Red Barnet. Indhold. Inden du går i gang...3. Elevaktiviteter...4. Afsluttende aktiviteter Faglige begreber og genrer Om Red Barnet...

Transkript

1

2 Børn har ret til at kende deres rettigheder Elevaktiviteter Red Barnet og Peter Bejder Redaktør: Jakob Øllgård Hansen Red Barnet, 2012 Fotos: Forside: Ken Hermann 4: Ken Hermann 6: Jakob Krull 8: Peter Bejder 10: Peter Bejder 12: Jakob Øllgård Hansen 13: Birgitte Kastrup 15: Ungdommens Røde Kors 16: 18: Red Barnet Ungdom Indhold Inden du går i gang....3 Elevaktiviteter...4 Afsluttende aktiviteter Faglige begreber og genrer Om Red Barnet Bogen er gratis (fraset porto), og der kan bestilles enkelteksemplarer og klassesæt på MEGAFONEN/børn_har_ret. Her er der også meget mere materiale: videoer, tekster, fotoserier en og quiz om børns rettigheder. Red Barnet Save the Children Denmark

3 Inden du går i gang Her er en række aktiviteter til bogen Børn har ret til at kende deres rettigheder. Det er ikke meningen, at du skal lave alle opgaver. Du og dine kammerater kan arbejde med forskellige emner i bogen, og I kan bruge opgaverne til de tematikker, I nu engang arbejder med. Aftal med jeres lærer! Aktiviteterne følger derfor bogens opbygning, og til hvert emne (to sider) er der 2-4 opgaver. Der er også både indledende og afsluttende opgaver. Der er definitioner af begreber og genrer (essays m.m.) på side 16. Indledende aktiviteter Brug dette tankekort eller et hvidt A4-ark til disse opgaver. 1. Se på bogens forside, titel og forsidefoto. Læs derefter bagsideteksten. Skriv Det har jeg ret til i det runde felt. Ud for stregerne skriver du alle de ting, du kan komme i tanke om, at du har ret til. 2. Se på bogens forside, titel og forsidefoto. Læs bagsideteksten. Skriv Rettigheder i det runde felt. Ud for stregerne skriver du alle de ting, som du mener, er rettigheder. 3. Er der forskel på det, du har skrevet i forbindelse med aktivitet nr. 1 og 2? Diskutér i klassen! 4. Hvor mange af Børnekonventionens artikler og dermed rettigheder kender du til? Skriv dem ned. Lav derefter en liste over alle de rettigheder, du og dine kammerater i klassen kender. Hæng listen op i klassen, og skriv løbende flere rettigheder på under arbejdet med bogen. Følg op ved at læse alle Børnekonventionens artikler på side I bogen kan du læse, at kun hvert 10. danske barn ved, at børn har rettigheder og kender Børnekonventionen. Hvorfor tror du, at det er sådan? 3

4 Side 4-5: Du har ret til at mene noget 1. Lav en liste over alle de ting, du synes, at du har ret til. Skriv alt det ned, du kan komme i tanke om. Bagefter snakker I om dem i klassen. Hvor mange af de ting, I skrev ned, har med Børnekonventionens artikler at gøre? 2. Læs afsnittet Ret eller pligt. Diskutér i klassen, om man kan sige alting til andre. Inddrag eksempler fra egen hverdag også tilfælde, hvor du måske er gået over stregen og har kaldt en kammerat noget, du ikke burde have gjort. Hvilke konsekvenser har det haft? 3. Bruger I jeres elevråd på skolen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Sæt ord på, hvorfor I er positive eller negative over for jeres elevråd. Hvilke emner bør elevrådet på jeres skole tage op? Side 6-7: Du har ret til at blive hørt 1. Skriv en novelle på 1-2 sider om at blive skilt. Du skal inddrage de faktuelle oplysninger på side 6-7, og du kan evt. lade dig inspirere af side Læs om noveller på side Læs afsnittet Lov bygget på Børnekonventionen. Hvornår skal et barn efter din mening høres i forbindelse med skilsmisser? Hvor gammelt skal det være? Drøft først i grupper, dernæst i klassen. 4

5 Side 8-9:Alle verdens børn får en grundlov 1. Find ud af mere om FN og Europarådet. Skriv 15 linjer om hver, som om du skrev til et leksikon. Du skal blandt andet præcisere forskellen på Europarådet og EU (Den Europæiske Union). Læs om leksika på side 16 her i aktivitetsbogen. 2. Som du kan læse i bogen, har USA og Somalia som de eneste lande i verden ikke ratificeret Børnekonventionen. Brug internettet til at finde ud af hvorfor. Skriv dine kilder ned, så du kan finde dem igen, hvis du får brug for at diskutere, om dine oplysninger er anderledes end din sidekammerats. Side 10-11: Der bliver holdt øje 1. Børnerådet er nævnt på side 10. Undersøg, hvad det er for et råd, og hvad det arbejder med. 2. Der er en lang række organisationer, der arbejder for børns rettigheder. Nogle af dem er nævnt på side Din opgave er at finde frem til endnu flere. Find ud af, hvad alle organisationerne (både dem i bogen og dem, du finder) arbejder for, og hvordan de arbejder for børns rettigheder. 3. Kritik. Som du kan læse, er der blandt andet kritik af, at Danmark ikke lever op til Børnekonventionen, når børn med handicap sjældent går i almindelige skoler. Læs artikel 23 i den originale version af Børnekonventionen her: klik ind under Børns rettigheder. Der findes også en Handicapkonvention (se fx her: Læs artiklerne og undersøg, om Danmark lever op til Handicapkonventionen. Side 12-13: Livet på nettet og med mobilen 1. Skriv et brev til en ven, der har hængt dig ud på nettet (det kan være sandt eller blot noget, du forestiller dig). Det er vigtigt, at du i brevet medtænker nogle af de rettigheder, som Børnekonventionen giver dig på dette område (privatliv). Læs om brevet som genre på side 16 her i aktivitetsbogen. 2. Børn har både ret til et privatliv og til at blive beskyttet. Det er jeres ret. Men hvornår må jeres forældre så blande sig i jeres liv? Hvornår er I modne nok til, at jeres forældre ikke blander sig? Afhænger det af alder eller modenhed? Snak om det i grupper. 5

6 Side 14-15: Offentlig eller privat? 1. Sæt fokus på mobning! Er der forskel på mobning og drilleri? Lav definition af hhv. mobning og drilleri. Drøft det i klassen jeres lærer skal være til stede. 2. Hvor mange i jeres klasse har prøvet at blive mobbet (mere end venskabeligt drilleri)? Er det sket, når I står over for hinanden eller via mobiltelefon og/eller internettet? Regn ud i procenter, hvor mange der er blevet mobbet face to face, på internettet eller via mobilen. Drøft derefter, hvad der er værst, og om det er lige så galt at blive mobbet via Facebook, som det er, når I står over for hinanden. Jeres lærer skal være til stede. 3. Læs En meget ubehagelig oplevelse og kom med forslag til, hvad man kan gøre for at undgå den slags. 4. Del klassen op i drenge og piger. I må ikke kunne høre, hvad det andet køn snakker om. Giv tre gode råd til, hvad man kan gøre for at undgå at føle sig overtalt eller presset til at have sex med en person, man kun kender fra internettet. Skriv rådene ned, og drøft derpå rådene hele klassen sammen. Er pigerne og drengene enige? Side 16-17: Rapskole fører til succes 1. Kan man sige alt? Læs, hvad Samman har at sige om dette? Er I enige eller uenige? Hvad er vigtigst? Retten til at blive hørt og til at sige noget, eller er det vigtigere, at andre ikke må hånes og såres? Læs også psykolog Kuno Sørensens udtalelser. 2. Lav to lister en over ord/udtryk, man gerne må sige til piger/kvinder, og en over ord/udtryk, man absolut ikke må sige til piger/kvinder. Læs listerne op, så dine klassekammerater hører, hvad du har skrevet. Er der forskel på, hvad drenge og piger synes, at man må/ikke må sige? Hvis der er forskel, hvorfor tror du så, at der er forskel? Lav dernæst to lister over ord/udtryk, man må sige/ikke sige til drenge/mænd. 3. Lav din egen raptekst. Du kan enten tage udgangspunkt i din egen hverdag eller i det tema, der er i TMT s Tænk På Hvad Du Har. Læs om rap på side 16 her i aktivitetsbogen. Når du er færdig med din tekst, skal din sidekammerat give dig feedback på den, og du skal sige konstruktive ting, der kan gøre hans/hendes rap bedre. I kan evt. bruge de beats, der ligger her: Når I er færdige, beslutter I, hvem af jer, der skal rappe eller læse teksten op for de andre i klassen. 6

7 Side 18-19: Når der ikke er nogen kære mor 1. Hvordan skal man møde Karina og andre med lignende historier? Hvad er godt at gøre, når du står over for en person, du ved har (haft) det svært? Du kan måske hente inspiration til dit svar ved at læse afsnittet Hjælpen er nær. 2. Skriv videre på Karinas livshistorie. Forestil dig, hvordan det kommer til at gå hende efter gymnasiet. Hvilken uddannelse får hun? Hvad kommer hun til at arbejde med? Får hun en familie? Det skal være en socialrealistisk historie. Læs om socialrealisme på side 16 her i aktivitetsbogen. 3. Revselsesret læs Ret til at slå sine egne børn. To ud af tre danske forældre giver af og til deres børn lussing eller en endefuld. Lav en afstemning i klassen: Hvor mange synes, at det er okay, at forældre giver deres børn en lussing eller en endefuld? Hvor mange synes ikke? Diskutér derefter opdragelse. Hvordan vil du som forælder sørge for at leve op til Børnekonventionen? Inddrag emner som beskyttelse, privatliv og retten til at blive hørt, der alle er børnerettigheder (se fx side i bogen). Husk at give emnerne til dine forældre, når du er færdig med den. Side 20-21: Jeg følte mig stemplet: skilsmisser 1. Over 40% af danske ægteskaber ender med skilsmisse. Undersøg tre klasser på din skole. Hvor mange børn er skilsmissebørn (procent)? 2. Bente Boserup fra Børne- Telefonen og Børns Vilkår siger: Børn skal høres, når deres forældre skal skilles, men de skal ikke vælge mellem forældrene. Hvad mener hun med det? Hvad kan der gå galt, hvis børn vælger? Omvendt har børn ret til at blive hørt om, hvor de vil bo, hvis forældrene ikke kan finde ud af at lave en aftale (læs mere side 6-7). Hvorfor har børn fået ret til at sige deres mening i sådanne sager? Er det godt eller skidt? Diskutér i klassen. Jeres lærer skal være til stede. 7

8 Side 22-23: På vej videre i livet: kriminelle 1. Læs om den kriminelle lavalder. Kender I til sager, hvor børn under 15 år har begået kriminalitet? Hvilken alder skal den kriminelle lavalder ligge på? Lav en undersøgelse af, hvad de politiske partier mener på dette område. Gå i grupper og vælg en, der skal repræsentere jeres politiske politik, inden der holdes en paneldiskussion i klassen. Inddrag evt. Børnekonventionens artikel 37 (se side i bogen). 2. Det popper jævnligt op på internettet og i aviser, radio og tv, at vi i Danmark ikke straffer hårdt nok, og der argumenteres for, at vi skal have højere strafferammer og strengere straffe. Læs Jeremys historie, og diskutér, om han burde sættes i fængsel i stedet for at blive idømt ungdomssanktion. Hvorfor, hvorfor ikke? Brug evt. Børnekonventionens artikel 37 (se side i bogen) til dit svar. 3. Skriv et essay om kriminalitet. Læs om essays på side 16 her i aktivitetsbogen. Side 24-25: Et liv i fattigdom 1. Kig grundigt på de to fotos i Børn har ret til at kende deres rettigheder. De to fotos er taget af fotograf Claus Haagensen. Skriv fem stikord til hvert foto. De skal fortælle om fotoets tema. Giv derefter dit eget fotografiske bud på, hvad fattigdom er: Brug din mobiltelefon eller et kamera. Du bestemmer selv, om du vil lave modelfotos som Claus Haagensen, eller om du selv vil finde motiver, fx i de gader, det boligkvarter eller de landsbyer, hvor du mener, at der bor fattige. Du skal altid huske at spørge om lov, inden du tager fotos. Ellers kan folk føle sig krænket. Når du skal tage fotos, skal du også være opmærksom på, at der er mange måder at være fattig på. Som du kunne læse i bogen, er der børn, hvis forældre ikke har råd til, at de kan gå til fodbold, ridning osv. Læs om fotos på side 16 her i aktivitetsbogen. 2. Læs om fattigdomsgrænsen i bogen. Hvad synes du? Skal vi have en sådan grænse? Hvilke fordele og ulemper er der? Skriv et læserbrev eller en kommentar til en avis, hvor du argumenterer for eller imod en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Lad dig evt. inspirere af de politiske partiers holdninger til en fattigdomsgrænse: detmenerpartierneom/sociale%20forhold/fattigdomsgraense.aspx. 3. Lav en liste over ting, du ikke kunne leve uden. Hvis du ikke havde de ting, ville du så være fattig? Inddrag evt. begreberne absolut og relativ fattigdom fra bogen. 8

9 Side 26-27: De tror, at min religion er en leg 1. Hvilke typer er der i jeres klasse? Er der flippere, goths, punkere, fodbolddrenge, poptøser eller helt andre? Opfører nogle grupper og typer sig på en bestemt måde? Diskutér fordomme! 2. Gå i grupper. Brug jeres computere eller tag et ark karton. Del et dokument eller kartonarket i to dele (på midten) og sæt danske unge og etniske minoritetsunge op over for hinanden. Hvilke lig-heder er der? Er der også forskelle? Fx mht. religion (læs Omars udtalelse herom i bogen)? Diskutér resultatet. 3. Danmarks Statistik ( offentliggjorde i 2010 en statistik, der viste, at mænd af fremmed herkomst er mere kriminelle end gennemsnittet for alle mænd i Danmark. 21% af alle efterkommere i alderen år blev dømt for kriminalitet i For danskere i samme aldersgruppe er tallet 8,4%. Undersøgelsen viste, at palæstinensiske mænd begår 137% mere kriminalitet end gennemsnittet. Tallet dækker samtlige forbrydelser også fartbøder men voldsforbrydelser trækker tallet op. Statistikken i 2010-undersøgelsen var renset for social ulighed og viste også, at tyrkere, somaliere og pakistanere er dobbelt så kriminelle som gennemsnittet af alle mænd i Danmark. Diskutér, om det er rimeligt at opgøre kriminalitet ud fra, hvilket land man er fra, og udfra om man tilhører en etnisk minoritet. Side 28-29: Du har rettigheder, når du arbejder 1. Hvor mange i jeres klasse har fritidsarbejde? Hvilke typer af arbejde har I? Hvor mange af jer har en kontrakt med jeres arbejdsgiver? 2. Læs Anne Hegelunds udtalelser. Find hendes tre vigtigste argumenter for, at du bør kende dine rettigheder, når du har fritidsarbejde. 3. En fagforening er en organisation, der arbejder for bedre løn og arbejdsforhold for sine medlemmer. Fagforeningerne i Danmark får færre og færre medlemmer. Hvorfor er det sådan? Opstil fordele og ulemper ved at være med i en fagforening. 9

10 Side 30-31: Børn har ret til at gå i skole 1. Læs om 2015-målene (fx eller se FN s videoer om 2015-målene: embedded# ). Gå i grupper, og diskutér jer frem til de tre vigtigste 2015-mål. Er der nogle af dem, der minder om artikler i Børnekonventionen (se side 56-59)? 2. Undersøg mere om Danmark, ulande og udviklingsbistand. Brug Danidas hjemmeside for børn og unge: Undersøg, hvilke partnerlande Danida har, og hvordan Danmark hjælper disse lande. Overvej, hvad du selv kan gøre noget for at sparke til udviklingen i den fattige del af verden. Drøft også, om Danmark bør hjælpe fattige lande eller først og fremmest hjælpe danskere, der har brug for støtte. Side 32-33: Når børn arbejder i stedet for at gå i skole 1. Læs om børnearbejderne og se videoerne om Faisal og de andre på Hvad er det første, du kommer til at tænke på? Skriv fem stikord (emner) til et brev, du får lyst til at sende til Faisal, Eti eller Fathema. 2. Læs artikel 32 i Børnekonventionen. Hvorfor står der ikke, at alt arbejde er forbudt for børn? Diskutér i klassen. 3. Nævn tre ting, der karakteriserer børnearbejde i fattige lande. Diskutér derefter, hvad man kan gøre ved det. I Bangladesh kæmper børn og unge i organisationen Child Brigade mod børnearbejde. Har rige lande som Danmark også et ansvar for at komme børnearbejde til livs i ulande? 4. Brug internettet til at undersøge trafficking i Danmark. Hvor mange er der tale om? Hvordan er de kommet til Danmark, og hvad arbejder de med? Side 34-35: Den store forskel på piger og drenge 1. Har I ligestilling i jeres klasse? Har piger og drenge samme rettigheder? Bliver I alle hørt? Er der nogen, der nemmere får skylden eller får mere skæld ud end andre? Er det de samme, der får ros? Diskutér, mens jeres lærer er til stede. Undersøg, hvordan det ser ud i hele landet. Har vi ligestilling, når det drejer sig om fx løn og ansættelser? Og hvad med derhjemme? Er det drengene, der slår græs og vasker bil, mens pigerne er barnepiger og hjælper med at lave mad? 2. Skriv et læserbrev eller en kommentar til U-landsnyt ( og fortæl, hvad du mener om dels Sosnas liv, dels den kendsgerning at der fødes langt flere drenge end piger, fordi pigerne vælges fra (læs herom i bogen). 10

11 Side 36-37: Børneklubber: Vi griber ind 1. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande. Find oplysninger om landet: areal, befolkning og vigtige ressourcer og varer. 2. Gå ind på og se videoer om alle de seje børn i børneklubben i Sierra Leone. Brug din mobil eller skolens videokamera til at lave en lille film, hvor DU fortæller, hvad man kan gøre for at overholde børns rettigheder i Danmark. Er det en god idé at lave børneklubber i Danmark? Få evt. din sidekammerat til at være interviewer. Send gerne jeres videoer ind til MEGAFONEN. Gå ind på og klik ind på Unge i aktion. Her er der et lille skema, I skal bruge, når I sender jeres video ind. Side 38-39: Landene skal tage hensyn til børn 1. Hvilke tre rettigheder er efter din mening de vigtigste for børn og unge i ulande som Guatemala og Filippinerne, sådan som landene er beskrevet på side 38-39? 2. Find danske organisationer (ngo er) og foreninger, der hjælper mennesker i ulande. Beskriv kort tre projekter i tre udvalgte lande. 11

12 Side 40-41: Det giver en god mavefornemmelse 1. Læs om børnerettighedsagenterne i Kerteminde, og se deres fortolkning af rettigheder i de videoer, de har lavet: (videoerne ligger under Unge i aktion ). Lav selv en lille film om, hvad rettigheder er. Vælg gerne en eller flere artikler fra Børnekonventionen, som I vil beskrive. Send gerne jeres videoer ind til MEGAFONEN. Gå ind på FONEN/børn_har_ret, og klik ind på Unge i aktion. Her er der et lille skema, I skal bruge, når I sender jeres video ind. 2. Liv og de andre børnerettighedsagenter siger, at barn-tilbarn er den bedste måde at oplyse om Børnekonventionen på. Har deres arbejde givet dig lyst til at fortælle børn og unge om deres rettigheder? Få hjælp af din lærer til at lave en aftale at fortælle om rettigheder i en af de yngste klasser. Gå ind på FONEN/børn_har_ret, og klik videre ind på Undervis andre i børns rettigheder. Her er en PowerPoint-præsentation, I kan bruge eller lave om i. Side 42-43: Børnemøde i Danmark 1. Læs anbefalingerne fra FN s Børnemøde i København. Drøft dem i grupper, og tilføj mindst to anbefalinger, som I finder vigtige. 2. I bogen siger børnerettighedsagent Liv Møller Kastrup: Det er for dårligt, at vi bor i et så velfungerende samfund og ikke kan gøre tingene ordentligt. Selv i en lille by som Kerteminde er der fattige børn, der ikke kommer til fritidsaktiviteter. Er du enig med hende? Hvis ansvar er det at hjælpe de fattige i Kerteminde og andre byer? Er det deres eget ansvar, eller skal Danmark (staten) hjælpe? 3. Er der fritidsaktiviteter i det område, du bor? Er de gratis? Find ud af, hvilke aktiviteter der er gratis, og hvilke der koster penge. 12

13 Side 44-45: Et godt skoleliv din sag! 1. Vera Rosenbeck fra Danske Skoleelever siger, at kvaliteten af elevråd er svingende. Hvordan ser det ud på jeres skole? Har I et velfungerende elevråd? Hvis ikke: Hvad kan man så gøre for at få det til at fungere? Drøft i forlængelse heraf, om elever fra jeres skole bør være aktive i Danske Skoleelever. Du skal begrunde din holdning. 2. Klik ind på og se film om mobning. Danske Skoleelever mener, at der bliver gjort for lidt for at komme mobning til livs. Hvordan ser det ud på din skole? Undersøg, om din skole har en antimobnings-politik. Spørg dit elevråd, lærerne, skolelederen eller din skolebestyrelse! 3. Over 50% af danske skoleelever betegner indeklimaet på deres skoler som dårligt eller meget dårligt. Hvordan er forholdene på jeres skole? Spørg jeres repræsentanter i elevrådet, hvad de gør for at forbedre indeklimaet. 4. Læs læserbrevet fra Betty-Marie Njor Boisen. Og læs Børnekonventionens artikler igen (se i bogen). Er der eksempler på jeres skole på, at I ikke bliver hørt, og jeres rettigheder dermed bliver krænket? Giv eksempler. Drøft dem med jeres lærere. Gå bagefter til elevrådet, og spørg, om de vil hjælpe jer med at kæmpe for at ændre tingene. Red Barnet vil meget gerne høre, hvad I synes, der skal ændres på jeres skole. Og hvordan. Gå ind på og klik ind på Unge i aktion. Her er der et lille skema, I skal bruge, når I sender jeres meninger ind. Side 46-47: Unge er med til at bestemme 1. Har I et Børn- og Unge-byråd i jeres kommune. Bør der være det, og hvad kan du gøre for at få indflydelse? 2. Børn- og Unge-byrådet i Århus har stillet en række forslag til de voksne politikere. Dem kan du læse i bogen. Gå i grupper, og kom op med nogle forslag, som I kan stille til jeres politikere dér, hvor I bor. Eneste betingelse for forslagene er, at de skal have med skolerne i kommunen eller kommunens fritidstilbud at gøre. 3. Hvornår skal unge have valgret? Som det er nu, er valgretsalderen 18 år, men der er organisationer, der mener, at den bør sættes ned til 16 år (fx Dansk Ungdoms Fællesråd: Modstandere af 16-års valgret kalder unge på for umodne og uvidende, mens tilhængerne taler om nytænkning og respekt for unge og deres synspunkter. Lav en afstemning i klassen. Hvor mange er hhv. for og imod? Tag derefter diskussionen! Så stemmer I igen. Er resultatet det samme? Eller har nogle ændret holdning, og hvilke argumenter har i givet fald overbevist dem? 13

14 Side 48-49: Unge gør en forskel: frivilligt arbejde 1. Klik ind på og og læs mere om Ungdommens Røde Kors og Red Barnet Ungdom. På side og i bogen er der flere organisationer, der gør brug af frivillige. Lav en Top 3 over de organisationer, du helst vil gøre en indsats for. Du skal begrunde dine valg. 2. Nævn tre grunde til at blive frivillig. Side 50-51: Min barndom fik mig til at handle 1. Lav en undersøgelse af, hvor mange anbragte børn og unge der er i Danmark. Brug internettet, bøger og interviews. Find også ud af, om de bor hos plejefamilier eller på børnehjem/opholdssteder. 2. Forestil dig, at du er journalist og skal skrive en artikel ud fra det, du har læst om Bente Nielsen og Baglandet. Lav yderligere research, og brug Bente Nielsens udtalelser til at skrive en journalistisk nyhedsartikel på højst to sider. 14

15 Side 52-53: Det er din ret at få hjælp 1. Hvert syvende danske barn kæmper med ensomhed, vold og fattigdom. Så der er formentlig også en eller to i din klasse. Hvordan kan man være en god kammerat/ven og hjælpe? Snak om det i klassen jeres lærer skal være til stede. Lav en planche, hvor jeres gode ideer står. I kan evt. finde inspiration på siderne og i bogen. 2. Undersøg via bogen (side og 60-61), hvor børn og unge kan få hjælp i tilfælde af overgreb. Lav en konkret køreplan for, hvordan du kan hjælpe en ven eller kammerat. Køreplanen skal indeholde SSP, politi og kommune, og du skal undersøge, hvilken rådgivning din kommune giver i tilfælde af krænkelser. 3. Lav en liste med fem grunde til, at man skal hjælpe børn og unge, der har det svært. Hæng listen op i klassen. Side 54-55: Børns rettigheder skal fejres 1. Tag initiativ til at fejre Børnekonventionens fødselsdag (den 20. november) på jeres skole. Kontakt elevrådet eller skolelederen. Din opgave er at få fem gode ideer, der ikke ligner dem, der er i bogen. 2. Her i bogen er der nævnt masser af organisationer. Gå i grupper, og vælg en, I kan godt kan lide. Forestil jer, at I skal lave en indsamling til organisationen. Hvad vil I gøre? Overvej, hvordan man kan samle ind. Find også ud af reglerne for indsamlinger. I kan evt. blive inspireret på og samlind. Side 56-59: Børnekonventionen artiklerne 1. Læs i bogen om 8.A på Hvide Sande Skole, der har valgt de fem artikler i Børnekonventionen, som de finder vigtigst. Se også børnerettighedsagenternes liste på side Gå i grupper, og diskutér jer frem til de fem artikler, som I finder vigtigst. Skriv alle gruppernes artikler på et smart board eller tavlen. Drøft i klassen, og vælg de tre vigtigste. 2. Skriv de tre artikler, I vælger i klassen, i et sprog, som I selv ville bruge. Hæng dem op i klassen. Hvad med disse tre artikler? Overholder dine forældre, dine lærere og dine venner disse artikler? 15

16 Afsluttende aktiviteter 1. Kig på bogens for- og bagside igen. Passer beskrivelsen og bogens omslag til bogens indhold? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke? Lav et forslag til en bedre bagsidetekst. 2. Vælg et af bogens fotos, som gør indtryk på dig. Analysér billedet. Herunder skal du naturligvis komme ind på, hvorfor netop det foto har gjort indtryk på dig. 3. Evaluering er en del af undervisningen. Skriv, hvad der var nyt, overraskende eller lærerigt for dig i forbindelse med arbejdet med Børn har ret til at kende deres rettigheder. Fremhæv tre ting, du regner med at kunne huske om en måned. Begrund dine svar. Du må meget gerne sende dine svar ind til Red Barnet, der modtager ris og ros om bogen og webdelen. Send en mail til MEGAFONEN@redbarnet.dk Hjælp til aktiviteterne: faglige begreber og genrer Her er der korte beskrivelser af de faglige begreber og genrer, som du måske skal arbejde med her i elevaktiviteterne. Breve: Før sms er, s og Facebook skrev folk mange breve til hinanden. Det gør man ikke så meget mere. Et brev kan minde om sms og . Blot går der som regel længere tid, inden man får svar. Der er en modtager, som man både kan fortælle ting og sager og stille spørgsmål til. Der skal være dato, og der er indledende og afsluttende høfligheds-vendinger: hej eller kære og kærlig hilsen/venlig hilsen/knus osv. Essay: Det er en tekst, der tager udgangspunkt i en skrevet kilde (det kunne være Jeremys historie se side i bogen) og præsenterer personlige overvejelser om kildetekstens emne. Som genre er essayet en blandingsform, hvor fakta (hvor mange kriminelle er der i Danmark? osv.) og oplysninger er hentet fra virkelighedens verden, mens formen kan være mere eller mindre skønlitterær. Når man skriver et essay, tager man afsæt i en tekst og/eller virkeligheden og arbejder meget med sproget. Man bruger billedsprog, sammenligninger og kontraster for at gøre essayet appetitligt. Meget groft sagt indeholder et essay 1) indledning med beskrivelse af emne/problemstilling, 2) uddybning, hvor emnet undersøges og karakteriseres, 3) konklusion med refleksion. Men grænserne er flydende, og der er ikke altid en fast struktur. Læs evt. mere om essays på og Foto: Et godt foto handler om et godt motiv, og nogle gange handler det om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Men gode råd er: Gå tæt på, brug evt. zoom, tag mange fotos (de gør uddannede fotografer også), tag fotos fra mange vinkler osv. Når man analyserer et foto, beskriver man motivet, inden man fortolker og perspektiverer. Leksikon: På græsk betyder lexikón ordbog, og det er lige, hvad et leksikon er. Et lektion forklarer ord, steder, begreber og meget mere. Det er alfabetisk inddelt. Under de enkelte ord (opslag) er der korte beskrivelser og forklaringer. Sproget er som regel neutralt, dvs. at der ikke er ret mange tillægsord (adjektiver). Læserbrev: I et læserbrev er man skarp og siger sin mening meget direkte. Man er oftest uenig eller enig med personer eller synspunkter. Der er korte sætninger, og indholdet skal helst ikke fylde for meget. Alligevel skal man begrunde sine holdninger. En kommentar er lidt længere end et læserbrev, men indeholder noget af det samme. Novelle: Engang betød ordet novelle mest en nyhed. Så når du skriver en novelle en historie må du gerne fortælle noget nyt eller overraskende. Der må gerne være udvikling i din novelle, der som regel er kendetegnet ved få personer og ved at foregå over kort tid. Du skal selv finde på handling, plot og konflikt, og novellen må gerne slutte overraskende. En god titel er også dit ansvar. En novelle er kort, og til denne aktivitet skal du ikke skrive mere end et par sider. Nyhedsartikel: En journalistisk artikel, hvor du finder det vigtigste nyheden først. Du skal fortælle hvem, hvad, hvor, hvornår og hvorfor i begyndelsen af artiklen (indledningen). Senere i artiklen kan du uddybe og komme med flere detaljer. Rap: Når ord bliver sagt i en bestemt rytme, der kan minde om at synge, taler man om rap. Rappere siger/synger ord henover hen over musik. Ordene følger rytmen i musikken det kaldes flow. Socialrealisme: En form, indhold og udtryk, der bruges i kunst. Fx film, romaner og noveller. Forfatteren skildrer ofte de svage fattige, syge og udstødte positivt og er kritisk over for samfundets og personers behandling af de svage. Ofte tager socialrealistiske historier udgangspunkt i virkeligheden, selv om skildringen også kan være ren fiktion. 16

17 Om Red Barnet Red Barnet er en del af verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation, Save the Children. Der findes Red Barnet-organisationer i ca. 30 lande, og organisationen laver hjælpearbejde i 120 lande. I Danmark har Red Barnet ca medlemmer. Red Barnet og Save the Children hjælper de børn i Danmark og i resten af verden, som har allermest brug for støtte. Ikke kun fordi det er synd for dem, men fordi de har ret til et godt liv. Udgangspunktet for Red Barnets arbejde er nemlig FN s Børnekonvention, som hele dette materiale handler om. Børn har rettigheder på lige fod med alle andre i verden. I Danmark bekæmper Red Barnet mobning og lærer børn, hvordan de færdes sikkert online. Børn, der trænger til det, kan komme på ferie- og weekendophold hos venskabsfamilier, og på sommerlejre og meget mere. Samtidig arbejder Red Barnet for, at politikere i Danmark og resten af verden skal respektere børns rettigheder. Når en katastrofe rammer i verdens fattige lande, rykker Red Barnet ud med nødhjælp. I mange fattige lande hjælper Red Barnet børn med at komme i skole og få en uddannelse, ligesom organisationen bekæmper fattigdom og børnearbejde. Du kan læse meget mere om Red Barnet på og 17