Energistyrelsen. 07. februar 2014 FORANALYSE. videreudvikling af den kommunale CO 2 -beregner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energistyrelsen. 07. februar 2014 FORANALYSE. videreudvikling af den kommunale CO 2 -beregner"

Transkript

1 Energistyrelsen 07. februar 2014 FORANALYSE videreudvikling af den kommunale CO 2 -beregner

2 07. februar 2014 Energistyrelsen FORANALYSE videreudvikling af den kommunal CO 2 -beregneren

3 SAMMENFATNING Baggrund og projektmetode Energistyrelsen har med denne foranalyse ønsket at afdække kommunernes erfaringer med den kommunale CO 2 - beregner og SEP-værktøjet og behov, som et videreudviklet værktøj skal opfylde. Foranalysen skulle endvidere munde ud i løsningsforslag, som håndterer en række definerede problemstillinger, fx integration af CO 2-beregneren med SEPværktøjet og procedurer for VE og CO 2-gevinster med det formål at begrænse og så vidt muligt undgå dobbelttælling. Analysen blev gennemført på baggrund af kvalitative og kvantitative data og med udgangspunkt i problemstillinger defineret på en forudgående workshop i Odense i efteråret Kommunernes erfaringer og behov blev indsamlet fra kommunale klima- og energimedarbejdere via 8 kvalitative interviews med repræsentativt udvalgte kommuner, spørgeskema til samtlige 98 kommuner og en KL-workshop med 13 deltagende kommuner. Endvidere blev 6 eksperter interviewet for at afdække nyeste muligheder for nem adgang til kommunespecifikke data. Endelig blev 3 eksperter interviewet mht. internationale erfaringer og 7 opgørelsesmetoder til kommunal CO 2 -beregning blev sammenlignet i forhold til CO 2 -beregneren og SEP-værktøjet. På baggrund af denne viden blev to løsningsforslag formuleret af konsulentkonsortiet og kommenteret af en gruppe af 7 kommunale ekspertbrugere udvalgt ud fra særlig indsigt i anvendelse af værktøj og beregningsresultaterne. Projektmetoder og resultater blev gennem projektforløbet diskuteret med Energistyrelsens arbejdsgruppe og med styregruppen for CO 2 -beregneren. Kommunernes erfaringer og behov Analysen resulterede i en række kvantitative og kvalitative resultater, herunder at 34 kommuner har anvendt CO 2 - beregneren og 10 kommuner har anvendt SEP-værktøjet. Hertil har 11 anvendt andre opgørelsesmetoder, hvori Plan- Energis SEP-opgørelser blev talt med. Desuden har et stort flertal anvendt eksterne konsulenter til CO 2 -opgørelserne. Analysen viste desuden et nuanceret billede af kommunernes behov for CO 2 -opgørelsesværktøjer. Kommuner med målsætning bygget op omkring CO 2 -beregneren havde behov for at forstå beregningsmetoder og perspektiver på et detaljeret niveau, og havde behov for detaljerede beregninger. Kommuner, der bruger CO 2 -beregneren som igangsætter havde behov for en så præcis beregning som mulig men kun i det omfang, at det kan ske med så lille dataindsamlingsindsats og stillingtagen til metodevalg som muligt. Kommuner, der afrapporterer til Borgmesterpagten, vil gerne kunne bruge værktøjet til det. Erfarings- og behovsindsamlingen gav en bred vifte af ønsker til et nyt værktøj, herunder modstridende ønsker. Besvarelserne fra spørgeskemaet hjalp med at vægte ønskerne til hvad flertallet fandt væsentligst. På baggrund af analyserne og Energistyrelsens TOR (jf. indledningen) sammenfattede konsulentkonsortiet behovene og problemstillingerne, som løsningsmodellerne skal opfylde og/eller adressere til: NIRAS/VIEGAND MAAGØE 1

4 Figur 1: Sammenfatning af væsentligste behov, en opdateret opgørelsesmetode bør opfylde/håndtere Væsentligste behov CO 2 -mæssigt retvisende Konsistent med nationale opgørelser Fair fordeling af gevinst fra VE Brugervenligt design med forklaring og vejledning Automatisk træk på centrale, men kommunespecifikke data, så dataindsamling reduceres (særligt for energi, transport og landbrug) Benchmark af CO 2 -resultat mellem kommuner CO 2 -resultat fordelt på drivhusgassektorer og aktørgrupper CO 2 -resultat fordelt på år på sammenligneligt grundlag (ved at ny beregner er bagudkompatibel eller der anvises hvordan nyt resultat kan sammenlignes med det gamle). CO 2 -resultat bruges til afrapportering (Borgmesterpagt, VE-mål, CO 2 -mål, energieffektivitetsmål) Handlingsanvisende Integration/samtænkning mellem CO 2 -beregnermetode og SEP, herunder en række specifikke allokeringsmetoder på energiområdet Gennemsigtighed i resultater, så man kan se årsagen til emissioners udvikling Forslag til løsningsmodeller På baggrund af analysens resultater foreslog konsulentkonsortiet Energistyrelsen to forskellige løsningsmodeller: 1. Løsningsmodel 1 (Ny beregner flere opgørelsesmetoder): I denne løsningsmodel startes der forfra og udvikles en brugervenlig webløsning, hvori kommunen selv kan vælge, hvad værktøjet skal regne på: afrapportering til Borgmesterpagten, SEP og Kyoto inkl. SEP. Det vil også være relevant for kommunerne, at løsningsmodellen indeholder opgørelsesmetoderne carbon footprint og kommunen som virksomhed men der er inden for det udmeldte udviklingsbudget ikke plads til alle de ønskede opgørelsesmetoder. De kan dog tilføjes med tiden i senere udviklingsfaser. Konceptet i denne løsningsmodel er altså, at ét værktøj kan bruges til opgørelse efter flere opgørelsesmetoder (nemlig de mest efterspurgte). 2. Løsningsmodel 2 (Forbedring af nuværende CO 2-beregner): I denne løsningsmodel bibeholdes de perspektivvalg og afgrænsninger, der allerede er truffet i forbindelse med den eksisterende CO 2-beregner. Til gengæld udvikles værktøjet i en brugervenlig webløsning, der i høj grad selv trækker data, og beregningsmetoder og perspektiver tilpasses til SEP-værktøjet på energiområdet. Endvidere gives kun mulighed for at beregne på ét tier-niveau nemlig det mest nøjagtige niveau, der kan findes og samtidig indarbejdes som automatiseret datatræk, hvor muligt og relevant. Dette ene tier-niveau vil være ret nøjagtigt på kommuneniveau, og svare til tier 2 og 3 i den nuværende beregner. Konceptet i denne løsningsmodel er altså, at der kun gives kommunerne én opgørelsesmetode, nemlig en forbedret CO 2-beregner integreret med SEP. De to løsningsmodeller har hver deres styrker i forhold til at opfylde de nævnte behov. Kommuner med målsætning baseret på den nuværende CO 2 -beregner vil i udgangspunktet have nemmest ved at bruge Løsningsmodel 2. Øvrige kommuner vil få mest ud af Løsningsmodel 1, da de kan vælge efter behov. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 2

5 De to løsningsmodeller rummer også en række fællestræk. Der bruges centraliserede datasæt Der skabes integration med SEP. Beregningsmetoderne fastlåses, så der kan benchmarkes imellem kommuner. Kommunerne mister herved fleksibiliteten i forhold til den nuværende CO 2-beregner, men der sikres mere enkle og konsistente beregningsmetoder. Begge modeller kan derudover tilrettelægges, så det muliggøres, at der indgås skriftlig aftale om fordeling af VE-gevinst mellem to kommuner, hvis én kommune medfinansierer VE i en anden kommune. De to foreslåede løsningsmodeller vil således anvende nogle af de samme beregningsmetoder og data. Den væsentligste styrke ved Løsningsmodel 1 er, at den indeholder flere forskellige opgørelsesmetoder, som brugeren selv kan vælge alt efter behov, og at den er mere enkel og konsistent i perspektivvalg og afgrænsninger. Den væsentligste styrke ved Løsningsmodel 2 er, at den vil tilgodese de kommuner, der allerede har bygget deres klimamålsætning op omkring en beregning, der kan foretages i den nuværende CO 2-beregner. Konklusioner Kommunernes høje responsgrad gennem projektforløbet betyder, at foranalysens resultater beror på grundige analyser af kommunernes erfaringer og behov, fremlægger et nuanceret billede af forskellige behov, og bidrager til forankring af arbejdet hos de kommende brugere af værktøjet. I forslagene til løsningsmodeller beskrives hvordan de kan håndtere kommunernes behov og de identificerede problemstillinger, herunder dobbelttælling af VE. Det mest tydelige behov, var kommunernes efterspørgsel på data, som kommunerne ønsker tilgængelige og kommunespecifikke. Samtidig viser analyserne, at der faktisk eksisterer data på det ønskede detaljeringsniveau. I det udarbejdede budgetoverslag for videreudvikling af værktøj, er den væsentligste forudsætning, at dataklargøring forudsættes finansieret andetsteds. Hvis det skulle indgå i et udviklingsbudget på 1,3 mio. kr. ville det udgøre en væsentlig risiko for, at det vil gå ud over væsentlige elementer som enkel og præcis forklaring i brugerfladen, retvisende metoder og fejlminimering. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 3

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål 5 2 Projekttilgang 7 3 Eksisterende CO 2 -opgørelsesmetoder 14 4 Kommuneerfaringer og ønsker 19 5 Løsningsforslag 37 6 It-løsningen 57 7 Konklusioner 61 8 Kilder 65 9 Bilag 66 NIRAS/VIEGAND MAAGØE 4

7 1 Baggrund og formål I forbindelse med den seneste energiaftale blev der afsat midler til at videreudvikle den kommunale CO 2-beregner, som første gang blev udgivet i 2008 af KL og det daværende Klima- og Energiministerie (herefter benævnt CO 2-beregneren). Som led i den proces har Energistyrelsen, som er den ansvarlige myndighed for udviklingen, igangsat en foranalyse, som har til formål at sætte rammerne for videreudviklingen. På baggrund af rammerne vil en ny version af CO 2- beregneren blive udviklet. Følgende rapport præsenterer resultaterne af foranalysen. Foranalysen skulle ifølge udbuddets Terms of Reference (TOR) belyse følgende emner: Hvordan sikres metodemæssig konsistens i beregningen af CO 2 på kommunal niveau? Hvordan sikres præcise resultater? Hvordan kan CO 2-beregneren sammentænkes/integreres med SEP (strategisk energiplanlægning)? Hvad er kommunernes erfaringer med den nuværende CO 2 -beregner, og hvilke behov har de? Hvad er kommunernes erfaringer med det nuværende SEP-værktøj, og hvilke behov har de? Hvilken afgrænsning af emissioner bør der være i CO 2-beregneren? Skal CO 2-beregneren fungere som kortlægningsværktøj eller skal den også kunne regne på virkemidler eller scenarier? Hvilke data og metoder findes i dag til beregning af de forskellige emissionskilder? Hvad er fordele og ulemper ved forskellige løsningsmodeller for en opdateret CO 2-beregner? Hvilke opgørelsesmetoder bruger andre lande? I projektet er der jf. TOR taget højde for, at den efterfølgende udvikling (design, programmering, test mv.) af CO 2- beregneren har et budget på 1,3 mio. kr. Endelig er foranalysen jf. TOR koordineret med Energistyrelsens arbejde med fordelingsprincipper og procedurer for VE og CO 2-gevinster, med det formål at begrænse og så vidt muligt undgå dobbelttælling. Projektet omhandlede i opdraget alene kommunen som geografisk område (dvs. erhverv, borgere, besøgende). Her kan kommuner påtage sig en initierende og koordinerende rolle. I rapporten omtales dog også kommunen som virksomhed (dvs. kommunens egen forretning til drift af bygninger og borgerservice), da mange kommuners klimaarbejde er knyttet til denne opgørelsesform, afstedkommet af princippet om at feje for egen dør. Konsortiet (NIRAS/Viegand Maagøe) har forud for projektet skabt et overblik over de udfordringer, der allerede var italesat i forbindelse med feedback for CO 2-beregneren, fx fra KL-workshoppen i Odense i efteråret Hovedemnerne blev grupperet som følgende: Brugerflade, o herunder intuitivitet, logikken i it-strukturen, funktionaliteterne og vejledning. Data, o herunder tilgængelighed og kvalitet af data på kommuneniveau. Afgrænsning, o herunder perspektiv, drivhusgassektorer og emissions scopes (omtalt i kapitel 3). NIRAS/VIEGAND MAAGØE 5

8 Beregningsmetoder, o herunder forenkling af valgmuligheder for brugeren, fordelingsnøgler til allokering af emissioner på kommuneniveau, emissionsfaktorer og forudsætninger. Resultatvisninger o herunder grafer over CO 2 og VE, og anvendeligheden af resultatvisninger i kommunernes klimaarbejde. Dette indledende overblik dannede grundlag for projekttilgangen. Rapporten skal danne rammerne for den videre proces og fungere som beslutningsgrundlag for et nyt projekt om den konkrete udvikling af CO 2-beregnerværktøjet. Anbefalingerne i rapporten tager udgangspunkt i, hvad der er funktionelt, teknisk og økonomisk muligt, inden for de givne rammer herunder budgettet. Projektets output er denne rapport og vedlagte elektroniske bilag. Rapporten er i det følgende opbygget som en præsentation af eksisterende værktøjer i kapitel 3, og de samlede resultater af kommunernes erfarings- og behovsafklaring i kapitel 4. Resultaterne præsenteres sammen, uanset om input kommer fra spørgeskemaundersøgelse, kommuneinterviews, KL-workshop eller landeinterviews. I kapitel 4 summeres de væsentligste behov, som et videreudviklet værktøj bør rumme. I kapitel 5 præsenteres forslag til løsningsmodeller, hvor input fra dataeksperter og brugergruppen er indarbejdet. I kapitel 6 skitseres en række tekniske krav til it-løsningen i et videreudviklet værktøj. Til sidst præsenteres et budgetoverslag på videreudvikling af værktøjet, de tilhørende forudsætninger og projektkonklusionerne. Der vedlægges en række elektroniske bilag: Referater fra interviews Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Kommentarer fra brugergruppen Præsentationer fra milepælsmøder med EnergistyrelsenPlanche med udfordringer i CO 2-beregneren og SEP Foranalysen er gennemført af konsortiet NIRAS - Viegand Maagøe for Energistyrelsen i efteråret En arbejdsgruppe ved Energistyrelsen og styregruppen for CO 2-beregneren har været inddraget via møder og skriftlige kommentarer. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 6

9 2 Projekttilgang 2.1 Delopgave 1 Projektet er gennemført over to faser, delopgave 1 og delopgave 2, som illustreret i Figur 2. Formålet med delopgave 1 er at etablere et solidt videngrundlag, som bruges i delopgave 2. Der er indhentet viden fra en række forskellige aktører, heriblandt kommunerne, internationale myndigheder og virksomheder, nationale myndigheder samt relevante dataeksperter. Det er vigtigt at få indsigt i kommunernes klimaarbejde for at forstå motiverne bag strategierne og handlingerne. Det er også vigtigt at kigge ud over landets grænser for at bygge videre på de erfaringer andre europæiske lande allerede har høstet. Sidst, men ikke mindst, er det i delopgave 1 også vigtigt at granske eksisterende CO 2- opgørelsesopgørelsesmetoder for at få indsigt i beregningsmetoder og datakvalitet og -tilgængelighed. Figur 2: Faser i delopgave 1 og 2 I delopgave 2 var det primære formål at udvikle forskellige mulige løsningsmodeller, som skal danne grundlag for at Energistyrelsen kan vælge en model og udarbejde en kravspecifikation for den videre udvikling. Hovedaktiviteterne for delopgaven er uddybet i Tabel 1. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 7

10 Tabel 1:Hovedaktiviteter i delopgave 1 Hovedaktivitet Desk study Design af brugerundersøgelse Indsamling af brugererfaringer Opgaver Screening af eksiste- Målgruppeanalyse Interview af kommuner og rende erfaringer og barrierer i brugen af CO 2-beregneren og SEP-vejledningen. Analyse og vurdering af metoder og data bag CO 2-beregneren og SEP-vejledning. Udenlandske erfaringer, problemstillinger og løsninger Udvælgelse af kommuner og andre aktører Sammensætning af brugergruppe Udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelse Udarbejdelse af spørgeskema til interviewkommuner eksperter Opsamling og evaluering af spørgeskemaundersøgelse Opsamling og evaluering af desk study Formulering af hovedbehov fordelt på brugergrupper Interview med relevante aktører I delopgave 1 er der gennemført kvantitative og kvalitative undersøgelser: En kvantitativ undersøgelse bestående af et digitalt spørgeskema, som blev sendt ud til alle 98 kommuner. De kvalitative undersøgelser blev gennemført som interviews af: o 8 kommuner (4 ansigt-til-ansigt-interviews og 4 telefoninterviews) ud af 9 adspurgte o 6 dataeksperter o 3 fagpersoner med indblik i andre landes kommunale CO 2-modeller o 13 kommuner på KL-workshop (fælles oplæg og spørgsmål) Spørgeskema og interviewguides er udarbejdet på baggrund af en oversigt over store og små udfordringer med CO 2- beregneren. Den er udarbejdet på baggrund af tidligere erfaringer, bl.a. KL-workshoppen i Odense i efteråret 2012, Energistyrelsens udbud af foranalyse-projektet og konsortiets tilbud. Sideløbende med indsamling af behov og input er det eksisterende værktøj (CO 2-beregneren) og en række andre værktøjer og opgørelsesmetoder til kommunal CO 2-opgørelse, undersøgt. Disse undersøgte værktøjer og opgørelsesmetoder er SEP (PlanEnergi), carbon footprint, EU Covenant of Mayors (Borgmesterpagten), ICLEI/ Greenhouse Gas Protocol, Den tyske stats kommune-beregner, Det gode liv og DN s Klimakommunevejledning. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 8

11 2.2 Delopgave 2 Hovedaktiviteterne for delopgave 2 er uddybet i Tabel 2. Tabel 2: Hovedaktiviteter i delopgave 2 Hovedaktivitet Afklaring af centrale Skitsering af Anbefalinger udfordringer løsningsmodeller Opgaver Gennemgang af de Udvikling af løsningsmo- Udarbejdelse af anbefalin- væsentligste forskel- deller ger og generelle krav til le mellem forskellige værktøjer og opgørelsesmetoder Sparring med brugergruppen den fremtidig CO 2- beregner Formulering af udviklingsparametre Med udgangspunkt i den viden og de informationer, der er indsamlet i delopgave 1, er forskellige elementer i løsningsmodellerne diskuteret med både styregruppen og brugergruppen. På baggrund af en fælles forståelse af udfordringerne, er en prioriteret liste af behov opstillet (se afsnit 4.3). To forskellige principper for løsningsmodel er derefter opstillet og kommenteret af brugergruppen, inden de endelige anbefalinger er udarbejdet. 2.3 Tilgang til indsamling af erfaringer hos aktører Indsamling af brugererfaringer og ekspertviden i delopgave 1 har været en essentiel del af analysen. Konsortiet valgte en brugerorienteret tilgang, hvor slutbrugeren (kommunerne) er sat i fokus for at imødekomme de behov, der opstår i arbejdet med CO 2-beregneren og med anvendelse af resultaterne. Dette er gjort frem for at starte med, hvad der teknisk er muligt. Kommunernes erfaringer med den nuværende beregner og deres erfaringer med andre værktøjer er vigtige input til hele analysen. Brugernes interaktion med værktøjerne (brugergrænseflade), deres arbejde med værktøjerne (indsamling af data m.m.) samt brugen af resultaterne (afrapportering, planer, målsætninger m.m.) er omdrejningspunkterne for både den kvantitative og kvalitative analyse. Der er også blevet spurgt nøje ind til de identificerede udfordringer som dobbelttælling af VE, benchmark, virkemiddelberegner, opgørelse af CO 2 fra biomasse, genbrug mv. Foruden behovsidentifikationen hos kommunerne er ekspertviden og internationale erfaringer også draget ind i analysen. En brugergruppe, bestående af superbrugere fra kommunerne, er etableret i projektet for at bistå med input til løsningsmodellerne Interviews med kommuner I samarbejde med Energistyrelsen er ni kommuner valgt som interviewkommuner. Kommunerne er valgt, så der er spredning i kommuneprofilerne. Spredning er vurderet ud fra: NIRAS/VIEGAND MAAGØE 9

12 størrelse (geografisk og befolkning) geografisk beliggenhed (øst/vest) hidtidig erfaring med anvendelse af værktøjer (CO 2-beregner eller SEP) stadie af det strategiske arbejde og målsætninger (klimamål eller energimål m.m.) kommunedemografi (by, land, industri m.m.) Interviewpersonerne i undersøgelsen er de kommunale klima- eller energimedarbejdere, og de besvarede interviewet i denne funktion. Interviewpersonerne svarede derfor i henhold til deres respektive kommuners klimamål, og i praktiske og tekniske spørgsmål svarede de i henhold til hvad, der ville gøre deres arbejde nemmere. Holdningerne i interviewene er fra kommunernes klimamedarbejdere. Interviewkommuner ses i Tabel 3. I tabellen kan man for hver kommune se, hvilket værktøj de primært anvender, hvad deres målsætning er og i henhold til hvilken opgørelsesmetode(er), de afrapporterer. Det var vigtigt at få en god fordeling mellem de kommuner, der har erfaringer med at bruge CO 2-beregneren og de kommuner, der har erfaring med at bruge SEP-værktøjet. Af de ni udvalgte kommuner, takkede 8 ja til at deltage i undersøgelsen. I forhold til udvælgelseskriterierne mangler der derfor en kommune, der repræsenterer kommuner, der hverken anvender CO 2-værktøjer eller har fokus på klimaplanlægning. Tabel 3: Interviewkommuner Kommune Primære værktøj(er) Målsætning - type København CO 2-beregner (inkl. mindre tilpasninger) CO 2-neutralitet i 2025 VE-mål Ringkøbing-Skjern SEP VE-mål (100 %) Sønderborg (både interview med kommune og sekretariatet for Project Zero) ProjectZero CO 2-værktøj primært energi CO 2-neutralitet i 2029 VE-mål (over 100 %) Vejen CO 2-beregner CO 2-reduktion Hjørring Ressource-fodaftryk SEP (Plan-Energi) VE-mål Energibesparelser Odense SEP Fossilfri energi VE-mål Ballerup CO 2-beregner CO 2-reduktion (25 % 2015) Hedensted SEP VE-mål Af tabellen fremgår det, at brugen af enten SEP eller CO 2-beregneren er ligelig fordelt mellem de udvalgte kommuner. Af tabellen ses der også en spredning i typen af målsætninger og afrapporteringsformer. Den geografiske spredning af de 8 kommuner er illustreret i Figur 3. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 10

13 Figur 3: Geografisk spredning af interview-kommuner KL-workshop med kommuner På en workshop i KL s klimanetværk 1 gav konsortiet et oplæg om projektet og indhentede input fra de deltagende kommuner inden for en række centrale emner svarende til dem i interviewene, samt kommunernes egne input. Ca. 13 kommuner deltog i workshoppen Spørgeskema til kommuner Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt ud d. 16. september 2013 til alle 98 kommuner, hvoraf 65 kommuner indleverede besvarelser. De 65 kommuner er vurderet som et repræsentativt udsnit af alle danske kommuner med en god spredning over hele landet. Dog vurderes et enkelt segment at mangle, nemlig kommuner som ikke aktivt anvender opgørelsesværktøjer til drivhusgasser. Viden omkring deres motiver og fokus, eller mangel på samme, indenfor klimaarbejdet, er ikke dækket af denne undersøgelse. Den geografiske spredning af kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, er illustreret i Figur 4. 1 Netværksmøde den 19. september 2013 i KL s hovedkontor i København NIRAS/VIEGAND MAAGØE 11

14 Figur 4: Geografisk spredning af kommuner der deltog i spørgeskemaundersøgelsen Interviews med dataeksperter Der er i projektet gennemført en række ekspertinterviews med det formål at belyse de nyeste muligheder for automatisk datatræk og for fordeling af emissioner på kommuneniveau. Der er udvalgt og gennemført interviews med eksperter fra følgende organisationer: DTU Transport (transport) KU, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (skov) DCE (landbrug, affald, spildevand, LULUCF) Conterra (landbrug, arealanvendelse) PlanEnergi (transport, Borgmesterpagt non-ets) Energinet.dk (lokal VE) Indhentning af internationale erfaringer Der er indhentet erfaringer fra andre lande via telefoninterview med fagpersoner fra Sverige, Storbritannien og Tyskland. Desuden er den internationale opgørelsesmetod for kommunal CO 2-opgørelse 2 (herefter benævnt GPC) vægtet væsentlig i analysen. Den tyske model og GPC har størst relevans for den danske models udviklingstrin. Danmark er generelt 2 Global Protocol for Community-scale Greenhouse Gas Emissions (GPC), Pilot Version 1.0, Maj 2012, udgivet af ICLEI/C40 Cities og World Ressource Council NIRAS/VIEGAND MAAGØE 12

15 langt fremme sammenlignet med de øvrige lande og GPC, da der i danske kommuner findes flere slags afprøvede opgørelsesmetoder (fx den nuværende CO 2-beregner, SEP og carbon footprint uddybes i kapitel 3) Inddragelse af brugergruppe I projektet er en gruppe sammensat af superbrugere fra kommunerne. Gruppens formål er dels at bibringe løsningerne relevant input, qua deres særlige erfaringer, og dels at være gennemgående testgruppe i både foranalysen og Energistyrelsens næste projekt, hvor det egentlige værktøj udviklings. Denne gruppe er ikke sammensat for at repræsentere et udsnit af alle kommuner. Følgende deltog i brugergruppen: Gladsaxe Kommune Fåborg-Midtfyn Kommune Århus Kommune Odense Kommune Allerød Kommune Vejen Kommune Københavns Kommune Brugergruppen er inddraget ved at kommentere skriftligt materiale om forslag til løsningsmodeller. Brugergruppen blev bedt om at kommentere fordele/ulemper ved de to forskellige løsninger, og også om de havde en præference ift. deres egen kommune og hvad de mener, andre kommuner har behov for Definitioner I denne rapport skal opgørelsesmetoder forstås som et værktøj og/eller vejledning, guide eller standard for CO 2 - beregning for kommuner. Opgørelsesmetoderne anviser perspektivvalg, beregningsmetoder og data. Med perspektiv menes der, om CO 2 - opgøres for kommuners efterspørgsel (går over kommunegrænser) eller om CO 2 - opgøres for kommunens produktion (inden for kommunegrænsen). Beregningsmetoder skal i denne rapport forstås bredt, herunder beregningsformler, emissionsfaktorer, standardværdier, allokering af CO 2 på kommuneniveau, afgrænsning af drivhusgassektorer, valg af emissions scope (indirekte og direkte CO 2 -udledninger). Med data menes både datakilder, datakvalitet og tier-niveau (datadetaljeringsniveau). NIRAS/VIEGAND MAAGØE 13

16 3 Eksisterende CO 2 - opgørelsesmetoder En række nationale og internationale CO 2-opgørelsesmetoder er blevet undersøgt. Med CO 2-opgørelsesmetoder menes vejledninger og/eller værktøjer, der angiver, hvordan en kommunes CO 2-udledning kan opgøres. Nogle opgørelsesmetoder giver præcise anvisninger nogle giver retningslinjer. Der gøres opmærksom på, at inden for kommunal CO 2-beregning findes to forskellige typer opgørelser: 1. CO 2-opgørelse for kommunen som geografisk område (med kommunens aktører, fx borgere, virksomheder og institutioner) 2. CO 2-opgørelse for kommunen som virksomhed (kommunens egen organisation ifm. bygningsdrift og borgerservice) Som nævnt tidligere, fokuserede opdraget alene på kommunen som geografisk område. 3.1 Bag om opgørelsesmetoderne De forskellige opgørelsesmetoder adskiller sig bl.a. i forhold til: Perspektiv Afgrænsning af drivhusgassektorer Type af drivhusgasudledning (emissions scopes) Perspektiv Perspektiv betegner vinklen, CO 2-udledningen ses fra. I efterspørgselsperspektivet beregnes CO 2-udledningen forårsaget af det forbrug (af energi, varer, transport etc.), en kommunes aktører har, uanset hvor emissionen forekommer. I produktionsperspektivet beregnes CO 2-udledningen fra de fysiske kilder inden for kommunens geopolitiske område uanset hvem, der har genereret efterspørgslen. Nogle af de anvendte opgørelsesmetoder indeholder en blanding af perspektiverne. Det skyldes ofte kommunernes konkrete behov for at tilpasse opgørelsen kommunens handlemuligheder og/eller på grund af praktisk adgang til beregningsdata. En fordel ved at blande perspektiver kan altså være at anvise handlinger eller at forenkle opgørelsen. En ulempe ved at blande dem sammen på kommuneniveau kan dog være, at væsentlige emissioner kan blive udeladt, fordi opgørelsesmetoden ikke tilråder det. I den nuværende CO 2-beregner, er efterspørgselsperspektivet fx anvendt ved affaldsdeponi, men for genbrug af glas, papir mv. skifter perspektivet, og der regnes ingen CO 2-effekt af genanvendelse, som ellers er et kommunalt ansvarsområde. Et rent perspektiv gør det let, at gennemskue om alle emissioner er inkluderet, men blandes perspektiverne, bliver det mere skjult, hvad der ikke er med. Det kan i sidste ende føre til fejlantagelser og forkerte handlinger. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 14

17 3.1.2 Drivhusgassektorer Drivhusgassektorerne grupperer kilderne til udledning af drivhusgas; fx energiforsyning, vejtransport, landbrug osv Emissions scopes Emissions scopes betegner inddelingen af drivhusgasser i henhold til den anerkendte Greenhouse Gas Protocol for organisationer, som de fleste opgørelsesmetoder benytter grundprincipper fra. Udledningerne inddeles i tre scopes. Scope 1 dækker organisationens direkte udledninger som følge af afbrænding af eksempelvis olie, gas og/eller brændstof samt direkte udledninger af øvrige drivhusgasser fra f.eks. landbruget. Scope 2 dækker alle organisationens indirekte udledninger i forbindelse med kollektive energiforbrug, fx el, fjernvarme og damp. Scope 3 er alle andre indirekte udledninger i forbindelse med tilblivelsen og bortskaffelsen af varer og services efterspurgt af organisationen. Det kan eksempelvis være udledning fra produktion af computere, fødevarer, møbler, papir eller relateret til serviceydelser (som advokatbistand) og rejser. Figur 5 illustrerer sammenhængen mellem de tre scopes. Figur 5: Scopes i henhold til GHG-protokollen Overblik over opgørelsesmetoder I tabel 4 vises en oversigt over opgørelsesmetoder. Listen er ikke udtømmende, men skal ses som de mest oplagte for danske kommuner. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 15

18 Tabel 4: Forskellige opgørelsesmetoder Opgørelsesmetoder for Perspektiv kommunen som geografisk område Drivhusgassektorer Emissionsscopes Kommentar Den nuværende CO 2- beregner Udgangspunkt i produktionsperspektivet, men for bl.a. deponi, spildevand, fly- og togtransport anvendes efterspørgselsperspektivet. For medfinansiering af VE ses der på kommunen som virksomhed. Energi Transport Affaldsdeponi & spildevand Industriproces Landbrug Skov og arealanvendelse SEP Produktionsperspektivet. Energi Carbon footprint (Kyoto-sektorer) Transport (Excel-værktøj kun energi) Efterspørgselsperspektivet Alle sektorer med Borgmesterpagten (EU Produktionsperspektivet Covenant of Mayors) 3 men også elementer fra kommunen som virksomhed, fx egen bygningsmasse. økonomisk aktivitet Energi: kun non-ets Transport Valgfri ang. affaldsdeponi 1 og 2 Valgfrihed mellem Enkelte scope 3 forskellige beregningsmetoder for de for bl.a. affaldsdeponi og spildevand enkelte emissionskilder (fleksibel, men formidlingstung). Meningsfuld opgørelse kræver stor dataindsamling. 1 og 2 Der findes modificeret variant: PlanEnergis energibalanceregneark 1, 2 og 3 En variant er udarbejdet af Niras pba. pengebeløb for samhandel. Ikke umiddelbart mulig at udføre for en klimamedarbejder. 1 og 2 Relativt stor valgfrihed i sektorer, emissionskilder, basisår. 3 Bemærk, at der er tale om Covenant of EU Mayors og altså ikke The Mexico City Pact, Global Cities Coventant on Climtate. Sidstnævnte er for kommunen som virksomhed og kun én dansk kommune (København) er med i denne. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 16

SEP og CO 2 Værktøj til kommunerne. Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark 27 februar 2014

SEP og CO 2 Værktøj til kommunerne. Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark 27 februar 2014 SEP og CO 2 Værktøj til kommunerne Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark 27 februar 2014 Hvem er vi? NIRAS 1300 ansatte 35 lande Rådgivning: -Byggeri -Anlæg -Miljø -Energi - Infrastruktur - Planlægning

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Energi- og CO 2 -regnskabet

Energi- og CO 2 -regnskabet Oktober 2016 Energi- og CO 2 -regnskabet Notat til beslutningstagere Lavet for Energistyrelsen af Indhold Indledning 1 Baggrund 2 Formål 3 Anvendelsesmuligheder 4 Brug af Energi- og CO 2 -regnskabet 3

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

En ny CO2 beregner med mange indbyggede problemer

En ny CO2 beregner med mange indbyggede problemer 24. november 2016 En ny CO2 beregner med mange indbyggede problemer Indledning Den nye CO 2 beregner blev præsenteret på en session i Realdania den 8.11.16, hvor også Det Økologiske Råd deltog. Resultaterne

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup www.energiforumdanmark.dk ENERGIFORUM DANMARKS KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Den nye klimadagsorden

Den nye klimadagsorden Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Notat. Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet

Notat. Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet Notat Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato 13.september 2016 J nr. 2016-6108 BJK-MCB Introduktion til dobbeltkontering Med det nye værktøj

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 20.06.13 kl. 16:30 i mødelokale 1 Medlemmer: Hans Barlach (C) Brian Hemmingsen (A) Battal Kücükavci (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Klimakommissionens udbud af. Fremtidsbilleder og virkemidler

Klimakommissionens udbud af. Fremtidsbilleder og virkemidler 5. februar 2009 J.nr. 1901/1444-0001 Ref. MNI Side 1/11 UDBUDSMATERIALE af 4. februar 2009 Klimakommissionens udbud af Fremtidsbilleder og virkemidler Udbydende myndighed og adresse hvortil tilbud kan

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008

Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008 Miljøpolitik I Odense Odense Kommune 2008 Om undersøgelsen Miljøpolitik I Odense Om undersøgelsen Denne rapport indeholder resultaterne for Odense Kommunes måling af borgernes holdninger til miljøpolitik

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Afrapportering. Vedr. opfølgning på redegørelse om Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov

Afrapportering. Vedr. opfølgning på redegørelse om Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov Afrapportering Vedr. opfølgning på redegørelse om Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov Maj 2009 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål 2 2. Resultater 3 3. Metode 4 3.1 Pilotstudie 4 3.2 Udvælgelse

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

Ledelsesguide til klimaindsatser

Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet

Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet ANSØGNINGSVEJLEDNING 15. oktober 2013 J.nr. 3401/1001-6635 Ref. BJK Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet - Partnerskaber om pilotprojekter for kommunale

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Udbuddet omfatter følgende dokumenter 1. Kontraktudkast 2. Opgavebeskrivelse

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Udviklingen af Personas og en bedre digital service

Udviklingen af Personas og en bedre digital service Udviklingen af Personas og en bedre digital service Om Snitkergroup: Brug brugerne! Idéfase: find idéen Hvem er brugerne og hvad er deres behov? Workshops Feltstudier Konceptfase: test konceptet VIL brugerne

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere