: Nedlagt affaldsplads, Møllergadekvarteret, 6400 Sønderborg. Forureningsundersøgelse

Transkript

1 : Nedlagt affaldsplads, Møllergadekvarteret, 6400 Sønderborg Forureningsundersøgelse Sags nr. 08/18257 November 2011

2 NEDLAGT AFFALDSPLADS 6400 SØNDERBORG Revision 07 Dato Udarbejdet af HNZ/DOH Kontrolleret af TBJ/DOH Godkendt af OHC Beskrivelse Forureningsundersøgelse af nedlagt affaldsplads i Møllegadekvarteret i Sønderborg Ref E\H DOH Rambøll Bygnaf 15 DK-6100 Haderslev T F

3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Formål og strategi Mulige forureningskilder og risikoforhold 3 3. Historisk redegørelse Fra skanse til affaldsplads Affaldspladsens afgrænsning og udbredelse Affaldspladsens tykkelse og indhold Tidligere undersøgelser Affaldspladsen i dag 9 4. Udførte undersøgelser Undersøgelse af jord- og grundvandsforurening Boringer Inddeling i undersøgelsesfelter Udtagning af jordprøver Gasboringer Poreluftmålinger Benævnelse af målepunkter Analysearbejde Jordprøver Vandprøver Poreluftprøver Resultater af nye undersøgelser i Affaldspladsens udbredelse og afgrænsning Horisontal udbredelse Vertikal udbredelse Affaldspladsens indhold og sammensætning Beskrivelse af lossepladsfyld Resultater - jordprøver øverste halve meter Resultater - jordprøver dybere end 0,5 meter Resultater - grundvand Resultater gasmålinger Resultater poreluftmålinger Sammenfattende forureningsvurdering Risikovurdering Arealanvendelse og kontaktrisiko Grundvand Påvirkning af indeklima i boligerne og udeluft i kvarteret Eksplosion og gasindtrængning Indeklima/udeluft Sammenfatning og Konklusion Referencer 36

4 BILAGSLISTE 1. Oversigtskort med affaldspladsens beliggenhed og angivelse af drikkevandsinteresser 2. Plan over affaldspladsens udbredelse med angivelse af fyldtykkelser 3. Forureningsniveau i jord, 0-0,5 meter under terræn 4. Indhold af olieprodukter i jord, 0 0,5 meter under terræn 5. Indhold af tjærestoffer i jord, 0 0,5 meter under terræn 6. Indhold af benz(a)pyren i jord, 0 0,5 meter under terræn 7. Indhold af bly i jord, 0 0,5 meter under terræn 8. Forureningsniveau i jord, 0,5-3,0 meter under terræn 9. Indhold af olieprodukter i jord, 0,5 3,0 meter under terræn 10. Indhold af tjærestoffer i jord, 0,5 3,0 meter under terræn 11. Indhold af benz(a)pyren i jord, 0,5 3,0 meter under terræn 12. Indhold af bly i jord, 0,5 3,0 meter under terræn 13. Plan med angivelse af filtersatte boringer og poreluftprøver 14. Analyseresultater 15. Boreprofiler med PID-målinger 16. Fotos fra feltarbejdet 17. Dokumentation for gas- og poreluftmålinger samt klimadata 18. Feltjournaler, vandprøvetagning 19. JAGG beregninger 20. Beskrivelse af fyldlag fra tidligere undersøgelser

5 1 1. INDLEDNING I Møllegadekvarteret mellem Sundsmarksvej, Møllebakken, Ringgade og Alsgade i Sønderborg har der i perioden fra ca til 1944 ligget en affaldsplads. Pladsen blev oprindeligt etableret ved opfyldning af en del af Sønderborgs militære forsvarsværk fra 1800 tallet. Området er i dag boligkvarter og består overvejende af parcelhuse og enkelte rækkehuse. Områdets geografiske placering er vist på oversigtskortet i bilag 1 samt på figur 1. I perioden er der med forskellige formål foretaget forureningsundersøgelser på 12 ejendomme i området med henblik på at afklare forureningstilstanden på ejendommene. Disse undersøgelser blev udført af Sønderjyllands Amt, Region Syddanmark og private grundejere. Idet der blev konstateret forurening på de fleste af de undersøgte ejendomme har Region Syddanmark valgt at gennemføre forureningsundersøgelser på resten af de ejendomme, der formodes at ligge ovenpå den tidligere affaldsplads. Ejendommene er ikke kortlagt på vidensniveau 1, men fordi hovedparten af de allerede undersøgte ejendomme er forurenede, har regionen anmodet Rambøll om at udføre undersøgelserne nu og dermed springe vidensniveau 1 kortlægningsniveauet over. Undersøgelsen er rapporteret i særskilte datablade for hver enkelt ejendom. I databladene beskrives kort forureningsniveauet for den enkelte grund, ligesom der gives en individuel risikovurdering for de enkelte ejendomme. Denne hovedrapport sammenfatter både de tidligere og de nye undersøgelser i Figur 1: Oversigtskort med angivelse af affaldspladsens placering (grøn cirkel) og drikkevandsinteresser. For yderligere signaturforklaring se bilag 1.

6 2 2. FORMÅL OG STRATEGI Formålet med undersøgelserne har været at afklare, om den tidligere affaldsplads udgør en sundhedsrisiko overfor boligerne, som ligger ovenpå affaldspladsen. Endvidere skal det afklares, om der er forurenet i et sådant omfang på den enkelte ejendom, at ejendommen skal kortlægges i henhold til Jordforureningsloven. Dvs. at undersøgelserne skal afklare: Affaldspladsens vertikale og horisontale afgrænsning herunder tykkelsen af evt. dæklag, dvs. de lag af ler/muld, der er udlagt ovenpå det deponerede affald Om affaldspladsen har givet anledning til forurening af jord, poreluft (luften mellem jordkornene) og grundvand Den sundhedsmæssige risiko ved den nuværende arealanvendelse som boliger med haver Undersøgelserne er gennemført ved hjælp af boringer. Rendegravninger blev fravalgt, da de er for destruktive i det eksisterende boligkvarter. Geofysiske undersøgelser er overvejet udført, men blev fravalgt, da der under alle omstændigheder skulle udføres boringer på hver enkelt ejendom. Boringer er anvendt til at afgrænse fyldlagene i dybden og til at afklare tykkelsen af dæklag i haverne. Hvor det var muligt, er boringerne filtersat for at belyse perkolatets omsætningsgrad og styrke med fokus på indhold af flygtige stoffer. Perkolat er regnvand eller terrænnært grundvand, der er sivet eller siver igennem en affaldsplads og derved har fået tilført opløste stoffer fra affaldet. Jordprøver er udtaget med fokus på at belyse forureningsgraden i den overfladenære jord, dvs. indenfor den øverste halve meter samt for at belyse forureningsgraden af dybereliggende lossepladsfyld. Gasundersøgelser er udført på grund af metangas eksplosionsrisiko, og fordi der ikke forelå fyldestgørende oplysninger om gasspredning i pladsen fra tidligere undersøgelser. Det vurderes dog, at sandsynligheden for at påvise høje gaskoncentrationer er lille på grund af affaldspladsens høje alder. Derudover er der udført poreluftundersøgelser i et større net (dvs. ikke på ejendomsniveau) for at afklare forekomsten af flygtige forureninger i jorden. Disse undersøgelser skal vise, om en eventuel forurening af poreluften kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for boligernes indeklima. Feltarbejdet er udført i en samlet arbejdsgang i perioden april juni 2009, idet vi begyndte med ejendommene mod nord og øst, hvor affaldspladsens udbredelse var mest usikker. Formålet var hurtigt at afklare, om der skulle undersøges ejendomme udenfor det først fastlagte undersøgelsesområde. Generelt er undersøgelserne udført som beskrevet i Region Syddanmarks opgavebeskrivelse for indledende undersøgelser /24/.

7 2.1 Mulige forureningskilder og risikoforhold Den mulige forureningskilde er det deponerede affald. I nedenstående tabel 1 er angivet typiske forureningsstoffer og spredningsveje for lossepladsfyld. 3 Aktivitet (Periode) Affaldsplads ( ) Mulige forureningskilder Lossepladsfyld: Dagrenovation, erhvervsaffald, bygningsaffald Typiske stoffer i affald Olieprodukter, organiske opløsningsmidler (i mindre omfang), tungmetaller, tjærestoffer, metangas Spredningsveje Udvaskning via perkolat til grundvandet. Flygtige miljøfremmede stoffer kan via poreluften spredes til indeklimaet. Metangas, som dannes ved nedbrydning af organisk materiale, kan spredes i jorden til boliger, hvor det i sjældne tilfælde kan udgøre en eksplosionsfare. Forurenet jord indtages af mennesker ved indånding af støvpartikler, og når man spiser planter f.eks. rodfrugter, frugt og andre grøntsager dyrket i forurenet jord. Tabel 1: Mulige forureningskilder og spredningsveje for affaldspladsen. Nedenstående figur 2 illustrerer mulige spredningsveje for miljøfremmede stoffer i jorden i forhold til menneskelig kontakt, indeklimaet i boliger og nedsivning til grundvand eller vandløb/havet. Figur 2: Spredningsveje fra forurenet jord, /21/. De væsentligste risikoforhold ved denne affaldsplads er fysisk kontakt med forurenet jord, indtrængning af miljøfremmede stoffer til indeluft samt eksplosionsrisiko. Affaldspladsen ligger hverken indenfor områder med værdifuldt grundvand, eller hvor der indvindes grundvand til drikkevand. De affaldstyper, der sandsynligvis er deponeret i den gamle affaldsplads, er hovedsageligt dagrenovation, erhvervsaffald og bygningsaffald. De forureningsstoffer, der typisk er knyttet til denne

8 4 form for affald, er hovedsageligt olieprodukter, tjærestoffer, tungmetaller og chlorerede opløsningsmidler. Derudover kan der ved nedbrydning af husholdningsaffald, dannes metangas. Metangas kan i meget sjældne tilfælde give anledning til eksplosionsfare. Dette vil dog kræve, at en række forhold omkring mætningsgrad, atmosfæretryk, temperatur, nedbør osv. skal være opfyldt samtidig. Nogle af de forurenende stoffer som f.eks. benzen (olieprodukt) og chlorerede opløsningsmidler er flygtige og kan påvirke indeklimaet i boliger. Dette kræver dog enten relativt høje koncentrationer i poreluften under husene eller en utæt gulvkonstruktion. Huse med kælder, hvor kælderen ikke er indrettet med soverum, eller hvor gulvkonstruktionen består af 10 centimeter armeret beton yder normalt en god beskyttelse mod indtrængning af flygtige stoffer til indeklimaet. Kontakt med forurenet jord kan typisk ske ved indtagelse - gælder primært børn, indånding af støv, hudkontakt under havearbejde eller ved spisning af grøntsager f.eks. rodfrugter, der er dyrket i forurenet jord. De forurenende stoffer kan påvirke grundvandet ved nedsivning. I området omkring Møllegade ligger grundvandet imidlertid dybt under tykke beskyttende lerlag, hvilket betyder, at risikoen for påvirkning af grundvandet er lille.

9 5 3. HISTORISK REDEGØRELSE I forbindelse med denne historiske redegørelse er arkivmateriale fra Region Syddanmark gennemgået. Endvidere er der indhentet oplysninger fra lokalhistorisk arkiv i Sønderborg /1/, Historiecenter Dybbøl Banke /2/ samt Landsbiblioteket i Aabenraa /25/. De historiske oplysninger er sammenfattet i en historiepjece, /27/, der bl.a. er udleveret til alle grundejere, der bor på affaldspladsen. 3.1 Fra skanse til affaldsplads I området omkring Møllegade og Møllebakken har der i perioden fra 1865 til 1885 ligget en forsvarsskanse /1, 2, 3, 5/. Skansen, der var benævnt Skanse III, var en del af et større forsvarsanlæg, der omkransede Sønderborg by /3/. Historiske kilder /3/ og kort /7C/ viser, at Skanse III bestod af et trapezformet voldanlæg omgivet af en 3 m dyb voldgrav. Størrelsen af skansen er ud fra det historiske kortmateriale samt /3/ vurderet til ca. 80 m x 130 m. Figur 3 viser en principtegning af en skanse. Figur 3: Principtegning af en skanse (fra historiepjecen /27/), /3/. Efter skansen blev nedlagt, lå den ubenyttet hen indtil omkring 1920 /1, 5/. Idet skansen på det tidspunkt var i offentligt eje, og beliggenheden i byens udkant var god, valgte byen at anvende den gamle skanse som affaldsplads for byens affald /6/. At der var god brug for en affaldsplads fremgår af de historiske kort, der viser, at skansen formodentlig allerede var fyldt op midt i 1920 erne /7/. 3.2 Affaldspladsens afgrænsning og udbredelse En gennemgang af historiske og topografiske kort samt luftfotos viser, at affaldspladsen gennem driftsperioden har bredt sig fra vest mod øst /7B, C, E, F, I, K, N/. Idet den gamle skanse havde indgang på vestsiden /3/, der lå i den vestlige ende af Møllegade ved nr. 20, er det sandsynligt, at opfyldningen er sket derfra. Mod syd afgrænses affaldspladsen af jernbanen, der passerede tæt forbi sydsiden af Skanse III. Af det gennemgåede kortmateriale fremgår det, at deponeringen af affald allerede i 1923 fortsatte ud over skansens voldanlæg mod nordøst /7N/. Efter 1933 var opfyldningen nået næsten frem til den nuværende Ringgade /7I/. Affaldspladsens udbredelse er vist på Kort- og Matrikelstyrelsens kort (KMS) dateret Denne er vist som sort fuldt optrukken linje på figur 4. Idet den nye, sydlige jernbanelinie er indtegnet på dette kort, og da det er oplyst fra lokalhistorisk arkiv /1/, at jernbanen blev omlagt i 1933, må det konkluderes, at kortet viser affaldsplad-

10 6 sens udbredelse efter På et luftfoto fra 1945 /7K/ fremgår det, at affaldspladsen er nedlagt, området afdækket med jord, og grundene på Møllegade er byggemodnet med tilhørende vejanlæg. Af notat fra det tidligere Sønderjyllands Amt /8/ fremgår, at affaldspladsen er ophørt midt i 1940 erne. Sammenholdes denne oplysning med ovennævnte luftfoto, må ophørstidspunktet være ca Affaldspladsens maksimale udbredelse mod øst og nord kendes ikke med sikkerhed. En medarbejder fra Lokalhistorisk arkiv /1/ har oplyst, at hans bedstefar stod for opførelsen af Møllegade 46, som ligger i den østlige ende af det formodede fyldområde. Ved udgravning til fundamentet til dette hus blev der observeret lossepladsfyld. Det nuværende vejforløb af Ringgade er nogenlunde det samme som for perioden /7/. Det er derfor ikke sandsynligt, at der er deponeret affald øst for Ringgade. Tidligere undersøgelser på 3 ejendomme, der ligger nord og nordøst for skansen, danner grundlag for en foreløbig afgrænsning af affaldspladsen mod nordøst. Endelig kan det ikke helt udelukkes, at der kan være deponeret affald i mindre omfang umiddelbart vest for skansen. På nedenstående figur 4 er den gamle skanse og affaldspladsens formodede udbredelse vist. Tværsnit AB på figur 4 hører sammen med de tidligere udførte undersøgelser og ses på figur 6. Figur 4: Affaldsplads og skanse med angivelse af den gradvise opfyldning mod nordøst (fra historiepjecen, /27/) 3.3 Affaldspladsens tykkelse og indhold Ved at sammenholde de gamle målebordsblade fra 1800 tallet /7D,E,F/ med nutidige topografiske kort, kan affaldspladsens fyldtykkelse bestemmes. Inddrages desuden boringer fra de tidligere undersøgelser, kan et tværsnit af pladsen optegnes. Således viser figur 5 et vest-øst snit gennem affaldspladsen. Det fremgår, at fyldlagenes tykkelse varierer således, at de største tykkelser forekommer langs den tidligere voldgrav mens de mindste tykkelser forekommer imellem voldgravene og langs affaldspladsens yderkanter.

11 7 Figur 5: Vest-øst snit gennem affaldsplads og skanse - snit AB gennem skansen er vist på Figur 3 (fra historiepjecen, /27/). Af notat udarbejdet af det tidligere Sønderjyllands Amt /8/ oplyses det, at affaldspladsen bl.a. modtog dagrenovation samt olie, maling og andet affald fra byens virksomheder. Umiddelbart syd for affaldspladsen, der hvor Kongevejsparken i dag ligger, lå Kongevejshospitalet. Idet hospitalet var i drift frem til ca. 1975, kan det ikke udelukkes, at der er deponeret affald fra hospitalet i affaldspladsen. Det oplyses, at der er fundet større mængder af glas, dåser og andet metalaffald i nogle af haverne, der ligger i affaldspladsområdet. 3.4 Tidligere undersøgelser Der er i perioden udført undersøgelser på 12 af de ejendomme, der ligger ovenpå den gamle affaldsplads /9-20/. Undersøgelserne er udført med forskellige formål herunder salg af ejendom, undersøgelse af funderingsforhold i forbindelse med byggeprojekter osv. Undersøgelserne er udført dels af private grundejere, dels af Region Syddanmark og Sønderjyllands Amt. Af de udførte undersøgelser fremgår det, at der er store forskelle på fyldlagenes tykkelse, ligesom tykkelsen af dæklaget ovenpå affaldspladsen varierer. Undersøgelserne bekræfter, at fyldtykkelserne er størst, der hvor den tidligere voldgrav har ligget og mindst i områderne udenfor voldanlægget. De registrerede fyldtykkelser varierer fra ca. 0,5 meter til ca. 7 meter. Beskrivelserne af de gennemborede fyldlag viser generelt indhold af komponenter som glas, potteskår, tegl, slagger, metal og flere steder er der registreret omdannet husholdningsaffald. I næsten alle boringer, hvor lossepladsfyldet er gennemboret, består de intakte lag under fyldet af moræneler. Figur 6 viser et tværsnit (se figur 4) gennem den midterste del af affaldspladsen baseret på tidligere udførte boringer. Bilag 20 viser en beskrivelse af fyldlagene fra de tidligere undersøgelser.

12 8 Figur 6:Tværsnit af affaldspladsen ud fra de tidligere udførte boringer /10, 11, 20/. Linien AB er vist på kortet i figur 4. De viste tal/bogstaver over boringerne er boringsnumre. Der er påvist jordforurening på alle 12 undersøgte ejendomme. På 2 af dem er der dog ikke konstateret lossepladsfyld /18, 19/. Forureningen består af olieprodukter, tungmetaller (især bly) og tjærestoffer (PAH er). Forureningsniveauet i de analyserede jordprøver er de fleste steder omkring eller over Miljøstyrelsens afskæringskriterier. Der er foretaget måling af metangas på Møllegade 21, 32 og 36 /11, 15, 17/. På Møllegade 21 er der påvist et svagt indhold af metangas /11/. Ved samme målinger er der påvist fra 2,3% 7,6% kuldioxid (CO 2 ) /11, 15, 17/. Der er dermed ikke fundet indhold af metan eller kuldioxid, der kan udgøre en risiko for boligerne i området. Med undtagelse af Møllegade 36 er der ikke registreret grundvand i forbindelse med det udførte borearbejde på de undersøgte grunde. Der er her påvist indhold af benzen i vandet lige over grundvandskvalitetskriteriet /17/. Der blev kun målt lave indhold af flygtige miljøfremmede stoffer i poreluften. Dette betyder, at stofferne ved afdampning fra jord og grundvand ikke udgør en risiko overfor indeklimaet i de berørte boliger. En oversigt over de højeste målte koncentrationer i jorden af olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller påvist ved de tidligere undersøgelser er vist i tabel 2.

13 9 Adresse Fyldtykkelse Sum af olieprodukter Sum af tjærestoffer Bly Cadmium Enhed meter mg/kg Møllebakken 20 1, Møllegade Møllegade 23 1, Møllegade 24 1, Møllegade 26 7, Møllegade , Møllegade 35 0, Møllegade 36 6, Møllegade , Møllegade 40 5, Møllegade Møllegade 47 mere end 1,6-8, Jordkvalitetskriterium ,5 Afskæringskriterium 300* Grøn: Værdier under Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium. Gul: Værdier over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium. Rød: Værdier over Miljøstyrelsens afskæringskriterium. -: Mindre end detektionsgrænsen *: Gælder for tunge olieprodukter Tabel 2: De højeste målte koncentrationer i jorden på undersøgte grunde i Møllegade kvarteret /9-20/. På Møllegade 36 blev der i den indledende undersøgelse målt 16 mikrogram olie/l i grundvandet, hvilket svarer til en svag grundvandsforurening. På samme grund blev der i poreluften målt 1,4 mikrogram benzen/m 3 i poreluften, hvilket er ca. 10 gange over afdampningskriteriet for indeluft i beboelsesejendomme. Benzenindholdet forventes dog mindsket minimum 100 gange ved afdampning igennem jordlag og betongulv. 3.5 Affaldspladsen i dag Området, hvor den tidligere affaldsplads ligger, blev besigtiget den 9. december 2008 af repræsentanter fra Region Syddanmark og Rambøll. Målet med besigtigelsen var at få et overblik over de fysiske forhold på stedet. Området fremstår som et pænt villakvarter fra erne. Mange af husene er renoverede, men der kunne også observeres markante sætningsskader på nogle af husene, især i den sydlige del af området. Dette antyder, at en del af husene er funderet ovenpå affaldspladsens fyldlag. Det gamle skanseanlæg er ikke længere synligt, ligesom der ikke blev observeret synlige spor af den tidligere affaldsplads. En besigtigelse af den sydlige jernbanedæmning viser en markant træbevokset skrænt mod parkanlægget Kongevejsparken syd for affaldspladsen. Skrænten følger de sydlige skel for ejendommene, som ligger på sydsiden af Møllegade. Mange af ejendommene har kælder. En kælder vil, i forhold til en ejendom uden kælder, kunne mindske den luftformige forurening, der kan trænge ind i boligen fra jorden. Varmeforsyningen i området sikres ved fjernvarme, hvilket betyder, at der ikke er idriftværende fyringsolietanke i området.

14 10 4. UDFØRTE UNDERSØGELSER Undersøgelserne er i væsentlighed rettet mod de øvre dæklag samt fyldlagene i den gamle affaldsplads. Derudover er der i begrænset omfang udført undersøgelser af poreluft og lossepladspåvirket, terrænnært grundvand (perkolat). 4.1 Undersøgelse af jord- og grundvandsforurening Figur 7: Udførelse af boring Boringer Der er udført undersøgelser på 32 ejendomme, som ligger indenfor eller i randen af den tidligere affaldsplads. Hver grund er inddelt i 2-5 delområder med hver en dyb boring, 2 korte og 2 mellemlange boringer. Hvor det har været muligt af hensyn til adgangsforhold m.v., er boringerne udført som 6" snegleboringer med minirig eller borekran. Hvor adgangsforholdene har forhindret brug af kran eller minirig, er boringerne udført som håndboringer. Hvor der under borearbejdet er truffet grundvand, er boringerne filtersat med 63 mm PEH-rør med henblik på udtagning af vandprøver. Der er udført i alt 118 dybe boringer til mellem 1,5 og 7 meter under terræn (m u. t.), 226 mellemlange boringer til 1,0 m u. t. og 226 korte boringer til 0,5 m u. t. 8 boringer blev filtersat. På hver grund er udført en boring til måling af metangas, ilt og kuldioxid (CO 2 ). Disse boringer blev filtersat med 25 mm filterrør fra 1,0-1,75 m u. t. De optegnede boreprofiler for de dybe boringer er vedlagt i bilag 15.

15 4.1.2 Inddeling i undersøgelsesfelter Affaldspladsens udbredelse er fastlagt ved hjælp af boringer jf. regionens strategi for undersøgelse af lokaliteter anlagt på fyldområder, dvs. at der er taget udgangspunkt i en inddeling af lokaliteterne i felter, hvor der i hvert felt er udført 5 boringer. Felterne har en størrelse på mellem ca. 65 og 750 m 2 og med en gennemsnitlig størrelse på ca. 250 m 2. Størrelsen af de enkelte felter er fastlagt under besigtigelserne den 24. og 26. marts 2009 på baggrund af arealanvendelsen og indretning på den enkelte ejendom. Ved inddeling af ejendommene i felter er der også taget hensyn til lokalitetens placering i forhold til affaldspladsens formodede afgrænsning. Felter i grænsezonen er valgt, så de på baggrund af de historiske oplysninger udgør arealer, som enten ligger indenfor eller udenfor affaldspladsens formodede afgrænsning. Felterne er så vidt muligt valgt, så de udgør et sammenhængende areal, hvis det er praktisk og logisk muligt i forhold til ejendommenes anvendelser og indretning. Som udgangspunkt er mindre befæstede områder (f.eks. flisegange, små terrasser) inddraget i et undersøgelsesfelt med større ubefæstede arealer. Udgør de befæstede arealer en væsentlig del af en ejendom (dvs. mere end sammenhængende m 2 ), udgør arealet dog et særskilt undersøgelsesfelt. Boringer i undersøgelsesfelter I hvert undersøgelsesfelt er som nævnt ovenfor udført 5 boringer som vist på figur 8; en central boring til mellem 2 og 7,5 m u. t. svarende til 0,5 m ned i intakte lag. Fra denne boring er udtaget enkeltprøver fra dybderne 0,1-0,2; 0,4-0,5; 0,9 og 1,25, 1,5 m u. t. og herefter hver 0,5 meter. Der er udført 1 dyb boring i hvert felt. På enkelte grunde, hvor det kun har været muligt at udføre håndboringer, er disse boringer stoppet 1 1,5 m u. t. I områder, hvor der var en speciel grund til at udføre boringerne dybere, f.eks. hvor voldgraven går igennem grunden, og det giver nyttig information at undersøge dennes horisontale og vertikale udbredelse, er disse ført til 7,5 meter under terræn. to mellemboringer til minimum 1 m u. t. Der er udtaget jordprøver fra dybderne 0,1-0,2; 0,4-0,5 og 0,9 m u. t. Jordprøverne er blandet med prøver fra tilsvarende dybder i den centrale boring. to korte boringer til 0,5 m u. t. Der er udtaget jordprøver i dybden 0,1-0,2 og 0,4-0,5 m u. t. Disse jordprøver er ligeledes blandet med jordprøverne fra de tilsvarende dybder fra de øvrige boringer. 11

16 12 x m x m Centerboring til 2-7,5 m u. t., 0,5 m ned i intakte lag Mellemboring til minimum 1,0 m u. t. Kort boring til 0,5 m u. t. Figur 8. Undersøgelsesfelt - areal er mellem m 2. Den centrale, dybe boring er så vidt muligt sat, hvor de tykkeste fyldlag kunne forventes. Mellemboringerne er ført minimum 0,2 m ned i fyldlaget, dvs. under dæklaget. Rent praktisk viste det sig imidlertid svært at skelne mellem dæklag og affaldsfyld/fyldjord. Derfor er de dybe centrale boringer udført først, hvorefter der er taget stilling til, om dæklag og affaldsfyld/fyldjord kunne adskilles, og om mellemboringerne i givet fald skulle være dybere end 1 m u. t. Hvor det ikke var muligt at adskille lagene, er boredybderne nævnt ovenfor i figur 8 fulgt. Hvor mellemboringerne er dybere end 1 m er der også udtaget prøver 1,25 m u. t. og 1,5 m u. t. Den øverste prøve af affaldsfyldet er udtaget indenfor de øverste 0,2 m heraf, uanset de førnævnte prøvetagningsdybder. Hvor der under borearbejdet mellem de angivne prøvetagningsdybder er truffet særlige lag, der adskiller sig fra de omkringliggende lag f.eks. et tyndt slaggelag, et tørvelag eller lignende, er laget beskrevet, og der er udtaget en ekstra jordprøve til evt. analyse. Hvor der er truffet vandførende lag er de dybe boringer på affaldspladsen filtersat. I alt blev 8 boringer filtersat. Centerboringerne er indmålt i forhold til eksisterende bygninger, og filtersatte boringer er pejlet. Ligeledes er samtlige jordprøver udtaget fra centerboringerne PID-målt. Jordprøver fra de to mellemboringer og de to korte boringer i hvert felt er ikke PID-målt Udtagning af jordprøver Udtagning og opbevaring af jordprøver er foretaget i henhold til standard for prøveudtagning i felten /21/. Der er udtaget jordprøver til analyse for olieprodukter, tjærestoffer og udvalgte tungmetaller. Prøverne er udtaget som beskrevet i kapitel 4.1.2

17 Blandeprøverne er fremstillet i felten i rilsanposer fra enkeltprøver udtaget i pose. Dette for at give et jordvolumen, der medfører, at blandeprøven består af lige store dele enkeltprøver. Fra centerboringerne er alle prøver dybere end 0,5 m udtaget i 2 glas og en rilsanpose. Hvis der er konstateret lugt i den opborede jord, er prøven under alle omstændigheder udtaget i glas og rilsanpose. Fra hvert felt er blandeprøverne fra 0,1-0,2 og 0,4-0,5 m s dybde udvalgt til analyse. Derudover er der udvalgt 1 til 2 dybereliggende jordprøver fra centerboringen til analyse. Prøven er udvalgt, hvor der var de kraftigste tegn på forurening ved syn, lugt eller PID i affaldsfyldet/fyldjorden under dæklaget. Hvor der ikke var tegn på forurening, er prøven udtaget mellem 1 og 3 m u. t. I de tilfælde, at dæklaget var tykkere end 1 meter, er der udtaget en blandeprøve af de øverste 0,2 m af affaldsfyldet/fyldjorden blandeprøven består her af 3 delprøver; en fra centerboringen og en prøve fra hver af de to mellemboringer. I alt er der således analyseret 3-4 prøver fra hvert felt; 2 i den øverste 0,5 m (brugsareal) og en til to dybereliggende prøver i centerboringen. 4.2 Gasboringer På hver ejendom er der etableret én gasboring, som er placeret tæt på boligen hhv. beboelsesejendommen, på den side af huset, hvor den største fyldmægtighed var forventet eller observeret under borearbejdet. Da der rundt om huse er en såkaldt influenszone, hvor jordtypen, husets opbygning/indretning, ventilering og isolering har indflydelse på, hvordan en flygtig jordforurening spredes under huset, er gasboringerne ikke sat tættere på huset end 2 m fra husets sokkel. Hvor der var befæstet med tæt belægning, er boringen sat minimum 5 meter fra husets sokkel. Hvor det var muligt er denne boring også udnyttet til at udtage jordprøver, dvs. at boringen erstatter en af de 5 boringer i et undersøgelsesfelt på en ejendom. Gasboringerne er udført som forede boringer til 2 meters dybde svarende til minimum 1 meter ned i fyldlagene. Hvor der ikke var fyld, er boringen også ført til 2 m s dybde, med filtersætning 1-1,75 m u. t. Boringerne er filtersat med ø25 mm PVC rør og udbygget med filtersand fra 1,0-2,0 m u. t. og herover afproppet med tætsluttende bentonit. Umiddelbart efter filtersætningen er filterrøret lukket med en tætsluttende prop, hvori der er monteret en måleslange, som er lukket med en klemventil. Boringerne er indmålt i forhold til eksisterende bygninger. Der er udført 2 målerunder, henholdsvis den 14. maj 2009 og den 18. juni 2009, da de meteorologiske forhold kan have væsentlig indvirkning på gasspredningen og dermed på måleresultaterne. To målerunder gør måleresultaterne mere troværdige. På begge måledage var vejret solrigt, tørt og med let til frisk vind. Lufttrykket var begge dage lidt over normalen på 1013 hpa (hectopascal) efter at have steget svagt i en periode før målingerne. Ved et meget højt lufttryk vil en eventuel gas i jorden have sværere ved at trænge op end ved et lavt lufttryk. Voldsomt regnvejr kan også påvirke måleresultaterne, da regnen kan tvinge gassen i jorden ind under bygninger og dermed evt. medføre forhøjede indhold inde i bygningerne i forhold til en gennemsnitssituation over året. De beskrevne vejrforhold medfører måleresultater, der kan være svagt underestimerede, og svarer dermed nogenlunde til en gennemsnitssituation over året. Måleresultaterne vil derfor være troværdige. 4.3 Poreluftmålinger Der er udført i alt 21 poreluftmålinger (P1 P10, P12-P20, P34 og P35) samt 3 referencemålinger (P11, P21, P36) fordelt på 11 ejendomme indenfor affaldspladsens dokumenterede udstrækning. Samtlige målesteder er indmålt i forhold til eksisterende bygninger, og placeringen fremgår dels af de enkelte datablade dels af planen i bilag 13. Målingerne er udført af 4 omgange. De første 10 målinger blev udført den 2. juni Prøvetagningsstederne er udvalgt på baggrund af resultaterne fra borearbejdet, idet prøvebedømmelse, PID-målinger, analyseresultater af jordprøverne, indhentet viden om fyldtype og sammen- 13

18 14 sætning har indgået i den valgte placering af poreluftpunkterne. Endelig er det tilstræbt at fordele målepunkterne nogenlunde jævnt over affaldspladsens område. Udendørs måling af baggrundsluftens indhold af miljøfremmede stoffer blev placeret i lygtepælen midt i runddelen på Møllegade (P11). På baggrund af resultaterne fra den første målerunde, blev det i samråd med Region Syddanmark besluttet at udføre 7 supplerende poreluftmålinger fordelt på 4 ejendomme. Disse målinger blev udført den 23. juni Derudover er der efter en vurdering af resultaterne fra P1 og P12 den 15. september 2009 og den 24. august 2010 udført 4 supplerende poreluftmålinger. Målingerne er udført under kældergulve i beboelserne på Møllegade 28 (P19, P20) og 30 (P34, P35). Desuden er der udført yderligere to referencemålinger (P21, P36) også placeret på Møllegade 28 og 30. Feltdokumentation samt klimadata for poreluftmålinger er vedlagt i bilag Benævnelse af målepunkter Undersøgelsesfelter og målepunkter er benævnt som følger: Undersøgelsesfelterne er benævnt Ox, hvor x er et fortløbende tal Centerboringen i hvert undersøgelsesfelt er benævnt Bx De to mellemboringer i hvert undersøgelsesfelt er benævnt Lx1 og Lx3 De to korte boringer i hvert undersøgelsesfelt er benævnt Lx2 og Lx4 Gasboringerne er benævnt G1 og fremefter Poreluftmålinger er benævnt P1 og fremefter 4.5 Analysearbejde Jordprøver Samtlige jordprøver er analyseret for; oliekomponenter (total kulbrinter) tjærestoffer (PAH), herunder benz(a)pyren tungmetaller (bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink) og ph Idet der hverken ved PID-målingerne eller observationer i felten (syn og lugt, baggrundsviden), var tegn på flygtig forurening, er jordprøverne ikke analyseret for flygtige oliekomponenter. Feltobservationerne har ikke givet anledning til tilføjelser eller ændringer i analyseprogrammet Vandprøver Vandprøverne er som udgangspunkt analyseret for; oliekomponenter (total kulbrinter) inkl. BTEX (Benzen, Toluen, Ethylbenzen og Xylener) chlorerede opløsningsmidler phenoler parametre omfattet af boringskontrollen, der bl.a. indeholder naturligt forekommende stoffer, der typisk er forhøjede i perkolat fra affaldspladser I nogle tilfælde er dele af boringskontrollen fravalgt på grund af for svagt ydende boringer. Det er valgt ikke at medtage pesticider i analyseprogrammet pga. affaldspladsens alder. Feltdata for vandprøvetagning er vedlagt i bilag 18.

19 Poreluftprøver I gasboringerne er der i felten målt for indhold af ilt, kuldioxid og metan. Poreluftprøverne er analyseret for; flygtige oliekomponenter (total kulbrinter) heriblandt BTEX (Benzen, Toluen, Ethylbenzen, Xylener) chlorerede opløsningsmidler De chlorerede opløsningsmidler er i nogle tilfælde fravalgt i 2. runde, fordi der i første runde ikke blev målt indhold af disse stoffer.

20 16 5. RESULTATER AF NYE UNDERSØGELSER I Affaldspladsens udbredelse og afgrænsning Horisontal udbredelse I forbindelse med borearbejdet blev der observeret lossepladsfyld i boringer på alle undersøgte ejendomme med undtagelse af Møllegade 20-22, 39, 43 og Møllebakken 38. Af de tidligere undersøgelser fremgår det, at der ikke er observeret lossepladsfyld på ejendommene Møllegade 37 og 41. På ejendommene Ringgade 191, Møllegade 35, Møllebakken 16, 18, 22, 34 og 36 er grænsen for lossepladsfyldens udbredelse observeret. Idet den historiske gennemgang med meget stor sikkerhed har fastlagt, at der ikke er deponeret affald øst for Ringgade og syd for den gamle jernbanedæmning kan affaldspladsens horisontale udbredelse fastlægges med relativ stor præcision. Affaldspladsens afgrænsning er vist på figur 9 og i bilag 2. Figur 9: Affaldspladsens udbredelse Vertikal udbredelse Observationer fra de udførte boringer ved denne og tidligere undersøgelser viser, at fyldlagenes tykkelse varierer fra ca. 1 m i randområderne mod vest og nordvest til ca. 7 meter i voldgravsanlægget omkring den gamle Skanse III. Centralt i området, såvel indenfor som udenfor den gamle skanse, er der observeret ca. 2 4 meter lossepladsfyld og langs den sydlige afgrænsning, på sydsiden af Møllegade er der generelt observeret fyldtykkelser på omkring 4 meter. Kort over fyldtykkelser er vist på figur 9 og i bilag 2 og er baseret på et modelværktøj (kontureret i surfer). Af kortet fremgår, at de største fyldtykkelser forekommer syd for Møllegade og delvist langs den tidligere voldgrav (indtegnet på planen). Det fremgår også, at der ikke alle steder langs voldgraven forekommer fyldtykkelser svarende til den forventede dybde af voldgraven. Dette skyldes delvist datamangel i nogle områder, delvist en vis usikkerhed i datakontureringen.

21 Dæklaget over fyldlagene består overvejende af slaggeholdigt muld med rester af tegl. Det er derfor også vanskeligt at fastlægge den præcise grænse mellem dæklag og lossepladsfyld. Den typiske tykkelse af dæklaget er dog vurderet til mellem 10 og 30 cm de fleste steder. Enkelte steder er der observeret en dæklagstykkelse på op til 1 meter. Fordi dæklaget er vanskeligt at adskille tilstrækkeligt præcist fra fylden, er der ikke optegnet et kort over dæklagstykkelser. I de boringer, hvor fyldlaget er gennemboret, træffes overvejende intakte lag af sandet eller siltet ler, hvilket er i god overensstemmelse med den generelle overflade geologi i området /26/. I enkelte boringer udført oven i den gamle voldgravs formodede placering er der observeret tørv under bunden af fyldlaget, hvilket kan være dannet på bunden af den tidligere voldgrav. Figur viser 3 tværsnit gennem affaldspladsen optegnet på baggrund af de udførte boringer. Profillinierne AB, CD og EF er vist på figur 9 og på planen i bilag Figur 10: Profil AB med angivelse af nedre fyldgrænse. Terrænkoten er ikke indmålt. Lodrette blå streger er boringer. Ved spørgsmålstegn er placeringen af fyldgrænsen tolket. Profilet AB krydser affaldspladsen fra vest mod øst. De store fyldtykkelser ca. midt i profilet er sammenfaldende med skansens østlige voldgrav.

22 18 Figur 11: Profil CD med angivelse af nedre fyldgrænse. Terrænkoten er ikke indmålt. Lodrette blå streger er boringer. Ved spørgsmålstegn er placeringen af fyldgrænsen tolket. Profilet CD krydser affaldspladsen fra vest mod øst. Profilet krydser både den vestlige og den østlige af skansens voldgrave. Figur 12: Profil EF med angivelse af nedre fyldgrænse. Terrænkoten er ikke indmålt. Lodrette blå streger er boringer. Ved spørgsmålstegn er placeringen af fyldgrænsen tolket.

23 19 Profilet EF viser et snit fra nord mod syd og krydser den nordlige og den sydlige voldgrav. De observerede fyldtykkelser giver god overensstemmelse med den formodede placering af skansens voldgrav, særligt i området omkring Møllegade 27-29, Møllebakken 32 og sydsiden af Møllegade (lige husnumre). I disse områder er fyldtykkelserne typisk mellem 5 og 7 m. Skansens formodede placering er indtegnet på planerne i bilag Affaldspladsens indhold og sammensætning Affaldspladsen dækker et areal på ca m 2 svarende til 36 ha. Med en gennemsnitlig fyldtykkelse på ca. 3 meter kan det samlede fyldvolumen beregnes til ca m 3. Affaldspladsen er næsten udelukkende tør, det vil sige, at grundvandsspejlet ligger under fyldlagene hele året. Enkelte steder primært i den sydøstlige del af pladsen er der truffet overfladenært, usammenhængende grundvand, det vil sige, at grundvandet står i isolerede lommer af sandet fyld. Terrænnært grundvand eller regnvand, der er sivet eller siver igennem en affaldsplads og derved har fået tilført opløste stoffer fra affaldet, kaldes perkolat. Affaldspladsen er anlagt på lag af svagt sandet moræneler. Resultater fra de udtagne vandprøver viser, at affaldspladsens perkolat er iltrigt, og at perkolatstyrken er svag i forhold til andre affaldspladser. Det er overvejende sandsynligt, at spredningen af forurenet grundvand fra affaldspladsen primært vil foregå via terrænnære sand- og siltlag mod nord til Augustenborg Fjord. Observationer fra feltarbejdet i form af syn og lugt er vanskelige at sammenholde med analyseresultaterne, dels fordi pladsen ikke indeholder flygtige stoffer (der er ikke målt forhøjet PID i nogle af jordprøverne), dels fordi der generelt ikke er observeret misfarvninger af jorden. Affaldspladsens fyld- og dæklags karakteristika med indhold af affaldsdele og slagger er typiske tegn på lossepladsfyld. Det påviste indhold af olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller er i god overensstemmelser med, hvad der kunne forventes Beskrivelse af lossepladsfyld En gennemgang af de udtagne boreprøver samt observationer fra feltarbejdet viser, at lossepladsfyldet overvejende består af følgende komponenter: Slagger, tegl, glas, murbrokker, porcelæn, flasker, træaffald. Figur 13: Affald på boresnegl.

24 20 Der er kun i begrænset omfang observeret tegn på omsat organisk affald (dagrenovation), og der er ikke observeret tegn på kemikalieaffald hverken ved feltarbejdet eller i jordprøverne. Der er i et enkelt tilfælde observeret tegn på olieforurening i boring B3 på Møllegade 44. Fotos af opboret lossepladsfyld er vedlagt i bilag 16 og et eksempel er gengivet i figur 13. Dæklaget er generelt vanskeligt at adskille fra de underliggende fyldlag, idet overgangen er glidende. De fleste steder er der tale om muldlag, der gradvist bliver mere slaggeholdige med dybden, ligesom der ofte forekommer affaldsdele i form af potteskår, glas og murbrokker i muldlaget Resultater - jordprøver øverste halve meter På planerne i bilag 3-7 er jordforureningen for den øverste halve meter i området optegnet. Kortene er fremstillet ud fra resultaterne i delområderne på de enkelte ejendomme. Resultater fra de tidligere undersøgelser er medtaget i det omfang, det har været muligt. Forureningsniveauet under vejarealer samt arealerne under husene er tolket på baggrund af de omkringliggende resultater. Da jordprøverne er udtaget som blandeprøver, er nøjagtigheden i kortet svarende til gennemsnitslængden af et delområde, det vil sige ca. 20 meter. På situationsplanen i figur 14 fra bilag 3 er den samlede forureningsudbredelse i den øverste halve meter jord i undersøgelsesområdet vist. Forureningen er inddelt i 3 niveauer i henhold til Miljøstyrelsens kriterier, hhv. ren jord (mindre end jordkvalitetskriteriet), lettere forurenet jord (mellem jordkvalitets- og afskæringskriteriet for tungmetaller, tjærestoffer og tungere olieprodukter) og forurenet jord (større end afskæringskriteriet for tungmetaller, tjærestoffer og tungere olieprodukter, og større end jordkvalitetskriteriet for olie-mellemfraktionen). Det fremgår, at indenfor affaldspladsens udbredelsesområde indeholder jorden overalt forurenende stoffer over jordkvalitetskriterierne. Der er således påvist forurenet og lettere forurenet jord både indenfor og udenfor affaldspladsens afgrænsning. Der er påvist indhold af tungmetaller og/eller tjærestoffer over jordkvalitetskriterierne på samtlige undersøgte grunde og indhold af olieprodukter over kvalitetskriteriet på ca. 10 % af de undersøgte grunde. De mest forekommende forureningskomponenter er bly, tjærestoffet benz(a)pyren og sum af tjærestoffer. På ca. 2/3 af grundene er de fundne forureningsniveauer over afskæringskriteriet for tungmetaller, tjærestoffer og tungere olieprodukter. Figur 14: Forureningsniveau i jord 0-0,5 m u.t.

25 Udover bly er der i mindre omfang fundet jordforurening med nikkel, cadmium, zink og kobber. I tabel 3 er de højeste tungmetalkoncentrationer i den øverste halve meter jord vist. Indholdet er sammenholdt med jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. Det fremgår, at der er målt indhold over afskæringskriteriet for tungmetallerne bly, kobber, nikkel og zink og indhold over jordkvalitetskriteriet for cadmium. Tungmetallet chrom er ikke medtaget, fordi der ikke er målt værdier over jordkvalitetskriteriet for dette tungmetal. Tungmetallet bly forekommer i koncentrationer på mere end 10 gange afskæringskriteriet. 21 Tungmetal Bly Cadmium Kobber Nikkel Zink Enhed Maks. målt koncentration mg/kg , Jordkvalitetskriterium 40 0, Afskæringskriterium Tabel 3: Maksimale tungmetalkoncentrationer i den øverste halve meter jord. De olieprodukter, der er fundet i jorden, er i langt overvejende grad identificeret som tungere olieprodukter som f.eks. motor-smøreolie, tjære/asfalt eller lignende. Samtlige analyseresultater for jord er vedlagt i bilag 14. Analyseresultater over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier er desuden vist i tabelform i databladene for de enkelte ejendomme. I det følgende beskrives overfladejordens forurening med tjærestoffer, bly og olieprodukter, som har vist sig at være de hyppigst forekommende forureningskomponenter i affaldspladsen. De anførte værdier på de tilhørende planer i bilag 4-7 er udtryk for de højest målte værdier i blandeprøverne udtaget fra den øverste halve meter jord på de enkelte grunde. Sum af olieprodukter Forureningen med olieprodukter i den øverste halve meter jord er vist på planen i bilag 4. Det fremgår, at der er påvist forurening over afskæringskriteriet for tungere oliekomponenter på 300 mg/kg og over jordkvalitetskriteriet for mellemfraktionen på 100 mg/kg i 3 delområder af undersøgelsesområdet. Forureningsniveauerne for totalindholdet af olieprodukter varierer fra 410 mg/kg til mg/kg svarende til op til 4 gange afskæringskriteriet. Der er påvist lettere forurenet jord med tung olie i to delområder. I resten af undersøgelsesområdet er der ikke påvist olieprodukter (mellemfraktionen) over jordkvalitetskriteriet eller tungere olieprodukter over afskæringskriteriet. Der er ikke påvist forurening med olieprodukter i den øverste halve meter udenfor affaldspladsens afgrænsning. Kilden til indholdet af olieprodukter vurderes at være opblanding fra de underliggende affaldslag og i nogen grad spild og diffus byforurening. Sum af tjærestoffer (PAH'er) I bilag 5 er indholdet af tjærestoffer i den øverste halve meter jord i hele undersøgelsesområdet vist. Det fremgår af kortet, at jorden i størstedelen af området indenfor affaldspladsens udbredelse er lettere forurenet med tjærestoffer. I en række mindre områder svarende til mellem ca. 10 og 20 procent af hele undersøgelsesområdet er jorden forurenet over afskæringskriteriet på 40 mg/kg. Endelig er der i 3 delområder ikke fundet indhold af tjærestoffer over jordkvalitetskriteriet. I områderne med indhold over afskæringskriteriet er der påvist indhold op til 146 mg/kg svarende til ca. 3,7 gange afskæringskriteriet. Kilden til indholdet af tjærestoffer kan dels være opblanding fra de underliggende affaldslag, dels diffus byforurening. Tjærestoffet benz(a)pyren I bilag 6 er indholdet af benz(a)pyren i den øverste halve meter jord i hele undersøgelsesområdet vist. Det fremgår, at der er påvist indhold over jordkvalitetskriteriet på næsten alle de undersøg-

26 22 te ejendomme og overalt indenfor affaldspladsens afgrænsning. I 2 mindre områder mod nord og sydvest er indholdet under jordkvalitetskriteriet på 0,3 mg/kg. Af det samlede forurenede areal er ca. 40 % forurenet med benz(a)pyren over afskæringskriteriet på 3,0 mg/kg. Den højeste koncentration er målt til 12 mg/kg svarende til ca. 4 gange afskæringskriteriet. Benz(a)pyren er et af tjærestofferne og har samme kilde som de øvrige tjærestoffer. Bly Af analyseresultaterne fremgår det, at bly er det tungmetal, der oftest forekommer i koncentrationer over jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. I bilag 7 er indholdet af bly i den øverste halve meter jord i hele undersøgelsesområdet vist. Af kortet fremgår, at indholdet med få undtagelser overskrider jordkvalitetskriteriet for ren jord i hele undersøgelsesområdet. Kun i et område nord for affaldspladsen samt 2 mindre områder i den vestlige kant af affaldspladsen er indholdet under kriteriet. I et større område i den centrale og østlige del af affaldspladsen samt 2 mindre områder mod sydøst overskrider blyindholdet afskæringskriteriet på 400 mg/kg. Den højeste koncentration er målt til mg/kg svarende til 10 gange afskæringskriteriet. En kilde til blyforureningen kan være det relativt store indhold af slagger, der er observeret i den øverste halve meter. En anden kilde kan være en tidligere batterifabrik, der lå på Møllebakken Endelig kan diffus byforurening også have bidraget til blyindholdet i jorden Resultater - jordprøver dybere end 0,5 meter På figur 15 og på planerne i bilag 8-12 er jordforureningen for dybden 0,5 til 3,0 meter under terræn optegnet. Kortene er fremstillet ud fra analyseresultaterne af jordprøver udtaget fra delområdernes centerboringer på de enkelte ejendomme. Resultater fra de tidligere undersøgelser er medtaget i det omfang, det har været muligt. Forureningsniveauet under vejarealer samt arealerne under husene er tolket på baggrund af de omkringliggende resultater. Da afstanden mellem centerboringerne er ca. 20 meter i gennemsnit, er nøjagtigheden i kortet svarende til denne afstand. I det følgende redegøres for det dybereliggende lossepladsfylds forureningsmæssige tilstand. På situationsplanen i bilag 8 og figur 15 er den samlede forureningsudbredelse i fyldlagene fra 0,5 til ca. 3 meters dybde vist. Forureningen er inddelt i 3 niveauer i henhold til Miljøstyrelsens kriterier, hhv. ren jord (mindre end jordkvalitetskriteriet), lettere forurenet jord (mellem jordkvalitetsog afskæringskriteriet for tungmetaller, tjærestoffer og tungere olieprodukter) og forurenet jord (større end afskæringskriteriet for tungmetaller, tjærestoffer og tungere olieprodukter, og større end jordkvalitetskriteriet for olie-mellemfraktionen). Det fremgår, at i næsten hele området indenfor affaldspladsens afgrænsning er indholdet af de analyserede stoffer over jordkvalitetskriterierne. Kun i 3 mindre områder i affaldspladsens udkant og et enkelt område centralt i pladsen er der ikke påvist jordforurening. I størsteparten af områderne udenfor affaldspladsens afgrænsning er der ikke påvist forurening. Knap halvdelen af fyldjorden i det dybere niveau i affaldspladsen er forurenet over afskæringskriterierne.

27 23 Figur 15: Forureningsniveau i jord dybere end 0,5 m u.t. I tabel 4 er de højeste tungmetalkoncentrationer i dybden fra 0,5 til 3,0 meter under terræn vist. Indholdet er sammenholdt med jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. Det fremgår, at der er målt indhold over afskæringskriterierne for tungmetallerne bly, kobber, nikkel og zink og indhold over jordkvalitetskriteriet for cadmium. Tungmetallet chrom er ikke medtaget, fordi der ikke er målt værdier over jordkvalitetskriteriet for dette tungmetal. Bly forekommer i koncentrationer på mere end 12 gange afskæringskriteriet. Tungmetal Bly Cadmium Kobber Nikkel Zink Enhed mg/kg Maks. målt koncentrati , Jordkvalitetskriterium 40 0, Afskæringskriterium Tabel 4: Maksimale tungmetalkoncentrationer i fyldlagene mellem 0,5 og 3,0 m u. t. Sum af olieprodukter Forureningen med olieprodukter i fyldlagene beliggende mellem 0,5 og 3,0 meter under terræn er vist på planen i bilag 9. Det fremgår, at forurening over afskæringskriteriet for tunge oliekomponenter på 300 mg/kg og over jordkvalitetskriteriet for mellemfraktionen på 100 mg/kg er overskredet i 5 mindre områder. Niveauerne varierer fra 210 til mg/kg svarende til en overskridelse af afskæringskriteriet på op til 3,7 gange. Der er påvist lettere forurenet jord med tung olie i tre mindre delområder. I resten af undersøgelsesområdet er der ikke påvist olieprodukter (mellemfraktionen) over jordkvalitetskriteriet eller tungere olieprodukter over afskæringskriteriet. Endvidere fremgår det, at der ikke er påvist forurening med olieprodukter udenfor affaldspladsens afgrænsning. Kilden til forureningen med olieprodukter vurderes at være olieholdigt erhvervsaffald, deponeret i fyldpladsen.

28 24 Sum af tjærestoffer (PAH'er) I bilag 10 er indholdet af tjærestoffer i fyldlagene beliggende mellem 0,5 og 3,0 meter under terræn vist. Det fremgår, at indholdet af tjærestoffer overskrider jordkvalitetskriteriet i hovedparten af fyldlagene indenfor affaldspladsens afgrænsning. Udenfor affaldspladsens afgrænsning er der kun i enkelte områder tæt på afgrænsningen påvist indhold over jordkvalitetskriteriet men under afskæringskriteriet. I et større område i affaldspladsens centrale del er indholdet også under jordkvalitetskriteriet. I 4 mindre områder er der påvist indhold over afskæringskriteriet på 40 mg/kg. Det højeste indhold er målt til 260 mg/kg svarende til 6,5 gange afskæringskriteriet. Kilden til tjærestofferne kendes ikke præcist men kan være forskellige olieholdige affaldsdele, deponeret i fyldlagene. Tjærestoffet benz(a)pyren I bilag 11 er indholdet af benz(a)pyren i fyldlagene beliggende mellem 0,5 og 3,0 meter under terræn vist. Det fremgår, at indholdet af benz(a)pyren overskrider jordkvalitetskriteriet i hovedparten af fyldlagene indenfor affaldspladsens afgrænsning. Udenfor affaldspladsens afgrænsning er der kun i enkelte områder tæt på afgrænsningen påvist indhold over jordkvalitetskriteriet men under afskæringskriteriet. I et område i affaldspladsens centrale del, randområderne mod nord og vest samt i 3 mindre områder i den østlige del er indholdet under jordkvalitetskriteriet. I et større område i affaldspladsens østlige del samt i en række mindre områder indenfor affaldspladsens afgrænsning er der påvist forurening over afskæringskriteriet på 3,0 mg/kg. Indholdet i disse områder er målt op til 31 mg/kg svarende til ca. 10 gange afskæringskriteriet. Benz(a)pyren er et af tjærestofferne og har samme kilde som de øvrige tjærestoffer. Bly Af analyseresultaterne fremgår det, at bly er det tungmetal, der oftest forekommer i koncentrationer over jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. I bilag 12 er indholdet af bly i fyldlagene beliggende mellem 0,5 og 3,0 meter under terræn vist. Det fremgår, at indholdet af bly overskrider jordkvalitetskriteriet i hovedparten af fyldlagene indenfor affaldspladsens afgrænsning. Udenfor affaldspladsens afgrænsning er der kun i enkelte områder tæt på afgrænsningen påvist indhold over jordkvalitetskriteriet men under afskæringskriteriet. I et område i affaldspladsens centrale del, randområderne mod nord og vest samt i den sydlige del er indholdet under jordkvalitetskriteriet. I et større område i den sydlige del af affaldspladsen samt en række mindre områder mod øst, er der påvist forurening over afskæringskriteriet på 400 mg/kg. Indholdet i disse områder er målt op til mg/kg svarende til ca. 13 gange afskæringskriteriet. Også i de dybereliggende fyldlag er der observeret slagger, der formodes at være en væsentlig kilde til det høje blyindhold Resultater - grundvand Ved borearbejdet er der observeret terrænnært grundvand i 8 boringer fordelt på 7 grunde. Grundvandet ligger i adskilte vandfyldte lommer i affaldslagene. Ved den efterfølgende vandprøvetagning var det derfor kun muligt, at udtage vandprøver fra 6 af boringerne. På de øvrige grunde er der ikke observeret grundvand under borearbejdet. Boringerne, hvorfra der er udtaget vandprøver, ligger i den sydlige del af affaldspladsen omkring Ringgade , Møllegade 38, 42 og i den centrale del af affaldspladsen på Møllegade 29. Vandspejlet i de enkelte boringer er pejlet i forhold til terræn. Resultatet viste, at dybden til vandspejlet varierer mellem 2,08 og 4,05 meter. Sammenholdt med fyldtykkelserne betyder det, at de nederste fyldlag i det sydlige område og områder, hvor den gamle voldgrav lå, ligger under grundvandsspejlet. Samlet set er der dog tale om, at en begrænset del af fyldlagene er våde. Da boringerne ikke er filtersat i et sammenhængende grundvandsmagasin, er der ikke foretaget nivellering af boringerne med henblik på bestemmelse af grundvandets strømningsretning. Placering af de filtersatte boringer er vist på planen i bilag 13.

29 Vandprøverne fra Ringgade 179, 181 og Møllegade 29 er analyseret for boringskontrol, phenoler, chlorerede opløsningsmidler, olieprodukter og BTEX'er (benzen, toluen, ethylbenzen og xylener). Boringen på Møllegade 29 er desuden analyseret for metan. Det var ikke muligt at analysere de øvrige boringer for metan på grund af for lidt vandtilstrømning til filtrene, ligesom det heller ikke var muligt at analysere vandprøverne fra Møllegade 38 og 42 for boringskontrol på grund af for lille vandtilstrømning. Analyseresultaterne er vedlagt i bilag 14 og sammenfattet i nedenstående tabeller 5-7. Feltdata fra vandprøvetagningerne er vedlagt i bilag Stof Enhed Ringgade 179, B1 Ringgade 179, B3 Ringgade 181, B3 Møllegade 29, B1 Perkolatkoncentration (gennemsnit) /23/ ph ph 6,9 6,5 7,2 7,1 7,0 Ledningsevne ms/m Calcium Magnesium Kalium Natrium Jern 0,99 5,1 0,53 0,21 76 Mangan 3,1 7,6 0,08 0,43 3,5 Ammonium 0,037 0,88-0, Nitrit mg/l 0,026 0,013-0,13 Nitrat Total P 0,64 0,98 0,27 0,069 Chlorid Flourid 0,50 0,097 0,27 0,25 Sulfat Aggr. kuldioxid Hydrogencarbonat Iltindhold 2,9 1,1 6,1 1,0 NVOC mg/l 4,3 3,2 3,1 4,5 82 Metan i.m. i.m. i.m. 0, Nikkel ,5 3,8 130 Arsen µg/l 2,8 9,2 2,1 0,85 16 Barium Bor i.m.: Ikke målt - : Mindre end detektionsgrænsen Grundvandskvalitetskriterium: Arsen 8 µg/l Bor 300 µg/l Tabel 5: Analyseresultater vandprøver - Boringskontrol og metan. Tabel 5 viser analyseresultaterne for boringskontrol, hvori stoffer der er indikatorer for perkolat indgår. I kolonnen yderst til højre er vist gennemsnitlige perkolatkoncentrationer for udvalgte stoffer på gamle danske affaldspladser /23/. Der er kun påvist lave indhold af typiske lossepladsindikatorer som organisk stof (NVOC), chlorid og ammonium. Der ses lidt forhøjet indhold af led-

30 26 ningsevne, kalium og hydrogencarbonat, hvilket bl.a. kan skyldes udsivning fra affaldslagene. Der er ikke tegn på nogen væsentlig forurening med organisk stof. Grundvandet er generelt iltet med indhold af nitrat. Der findes dog blandingsvand dvs. det består af iltede og ikke-iltede forbindelser, da der er nitrat, ammonium, metan og aggressiv kuldioxid i samme vandprøve. Det bemærkes, at indholdet af metan forventeligt er meget lavt. Indholdet af arsen i boringen på Ringgade 179 (B3) overskrider lige grundvandskvalitetskriteriet og kan stamme fra affaldslagene. Indholdet af bor i vandprøverne overskrider grundvandskvalitetskriteriet på 300 µg/l, men ligger dog under eller på niveau med Miljøstyrelsens krav til drikkevand på µg/l. Bor kan stamme fra affaldslagene. Samlet set vurderes grundvandet kun at være meget svagt påvirket af affaldslagene. På Ringgade 179 og 181 er der målt svagt forhøjede indhold af chlorid i grundvandet. De forhøjede indhold kan stamme fra vejsaltning på Ringgade. Adresse Møllegade 42, B1 Ringgade 179, B1 Ringgade 179, B3 Ringgade 181, B3 Møllegade 29, B1 Møllegade 38, B1 Perkolatkoncentration (gennemsnit) /23/ Grundvandskriterium Enhed µg/l Phenol 0,10-0, ,5 2-methylphenol i.m. - 0, i.m. 3-methylphenol i.m i.m. 4-methylphenol i.m ,079 i.m. 2,3-dimethylphenol i.m i.m. 2,4-dimethylphenol i.m i.m. 2,5-dimethylphenol i.m i.m. 2,6-dimethylphenol i.m i.m. 3,4-dimethylphenol i.m i.m. 3,5-dimethylphenol i.m i.m. Kresoler - i.m. i.m. i.m. 0, Xylenoler - i.m. i.m. i.m. 0, Trichlormetan ,1,1 trichlorethan ,3 Tetrachlormetan Trichlorethylen , ,6 1 Tetrachlorethylen ,2 i.m.: ikke målt - : Mindre end detektionsgrænsen Tabel 6: Analyseresultater vandprøver - Phenoler og chlorerede opløsningsmidler Tabel 6 viser analyseresultaterne for phenoler og chlorerede opløsningsmidler, som er stoffer, der kan komme fra deponeret affald i affaldspladser. Der er påvist et meget lavt indhold af trichlorethylen i en enkelt boring B3 på Ringgade 181. Indholdet er under grundvandskvalitetskriteriet. Der er ikke påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler i de øvrige vandprøver. Det meget lave indhold af chloreret opløsningsmiddel var forventet, idet chlorerede opløsningsmidler først blev anvendt for alvor efter nedlukning af affaldspladsen i 1944.

31 I boringerne på Ringgade 179 og Møllegade 42 er der påvist et svagt indhold af phenoler på 0,1 µg/l svarende til en femtedel af grundvandskvalitetskriteriet. På Møllegade 29 er der påvist et svagt indhold af 4-methylphenol, kresoler og xylenoler. I de øvrige boringer er der ikke påvist phenoler. 27 Adresse Møllegade 38, B1 Møllegade 42, B1 Ringgade 179, B1 Ringgade 179, B3 Ringgade 181, B3 Møllegade 29, B1 Grundvandskri terium Enhed µg/l Benzen - - 0,053 0, Toluen 0,24 0,42 0,86 0,85 0,48 0,078 Ethylbenzen 0,042 0,055 0,14 0,11 0,088 - o-xylen 0,063 0,078 0,20 0,16 0,10 0,041 M+p-Xylen 0,16 0,21 0,48 0,39 0,26 0,094 Sum BTEX 0,265 0,343 0,82 0,66 0,448 0,135 Napthalen - - 0,03 0,02-5,2 1 Benzen-C C10-C ,9 C25-C Sum olieprodukter : Mindre end detektionsgrænsen Tabel 7. Analyseresultater vandprøver - Olieprodukter Tabel 7 viser analyseresultater for olieprodukter i vandprøverne. Der er påvist indhold af sum af olieprodukter på 9 µg/l i boring B1 på Møllegade 29. Indholdet svarer til grundvandskvalitetskriteriet. Derudover er der påvist mindre indhold af andre flygtige oliekomponenter (BTEX'er). På Møllegade 29 er der i det terrænnære grundvand påvist forhøjet indhold af olie-/tjærekomponenten naftalen. Indholdet vurderes at skyldes en meget lokal forurening, da der ikke er påvist tegn på væsentlige jordforureninger med stoffet på eller nær ejendommen Resultater gasmålinger Der er udført 2 målerunder for gas henholdsvis den 14. maj og den 18. juni Der er udført gasmålinger på alle ejendommene. Målingerne omfatter ilt, kuldioxid og metan. Måledata og feltnoter for gasmålingerne samt klimadata fra DMI er vedlagt i bilag 17. Målingen i maj er udført under en højtryksperiode uden nedbør. Sammenlignes med en gennemsnitssituation over året vurderes måleresultaterne at være svagt underestimerede. Målingen i juni er udført i en periode med svagt stigende tryk og meget lidt nedbør. Målingerne vurderes derfor at være svagt underestimerede i forhold til en gennemsnitssituation over året. Der blev ikke målt metan (lossepladsgas) ved nogle af målerunderne. På Ringgade 179 og Møllebakken 32 er der påvist et indhold af kuldioxid (CO 2 ) på hhv vol. % og 8-12 vol. % i jordens luft. Indholdet er forhøjet i forhold til normalt indhold i jord. Kuldioxiden kan stamme fra nedbrydning af affald i jorden og fra naturlig nedbrydning af plantemateriale i haverne. Der er på naboejendommene til de pågældende ejendomme ikke målt forhøjede indhold af kuldioxid. Det vurderes derfor, at indholdet af kuldioxid i jorden på Ringgade 179 og Møllebakken 32 er lokalt og af mindre omfang. Resultaterne er generelt i overensstemmelse med det forventede ud fra feltobservationer samt resultater af grundvandsprøver, idet der ikke blev observeret tegn på organisk affald i et betydende omfang, og fordi affaldspladsen er iltet.

32 Resultater poreluftmålinger På baggrund af resultaterne fra de analyserede jord- og vandprøver, feltobservationerne samt et ønske om at fordele prøvetagningsstederne på affaldspladsen er der udført 21 poreluftprøver i området. Målingerne er udført over 4 omgange i hhv. juni, september 2009 og august Placeringen af prøvetagningsstederne er vist på planen i bilag 13. Klimadata fra DMI samt feltdata er vedlagt i bilag 17. I nedenstående tabel 8 er analyseresultaterne for poreluftmålingerne gengivet. Værdier, der overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium mere end 100 gange, er fremhævet med fed skrift. Analyserapporterne er vedlagt i bilag 14. Afdampningskriteriet er et mål for hvilke koncentrationer, der må være i indeklimaet i en bolig som følge af en jordforurening. I poreluften (luften mellem jordkornene) kan der således tillades betydeligt højere koncentrationer end afdampningskriteriet, idet der sker en naturlig tilbageholdelse af forurening i jordlag og bygningskonstruktioner. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter /21/ anses en fortyndingsfaktor på 100 ved afdampning gennem betongulve for et sikkert skøn. Ved besigtigelserne af boligerne på affaldspladsen kunne det konstateres, at alle boliger er opført enten med kælder udført i beton og/eller gulvkonstruktioner i beton. Det fremgår af måleresultaterne, at der er påvist indhold over Miljøstyrelsens kriterium for afdampning fra jordforurening til indeluften i boliger i målepunkterne P1 P4, P6-P10 og P12-P20 samt P Overskridelserne er målt for sum af olieprodukter (P1-P4, P6-P10, P12-15 og P17- P20, P35), benzen (P1, P3, P12-16, P20 og P35) og chlorerede opløsningsmidler (P1, P12, P19 og P34). De målte indhold af benzen, der er en letflygtig oliekomponent, overskrider som nævnt afdampningskriteriet men ligger indenfor det niveau, der er målt i udeluften ved P11, P21 og P36, og udgør ikke et problem for boligernes indeklima. I et målepunkt, P1, er indholdet af olieprodukter målt til µg/m 3 svarende til 120 gange afdampningskriteriet. Ingen af de øvrige målte værdier overskrider dette indhold. De målte koncentrationer i området omkring Møllegade (P1) er, vurderet ud fra feltobservationer samt PID målinger af jordprøverne (ingen PID) overraskende, idet der hverken ved syn eller lugt var tegn på tilstedeværelse af flygtige stoffer. De supplerende målinger P12-P15, P19-P20 samt P34-P35 er placeret omkring P1 og under beboelserne Møllegade 28 og 30 og viser markant lavere indhold af både olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler.

33 29 Stof Chloroform Trichlorethylen Tetrachlorethylen Benzen Toluen Xylener C6-C10 C10-C25 Sum olieprodukter Enhed µg/m 3 P ,86 0,14 1, P2 0,5-0,41-3,3 12, P3 1,1-0,57 0,9 1,6 5, P4 1,2-0,71-1,5 4, P5 0,25-0,44 0,12 2,1 6, P6 1,3 0,11 1,1-0,71 2, P7 1,2 0,090 1,3-0,7 2, P8 0,67-0,14-0,43 2, P ,1 0,77 2, P10 4-0, , P ,3 0,47 0,76 3, P13 0,78-0,56 0,99 4,3 11, P14 4,1-0,67 0,78 1,7 6, P15 0,39-0,86 0,54 1,1 5, P16 i.m. i.m. i.m. 0,71 3 9, P17 i.m. i.m. i.m. 0,43-2, P18 i.m. i.m. i.m. 0,53 2,1 3, P19 4,0-6,1-0,72 6, P20 6,4 0,33 0,67 0,68 6,4 14, P34 0,34 2,2 0,61-0,62 1, P35 0,34-0,76 0,55 5,0 28, P ,13 0,83 1, P21 0, ,2 8,1 7, P ,16 1,1 2, Afdampningskriterium , i.m.: Ikke målt -: Mindre end detektionsgrænsen Fed skrift angiver en overskridelse på mere end 100 gange afdampningskriteriet P11, P21 og P36 er referencemålinger Tabel 8: Analyseresultater poreluft.

34 Sammenfattende forureningsvurdering Ved de udførte undersøgelser er affaldspladsens horisontale og vertikale udbredelse afgrænset med stor sikkerhed. Affaldspladsen dækker et areal på m 2. Fyldtykkelserne varierer fra mellem ca. 1 meter og op til mere end 7 meter, og der vurderes således at være lagt ca m 3 fyld i pladsen. Der er god overensstemmelse mellem fyldtykkelser og den skønnede placering af skansen. Dæklagstykkelserne ovenpå affaldslaget er vanskelige at adskille fra de underliggende fyldlag. Tykkelserne vurderes dog de fleste steder at være cm. Affaldet i pladsen består hovedsageligt af tegl, potteskår, glas, bygningsaffald og kulrester/ slagger. Der er kun observeret få tegn på nedbrudt organisk affald, hvilket vurderes at skyldes affaldspladsens alder, dvs. at oprindeligt husholdningsaffald i stor grad er blevet nedbrudt igennem årene. Bortset fra olieprodukter er der ikke observeret tegn på egentlig kemikalieaffald i pladsen (f.eks. tromler, malerbøtter og lign.). På 25 af de 32 undersøgte ejendomme er der fundet forurening i jorden med olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller over afskæringskriterierne. På 21 af disse findes forureningen i den øverste halve meter jord og dermed også i dæklaget. Forurenet jord er hovedsageligt fundet på ejendomme indenfor affaldspladsens afgrænsning, dog ligger to ejendomme lige udenfor affaldspladsen. På 11 ejendomme er jorden indenfor den øverste halve meter udelukkende lettere forurenet. Udenfor affaldspladsens afgrænsning er der i de dybereliggende fyldlag generelt ikke konstateret forurening. Det er sandsynligt, at forureningsudbredelsen i specielt den øverste halve meter jord knytter sig til indholdet af slagger. Ved feltobservationerne blev der næsten overalt observeret slagger i den øverste halve meter. Forureningen udenfor affaldspladsens afgrænsning kan skyldes dels, at der er flyttet rundt på overfladejorden i forbindelse med afdækningen af pladsen samt byggemodningen umiddelbart efter, dels diffus byforurening generelt. Grundvand er fundet i enkelte adskilte vandlommer i affaldslagene og er svagt påvirket af affaldslagene, idet der er fundet lave indhold af bl.a. organisk stof, chlorid, kalium, hydrogencarbonat og ammonium og svagt forhøjede indhold af arsen og bor. Herudover er der fundet indhold af olieprodukter, der generelt ikke overskrider grundvandskriterierne. Eneste undtagelse er en enkelt vandprøve, hvor der er påvist indhold af oliekomponenten naftalen ca. 5 gange over grundvandskriteriet. Det vurderes derfor, at forureningen med naftalen findes lokalt og har et ringe omfang. Øvrige miljøfremmede stoffer, dvs. phenoler og chlorerede opløsningsmidler, er ikke påvist over grundvandskriterierne. Der er ikke målt indhold af metangas ved undersøgelserne. På to ud af de 32 undersøgte ejendomme er der målt forhøjede indhold af kuldioxid. Forhøjede indhold er ikke påvist på naboejendommene og vurderes derfor at være lokale. Der er udført poreluftmålinger jævnt fordelt i området. Ved målingerne blev der påvist lave indhold af olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler i de fleste af målepunkterne. Kun i en enkelt måling er indholdet af olieprodukter mere end 100 gange over afdampningskriteriet.

35 31 6. RISIKOVURDERING Affaldspladsens udbredelse er fastlagt på baggrund af analyse af jord, grundvand og poreluft. På baggrund af undersøgelsens resultater vurderes i det følgende den sundhedsmæssige risiko ved den nuværende arealanvendelse som boliger med haver. Risikoen vurderes i forhold til brugen af haverne, indtrængende gasser fra omsætning af f.eks. husholdningsaffald og miljøfremmede stoffer samt i forhold til grundvand, der skal anvendes til drikkevand. Region Syddanmark har udarbejdet individuelle risikovurderinger for de enkelte ejendomme i datablade, der er fremsendt til grundejerne. I det følgende vurderes risikoen overordnet for hele affaldspladsen. 6.1 Arealanvendelse og kontaktrisiko Der er observeret affaldsdele i jorden på adskillige af de undersøgte ejendomme indenfor den øverste halve meter jord og dybere. Affaldsdelene består hovedsageligt af glas, porcelæn, murbrokker, tegl og slagger. Generelt er de observerede dæklag enten af ringe tykkelse eller forurenet og indeholder de fleste steder slagger. Jordforurening er påvist overalt på affaldspladsen. De påviste forureningskomponenter består overvejende af tjærestoffer, tungmetallet bly og olieprodukter. Desuden træffes i nogle tilfælde metallerne nikkel, zink og arsen. De påviste olieprodukter tilhører overvejende de såkaldte tunge olieprodukter, som er forholdsvis ubevægelige i jorden. De kemiske analyser viser, at der på 25 af de 32 undersøgte ejendomme svarende til 78 % er fundet jordforurening over afskæringskriterierne. Af de 25 ejendomme er jordforurening over afskæringskriterierne konstateret indenfor den øverste halve meter jord på 21 ejendomme svarende til 66 % af de undersøgte ejendomme. Disse forureninger kan udgøre en sundhedsmæssig risiko ved den nuværende arealanvendelse som have til boligerne. På de resterende 4 ejendomme er jordforurening over afskæringskriterierne fundet under en halv meters dybde. På 3 af disse ejendomme er der fundet lettere forurenet jord indenfor den øverste halve meter jord. På den sidste ejendom er der ovenpå den forurenede jord fundet ren jord i den øverste halve meter, og her vurderes den dybereliggende forurening ikke at udgøre en risiko ved den nuværende anvendelse som have, men forureningen vil udgøre en risiko ved gravearbejde og ved flytning af forurenet jord. På i alt 11 ud af de 32 undersøgte ejendomme er der indenfor den øverste halve meter jord udelukkende fundet lettere forurening. Denne forurening kan udgøre en mindre sundhedsmæssig risiko ved kontakt med jorden. Risikoen kan dog minimeres ved at følge nogle enkle forholdsregler, således at beboerne undgår at indtage jord/støv, undgår direkte hudkontakt samt vasker og skræller grøntsager dyrket i lettere forurenet jord. 6.2 Grundvand Et egentligt grundvandsmagasin er ikke truffet i affaldspladsen. Derimod er der fundet vandfyldte lommer i affaldslagene. Grundvandet fra disse lommer vurderes at være perkolat og er analyseret for stoffer, der typisk siver ud fra affald. Der er fundet lave indhold af bl.a. organisk stof, chlorid, kalium, hydrogencarbonat og ammonium samt svagt forhøjede indhold af arsen og bor. Samlet set er det vurderet, at grundvandet er svagt perkolatpåvirket dvs. svagt påvirket af affaldslagene. Herudover er der fundet indhold af olieprodukter, der generelt ikke overskrider grundvandskriterierne. Eneste undtagelse er en enkelt vandprøve, hvor der er påvist indhold af oliekomponenten naftalen ca. 5 gange over grundvandskriteriet. Det vurderes derfor, at forureningen med naftalen findes lokalt og har et ringe omfang. Grundvandet er desuden analyseret for øvrige miljøfremmede stoffer, dvs. phenoler og chlorerede opløsningsmidler, der ikke er påvist over grundvandskriterierne.

36 32 Affaldspladsen i Møllegadekvarteret ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser og udenfor områder, hvor der indvindes vand til drikkevand. Grundvandsmagasinet er vurderet at være velbeskyttet. På denne baggrund vurderes, at affaldspladsen ikke udgør en risiko for områdets grundvandsinteresser. 6.3 Påvirkning af indeklima i boligerne og udeluft i kvarteret Eksplosion og gasindtrængning Under borearbejdet er der observeret affaldsdele som f.eks. glas, porcelæn, murbrokker, tegl og slagger. Der er kun i begrænset omfang set tegn på nedbrudt organisk materiale, der under iltfattige forhold kan give anledning til, at der kan dannes metan og kuldioxid. Observationerne svarer til det forventede ud fra affaldspladsens alder. Resultaterne af de udførte gasmålinger bekræfter, at der ikke sker produktion af metangas i affaldspladsen. Dette bekræftes ligeledes af analyser af poreluft og grundvand, som viser, at pladsen er iltet. Det bekræftes også af, at vandprøvernes indhold af organisk stof er meget lavt. Der er dermed overensstemmelse mellem observationer og måleresultater og affaldspladsens alder. Det vurderes på denne baggrund, at affaldspladsen ikke udgør en eksplosionsfare for boligerne ovenpå pladsen. To steder (Ringgade 179 og Møllebakken 32) er der påvist forhøjede indhold af kuldioxid i forhold til normalniveauet i havejord. Ud fra målingerne vurderes, at de forhøjede indhold er lokale og ikke videre udbredt på affaldspladsen. Da kuldioxid ved transport igennem jorden desuden bliver fortyndet, vurderes de påviste indhold ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko for de nærliggende boliger Indeklima/udeluft De udførte målinger af poreluften er placeret jævnt fordelt ud over affaldspladsen, idet målingerne er lavet, hvor der vurderes at være størst sandsynlighed for at være forurening fra fylden. Denne vurdering er baseret på analyseresultater fra jord- og vandprøver samt fyldtykkelser og feltobservationer i øvrigt (syn og lugt). Resultatet af poreluftmålingerne er sammenlignet med afdampningskriterierne. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter /21/ anses en fortyndingsfaktor på 100 ved afdampning gennem betongulve for et sikkert skøn. Ved besigtigelserne af boligerne på affaldspladsen kunne det konstateres, at næsten alle boliger er opført med kælder udført i beton. De øvrige huse uden kælder er opført med betongulve. Der er generelt kun fundet mindre indhold af miljøfremmede stoffer i poreluften. Således er der ikke påvist indhold af olieprodukter over 100 gange afdampningskriteriet for indeluft i boliger med undtagelse af en enkelt prøve (P1). Risikoberegninger er desuden foretaget i Miljøstyrelsens model JAGG med anvendelse af oliekomponenten n-oktan som modelstof, hvor det højest påviste samlede indhold af oliekomponenter i P1 på Møllegade 30 er anvendt i beregningerne. En gulvtykkelse på 10 cm er brugt ved beregningen. Beregningen er gennemført under forudsætning af, at forureningen er målt i 1,1 m s dybde (som tilfældet er for P1). For at være på den sikre side er der også gennemført en beregning, hvor det højest påviste indhold af olieprodukter er forudsat at findes direkte under gulvet. Beregningerne viser, at der ikke er en risiko overfor indeklimaet, jf. bilag 19. I de boliger, Møllegade 28 og 30, der ligger tæt på poreluftprøven (P1) med det forhøjede indhold af miljøfremmede stoffer, er der efterfølgende for en sikkerheds skyld udført måling af poreluften under kældrenes betongulve. Gulvet i kælderen på Møllegade 28 er udført i 17 cm beton. På Møllegade 30 er gulvet af cm beton med synlige revner, der er vurderet at være overfladiske og dermed ikke gennemgående (svarende til mindst 10 cm beton uden revner). Resultaterne viste, at indholdet af miljøfremmede stoffer i poreluften under gulvene er langt mindre end 100 gange afdampningskriteriet. Afdampning af miljøfremmede stoffer fra affaldspladsen vurderes derfor ikke at udgøre en risiko for indeklimaet i boligerne.

37 De gennemførte beregninger og poreluftmålinger viser dermed, at afdampning af miljøfremmede stoffer fra affaldspladsen til boligerne ikke udgør en risiko for indeklimaet på Møllegade 28 og 30. De påviste indhold af flygtige miljøfremmede stoffer i vandprøverne er med en enkelt undtagelse lave. Der er derfor gennemført en beregning i JAGG for det forhøjede indhold af naftalen påvist i en enkelt vandprøve. Beregningen er vedlagt i bilag 19. Beregningen viser, at det påviste indhold af naftalen i en vandprøve ved afdampning ikke udgør en risiko for indeklimaet i boligerne i Møllegadekvarteret. Med udgangspunkt i det højest påviste indhold af oliekomponenter i poreluften er JAGG brugt til at beregne, hvor meget der kan dampe af til udeluften. Beregningerne er vedlagt i bilag 19 og viser, at indholdet i udeluften ligger under afdampningskriteriet. Afdampning af miljøfremmede stoffer fra affaldspladsen til udeluften vurderes derfor ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko for udeluften. 33

38 34 7. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Den tidligere affaldsplads er anlagt som opfyldning af et gammelt forsvarsanlæg fra 1800 tallet. Pladsen var aktiv fra ca Der er sket opfyldning fra vest mod øst. Opfyldningen fortsatte ud over skansens afgrænsning mod øst til Ringgade. Ved de udførte undersøgelser er affaldspladsens horisontale og vertikale udbredelse afgrænset med stor sikkerhed. Affaldspladsen dækker et areal på m 2. Fyldtykkelserne varierer fra mellem ca. 1 meter og op til mere end 7 meter, og der vurderes således at være lagt ca m 3 fyld i pladsen. De største tykkelser forekommer langs den sydlige afgrænsning ned mod Kongevejsparken og langs den tidligere forsvarsskanses voldgrav. Det har vist sig, at der er god overensstemmelse mellem fyldtykkelser og den skønnede placering af skansen. Dæklagstykkelserne ovenpå affaldslaget er vanskelige at adskille fra de underliggende fyldlag. Tykkelserne vurderes dog de fleste steder at være cm. Affaldet i pladsen består hovedsageligt af tegl, potteskår, glas, bygningsaffald og kulrester/ slagger. Der er kun observeret få tegn på nedbrudt organisk affald, hvilket vurderes at skyldes affaldspladsens alder, dvs. at oprindeligt husholdningsaffald i stor grad er blevet nedbrudt igennem årene. Bortset fra olieprodukter er der ikke observeret tegn på egentlig kemikalieaffald i pladsen (f.eks., tromler, malerbøtter og lign.). På 25 af de 32 undersøgte ejendomme er der fundet forurening i jorden med olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller over afskæringskriterierne. På 21 af disse findes forureningen i den øverste halve meter jord og dermed også i dæklaget. Forurenet jord er hovedsageligt fundet på ejendomme indenfor affaldspladsens afgrænsning, dog ligger to ejendomme lige udenfor affaldspladsen. På de 21 ejendomme med forurenet jord i den øverste halve meter kan forureningen udgøre en sundhedsmæssig risiko ved den nuværende arealanvendelse som have til boligerne. På 11 ejendomme er jorden indenfor den øverste halve meter udelukkende lettere forurenet. Denne lettere jordforurening kan udgøre en mindre sundhedsmæssig risiko ved kontakt med jorden. Risikoen kan dog minimeres ved at følge nogle enkle forholdsregler. Udenfor affaldspladsens afgrænsning er der i de dybereliggende fyldlag generelt ikke konstateret forurening. Forureningen i overfladejorden udenfor affaldspladsens afgrænsning kan skyldes dels, at der er flyttet rundt på overfladejorden i forbindelse med afdækningen af pladsen samt byggemodningen umiddelbart efter, dels diffus byforurening generelt. Affaldspladsen ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser, og hvor grundvandsressourcen ligger dybt under beskyttende lerlag. Der er ikke påvist et egentligt grundvandsmagasin i affaldspladsen men derimod enkelte adskilte vandlommer. Vandet i disse lommer er svagt påvirket af affaldslagene, idet der er fundet lave indhold af bl.a. organisk stof, chlorid, kalium, hydrogencarbonat og ammonium og svagt forhøjede indhold af arsen og bor. Herudover er der fundet indhold af olieprodukter, der generelt ikke overskrider grundvandskriterierne. Eneste undtagelse er en enkelt vandprøve, hvor der er påvist indhold af oliekomponenten naftalen ca. 5 gange over grundvandskriteriet. Det vurderes derfor, at forureningen med naftalen findes lokalt og har et ringe omfang. Grundvandet er desuden analyseret for øvrige miljøfremmede stoffer, dvs. phenoler og chlorerede opløsningsmidler, der ikke er påvist over grundvandskriterierne. Det vurderes på denne baggrund, at affaldspladsen ikke udgør en trussel overfor grundvandsinteresserne i området. Der er ikke målt indhold af metangas ved undersøgelserne. Det vurderes på denne baggrund, at affaldspladsen ikke udgør en eksplosionsfare for boligerne ovenpå pladsen.

39 På to ud af de 32 undersøgte ejendomme er der målt forhøjede indhold af kuldioxid. Forhøjede indhold er ikke påvist på naboejendommene og vurderes derfor ikke at udgøre en risiko overfor beboelserne. Der er udført poreluftmålinger jævnt fordelt i området. Ved målingerne blev der påvist lave indhold af olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler i de fleste af målepunkterne. Kun i en enkelt måling er indholdet af olieprodukter mere end 100 gange over afdampningskriteriet. På baggrund af de udførte målinger og gennemførte JAGG-beregninger vurderes det samlet set, at forurening i poreluft og grundvand ikke udgør en risiko overfor udeluften i kvarteret og heller ikke overfor indeklimaet i boligerne. 35

40 36 8. REFERENCER /1/ Lokalhistorisk arkiv, Sønderborg herunder samtale med H.C. Carstensen /2/ Historiecenter Dybbøl Banke /3/ Ole Andersen 1993, Festnung Sonderburg Düppel /4/ Sønderborg By s historie, bind 2 /5/ Sagsmateriale udleveret af Region Syddanmark /6/ Ole Andersen. Mundtlig meddelelse /7/ Kortmateriale, der er gennemgået: Nr. Årstal Målestok Beskrivelse Topografiske kort A : Tysk kort over Als og Sundeved B 1877 ca. 1:7.850 Skanseanlægget, 1882 indtegnet på tysk kort C 1887 ca. 1:8.000 Kort over skanseanlæg, farvelagt D 1880 ca. 1:5.200 Indtegning af nutidige højdekurver på kort E 1925 ca. 1:5.200 Indtegning af nutidige højdekurver på kort F ca. 1:5.200 Indtegning af nutidige højdekurver og eks. matrikler på kort G 1960 ca. 1:5.200 Indtegning af nutidige højdekurver på kort H : KMS Målebordsblad fra I : KMS Målebordsblad fra (Skanse III væk opfyldning påbegyndt) J 1: KMS 4 cm kort nyeste version Luftfotos K 1945 Ca. 1: Boligområdet med forlængelse (inkl. stikvej) af Møllegade er netop udstykket men endnu ikke bebygget. Jernbaneforløbet syd for Møllegade er omlagt, men den gamle dæmning ses stadig L : Fotokopi forstørret til 1: Boligområdet på Møllegade er fuldt udbygget M : Plot i 1:4.000 fra Sønderborg kommunes hjemmeside. Viser eksisterende forhold Historiske kort N :4.000 Bykort, Sundsmark kommune. Kopi af original fra Lokalhistorisk Arkiv. På kortet er opfyldningen af Skanse III indtegnet P 1966 Ca. 1: Bykort med bygrænser og udbredelse af bymæssig bebyggelse. Fra Sønderborg Bys historie bind 2, Bygrænsen i 1862 svarer til skanseanlægget omkring Sønderborg by /8/ Sønderjyllands Amt, Grundvandsafdelingen. Notater dateret , og af Niels Just. /9/ Møllebakken 20, Sønderborg. Geoteknisk rapport. Sloth-Møller A/S, /10/ Møllegade 21, Sønderborg. Indsats mod jordforurening. Niras for Region Syddanmark, /11/ Møllegade 21, Sønderborg. Miljøteknisk Rapport. Sloth-Møller A/S, 2007.

41 37 /12/ Møllegade 6400 Sønderborg (tidligere affaldspladsområde). Miljøteknisk rapport. Sloth-Møller A/S for Sønderjyllands Amt i /13/ Møllegade 24, 6400 Sønderborg. Miljøteknisk rapport. Sloth-Møller A/S, /14/ Møllegade 32, Sønderborg, Orienterende forureningsundersøgelse. Carl Bro. Juni /15/ Møllegade 32, Sønderborg. Poreluftsundersøgelse. Grontmij, Carl Bro. Marts /16/ Møllegade 35, 6400 Sønderborg. Miljøteknisk rapport. Sloth-Møller A/S, /17/ Losseplads Møllegade 36, 6400 Sønderborg. Indledende forureningsundersøgelse. Dansk Miljørådgivning A/S for Region Syddanmark. December /18/ Møllegade 37, 6400 Sønderborg. Miljøteknisk rapport. Sloth-Møller A/S, /19/ Møllegade 41, 6400 Sønderborg. Miljøteknisk rapport. Sloth-Møller A/S, /20/ Møllegade 47, 6400 Sønderborg. Miljøteknisk rapport. Sloth-Møller A/S, /21/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og Oprydning på forurenede lokaliteter. /22/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 13, Prøvetagning og analyse af jord. /23/ Gennemsnitlige perkolatkoncentrationer på gamle danske lossepladser. Jørgensen & Kjeldsen, /24/ Region Syddanmark. Opgavebeskrivelse for indledende undersøgelser /25/ Det Sønderjyske landsbibliotek, Haderslevvej 3, 6200 Aabenraa /26/ Digitalt kort over Danmarks jordarter. GEUS /27/ Region Syddanmark. Nu undersøger vi jorden i Møllegadekvarteret. Historiepjecen, 2009.

42 Region Syddanmark Jordforureningsafdelingen Damhaven Vejle Tlf www. regionsyddanmark.dk/jordforurening