hvis kreditor har valgfrihed, jf. Skouby m.fl.: Kursgevinstloven en lovkommentar, 2000, p. 37. En sådan fortolkning synes at påvirke såkaldte mandatory convertibles som i realiteten indebærer en konverteringspligt for kreditor. 29)Det erindres dog om disse instrumenter, at Skatteministeriet gentagne gange har nægtet at anerkende, at der er tale om gæld. Der findes dog særskilt hjemmel til at tillade rentefradrag i LL 6 B for en begrænset kreds af udstedere. 30)Sidstnævnte er bekræftet af skatteministeren, jf. bilag 2, til L 110 B. 31)Således udtalte skatteministeren i bilag 2 til L 110 B, at det i forhold til transparente enheder efter SEL 2 B er afgørende, hvorvidt den transparente enhed kan siges at have bestemmende indflydelse over det danske selskab. Som det endvidere omtales nedenfor, udtalte skatteministeren tillige, at klassifikationen af hybride finansielle instrumenter i forhold til transparente enheder skal ske på pro rata-grundlag, hvis der anvendes forskellig kvalifikation blandt deltagerne i den transparente enhed. 32)Jf. herom i detaljer Bundgaard i SU 2006, )Se herom Bundgaard i SU 2004, )Jf. bilag 2 og 3 til L 110 B. 35)Jf. bilag 2 og 10 til L 110 B. 36)Dette spørgsmål blev rejst af DI under høringsprocessen, jf. bilag 2 til L 110 B. 37)Id. SU 2007, 237 Skat Udland, Juni 2007

14 567 38)Jf. bilag 2 til L 110 B. 39)Jf. bilag 3 til L 110 B. 40)Introduktionen af SEL 2 B giver således corporate finance-økonomer god mulighed for at undersøge betydningen af skattemotivet ved virksomhedernes anvendelse af hybrid finansiering. En sådan undersøgelse er foretaget i Australien, hvor der for få år siden blev indført regler, som skulle modvirke skattearbitrage, jf. Mackenzie i JARAF, Vol. 1, Issue 1, 2006, p. 31 ff. Forfatteren konstaterer, at nok udstedes de tidligere skattedrevne instrumenter ikke mere, men der ses flere nye typer af instrumenter, som ikke er afhængige af en favorabel skattemæssig behandling. På denne baggrund antages det, at skat ikke er en primær driver ved anvendelse af hybrid finansiering, men derimod en sekundær driver efter regnskabsmæssig behandling, finansiel regulering og markeds præferencer. 41)Det primære eksempel er reglerne om tynd kapitalisering i SEL 11, hvor egenkapital direkte er defineret som selskabets samlede aktiver fratrukket selskabets samlede gæld. Den eneste yderligere bestemmelse, der kan nævnes i denne henseende, er 14 i tonnageskatteloven vedrørende fat-capitalization af rederier. Begrebet defineres ikke direkte i bestemmelsen, men der henvises vedrørende værdien heraf til den regnskabsmæssige værdi og dermed antageligvis også den regnskabsmæssige definition. 42)Jf. bilag 2 til L 110 B. 43)Ovenfor er det kort diskuteret om denne fortolkning tillige påvirker egenkapitaltesten vedrørende den skattemæssige behandling hos investor. 44)Jf. SL 6 e contrario. 45)Jf. bilag 3 til L 110 B. 46)Jf. bilag 10 til L 110 B. 47)Jf. ovenfor under dette punkt vedrørende den afsmittende effekt for egenkapitalbegreber andre steder i skattelovgivningen. 48)Jf. SEL 2 e contrario. Det er uvist, om det ovenfor omtalte ministersvar, hvorefter omkvalificeret gæld skal anses for egenkapital i alle henseender, tillige indebærer, at instrumentet efter skatteministerens opfattelse udgør et instrument, der teoretisk set er falder under aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde. 49)Jf. lov nr. 343 af 17/ (L 110 A). 50)En sådan regel er netop indført som 8b i KStG i tysk ret, jf. JStG 2007 og hertil eksempelvis Kolruss i Betriebs-Berater 2007, p. 467 ff., Neumann i GmbH- StB 2007, p. 112 ff., Dörfler/Heurung/Adrian i DStR 2007, p. 514 ff., og Dötsch/Pung i Der Betrieb 2007/1, p. 11 ff. 51)Jf. Bilag 3, til L 110 A. 52)Jf. svaret i bilag 10 til L 110 A. 53)Jf. bemærkningerne til 1, stk. 29 i L 110 (som siden blev til L 110 A og L 110 B). 54)Jf. lovforslaget 1, nr )Id. 56)Id. 57)Den lidet effektive subject to tax-clause i art. 2, stk. 1(c), kunne i denne forbindelse inddrages i analysen. 58)Se eksempelvis herom Kolruss i Betriebs-Berater 2007, p. 467 ff., og Dörfler/Heurung/Adrian i DStR 2007, p. 514 ff. 59)Der henvises herved til undersøgelsen omtalt i note 40, vedrørende skatteincitamentets betydning ved hybrid finansiering. 60)Se for en kort redegørelse herom Bundgaard i SU 2006, )I USA har der gennem tiderne været fremsat lignende forslag et utal af gange i forskellige afskygninger. Den variant, der p.t. har mest vind i sejlene, går under navnet COCA eller Cost of Capital Allowance -system. Særligt Kleinbard har advokeret herfor, jf. Tax Notes, Jan. 3, 2005, p. 101 ff., og i Taxes 1989, p. 943 ff. Systemet indebærer, at alle virksomheder tillades et fradrag for den anvendte kapital. Fradraget er ens, uanset hvilken type kapital der anvendes og uanset kreditværdigheden for udstederen. Skat Udland, Juni 2007 SU 2007, 237

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Skattenyheder fra Danmark

Skattenyheder fra Danmark Skattenyheder fra Danmark Dansk-svensk skattenetværk Seminar den 18. 19. august 2010 Peter Koerver Schmidt, Cand.merc.(jur.) Ph.d.-stipendiat, CBS Tax manager, Deloitte Overblik Folketingsåret 2009/2010

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

En ulykke kommer sjældent alene

En ulykke kommer sjældent alene En ulykke kommer sjældent alene - Risikoen ved det faste driftssted for udenlandske investorer Af Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte og Jesper Anker Hansen, Deloitte. 1. Indledning Det siges, at ulykker

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER AGENDA Hybride finansieringsinstrumenter, hvad og hvorfor? Fordringer, gæld og renter Beskatning Kvalifikation Aktier og udbytter Beskatning

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 247 Offentligt J.nr. 11-0296888 Dato:21. juni 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges et revideret høringsskema vedrørende forslag

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.19-22 af 25. oktober

Læs mere

Deloitte. 10. maj 2010

Deloitte. 10. maj 2010 Deloitte 10. maj 2010 Agenda 1. Begrænset skattepligt af renter Jens Wittendorff 2. Tynd kapitalisering: sikkerhedsstillelse og konsolidering Jens Wittendorff 3. Fast driftssted efter agentreglen: Zimmer-dom

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0.

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0. 26. marts 2009 KKo/JARA Skatteministeriet Att.: Jesper Leth Vestergaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk og jlv@skm.dk Udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Beskatning af finansielle instrumenter. Kammeradvokaten 4. oktober 2013 2012 CORIT

Beskatning af finansielle instrumenter. Kammeradvokaten 4. oktober 2013 2012 CORIT Beskatning af finansielle instrumenter Kammeradvokaten 4. oktober 2013 Agenda Traditionelle finansielle kontrakter Strukturerede fordringer Hybride finansielle Tax arbitrage Finansiel begrebsdannelse Beskatning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret

Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret Artikler 91 31 Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret Af Jakob Bundgaard, partner, Moalem Weitemeyer Bendtsen, adjungeret professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, (www.corit.dk)

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Det ses jævnlig fremført i dagspressen(1), at de erhvervsdrivende fonde betaler for lidt i

Læs mere

Svar på early warning i forbindelse med aktielån

Svar på early warning i forbindelse med aktielån Notat 23. september 2015 J.nr.15-2051530 Selskab, Aktionær og Erhverv PTT, MJR Svar på early warning i forbindelse med aktielån Sag Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 NYT Nr. 11 årgang 6 NOVEMBER 2009 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 Den nye selskabslov træder

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard Slide 1 Danske skatteadvokater 27. januar 2011 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Generelt om L 84 2. Opfølgning på skattereform (L 202) 3. Fusionsreglerne og værn mod skattefri udbytter til skattely 4.

Læs mere

FSRs kommentar til L 84 FT 2010/2011 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

FSRs kommentar til L 84 FT 2010/2011 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 10 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard Slide 1 International Skatteret FSR 2. December 2010 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Handlingsplan om MNE 2. Ny Lovgivning 1. Udpluk fra L 84 2. Skatteretlige konsekvenser af selskabsreformen 3. Nyt

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Forslag. lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove

Forslag. lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove Skatteministeriet Udkast December 2005 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) 1 I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven),

Læs mere

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Forslaget om ændring af kursgevinstloven kom ret sent på bane, hvorfor forslaget alene har været på en ekspreshøring med en frist på en uge.

Forslaget om ændring af kursgevinstloven kom ret sent på bane, hvorfor forslaget alene har været på en ekspreshøring med en frist på en uge. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 119 Offentligt Notat 20. marts 2007 J.nr. 2006-170-1042 Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af kursgevinstloven (Bidrag til forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. rikke.camilla.christensen@skat.dk js@skat.dk

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. rikke.camilla.christensen@skat.dk js@skat.dk Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K rikke.camilla.christensen@skat.dk js@skat.dk Høringssvar vedrørende lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 214 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0038 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere