Arbejdshæfte. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdshæfte. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier"

Transkript

1 Arbejdshæfte Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier

2 Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar Barnets Reform indeholdt flere centrale ændringer af serviceloven, som berører plejefamilieområdet. Under overskriften Nærhed og Omsorg blev der med Barnets Reform sat fokus på en styrkelse af plejefamilieområdet, idet det er et centralt princip i reformen, at alle børn skal have mulighed for nære og omsorgsfulde relationer. I de tilfælde, hvor forældrene ikke kan tilbyde dette, må der gives barnet en støtte, som sikrer, at barnet på anden vis vokser op i et trygt omsorgsmiljø. Med Barnets Reform blev der derfor oprettet nye typer plejefamilier, f.eks. kommunale plejefamilier. Disse plejefamilier har særlige opgaver i anbringelsen, herunder behandlingskrævende børn og unge. Disse plejefamilier kan derfor have behov for yderligere støtte og andre vilkår. Denne nye type plejefamilie skal ifølge serviceloven have øget efteruddannelse og supervision. Det er på denne baggrund, at nærværende kursusmateriale er udviklet. Materialet er udviklet af VIA University College, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen University College Nordjylland, University College Syddanmark, Professionshøjskolen UCC, SOSU Greve i samarbejde med Servicestyrelsen. KRITH Kompetencer Ressourcer og relationer Inddragelse Tillid, trivsel og tilknytning Hverdagsliv 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD...2 INDHOLDSFORTEGNELSE...3 KÆRE KURSIST PÅ KURSUS FOR KOMMUNALE PLEJEFAMILIER...9 KRITH Introduktion til kursusmaterialet...11 Læringsmål for videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier...11 Indhold...12 Grundsynet i KRITH...12 Relationel og kontekstuel...13 Ressourcer...13 Inddragelse...14 Tillid og tilknytning...15 Hverdagslivets styrke...15 Undervisningsprincipperne i KRITH...16 Øvelser...17 Etiske overvejelser...17 Læse-trænegrupper...18 Kursusdagenes omfang og organisering...18 Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier...19 Systemisk/narrative interview...19 MODUL 1. AT TAGE UDGANGSPUNKT I BØRN OG UNGE DER KRÆVER MANGE RESSOURCER PLEJEFAMILIEN SOM ANSVARLIG FOR TILKNYTNING OG RELATIONSDANNELSE TIL BØRN OG UNGE MODUL KURSUSDAG...20 Forberedelse til 1. kursusdag...20 Teoretisk udgangspunkt modul Læringsmål 1. og 2. kursusdag...21 Delmål...21 Dagens program...21 Udfordringer og udviklingsmuligheder ved tilknytningsprocessen mellem plejeforældre og plejebørn...21 Plejebørns bidrag til tilknytningsprocessen og samspillet...21 Plejeforældres bidrag til tilknytningsprocessen og samspillet...23 Samspillet imellem plejeforældre og plejebørn/den unge...23 Plejebørns selvudvikling og relateringsdomæner...25 Hvordan plejeforældre kan udvikle positive samspil og skabe nye udviklingsmuligheder...26 Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model

4 SWOT kortlægningsøvelse...31 Udvikling af beskyttelsesfaktorer og mestring hos børn og unge...38 Øvelse: Udvikling af beskyttelsesfaktorer og mestring hos børn og unge...41 Betydningen af en basal god tilknytning imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske udvikling...41 Øvelse: Tip en 13 er om tilknytning...42 MODUL KURSUSDAG Forberedelse til 2. kursusdag Læse-trænegrupper Læringsmål 1. og 2. kursusdag...46 Delmål...46 Dagens program...46 Udfordringer ved at knytte tilknytningsbånd til plejebørn og unge...47 Udfordringer i relationsarbejdet til den unge...47 Metoder til at skabe positivt samspil til plejebarnet og den unge...48 Den følelsesmæssige dialog...51 Hjemmeopgave kortlægningsøvelse...52 Litteraturliste...52 MODUL 2. PLEJEFAMILIEN SOM MEDFORFATTER AF GODE FORTÆLLINGER I FORHOLD TIL BARNET/DEN UNGE MODUL KURSUSDAG Forberedelse til 3. kursusdag Læringsmål 3. og 4. kursusdag Delmål Dagens program Plejefamilien som medforfatter af gode fortællinger i forhold til barnet/den unge...55 Konkret synligt bevis på identitet/eksistens...55 Mulighed for at konstruere et sammenhængende selv gennem de gode fortællinger...56 Styrkelse af relationen...58 Case: Om ressourcesprog over for sprog med fokus på vanskeligheder...58 Overlevelsesstrategier og identitetsbudskaber i nye omgivelser...60 Kontekst...61 Muhammed som eksempel...60 Ressourcesprog...62 Fotoøvelse...63 Et bevidningsbrev

5 MODUL KURSUSDAG Forberedelse til 4. kursusdag Læringsmål 3. og 4. kursusdag Delmål Dagens program Gruppearbejde Case Nora fortæller...67 Den systemiske samtale, Tomms spørgsmålstyper...69 Triadeøvelse...70 Systemisk/narrative interview hvad er det?...73 Gruppearbejde om det systemisk/narrative interview...73 Hjemmeopgave kortlægningsøvelse...74 Litteraturliste...75 MODUL 3. PLEJEFAMILIENS HÅNDTERING AF (NOGLE GANGE EKSTREM) PROBLEMADFÆRD OG KONFLIKTER MODUL KURSUSDAG...76 Forberedelse til 5. kursusdag...76 Læringsmål 5. og 6. kursusdag...76 Delmål...76 Dagens program...77 Grundsynet på dette modul...77 Den bio-psyko-sociale model...78 Problemadfærd...78 Ansvarsprincippet...79 Barnets udgangspunkt sårbare positioner...81 Case: Alexander...81 Systemteori...82 Kortlægningsmetode: Fastholdende faktorer og mulighedsfaktorer løsningen ligger i omgivelserne Mulighedsfaktorer Undtagelserne...89 Fastholdende faktorer...92 Undtagelser...93 MODUL KURSUSDAG Forberedelse til modul kursusdag Læringsmål 5. og 6. kursusdag Delmål Dagens program

6 Om problemadfærd Samarbejdsbaseret Problemløsning...97 Årsager til ufleksible eksplosive episoder...97 Nedsatte færdigheder Samarbejdsbaseret Problemløsning a la Ross Greene Britt og Odette Systemisk/narrative Interview Hjemmeopgave Litteraturliste MODUL 4. DEN KOMMUNALE PLEJEFAMILIES SÆRLIGE KOMPETENCER MODUL KURSUSDAG Forberedelse til 7. kursusdag Læringsmål 7. og 8. kursusdag Delmål Dagens program Den bio-psyko-sociale model Situationsspil i læse-trænegrupperne Øvelse personlig beretning om spiseforstyrrelser Litteraturliste MODUL KURSUSDAG Forberedelse til 8. kursusdag Læringsmål 7. og 8. kursusdag Delmål Dagens program Den akutte anbringelse Hjemmeopgave Vejledning til arbejdet i læse-trænegrupperne Barnets klagemuligheder Case: Emil Øvelse vedrørende plejeforældres afdækning af netværk for plejefamilien: Systemisk/narrative interview Individuel systemisk/narrative interview øvelse med Litteraturliste MODUL 5. DET SPECIALPÆDAGOGISKE LANDSKAB MODUL KURSUSDAG Forberedelse til 9. kursusdag

7 Læringsmål 9. og 10. kursusdag Delmål Dagens program Øvelse Hvad er børn og unge med særlige behov? Øvelse Øvelse Alberte set udefra og indefra Øvelse Fra særligt til almindeligt ADHD AST Autismespektrumtilstande Bevægelseshandicap Psykisk udviklingshæmning (oligofreni) Øvelse Forumteater Øvelse Fra indgriben til forebyggelse og foregriben Relevante foreninger og hjemmesider MODUL KURSUSDAG Forberedelse til 10. kursusdag Læringsmål 9. og 10. kursusdag Delmål Dagens program Øvelse Hvad er sociale kompetencer Øvelse Egne erfaringer Øvelse Planlægning af et indsatsområde Litteraturliste MODUL 6. PLEJEFAMILIEN OG SAMARBEJDE MED EKSPERTERNE MODUL KURSUSDAG Forberedelse til 11. kursusdag Læringsmål for 11. og 12. kursusdag Delmål Dagens program Øvelse Case: En plejemor Øvelse Plejefamilien i samarbejdet Familierådslagning Øvelse En samarbejdsaftale/et forumspil MODUL KURSUSDAG Plejeforældrenes forberedelse til 12. kursusdag Læringsmål for 11. og 12. kursusdag

8 Delmål Dagens program Øvelse Rollespil Netværksgrupper Evaluering af videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Litteraturliste Læse-trænegrupper LITTERATURLISTE LINKS TIL RELEVANTE HJEMMESIDER FOR PLEJEFAMILIER OVERSIGT OVER KURSUSMATERIALE KRITH

9 Kære kursist på kursus for kommunale plejefamilier Du ønskes velkommen på videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier. I dette arbejdshæfte finder du materiale til videreuddannelseskurset din forberedelse til de enkelte dage, nogle af artiklerne og en del øvelser. Med Barnets Reform er der kommet en ny form for plejefamilie, den kommunale plejefamilie. Dette videreuddannelseskursus er lavet til kompetenceudvikling af plejefamilier, der skal varetage den komplekse, værdifulde og udfordrende opgave, det er at være kommunal plejefamilie. Som kommunale plejefamilie skal du klædes på til at stå stærkere i forhold til at imødekomme opgaven med at modtage børn og unge med meget komplekse behov og problemstillinger. Med dette videreuddannelseskursus ønsker man at tilbyde dig kompetenceudvikling samt de bedst mulige rammer og forudsætninger for at påtage dig og varetage funktionen som kommunal plejefamilie over for børn og unge, der lever med meget komplekse problemstillinger. Dette videreuddannelseskursus er en følge af Barnets Reform, hvor det blev et krav, at den kommunalbestyrelse, der godkender en kommunal plejefamilie, skal sikre, at den kommunale plejefamilie løbende modtager yderligere efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. (servicelovens 142, stk. 5). Dette videreuddannelseskursus er udviklet til at matche de specialiserede, behandlingskrævende og særlige opgaver, som du som kommunal plejefamilie varetager. Kursusmaterialet har fået navnet KRITH, som har følgende ledetråde: KRITH Kompetencer Ressourcer og relationer Inddragelse Tillid, trivsel og tilknytning Hverdagsliv Ledetråd: Ord over det danske sprog 1. Hvad der tjener som vejledning i vanskelige forhold 2. I egentlig betydning: især om den tråd, som Ariadne gav Theseus, og ved hvis hjælp han fandt vej ud af labyrinten Ledetrådene i KRITH er elementer, der er gennemgående i alle dele af kursusmaterialet. 9

10 KRITH består udover dette 12-dages videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier af kursusmateriale til: 4-dages grundkursus for kommende plejefamilier Syv 2-dages kurser til obligatorisk årlig efteruddannelse af plejefamilier Det 4-dages grundkursus skal være gennemført før deltagelse på dette videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier. Af servicelovens formålsparagraf 46, stk. 1 nr. 1, 2 og Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel Servicelovens formålsparagraf gælder alle børn i plejefamilier. Børn og unge i kommunale plejefamilier skal have ekstra megen støtte, for at formålsparagraffens ambitioner kan indfries. Derfor er opgaven som kommunal plejefamilie en helt særlig og væsentlig opgave. Som kommunal plejefamilie bliver man ganske vigtige personer for børn og unge, der har meget komplekse behov og problemstillinger. Og relationen mellem plejeforældre og plejebørn og unge kan være afgørende vendepunkter i barndommen for børn og unge, der har massiv brug for hjælp og støtte i barndom og opvæksten ud. Den kommunale plejefamilie kan rumme stor kompleksitet i opgavevaretagelsen. Den hverdags-professionelle position som kommunal plejeforælder kræver en fyldig viden, handlekompetencer, omstillingsparathed og eftertænksomhed. Voksenrollen er dobbelt: som ansvarlige voksne skal de kommunale plejeforældre ofte være igangsættende og støttende i udrednings-, behandlings- og udviklingsprocesser i forhold til deres plejebarn. Samtidig skal den kommunale plejefamilie leve et hverdagsliv præget af nærhed, stabile relationer (også selvom barnets eller dens unge øvrige relationer ikke er det), forudsigelig spontanitet og rummelighed med plads til hver enkelt i familien. Den kommunale plejefamilie skal kunne inddrage og anvende relevante specialpædagogiske tiltag og indsigter netop med henblik på, at plejebarnet opnår samme adgang til et almindeligt børne- og ungefællesskab som andre børn og unge i tilsvarende situation og alder. Uanset om plejefamiliens indsats er centreret omkring børn, unge, søskende eller familier eller akutte anbringelser, stilles plejefamilien ofte over for at skulle navigere kompetent med forskellige kasketter på, inden for dette komplekse felt. 10

11 Ovenstående kompetencer understøttes og kan til dels erhverves blandt andet på dette videreuddannelses kursus for kommunale plejefamilier. Dette er et ambitiøst uddannelsesforløb, der kræver meget engagement, forberedelse, efterbearbejdning af de enkelte kursusdage, læsning m.m. Du skal være forberedt på, at din arbejdsindsats ikke stopper, når du går hjem efter endt kursusdag. Du skal forberede dig, og du skal efterbehandle det lærte. I uddannelsesforløbet er hjemmeopgaver. Under hvert tema undervises der i den nyeste viden fra forskning, undersøgelser og lovgivning. Alt sammen understøttet af cases og øvelser, der går tæt på plejefamiliers specialiserede opgaver og funktioner i forhold til komplekse og nogle gange behandlingskrævende opgaver. Det vægtes således i kurset, at deltagerne får udviklet handlekompetencer til at håndtere hverdagen som kommunal plejefamilie, samt får mulighed for at reflektere over, hvad livet som kommunal plejefamilie indebærer. KRITH Introduktion til kursusmaterialet Videreuddannelseskurset er bygget op omkring læringsmål, der har det formål at bringe kursisterne frem til plejefamiliefunktionen. Læringsmål for videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Efter videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier, skal følgende læringsmål være indfriet, at kursisterne har viden om og indsigt i den øgede grad af professionalisering og deraf afledte behov for viden om børn i behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, børn med handicap, børn med diagnose, plejefamilier som akut anbringelsessted m.v. kan varetage særlige krævende opgaver som plejefamilie herunder støtte barnets samvær under hensyn til barnets bedste ved meget sårbare og støttekrævende relationer med forældre, pårørende og øvrige netværk kan vise fortrolighed med børn og unge med (meget) specielle behov og håndtere disse på en respektfuld måde, samt støtte (og evt. skærme) barnet/den unge i forhold til omgivelsernes herunder betydningsfulde netværks reaktioner på barnet/den unge så barnet ikke ekskluderes af de relevante sociale fællesskaber 11

12 kan håndtere konflikter omkring plejebarnet samt forstå (også ekstrem)problemadfærd som kommunikation og håndtere det derefter kan understøtte barnets eller den unges udvikling mod trivsel og mening ved hjælp af specialpædagogiske metoder og kende de specialpædagogiske metoders muligheder og begrænsninger i en familie kan afdække og beskrive barnets eller den unges ressourcer, sårbarhed og udviklingsmuligheder og dele denne viden, refleksion og forståelse gennem samarbejde med andre med det formål at udvikle nye handlemuligheder for barnet og for plejefamilien har en udviklet refleksions- og læringskompetence, således at plejeforælderen fortsat kan afdække egne ressourcer og begrænsninger i konkrete situationer ved plejefamilieopgaven og fortsat søge ny og opdateret viden og indsigt i forhold til den kommunale plejefamilie funktion kan navigere i et tæt samarbejde med professionelle aktører med specialiseret viden, f.eks. døgninstitutionspersonale med særligt kendskab til det aktuelle barns behov, børne- og ungdomspsykiatrien, PPR m.m. til fordel for det konkrete barn eller unge. Indhold Modul 1. At tage udgangspunkt i børn og unge, der kræver mange ressourcer Familieplejen som ansvarlig for tilknytning og relationsdannelse til børn og unge Modul 2. Plejefamilien som medforfatter af gode fortællinger i forhold til barnet/den unge Modul 3. Plejefamiliens håndtering af (nogle gange ekstrem) problemadfærd, konflikter, sårbarhed og stress i plejefamilien og i forhold til barnets/den unges netværk Modul 4. Den kommunale plejefamilies særlige kompetencer Modul 5. Det specialpædagogiske landskab Modul 6. Plejefamilien og samarbejde med eksperterne Læringsmålene vil på de enkelte moduler understøttes af mere konkrete delmål for de enkelte kursusdage. Grundsynet i KRITH Udgangspunktet for kursusmaterialet er serviceloven, og det som mange har kaldt det moderne børnesyn. 1 I det følgende redegøres for børnesynet, som ligger til grund for KRITH. 1 Eks. med adresse til Sommer, D. (2003): Barndomspsykologiske facetter. Aarhus, Systime Academic. Sommer, D. (2003): Barndomspsykologi. Udvikling i en senmoderne verden. Hans Reitzels Forlag. Stern, D. (2004): Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzels Forlag. Stern. D. (2000): Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels Forlag. Trevarthen, C. (1998): The concept and foundation of infant intersubjectivity. Bråten, S. (red): Intersubjective communication and emotion in early ontogeny. Cambridge University Press. 12

13 Relationel og kontekstuel KRITH har fokus på relationer og forståelsen af konteksters betydning, frem for kategorisering og egenskabsforklaringer. Til trods for, at faglige diskussioner længe har vægtet en mere relationel og kontekstuel tilgang end egenskabsforklaringer, så slår årsagsvirkningstankegangen stadig igennem i hverdagslivet. Derfor skal der sættes fokus på at reflektere over selvfølgeligheder og årsagsforklaringer, der er gået på automatpilot. Diagnoser, kulturelle tilhørsforhold, religiøse tilhørsforhold m.v. vækker ofte ureflekterede antagelser om, hvorfor børn og unge agerer, som de gør, uden at sætte spørgsmålstegn herved. 2 Derfor sættes fokus på viden, refleksioner og diskussioner af opfattelser af børnene i kursusmaterialet. På denne måde ønsker vi at sikre, at plejefamilierne får støtte til at se barnet først før normers eller diagnosers forventelige univers, og gå ind i det relationelle samspil som befordrer udvikling. Kun idioter kan undvære deres medmenneskers hjerner, Piet Hein Systemisk tænkning skærper opmærksomheden på at forstå barnet og plejefamilien i sin kontekst, som en del af et system. Barnets situation sættes ind i en forståelsesramme, hvor blikket inviteres omkring i systemerne og forenklede årsags-virknings-forklaringer undgås. 3 Barnets udviklingskontekst: familie, andre nære relationer og netværk, skole, SFO, lokalmiljø, kammerater samt de sammenhænge alt dette er indlejret i, får med dette perspektiv betydning for, hvordan barnet forstås og opfattes. Således fokuseres der med systemisk tænkning netop på relationer og kontekst 4 på at forklaringer er lokale og situerede, og systemets dele gensidigt påvirker hinanden. Med henblik på at inddrage barnets perspektiv, inddrages narrative tilgange, hvor barnets fortællinger bruges af den voksne i sit forhold til barnet. Dette skærper ligeledes fokus på, at der altid kan fortælles en anden historie. Ingen historie er den dogmatiske sandhed. Narrative tilgange bidrager desuden til, at problemet adskilles fra personen (det eksternaliseres). 5 Ressourcer Den danske forløbsundersøgelse af anbragte børn fra 1995-årgangen dokumenterer, at anbragte børn har flere somatiske og psykiatriske diagnoser og handicaps, samt en markant sværere skolestart end andre børn. 6 Forskningsresultater som ovenstående viser, at der er mange udfordringer i plejefamilien, når man har et barn i pleje. 2 Skytte, Marianne (2009): Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. Viborg: Hans Reitzels Forlag. 3 Lisborg, Bente og Rask, Lisbeth (2008): Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel. Bo, K., Guldager, J. og Zeeberg, B., Udsatte børn et helhedsperspektiv. København, Akademisk Forlag. 4 Hertz, Søren (2004): Diagnose i kontekst, PsykologNyt 15, Holmgren, Allan: Systemisk og narrativ terapi. Karpatschof, B.( 2007): Klassisk og moderne psykologisk teori. Hans Reitzels Forlag. 6 Egelund, T., Andersen, D., Hestbæk, A-D., Lausten, M., Knudsen, L. Olsen, R.F. & Gerstoft, F. (2008). Anbragte børns udvikling og vilkår. København: SFI, 08:23. 13

