Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier"

Transkript

1 Vejledning til Undervisere Grundkursus for kommende plejefamilier

2 Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar Barnets Reform indeholdt flere centrale ændringer af serviceloven, som berører plejefamilieområdet. Under overskriften Nærhed og Omsorg blev der med Barnets Reform sat fokus på en styrkelse af plejefamilieområdet, idet det er et centralt princip i reformen, at alle børn skal have mulighed for nære og omsorgsfulde relationer. I de tilfælde, hvor forældrene ikke kan tilbyde dette, må der gives barnet en støtte, som sikrer, at barnet på anden vis vokser op i et trygt omsorgsmiljø. Med Barnets Reform blev det også fastslået i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at plejefamilier får den fornødne introduktion, efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Det indebærer en ret og en pligt for plejefamilien til uddannelse, efteruddannelse og supervision. Det er på denne baggrund, at nærværende kursusmateriale er udviklet. Materialet er udviklet af VIA University College, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen University College Nordjylland, UC Syddanmark, Professionshøjskolen UCC, SOSU Greve i samarbejde med Servicestyrelsen. KRITH Kompetencer Ressourcer og relationer Inddragelse Tillid, trivsel og tilknytning Hverdagsliv 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD...2 INDHOLDSFORTEGNELSE...3 INDLEDNING...6 KRITH INTRODUKTION TIL KURSUSMATERIALET...7 Læringsmål...7 Indhold...7 Grundsynet i KRITH...8 Relationel og kontekstuel...8 Ressourcer...9 Inddragelse...9 Tillid og tilknytning...10 Hverdagslivets styrke...12 Undervisningsprincipperne i KRITH...12 Deltagerforudsætninger...13 Vejledningen...14 Øvelser...14 Praktiske forhold omkring øvelserne...14 Etiske overvejelser...15 Anvendelse af arbejdshæftet...15 Kursusdagenes omfang og organisering...15 KURSUSDAG 1. AT VÆRE PLEJEFAMILIE, PLEJEFAMILIENS ROLLE OG LIV...16 Dagens læringsmål...16 Underviserens praktiske forberedelse og redskaber...16 Kursisternes forberedelse til dagen...16 Dagens program...16 Velkomst og forventningsafstemning...16 Spilleregler på grundkursus...17 Etikken på holdet...17 Forventningsafstemning...17 Hvad vil det sige at være plejefamilie?...19 Læringsmål...19 Aflastning og alkohol...28 Vurdering af konsekvenser for plejeforældrenes egne børn Logbog og iagttagelser Inddragelse, anerkendelse og (mangel på) respekt Netværkstegning

4 KURSUSDAG 2. BØRNS UDVIKLING OG OPDRAGELSE BØRNS BEHOV FOR NÆRHED OG TILKNYTNING BØRNS BEHOV FOR SAMMENHÆNG GENNEM VARIGE STABILE RELATIONER OG LIVSLANGE BÅND...39 Dagens læringsmål...39 Underviserens praktiske forberedelse og redskaber...39 Dagens program Almindelige børn kan...40 Opdragelse og hverdagsliv...43 Det moderne børnesyn og opdragelsen...43 Dobbeltsocialisering og multisocialisering...44 At opdrage plejebørn...46 Opdragelse og adfærd...47 Hvordan kan vi forstå barnets udvikling?...49 Arv og Miljø...51 Risiko og beskyttelse...53 Risikofaktorer...53 Belastning og beskyttelse på en og samme tid...56 Resiliens...58 Beskyttende faktorer...58 Mønsterbrydere...60 Børns behov for tilknytning, nærhed og tryghed med få omsorgspersoner...61 Hvordan barnets erfaringer med nære omsorgspersoner former og skaber barnets tilgang og forventning til den sociale verden...63 Plejebørns måder at udtrykke behov for omsorg og nærhed...65 Børns behov og professionelle relationer...67 Er det ødelæggende for omsorgen og tilknytningen, at man får penge for den?...68 Hjemmeopgave til kursusdag KURSUSDAG 3. SAMVÆR MED BARNETS FORÆLDRE. BØRN I KRISE...73 Dagens læringsmål...73 Underviserens praktiske forberedelse og redskaber...73 Dagens program...73 Samarbejdet med forældrene...75 Historien om Hannah og Rose...79 Forældre gør det, så godt de kan Forældresamarbejde hvordan?...85 Børn og unge i krise reaktioner på anbringelsen...86 På besøg i plejefamilien...90 Hjemmeopgave til kursusdag

5 KURSUSDAG 4. LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER SAMARBEJDET MED DE PROFESSIONELLE AT VÆRE EN OFFENTLIG FAMILIE...93 Dagens læringsmål...93 Underviserens praktiske forberedelse og redskaber...93 Dagens program...93 Barnets styrkede retsstilling...94 Fortrolighed tavshedspligt og underretningspligt i samarbejdet med offentligt og privat netværk At være en offentlig familie Godkendelse, tilsyn og støtte kontrol, rådgivning og supervision Match mellem familie og plejebarn Efteruddannelse og supervision EVALUERING AF GRUNDKURSUS FOR KOMMENDE PLEJEFAMILIER Litteratur til grundkurset Oversigt over kursusmateriale KRITH Links til relevante hjemmesider for plejefamilier Underviserkompetencer Grundkursus

6 Indledning Dette kursusmateriale er en vejledning til underviserne på grundkurserne for kommende plejefamilier. Med indførelsen af nærværende grundkursus ønsker man at sikre kursisterne de bedst mulige rammer og forudsætninger for at påtage sig og varetage plejefamiliearbejdet. Derfor er det med indførelsen af Barnets Reform et krav, at et firedages grundkursus svarende til dette som udgangspunkt skal være gennemført inden anbringelsen af barnet eller den unge i plejefamilien. Kursusmaterialet tager afsæt i det eksisterende RUGO materiale, der i sin tid blev udviklet af Socialministeriet, Kommunernes Landsforening samt de centrale organisationer på området. Nærværende kursusmateriale er opdateret og centreret omkring de ændringer på plejefamilieområdet, som trådte i kraft med Barnets Reform 1. januar Kursusmaterialet har fået navnet KRITH, som står for: KRITH Kompetencer Ressourcer og relationer Inddragelse Tillid, trivsel og tilknytning Hverdagsliv KRITH består udover dette fire dages grundkursus for kommende plejefamilier af kursusmateriale til: Otte to dages kurser som obligatorisk årlig efteruddannelse af plejefamilier Tolv dages videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier, der skal varetage de mest komplekse opgaver Kompetencer, Ressourcer og relationer, Inddragelse, Tillid, trivsel og tilknytning, Hverdagsliv er elementer, der er gennemgående i alle dele af kursusmaterialet. Formålet med kurset er, at deltagerne skal introduceres for den nyeste og mest relevante viden, teori, forskning og lovgivning. Det vægtes samtidigt i kurset, at deltagerne får udviklet handlekompetencer til at håndtere hverdagen som plejefamilie samt får mulighed for at reflektere over, hvad livet som plejefamilie indebærer. 6

7 KRITH Introduktion til kursusmaterialet Grundkurset er bygget op omkring 6 læringsmål, der beskriver, hvad kursisterne skal nå i løbet af kurset som et grundlag for plejefamiliefunktionen. Læringsmål Læringsmålene for det fire dages obligatoriske grundkursus for kommende plejefamilier er, at kursisterne efter kurset har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel og løbende søger at tilegne sig ny viden og nye handlekompetencer som plejeforælder. kan understøtte stabilitet og sammenhæng i barnets og den unges liv og drage omsorg for et barn og ung i pleje, herunder tage hensyn til følgerne af anbringelsen og andre særlige behov. kan fremme plejebarnets eller den unges selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold til hjem, dagtilbud, skolegang og fritid. kan støtte barnets samvær med forældre, pårørende og øvrige netværk med udgangspunkt i barnets bedste og indgå i et trivselsfremmende, inddragende og respektfuldt samarbejde. kan indgå i et gensidigt forpligtigende samarbejde med professionelle omkring barnet til barnets bedste. kender de lovgivningsmæssige rammer for plejefamiliefunktionen. Indhold Plejefamilien, dens funktion og opgaver Børn og unges identitet og selvforståelse, trivsel og udvikling, herunder skolegang, fritid og sundhed Beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer Stabilitet og sammenhæng i børnenes og de unges liv som afgørende for trivsel At støtte barnet/den unge i at udvikle, fastholde og blive en del af fællesskaber og relationer eksempelvis kammeratskaber Omsorgssvigt tab, kriser, traumer og savn hos barnet/den unge Plejefamiliens rolle i samarbejdet med kommunen omkring anbringelsen Samarbejdet med barnets eller den unges familie og inddragelse af forældrene - konflikthåndtering Relevant lovgivning om plejefamiliefunktionen Ideer og tilgange til at støtte plejebørn i at navigere i et ofte sammensat liv, fra barnets forældre, over plejefamilie til eksperter omkring plejebarnet 7

8 Grundsynet i KRITH Udgangspunktet for kursusmaterialet er serviceloven og det, som mange har kaldt det moderne børnesyn. 1 I det følgende redegøres for børnesynet, som ligger til grund for KRITH. Relationel og kontekstuel KRITH har fokus på relationer og forståelsen af konteksters betydning, frem for kategorisering og egenskabsforklaringer. Til trods for, at faglige diskussioner længe har vægtet en mere relationel og kontekstuel tilgang end egenskabsforklaringer, så slår årsagsvirkningstankegangen stadig igennem i hverdagslivet. Derfor skal der sættes fokus på at reflektere over selvfølgeligheder og årsagsforklaringer, der er gået på automatpilot. Diagnoser, kulturelle tilhørsforhold, religiøse tilhørsforhold m.v. vækker ofte ureflekterede antagelser om, hvorfor børn og unge agerer, som de gør, uden at sætte spørgsmålstegn herved. 2 Derfor sættes fokus på viden om, refleksioner over og diskussioner af opfattelser af børnene i kursusmaterialet. På denne måde ønsker vi at sikre, at plejefamilierne får støtte til at se barnet først før normers eller diagnosers forventelige univers. Derved bliver plejefamilien i stand til at gå ind i det relationelle samspil, som befordrer udvikling. Systemisk tænkning skærper opmærksomheden på at forstå barnet og plejefamilien i dets kontekst som en del af et system. Barnets situation sættes ind i en forståelsesramme, hvor blikket inviteres omkring i systemerne, og forenklede årsags-virknings-forklaringer undgås. 3 Barnets udviklingskontekst: familie, andre nære relationer og netværk, skole, SFO, lokalmiljø, kammerater samt de sammenhænge, som alt dette er indlejret i, får med dette perspektiv betydning for, hvordan barnet forstås og opfattes. Således fokuseres der med systemisk tænkning netop på relationer og kontekst 4 på at forklaringer er lokale og situerede, og systemets dele gensidigt påvirker hinanden. Med henblik på at inddrage barnets perspektiv inddrages narrative tilgange, hvor barnets fortællinger bruges i relationen til barnet. Dette skærper ligeledes fokus på, at der altid kan fortælles en anden historie. Ingen historie er den dogmatiske sandhed. Narrative tilgange bidrager desuden til, at problemet adskilles fra personen det eksternaliseres. 5 1 Sommer, Dion. (2003): Barndomspsykologiske facetter. Aarhus: Systime Academic. Sommer, Dion. (2003): Barndomspsykologi. Udvikling i en senmoderne verden. Hans Reitzel; Stern, Daniel. (2004): Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzel; Stern. Daniel. (2000): Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzel; Trevarthen, C. 1998: The concept and foundation of infant intersubjectivity. I S. Bråten (red): Intersubjective communication and emotion in early ontogeny. Cambridge, UK: Cambridge University Press. 2 Skytte, Marianne (2009): Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. Viborg: Hans Reitzels Forlag. 3 Lisborg, Bente og Rask, Lisbeth (2008): Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel. I: Bo, K., Guldager, J. og Zeeberg, B., Udsatte børn et helhedsperspektiv. København: Akademisk Forlag. 4 Hertz, Søren, (2004): Diagnose i kontekst, PsykologNyt 15, Holmgren, Allan, (2007): Systemisk og narrativ terapi. Karpatschof, B: Klassisk og moderne psykologisk teori. Hans Reitzels Forlag. 8

9 Ressourcer Den danske forløbsundersøgelse af anbragte børn fra 1995-årgangen dokumenterer, at anbragte børn har flere somatiske og psykiatriske diagnoser og handicaps samt en markant sværere skolestart end andre børn. 6 Forskningsresultater som ovenstående viser, at der er mange udfordringer i plejefamilien, når man har et barn i pleje. Heroverfor tager kursusmaterialet KRITH afsæt i det ressourcesyn, børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz repræsenterer: børn og unge i vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder. ( ) Det, som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfuldt eller sygt, kan opfattes som en invitation en invitation til omgivelserne om nysgerrigt og kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede. 7 Hertz opfordrer til, at man begynder at se efter de ændringspotentialer, der ligger indlejret i eller lige ved siden af det problematiske. Grundsynet i KRITH støtter sig til denne mulighedsorienterede forståelse af børn og unge, der anbringes i plejefamilie. KRITH støtter sig til den forskning, 8 der mener, at barnets eller den unges udvikling vil være tilgængelig for nye erfaringer og muligheder, sammenfattet i sloganet: Det er aldrig for sent!. Denne tankegang er et opgør med determinismen i børnefaglig tænkning og indsats. Især den klassiske psykoanalyse har influeret med den forestilling, at fejludvikling hos barnet i den tidlige udvikling vil betyde, at barnet vil være skadet for resten af livet. Har man et sådant grundsyn, bliver megen psykosocial indsats vanskeliggjort. Inddragelse Serviceloven understreger, at barnets retsstilling skal tage udgangspunkt i barnets tarv. Inddragelse af barnet er her meget centralt. I serviceloven 46, stk. 3 fremhæves det, at barnets synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Dette ses endvidere af barnets styrkede retsstilling i serviceloven, senest med Barnets Reform. Plejefamilier har en enestående mulighed for at udøve inddragelse sammen med plejebarnet i hverdagslivet. Børn og unge skal også høres og inddrages i beslutninger af deres nærmeste. Derfor er inddragelse af børn et centralt tema i KRITH. 6 Egelund, T., Andersen, D., Hestbæk, A-D., Lausten, M., Knudsen, L. Olsen, R.F. & Gerstoft, F. (2008). Anbragte børns udvikling og vilkår. København: SFI, 08:23. 7 Hertz, Søren, (2009): Børne og Ungdomspsykiatri. Perspektiver og uanede udviklingsmuligheder. 8 Ottesen, Mai Heide og Christensen, Pernille S: Anbragte børns sundhed og skolegang. Udviklingen efter anbringelsesreformen, SFI 08/

10 KRITH tager med det moderne børnesyn afsæt i et grundsyn, hvor barnet både er subjekt og objekt og påvirker og påvirkes af sin omverden i en fortsat vekselvirkning. Som subjekt præger barnet udviklingen og samspillet med omgivelserne med sine særlige forudsætninger, hvilket den voksne kan imødekomme ved at tilbyde inddragelse. Som objekt er barnets udfoldelse afhængigt af de betingelser, det tilbydes. At betragte barnet som objekt er i KRITH ikke det samme som, at det skal gøres til genstand for handlinger uden at blive inddraget af den voksne uden subjektivitet. Barnet som objekt er udtryk for opmærksomhed på konteksten, på de miljøer, rammer og systemer, barnet befinder sig i og handler på baggrund af. Det præciseres i serviceloven 71, at hensynet til barnets tarv er over hensynet til forældrene i forhold til samværet. Dette bidrager til, at arbejdet med inddragelse af barnets/den unges perspektiv i forhold til samarbejdet med forældrene og barnets øvrige netværk er om muligt endnu mere centralt end tidligere. Barnet har ret til omsorg, beskyttelse og inddragelse. Tillid og tilknytning Serviceloven understreger barnets ret til samvær med familie og netværk når det er til barnets bedste. Anerkendelse og inddragelse af barnets forældre som vigtige aktører i barnets liv under anbringelsen er derfor et vigtigt element i KRITH. I en svensk undersøgelse påpeges, 9 at selv børn, der er knyttet til plejefamilien og ikke vil hjemgives, alligevel tænker meget på forældre, søskende og bedsteforældre. Båndene til forældrene kan være overvejende negative, men de er ofte meget stærke. 10 Denne svenske forskning sandsynliggør endvidere, at et barn kun får dobbelt tilknytning til nye omsorgsgivere, hvis disse omsorgsgivere og forældrene kan arbejde gensidigt og respektfuldt sammen om barnet. Det er en forudsætning for, at barnet fuldt ud kan drage nytte af anbringelsesstedets tilbud. Det fremgår af serviceloven 46, stk. 1, nr. 1, 2 og 4 og 68b, stk Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel. 9 Esping, Ulla, og Hagbardt, Sigbritt, (1992): Med barns ôgan in ett barnrelateret förhållningssätt i familjehemsvården. Almänna Barnhuset. 10 Ottesen; Mai Heide og Christensen, Pernille S.: Anbragte børns sundhed og skolegang. Udviklingen efter anbringelsesreformen, SFI 08/

11 Samt 68 b. stk. 2. Ved valg af anbringelsessted skal kommunen vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie, jf. 66, nr. 1-3, er mest hensigtsmæssig. Serviceloven har fokus på at styrke sammenhængen i anbringelserne, ligesom barnets behov for omsorg og nærvær vægtes. Igennem nyere teorier om tilknytning og affektregulering 11 sigter KRITH mod, at plejeforældre handler og forstår sig selv som omsorgsfulde, trygge, sjove og tillidsvækkende voksne, der på én og samme gang tilbyder forudsigelighed, nærvær og omsorg til plejebarnet i rammerne af hverdagslivets spontanitet. Af teorierne kan vi lære, hvis vi ikke allerede ved det, at nærværende omsorgspersoner har stor betydning for plejebørns sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Nyere forskning 12 dokumenterer, at plejebørn profiterer af plejeforældre, der er i stand til at danne trygge tilknytningsmønstre, og som kan etablere et forpligtende forhold til plejebarnet. Tilknytningsforskning peger på vigtigheden af børns selektive tilknytningsforhold. Med begrebet dobbelt tilknytning indfanges det forhold, at barnets tidlige selektive tilknytning til forældre kan sameksistere med en med tiden udviklet selektiv tilknytning til plejeforældre. 13 Ser vi på forudsætningerne for tilknytning mellem plejebørn og plejeforældre, er der flere indbyggede dilemmaer forbundet hermed: plejeforældrene ved ikke, hvor længe plejebarnet er i pleje. De er ikke garanteret, at tilknytningsforholdet til barnet får mulighed for at bevares, og de har ikke samme grundlæggende rettigheder i forhold til barnet som barnets forældre. Disse refleksioner og denne viden er derfor et centralt fokus i kursusmaterialet. Ræven sagde: Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld Den Lille Prins, Antoine de Saint- Exupéry 11 Sørensen, Jens Hardy red.(2006): Affekt regulering i udvikling og psykoterapi interpersonel neurobiologi. Hans Reitzels Forlag og Stern, Daniel, (2005): Spædbarnets interpersonelle verden. Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. 4. oplag Dozier, M., Stovall, K.C., Albus, K.E., & Bates, B. (2001): Attachment in infants in foster care: the role of caregiver state of mind. Child Development, 72, Corlin, Anne Blom, (2007): Anbringelser i plejefamilier. Psykolog Nyt nr

12 Hverdagslivets styrke I forlængelse af relationers betydning har kursusmaterialet KRITH endvidere fokus på, at der eksisterer et spændingsfelt mellem idealer, som hyldes hos plejefamilien for eksempel nærhed, det relationelle, det personlige, det engagerede og så det professionaliserede. Netop plejefamiliens evne til at se den anden snarere end det andet, til at se Peter frem for ham med ADHD er det, der gør plejefamilien til noget særligt og befordrer, at de kan noget andet end professionelle på eksempelvis døgninstitutioner har mulighed for. Teoretiske kategoriseringer og instrumentelle metoder kan risikere at reducere det personlige og vanskeliggøre, at man ser det unikke ved barnet. Og det er netop den andens blik, der forpligter til et ansvar, der rækker ud over teorier, metoder, regler og rammer. Det betyder dog ikke, at uddannelse og viden står i modsætning til det personlige og det nære. Med kursusmaterialet KRITH rettes opmærksomheden på, at der skal være rum til, at plejefamilier skal gøre det, de gør godt, nemlig være familier ikke institutioner. Ikke alle plejefamilier skal nødvendigvis være eksperter i socialfaglige og specialpædagogiske metoder. Derimod skal alle plejefamilier udvikle tillidsrelationer 14 til plejebarnet og arbejde med, hvilke fremgangsmåder der giver mening i barnets og familiens hverdag. Det er en pointe i KRITH, at plejefamilier er en del af en lovgivningsmæssig foranstaltning samtidig med, at de fastholder et hverdagsliv baseret på en personlig og familiemæssig indsats. Denne dobbelthed eksisterer samtidig i hverdagslivet i form af, at der skal være en balance imellem, at plejeforældrene forpligter sig følelsesmæssigt og knytter sig til plejebarnet, og at plejefamilien skal kunne anerkende og samarbejde med plejebarnets forældre samt være en offentlig familie. Barnet eller den unge, der ikke har mulighed for at bo hos sine forældre i dele af eller hele opvæksten, kan drage fordel af at bo i en plejefamilie, der har opmærksomhed på de positive hensigter hos børnene/de unge og de mange, der er omkring dem og på børnenes behov. Undervisningsprincipperne i KRITH Der tilstræbes et læringssyn i KRITH, som er interaktionsbaseret og deltagende. Pædagogikken er i denne sammenhæng, at læring sker bedst gennem inddragelse og dialog. Formidlingen og sproget skal være tilgængeligt og tage udgangspunkt i hverdagsbegreber. På denne måde formidles den teoretiske og juridiske viden via hverdagssituationer, så kursets indhold knytter sig til kursisternes billede af virkeligheden. Det vil således i høj grad være den konkrete dimension af familieplejeforholdet, der styrer og organiserer fremstillingen. Didaktisk arbejdes der med transfer, altså fokus på, hvilke faktorer der fremmer, at det, der læres i undervisningen, efterfølgende anvendes i en arbejdssituation. Transfer beskæftiger sig med: 14 Stern, Daniel, (2004): Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzels Forlag 12

13 De individuelle forudsætninger for at lære Undervisningen Den kontekst, læringen skal anvendes i Det betyder bl.a. at den lærende skal have behov for at lære det, de bliver undervist i jo flere eksempler og jo mere varieret jo mere transfer den lærende skal medinddrages i undervisningen underviseren er vigtig 15 Med dette udgangspunkt arbejdes der med eksemplarisk læring med cases om plejefamilieliv og øvelser, der kobler eksempler fra hverdagslivet med centrale problemstillinger og begreber, som kan bearbejdes på kurset. Jo flere eksempler og jo mere varieret anvendelsen af eksemplerne er i forhold til anvendelsessituationen, des større muligheder for at kursisterne kan forbinde praksis med teori. Deltagerforudsætninger Det forventes, at deltagerne på kurset erfaringsmæssigt vil være en meget differentieret gruppe, og kursusmaterialet lægger derfor op til en differentieret undervisning, som tager afsæt i deltagernes forskellige forudsætninger. Det antages, at der med tiden vil deltage flere og flere uden erfaring som plejefamilie, fordi udgangspunktet er, at dette grundkursus skal finde sted, inden familien får barnet i pleje. Plejefamiliernes uddannelsesmæssige baggrund kan variere meget. Der kan sidde uddannede børnefaglige professionelle som pædagoger, socialrådgiver og psykologer sammen med landbrugsfaglige, sælgere, kasseassistenter. Dette stiller krav til en rummelig undervisning, og at undervisningsmaterialet tager højde for de forskellige faglige udgangspunkter for undervisningen. For deltagerne uden plejeerfaring gælder det, at de kan have et ret abstrakt forhold til dele af indholdet i kurset. Derfor indledes undervisningen i de forskellige problemstillinger med en konkret case eller et oplæg. Kursisternes hensigt med at blive plejeforældre kan være meget forskellig. Da en del familier starter som aflastningsfamilie, vil en del kursister på kurserne formentlig have dette som sigte. Andre ved allerede, når de deltager på kurset, at de ønsker at blive fuldtidsplejefamilie. 15 Wahlgren, Bjarne. (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. 13

14 Tilmed står plejefamilierne over for forskelligartede opgaver nogle med særdeles komplekse problemstillinger, som fordrer et tværfagligt og/eller tværsektorielt samarbejde omkring barnet. Det er overordnet set vigtigt, at underviserne ved start af kursusdagene skaber sig et overblik over, hvilken baggrund, erfaring og sigte deltagerne har. På den måde kan underviseren tilrettelægge undervisningen således, at den bliver mest udbytterig og relevant for alle deltagere. Vejledningen Vejledningerne til underviser i KRITH består af: Cases Oplæg fra underviser Spørgsmål til kursisterne Øvelser Udsagn til debat Litteraturhenvisninger og links På baggrund af undervisningsvejledningen skal underviseren lave sit eget oplæg. Det anbefales, at underviser udskriver sit oplæg til kursisterne, så de kan tilføje egne noter. Underviser kan vælge at bruge underviservejledningen til at lave et oplæg på den måde, det foretrækkes. Det er således en mulighed for underviseren at omsætte kursusmaterialet KRITH til PowerPoint oplæg eller andre former for AV- midler. Som inspiration i forhold til brug af PowerPoint er vedlagt materiale til første kursusdag, som der kan arbejdes videre på. De vigtigste udsagn, begreber, lovstof og faglige oplysninger i oplægget anbefales nedskrevet på PowerPoint eller lignende. Brug relevante eksempler fra KRITH eller egen praksis. Øvelser Øvelserne i KRITH er meget forskellige i indhold, form og mål. Men fælles for øvelserne er, at de giver kursisterne mulighed for at være aktive og deltagende i undervisningen og inddrage deres egne specifikke erfaringer. På grundkursusforløbet er det afgørende, at kursisterne får redskaber til at fremme tanker, refleksioner og mavefornemmelser i forhold til, om de som familie har lyst og formåen til at blive plejefamilie. Praktiske forhold omkring øvelserne Underviseren iscenesætter og har ansvar for gennemførelse af øvelsen. Det er vigtigt at forklare Øvelsens faglige formål Øvelsens tilrettelæggelse 14

15 Hvilke opgaver, deltagerne har Rammerne hvordan og hvor længe Etiske overvejelser Enhver synger med sit næb. Underviser opfordrer kursisterne til accept af forskellighed. Tavshedspligten, der gælder generelt for plejefamilier, skal indskærpes den første dag og skal understreges ved øvelser, da det er her, personlige erfaringer er i spil. Dette forhold gælder især familier, der allerede har børn i pleje. Nogle øvelser kan få kursister til at tale over sig. Den enkelte kursist opfordres derfor til at skærme sig selv og sit privatliv. Kurset er et fagligt forum på trods af dets mange personlige referencer. Deltagerne bliver indbudt ikke beordret når der er tale om rollespil. Anvendelse af arbejdshæftet Ved siden af vejledningen til underviserne er der et arbejdshæfte til kursisterne. Arbejdshæftet indeholder artikler, anbefalede litteraturhenvisninger til kursister, faktabokse med relevante faktuelle faglige oplysninger samt cases og øvelser. Arbejdshæftet kan fungere som et hæfte, hvor kursisten selv nedskriver tanker, overvejelser og eksempelvis tegner sin egen netværkstegning og udfører andre øvelser. Kursisterne kan kommentere cases og andre aspekter i materialet. Arbejdshæftet udleveres på første kursusdag. Arbejdshæftet kan udskrives som enkeltsider eller anvendes elektronisk. Ved siden af arbejdshæftet anbefales, at der udleveres en logbog (kinabog) på første kursusdag. I logbogen noterer kursisterne løbende deres tanker og refleksioner. Logbogen er helt privat. Der indgår flere film som undervisningsmiddel. Det er udbyderen af grundkursus, der skal anskaffe filmene. Nogle kan dog downloades fra nettet. Kursusdagenes omfang og organisering Hver kursusdag i KRITH er som udgangspunkt tænkt som 7 timers undervisning inklusive pauser. Undervisningen kan dog tilrettelægges på anden vis over en længere periode og med mindre kursustid ad gangen. Kurserne kan endvidere med fordel oprettes som såkaldte splitkurser, hvor der er en eller flere mellemliggende perioder, hvor plejefamilierne arbejder med hjemmeopgaver eller med det lærte, som de samler op og diskuterer med hinanden på den eller de følgende dage. 15

16 Kursusdag 1. At være plejefamilie plejefamiliens rolle og liv Dagens læringsmål At kursisterne udvikler indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel og løbende søger at tilegne sig ny viden og nye handlekompetencer som plejeforælder, kan fremme plejebarnets eller den unges selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold til hjem, dagtilbud, skolegang og fritid. Underviserens praktiske forberedelse og redskaber Arbejdshæfter printes til kursisterne Papir og blyanter til gruppearbejde Flipover til grupper og til undervisers kommentarer, hvis du bruger PowerPoint og ikke har tavle 2 film: Plejeforældre fortæller og De loyale børn skal skaffes Netværkstegning kopieres ekstra 1 eksemplar pr. kursist (er i arbejdshæfte) Aftale om eventuelt besøg af plejeforældre med egne børn med oplæg om livet som plejefamilie. Hvorfor det er meningsfuldt at være plejefamilie på godt og ondt Kursisternes forberedelse til dagen Kursisterne har fået at vide, at: artiklen Plejefamilien et fælles projekt forventes læst inden kursusstart (findes i arbejdshæftet under kursusdag 1). Den skal derfor sendes til kursisterne inden første kursusdag. Dagens program Velkomst og forventningsafstemning (1 time) Hvad vil det sige at være plejefamilie? (1 time og 30 min.) Vurdering af konsekvenser for plejefamilien (2½ time) Netværkstegning Logbog og iagttagelser (1 time) Inddragelse, anerkendelse og respekt/mangel på respekt (30 min.) Velkomst og forventningsafstemning (Ca. 1 time) Underviseren byder velkommen, præsenterer sig selv og introducerer til grundkursets 4 dage, herunder læringsmålene for grundkurset. 16

17 Underviser præsenterer dagens indhold og programmet. Underviser kan bruge følgende model, hvis det er et split-kursus: Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Hjemmeopgave Hjemmeopgave Hjemmeopgave Kursusdag 4 At være plejefamilie, dets rolle og liv Børns udvikling og opdragelse og børns behov for nærhed og tilknytning Barnets samvær med familien Børn i krise Hvad siger loven? Samarbejdet med professionelle Praktiske forhold Underviser orienterer om det praktiske: Hvor er der toiletter? Hvor spiser vi? Hvad med kaffe/te? Andet Spilleregler på grundkursus Man kan sammen med kursisterne lave nogle spilleregler for, hvordan kurset skal gennemføres. Følgende punkter kan være gode at tage op: Tidsrammen hvad kan gøres for at overholde start og sluttidspunkter? Hvor lange og hvor mange pauser? Lave aftaler om rygning Etikken på holdet Underviser opfordrer kursisterne til At lytte til hinanden At give plads til, at kursisterne er forskellige At spørge, når der er noget, den enkelte ikke forstår At den enkelte selv bestemmer, hvor meget man har lyst til at fortælle i øvelser og på holdet At deltage og engagere sig. Det bliver et hold bedre af Forventningsafstemning (20 min.) Underviseren danner faste arbejdsgrupper til grundkursus på baggrund af eksempelvis kursisternes bopælskommune, så der ved endt kursus er et godt fundament for kommende netværksgrupper ude i kommunerne. Andre kriterier kan selvfølgelig også bruges. 17

18 Underviseren giver kursisterne den opgave i grupper at fortælle om deres forventninger i forhold til kommende arbejdsopgaver som plejefamilie eksempelvis aflastning eller fuldtidsplejefamilie. Kursisterne præsenterer sig i grupper med 6-8 kursister. Kursisterne fortæller om deres forventninger til det at være plejefamilie. Kursisterne skriver på en flipover gruppens forventninger ned. Underviser samler op i plenum og gemmer flipover til sidste dags opsamling og evaluering af grundkurset. Underviseren gennemgår forventningerne og giver feedback i forhold til kursisternes forventninger som plejefamilie. Det er vigtigt, at underviseren forholder sig til kursisternes forventninger til fremtiden som plejefamilie, og hvad der ligger i grundkurset og hvad ikke. (5 min. pause) 18

19 DISKUSSIONSBASERET OPLÆG Hvad vil det sige at være plejefamilie? (ca. 1 time og 30 min.) I det følgende introduceres de overordnede læringsmål for grundkursus for kommende plejefamilier. Dette er samtidig en første introduktion til opgaven som plejefamilie. På nær det første læringsmål, der færdiggøres dag 1, uddybes de andre læringsmål de følgende dage. De forskellige læringsmål vil hver for sig og sammen indgå på konkrete kursusdage. Ved gennemgangen af de konkrete læringsmål nedenfor anføres, hvilke dage læringsmålene er tilknyttet. Underviser kan ligeledes finde læringsmålene ved opstarten af alle kursdage. Læringsmål Læringsmålene for det fire dages grundkursus for kommende plejefamilier er, at kursisterne efter kurset Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel og løbende søger at tilegne sig ny viden og nye handlekompetencer som plejeforælder Kan understøtte stabilitet og sammenhæng i barnets og den unges liv og drage omsorg for et barn og ung i pleje, herunder tage hensyn til følgerne af anbringelsen og andre særlige behov Kan fremme plejebarnets eller den unges selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold til hjem, dagtilbud, skolegang og fritid Kan støtte barnets samvær med forældre, pårørende og øvrige netværk med udgangspunkt i barnets bedste og indgå i et trivselsfremmende, inddragende og respektfuldt samarbejde. Kan indgå i et gensidigt forpligtigende samarbejde med professionelle omkring barnet til barnets bedste Kender de lovgivningsmæssige rammer for plejefamiliefunktionen Læringsmålene står i kursisternes arbejdshæfte. Underviseren gennemgår nedenfor læringsmålene, og uddyber enkelte underpunkter. Formålet med den samlede gennemgang af læringsmålene er at introducere kursisterne til et billede af en plejeforælders opgaver og kompetencer. Nedenstående rummer mange eksempler, som kan benyttes, men afhængigt af situationen kan du vælge eksempler til og fra. Læringsmål 1 (kursusdag 1) Den kommende plejeforælder har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel og løbende søger at tilegne sig ny viden og nye handlekompetencer som plejeforælder. 19

20 De fleste kursister har endnu ikke plejebørn i hjemmet. Derfor er afklaringsarbejdet i forhold til at vælge at blive plejefamilie meget væsentligt: Familien skal afklare, om man skal være plejefamilie Hvis ja, hvilken slags plejefamilie skal og kan familien være? Hvordan skal de være plejefamilie? Hvad passer nu? Hvad passer senere? Hvad kan familien? Hvad kan familien ikke? Hvad siger familiens egne børn? Hvad kan familiens netværk? Hvad kan familiens netværk ikke? Hvordan vil et fremmed plejebarn påvirke plejefamiliens samspil og hverdag? Disse spørgsmål indgår i den hjemmeopgave, som kursisterne skal lave til næste kursusdag. Det er væsentligt at bevæge sig frem til en afklaring af familiens ressourcer og begrænsninger som plejefamilie også fordi det for nogle kontinuerligt er et tema, om man fortsat skal være plejefamilie. Påtager man sig at tage et barn i pleje, som man ikke magter, kan det være en meget belastende oplevelse for plejefamilien, men barnet er næsten altid den største taber. Læringsmål 2 (kursusdag 2) Den kommende plejeforælder kan understøtte stabilitet og sammenhæng i barnets og den unges liv og drage omsorg for et barn og ung i pleje, herunder tage hensyn til følgerne af anbringelsen og andre særlige behov. Plejefamilien skal knytte sig til barnet, men samtidig være indstillet på, at barnet kan hjemgives igen. Når man som plejefamilie går ind i et plejeforløb, så siger man ja til at være til for barnet på forskellige niveauer i livet, dvs. muligvis resten af plejeforælderens liv. Plejefamilien skal kunne knytte sig til barnet samtidig med, at plejeforældrene skal kunne arbejde med at understøtte barnets relation til familien. Anbringelser i en plejefamilie kan være meget forskellige. Nogle er for hele opvæksten. Af Egelunds undersøgelse af sammenbrud i anbringelser 16 fremgår, at der er stor usikkerhed omkring sammenbrudsfrekvens. Forskellige undersøgelser viser fra ned til 5 % og op til 60 % sammenbrud. I Egelunds undersøgelse af 225 teenagers, var det 44 %, der havde oplevet sammenbrud i anbringelsen. Nu behøver alle skift i omsorgsmiljø ikke at være dårligt, men nogle børn og unge er udsat for flere (og mange) på hinanden følgende skift. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke faktorer der kan skabe stabilitet og sammenhæng omkring det enkelte barn i plejefamilien. I arbejdet med anbragte børn og unge har der været 16 Egelund mfl.(2010): Sammenbrud i anbringelser af unge: erfaringer, forklaringer og årsagerne bag. SFI Det nationale Forskningscenter for Velfærd. 20

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier Vejledning til Undervisere Grundkursus for kommende plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets Reform indeholdt

Læs mere

Vejledning til undervisere. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier

Vejledning til undervisere. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Vejledning til undervisere Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads Familien som arbejdsplads 08.30-09.30 Velkomst, præsentation af kurset, etik, spilleregler, forventningsafstemning og målgruppe. 09.30-10.00 En offentlig

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie Velkommen til 1. kursusdag At være plejefamilie 08.30 09.15 Velkomst, præsentation af kurset, etik og spilleregler, præsentationsrunde 09.15 10.15 Forventningsafstemning 10.15 10.30 Pause 10.30 10.45 Logbog

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Familieplejere, pædagogik og samarbejde 42661 Juni 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Arbejdshæfte. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier

Arbejdshæfte. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Arbejdshæfte Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets Reform indeholdt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2

Velkommen til kursusdag 2 Velkommen til kursusdag 2 Dagens program Kursusdag 2 08.30 08.45 Opsamling fra sidst og dagens læringsmål. 08.45 11.30 Børns udvikling og opdragelse. 11. 00 12.00 Filmen Rosa 12.00 12.45 Frokost 12.45-14.30

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale

Læs mere

Arbejdshæfte. 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier. Teenageproblematikker i plejefamilien

Arbejdshæfte. 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier. Teenageproblematikker i plejefamilien Arbejdshæfte 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier Teenageproblematikker i plejefamilien Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf.

Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf. Interessetilkendegivelsesskema MTFCTræningsfamilier 1 Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf. 142) 1. Ansøger(e) Fulde

Læs mere

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5 Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsaften At I bliver mere sikre på, at træffe en vigtig beslutningen om at blive plejefamilie Hvad godkendelsesprocessen vil indeholde og hvilke opgavetyper

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Status på familieplejeområdet 2013

Status på familieplejeområdet 2013 Status på familieplejeområdet 2013 Center Familie og Handicap - Godkendelse og Tilsyn (GoT). Familieplejeområdet arbejder ud fra følgende love: Lov om social service 66 stk. 1 og 2, jf. stk. 1, der omhandler

Læs mere

Den gode anbringelse

Den gode anbringelse Den gode anbringelse Hvad virker? Forskning - praksis - teori Marianne Folden familieplejefaglig leder Program Statistik over anbringelse af børn og unge i Danmark. Hvad siger forskningen? Barnets Reform,

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2015

Nyhedsbrev Marts 2015 Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dette moduls indhold: Dette modul har fokus på: Læring gennem registrering og indberetning.

Dette moduls indhold: Dette modul har fokus på: Læring gennem registrering og indberetning. Undervisernoter: Læring gennem registrering og indberetning Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte slides til undervisningen Del 1: Baggrund

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med pårørende til unge/voksne i døgntilbud 40627 Udviklet af: Elisabeth Hefda Dyrnæsvej 6F 4700 Næstved Tlf.: 55734009 Januar 2009 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere

Nyhedsbrev November 2014

Nyhedsbrev November 2014 Nyhedsbrev November 2014 Kære aflastnings- og plejefamilier Socialtilsynet er i fuld gang med at gennemføre tilsyn og re-godkendelser på plejefamilieområdet, og vi kan nu konstatere at socialtilsynet nu

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2013-2016

Børne- og Ungepolitik 2013-2016 UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere