Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier"

Transkript

1 Vejledning til Undervisere Grundkursus for kommende plejefamilier

2 Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar Barnets Reform indeholdt flere centrale ændringer af serviceloven, som berører plejefamilieområdet. Under overskriften Nærhed og Omsorg blev der med Barnets Reform sat fokus på en styrkelse af plejefamilieområdet, idet det er et centralt princip i reformen, at alle børn skal have mulighed for nære og omsorgsfulde relationer. I de tilfælde, hvor forældrene ikke kan tilbyde dette, må der gives barnet en støtte, som sikrer, at barnet på anden vis vokser op i et trygt omsorgsmiljø. Med Barnets Reform blev det også fastslået i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at plejefamilier får den fornødne introduktion, efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Det indebærer en ret og en pligt for plejefamilien til uddannelse, efteruddannelse og supervision. Det er på denne baggrund, at nærværende kursusmateriale er udviklet. Materialet er udviklet af VIA University College, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen University College Nordjylland, UC Syddanmark, Professionshøjskolen UCC, SOSU Greve i samarbejde med Servicestyrelsen. KRITH Kompetencer Ressourcer og relationer Inddragelse Tillid, trivsel og tilknytning Hverdagsliv 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD...2 INDHOLDSFORTEGNELSE...3 INDLEDNING...6 KRITH INTRODUKTION TIL KURSUSMATERIALET...7 Læringsmål...7 Indhold...7 Grundsynet i KRITH...8 Relationel og kontekstuel...8 Ressourcer...9 Inddragelse...9 Tillid og tilknytning...10 Hverdagslivets styrke...12 Undervisningsprincipperne i KRITH...12 Deltagerforudsætninger...13 Vejledningen...14 Øvelser...14 Praktiske forhold omkring øvelserne...14 Etiske overvejelser...15 Anvendelse af arbejdshæftet...15 Kursusdagenes omfang og organisering...15 KURSUSDAG 1. AT VÆRE PLEJEFAMILIE, PLEJEFAMILIENS ROLLE OG LIV...16 Dagens læringsmål...16 Underviserens praktiske forberedelse og redskaber...16 Kursisternes forberedelse til dagen...16 Dagens program...16 Velkomst og forventningsafstemning...16 Spilleregler på grundkursus...17 Etikken på holdet...17 Forventningsafstemning...17 Hvad vil det sige at være plejefamilie?...19 Læringsmål...19 Aflastning og alkohol...28 Vurdering af konsekvenser for plejeforældrenes egne børn Logbog og iagttagelser Inddragelse, anerkendelse og (mangel på) respekt Netværkstegning

4 KURSUSDAG 2. BØRNS UDVIKLING OG OPDRAGELSE BØRNS BEHOV FOR NÆRHED OG TILKNYTNING BØRNS BEHOV FOR SAMMENHÆNG GENNEM VARIGE STABILE RELATIONER OG LIVSLANGE BÅND...39 Dagens læringsmål...39 Underviserens praktiske forberedelse og redskaber...39 Dagens program Almindelige børn kan...40 Opdragelse og hverdagsliv...43 Det moderne børnesyn og opdragelsen...43 Dobbeltsocialisering og multisocialisering...44 At opdrage plejebørn...46 Opdragelse og adfærd...47 Hvordan kan vi forstå barnets udvikling?...49 Arv og Miljø...51 Risiko og beskyttelse...53 Risikofaktorer...53 Belastning og beskyttelse på en og samme tid...56 Resiliens...58 Beskyttende faktorer...58 Mønsterbrydere...60 Børns behov for tilknytning, nærhed og tryghed med få omsorgspersoner...61 Hvordan barnets erfaringer med nære omsorgspersoner former og skaber barnets tilgang og forventning til den sociale verden...63 Plejebørns måder at udtrykke behov for omsorg og nærhed...65 Børns behov og professionelle relationer...67 Er det ødelæggende for omsorgen og tilknytningen, at man får penge for den?...68 Hjemmeopgave til kursusdag KURSUSDAG 3. SAMVÆR MED BARNETS FORÆLDRE. BØRN I KRISE...73 Dagens læringsmål...73 Underviserens praktiske forberedelse og redskaber...73 Dagens program...73 Samarbejdet med forældrene...75 Historien om Hannah og Rose...79 Forældre gør det, så godt de kan Forældresamarbejde hvordan?...85 Børn og unge i krise reaktioner på anbringelsen...86 På besøg i plejefamilien...90 Hjemmeopgave til kursusdag

5 KURSUSDAG 4. LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER SAMARBEJDET MED DE PROFESSIONELLE AT VÆRE EN OFFENTLIG FAMILIE...93 Dagens læringsmål...93 Underviserens praktiske forberedelse og redskaber...93 Dagens program...93 Barnets styrkede retsstilling...94 Fortrolighed tavshedspligt og underretningspligt i samarbejdet med offentligt og privat netværk At være en offentlig familie Godkendelse, tilsyn og støtte kontrol, rådgivning og supervision Match mellem familie og plejebarn Efteruddannelse og supervision EVALUERING AF GRUNDKURSUS FOR KOMMENDE PLEJEFAMILIER Litteratur til grundkurset Oversigt over kursusmateriale KRITH Links til relevante hjemmesider for plejefamilier Underviserkompetencer Grundkursus

6 Indledning Dette kursusmateriale er en vejledning til underviserne på grundkurserne for kommende plejefamilier. Med indførelsen af nærværende grundkursus ønsker man at sikre kursisterne de bedst mulige rammer og forudsætninger for at påtage sig og varetage plejefamiliearbejdet. Derfor er det med indførelsen af Barnets Reform et krav, at et firedages grundkursus svarende til dette som udgangspunkt skal være gennemført inden anbringelsen af barnet eller den unge i plejefamilien. Kursusmaterialet tager afsæt i det eksisterende RUGO materiale, der i sin tid blev udviklet af Socialministeriet, Kommunernes Landsforening samt de centrale organisationer på området. Nærværende kursusmateriale er opdateret og centreret omkring de ændringer på plejefamilieområdet, som trådte i kraft med Barnets Reform 1. januar Kursusmaterialet har fået navnet KRITH, som står for: KRITH Kompetencer Ressourcer og relationer Inddragelse Tillid, trivsel og tilknytning Hverdagsliv KRITH består udover dette fire dages grundkursus for kommende plejefamilier af kursusmateriale til: Otte to dages kurser som obligatorisk årlig efteruddannelse af plejefamilier Tolv dages videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier, der skal varetage de mest komplekse opgaver Kompetencer, Ressourcer og relationer, Inddragelse, Tillid, trivsel og tilknytning, Hverdagsliv er elementer, der er gennemgående i alle dele af kursusmaterialet. Formålet med kurset er, at deltagerne skal introduceres for den nyeste og mest relevante viden, teori, forskning og lovgivning. Det vægtes samtidigt i kurset, at deltagerne får udviklet handlekompetencer til at håndtere hverdagen som plejefamilie samt får mulighed for at reflektere over, hvad livet som plejefamilie indebærer. 6

7 KRITH Introduktion til kursusmaterialet Grundkurset er bygget op omkring 6 læringsmål, der beskriver, hvad kursisterne skal nå i løbet af kurset som et grundlag for plejefamiliefunktionen. Læringsmål Læringsmålene for det fire dages obligatoriske grundkursus for kommende plejefamilier er, at kursisterne efter kurset har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel og løbende søger at tilegne sig ny viden og nye handlekompetencer som plejeforælder. kan understøtte stabilitet og sammenhæng i barnets og den unges liv og drage omsorg for et barn og ung i pleje, herunder tage hensyn til følgerne af anbringelsen og andre særlige behov. kan fremme plejebarnets eller den unges selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold til hjem, dagtilbud, skolegang og fritid. kan støtte barnets samvær med forældre, pårørende og øvrige netværk med udgangspunkt i barnets bedste og indgå i et trivselsfremmende, inddragende og respektfuldt samarbejde. kan indgå i et gensidigt forpligtigende samarbejde med professionelle omkring barnet til barnets bedste. kender de lovgivningsmæssige rammer for plejefamiliefunktionen. Indhold Plejefamilien, dens funktion og opgaver Børn og unges identitet og selvforståelse, trivsel og udvikling, herunder skolegang, fritid og sundhed Beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer Stabilitet og sammenhæng i børnenes og de unges liv som afgørende for trivsel At støtte barnet/den unge i at udvikle, fastholde og blive en del af fællesskaber og relationer eksempelvis kammeratskaber Omsorgssvigt tab, kriser, traumer og savn hos barnet/den unge Plejefamiliens rolle i samarbejdet med kommunen omkring anbringelsen Samarbejdet med barnets eller den unges familie og inddragelse af forældrene - konflikthåndtering Relevant lovgivning om plejefamiliefunktionen Ideer og tilgange til at støtte plejebørn i at navigere i et ofte sammensat liv, fra barnets forældre, over plejefamilie til eksperter omkring plejebarnet 7

8 Grundsynet i KRITH Udgangspunktet for kursusmaterialet er serviceloven og det, som mange har kaldt det moderne børnesyn. 1 I det følgende redegøres for børnesynet, som ligger til grund for KRITH. Relationel og kontekstuel KRITH har fokus på relationer og forståelsen af konteksters betydning, frem for kategorisering og egenskabsforklaringer. Til trods for, at faglige diskussioner længe har vægtet en mere relationel og kontekstuel tilgang end egenskabsforklaringer, så slår årsagsvirkningstankegangen stadig igennem i hverdagslivet. Derfor skal der sættes fokus på at reflektere over selvfølgeligheder og årsagsforklaringer, der er gået på automatpilot. Diagnoser, kulturelle tilhørsforhold, religiøse tilhørsforhold m.v. vækker ofte ureflekterede antagelser om, hvorfor børn og unge agerer, som de gør, uden at sætte spørgsmålstegn herved. 2 Derfor sættes fokus på viden om, refleksioner over og diskussioner af opfattelser af børnene i kursusmaterialet. På denne måde ønsker vi at sikre, at plejefamilierne får støtte til at se barnet først før normers eller diagnosers forventelige univers. Derved bliver plejefamilien i stand til at gå ind i det relationelle samspil, som befordrer udvikling. Systemisk tænkning skærper opmærksomheden på at forstå barnet og plejefamilien i dets kontekst som en del af et system. Barnets situation sættes ind i en forståelsesramme, hvor blikket inviteres omkring i systemerne, og forenklede årsags-virknings-forklaringer undgås. 3 Barnets udviklingskontekst: familie, andre nære relationer og netværk, skole, SFO, lokalmiljø, kammerater samt de sammenhænge, som alt dette er indlejret i, får med dette perspektiv betydning for, hvordan barnet forstås og opfattes. Således fokuseres der med systemisk tænkning netop på relationer og kontekst 4 på at forklaringer er lokale og situerede, og systemets dele gensidigt påvirker hinanden. Med henblik på at inddrage barnets perspektiv inddrages narrative tilgange, hvor barnets fortællinger bruges i relationen til barnet. Dette skærper ligeledes fokus på, at der altid kan fortælles en anden historie. Ingen historie er den dogmatiske sandhed. Narrative tilgange bidrager desuden til, at problemet adskilles fra personen det eksternaliseres. 5 1 Sommer, Dion. (2003): Barndomspsykologiske facetter. Aarhus: Systime Academic. Sommer, Dion. (2003): Barndomspsykologi. Udvikling i en senmoderne verden. Hans Reitzel; Stern, Daniel. (2004): Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzel; Stern. Daniel. (2000): Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzel; Trevarthen, C. 1998: The concept and foundation of infant intersubjectivity. I S. Bråten (red): Intersubjective communication and emotion in early ontogeny. Cambridge, UK: Cambridge University Press. 2 Skytte, Marianne (2009): Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. Viborg: Hans Reitzels Forlag. 3 Lisborg, Bente og Rask, Lisbeth (2008): Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel. I: Bo, K., Guldager, J. og Zeeberg, B., Udsatte børn et helhedsperspektiv. København: Akademisk Forlag. 4 Hertz, Søren, (2004): Diagnose i kontekst, PsykologNyt 15, Holmgren, Allan, (2007): Systemisk og narrativ terapi. Karpatschof, B: Klassisk og moderne psykologisk teori. Hans Reitzels Forlag. 8

9 Ressourcer Den danske forløbsundersøgelse af anbragte børn fra 1995-årgangen dokumenterer, at anbragte børn har flere somatiske og psykiatriske diagnoser og handicaps samt en markant sværere skolestart end andre børn. 6 Forskningsresultater som ovenstående viser, at der er mange udfordringer i plejefamilien, når man har et barn i pleje. Heroverfor tager kursusmaterialet KRITH afsæt i det ressourcesyn, børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz repræsenterer: børn og unge i vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder. ( ) Det, som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfuldt eller sygt, kan opfattes som en invitation en invitation til omgivelserne om nysgerrigt og kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede. 7 Hertz opfordrer til, at man begynder at se efter de ændringspotentialer, der ligger indlejret i eller lige ved siden af det problematiske. Grundsynet i KRITH støtter sig til denne mulighedsorienterede forståelse af børn og unge, der anbringes i plejefamilie. KRITH støtter sig til den forskning, 8 der mener, at barnets eller den unges udvikling vil være tilgængelig for nye erfaringer og muligheder, sammenfattet i sloganet: Det er aldrig for sent!. Denne tankegang er et opgør med determinismen i børnefaglig tænkning og indsats. Især den klassiske psykoanalyse har influeret med den forestilling, at fejludvikling hos barnet i den tidlige udvikling vil betyde, at barnet vil være skadet for resten af livet. Har man et sådant grundsyn, bliver megen psykosocial indsats vanskeliggjort. Inddragelse Serviceloven understreger, at barnets retsstilling skal tage udgangspunkt i barnets tarv. Inddragelse af barnet er her meget centralt. I serviceloven 46, stk. 3 fremhæves det, at barnets synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Dette ses endvidere af barnets styrkede retsstilling i serviceloven, senest med Barnets Reform. Plejefamilier har en enestående mulighed for at udøve inddragelse sammen med plejebarnet i hverdagslivet. Børn og unge skal også høres og inddrages i beslutninger af deres nærmeste. Derfor er inddragelse af børn et centralt tema i KRITH. 6 Egelund, T., Andersen, D., Hestbæk, A-D., Lausten, M., Knudsen, L. Olsen, R.F. & Gerstoft, F. (2008). Anbragte børns udvikling og vilkår. København: SFI, 08:23. 7 Hertz, Søren, (2009): Børne og Ungdomspsykiatri. Perspektiver og uanede udviklingsmuligheder. 8 Ottesen, Mai Heide og Christensen, Pernille S: Anbragte børns sundhed og skolegang. Udviklingen efter anbringelsesreformen, SFI 08/

10 KRITH tager med det moderne børnesyn afsæt i et grundsyn, hvor barnet både er subjekt og objekt og påvirker og påvirkes af sin omverden i en fortsat vekselvirkning. Som subjekt præger barnet udviklingen og samspillet med omgivelserne med sine særlige forudsætninger, hvilket den voksne kan imødekomme ved at tilbyde inddragelse. Som objekt er barnets udfoldelse afhængigt af de betingelser, det tilbydes. At betragte barnet som objekt er i KRITH ikke det samme som, at det skal gøres til genstand for handlinger uden at blive inddraget af den voksne uden subjektivitet. Barnet som objekt er udtryk for opmærksomhed på konteksten, på de miljøer, rammer og systemer, barnet befinder sig i og handler på baggrund af. Det præciseres i serviceloven 71, at hensynet til barnets tarv er over hensynet til forældrene i forhold til samværet. Dette bidrager til, at arbejdet med inddragelse af barnets/den unges perspektiv i forhold til samarbejdet med forældrene og barnets øvrige netværk er om muligt endnu mere centralt end tidligere. Barnet har ret til omsorg, beskyttelse og inddragelse. Tillid og tilknytning Serviceloven understreger barnets ret til samvær med familie og netværk når det er til barnets bedste. Anerkendelse og inddragelse af barnets forældre som vigtige aktører i barnets liv under anbringelsen er derfor et vigtigt element i KRITH. I en svensk undersøgelse påpeges, 9 at selv børn, der er knyttet til plejefamilien og ikke vil hjemgives, alligevel tænker meget på forældre, søskende og bedsteforældre. Båndene til forældrene kan være overvejende negative, men de er ofte meget stærke. 10 Denne svenske forskning sandsynliggør endvidere, at et barn kun får dobbelt tilknytning til nye omsorgsgivere, hvis disse omsorgsgivere og forældrene kan arbejde gensidigt og respektfuldt sammen om barnet. Det er en forudsætning for, at barnet fuldt ud kan drage nytte af anbringelsesstedets tilbud. Det fremgår af serviceloven 46, stk. 1, nr. 1, 2 og 4 og 68b, stk Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel. 9 Esping, Ulla, og Hagbardt, Sigbritt, (1992): Med barns ôgan in ett barnrelateret förhållningssätt i familjehemsvården. Almänna Barnhuset. 10 Ottesen; Mai Heide og Christensen, Pernille S.: Anbragte børns sundhed og skolegang. Udviklingen efter anbringelsesreformen, SFI 08/

11 Samt 68 b. stk. 2. Ved valg af anbringelsessted skal kommunen vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie, jf. 66, nr. 1-3, er mest hensigtsmæssig. Serviceloven har fokus på at styrke sammenhængen i anbringelserne, ligesom barnets behov for omsorg og nærvær vægtes. Igennem nyere teorier om tilknytning og affektregulering 11 sigter KRITH mod, at plejeforældre handler og forstår sig selv som omsorgsfulde, trygge, sjove og tillidsvækkende voksne, der på én og samme gang tilbyder forudsigelighed, nærvær og omsorg til plejebarnet i rammerne af hverdagslivets spontanitet. Af teorierne kan vi lære, hvis vi ikke allerede ved det, at nærværende omsorgspersoner har stor betydning for plejebørns sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Nyere forskning 12 dokumenterer, at plejebørn profiterer af plejeforældre, der er i stand til at danne trygge tilknytningsmønstre, og som kan etablere et forpligtende forhold til plejebarnet. Tilknytningsforskning peger på vigtigheden af børns selektive tilknytningsforhold. Med begrebet dobbelt tilknytning indfanges det forhold, at barnets tidlige selektive tilknytning til forældre kan sameksistere med en med tiden udviklet selektiv tilknytning til plejeforældre. 13 Ser vi på forudsætningerne for tilknytning mellem plejebørn og plejeforældre, er der flere indbyggede dilemmaer forbundet hermed: plejeforældrene ved ikke, hvor længe plejebarnet er i pleje. De er ikke garanteret, at tilknytningsforholdet til barnet får mulighed for at bevares, og de har ikke samme grundlæggende rettigheder i forhold til barnet som barnets forældre. Disse refleksioner og denne viden er derfor et centralt fokus i kursusmaterialet. Ræven sagde: Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld Den Lille Prins, Antoine de Saint- Exupéry 11 Sørensen, Jens Hardy red.(2006): Affekt regulering i udvikling og psykoterapi interpersonel neurobiologi. Hans Reitzels Forlag og Stern, Daniel, (2005): Spædbarnets interpersonelle verden. Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. 4. oplag Dozier, M., Stovall, K.C., Albus, K.E., & Bates, B. (2001): Attachment in infants in foster care: the role of caregiver state of mind. Child Development, 72, Corlin, Anne Blom, (2007): Anbringelser i plejefamilier. Psykolog Nyt nr