14 Heroverfor tager kursusmaterialet KRITH afsæt i børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz og det ressourcesyn, han repræsenterer: børn og unge i vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder. ( ) Det, som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfuldt eller sygt, kan opfattes som en invitation en invitation til omgivelserne om nysgerrigt og kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede. 7 Hertz opfordrer til, at man begynder at se efter de ændringspotentialer, der ligger indlejret i, eller lige ved siden af det problematiske. Grundsynet i KRITH støtter sig til denne mulighedsorienterede forståelse af børn og unge, der anbringes i plejefamilie. KRITH støtter sig til den forskning, 8 der mener, at barnets eller den unges udvikling vil være tilgængelig for nye erfaringer og muligheder sammenfattet i sloganet det er aldrig for sent. Denne tankegang er et opgør med determinismen i børnefaglig tænkning og indsats. Især den klassiske psykoanalyse har influeret med den forestilling, at fejludvikling hos barnet i den tidlige udvikling vil betyde, at barnet vil være skadet for resten af livet. Har man et sådant grundsyn bliver megen psykosocial indsats vanskeliggjort. Inddragelse Serviceloven understreger, at barnets retsstilling skal tage udgangspunkt i barnets tarv. Inddragelse af barnet er her meget centralt. I serviceloven fremhæves det, at barnets synsæpunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Dette ses endvidere af barnets retsstilling i serviceloven, der senest blev styrket med Barnets Reform. Plejefamilier har en enestående mulighed for at udøve inddragelse sammen med plejebarnet i hverdagslivet. Børn og unge skal også høres og inddrages i beslutninger af deres nærmeste. Derfor er inddragelse af børn et centralt tema i KRITH. KRITH tager med det moderne børnesyn afsæt i et grundsyn, hvor barnet både er subjekt og objekt og påvirker og påvirkes af sin omverden i en fortsat vekselvirkning. Som subjekt præger barnet udviklingen og samspillet med omgivelserne med sine særlige forudsætninger, hvilket den voksne kan imødekomme ved at tilbyde inddragelse. Som objekt er barnets udfoldelse afhængigt af de betingelser, det tilbydes. At betragte barnet som objekt er i KRITH ikke det samme som, at det skal gøres til genstand for handlinger uden at blive inddraget af den voksne uden subjektivitet. Barnet som objekt er udtryk for opmærksomhed på kontekst, på hvilke miljøer, rammer og systemer, barnet befinder sig i og handler på baggrund af. 7 Hertz, Søren (2009): Børne og Ungdomspsykiatri. Perspektiver og uanede udviklingsmuligheder. 8 Her tænkes eks. på Stern, Antonovsky, Hertz m.m. 14

15 Tillid og tilknytning Serviceloven understreger barnets ret til samvær med familie og netværk når det er til barnets bedste. Anerkendelse og inddragelse af barnets forældre som vigtige aktører i barnets liv under anbringelsen er derfor et vigtigt element i KRITH. I en svensk undersøgelse påpeges, 9 at selv børn, der er knyttet til plejefamilien og ikke vil hjemgives, alligevel tænker meget på forældre, søskende og bedsteforældre. Båndene til forældrene kan være overvejende negative, men de er ofte meget stærke. 10 Denne svenske forskning sandsynliggør endvidere, at et barn kun får dobbelt tilknytning til nye omsorgsgivere, hvis disse omsorgsgivere og forældrene kan arbejde gensidigt og respektfuldt sammen om barnet. Det er en forudsætning for, at barnet fuldt ud kan drage nytte af anbringelsesstedets tilbud. Servicelovens 46 har fokus på at styrke sammenhængen i anbringelserne, ligesom barnets behov for omsorg og nærvær vægtes. Igennem nyere teorier om tilknytning og affektregulering 11 sigter KRITH mod, at plejeforældre handler og forstår sig selv som omsorgsfulde, trygge, sjove og tillidsvækkende voksne, der på én og samme gang tilbyder forudsigelighed, nærvær og omsorg til plejebarnet i rammerne af hverdagslivets spontanitet. Teorierne lærer os, hvis vi ikke allerede ved det, at nærværende omsorgspersoner har stor betydning for plejebørns sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Nyere forskning 12 dokumenterer, at plejebørn profiterer af plejeforældre, der er i stand til at danne trygge tilknytningsmønstre, og som kan etablere et forpligtende forhold til plejebarnet. Tilknytningsforskning peger på vigtigheden af børns selektive tilknytningsforhold. Med begrebet dobbelt tilknytning indfanges det forhold, at barnets tidlige selektive tilknytning til forældre kan sameksistere med en med tiden udviklet selektiv tilknytning til plejeforældre. 13 Ser vi på forudsætningerne for tilknytning mellem plejebørn og plejeforældre, er der flere indbyggede dilemmaer forbundet hermed: plejeforældrene ved ikke, hvor længe plejebarnet er i pleje, de er ikke garanteret, at tilknytningsforholdet får mulighed for at bevares, og de har ikke samme grundlæggende rettigheder i forhold til barnet, som barnets forældre. Disse refleksioner og denne viden er derfor et centralt fokus i kursusmaterialet. Hverdagslivets styrke I forlængelse af relationers betydning har kursusmaterialet KRITH endvidere fokus på, at der kan eksistere et spændingsfelt mellem idealer som hyldes hos plejefamilien f.eks. nærhed, det relationelle, det personlige, det engagerede og så især hos den kommunale plejefamilie, det professionaliserede og specialiserede plejefamiliearbejde. Netop plejefamiliens 9 Esping, Ulla, og Hagbardt, Sigbritt (1992): Med barns ôgan in ett barnrelateret förhållningssätt i familjehemsvården. Almänna Barnhuset. 10 Rothe, (1983a). 11 Sørensen, Jens Hardy red. (2006): Affekt regulering i udvikling og psykoterapi interpersonel neurobiologi. Hans Reitzels Forlag. Stern, D. (2005): Spædbarnets interpersonelle verden. Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. 4. oplag. 12 Dozier, M., Stovall, K.C., Albus, K.E., & Bates, B. (2001) Attachment in infants in foster care: the role of caregiver state of mind. Child Development, 72, Corlin, Anne Blom (2007): Anbringelser i plejefamilier. Psykolog Nyt nr

16 evne til at se den anden snarere end det andet, til at se Peter frem for ham med ADHD, er det der gør også den kommunale plejefamilie til noget særligt og befordrer, at de kan noget andet, end professionelle på eksempelvis døgninstitutioner ofte har mulighed for. Den kommunale plejefamilie har samtidig det personlige nærvær, selvom plejebarnet eksempelvis er behandlingskrævende eller kræver anden meget specialiseret indsats. Evnen til at se og anerkende det unikke ved plejebarnet forpligter til et ansvar, der rækker ud over teorier, metoder, regler og rammer, samtidig med at der trækkes på særlige, eksempelvis specialpædagogiske, metoder. Uddannelse og viden er vigtigt, ja afgørende for kommunale plejefamilier og er ikke i modsætning til det personlige og det nære. Men med kursusmaterialet KRITH rettes opmærksomheden på, at der skal være rum til, at kommunale plejefamilier skal gøre det, de også gør godt: nemlig være familier ikke institutioner. Også selv om man samtidig er eksperter i socialfaglige og specialpædagogiske metoder til plejebarnets bedste. Sammen med andre plejefamilier skal kommunale plejefamilier udvikle tillidsrelationer 14 til plejebarnet og arbejde med, hvilke fremgangsmåder, der giver mening i barnets og plejefamiliens hverdag. Det er en pointe i KRITH, at plejefamilier er en del af en lovgivningsmæssig foranstaltning samtidig med, at de fastholder et hverdagsliv baseret på en personlig og familiemæssig indsats. Denne dobbelthed eksisterer samtidig i hverdagslivet i en balance imellem at forpligte sig følelsesmæssigt og knytte sig til plejebarnet samtidigt med, at plejefamilien skal kunne anerkende og samarbejde med plejebarnets forældre, mange specialiserede fagfolk samt være en offentlig familie. Barnet eller den unge, der ikke har mulighed for at bo hos sine forældre i dele af eller hele opvæksten, kan drage fordel af at bo i en kommunal plejefamilie, der har opmærksomhed på de positive hensigter hos børnene, de unge og de mange, der er omkring dem og på børnenes behov. Undervisningsprincipperne i KRITH Afsættet for din undervisers oplæg er bl.a. resultater af undersøgelser og nyere teorier og forskning, der sættes i spil med et syn på læring, som er interaktionsbaseret og deltagende. Du vil på kurset komme til at lære at skelne mellem, hvad der er fagligt baserede vidensformer og hvilke, der er mere knyttet til hverdagslivets praksisviden. I undervisningen vil der samtidig med den til tider specialiserede viden lægges vægt på et tæt samspil med dine erfaringer som plejefamilie. I undervisningen arbejdes der med transfer, 15 altså fokus på hvilke faktorer, der fremmer, at det, der læres i undervisningen, efterfølgende anvendes i en arbejdssituation. I denne sammenhæng vil det sige i plejefamilien. Transfer beskæftiger sig med: De individuelle forudsætninger for at lære (dvs. dine forudsætninger) Undervisningen (den konkrete gennemførsel af undervisningen) 14 Stern, Daniel (2004): Det nuværende øjeblik. Hans Reitzels Forlag. 15 Wahlgren, Bjarne (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde. KBH: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. 16

17 Den kontekst, læringen skal anvendes i (den kommunale plejefamilie) Det betyder bl.a. at du som lærende skal have behov for at lære det, du bliver undervist i jo flere eksempler og jo mere varieret jo mere transfer at du som lærende skal medinddrages i undervisningen at underviseren er vigtig 16 Jo flere eksempler og jo mere varieret anvendelsen af eksemplerne er i forhold til anvendelsessituationen, des større muligheder for at kursisterne kan forbinde praksis med også svær teori. I undervisningen vil du møde Cases Faglige oplæg fra underviser Spørgsmål til kursisterne Øvelser, herunder systemisk/narrative interview Udsagn til debat Litteraturhenvisninger og links Du får udleveret din undervisers oplæg, så du kan tilføje egne noter. Det drejer sig om de vigtigste udsagn, begreber og andet teori, lovstof og faglige oplysninger i oplægget. Øvelser Øvelserne i KRITH er meget forskellige i indhold, form og mål. Hensigten med øvelserne er, at du og de andre kursister får mulighed for at være aktive og deltagende i undervisningen og inddrage egne specifikke erfaringer og matche dem med de faglige udspil fra underviser og de øvrige på holdet. Etiske overvejelser Alle synger med sit næb. Underviser opfordrer kursisterne til accept af forskellighed Tavshedspligten, der gælder generelt for plejefamilier, skal indskærpes den første dag og understreges ved øvelser, da der her også kan være personlige erfaringer i spil Nogle øvelser kan få kursister til at tale over sig. Den enkelte kursist opfordres derfor til at skærme sig selv og sit privatliv. Dette er et fagligt forum på trods af dets mange personlige referencer Deltagerne bliver indbudt ikke beordret, når der er tale om rollespil. 16 Wahlgren, Bjarne (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde. KBH: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. 17

18 Læse-trænegrupper Ved gennemførelse af det samlede videreuddannelseskursus etableres læse-trænegrupper. 17 Hvis der kun udbydes et enkelt modul indgår læse-trænegrupperne ikke i undervisningen. Læse-trænegrupperne fungerer både som faste arbejdsgrupper i undervisningen og som mødefora ved siden af undervisningen. Læse-trænegrupper mødes uden underviser løbende gennem videreuddannelseskurset mellem de faste undervisningsmoduler. Det følgende handler om læse-trænegrupperne uden for undervisningssituationen Træne-læsegruppen gruppen er et fagligt mødested, hvis primære formål er, at du og de andre plejefamilier får vendt og øvet de ting, der er lært på uddannelsen. Det giver mulighed for, at man kan hjælpe hinanden med opgaver til næste kursusdag, læsning og øvrig forberedelse. Samtidig kan man træne og arbejde med forståelsen af særlige metoder. Da arbejdet som plejefamilie oftest er et arbejde uden kolleger, kan læse-trænegrupperne på længere sigt udvikle sig til et vedvarende kollegialt forum. I læse-trænegrupperne øves de systemisk/narrative interview. Det anbefales at lave referat af hvert træne-læsegruppemøde. Omfang og etablering af læse-trænegrupper Læse-trænegrupper har et omfang på én effektiv arbejdsdag (6-8 timer) imellem hvert modul. Det er muligt for træne-læsegruppen at dele træne-læsedagen i to dele og eksempelvis gennemføre indholdet over to aftener. Det anbefales, at hver deltager på uddannelsen deltager minimum fire hele dage af minimum 6-8 timer (dvs. minimum 24 timer effektiv arbejdstid) i læse-trænegrupperne. Læse-trænegrupperne etableres den første undervisningsgang på første modul i uddannelsen til kommunal plejefamilie Læse-trænegrupperne aftaler selv mødested og tid Underviser laver et kort oplæg om læse-trænegrupperne på modul kursusdag. Her i arbejdshæftet kan der læses yderligere om læse-trænegrupperne Kursusdagenes omfang og organisering Kurset er delt op i 6 moduler á to dage. Hver kursusdag i KRITH har udgangspunkt i syv timers undervisning inklusiv pauser. Undervisningen kan tilrettelægges på anden vis over en længere periode og med mindre kursustid ad gangen. Kurserne kan endvidere med fordel oprettes som såkaldte splitkurser, hvor der er en eller flere mellemliggende perioder, hvor plejefamilierne arbejder med hjemme-opgaver samt det lærte, som de samler op og diskuterer med hinanden på den eller de følgende dage. 17 Der etableres altså ikke læse-trænegrupper, hvis kun dele af forløbet udbydes. 18

19 Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 2 dage Lætrgrp. 2 dage Lætrgrp. 2 dage Lætrgrp. 2 dage Lætrgrp. 2 dage Lætrgrp. 2 dage Hjem arb. At tage udgangspunkt i børn og unge der kræver mange ressourcer Plejefamilien som medforfatter af gode fortællinger i forhold til barnet/ den unge Hjem arb. Plejefamiliens håndtering af (nogle gange ekstrem) problemadfærd og konflikter Hjem arb. Hjem arb. Den kommunale plejefamilies særlige kompetencer Plejefamilien og det specialpædagogiske landskab Hjem arb. Plejefamilien og samarbejdet med eksperterne Systemisk/narrative interview De seks moduler er organiseret over samme skabelon hvor man det meste af tiden har undervisning. Som afslutning på hvert modul er der én eller flere små opgaver i systemisk/ narrative interview. Sandsynligvis er det meget forskelligt hvilke erfaringer, I som kursister har med den form for interview. Vi har bestræbt os på, at øvelserne er tilgængelige og overskuelige. Du kan læse mere om systemisk/narrative interview under modul 2. her i arbejdshæftet. Hvert modul på uddannelsen er bygget op på denne måde Modul X, Kommunale plejefamilier Kursusdag X Kursusdag 2 Undervisning Undervisning systemisk/narrative interview 19

20 Modul 1. At tage udgangspunkt i børn og unge der kræver mange ressourcer plejefamilien som ansvarlig for tilknytning og relationsdannelse til børn og unge Modul kursusdag Forberedelse til 1. kursusdag Obligatorisk litteratur Kursisterne skal inden 1. kursusdag have modtaget og læst artikel fra arbejdshæftet: Corlin, B. A. (2010) Udfordringer og udviklingsmuligheder ved tilknytningsprocessen mellem plejeforældre og plejebørn. Arbejdshæfte for kursister, Kursus for Kommunale Plejefamilier, KRITH, Servicestyrelsen. Trillingsgaard (1995): Kun få Vokser fra det. Om DAMP, ADHD og Hyperkinetisk Forstyrrelse, Dansk Psykologisk Forlag, s (kan bruges i hjemmeopgave til modul 2 som case) Supplerende litteratur til læsning: Jørgensen, Schultz P. m.fl. (1993) Risikobørn. Hvem er de hvad gør vi? København: SIKON Sørensen, B. J. (2007): Størt mestring bryd mønstre. Kap 1: Mønstrebrydning og resiliens, s I alt 23 sider. Teoretisk udgangspunkt modul 1 Modul 1 vil tage afsæt i følgende to teoretiske perspektiver: Resiliensforskning eller mestringsforskning, som handler om at afdække, hvordan personlige egenskaber og miljømæssige forhold er afgørende for, at nogle mennesker formår at håndtere deres liv og holde fast i en hensigtsmæssig udviklingsbane på trods af dårlige odds (risikofaktorer). 18 Moderne tilknytningsforskning og teori ved bl.a. Anthony Bateman, Peter Fonagy, Daniel Stern og Allan N. Schore m.fl. vil modul anvende dette perspektiv til at belyse hvordan børns psykiske udvikling og selvudvikling i særlig grad tager form i barnets tilknytningsrelationer Egelund, T. et.al. (2004) Små børn anbragt uden for hjemmet. SFI - En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i Se Jens Hardy Sørensen eller Hart Susan. 20

21 Læringsmål 1. og 2. kursusdag At kursisten Kan opnå viden om og indsigt i og at forstå og håndtere barnets reaktioner ud fra barnets konkrete situation, baggrund og behov herunder være i stand til at indtage forskellige perspektiver i forståelsen af barnet eller den unge At afdække og beskrive barnets eller den unges ressourcer, sårbarhed og udviklingsmuligheder og kan dele denne viden, refleksion og forståelse gennem samarbejde med andre med det formål at udvikle nye handlemuligheder. Delmål At få viden om og metoder til at fremme barnets eller den unges muligheder for mestring Få viden om tilknytningsrelationers betydning for børns og unges evne til affektregulering og mentalisering til at kunne vurdere kvalificeret Tro på egne evner til at give omsorg til og opdrage et plejebarn som er ressourcekrævende, samt give dem viden om, at børn og unge udvikler sig igennem hele deres opvækst (en indsats er aldrig for sent). Dagens program Præsentationsrunde og introduktion af videreuddannelseskurset og modul 1 At finde udviklingsmuligheder for barnet/den unge, der kræver mange ressourcer Kortlægningsøvelse af plejeforældres relation til plejebarnet igennem en SWOT-analyse Frokost Hvordan støtter man udvikling af beskyttelsesfaktorer og mestring hos børn og unge Betydningen af en basal god tilknytning imellem plejebørn & plejeforældre for plejebørns psykiske udvikling Artikel Udfordringer og udviklingsmuligheder ved tilknytningsprocessen mellem plejeforældre og plejebørn Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog (Artiklen er skrevet til Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier) Artiklen berører den helt særlige situation og de betingelser, hvorunder plejeforældre og plejebørn danner tilknytning en situation som bl.a. er præget af plejebarnets tab og krisereaktioner, og det usikre tidsperspektiv som ofte gør sig gældende. Artiklen belyser, hvordan både plejebarnet og plejeforældrene hver især ubevidst kan bidrage til, at tilknytningsprocessen og samspillet kan opleves som udfordrende. Det fremhæves som særlig 21

22 centralt, at plejeforældre er i stand til at give omsorg til plejebarnet også selvom det ikke forekommer naturligt, da plejebarnet ofte ikke signalerer sådanne behov. Den store del af gruppen af anbragte børn og unge, som kommer fra socialt belastede opvækstfamilier, har især et særligt behov for nye og mere positive samspilserfaringer med voksne, for at en mere positiv følelsesmæssig og psykisk udvikling kan igangsættes. I den forbindelse er plejeforældrene helt centrale ressourcepersoner for de børn og unge, som er blevet anbragt hos dem for kortere eller længere tid og plejeforholdet bliver en særlig udviklingsmulighed for disse børn og unge. Udgangspunktet i artiklen er, at langt, langt de fleste børn uanset forudsætninger, vil kunne drage fordel af mange af de overvejelser, der fremkommer i denne artikel. Nogle af dem vil samtidig med også skulle have andre former for støtte og behandling. Men det er uden for denne artikels rækkevidde. Plejebørns bidrag til tilknytningsprocessen og samspillet Lad os først forsøge at sætte os ind i hvordan det kan opleves for et plejebarn, når det anbringes i en plejefamilie. Plejebarnet skal først og fremmest forholde sig til og lære en helt ny familie, med dens særlige værdier og normer, at kende. Ofte vil plejefamiliens værdier og normer, måder at sammensætte en almindelig hverdag, adskille sig fra det omsorgmiljø som plejebarnet kommer fra. Plejebarnet bruger derfor i starten af anbringelsen meget energi på at omstille sig det nye miljø hos plejefamilien. Derudover skal plejebarnet knytte følelsesmæssige bånd til deres plejeforældre i kølevandet på et ofte smerteligt brud med deres forældre. På trods af at plejebarnets forældre og dets familie stadigvæk vil være en del af barnets liv, vil plejebarnet ofte opleve en form for tab ved at blive adskilt fra sine forældre fra de mennesker som hidtil har været barnets omdrejningspunkt og base i livet. Selv når plejebarnet har lidt overlast, bekymret sig, været bange eller lign. hos sine forældre, vil det for langt de fleste børn og unge været smerteligt og sorgfuldt at opleve at blive adskilt fra sine forældre. Barnet kan pga. bruddet med deres forældre og familie, og det forhold at de skal omstille sig til en ny familie, ofte være i krise i den første tid af anbringelsen. Børn reagerer meget forskelligt, når de er i krise. Det der dog er fælles er, at børn i krise ofte bruger meget energi på følelsesmæssige svære reaktioner og tab, som tager energien fra andre områder i deres udvikling. Man taler om, at børn, og for den sags skyld også voksne, i krise kan have en tendens til i en kortere eller længere periode at gå tilbage til tidligere måder at opføre sig på præget af mere umodne forsvarsmekanismer, at de regredierer. Det vil sige, at et treårigt barn som før anbringelsen er blevet renlig og har lagt bleen, ved en krisereaktion eksempelvis kan begynde at tisse i bukserne og have brug for en ble igen. Et plejebarn i krise kan eksempelvis i starten massivt foretrække sin plejemor, men ikke værdige sin plejefar et blik. Dette kan være fordi, at én ny tilknytningsperson er det hun magter. Dette kan være en forsvarsstrategi som barnet ubevidst kan anvende i krise, ud fra ønsket om at skabe en eller anden form for kontrol i sit indre kaos af svære følelser. En velkendt erfaring fra praksis er også, at plejebørn ofte i starten af anbringelsen kan forekomme meget selvstændige og nemme, og 22

23 plejebarnet syntes umiddelbart at have tilpasset sig hurtigt til det nye omsorgsmiljø. Denne adfærd afspejler dog ofte, at plejebarnet i den indledende fase i krisen kan have en tendens til at benægte det faktum at være fjernet fra forældre, da denne erkendelse er for smertelig. 20 En anden mulighed er, at barnet tilpasser sig, indtil det er trygt nok til at reagere på situationen. Det er i denne situation præget af plejebarnets krisereaktioner at tilknytningen til plejeforældre dannes. Børn, der anbringes i familiepleje, har ofte været igennem flere separationer og oplevet flere skift i deres omsorgsmiljø. Jo ældre plejebarnet er, når det anbringes i plejefamilie, jo højere er sandsynligheden for, at plejebarnet før anbringelsen har oplevet ustabilitet i anbringelsesforløbet. Der er især en høj sammenbrudsfrekvens at spore ved anbragte teenagers, hvor 43 % af de årige oplever et eller flere sammenbrud indenfor en fireårig periode. 21 Tilknytningsprocessen imellem plejebørn og plejeforældre kan således også vanskeliggøres ved, at plejebarnet ubevidst beskytter sig imod nye tabsoplevelser ved at afvise plejeforældrenes initiativer til nærhed ved at signalere, at de ikke har brug for plejeforældrene. Plejeforældres bidrag til tilknytningsprocessen og samspillet Plejeforældrene kan have meget forskellige forudsætninger og erfaringer for at knytte sig til deres plejebarn. Plejeforældre kan være usikre på, i hvilket omfang de skal involvere sig med plejebarnet. Dette kan tænkes at influere på tilknytningsprocessen imellem plejebarnet og plejeforældrene, da plejeforældre kan være usikre omkring deres relation til plejebarnet. 22 Et andet forhold som kan indvirke på, at plejeforældre kan holde igen følelsesmæssigt eller til tider distancere sig fra plejebarnet, er det meget usikre tidsperspektiv, som mange anbringelser hviler på. Især kunne man godt forestille sig, at i tilfælde hvor plejeforældre en gang har åbnet sig og knyttet følelsesmæssige tætte bånd til et plejebarn, som de efterfølgende pludselig mistede ved eksempelvis en hjemgivelse til barnets forældre, vil passe mere på sig selv ved det næste plejebarn, og derved ikke engagerer sig følelsesmæssigt i samme grad. Man skal ikke undervurdere det tab plejeforældre kan føle, hvis/eller når deres plejebarn hjemgives en proces der ofte vanskeliggøres i de tilfælde, hvor plejeforældre ikke er enige i beslutningen. Som en familieplejekonsulent formulerer det: så på den måde ved de [plejeforældrene] godt, at det ikke er deres børn. Men hvis de skal miste børnene i retten, så er det en begravelse, så er det som at miste et af deres eget 23 Dette underbygges af en undersøgelse, som undersøgte plejeforældres følelsesmæssigt investering, og om de forpligtede sig i plejebarnet, som om de psykologisk set adopterede plejebarnet. Denne undersøgelse fandt, at jo flere plejebørn plejeforældre har haft i pleje, jo mindre forpligtende var plejeforældrene overfor deres plejebørn. 24 Ikke særligt overraskende fandt undersøgelsen også, at plejeforældrenes følelsesmæssige investering i plejebarnet steg jo længere tid, barnet havde været anbragt hos 20 For yderlige litteratur om børn i krise efter brud med forældre læs: Killén, K. (1996): Omsorgssvigt er alles ansvar. København: Hans Reitzels Forlag. 21 Egelund, T. et. alt (2009). Anbragte børn og unge: en forskningsoversigt. Kbh. : SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 22 Dette forhold uddybes og diskuteres i artiklen: Tilknytning i plejeforhold af Anne Blom Corlin, som findes i arbejdshæftet grundkursus i KRITH. 23 Blom, Anne (2005). Kvalitativ undersøgelse i Specialeafhandling ved Psykologisk Institut. Københavns Universitet. 24 Ackerman, J. P., & Dozier, M. (2006). The influence of foster parent investment on Children s representations of self and attachment figures. University of Delaware. 23

24 dem. Det var især første-gangs-plejeforældre som var bedst til følelsesmæssigt at investere sig selv i deres plejebarn. 25 Et opsigtvækkende resultat som kan forstås ud fra førnævnte tanke om at plejeforældre ved tab af tidligere plejebørn, kan have en ubevidst tendens til at beskytte sig selv ved at bevare en form for professionel distance til plejebarnet. Det er altså ikke kun plejebarnet, som i tilknytningsprocessen kan beskytte sig selv imod fremtidige tab. Plejeforældre, som ikke har fået bearbejdet tidligere tab, kan også udvise selvbeskyttende adfærd. Sammenspillet imellem plejeforældre og plejebørn/den unge Der kan således være flere forhold, som både plejebarnet men også plejeforældre bringer med dem, som kan influere på sammenspillet og tilknytningsprocessen imellem plejebørn og plejeforældre. Studier, som har observeret plejebørn der har været udsat for omsorgsvigt før anbringelsen, har fundet, at disse børn allerede fra spædbarnsalderen har en tendens til ubevidst at signalere, at de ikke har brug for omsorg selv under truende og angstfremkaldende forhold. 26 Ofte tør disse plejebørn ikke stole på, at nye omsorgspersoner vil dem det godt, og kan derfor have en tendens til at holde sig følelsesmæssigt på afstand af plejeforældrene. Mary Dozier og hendes kollegaer, som har fulgt en større gruppe af spædbørn og små børn i Amerika i plejefamilier, har i studier observeret, at plejeforældre ubevidst kommer til at gensvare på plejebørnenes signaler om, at de ikke har brug for omsorg og nærvær. 27 Selv de plejeforældre, som med tilknytningsmålinger kan klassificeres som omsorgsfulde og sensitive, overså ofte deres plejebørns behov for omsorg. Plejebørnenes måde at relatere sig til plejeforældrene på fremkaldte altså en komplementær reaktion hos plejeforældre, nemlig en ikke omsorgsfuld kontakt og til tider en negativ og straffende holdning fra plejeforældrene. Model: Samspil imellem plejeforældre og plejebørn Plejebørn signalerer ubevidst, at de ikke har brug for omsorg eller er provokerende Plejeforældre gensvarer ubevidst på plejebørnenes adfærd med en ikke omsorgsfuld kontakt Plejebørnene bekræftes i deres indre modeller, om at de ikke er værd at blive holdt af 25 Der er her tale om en undersøgelse som har de små plejebørn og spædbørn som undersøgelsesgruppe. 26 Dozier, M. et. al. (2001). Attachment in infants in foster care: the role of caregiver state of mind. Child Development, 72, , Steele, M. et. al.(2003). Attachment representations and adoption: Associations between maternal states of mind and emotion narratives in previously maltreated children. Journal of Child Psychotherapy, 29, Fisher, P.A. et. al. (1999). Early Intervention Foster Care: A Model for Preventing Risk in Young Children who have been maltreated. Children services: social policy, research, and practice, 2 (3), Stovall-McClough, K. C., Dozier, M. (2004).Forming attachment in foster care: Infant attachment behaviors during the first 2 months of placement. Developmental and Psychopathology, 16,

25 Dette studie tyder på, at der i det indledende samspil imellem plejeforældre og plejebørn kan skabes en negativ selvopfyldende cirkel (se modellen) for disse børn, idet de atter bekræftes i, at omsorgspersoner ikke er tilgængelige og ikke er nogen, som vil dem godt. Dette fund viser også, hvordan børn ubevidst er med til at påvirke deres omsorgsmiljø, fordi omsorgspersoner ofte tilpasser sig og svarer på barnets initiativer og signaler. Plejebørnenes kontaktform og måde at tage imod omsorg fra plejeforældrene er ofte præget af den måde, som de har tilpasset sig i deres tidlige omsorgsmiljø og de tilknytningsstrategier, som de har udviklet i dette miljø. I plejefamilien vil barnet typisk automatisk og ubevidst bruge de tilknytningsstrategier, som har været hensigtsmæssige i det tidligere miljø. 28 Dertil har mange børn og unge, som anbringes udenfor hjemmet, begrænsede erfaringer med at blive mødt, set og rummet af deres nærmeste omsorgspersoner, og ofte ved de ikke, hvordan de skal skabe positiv kontakt med plejeforældrene. 29 Plejebørns selvudvikling og relateringsdomæner Synet på børn og hvad de har brug for har ændret sig radikalt gennem de seneste år. Vi ved i dag, at børn er født med evner til at kommunikere med og påvirke deres omgivelser, og at de helt fra spæde er i stand til at indgå i et samspil med dem, der tager sig af dem, hvis disse omsorgspersoner er tilstrækkeligt opmærksomme og i stand til at leve sig ind i barnets behov. Daniel Stern har ydet et væsentligt bidrag til forståelsen af børns selvudvikling og hvordan måder at relatere til hinanden udvikles tidligt men følger med hele livet igennem. 30 At kende sig selv og være glad for sig selv er vigtigt, men det kan være noget af det, som anbragte børn har problemer med. Det anbragte barn kan slide med sin selvopfattelse, og det kan give barnet problemer med f.eks. et lavt selvværd. For at kunne forstå det anbragte barn, præsenteres i det følgende barnets almindelige selvudvikling. Det lille barn udvikler sin fornemmelse af sig selv i løbet af de første fem år. 31 For at kunne udvikle en grundlæggende positiv fornemmelse af sig selv har barnet brug for, at det bliver mødt på forskellig vis Stern kalder det relateringsdomæner. Det spæde barn gør i de første par måneder sine erfaringer med sig selv ved at få opfyldt sine helt basale behov (f.eks. at mærke sult og blive mæt). Dette gør barnet gennem samvær med den, der tager sig af det og udtrykker sig gennem signaler. Fra 2 til 8-9 måneder gennemgår barnet en stor udvikling, der gør det i stand til at bevæge sig selvstændigt, men også i stand til at indgå i et samspil med den, der tager sig af det. Det udtrykker sig og kommunikerer nonverbalt. Fra 9-18 måneder drejer det sig om gennem en indlevende mellemmenneskelig kontakt at dele følelser og tanker. Barnet hjælpes til dette ved at den, der tager sig af det, sætter ord på barnets følelser, har fælles fokus for opmærksomhed, er opmærksom på barnets hensigter og selv kommunikerer sine hensigter og udtrykker empati. Det er gennem samforståelse, at barnet udvikler sig i 28 Rasborg, Lars (2003) Miljøterapi med børn og unge. Akademisk Forlag. 29 Kildedal, K. (1996). Det anbragte barn; en debatbog om mødet imellem den professionelle og barnet. Dafologforlag. 30 Stern. D. (2000): Spædbarnets interpersonelle verden. København, Hans Reitzels Forlag. 31 Gullestrup, L. (2005). At blive et med sig selv om udvikling af det 0-5 årige barns selv. Kbh. Frydenlund. 25

Vejledning til undervisere. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier

Vejledning til undervisere. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Vejledning til undervisere Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets

Læs mere

Udfordringer og udviklingsmuligheder ved tilknytningsprocessen mellem plejeforældre og plejebørn

Udfordringer og udviklingsmuligheder ved tilknytningsprocessen mellem plejeforældre og plejebørn Udfordringer og udviklingsmuligheder ved tilknytningsprocessen mellem plejeforældre og plejebørn Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Artiklen berører den helt særlige situation og de betingelser, hvorunder

Læs mere

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier Vejledning til Undervisere Grundkursus for kommende plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets Reform indeholdt

Læs mere

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier Vejledning til Undervisere Grundkursus for kommende plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets Reform indeholdt

Læs mere

PLEJEFAMILIER ANBRINGELSER I. Når vi. Forskning på området ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN

PLEJEFAMILIER ANBRINGELSER I. Når vi. Forskning på området ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN ANBRINGELSER I PLEJEFAMILIER Når et barn anbringes i en plejefamilie, sker det for at sikre en positiv udvikling for plejebarnet. Det danske anbringelsessystem bør dog skabe

Læs mere

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket Kom i form med Barnets reform Velkommen til 2. møde i ledernetværket Dagens program 9.30 Velkomst og introduktion til dagen Kort oplæg om de politiske intentioner og indholdet i Barnets Reform om familieplejeområdet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

Arbejdshæfte. 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier. Teenageproblematikker i plejefamilien

Arbejdshæfte. 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier. Teenageproblematikker i plejefamilien Arbejdshæfte 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier Teenageproblematikker i plejefamilien Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale

Læs mere

Den gode anbringelse

Den gode anbringelse Den gode anbringelse Hvad virker? Forskning - praksis - teori Marianne Folden familieplejefaglig leder Program Statistik over anbringelse af børn og unge i Danmark. Hvad siger forskningen? Barnets Reform,

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Observation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)

Observation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg) Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Indledning Der forventes af

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE Inspiration til arbejdet med børnefaglige VEJLEDNING TIL UNDERVISERE 1 Titel: Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og. Vejledning til undervisere. Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Familieplejere, pædagogik og samarbejde 42661 Juni 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2

Velkommen til kursusdag 2 Velkommen til kursusdag 2 Dagens program Kursusdag 2 08.30 08.45 Opsamling fra sidst og dagens læringsmål. 08.45 11.30 Børns udvikling og opdragelse. 11. 00 12.00 Filmen Rosa 12.00 12.45 Frokost 12.45-14.30

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter

Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter Formiddagen sådan ca. Supervision - Hvorfor skal I det? Supervision Udvalgte kommuner En undersøgelse

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017 ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads Familien som arbejdsplads 08.30-09.30 Velkomst, præsentation af kurset, etik, spilleregler, forventningsafstemning og målgruppe. 09.30-10.00 En offentlig

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

PUP Professionshøjskolernes uddannelse for Plejefamilier

PUP Professionshøjskolernes uddannelse for Plejefamilier P L EJEFAMILIERNES ANDSFORENING 2017 PUP Professionshøjskolernes uddannelse for Plejefamilier Professionshøjskolen UC SYD, Professionshøjskolen VIA samt Professionshøjskolen UCC Plejefamiliernes Landsforening

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge?

Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Kursusprogram Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Brogaarden, Strib 24. 26. oktober og 28. 30. november 2016 samt opsamlingsdag den

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

HEFU-filen. Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min. hånd. ( frit gengivet af Løgstrup)

HEFU-filen. Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min. hånd. ( frit gengivet af Løgstrup) HEFU-filen Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min hånd. ( frit gengivet af Løgstrup) Helhedsorienteret Faglig Udvikling for Akutinstitutionen Kløvermarken

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med pårørende til unge/voksne i døgntilbud 40627 Udviklet af: Elisabeth Hefda Dyrnæsvej 6F 4700 Næstved Tlf.: 55734009 Januar 2009 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Psykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.

Psykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise. Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus

Læs mere

Socialrådgiveruddannelsen

Socialrådgiveruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde (11. januar 2013) Modul nr. 3.3.3. Psykologi og Psykiatri Modultema Familier, børn og unge og socialt arbejde - Psykologi og Psykiatri

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.

Læs mere

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet. Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5 Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere