Rolf Krake Skolens handleplan for læsning

Transkript

1 Rolf Krake Skolens handleplan for læsning Udarbejdet af læsevejlederne, skoleåret 2011/2012 0

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 1 og 2 Baggrund for handleplanen i Holstebro Kommune side 3 Mål for læseundervisningen i skolen side 3 Definition af læsning i Rolf Krake Skolens handleplan for læsning side 3 Målet for læsning side 4 Viden om verden Viden om sprog side 4 Viden om tekster side 5 Bogstav-lyd kendskab Ordkendskab side 5 Hukommelse og metabevidsthed side 6 Læsning i alle fag - alle læreres ansvar side 6 Læsevejledning til læsehandleplanen side 6 Læsning og stavning i indskolingen side 7 Differentiering side 7 Forældreindflydelse side 7 Evaluering af læsning i indskolingen Testene hvem gør hvad? side 7 Læse/LUS konferencer side 8 Oversigt over gruppeprøver og løbende evaluering i indskolingen side 8 Læsning på 0. årgang Typiske kendetegn side 9 Skriftsproglige mål efter 0. klasse side 9 Læsning på 1. årgang Typiske kendetegn side 10 Skriftsproglige mål efter 1. klasse side 10 Læsning på 2. årgang Typiske kendetegn side 11 Skriftsproglige mål efter 2. klasse side 11 Læsning på 3. årgang Skriftsproglige mål efter 3. klasse side 13 Evaluering af læsning på mellemtrinnet Testene hvem gør hvad? side 15 Læsekonferencer side 15 Oversigt over læsetest og løbende evaluering på mellemtrinnet side 15 Fast tiltag på mellemtrinnet side 15 Læsning og stavning på mellemtrinnet side 16 Læseforståelsesstrategier side 16 Stavning side 17 Læsning på 4. årgang Skriftsproglige mål efter 4. klasse side 18 Læsning på 5. årgang Skriftsproglige mål efter 5. klasse side 19 Evaluering på 5. klassetrin side 19 Læsning på 6. årgang Skriftsproglige mål efter 6. klasse side 20 Evaluering på 6. klassetrin side 21 1

3 Læsning og stavning i udskolingen side 22 Centrale områder side 22 Nye fag nye ord, begreber og teksttyper side 22 Eksempler på komplekse skriftsproglige udfordringer Nominaliseringer side 23 Taksonomi komplekse klassifikationer side 23 Fagbogens opbygning side 23 Valg af læsemåde og læseteknik side 23 Notatteknikker side 23 Større variation mht. forskellige teksttyper side 24 Læseforståelsesstrategier side 24 Refleksion i forbindelse med læsning side 24 Hypertekster side 24 Multimodale tekster side 25 Læsning på 7. årgang Skriftsproglige mål efter 7. klasse side 26 Om læsehastighed og sværhedsgrad side 26 Om stavning side 26 Evaluering på 7. klassetrin side 27 Læsning på 8. årgang Skriftsproglige mål efter 8. klasse side 28 Om læsehastighed og sværhedsgrad side 28 Om stavning side 28 Evaluering på 8. klassetrin side 29 Læsning på 9. årgang Skriftsproglige mål efter 9. klasse side 30 Om læsehastighed og sværhedsgrad side 30 Om stavning side 30 Evaluering på 9. klassetrin side 31 Læseindsats i almenundervisningen og i resurseundervisningen side 32 Ordliste side 32 Bilag er i pdf-format i særskilte dokumenter 2

4 Rolf Krake Skolens handleplan for læsning Baggrund for handleplanen i Holstebro Kommune Sprog- og læsefærdigheder er afgørende for deltagelse i det moderne samfund. Det gælder både i uddannelsessystemet, hvor der er sat nationalt mål for, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse, og ved deltagelse i arbejds- og samfundslivet, som stiller store krav til at kunne kommunikere mundtligt og skriftligt. Gode sprog- og læsefærdigheder er vigtige forudsætninger for barnet og den unges udvikling, læring og deltagelse set i et livslangt perspektiv. (Handleplan for sprog og læsning s. 4) Mål for læseundervisningen i skolen: at eleverne gennem hele skoleforløbet vedligeholder, videreudvikler og anvender fleksible læse- og skrivefærdigheder som baggrund for kundskabstilegnelse i alle skolens fag (Handleplan for sprog og læsning s. 5 og s. 14) Rolf Krake Skolens handleplan for læsning: Læsning = Afkodning * forståelse + motivation På Rolf Krake Skolen betragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende så når der i nedenstående skrives læsning, menes begge dele af læseudviklingen altså både skrive- og læseudviklingen. Der er intet at læse, hvis ikke nogen har skrevet noget. Læsning er et redskab til at blive klogere på omverdenen. Vi får hver dag skriftlige meddelelser og mængden at skriftlig information er stigende, hvorfor læsning hver dag skal sættes på skoleskemaet. Læsning forbereder elevens muligheder for at kunne deltage aktivt i samfundet og mulighederne for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Kort sagt: Eleverne på Rolf Krake Skolen skal lære at læse, og vi skal læse for at lære. Vi betragter læsning som en opgave, der skal løses i fællesskab mellem: Eleven Læsning Hjemmet Skolen 3

5 Målet for læsning er, at flest mulige elever lærer at læse, og forstår det de læser. Læsning er en færdighed, som man aldrig bliver færdig med at udvikle. Den interaktive læsemodel, udarbejdet af den engelske læseforsker Linnea Ehri, viser alle de områder, det er nødvendigt at udvikle for at opnå gode læsefærdigheder. Viden om verden Vores viden om verden forsyner os groft sagt, som læser, med den forforståelse, der er nødvendig, for at læsningen skaber forståelse og refleksion. Læserens viden interagerer med tekstens indhold. Jo mere viden om tekstens indhold, vi allerede besidder, desto lettere er teksten for os at læse. Hvis tekstens indhold er nyt for os, er det væsentligt sværere at forstå indholdet særligt hvis sproget i teksten ligeledes er uvant. Viden om sprog Sproglige færdigheder udvikles og fremtræder på mange niveauer fra den grammatiske sætningsopbygning til viden om sprogets virkemidler. Syntaks 1 handler om, hvordan sætninger dannes og mening skabes. De enkelte ord er bundet sammen i sætninger, der har et betydningsbærende forhold til hinanden. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for meningen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger, mange indskudte sætninger, nominaliseringer 2 og passivkonstruktioner. Ved semantik 3 menes læren om sprogets indholdsmæssige betydning. Her udfordres læserens evne til at følge tekstens røde tråd (kohærens) og til at gennemskue sætningskoblinger (kohæsion) som f.eks., mens, fordi, eller... Pragmatik 4 er anvendelse af sproget i interaktion. Det enkelte ord kan skifte betydning, alt efter den kontekst det optræder i. Ord skifter ofte betydning inden for den faglige kontekst. At bestemme er en forskellig proces, alt efter om den foregår i en naturvidenskabelig eller humanistisk ramme. 4

6 Viden om tekster Elevernes viden om tekster har stor betydning for deres samlede læseforståelse. Forskellige tekster inviterer til forskellige læseteknikker 5, og hvert fag har sine egne genrer. Det skal indgå direkte i elevernes undervisning i alle fag. Vi kan inddele og beskrive de tekster, eleverne møder på mange måder. De kan f.eks. kategoriseres efter, hvordan de forholder sig til virkeligheden i de overordnede genrer skønlitteratur og sagprosa. Genrer er genkendelige kommunikative størrelser, som styres af normer, der hjælper læseren til forståelse. Genre-bevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er opbygget og vækker forventninger, som styrker elevens forhåndsviden. Skønlitterære - eller narrative tekster - er typisk organiseret som såkaldt lineære tekster, der forventes læst i en fastlagt rækkefølge fra begyndelse til slutning. Faglitterære tekster er derimod ofte opbygget i afsnit, der kan læses i forskellig rækkefølge. Fagtekster i bredere forstand, både i trykt og i digital udgave, vil ofte være opbygget som hypertekster 6, dvs. forskellige typer af informationer organiseret ud fra en kerne og linket til hinanden, ud fra et princip om at læseren skal kunne søge flere relaterede informationer, både i bredden og i dybden. Informationerne kan optræde som tekst, grafiske illustrationer (skemaer m.v.), tegninger eller fotografier, og når teksten er i digital form, kan der indgå video og lyd og interaktive links til yderligere informationer. Denne type tekst kaldes nogle gange en multimodal 7 tekst. Genrer kan igen opdeles i teksttyper normalt opereres med syv forskellige definitioner: berettende, beskrivende/informerende, forklarende, instruerende, diskuterende, argumenterende og multimodal. Enkelte teksttyper dominerer i bestemte fag. Læserens evne til at gennemskue teksttypen har stor betydning for, hvilken læseteknik og hvilke læseforståelsesstrategier 8 som anvendes og har dermed stor betydning for den samlede forståelse. Noget af det, som adskiller stærke læsere fra svagere, er evnen til at tilpasse læsemåden til genre, teksttype og læseformål 9. Svage læsere læser alle tekster på samme måde og benytter altså ikke forskellige læseteknikker og læseforståelsesteknikker. At lære at læse er således også et spørgsmål om at møde og undervises i forskellige genrer. Bogstav-lyd kendskab At forbinde bogstaver (grafemer 10 ) med lyde (fonemer 11 ) er en grundlæggende afkodningsstrategi som læseren anvender ved læsning af ukendte ord. For begynderlæseren er netop lydering 12 en dominerende afkodningsstrategi, som efterhånden skaber stabile ordbilleder 13, der gør læsningen mere flydende og efterlader mere energi til at skabe mening under læsningen. Ordkendskab Et bredt og dybt ordforråd er en af de væsentligste faktorer for læseforståelsen. Fag med særlig mange faglige begreber og et specialiseret ordforråd er de naturvidenskabelige fag. Sproget i de humanistiske fag er ofte mere velkendt for eleverne, blandt andet fordi det ofte anvendes i medierne. Hvis nøgleord ikke klart er forstået, er meningen læsningen skaber, ofte uklar og diffus. Derfor er arbejdet med elevernes ordkendskab ordforråd og begrebsforståelse - et anliggende for alle lærere. 5

7 Hukommelse og metabevidsthed Hukommelse og metabevidsthed har stor betydning for læserens samlede udbytte af læsningen. Hukommelse deles almindeligvis op i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen er afgørende, når læseren bearbejder informationer, f.eks. omsætter lyde til ord, ord til sætninger, sætninger til meningsfulde enheder. Langtidshukommelsen bruges til at knytte ny information an til tidligere erfaringer f.eks. ved at danne paralleller til andre tekster, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. En tekst er ikke læst, før den er forstået. Det er elevens metabevidsthed, som sætter eleven i stand til at overvåge sin forståelse af det læste. Det kaldes også at læse aktivt. Læseren med en aktiv læseindstilling ændrer teknik og strategier undervejs. Læsning i alle fag - alle læreres ansvar På Rolf Krake Skolen har vi i skoleåret 2011/2012 valgt at have særlig fokus på læsning i alle fag. En stor lærergruppe skal på kursus i faglig læsning 14 og udbyttet af dette kursus vil forhåbentligt være, at faglig læsning indgår i fagene fremadrettet. Læsning er ikke en færdighed, der alene angår dansklæreren, men den faglige læsning og forståelse er et ansvar for samtlige faglærere i alle fag, hvilket også skærpes i Fælles Mål Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Dette område må løbende drøftes på klasseteamets møder. (Fælles Mål Dansk s. 44.) I alle skolens fag er man afhængig af sprog og tekst for at udvikle viden og forståelse. Sproget og teksterne, eleverne møder i fagene er forskellige. At mestre fagets sprog og tekster er på mange måder det samme som at mestre faget. Fagenes forskellige tekstgenrer stiller forskellige krav til læsningen. Derfor er læsning et anliggende for alle lærere. I den forstand er alle lærere undervisere i læsning. Læsehandleplanen er vedkommende for alle, der underviser på Rolf Krake Skolen. Du skal begynde med at benytte læseteknikken nærlæsning. Når du kommer til de enkelte afsnit om læsning på de forskellige årgange, kan du vælge at skimme, og når du kommer til afsnit om de årgange, hvor du hører til, skal du nærlæse igen. Undervejs kan du som del af en læseforståelsesstrategi vælge at understrege eller markere nøgleord eller hele afsnit. I teksten finder du henvisninger til ord, som er forklaret bagest i ordlisten. Læsehandleplanen er et internt og dynamisk værktøj, som løbende kvalificeres og àjourføres. God læsning Venlig hilsen læsevejlederne 6

8 Læsning og stavning i indskolingen At lære at læse fylder vældig meget i indskolingsbørns ønske for deres læring. Det er et vigtigt mål for Rolf Krake Skolen at sørge for, at alle børn får mulighed for en god læse- og skriveudvikling. Traditionelt har man benyttet en læsemetodisk vej ind i skriftsproget. Først læse så skrive. Læsningens betydning skal vægtes højt, men i dag ved man, at tidlig skrivning har stor betydning for det at knække den alfabetiske kode. Læsning og skrivning er parallelle processer, der udvikles i en sammenhængende progression i indskolingen. At læse er at afkode det skrevne, mens at stave er at kode det talte sprog. At lydstave (børnestave) er en god og legende vej ind i skriftsproget og ofte en nemmere proces for eleverne at håndtere lydene gennem. Eleverne skal undervises direkte i forskellige afkodningsstrategier (Bilag: Læseugler), så de gradvist oplever en fleksibel mestring under læseprocessen. Afkodningsstrategier i læsningen er f.eks. anvendelse af forlyd, lydering, ordbilleder (visuelle og fonologiske), bogstavklynger, stavelsesdeling, morfemdeling. At lære at læse åbner et enestående univers for eleven. Det skal vi understøtte løbende. I indskolingen bruger eleverne ofte al deres opmærksomhed på selve bogstav-lyd arbejdet, så forståelsen af det læste følger ikke altid med. Der er oplæsning en central aktivitet i indskolingen. Den entusiasme, interesse og glæde, vi udviser, når vi læser for børn, smitter! Læsning er et tænkearbejde, og også i indskolingen er læseforståelse et centralt element i undervisningen. Læseforståelsesstrategier er en mental aktivitet, som har til formål at skabe mening under læsning. Der arbejdes med læsemåder (at læse for at gøre, opleve eller lære) og før-, underog efterlæseaktiviteter. Differentiering At lære at læse er en af de største udfordringer et indskolingsbarn endnu har mødt. Også derfor er det vigtigt, at dansklæreren har blik for den enkelte elevs skriftsproglige udvikling og planlægger undervisningen, så alle elever møder passende udfordringer. Er læse- materialet for vanskeligt henstilles eleven til tilfældige gætterier. Er læsematerialet for let vil træningen ikke medvirke til fortsat udvikling. En generel hovedregel er, at rigtighedsprocenten for elevens selvstændige læsning skal være 95 %, mens rigtighedsprocenten på undervisningstekster kan nærme sig de 80 %. Forældreindflydelse For at skabe de bedste muligheder for barnets læse- og staveudvikling kan forældrene i samarbejde med skolen bidrage med meget. Sat på spidsen er forældrene barnets første læselærer. Barnet har brug for mange erfaringer med skriftsproget og megen træning. At læse hjemme 20 minutter dagligt er en væsentlig forudsætning for en ubesværet læseudvikling gennem hele skole-forløbet. For at få forældrene på banen i arbejdet er det vigtigt, at vi tydeligt kommunikerer mål for læseundervisningen og deres rolle heri. Evaluering af læsning på Rolf Krake Skolen Testene hvem gør hvad? AL varetager prøverne i klasse. CS varetager prøverne i 6.-8 klasse. Dansklærerne retter og registrerer testen. På baggrund af resultatet afholdes efterfølgende en evalueringssamtale med læsevejlederen. 7

9 Læse/LUSkonferencer: Der afholdes læse/luskonferencer på alle klassetrin efter prøvetagning. 0.klasse: Konferencen kan afholdes på hele årgangen. Kommende 1. klasses dansklærere deltager sammen med læsevejlederen klasse: AL afholder læse/luskonferencer med A- og C-sporet, VJ afholder tilsvarende med B-sporet klasse: CS afholder læsesamtalerne. oversigt over gruppeprøver og løbende evaluering i indskolingen Klassetrin Prøve/test Tid på året Prøvetager Evaluering 0.kl. KTI LUS pkt.6: August/September Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder 1.kl. OS64 Marts senest 1. april sender testlærer resultatet til læsekonsulenten Testlærer og dansklærer Børnehaveklasseleder og læsevejleder. Lusning 2 gange årligt Dansklærer og læsevejleder. LUS pkt.10: 2. kl. National test OS120 LUS pkt. 12: 3. kl. DVO Marts August senest 1. oktober sender testlærer resultatet til læsekonsulenten Dansklærer/IT-vejl. Testlærer Testlærer og dansklærer Lusning 2 gange årligt Dansklærer og læsevejleder. Lusning 2 gange årligt Dansklærer og læsevejleder. SL60 LUS pkt.15: Marts - senest 1. april sender testlærer resultat til læsekonsulent Lusning 2 gange årligt 8

10 Læsning på 0. årgang Typiske kendetegn Når børn begynder i skole har de lyst til at kaste sig ud i skriftens univers. Der er vældig stor forskel på de færdigheder, børnene har, når de begynder i skole. Nogle kan få bogstaver, mens andre er klar til at eksperimentere med hele alfabetet. Børn nyder at lege med skriblerier, lydstavning og læsning. Efterhånden som bogstaverne mestres begynder lydstavningen. At stave sig ind i skriften er en god vej for børn på dette udviklingstrin. Her kodes et velkendt mundtligt ord med skriftlige bogstaver. Skriftsproglige mål efter 0. klasse Afkodning Trinmål Lære de tre alfabeter (Bogstavnavn, bogstavlyd (fonem) og bogstavform (grafem) Eksperimentere med at læse små tekster Lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord Lege og eksperimentere med sætningsog orddannelse Læse små bøger med lix 3-5 LUS-punkt 6 Kende den korrekte læseretning Rime på egen hånd Kunne klappe i stavelser Vide hvad en sætning, et ord, en stavelse, en lyd er. Begynde at skille ord af i lyde gennem langsom artikulation (smage på ordet/robotstemme) Stifte bekendtskab med begreberne: vokal, konsonant, stavelse og sætning. Kunne sige lydene i to- og trelydsord Arbejde med lydsyntese ved legelæsning af overskuelige bøger Kunne læse småord Læseforståelse Samtale om indholdet i tekster Lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold Videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse. Lokal præcisering Have en masse, spændende oplæsning, så de oplever læsning som et middel til oplevelse og viden Arbejde med meddigtning/videredigtning i fælles litterære samtaler Arbejde med læseforståelsesstrategier ved at forudsige indhold ud fra overskrift, illustrationer, stille spørgsmål til teksten, digte videre på en fortælling Tale med om læseformål at læse for at lære, opleve eller gøre Gennem dialogisk oplæsning lære at lytte aktivt til og undre sig over en fortælling Lave mundtlige boganmeldelser for hinanden Videreudvikle et stort, aktivt ordforråd Skrivning Lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation Bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift og på computer Eksperimentere med skriblerier og børnestavning Kan skrive de små og store bogstaver med fokus på den korrekte skriveretning Lære skriveretningen for store og små bogstaver Kunne stave ord med to- og trelydsord Eksperimentere med et enkelt multimedieværktøj. Materialer i 0. klasse: Konsonantbogen, vokalbogen, abc.dk, bigbooks og lydrette bøger. 9

11 Læsning på 1. årgang Typiske kendetegn Eleven er ved at udvikle læsefærdigheder ved læsning af overvejende lydrette tekster med få ord og høj grad af billedstøtte. Eleven bruger ofte lydering og visuelle ordbilleder som afkodningsstrategi. Stavning er overvejende lydret. Selve afkodningen kræver stor opmærksomhed for eleven og forståelsen bliver derfor sekundær. Derfor er oplæsning af f.eks. indscannede billedbøger et godt udgangspunkt for samtaler om det læste. Skriftsproglige mål efter 1. klasse Afkodning Trinmål Anvende alfabetet funktionelt Træne afkodningsstrategier Lære at bogstaver har flere lyde Læse lix 3-10 i løbet af skoleåret med forståelse LUS-punkt 10 Skelne mellem vokaler og konsonanter Identifikation af for-, ind- og udlyd Udvikle sikkerhed i skriftens lydprincip i læsning arbejde med korrekt afkodning og syntese af lydene Træne enkle principper for bogstavfølger Træne afkodningsstrategierne helord, lydering og stavelsesdeling og være bevidste om at anvende dem fleksibelt under læsningen Læseforståelse Udvikle deres ordforråd og begreber Søge forklaring på ukendte ord Læse enkle og kendte tekster op Bruge enkle læseforståelsesstrategier. F.eks. ved at genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Udvikle begyndende læserutiner Lokal præcisering Arbejde med udviklingen af et aktivt og rigt begrebs- og ordforråd gennem drama, rim og remser, fortælling og højtlæsning Arbejde med meddigtning/videredigtning i fælles litterære samtaler Arbejde med læseforståelsesstrategier ved at forudsige indhold ud fra overskrift, illustrationer, stille spørgsmål til teksten, arbejde med at vurdere det læste. Tale med om læseformål at læse for at lære, opleve eller gøre Få gode læserutiner ved at læse hver dag både i skolen og hjemme Stavning Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster Skrive de små og store bogstaver i håndskrift Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger Stave vha. lydering (børnestavning) egne tekster og herigennem få en fortrolighed med lydprincippet Lære at meddele sig gennem tekst og tegning Skrive tekster på computeren Skrive små og store bogstaver i rigtig form/højde med korrekt skriveretning og et funktionelt greb Dele ord op i stavelser og forsøge at fastholde dette i stavningen (stavetrin 1) Materialer til 1. klasse: Den første læsning og frilæsningskassen tilhørende, Bogstavbogen, Arbejdsbogen, billedordbog, Maria og Martin og der sker jo så meget, abc.dk, elevunivers.dk, Vitre og Trix 1.a og 1.b. Se endvidere bilag. 10

12 Læsning på 2. årgang Typiske kendetegn Eleverne anvender under læsningen fleksibelt forskellige afkodningsstrategier i en efterhånden mere flydende og funktionel læsning. Fokus kan nu i højere grad af læseren rettes mod forståelsen af det læste. Læsningen bærer præg af flere stabile ordbilleder baseret på tidligere lyderingserfaringer. Afkodningen kræver dog fortsat opmærksomhed og afkodningsstrategien at anvende sætningen trænes. Eleven skal gerne kunne læse aktivt og stoppe op, hvis læsningen ikke umiddelbart bringer forståelse med sig. Skriftsproglige mål efter 2. klasse Afkodning Trinmål Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster Læse en aldersvarende tekst med en hastighed på 17 ord pr. 10 sek. LUS-punkt 12 Læseforståelse Udvikle deres ordforråd, begreber og faglige udtryk Søge forklaring på ukendte ord Læse enkle, kendte tekster op med god artikulation Bruge enkle læseforståelsesstrategier Begynde at læse sig til viden i faglige tekster Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste Udtrykke egen forståelse af tekster Udvikle begyndende læserutiner Stavning Stave til lydrette og hyppige ord i egen tekster Skrive de små og store bogstaver i håndskrift Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser Læse ukendte, lette og alderssvarende tekster; både fag- og skønlitteratur Læse lix i løbet af skoleåret Anvende elementære afkodningsstrategier helord, lydering, stavelsesdeling, syntaks og begyndende morfemdeling Eleverne skal være bevidste om anvendelsen af afkodningsstrategier under læsningen Deltage i formel læsetræning med fokus Lokal præcisering Undervisning i aktiv læsning, hvor børnene retter egen læsning gav det mening? Være bevidst om læseformål at læse for at lære, opleve eller gøre Arbejde med anmeldelser af bøger, spil, og film Arbejde med aktivt at anvende læseforståelsesstrategier: forudsige indhold, stille spørgsmål undervejs, genfortælle indhold, skrive om Forholde sig grammatisk til sproget gennem arbejdet med ordklasser Arbejde med grammatiske begreber som ord, sætning, perioder og tegnsætning (punktum, spørgsmålstegn, udråbstegn, anførselstegn) Anvende stavelsesdeling i stavning Arbejde videre med stavning fra fokus på lydret stavning til simple staveregler (stavetrin 2-3) Kende ordklassen navneord 11

13 på rigtighed samt hastighed læseerfaringer Deltage i at søge forklaringer på ord i ordbøger Få gode læserutiner ved at læse hver dag både i skolen og hjemme Bruge computeren som arbejdsredskab Materialer til 2. klasse: Den første læsning og frilæsningkasse tilhørende, Arbejdsbogen, Min egen ordbog, Martins mange historier mv. abc.dk, elevunivers.dk, Vitre og Trix 2.a og 2.b Se endvidere bilag. 12

14 Læsning på 3. årgang Læsere på dette klassetrin skal gerne opleve en flydende læsning med en god forståelse. Læseren har nu et fundament af funktionelle afkodnings-strategier, som kan anvendes fleksibelt og automatiseret. Læsningen skal gerne omfatte varierende teksttyper både skøn- og faglitteratur, og udgøre et væsentlig større omfang end tidligere. Nu skal der læses kapitelbøger. Fokus er nu både på læsesikkerhed og hastighed. Skriftsproglige mål efter 3. klasse Afkodning Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster Læse med en hastighed på 20 ord pr. 10 sek. Læse ukendte, lette og alderssvarende tekster; både fag- og skønlitteratur Læse lix i løbet af skoleåret LUS-punkt 15 Læseforståelse Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning Bruge forskellige læseforståelsesstrategier Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt Kende forskellige læseteknikker Tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Læse med bevidsthed om eget udbytte Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner Stavning Følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning Stave med større og større korrekthed Skrive med sammenbunden og funktionel håndskrift 13

15 Konsolideret anvendelse af afkodningsstrategier lydering, stavelsesdeling, og morfemdeling Lokal præcisering Undervisning i aktiv læsning, hvor børnene retter egen læsning gav det mening? Være bevidst om læseformål at læse for at lære, opleve eller gøre Arbejde med aktivt at anvende læseforståelsesstrategier som nøgleord, noter, begrebskort og referat Arbejde med læseteknikkerne punktlæsning, skimning og nærlæsning Få gode læserutiner ved at læse hver dag både hjemme og i skolen Arbejde med korrekt stavning og lydfølgeregler f.eks. vokaler der snyder (vokaltrappe), stumme og hyppige endelser på ordklasser Kende ordklasserne navneord inklusiv egennavne, udsagnsord og tillægsord samt stave endelser korrekt Materialer i 3. klasse: Fandango grundbog og arbejdsbog, Mango/stav, Tid til dansk, over stok og sten, Ud med sproget, Bedre håndskrift, abc.dk, superbog.dk, elevunivers.dk, frilæsning.dk og trix 3.a og 3.b Se endvidere bibliotekets liste over klassesæt. Koordination pæd. servicecenter Ugeudlån af klassesæt Se endvidere bilag. 14

16 Evaluering af læsning på mellemtrinnet Testene hvem gør hvad? AL varetager prøverne i klasse. CS varetager prøverne i 6.-8 klasse. Dansklærerne retter og registrerer testen. På baggrund af resultaterne afholdes efterfølgende en læse/luskonference med læsevejlederen. Læsekonferencer: Der afholdes evalueringssamtale på alle klassetrin efter prøvetagning. 0.klasse: Konferencen kan afholdes på hele årgangen. Kommende 1. klasses dansklærere deltager sammen med læsevejlederen klasse: AL afholder læse/luskonferencer med A- og C-sporet, VJ afholder konferencer med B-sporet klasse: CS afholder læsesamtaler. oversigt over læsetest og løbende evaluering på mellemtrinnet 4. kl. National test SL40 LUS pkt.15: 5. kl. Læs5 LUS pkt 17.: 6. kl. National test TL1 LUS pkt.18a: Marts Februar Aug./Sept. Dansklærer/ITvejleder. Testlærer og dansklærer Testlærer og dansklærer Testlærer og dansklærer Dansklærer og læsevejleder Dansklærer og læsevejleder Dansklærer og læsevejleder Fast tiltag på mellemtrinnet I foråret afholdes læsningens uge for indskoling og mellemtrin, hvor fokus bl.a. er at skabe motivation til nye, fælles læseoplevelser. Mediateket står for forskellige læseinitiativer. 15

17 Læsning og stavning på mellemtrinnet Læselyst, læsevaner og læsehastighed er centrale begreber på mellemtrinnet. Eleverne på mellemtrinnet skal opmuntres til at læse meget. Nu konsolideres og automatiseres læsningen, ved at eleverne læser meget og læser varierende teksttyper med differentierede læseopgaver. Elevernes selvstændige læsning bør i hvert fald indbefatte læsning af mindst en roman eller tilsvarende tekstmængde om måneden gennem hele skoleforløbet (Fælles Mål Dansk s. 41) På mellemtrinnet er det vigtigt fortsat at fokusere på både læsetræning og læseundervisning. Her begyndes den videregående læseundervisning, efter at koden er knækket, som især handler om at udvikle fleksible og formålstjenlige læseforståelsesstrategier og teknikker. Termer som læseformål og genrekendskab er centrale. Der introduceres forskellige læseteknikker, og der arbejdes målrettet med læseformål (at læse for at gøre, opleve, lære). I dansk undervises eleverne systematisk i læseforståelsesstrategier; før-, -under og efter læsningen på varierende teksttyper af voksende kompleksitet og sværhedsgrad. Metoderne anvendes i tekstfag, hvor den faglige læsning prioriteres. I dansk lægges grundlaget for at eleverne udstyres med faglige læsestrategier, men den faglige læsning er et anliggende for alle lærere og et område, der ofte skal være på dagsordenen til klasseteammøder. (Fælles Mål Dansk s. 35) Fra mellemtrinnet og videre op bliver sproget og teksterne i de forskellige fag stadig mere specialiseret. Et stort og varieret udbud af læsestof inddrages i undervisningen, for at styrke både elevens ordforråd og viden om tekster, men også sikre en træning af forskellige læseteknikker. Læsevaner og læseinteresse drøftes løbende med og mellem eleverne og forældrene. Læseforståelsesstrategier Læseforståelsesstrategier kan inddeles i fire hovedkategorier: hukommelsesstrategier, organiseringsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier. 1. Hukommelsesstrategier bruges til at forstå og huske tekstens indhold. Det kan handle om genlæsning, understregning, notatteknik og betydningsbærende nøgleord. 2. Organiseringsstrategier bruges til at sammenfatte og ordne tekstens indhold for at skaffe sig et overblik over betydningen. Eleverne skal lære at anvende visuelle teknikker som begrebskort, mindmap, kompositionsværktøjer m.v. afhængig af tekstens genre. 3. Elaboreringsstrategier sigter mod at kombinere læserens viden med teksten indhold. Her kan eleven notere spørgsmål undervejs i læsningen, anvende VØL model m.v. 4. Overvågningsstrategier drejer sig om elevens bevidsthed om egen forståelse under læsningen. Eleven stiller forståelsesspørgsmål undervejs i læsningen, skrivelæser, genlæser, understreger væsentlige passager, slår ord op, supplerer sin viden fra andre kilder. Læseundervisningens sigte er overordnet at eleverne udvikler sig til at blive strategiske læsere. Eleverne skal have indsigt i, hvilke læseteknikker og forståelsesstrategier, der findes. De skal være bevidste om, hvornår og hvordan strategierne anvendes samt vælge de fremgangsmåder, som virker befordrende for deres læseformål. 16

18 Stavning Den store indsats på staveområdet skal ligge på mellemtrinnet. Stavefærdigheder udvikles i forskelligt tempo. Nogle elever kan allerede i indskolingen være nået langt, mens andre stadig på mellemtrinnet kan have vanskeligt ved simple fonetiske forbindelser. Staveudviklingen hos eleverne er ofte præget af en generel regelmæssighed og kan beskrives gennem Mette Zieglers staveudviklingsmodel (nedenstående). Den beskriver karakteristika på de forskellige udviklingstrin og nærmeste udviklingszone. 4. trin 5. trin Morfemer Beherskelse 3. trin Anvende viden om et ord er sammensat eller består af flere ord lydfølgeregler Afledningsendelser Bruge stumt h d g Forstavelser -v Kort vokal med Binde ord korrekt stumme bogstaver sammen i 2. trin Kort vokal med dobbeltkonsonant 1. trin Lydret stavning Kort vokal er ofte ikke lydret Sproglig Skrive en vokal Skelne mellem kort og opmærksom i hver stavelse lang vokal Gengive antal stavelser i ordet Danne sammensatte ord Gengive antal lyde i ordet Omsætte sproglyde til bogstaver Gengive relevante bogstaver i korrekt rækkefølge Skelne mellem lydrette konsonanter i udlyd Gengive relevante vokaler Skelne mellem lydrette konsonanter i forlyd Anvende konsonantforbindelser. 3 i udlyd Anvende konsonantforbindelser: 3 i forlyd Anvende konsonantforbindelser: 2 i udlyd Anvende konsonantforbindelser: 2 i forlyd sammensætninger Skelne mellem endelserne -ene og - -ende Anvende stedord korrekt Stave tillægsords endelser Stave navneordsendelser Stave udsagnsordsendelser Dele et ord i stamform og endelser Bruge store og små bogstaver 17

19 Læsning på 4. årgang Skriftsproglige mål efter 4. klasse Afkodning Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster Øge læsehastighed med bevidsthed om læseformål og teksttype Tilpasse læsehastighed til læseformål Læse aldersvarende tekster med en hastighed på 25 ord pr. 10 sek. LUS-punkt 15 Læseforståelse Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning Bruge forskellige læseforståelsesstrategier Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Kende forskellige læseteknikker Tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Læse med bevidsthed om eget udbytte Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner Stavning Følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning Skrive med sammenbunden og funktionel håndskrift Vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser Anvende stavekontrol og ordforslagsprogrammer Læse lix i løbet af skoleåret Udvise sikkerhed i elementære afkodningsstrategier lydering, stavelsesdeling, morfemdeling Deltage i formel læsetræning med fokus på rigtighed samt hastighed Lokal præcisering Arbejde med anmeldelser af bøger, spil, og film Læse selvstændigt dagligt for at opnå gode læsevaner Arbejde med læseforståelsesstrategier, særligt hukommelsesstrategier som referat, notater, nøgleord Undervisning i aktiv læsning, hvor eleverne retter fokus mod egen læsning gav det mening? Bevidsthed om læseteknikkerne: punktlæsning, skimning og nærlæsning Forholde sig grammatisk til sproget gennem arbejdet med tegnsætning, store/små bogstaver og sætningsstrukturer som udsagnsled/grundled Kende ordklasserne navneord, udsagnsord, tillægsord samt stedord Arbejde med staveregler f.eks. vokaler der snyder (kunne skelne ml. kort og lang vokal), konsonantfordobling, ordklassernes endelser, sammensatte ord og stumme bogstaver (d,h,g,v) (stavetrin 3). Arbejde med alfabetisering gennem ordbøger med fokus på ordkendskab og - betydning Materialer til 4. klasse: Fandango læsebog og arbejdsbog, Stav/Min 4. danskbog, Tid til dansk, Ud med sproget, superbog.dk, Vitre, elevunivers.dk., frilæsning.dk, danskedyr.dk, Matematrix grundbog og arbejdsbog. Se endvidere bilag. 18

20 Læsning på 5. årgang Skriftsproglige mål efter 5. klasse Afkodning Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper Løbende øge læsehastighed med bevidsthed om læseformål og teksttype Læse en alderssvarende tekst med en hastighed på 30 ord pr 10 sek Læse lix i løbet af skoleåret Udvise sikkerhed i elementære afkodningsstrategier lydering, stavelsesdeling, morfemdeling Deltage i formel læsetræning med fokus på rigtighed samt hastighed Læseforståelse Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Bruge varierende læseforståelsesstrategier Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Anvende forskellige læseteknikker Tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en læsekultur Lokal præcisering Kunne bruge varierede læseforståelsesstrategier; stille spørgsmål undervejs, opsummere med egne ord, skrive notater, anvende visualiseringsteknikker som ord- og begrebskort Anvende læseteknikkerne orienteringslæsning, nærlæsning, punktlæsning og skimning Fokus på grammatiske begreber som udsagnsled, grundled, genstandsled, omsagnsled til grundled samt sætningsstrukturerne hovedsætning og ledsætning Kende ordklasserne navneord, udsagnsord, tillægsord, stedord, forholdsord og henførende stedord Stavning Stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekt bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning Skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift Skelne mellem hel- og ledsætning, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget Kunne anvende stavekontrol og ordforslagsprogrammer Arbejde med alfabetisering gennem ordbøger med fokus på ordkendskab og - betydning Derudover arbejdes med tiderne nutid, datid og førnutid Arbejde med tegnsætning med fokus på kommatering Anvende staveregler om vokalglidninger, kunne dele ord i morfemer, stave ordklassers endelser, nutids r, forkortelser og sammensætninger af ord (stavetrin 4) Materialer til 5. klasse: Fandango grundbog og arbejdsbog, Stav/Min 5. danskbog, Tid til dansk, Læs for livet, Tegnsætning er, Dansk skoleordbog, superbog.dk, frilæsning.dk, elevunivers.dk, danskedyr.dk, ViTre. Se endvidere bilag. Evaluering på 5. klassetrin På baggrund af resultat af læseevalueringen LÆS5, som dansklærer og testlærer afvikler i februar i hver enkelt klasse, afholder læsevejlederen individuel læsekonference med dansklærerne i februar/marts måned. Evalueringsområder i LÆS5: Læseforståelse, læseoplevelse og læselyst. Endvidere indgår løbende evaluering i LUS protokollen. 19

21 Læsning på 6. årgang Skriftsproglige mål efter 6. klasse Afkodning Læseforståelse Stavning Eleverne skal... Eleverne skal... Eleverne skal... Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Læse en aldersvarende tekst med en hastighed på 33 ord pr 10 sek. Læse lix i løbet af skoleåret LUS-punkt 18a Udvise automatiseret sikkerhed i elementære afkodningsstrategier lydering, stavelsesdeling, morfemdeling Deltage i formel læsetræning med fokus på rigtighed samt hastighed Trinmål Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Bruge varierende læseforståelsesstrategier Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Anvende forskellige læseteknikker afhængigt af læseformål Tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en læsekultur Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse Lokal præcisering Anvende varierende læseforståelsesstrategier med særlig fokus på hukommelsesstrategier; genlæse, understregning, notering af nøgleord, notatskrivning, visualiseringsteknikker som mindmap og begrebskort, opsummering med egne ord Anvende læseteknikkerne orienteringslæsning, nærlæsning, skimning, fragmentlæsning og punktlæsning fleksibelt og bevidst Stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekt bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning Skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift Skelne mellem hel- og ledsætning, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget Kunne redegøre for lydregler og ordklassers bøjningsformer Kunne anvende stavekontrol og ordforslagsprogrammer Fokus på grammatiske begreber f.eks. korrekt anvendelse af stedord samt sætningsstrukturer som genstandsled, omsagnsled til grundled, genstandsled til grundled og passiv Kende ordklasserne navneord, udsagnsord, tillægsord, stedord, forholdsord, henførende stedord Kunne tiderne nutid, datid, førnutid og førdatid Arbejde med staveregler gennem arbejdet med morfemer (rodmorfem, afledningsmorfem, sammensætningsmorfem, endelsesmorfem). Skabe fokus på nutids r, endelserne ene og ende., forstavelser fx in- /ind-, ligge/lægge og låneord (stavetrin 4) 20

22 Materialer til danskundervisningen Taskebøger: Klassesæt: Engangsmaterialer: Dansk skoleordbog Dansk i sjette Læs for livet 1 Digtning og dansk litt. for 6. klasse Læs med! grundbog Læs med! tekstbog Gyselige fortællinger Min sjette danskbog / stav 6 Evaluering på 6. klassetrin På baggrund af resultat af læseevalueringen TL1, som dansklærer og testlærer afvikler i september i hver enkelt klasse, afholder læsevejlederen individuel læsesamtale med dansklærerne i september/oktober måned. Evalueringsområder i TL1: Læsefærdigheder, læseformer, læsevaner, læseforståelse og bevidsthed om egen læsning. I løbet af foråret skal elever på 6. klassetrin deltage i den elektroniske nationale læsetest, hvor færdigheder inden for afkodning, tekstforståelse og sprogforståelse evalueres. IT-vejlederne bistår dansklærerne med at introducere eleverne for testen og læsevejlederen vejleder efterfølgende dansklærerne med henblik på fremadrettet brug af hele klassens samt den enkelte elevs testresultat. Testresultatet også er grundlag for planlægning af støtte i 7. klasse for de elever, som er i læsevanskeligheder. 21

23 Læsning og stavning i udskolingen I udskolingens klasse afrundes elevernes grunduddannelse herunder arbejdet med læsning, stavning og skrivning i forskellige genrer. Det øgede centrale fokus på og understregningen af vigtigheden af, at hver enkelt elev forlader folkeskolen med gode og alsidige læsekompetencer kan aflæses direkte af den i 1996 indførte skriftlige afgangsprøve i læsning, hvor en række forskellige læse- og stavekompetencer afprøves inden for en given tidsramme. Samtidig blev det indført som en del af den mundtlige afgangsprøve i dansk, at eleverne skal oplæse en tekst klart og flydende og udtrykke en personlig forståelse af det læste. Centrale områder Læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning. Der arbejdes med litterær og faglig læsning af såvel trykte som elektroniske og multimodale tekster. Eleverne skal udvikle deres selvstændige læsning, så de læser stadigt mere krævende tekster flydende og med god forståelse. De skal således både udvikle og vedligeholde deres læsefærdigheder og læsekultur. Læsevaner og læseinteresser drøftes med eleverne ud fra deres individuelle læsestandpunkt og i forbindelse med evaluering efter TL-klasseprøverne. Nye fag nye ord, begreber og teksttyper I udskolingen præsenteres eleverne for en række nye fag: fysik/kemi, biologi og geografi, samfundsfag, samt 2. fremmedsprog (tysk), hvor eleverne skal lære at afkode og forstå forskellige typer tekster med nye faglige ord og begreber. De skal erhverve sig et kendskab til de enkelte fags typiske genrer og teksttyper (se bilag) og de skal være opmærksomme på, at allerede kendte ord og begreber kan optræde med forskellig betydning i forskellige fag. Inden for allerede kendte fag (kristendomskundskab, historie, matematik og dansk m.fl.) vil eleverne møde skærpede krav til læsning, forståelse og selvstændig brug af ord og tekster på et større abstraktionsniveau og med en større kompleksitet end tidligere. Det er derfor vigtigt, at den enkelte faglærer inden for både de naturvidenskabelige, humanistiske og kulturbærende fag er opmærksom på sit ansvar for at arbejde med den faglige læsning i eget fag. 22

24 Eksempler på komplekse skriftsproglige udfordringer Nominaliseringer sproglige sammentrækninger Netop i udskolingens nye kulturbærende og naturvidenskabelige fag vil eleverne møde mange nominaliseringer, som vil kræve ekstra opmærksomhed at forstå og fortolke, hvad udtrykkene dækker over. Verber (udsagnsord), der beskriver processer, bliver lavet om til substantiver (navneord) og adjektiver (tillægsord). På denne måde bliver en sætning lavet om til en nominalgruppe (ordgruppe). For eksempel kan sætningen: Eleven læser en tekst omdannes til Elevens tekstlæsning. (Jespersen & Kamp. Faglig læsning i fagene, Akademisk forlag 2010, s.11). Eleven skal således nærmest pakke udtrykket ud og ud fra konteksten nå frem til, hvilken proces der beskrives, og hvem der agerer i processen. Taksonomi komplekse klassifikationer Et andet fænomen, som optræder hyppigere særligt i udskolingens naturfag, er taksonomi dvs. en rangordning, hvor emnet eller tekstens forskellige elementer klassificeres i en mere eller mindre klart beskrevet struktur. Her er det igen vigtigt, at faglæreren kender og kan formidle dette fænomen evt. ved støtte fra et skema eller anden grafisk illustration - både før, under og efter elevernes læsning af en informationstæt fagtekst. Fagbogens opbygning Selv om eleverne allerede i indskolingen og også på mellemtrinnet har stiftet bekendtskab med fagbogens opbygning, er det fortsat vigtigt i forbindelse med brug af hver eneste fagbog eller andet nyt læringsmateriale i klassen, at fagbogen eller læremidlet introduceres, og eleverne gøres bekendt med dens/dets opbygning. Valg af læsemåde og læseteknik En elev skal kunne vælge en hensigtsmæssig læsemåde, dvs. en bestemt måde at læse en tekst på, ud fra sin baggrundsviden og forventninger om, hvilken genre teksten repræsenterer. En elev i udskolingen skal desuden kende til og mestre forskellige læseteknikker, som eleven kan vælge iblandt især i forhold til læseformål, men også under hensyn til genre og medie. Hvorfor læser jeg denne tekst er det en oplevelses-tekst, en lære-tekst eller gøre-tekst hvilke genretræk kan jeg forvente - hvilken teksttype drejer det sig om hvordan får jeg overblik over tekstens forskellige dele? Notatteknikker Eleverne i udskolingen har med den stigende stofmængde og kompleksitet i fagene brug for nu at kunne mestre en vifte af forskellige notatteknikker i forbindelse med læsningen - notatteknikker, der kan bruges hensigtsmæssigt og varieret, afhængig af læseformål. Det drejer sig om blandt andet stikord, brainstorm, mindmap, dobbeltnotat, kolonnenotat, selvstændige kritiske notater fx i margenen, lognotater m.v. 23

25 Større variation mht. forskellige teksttyper I udskolingens forskellige (nye) fag vil eleverne opdage, at der vil være en større spredning med hensyn til teksttyper mellem fagene. Det stiller nye udfordringer i forståelsen og vurderingen af de enkelte teksttyper i forhold til deres forskellige sproglige kendetegn og faldgruber. Der kan skelnes mellem 7 forskellige teksttyper, (se bilag) og især den instruerende (fx i fysik), den diskuterende og argumenterende (fx i samfundsfag) skal udskolingens elever i højere grad nu kunne forstå, forholde sig kritisk til og bagefter vurdere eget udbytte af. Læseforståelsesstrategier Både i forbindelse med introduktion af nyt stof med nye ord og begreber, og når der skal arbejdes med dybere (tekst)forståelse af et kendt emne, kan man som faglærer, målrettet og systematisk lade eleverne arbejde med forskellige læseforståelsesstrategier. Det kan fx ske ved at lade eleverne arbejde med før-læseaktiviter, under-læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter (se bilag). Klassen og den enkelte elev har i samarbejde med læreren - fokus på: Hvad VED jeg i forvejen Hvad ØNSKER jeg at finde ud af Hvad har jeg LÆRT efter læsningen. Denne metode kaldes ofte VØLmodellen (se bilag). For den svage læser (både i forhold til afkodning af enkelte ord, begrebsforståelse og læseforståelse) kan det være en udfordring i sig selv at kunne afkode det enkelte ord og forstå dets betydning. Det er den enkelte faglærers ansvar at være opmærksom på, når der også i udskolingen er elever, der i det enkelte fag har behov for hjælp med afkodningsstrategier, før læseforståelsesstrategier giver mening som redskab til at forstå faglige tekster. Her kan de kompenserende og læse- skrive støttende it-programmer fra ViTre være en supplerende mulighed for eleven. Refleksion i forbindelse med læsning Eleven skal i højere grad kunne analysere og reflektere over det læste. Dette gælder både i forhold til selvstændig og kritisk tilgang til emnet, hvor det er vigtigt at kunne forstå og at kunne bruge forskellige kilder målrettet og kritisk samt at kunne analysere forskellige argumenter ud fra forskellige synsvinkler. Særligt gælder det i refleksionen i forbindelse med at vurdere eget udbytte af læseprocessen. Eleven skal således undervejs og efter sin læsning være opmærksom på, hvad der hhv. fremmer og bremser elevens læring i forskellige læsesituationer og bruge denne viden fremadrettet med det formål kontinuerligt at øge sin læseforståelse og viden inden for alle fag. At læse er tænkearbejde. Hypertekster I udskolingen vil eleverne i stigende grad skulle læse tekster på internettet og efterfølgende selv producere multimediepræsentationer, hvor forskellige udtryksformer og teksttyper indgår. På nettet vil eleverne møde meget forskelligartede autentiske teksttyper dvs. ikke didaktiserede materialer, som er lagt ud i det offentlige virtuelle rum uden læringsmæssigt formål for øje. Og eleverne vil fremover samtidig blive opfordret til at bruge forskellige læremidler, som er helt eller delvist digitale. 24

26 Det betyder, at det er vigtigt, at eleverne får en grundlæggende forståelse af, hvad en hypertekst er. De skal kende dens opbygning og elementer, således at de både kan orientere sig i, navigere i og søge hensigtsmæssigt samt sortere de informationer, de finder på nettet i form af meget forskellige teksttyper, som ikke altid vil have entydige genretræk. Elevernes læseforståelse skal udvides og kvalificeres, så de udvikler en forståelse af en hypertekst og dens enkelte elementer. Multimodale tekster Det er hensigtsmæssigt, at elever i udskolingen kan forstå, hvordan forskellige typer tekster kan interagere med hinanden på forskellige måder, og at de kan navigere i multimodale tekster, uanset om det er i en bog eller på nettet. Eksempler: Tekst og billede kan vise det samme (fx tekst om en vulkan, der illustreres med foto af en vulkan) Tekst og billede viser det modsatte, dvs. modstilles (fx tekst om fattige børn ledsages af foto af børn i overflodssamfundet) Tekst og billede fortæller selvstændigt noget om samme emne, dvs. komplementerer hinanden (fx tekst om børn og computerspil ledsages af foto af nogle overvægtige børn, eller et foto med børn der slås, eller en statistik om børn og sport). 25