12 Hverdagslivets styrke I forlængelse af relationers betydning har kursusmaterialet KRITH endvidere fokus på, at der eksisterer et spændingsfelt mellem idealer, som hyldes hos plejefamilien for eksempel nærhed, det relationelle, det personlige, det engagerede og så det professionaliserede. Netop plejefamiliens evne til at se den anden snarere end det andet, til at se Peter frem for ham med ADHD er det, der gør plejefamilien til noget særligt og befordrer, at de kan noget andet end professionelle på eksempelvis døgninstitutioner har mulighed for. Teoretiske kategoriseringer og instrumentelle metoder kan risikere at reducere det personlige og vanskeliggøre, at man ser det unikke ved barnet. Og det er netop den andens blik, der forpligter til et ansvar, der rækker ud over teorier, metoder, regler og rammer. Det betyder dog ikke, at uddannelse og viden står i modsætning til det personlige og det nære. Med kursusmaterialet KRITH rettes opmærksomheden på, at der skal være rum til, at plejefamilier skal gøre det, de gør godt, nemlig være familier ikke institutioner. Ikke alle plejefamilier skal nødvendigvis være eksperter i socialfaglige og specialpædagogiske metoder. Derimod skal alle plejefamilier udvikle tillidsrelationer 14 til plejebarnet og arbejde med, hvilke fremgangsmåder der giver mening i barnets og familiens hverdag. Det er en pointe i KRITH, at plejefamilier er en del af en lovgivningsmæssig foranstaltning samtidig med, at de fastholder et hverdagsliv baseret på en personlig og familiemæssig indsats. Denne dobbelthed eksisterer samtidig i hverdagslivet i form af, at der skal være en balance imellem, at plejeforældrene forpligter sig følelsesmæssigt og knytter sig til plejebarnet, og at plejefamilien skal kunne anerkende og samarbejde med plejebarnets forældre samt være en offentlig familie. Barnet eller den unge, der ikke har mulighed for at bo hos sine forældre i dele af eller hele opvæksten, kan drage fordel af at bo i en plejefamilie, der har opmærksomhed på de positive hensigter hos børnene/de unge og de mange, der er omkring dem og på børnenes behov. Undervisningsprincipperne i KRITH Der tilstræbes et læringssyn i KRITH, som er interaktionsbaseret og deltagende. Pædagogikken er i denne sammenhæng, at læring sker bedst gennem inddragelse og dialog. Formidlingen og sproget skal være tilgængeligt og tage udgangspunkt i hverdagsbegreber. På denne måde formidles den teoretiske og juridiske viden via hverdagssituationer, så kursets indhold knytter sig til kursisternes billede af virkeligheden. Det vil således i høj grad være den konkrete dimension af familieplejeforholdet, der styrer og organiserer fremstillingen. Didaktisk arbejdes der med transfer, altså fokus på, hvilke faktorer der fremmer, at det, der læres i undervisningen, efterfølgende anvendes i en arbejdssituation. Transfer beskæftiger sig med: 14 Stern, Daniel, (2004): Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzels Forlag 12

13 De individuelle forudsætninger for at lære Undervisningen Den kontekst, læringen skal anvendes i Det betyder bl.a. at den lærende skal have behov for at lære det, de bliver undervist i jo flere eksempler og jo mere varieret jo mere transfer den lærende skal medinddrages i undervisningen underviseren er vigtig 15 Med dette udgangspunkt arbejdes der med eksemplarisk læring med cases om plejefamilieliv og øvelser, der kobler eksempler fra hverdagslivet med centrale problemstillinger og begreber, som kan bearbejdes på kurset. Jo flere eksempler og jo mere varieret anvendelsen af eksemplerne er i forhold til anvendelsessituationen, des større muligheder for at kursisterne kan forbinde praksis med teori. Deltagerforudsætninger Det forventes, at deltagerne på kurset erfaringsmæssigt vil være en meget differentieret gruppe, og kursusmaterialet lægger derfor op til en differentieret undervisning, som tager afsæt i deltagernes forskellige forudsætninger. Det antages, at der med tiden vil deltage flere og flere uden erfaring som plejefamilie, fordi udgangspunktet er, at dette grundkursus skal finde sted, inden familien får barnet i pleje. Plejefamiliernes uddannelsesmæssige baggrund kan variere meget. Der kan sidde uddannede børnefaglige professionelle som pædagoger, socialrådgiver og psykologer sammen med landbrugsfaglige, sælgere, kasseassistenter. Dette stiller krav til en rummelig undervisning, og at undervisningsmaterialet tager højde for de forskellige faglige udgangspunkter for undervisningen. For deltagerne uden plejeerfaring gælder det, at de kan have et ret abstrakt forhold til dele af indholdet i kurset. Derfor indledes undervisningen i de forskellige problemstillinger med en konkret case eller et oplæg. Kursisternes hensigt med at blive plejeforældre kan være meget forskellig. Da en del familier starter som aflastningsfamilie, vil en del kursister på kurserne formentlig have dette som sigte. Andre ved allerede, når de deltager på kurset, at de ønsker at blive fuldtidsplejefamilie. 15 Wahlgren, Bjarne. (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. 13

14 Tilmed står plejefamilierne over for forskelligartede opgaver nogle med særdeles komplekse problemstillinger, som fordrer et tværfagligt og/eller tværsektorielt samarbejde omkring barnet. Det er overordnet set vigtigt, at underviserne ved start af kursusdagene skaber sig et overblik over, hvilken baggrund, erfaring og sigte deltagerne har. På den måde kan underviseren tilrettelægge undervisningen således, at den bliver mest udbytterig og relevant for alle deltagere. Vejledningen Vejledningerne til underviser i KRITH består af: Cases Oplæg fra underviser Spørgsmål til kursisterne Øvelser Udsagn til debat Litteraturhenvisninger og links På baggrund af undervisningsvejledningen skal underviseren lave sit eget oplæg. Det anbefales, at underviser udskriver sit oplæg til kursisterne, så de kan tilføje egne noter. Underviser kan vælge at bruge underviservejledningen til at lave et oplæg på den måde, det foretrækkes. Det er således en mulighed for underviseren at omsætte kursusmaterialet KRITH til PowerPoint oplæg eller andre former for AV- midler. Som inspiration i forhold til brug af PowerPoint er vedlagt materiale til første kursusdag, som der kan arbejdes videre på. De vigtigste udsagn, begreber, lovstof og faglige oplysninger i oplægget anbefales nedskrevet på PowerPoint eller lignende. Brug relevante eksempler fra KRITH eller egen praksis. Øvelser Øvelserne i KRITH er meget forskellige i indhold, form og mål. Men fælles for øvelserne er, at de giver kursisterne mulighed for at være aktive og deltagende i undervisningen og inddrage deres egne specifikke erfaringer. På grundkursusforløbet er det afgørende, at kursisterne får redskaber til at fremme tanker, refleksioner og mavefornemmelser i forhold til, om de som familie har lyst og formåen til at blive plejefamilie. Praktiske forhold omkring øvelserne Underviseren iscenesætter og har ansvar for gennemførelse af øvelsen. Det er vigtigt at forklare Øvelsens faglige formål Øvelsens tilrettelæggelse 14

15 Hvilke opgaver, deltagerne har Rammerne hvordan og hvor længe Etiske overvejelser Enhver synger med sit næb. Underviser opfordrer kursisterne til accept af forskellighed. Tavshedspligten, der gælder generelt for plejefamilier, skal indskærpes den første dag og skal understreges ved øvelser, da det er her, personlige erfaringer er i spil. Dette forhold gælder især familier, der allerede har børn i pleje. Nogle øvelser kan få kursister til at tale over sig. Den enkelte kursist opfordres derfor til at skærme sig selv og sit privatliv. Kurset er et fagligt forum på trods af dets mange personlige referencer. Deltagerne bliver indbudt ikke beordret når der er tale om rollespil. Anvendelse af arbejdshæftet Ved siden af vejledningen til underviserne er der et arbejdshæfte til kursisterne. Arbejdshæftet indeholder artikler, anbefalede litteraturhenvisninger til kursister, faktabokse med relevante faktuelle faglige oplysninger samt cases og øvelser. Arbejdshæftet kan fungere som et hæfte, hvor kursisten selv nedskriver tanker, overvejelser og eksempelvis tegner sin egen netværkstegning og udfører andre øvelser. Kursisterne kan kommentere cases og andre aspekter i materialet. Arbejdshæftet udleveres på første kursusdag. Arbejdshæftet kan udskrives som enkeltsider eller anvendes elektronisk. Ved siden af arbejdshæftet anbefales, at der udleveres en logbog (kinabog) på første kursusdag. I logbogen noterer kursisterne løbende deres tanker og refleksioner. Logbogen er helt privat. Der indgår flere film som undervisningsmiddel. Det er udbyderen af grundkursus, der skal anskaffe filmene. Nogle kan dog downloades fra nettet. Kursusdagenes omfang og organisering Hver kursusdag i KRITH er som udgangspunkt tænkt som 7 timers undervisning inklusive pauser. Undervisningen kan dog tilrettelægges på anden vis over en længere periode og med mindre kursustid ad gangen. Kurserne kan endvidere med fordel oprettes som såkaldte splitkurser, hvor der er en eller flere mellemliggende perioder, hvor plejefamilierne arbejder med hjemmeopgaver eller med det lærte, som de samler op og diskuterer med hinanden på den eller de følgende dage. 15

16 Kursusdag 1. At være plejefamilie plejefamiliens rolle og liv Dagens læringsmål At kursisterne udvikler indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel og løbende søger at tilegne sig ny viden og nye handlekompetencer som plejeforælder, kan fremme plejebarnets eller den unges selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold til hjem, dagtilbud, skolegang og fritid. Underviserens praktiske forberedelse og redskaber Arbejdshæfter printes til kursisterne Papir og blyanter til gruppearbejde Flipover til grupper og til undervisers kommentarer, hvis du bruger PowerPoint og ikke har tavle 2 film: Plejeforældre fortæller og De loyale børn skal skaffes Netværkstegning kopieres ekstra 1 eksemplar pr. kursist (er i arbejdshæfte) Aftale om eventuelt besøg af plejeforældre med egne børn med oplæg om livet som plejefamilie. Hvorfor det er meningsfuldt at være plejefamilie på godt og ondt Kursisternes forberedelse til dagen Kursisterne har fået at vide, at: artiklen Plejefamilien et fælles projekt forventes læst inden kursusstart (findes i arbejdshæftet under kursusdag 1). Den skal derfor sendes til kursisterne inden første kursusdag. Dagens program Velkomst og forventningsafstemning (1 time) Hvad vil det sige at være plejefamilie? (1 time og 30 min.) Vurdering af konsekvenser for plejefamilien (2½ time) Netværkstegning Logbog og iagttagelser (1 time) Inddragelse, anerkendelse og respekt/mangel på respekt (30 min.) Velkomst og forventningsafstemning (Ca. 1 time) Underviseren byder velkommen, præsenterer sig selv og introducerer til grundkursets 4 dage, herunder læringsmålene for grundkurset. 16

17 Underviser præsenterer dagens indhold og programmet. Underviser kan bruge følgende model, hvis det er et split-kursus: Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Hjemmeopgave Hjemmeopgave Hjemmeopgave Kursusdag 4 At være plejefamilie, dets rolle og liv Børns udvikling og opdragelse og børns behov for nærhed og tilknytning Barnets samvær med familien Børn i krise Hvad siger loven? Samarbejdet med professionelle Praktiske forhold Underviser orienterer om det praktiske: Hvor er der toiletter? Hvor spiser vi? Hvad med kaffe/te? Andet Spilleregler på grundkursus Man kan sammen med kursisterne lave nogle spilleregler for, hvordan kurset skal gennemføres. Følgende punkter kan være gode at tage op: Tidsrammen hvad kan gøres for at overholde start og sluttidspunkter? Hvor lange og hvor mange pauser? Lave aftaler om rygning Etikken på holdet Underviser opfordrer kursisterne til At lytte til hinanden At give plads til, at kursisterne er forskellige At spørge, når der er noget, den enkelte ikke forstår At den enkelte selv bestemmer, hvor meget man har lyst til at fortælle i øvelser og på holdet At deltage og engagere sig. Det bliver et hold bedre af Forventningsafstemning (20 min.) Underviseren danner faste arbejdsgrupper til grundkursus på baggrund af eksempelvis kursisternes bopælskommune, så der ved endt kursus er et godt fundament for kommende netværksgrupper ude i kommunerne. Andre kriterier kan selvfølgelig også bruges. 17

18 Underviseren giver kursisterne den opgave i grupper at fortælle om deres forventninger i forhold til kommende arbejdsopgaver som plejefamilie eksempelvis aflastning eller fuldtidsplejefamilie. Kursisterne præsenterer sig i grupper med 6-8 kursister. Kursisterne fortæller om deres forventninger til det at være plejefamilie. Kursisterne skriver på en flipover gruppens forventninger ned. Underviser samler op i plenum og gemmer flipover til sidste dags opsamling og evaluering af grundkurset. Underviseren gennemgår forventningerne og giver feedback i forhold til kursisternes forventninger som plejefamilie. Det er vigtigt, at underviseren forholder sig til kursisternes forventninger til fremtiden som plejefamilie, og hvad der ligger i grundkurset og hvad ikke. (5 min. pause) 18

19 DISKUSSIONSBASERET OPLÆG Hvad vil det sige at være plejefamilie? (ca. 1 time og 30 min.) I det følgende introduceres de overordnede læringsmål for grundkursus for kommende plejefamilier. Dette er samtidig en første introduktion til opgaven som plejefamilie. På nær det første læringsmål, der færdiggøres dag 1, uddybes de andre læringsmål de følgende dage. De forskellige læringsmål vil hver for sig og sammen indgå på konkrete kursusdage. Ved gennemgangen af de konkrete læringsmål nedenfor anføres, hvilke dage læringsmålene er tilknyttet. Underviser kan ligeledes finde læringsmålene ved opstarten af alle kursdage. Læringsmål Læringsmålene for det fire dages grundkursus for kommende plejefamilier er, at kursisterne efter kurset Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel og løbende søger at tilegne sig ny viden og nye handlekompetencer som plejeforælder Kan understøtte stabilitet og sammenhæng i barnets og den unges liv og drage omsorg for et barn og ung i pleje, herunder tage hensyn til følgerne af anbringelsen og andre særlige behov Kan fremme plejebarnets eller den unges selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold til hjem, dagtilbud, skolegang og fritid Kan støtte barnets samvær med forældre, pårørende og øvrige netværk med udgangspunkt i barnets bedste og indgå i et trivselsfremmende, inddragende og respektfuldt samarbejde. Kan indgå i et gensidigt forpligtigende samarbejde med professionelle omkring barnet til barnets bedste Kender de lovgivningsmæssige rammer for plejefamiliefunktionen Læringsmålene står i kursisternes arbejdshæfte. Underviseren gennemgår nedenfor læringsmålene, og uddyber enkelte underpunkter. Formålet med den samlede gennemgang af læringsmålene er at introducere kursisterne til et billede af en plejeforælders opgaver og kompetencer. Nedenstående rummer mange eksempler, som kan benyttes, men afhængigt af situationen kan du vælge eksempler til og fra. Læringsmål 1 (kursusdag 1) Den kommende plejeforælder har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel og løbende søger at tilegne sig ny viden og nye handlekompetencer som plejeforælder. 19

20 De fleste kursister har endnu ikke plejebørn i hjemmet. Derfor er afklaringsarbejdet i forhold til at vælge at blive plejefamilie meget væsentligt: Familien skal afklare, om man skal være plejefamilie Hvis ja, hvilken slags plejefamilie skal og kan familien være? Hvordan skal de være plejefamilie? Hvad passer nu? Hvad passer senere? Hvad kan familien? Hvad kan familien ikke? Hvad siger familiens egne børn? Hvad kan familiens netværk? Hvad kan familiens netværk ikke? Hvordan vil et fremmed plejebarn påvirke plejefamiliens samspil og hverdag? Disse spørgsmål indgår i den hjemmeopgave, som kursisterne skal lave til næste kursusdag. Det er væsentligt at bevæge sig frem til en afklaring af familiens ressourcer og begrænsninger som plejefamilie også fordi det for nogle kontinuerligt er et tema, om man fortsat skal være plejefamilie. Påtager man sig at tage et barn i pleje, som man ikke magter, kan det være en meget belastende oplevelse for plejefamilien, men barnet er næsten altid den største taber. Læringsmål 2 (kursusdag 2) Den kommende plejeforælder kan understøtte stabilitet og sammenhæng i barnets og den unges liv og drage omsorg for et barn og ung i pleje, herunder tage hensyn til følgerne af anbringelsen og andre særlige behov. Plejefamilien skal knytte sig til barnet, men samtidig være indstillet på, at barnet kan hjemgives igen. Når man som plejefamilie går ind i et plejeforløb, så siger man ja til at være til for barnet på forskellige niveauer i livet, dvs. muligvis resten af plejeforælderens liv. Plejefamilien skal kunne knytte sig til barnet samtidig med, at plejeforældrene skal kunne arbejde med at understøtte barnets relation til familien. Anbringelser i en plejefamilie kan være meget forskellige. Nogle er for hele opvæksten. Af Egelunds undersøgelse af sammenbrud i anbringelser 16 fremgår, at der er stor usikkerhed omkring sammenbrudsfrekvens. Forskellige undersøgelser viser fra ned til 5 % og op til 60 % sammenbrud. I Egelunds undersøgelse af 225 teenagers, var det 44 %, der havde oplevet sammenbrud i anbringelsen. Nu behøver alle skift i omsorgsmiljø ikke at være dårligt, men nogle børn og unge er udsat for flere (og mange) på hinanden følgende skift. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke faktorer der kan skabe stabilitet og sammenhæng omkring det enkelte barn i plejefamilien. I arbejdet med anbragte børn og unge har der været 16 Egelund mfl.(2010): Sammenbrud i anbringelser af unge: erfaringer, forklaringer og årsagerne bag. SFI Det nationale Forskningscenter for Velfærd. 20

Arbejdshæfte. 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier. Teenageproblematikker i plejefamilien

Arbejdshæfte. 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier. Teenageproblematikker i plejefamilien Arbejdshæfte 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier Teenageproblematikker i plejefamilien Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den

Læs mere

Den gode anbringelse

Den gode anbringelse Den gode anbringelse Hvad virker? Forskning - praksis - teori Marianne Folden familieplejefaglig leder Program Statistik over anbringelse af børn og unge i Danmark. Hvad siger forskningen? Barnets Reform,

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Håndbog for aflastnings- og plejefamilier 2 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Langeland Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

PLEJEFAMILIER ANBRINGELSER I. Når vi. Forskning på området ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN

PLEJEFAMILIER ANBRINGELSER I. Når vi. Forskning på området ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN ANBRINGELSER I PLEJEFAMILIER Når et barn anbringes i en plejefamilie, sker det for at sikre en positiv udvikling for plejebarnet. Det danske anbringelsessystem bør dog skabe

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Plejefamilier med særlige opgaver

Plejefamilier med særlige opgaver Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 1 Barnets ophold i familiepleje. 2 Samarbejde med biologisk familie 2 Samarbejde med kommunen 2 Hjemgivelse af barnet....

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier Håndbog til afl astnings- og plejefamilier Randers Kommune september 2003 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Randers Kommune eller som ønsker at

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge.

Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Artiklen er udarbejdet af Birgitte Schjær Jensen, Kirsten Kjær Traorè

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Det er med glæde vi hermed præsenterer jer for Center for Familieplejes efteruddannelsesprogram for 2012. 2 I skal vælge mindst to dage med

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse Dialog-projektet Forebyggelse som alternativ til anbringelse Disposition OVERSKRIFT I STORE BOGSTAVER MAKSIMUM I TO LINJER 32 PUNKT Hvad er forebyggende foranstaltninger? Nøgletal God praksis fra Dialogprojektet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Indledning Der forventes af

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Kuno Sørensen (psykolog og seniorrådgiver i den nationale sektion for børns beskyttelse) & Sita Michael Bormann (seniorrådgiver i det internationale

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere