Høringssvar til Handleplan , Udvikling og Omstilling på Handicapområdet, Aalborg Kommune, maj 2014

Transkript

1 Der er indkommet høringssvar fra: 1. Handicaprådet 2. Fagcenter for erhvervet hjerneskade og fysisk handicap CenterMed LMU Vikingevej/Østergadekollegiet LMU Attruphøj LMU Syrenbakken LMU Gl. Kongevej/Firkløveret LMU Hjernskadecenter Nordjylland PMU Servicecentret, Fagcenter for erhvervet hjerneskade og fysisk handicap 3. Fagcenter for mennesker med udviklingshæmning og døve OMU LMU, Botilbud med Nattevagt LMU, Døveområdet LMU, Botilbuddet Vesterhassing LMU, Botilbuddet Studievej 15, LMU, AK-Dagtilbud LMU, Bo- og Dagtilbuddet Astrupparken 4. Fagcenter for Socialpsykiatri OMU LMU, Støtte til rehabilitering, Område A LMU, Støtte til rehabilitering, Område B LMU, Rehabiliterende støtte til borgere med misbrug LMU, Midlertidige bo- og støttetilbud LMU, Botilbuddet Enghuset LMU, Botilbud, Område A LMU, Botilbud, Område B LMU, Center for Udvikling og Beskæftigelse PMU, Servicecentret, Fagcenter for Socialpsykiatri 5. Fagcenter for Særlige tilbud OMU LMU, Behandlingscentret i Hammer Bakker LMU, Løvdal LMU, Sonjavej 6. Fagcenter for Autisme og ADHD Samling af høringssvar fra OMU og alle LMUer 7. AMU, Myndighedsafdelingen 8. LMU, Visitation Voksen Handicap 9. AMU, Handicapafdelingen 10. Beskæftigelsesudvalget 11. Familie- og Socialudvalget 1

2 1. Høringssvar til Handicaprådsmøde den 30. april 2014 Høring: Handleplan , Udvikling og omstilling på handicapområdet Handicaprådet ser med tilfredshed på, at der i handleplanen indtænkes en evaluering. Handicaprådet mangler dog en konkretisering af evalueringen. Spørgsmål som Hvordan skal evalueringen foregå?, Er der afsat medarbejdertid af til at udføre evalueringen? og Hvor tit skal evalueringen foregå? bliver ikke besvaret. En evaluering er en uhyre vigtig del af handleplanen, idet det skal stå vagt om borgernes sikkerhed og miljø. 2. Fagcenter for erhvervet hjerneskade og fysisk handicap Center-MED i Fagcenter for erhvervet hjerneskade og fysisk handicap. Kapitel Grundsten, tilgange og styrket samarbejde (kapitel 2 og 3) Bemærkninger: Godt set, at man vil investere på myndighedsdelen for at blive skarpere på kvaliteten af indsatsen for borgeren. Giver mulighed for en bedre dialog og faglig sparring, når målene for den enkelte borger skal fastsættes, hvilket i den sidste ende kommer borgeren til gavn. Målrettet rehabiliterende/habiliterende bostøtte (kapitel 4) Botilbudsområdet (kapitel 5) Fagcentret arbejder allerede i retning af det, der er beskrevet i materialet. Ser frem til at udvikle yderligere på området, og være med til at skabe nye miljøer, hvor det bliver muligt at udvikle nye former for rehabiliterende bostøtte. Det er ikke lige relevant for alle borgere, at medarbejdere skal betjene borgere på flere matrikler, idet der kan være borgere, der behov for at have trygheden i, at kende medarbejderen der kommer. Jo højere faglighed hos medarbejderen, jo lettere vil det være at bevæge sig rundt på flere matrikler. CMU kan godt se en fordel i at nattevagterne deles på tværs af botilbuddene og bliver mere mobile. Central vagtplanlægning kan godt være bekymrende, da en lokal kendt vagtplanlægger bedre kan tilgodese individuelle 2

3 behov.medarbejderens indflydelse på egen arbejdstid minimeres, hvorved social kapital bliver forringet. Dialog er vigtigt i den sammenhæng. Nytænkning af dagtilbud (kapitel 6) Organisation og administration (kapitel 7) Samlede økonomiske konsekvenser (kapitel 8 og 9) Effektmåling af bruger- og medarbejdertilfredshed (kapitel 10) Øvrige kommentarer Der skal være en fælles målsætning for borgeren, så der er en sammenhæng mellem botlbud og dagtilbud. Udvikling og optimering af arbejdsgange på tværs, kan være givtigt i forhold til at understøtte driften i tilbuddene. Ingen yderligere kommentarer. Ingen kommentarer til materialet Godt at have både brugere og medarbejdere inddraget i beslutningsprocesserne, hvilket giver mulighed for en innovativ tilgang til opgaveløsningen. Svært at have et samlet overblik over hele handicapområdet, og hvad der giver mening for det enkelte tilbud. Fagcenter for erhvervet hjerneskade og fysisk handicap sammenskrivning af svar fra alle LMU/PMU Kapitel Bemærkninger: Grundsten, tilgange og styrket samarbejde (kapitel 2 og 3) Vikingevej/Østergadekollegiet Leder Morten Lundgaard Attruphøj Leder Per Thun Holst Syrenbakken Leder Jens Korsgaard Vi finder det positivt, at der investeres i at klæde myndighed bedre på fagligt. Vi håber, at det vil medføre, at vi som udfører, får mere tydelige mål at styre efter. Det kan også skabe større gennemsigtighed i forhold til at placere ansvaret for at definere serviceniveau og kerneydelse hos myndighed. Vi ser gerne, at pengene til at opkvalificere myndighed findes internt i administrationen. 3

4 Gl. Kongevej/Firkløveret Leder Gitte Boel Hosbond Hjerneskadecenter Nordjylland Leder Anette Krusborg Servicecentret PMU Leder Jens Martin S. Hansen Målrettet rehabiliterende/habiliterende bostøtte (kapitel 4) Vikingevej/Østergadekollegiet Leder Morten Lundgaard Overordnet set, tænker vi det er nogle spændende projekter. Spændende bliver det efterfølgende arbejde, ift. at præcisere endnu flere tiltag, og effekten i praksis. Afgrænsede forløb og forebyggende hurtig indsats: At bostøtteområdet skal være mere fleksibelt og klar til at ændre støtten, når borgerens behov ændrer sig, vil dermed også betyde at målene fra rådgiver skal være klart definerede og målbare. Det er vigtigt, at rådgiver er meget bevidst om hvad bostøtte egentligt er, hvad målene er med den enkelte borger og ikke mindst at det er klart defineret overfor borgeren. Gruppebostøtte: Vi kan se fordel i gruppebostøtte for nogle af de borger vi har med at gøre, i forbindelse med styrkelse af netværk og social træning så frem disse mål fremgår af bevillingen af bostøtten. Attruphøj Leder Per Thun Holst Syrenbakken Leder Jens Korsgaard Gl. Kongevej/Firkløveret Leder Gitte Boel Hosbond Hjerneskadecenter Nordjylland Leder Anette Krusborg Servicecentret Virtuel bostøtte: Virtuel bostøtte via en online omsorg (facetime lignede) ser vi kan være et godt supplement til bostøtte, men det er vigtigt, at den fysiske kontakt ikke fjernes fuldstændig. Det er vigtigt, at der tages udgangspunkt i den enkelte borgers handicap og behov der er stor forskel på borgers formåen, og fysisk kontakt er vigtig for nogle borgers sociale udvikling. 4

5 PMU Leder Jens Martin S. Hansen Botilbudsområdet (kapitel 5) Vikingevej/Østergadekollegiet Leder Morten Lundgaard Forsøg med fleksibel tilbudsleverance: Vi kan godt være lidt bekymrede i forbindelse med at medarbejderne skal være samlet i en geografisk enhed, hvor de kan bevæge sig mellem flere matrikler og på den måde yde en mere fleksibel indsats. Det kan komme til at betyde at den enkelte borger vil opleve mange skift/ nye ansigter i hverdagen, og at der måske ikke er fast personale, som kan støtte den enkelte borger i at nå de mål, der er blevet opsat. Kvaliteten af arbejdet med målene og borgeren vil ikke være optimal, i kraft af at fast personale kan arbejde mere kontinuerligt med målene. For den enkelte medarbejder må det også blive utroligt stressende, hvis man den ene dag/uge møder på Vikingevej næste dag/uge møder på syrenbakken. Det giver god mening, at det indenfor eget ledelsesfelt, hvor der er flere enheder/matrikler at vi hjælper hinanden ved behov, aflysninger m.v.. Botilbud light Vi synes det er et godt, men ressourcekrævende tiltag. Det vil ved grundig tilrettelæggelse mindske tilbageflytninger til botilbud (fra bostøtte til botilbud), og give borgerne støtte, tryghed under processen og give dem en god start i egen lejlighed. Nattevagt: Vi synes det giver god mening, at der er en springer nattevagt der kører på tværs af botilbuddene i geografiske afgrænsede områder. Det er dog vigtigt at have i mente, at det kan være samme tidspunkter der er behov for springeren. Ydermere ved tryghedskald, kan for mange være afhængig af at du kommer i fysisk kontakt med en nattevagt du kender og er tryg ved. Ud fra forslagene kan vi godt være i tvivl om dette bliver muligt for alle og at der vil være borgere der ikke føler sig trygge og kan få uhensigtsmæssig adfærd som følge. Vagtplanlægning: Det er vigtigt, at vi får/har et udvidet samarbejde, da de centralt ikke kan se hvordan hverdagen er fx borgere der er på ferie eller en der er indlagt mv. Dagligdags koordinering af de ændringer der er, behov vides bedst i tilbuddene ellers kan det gå hen og blive flere udgifter. Det er vigtigt at den enkelte medarbejder har indflydelse på planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, så fleksibiliteten kommer i fokus fra såvel medarbejder og ledelse. Attruphøj Leder Per Thun Holst Grundlæggende finder vi det bekymrende, at der igen skal spares på udførerområdet. Vi Finder det meget positivt at man har valgt at bevare de fem fagcentre. Vi har svært ved at se, at ansættelse i geografiske enheder på flere matrikler vil kunne fungere på Attruphøj på nuværende 5

6 tidspunkt. I forhold til nattevagt kan vi se det fornuftige i tanken om at dele en nattevagt. Et sådant tiltag vil kræve et grundigt forarbejde, hvor blandt andet arbejdsmiljø og medarbejdernes sikkerhed sikres. I forhold til arbejdstidsplaner har vi allerede samlet denne funktion på Attruphøj, så den omfatter ca. 85 medarbejdere. Vi er bekymrede for, at en yderligere centralisering vil forringe den gensidige fleksibilitet. Syrenbakken Leder Jens Korsgaard Gl. Kongevej/Firkløveret Leder Gitte Boel Hosbond Hjerneskadecenter Nordjylland Leder Anette Krusborg Servicecentret PMU Leder Jens Martin S. Hansen Vi har etiske overvejelser ift. store botilbud set i forhold til inklusion af borgere med handicap i samfundet. Nytænkning af Dagtilbud (kapitel 6) Vikingevej/Østergadekollegiet Leder Morten Lundgaard Attruphøj Leder Per Thun Holst Syrenbakken Leder Jens Korsgaard Gl. Kongevej/Firkløveret Leder Gitte Boel Hosbond Det giver virkelig god mening, at der kommer meget mere fokus på at der skal være samarbejde mellem dagtilbud og botilbud så der arbejdes med samme kontinuerlige mål!! At der kommer et reelt samarbejde mellem de to instanser. Vurdering af borgerens behov for dagtilbud, bør indgå i VUM Vi tænker at det kunne være spændende at arbejde med tanken om at afskaffe dagtilbuddene i deres nuværende form. Tænke anderledes, vende det hele på hovedet. 6

7 Hjerneskadecenter Nordjylland Leder Anette Krusborg Servicecentret PMU Leder Jens Martin S. Hansen Organisation og administration (kapitel 7) Vikingevej/Østergadekollegiet Leder Morten Lundgaard Attruphøj Leder Per Thun Holst Syrenbakken Leder Jens Korsgaard Gl. Kongevej/Firkløveret Leder Gitte Boel Hosbond Hjerneskadecenter Nordjylland Leder Anette Krusborg Servicecentret PMU Leder Jens Martin S. Hansen Time behov frem for deltid- fuldtidspladser Internt tilbud (i borgerens hjem/botilbud) frem for eksternt tilbud Botilbuddet levere aktivitetstilbud til borgeren eksterne medarbejdere levere aktivitetstilbuddet til borgeren. Vi anerkender, at der bliver set på mulighederne for effektivisering på organisations- og administrationsområdet. Vi anerkender, at den nuværende organisering med sekretariat og 5 fagcentre bevares, men at der på sigt kigges på optimering af arbejdsgange med henblik på at understøtte driften af tilbuddene. Vi finder det vigtigt at understrege, at vi oplever at det er afgørende for samarbejdet med de enkelte tilbud, at sekretariatet indgår i tæt sparring med tilbuddene ift. opgaveløsningen. Således at vi fortsat kan fastholde og udvikle tilbudsnære løsninger, til gavn for tilbuddene og med borgeren i centrum. 7

8 Samlede økonomiske konsekvenser (kapitel 8 og 9) Vikingevej/Østergadekollegiet Leder Morten Lundgaard Attruphøj Leder Per Thun Holst Syrenbakken Leder Jens Korsgaard Gl. Kongevej/Firkløveret Leder Gitte Boel Hosbond Hjerneskadecenter Nordjylland Leder Anette Krusborg Servicecentret PMU Leder Jens Martin S. Hansen Effektmåling af bruger- og medarbejdertilfredshed (kapitel 10) Vikingevej/Østergadekollegiet Leder Morten Lundgaard Attruphøj Leder Per Thun Holst Syrenbakken Leder Jens Korsgaard Gl. Kongevej/Firkløveret Leder Gitte Boel Hosbond Hjerneskadecenter Nordjylland Leder Anette Krusborg Servicecentret PMU 8

9 Leder Jens Martin S. Hansen Øvrige kommentarer Vikingevej/Østergadekollegiet Leder Morten Lundgaard Attruphøj Leder Per Thun Holst Syrenbakken Leder Jens Korsgaard Gl. Kongevej/Firkløveret Leder Gitte Boel Hosbond Hjerneskadecenter Nordjylland Leder Anette Krusborg Servicecentret PMU Leder Jens Martin S. Hansen 9

10 3. Fagcenter for mennesker med udviklingshæmning og døve Fagcenter for mennesker med udviklingshæmning og døve. samlet svar fra OMU/LMU/PMU. Kapitel Grundsten, tilgange og styrket samarbejde (kapitel 2 og 3) Bemærkninger: OMU: Vigtigt med fokus på kerneopgaven. Vi arbejder med begreberne støtte af udviklende-, vedligeholdende og af kompenserende karakter. Det er svært at gennemskue at der skal investeres 10 millioner kr. på at Visitation skal kompetenceudvikles, i forhold til den store besparelse der skal ske på handicapområdet. Det er vigtigt med det gode samarbejde mellem borger, myndighed og udfører. Vi kan tilslutte os styrkelsen af den dialogbaserede visitationsmodel. LMU - Botilbud med Nattevagt: Ikke relevant da vi mangler indsigt i punkterne LMU Døveområdet: Gode overvejelser/værdier der er fremhævet ift. borgersyn. Vi er enige i, at det er meget vigtigt at huske FN s Handicapkonvention. Ift. rehabilitering/habilitering kan vi være bekymret for forskellighederne i borgergrupperne, idet der er stor forskel på udviklingsmuligheder (udviklingshæmmede contra psykriatri), og hvordan borgerne inddrages. Styrket samarbejde ser vi som positivt. Men undrer os over at myndighed tilføres midler, hvor i mod udfører ikke opgraderes, en bekymring over hvor tid til dokumentation, opfølgning findes. Og hvor er kontakten til borgeren? Hurtig opfølgning er i teorien en god ide, men med vores borgergruppe kan vi ikke altid se forandring på korte perioder, f.eks. hvis der mangler motivation fra borgerens side, der kan være tale om lang responstid, langsommelig kommunikation og forståelse osv. Hvis tilgangen er større viden og kendskab til borgeren fra myndigheds side og herved samvær med borgere vil det være det bedste udgangspunkt. Visitationsmodellen, dejligt med dialogbaseret model med alle aktører, men vi savner oplysning om hvor borgeren inddrages 10

11 (ift. FN handicapkonventionen og rettigheder). Oplysninger fra andre bosteder, skoler o.a. er ikke nok grundlag til at vurdere borgerens funktionsniveau, da der er forskellige kontekster. Derfor er mødet med borgeren meget vigtigt ift. matchingsprocedure og afdækning. VRAP skal skabe sammenhæng til VUM, dette er længe ventet. Vi tror på at modellen bliver med borgerperspektiv og et forståeligt redskab for borgere, på deres plan. Myndighed som netværksskaber; vores oplevelser er, at vores arbejde i felten, samarbejde med andre lignende tilbud, skoler osv. giver os mange kontakter og erfaringer at byde ind med her som vi gerne deler med myndighed. Vi oplever ofte som udfører, at have mange kontakter og viden om kommende borgere der kan være gavnlige for myndighed. VI vil meget gerne lægge op til en tættere opfølgning, hvor myndighed har personligt møde med borgeren. Vi har et fælles mål om servicen tæt ved borgeren, og tænker vi som udfører, har mange erfaringer at drage ind, hvor vi ser myndighed i 2. position. Vi ser det som et paradoks, at man vil minimere udgifter, samtidig med at der gives ekstra midler til kolde hænder /myndighed. LMU Botilbuddet Vester Hassing: Vi er enige i, at det er nødvendigt med et tæt og godt samarbejde omkring borgerne. I arbejdet med de mest svage borgere er der for størstedelen tale om en kompenserende støtte, samt støtte til at udvikle ganske små færdigheder, som f.eks. at lære at drikke eller give udtryk for ja eller nej. Så den terminologi, som vi benytter, er udvikling af kompetencer og vedligeholdelse af færdigheder, mere end at tale rehabilitering /habilitering. LMU Botilbuddene Studievej 15, 19 og Valmuehaven: Opdeling mellem de forskellige typer af støtte er med til at give en tydelighed i forhold til målet for indsatsen. Vi ser frem til et nyt dokumentationsredskab, bl.a. til erstatning af de nuværende delplaner. Det er af stor betydning, at VRAP som dokumentationsredskab bliver et meningsskabende værktøj, som er let og tilgængeligt og som kan være med til at skabe sammenhæng. LMU AK-Dagtilbud: Ingen kommentarer til Kapitel 2. 11

12 Kapitel 3. Glad for tankerne om et øget samarbejde omkring indsatsmål og arbejdet med mål i hverdagen. Vi har svært ved at gennemskue hvordan og hvornår Fysioterapien er tænkt ind i arbejdet med at gøre borgere mere selvhjulpne. Men ser frem til, at det bliver muligt at indgå i et nyt og frugtbart samarbejde omkring den enkelte borger. Vi kan være bekymrede for, om der er ressourcer nok til at tilbyde passende mængde coaching frem mod at borgeren bliver mere selvhjulpen. LMU Bo- og Dagtilbuddet Astrupparken: Vi afventer med spænding hvordan vi arbejder videre med de 3 forskellige typer af støtte. Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i de mennesker vi arbejder for mennesker som er meget fysisk handicappet men dog stadig har udviklingspotentiale, hvilke gruppe vil de tilhører. Vi stiller spørgsmål ved sammenligningen med psykiatrien, det er ikke altid de samme behov selv om mange borgere har psykiatriske overbygninger. Tanken om at et matchede forum er en rigtig god ide. Målrettet rehabiliterende/habiliterende bostøtte (kapitel 4) OMU: I Døveområdet er der erfaring med at den virtuelle støtte kan være tidskrævende. Idéen er rigtig god og giver mening, men er ikke altid tidsbesparende. LMU - Botilbud med Nattevagt: Ikke relevant da vi mangler indsigt i punkterne LMU Døveområdet: I Støttecenter for døve har vi mange års erfaring med at arbejde fleksibelt og tilrettelægge støtten efter borgeren. Idet vores målgruppe er døve/tunghøre og har behov for tegnsprog har vi brugt de virtuelle muligheder for kontakt længe, og ser mange fordele. Men man må aldrig glemme at den personlige kontakt danner den nære relation hvor omsorgen skal gives. Muligheden for opkald via Skype, oplever vi også kan gå den anden vej, at borger pludselig er meget mere på, dvs. at der kommer rigtigt mange opkald, da mange borgere nu får mulighed for at forsøge at få indfriet deres akutte behov (mange har udfordringer med behovsudsættelse). Tanken om mere netværksdannelse er meget velkommen. Og i den sammenhæng er det meget vigtigt det nævnes i bevillingen, særligt også da vi samarbejder meget med andre kommuner. 12

13 Der har været meget fokus på individuel støtte og mere støtte på netværk, vil give en god udvikling. Men der skal være opmærksomhed på at borgerne er udviklingshæmmede, fungerer på mange niveauer og ikke alle ville kunne modtage i fællesskabet. Ift. pauser hvor borgeren ikke er modtagelig, er det vigtigt at se på de rammer det giver udfører, for at fastholde dygtige medarbejdere, og styring af ansættelser. Det bør defineres klart hvorledes pauser varsles, men et rimeligt tidsinterval. LMU Botilbuddet Vester Hassing: Virtuel bostøtte ser vi mest som et supplement til den allerede givne bostøtte, da vi tvivler på at det kan erstatte den menneskelige og direkte kontakt. Men til en ressourcestærk borgergruppe vil der sikkert være nogle muligheder i dette. Og teknologi i det hele taget ser vi som et vigtigt element. LMU AK-Dagtilbud: Vi er enige i betragtningerne. LMU Bo og Dagtilbuddet Astrupparken: Ikke vores område. LMU Almindelig Botilbud: Udviklingshæmmede har enten en medfødt eller erhvervet hjerneskade og kan som følge heraf aldrig 100 % rehabiliteres. Endvidere er det vores erfaring at udviklingshæmmede som ikke fortløbende habiliteres falder tilbage i funktionsniveau - ofte til et lavere niveau end før rehabiliteringen. Årsagen skal givetvis søges i den manglende evne til abstrakt tænkning som er kendetegnende for de fleste udviklingshæmmede. Vi er derfor betænkelige ved at man forestiller sig at udviklingshæmmede efter en kort intensiv indsats kan klare sig med ganske lidt eller ingen støtte. Botilbudsområdet (kapitel 5) OMU: Fleksibel tilbudsleverance er en god idé, der hvor det kan tænkes ind. Finder at Botilbud light modellen er en god idé, men er i tvivl om det er muligt i forhold til lejeloven. Ift. nattevagtsdækning, skal man være opmærksom på vold og medarbejdernes arbejdsmiljø. Det er vigtigt med indflydelse på sin vagtplanlægning, da det giver højere arbejdsglæde/medarbejdertilfredshed. 13

14 Botilbud med Nattevagt: Forsøg med fleksible tilbudsleverancer: Borgerne har brug for flow og genkendelighed i døgnrytmen. Ved fleksible arbejdspladser vil borgerne i botilbud med nat miste trygheden og omsorgen. Borgerne tilhører typen af Støtte af kompenserende karakter. Kerneopgaven udføres primært af støttepersoner. Afprøvning af model for delvis udflytning af botilbud ( botilbud light ): Vi har i botilbud med nat, positive erfaringer med borger som bor i botilbud light modellen. Vi ser positiv på, at visitere borgere til botilbud light modellen. Vi kan i vores eksisterende tilbud arbejde med borgere i satellit bolig. Vi har i botilbud med nat - viljen og motivationen til at arbejde med botilbud light modellen. Nattevagt: Vi har botilbudet Lykkebo og Visborggårdvej, hvor der ikke er nattevagt tilknyttet botilbudet. I de to botilbud vil det give en øget tryghed til gavn for borgerne, at have mobile nattevagter tilknyttet. Hvis fire botilbud bliver lagt sammen til et fælles botilbud (Lykkebo, Visborggårdvej, Hennings Smiths vej og Enghavevej) vil der kunne spares en sovende nattevagt, ved at gå over til en vågen nattevagt. Vi har som botilbudende ser ud i dag, ikke mulighed for at bespare yderligere på nattevagt stillingerne. Dersom vores borgere er aldrene. De aldrene borgere har hyppigere opkald til nattevagten, dels på baggrund af demens, alzheimer, sukkersyge mfl. diagnoser. En besparelse på nattevagt, vil ikke være økonomisk attraktivt i forhold til, hvad det vil koste og kalde eksternt personale ind til botilbudende. Vagtplanlægning og vikardækning: Medarbejder og ledelse er opmærksomme og handlekraftige i forhold til, at have en optimal vagtplanlægning. Vi ser ingen besparelse i vores botilbud i forhold til ekstern vagtplanlægning. Vi har stor tilfredshed og trivsel ved medarbejderne i samarbejde med ledelsen, ansvarsfuldt planlægger vikardækning - på de dage hvor behovet er for vikarer. Vi har i botilbud med nattevagt fokus på at tilpasse grundplaner når der opstår situationer, hvor besparelser er mulige. Vi ønsker at vagtplanlægning udmøntes lokalt, til gavn for borgerne. 14

15 Forsat fokus på at reducere anvendelse af eksterne tilbud: Vi ser positivt på, at myndighed hjemtager Aalborg kommune borgere til egne botilbud. Bygningsmæssige ændringer med afledt driftoptimering: Vi ser positivt på, at sammenlægge 4 botilbud til et samlet botilbud. Vi ser muligheder i et tidssvarende og fremtidssikret botilbud, hvor huslejen er afstemt i forhold til borgere på pension. Beliggenheden for det kommende botilbud er i Aalborg. LMU Døveområdet: Enig i at det er vigtigt at være fremtidsorienteret ift. ABL 105. For vores borgere vil det være en stor, og for nogen uoverkommelig opgave, at skulle være opsøgende til fællesskab. De vil ikke selv være i stand til at opsøge medarbejder. Hvor vi her er meget opmærksomme på trygheden for borgerne. Det vil altid være afhængig af den enkelte borger og dagformen som skifter meget fra dag til dag. VI oplever mange af vores borgere have stærke relationer til familie, men står svagere til at skabe nye relationer. Dette pga. vanskeligheder med kommunikation som foregår på tegnsprog, og ofte vil være afhængig af en støtte/formidler = personale. Botilbud light meget spændende model som vi også oplever en del borgere med efterspørgsel til. Det vil handle meget af den enkeltes funktionsnedsættelse, og egen motivation, men bestemt interessant. Nattevagt, ekstra opgaver. Her er vi meget opmærksomme på arbejdsmiljø. Kroppen tilgang til at arbejde om natten er anderledes og der bør der tages hensyn til. Uden nattevagt på stedet vil mange af vores borgere blive enormt utrygge. Men ift. rådighed vagt/tilkald vil vi se mange fordele herved, og særligt da det ikke vil være en direkte og synlig forandring for borgeren. Vagtplan- ved sammenlægning af 4 små tilbud til et stort, har vi igennem et år arbejdet meget med vagtplan og set mange fordele ved sammenlægning. Men for os at se handler det også meget om kulturforandring, herved forstås den enkeltes medarbejders tilgang og forståelse for sammenhæng for vagtplaner og overenskomster, og hvordan man bedst hjælper hinanden på kryds og tværs. Vores medarbejdere giver meget tydelig udtryk for at fleksibilitet fra begge sider er meget vigtigt. Flere har desuden ønsket lokalaftaler, så de kan arbejde op til 16 timer, og dette er en stor succes for huset. En cirkulær tilgang, hvor det har handlet om borgenes ønsker, personalets ønsker, forståelse af sammenhæng, kan vi se har givet en positiv og fælles tilfredshed. Dette ses tydeligt både ift. økonomi og nedgang i sygefravær! Vores oplevelse er, at der hvor medarbejder er tættest på beslutningen, skaber bedst trivsel, dermed bedre arbejdsmiljø og glæde. Dermed større fleksibilitet og alle bliver interesseret i at finde de bedste løsninger ud fra mindste indgrebsprincippet, dvs. alle hjælper alle. Skulle vores erfaringer være interessante, deler vi dem gerne. Som det kan læses er vi meget positive over at samle tilbuddene i større fællesskaber, for os har det givet mange gevinster for 15

16 borgere og personale, på mange planer. En udfordring kan dog være udgiften for de matrikler vi fraflytter, og hvordan de benyttes bedst fremover. LMU Botilbuddet Vester Hassing: Vi finder, at det kan være et problem at man (efter loven) stort set ikke kan flytte en borger til et mere egnet sted, heller ikke inden for tilbuddets egne rammer f.eks. kan en borger som bliver dement profitere af at være sammen med andre med demens. Men borgernes uens støttebehov løstes vel for en del af dette ved indførelse af voksenudredningen? Bostøtte ambulatorier og tanken om at borgerne skal Skype med pædagogerne ligger langt uden for rækkevidde af de svage borgere, hvoraf næsten ingen har ekspressivt sprog. Ligeledes kan de psykisk svage (og kommunikations-svage) borgere ikke magte at have mange ukendte personer omkring sig. Der opleves mere udadrettet adfærd samt tilfælde af spisevægring, hvis borgerne møder nye personer hele tiden. I Botilbuddet Vester Hassing arbejdes der allerede meget på tværs, således afløser man ofte hos hinanden ved sygdom o. lign. Der spares derfor på vikarer i det omfang, det kan lade sig gøre. I de store tilbud, som er under samme tag, er der allerede et fagligt fællesskab til gensidig støtte og inspiration. Nattevagt: Vi er enige i, at der er gode muligheder i sammenlægning af denne funktion for de tilbud, som er fysisk tæt beliggende. I Botilbuddet Vester Hassing er der et stykke vej til nærmeste nabo. Det skal også nævnes, at vi 8-14 dage pr. år er indespærret p.g.a. snemasser, man kan ikke køre de sidste 1½ kilometer hertil, hvorfor man må gå igennem store driver for at komme frem dette kan man ikke byde en tilkaldt nattevagt at skulle gøre midt om natten. LMU Botilbuddene 15,19 og Valmuehaven: Fleksibel tilbudsleverance Vi har brug for, at ideen uddybes yderligere, da vi har mange forskellige opfattelser af, hvordan indholdet skal forstås. Men alt afhængig af forståelse, kan vi se mange muligheder i, at man som medarbejder kan bevæge sig mellem flere matrikler og udnytte ressourcerne på kryds og tværs samt vidensdele. Samtidig vil det kunne være med til at øge vores professionelle tilgang endnu mere. Nattevagter Er et af de områder, vi har erfaret, der kan hentes en del ressourcer på. Det vil dog fordre en kulturændring. Vi kunne forestille os en ordning, hvor der som udgangspunkt aldrig er mere end én vågen nattevagt på et tilbud. Dette koblet med ideen om geografisk etablering af kørende nattevagter, som kan tilkaldes efter behov/eller med faste aftaler. Det vil samlet set kunne reducere antallet af nattevagter. Vi har afprøvet ideen med en vågen nattevagt i hvert tilbud suppleret med en kørende nattevagt, som kan hjælpe i forhold til faste aftaler, men som også kan tilkaldes akut både internt indenfor ledelsesfeltet og til enkelte eksterne tilbud i nærområdet. 16

17 En ordning vi trods stor usikkerhed valgte at afprøve og som har vist sig at fungere godt og har frigivet ressourcer. Vagtplanlægning og vikardækning Det er ikke uden bekymring, vi læser forslaget om fælles vagtplanlægning. Vi er af den opfattelse, at vi henter mange timer ved at arbejdstidsplanen er placeret på stederne. Eksempelvis kan der meget hurtigt tilpasses, når behovet ændres her og nu, der kan reduceres med et par timer hist og her, som samlet giver en stor gevinst. Ligeledes udløser en sygemelding ikke nødvendigvis en vikar. Dette er meget afhængig af sammensætningen af personalet den pågældende dag og hvilke aktiviteter der er planlagt. En vurdering som samlet set giver en pæn gevinst af timer. Kendskabet til medarbejdergruppen har også en ikke uvæsentlig betydning rent arbejdsmiljømæssigt. Der kan løbende tages individuelle hensyn uden at kvaliteten forringes og uden brug af flere ressourcer. Det fremmer i vores optik arbejdsglæden. Ovenstående er blot et par eksempler ud af mange. Skal disse løbende formidles til centralt placerede vagtplanlæggere, vil det kræve en del ressourcer til formidling samt ofte fire hænder på opgaverne frem for to. Vi er positive overfor etablering af et fælles vikarsystem, men vil appellere til, at der laves en sammenligning og analyse af forbruget i kroner øre til vikardækning, indeholdt overarbejde, indkald på beskyttede fridøgn, brug af vikarbureau, tid til administration af vikarindkald mv. Dette med henblik på at få skabt det mest effektive og rentable vikarsystem. Det vil her være oplagt at sammenligne et fagcenter, der har etableret fælles vikarkorps og et der ikke har. LMU AK-Dagtilbud: I forhold til nattevagter, vil vi foreslå at den eksisterende teknologi udnyttes ved f.eks. at give mulighed for virtuel kontakt mellem borger og nattevagt i stedet for personligt møde. Vi forestiller os at opkaldene kan ske til allerede vågne nattevagter eller en form for vagtcentral. LMU Bo og Dagtilbuddet. Vi afventer spændt projektet om vagtplanlægning. Vi kan se fordele og ulemper. Fordelene er at der kan spares timer ved at skulle kontakte vikarer, ulemperne er at man som personale måske ikke oplever en involvering som er vigtig for mange. Vores holdning er at vagtplanlægningen skal ligge i egen organisation. Måske skal der kigges på de nuværende arbejdsgange. Med hensyn til nattevagterne, er der pt. 2 vågne nattevagter i Astrupparken. Den ene kan sagtens deles med andre bosteder. Måske skal den ene nat køre rundt og hjælpe andre steder i løbet af natten. På nogle tidspunkter er der brug for 2 om natten i Astrupparken. LMU Almindelig Botilbud: 17

18 I forhold til at lade borgere der er flyttet ud bruge fællesfaciliteterne i botilbuddene : Dette er ikke lovligt iflg. Lejeloven. I forhold til bofællesskaberne er der endvidere det problem at det er beboerne i et bofællesskab som betaler husleje og drift af fælleslejligheden. Det er derfor ikke en mulighed at andre borgere får adgang til disse arealer. I forhold til vagtplanlægning og vikardækning: Vi er ikke enige i at en central / fælles ordning er besparende. Vores erfaring er at det er de som er tæt på opgaverne som ved i hvilket omfang det er nødvendigt at sætte personale ressourcer ind. Uanset om det er fast personale eller vikardækning. I Almindelig Botilbud har vi uddelegeret opgaven til en medarbejder i hvert af vore teams. Det sparer os for en masse dobbelt administration, og kommunikeren frem og tilbage. Der er som bekendt ikke to dage der er ens og det er medarbejderen i botilbuddet, som ved om det i et givet tilfælde, er nødvendigt at kalde afløsere ind. Ledelsesmæssigt har vi udstukket rammer for vikardækning, som vi løbende kan justere i forhold til den aktuelle økonomiske situation Nytænkning af dagtilbud (kapitel 6) OMU: Finder idéen god med en individuel vurdering af borgeren, og pengene bør følge borgeren. LMU Botilbud med Nattevagt: Ikke relevant da vi mangler indsigt i punkterne. LMU Døveområdet: Vi vægter højt at der er en forskel mellem arbejdsliv og privatliv. Sml. FN s Handicapkonvention at alle har et til et arbejde, hvor de kan have samvær med andre, udenfor deres botilbud. Ift. sammentænkning af indsatsmål, er vi meget positive overfor samarbejde, men ligger samtidig meget vægt på at borgeren har ret til og brug for forskellige rum. Borgere over 65, halve pladser vi mener dette bør være differentieret afhængig af borgerens formåen og tilstand. Nogen ønsker måske at fortsætte, hvor andre ønsker at få mulighed for at blive pensioneret. Vores erfaring med borgere der har halvdagspladser, er ofte at de er meget søgende og har behov for en stor del kontakt når de kommer, idet de har gået alene de dage hvor de ikke har haft tilbuddet om at komme i dagtilbud. De borgere der vil komme på halvdagspladser, vil sandsynligvis have behov for mere støtte i botilbuddet. Men vi mener igen forandringer bør ske ved at inddrage borgeren. 18

19 LMU Botilbuddet Vester Hassing: Vi mener det er godt at der sker en nytænkning på dagområdet. Ideen med halvdagsplads er god, men bør være frivillig. Der skal i noget omfang følge penge med borgeren hjem, således at der er dækning i huset til at varetage de elementære ting. Der skal også tænkes den ekstra kørselsudgift ind. Vi mener at arbejdsdagen allerede er meget kort i de fleste dagtilbud, og måske kunne den udvides/være mere fleksibel? Vi undrer os over, at der stadig lukkes i 2-3 uger hver sommer. Der bør være lukket max en uge ad gangen, da nogle borgere har problemer med i 3 uger at være ude af de faste rutiner. LMU Botilbuddene Studievej 15, 19 og Valmuehaven: Vi glæder os til en uddybning af forslaget om nytænkning af dagtilbud. LMU AK-Dagtilbud: Gode fokus punkter og det bliver spændende at følge udviklingen af fremtidens dagtilbud. LMU Bo og Dagtilbuddet Astrupparken: En rigtig god ide med halvdagsplads men for at det er en god ide, skal der sikres personaledækning i de huse beboerne kommer hjem til. Vi kunne godt ønske os at dagtilbuddet i Astrupparken blev sidestillet med AAK dagtilbud. Det tilbud der gives i Astrupparken er også i tidsrummet Det lyder spændende med et fælles politisk serviceniveau. LMU Almindelig Botilbud: Vi mener man bør medtænke at der er mange borgere med udviklingshæmning som aldrig kan bestride et skånejob og som derfor vil have behov for et fritids og aktivitetstilbud. Endvidere undrer det os hvorfor borgere ikke selv skal betale transporten til beskyttet beskæftigelse. Der ville være en del penge at spare ved at ompostere udgiften til en privat udgift. Organisation og administration (kapitel 7) OMU: Der var en stor besparelse på ledelse og det administrative personale i Ved reduktion af de administrative medarbejdere, vil nogle opgaver skulle løses af de varme hænder tid som vil gå fra borgerne. 19

20 Der er en forventning om at der vil ske stordriftsfordele på tværs af Servicecentrene. PMU: I forhold til rekrutteringssystemet Emply vil Servicecentret her kun kunne opnå en begrænset besparelse, da opgaven primært er blevet løst decentralt. Vi prioriterer, at det administrative personale er fagligt højt uddannet, og ved at bespare på det administrative personale vil nogle af de administrative opgaver skulle løses i tilbuddene af de varme hænder, og dermed vil der gå tid fra arbejdet med borgerne. Vi forventer, at blive inddraget i processen omkring arbejdsganganalysen. Den nuværende organisering, og den enkeltes kendskab til egne og kollegers arbejdsopgaver, giver ejerskab og medvirker til sikker drift i hverdagen. LMU Botilbud med Nattevagt: Ikke relevant da vi mangler indsigt i punkterne. LMU Døveområdet: Vores erfaring er, at langdistancekontakt kan være vanskelig. Men derfor er der fra alle sider blevet arbejde bevidst med at kende hinandens virkelighed, hvilket kræver at vi er sammen, ser hinandens virkeligheder. Og det fungerer fint nu. Vi kan se fordele ved at fagspecifikke områder samles, og drager fordele af hinandens viden og kompetencer. Og så må afstande overvindes med forståelse og respekt for hinandens områder. Dog synes vi organisatorisk der kan være vanskelige at have gennemsigtighed af hvem der er ansat til hvad, dette primært planlæggere, koordinatorer osv. Leadership Pipeline ja, afdelingsledere bør anerkendes. Med tidens forandring ligestilles de ofte med stedfortrædere. Ift. indsatsen til handleplanen, kan det undre at aktørerne er Handicapafdeling og HR, men idet opgaven handler om klare rammer for ledelsesopgaven bør lederne være med. LMU Botilbuddet Vester Hassing: Vi ser det som oplagt at udnytte stordriftsfordelene ved en sammenlægning i Hammer Bakker. 20

21 Der bør være opmærksomhed på, at hvis der bespares for meget på det administrative område vil opgaverne i nogle tilfælde blive lagt over på basispersonalet i tilbuddene. Og dette er ikke hensigtsmæssigt (at fjerne tid fra kerneopgaverne). Vi tænker, det giver rigtig god mening, at rammerne for ledelsesopgaverne i handicapafdelingen bliver mere klare. Vi mener, der er behov for endnu mere tydelighed ift. ledelsesopgaver på de forskellige niveauer i ledelseskæden. Og at målet hele tiden er, at kompetenceudvikle ledelsessiden ift. de enkelte niveauer i ledelseskæden. LMU Botilbuddene Studievej 15, 19 og Valmuehaven: Vi støtter op om, at afdelingslederniveauet formelt anerkendes og tænkes ind i ledelseskæden med klare opgaver og roller. Ved at anerkende afdelingslederniveauet, vil vi som stort ledelsesfelt få et mere brugbart udgangspunkt for arbejdet med ledelseskæden. LMU AK-Dagtilbud: Vi bakker op om de tiltag der er planlagt. LMU Bo og Dagtilbuddet Astrupparken: God ide at samle administrationen et sted. LMU Almindelig Botilbud: Vi er meget enige i at man skal sikre en optimal udnyttelse af den samlede bygningsmasse. Endvidere er det vores erfaring at det er vigtigt at lejere af bygninger bliver hørt forinden en lejekontrakt fornyes. Samlede økonomiske konsekvenser (kapitel 8 og 9) LMU Botilbud med Nattevagt: Vi kan ikke gennemskue, hvilke konsekvenser det vil få for Botilbud med Nattevagt, ud fra de beskrevne nøgletal. LMU Døveområdet: Vi vil lægge stor vægt på de muligheder der er, for at arbejde videre med løsninger af fleksible nattevagter, særligt da dette ligger væk fra den direkte støtte til borgeren. Og som nævnt har vi nogle undringer ift. tilførsel af midler til myndighed, med opgaver der også ligger ved udfører. LMU Botilbuddet Vester Hassing: Vi har ikke forholdt os til tallene i den økonomiske oversigt dog synes vi det virker usikkert hvordan så store besparelser vil kunne ske på baggrund af denne rapport. 21

22 LMU AK-Dagtilbud: Ingen kommentarer. LMU Bo og Dagtilbuddet Astrupparken: Vi har kigget på materialet og det er svært at gennemskue uden en forklaring på tallene. Effektmåling af bruger- og medarbejdertilfredshed (kapitel 10) LMU Botilbud med Nattevagt: Vi er enige i det beskrevne. LMU Døveområdet: Dejligt at borgere skal høres, men i høringsudgaven mangler vi at få svar på hvordan. LMU Botilbuddet Vester Hassing: Vi foreslår, at pårørende/værger tænkes med ind i denne undersøgelse, da flertallet af borgerne i tilbuddet ikke kan udtale sig. Og hvis der efter nedskæringerne viser sig at være mindre tilfredshed end tidligere, håber vi det bliver set som en konsekvens af de voldsomme besparelser og ikke fordi ledere og medarbejdere ikke gør deres arbejde godt. LMU AK-Dagtilbud: Ingen kommentarer. LMU Bo og Dagtilbuddet Astrupparken: Effektmåling kan være en god ting, men vi stiller spørgsmål om der vil komme handlemuligheder ud af det. Vi har ikke taget stilling til det. Øvrige kommentarer OMU: Ift. transport til dagtilbud bør man undersøge lovgrundlaget herfor, i forhold til at få en højere grad af brugerbetaling. LMU Døveområdet: Generelt mangler vi svar på hvordan borgerne inddrages i udviklingsarbejdet, vi synes ikke tankerne når helt ud til borgeren. En besparelse på 50 mill., vil være svarende til ca. 150 medarbejdere, så det kan være en udfordring at sikre høj trivsel for borgeren og bevare det gode arbejdsmiljø. En medarbejder der har deltaget i en arbejdsgruppe, påpeger at det kan være svært at genkende alle elementer i høringsudgaven, og savner at arbejdsgruppen ikke har været med hele vejen til ende. For os som udfører, ligger det os meget på sinde at der er viden om borgeren, at der sikres individuelle tilgange, der er meget forskelligt syn på borgeren afhængig af faglig baggrund. 22

23 Hvordan vil den kommende tilgang skulle tolkes af andre kommuner? Vi har ca. 80 % af vores borgere fra andre kommuner. LMU Botilbuddet Vester Hassing: Forslag om besparelser andre steder end direkte på handicapområdet: Vi mener, at indkøbskontoret er et fordyrende led. Vi har oplevet flere gange at vi selv har kunnet forhandle os frem til en langt bedre pris end den, som indkøbskontoret har indgået aftale om. Blot et eksempel: Borgerne har fået leveret varer fra indkøbscentralen Osuma en gang pr. uge. Det kostede før 29 kr. i leveringsomkostninger. Efter et stykke tid oprettede indkøbskontoret aftale med Osuma og samtidig steg leveringsomkostningerne øjeblikkelig til 61 kr., alene af den grund. Desuden mener vi, at der bør åbnes for en dialog om borgerbetaling for flere ydelser. Mange borgere har et stort og voksende rådighedsbeløb hver måned der kunne med fordel og rimelighed indføres delvis borgerbetaling på mange områder. Vi foreslår nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledere fra tilbuddene sammen med økonomistyrer m.v. til at se på dette. LMU AK-Dagtilbud: Der er, også i fremtiden, behov for samarbejdsmøder på tværs af bo- og dagtilbud for at sikre en fælles retning og koordineret indsats i forhold til den enkelte borger. Det er også i fremtiden vigtigt at sikre rettidig omvisitation, så borgeren på et hvert tidspunkt, kan støttes på et passende niveau. LMU Bo og Dagtilbuddet Astrupparken: Et lille hjertesuk ærgerligt at der var så kort høringsfrist, og især nu hvor påsken kom ind over det. 23

24 4. Fagcenter for Socialpsykiatri OMU Fagcenter for Socialpsykiatri Kapitel Grundsten, tilgange og styrket samarbejde (kapitel 2 og 3) Bemærkninger: OMU er enig i det anførte i kapitlerne. Men det er vigtigt, at der fremadrettet er fokus på: - At det tydeligt fremgår, om den tildelte støtte til borgeren skal være habiliterende, rehabiliterende eller kompenserende og med angivelse af frist for tildeling af støtten. - At styrke et dialogbaseret samarbejde mellem visitationsenheden, udfører og borger. - At implementere værktøjer til opfølgning på indsatsmålene og opmærksomhed på implementering af nye værktøjer i EKJ - Om borgere i konkrete tilfælde også selv skal deltage i et matchningsforum. Særligt i CUB (Kraftværket) vil det give mening ift. indsatsmål om at få borgeren ud i arbejds- og erhvervslivet. - At være opmærksom på, hvilke investeringer, der iværksættes ift. kompetenceudviklingsprojekter. Det er OMU s opfattelse, at der allerede i Fagcenter for Socialpsykiatri arbejdes med og ydes rehabiliterende støtte, men er også opmærksom på, at det altid kan gøres bedre. Samtidig gøres opmærksom på, at rehabiliterende støtte oftest er mere ressourcekrævende end kompenserende støtte. Fx er det ofte hurtigere for personalet selv at støvsuge, frem for at motivere og guide en borger til at gøre det. Målrettet rehabiliterende/habiliterende bostøtte (kapitel 4) Samtidigt er det vigtigt at være opmærksom på, at det ofte dyrt at implementere nye metoder. Derfor er det væsentligt, at der er 3 år til at implementere Handleplanen. OMU anerkender det anførte i Handleplanen: Herunder de mange positive tiltag, der lægges op til med den brede vifte af muligheder for støtte til rehabilitering, der tilbydes borgerne ud fra en individuel faglig vurdering. I handleplanen anbefales det, at der iværksættes pilotprojekter i hvert fagcenter for at afprøve forskellige metoder for målrettede gruppeforløb. Således kan metoderne tilpasses de forskellige målgrupper, idet disse har meget forskelligartede støttebehov. OMU tilkendegiver, at der allerede arbejdes med nye metoder og projekter i Fagcenter for Socialpsykiatri. Ud fra de erfaringer Fagcentret gør for tiden, opfordrer OMU til tålmodighed med hensyn til at se effekten af arbejdet med de nye metoder og kulturændringen. Dette gælder både i forhold til medarbejdere og borgere. Det tager tid for medarbejderne at implementere og udøve de nye metoder, og det tager tid for borgerne at vænne sig til de ændrede arbejdsgange og metoder. 24

25 OMU henleder opmærksomheden på, at implementeringen af virtuel bostøtte også vil være forbundet med udgifter i implementeringsfasen. Botilbudsområdet (kapitel 5) OMU anerkender Handleplanens indhold vedr. fleksible botilbud og botilbud light - sidstnævnte evt. som efterværn, hvor brugere /tidligere beboere fra et botilbud kan have en tilknytning (til botilbuddet). OMU påpeger, at der er bygningsmæssige udfordringer. I forhold til serviceareal /beboernes fælleslejligheder kan sidstnævnte, hvor det giver mening, ændres til kommunale serviceområder, som kan anvendes af andre end beboerne i botilbuddet. Nattevagt/-dækning: Det er vigtigt ikke at skære tingene over en kam, men at foretage en vurdering af problemstillingen i de enkelte enheder. Det handler både om borgernes og medarbejdernes tryghed, og det er svært at vurdere trygheden i, at der er nattevagt til stede i et tilbud. For mange mennesker med psykiatriske problemstillinger er angst en væsentlig del af sygdommen. Angsten er ofte tiltagende efter mørkets frembrud. Vagtplanlægning og vikardækning OMU finder det svært at se besparelserne i central vagtplanlægning og vikardækning i Fagcenter for Socialpsykiatri. Det fremhæves, at det er vigtigt for den enkelte medarbejder at have stor indflydelse på og dermed også ansvar for arbejdstilrettelæggelsen, idet det medfører større villighed til at yde en ekstra indsats på arbejdspladsen, når medarbejderne selv har mulighed for at planlægge egen arbejdstid. I tilbuddene anvendes meget tid på at få vagtplanen til at hænge sammen, og der sættes pris på fleksibilitet i medarbejderstaben. Især de små tilbud er afhængige af fleksibilitet i medarbejderstaben for at få enderne og fagligheden til at nå sammen. Ofte kører disse tilbud på en minimums vagtplan. Alternativt kan små tilbud slås sammen i en form for fælles arbejdsområder, hvor medarbejderne fleksibelt dækker de enkelte matrikler men en sådan løsning kan næppe effektueres ud fra en central vagtplanlægning. Pakketildeling Det er blevet nævnt, at borgere med pakke 1 og 2 ikke hører til i botilbud. Her henleder OMU opmærksom på, at myndighed skal være opmærksom på, hvorvidt forklaring er, at disse borgere netop profiterer at at være i et botilbud, og at det er derfor, deres behov ikke er større. Nytænkning af dagtilbud (kapitel 6) OMU kan tilslutte sig det anførte. Det giver god mening, at der samarbejdes på tværs af fagcentrene. Men i Fagcenter for Socialpsykiatri er det ikke optimalt med dagtilbud i botilbuddene. 25

26 Dagtilbuddet CUB i Fagcenter for Socialpsykiatri har en bred vifte af tilbud, som retter sig mod arbejdsmarkedet og de rehabiliterende medarbejdere vil i den sammenhæng få en coachende karakter. Det er ligeledes også vigtigt, at der også arbejdes med frivillighedsområdet. I forhold til 79 (uvisiterede væresteder) er det vigtigt også at påpege opmærksomhed på disse små uvisiterede oaser med specialiserede medarbejdere. Generelt er OM tilhængere at nytænkning og en opprioritering af sikkerhedsnettet for borgerne i målgruppen. Fx via en bredere vifte af tilbud. Organisation og administration (kapitel 7) OMU tilkendegiver, at det er en god idé at samle administrative enheder, og anerkender at disse samles i Hammer Bakker. OMU gør opmærksom på, at det kan overvejes hvorvidt GASSERE kan være udgående, når der er behov for it-hjælp ud i organisationen. Alternativet er, at medarbejderne i fagcentret skal køre til Hammer Bakker. Samlede økonomiske konsekvenser (kapitel 8 og 9) Effektmåling af bruger- og medarbejdertilfredshed (kapitel 10) OMU anerkender, at der som følge af byrådets budgetforlig skal ske en nedbringelse af udgifterne på handicapområdet. Det er på nuværende tidspunkt svært at forholde sig til besparelserne, i det handleplanens forskellige tiltag og elementer ikke er gennemført, og derfor kender vi ikke fuldt ud konsekvenserne af disse i Fagcenter for Socialpsykiatri. Der anvendes allerede rigtig mange ressourcer på effektmålinger. Det kunne være relevant fremadrettet at spørge borgerne om effekten af de nye rehabiliterende tilgange og metoder. Øvrige kommentarer Ingen kommentarer. Fagcenter for Socialpsykiatri sammenskrivning af svar fra alle LMU/PMU Kapitel Bemærkninger: 26

27 Grundsten, tilgange og styrket samarbejde (kapitel 2 og 3) Støtte til rehabilitering Område A Leder Kent Langkjær Støtte til rehabilitering Område B Kst. leder Kent Langkjær Rehabiliterende støtte til borgere med misbrug Leder Steen Balle Midlertidige Bo- og støttetilbud Leder Annette Thomsen Botilbuddet Enghuset Leder Rikke Haagensen Det samlede materiale er godkendt. I forhold til kapitel 2 og 3 er det positivt, at der er fokus på: Øget samarbejde Flere ressourcer på Myndighedssiden til samarbejde Matchningsforum hvor Myndigheden påtager sig ansvaret for koordinering At der sigtes på et sammenhængende tiltag, hvor VRAP er nævnt som et tiltag Det samlede materiale er godkendt, dog er det bekymrende, at der investeres på de kolde hænder, hvor der spares på de varme hænder. I forhold til kapitel 2 og 3 er det positivt, at der er fokus på: Øget samarbejde Matchningsforum hvor Myndigheden påtager sig ansvaret for koordinering At der sigtes på et sammenhængende tiltag, hvor VRAP er nævnt som et tiltag Overordnet anser vi det for en god plan med gode muligheder for nytænkning indenfor socialpsykiatrien og udvidet samarbejde på tværs af fagcentre - Gode overvejelser i grundsten, positivt retningsgivende. - Det er vigtigt, at vi bliver skarpe i formidling til borgerne. Fælles rehabiliterende/habiliterende tilgang til borgeren løbende fælles sprog og fælles begreber: - Hvilken prioritering har kompetenceudviklingen på tværs med fokus på serviceniveau, kerneopgave og den rehabiliterende/habiliterende tilgang? Forsat arbejde med fælles klare indsatsmål for borgeren: - Vi finder det positivt, at relevante aktører inddrages i processen. Styrkelse af den dialogbaserede visitationsmodel matchning og kvalitetssikring: - Vi finder det positivt at samarbejdet styrkes blandt leverandør og myndighed Systematisk reflekterende opfølgning på indsatsmål og dokumentation af indsatsen: - Hvordan vil man sikre at medarbejderne bliver i stand til at anvende VRAP-modellen, så potentialet udnyttes? 27