Energistyrelsen. 07. februar 2014 FORANALYSE. videreudvikling af den kommunale CO 2 -beregner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energistyrelsen. 07. februar 2014 FORANALYSE. videreudvikling af den kommunale CO 2 -beregner"

Transkript

1 Energistyrelsen 07. februar 2014 FORANALYSE videreudvikling af den kommunale CO 2 -beregner

2 07. februar 2014 Energistyrelsen FORANALYSE videreudvikling af den kommunal CO 2 -beregneren

3 SAMMENFATNING Baggrund og projektmetode Energistyrelsen har med denne foranalyse ønsket at afdække kommunernes erfaringer med den kommunale CO 2 - beregner og SEP-værktøjet og behov, som et videreudviklet værktøj skal opfylde. Foranalysen skulle endvidere munde ud i løsningsforslag, som håndterer en række definerede problemstillinger, fx integration af CO 2-beregneren med SEPværktøjet og procedurer for VE og CO 2-gevinster med det formål at begrænse og så vidt muligt undgå dobbelttælling. Analysen blev gennemført på baggrund af kvalitative og kvantitative data og med udgangspunkt i problemstillinger defineret på en forudgående workshop i Odense i efteråret Kommunernes erfaringer og behov blev indsamlet fra kommunale klima- og energimedarbejdere via 8 kvalitative interviews med repræsentativt udvalgte kommuner, spørgeskema til samtlige 98 kommuner og en KL-workshop med 13 deltagende kommuner. Endvidere blev 6 eksperter interviewet for at afdække nyeste muligheder for nem adgang til kommunespecifikke data. Endelig blev 3 eksperter interviewet mht. internationale erfaringer og 7 opgørelsesmetoder til kommunal CO 2 -beregning blev sammenlignet i forhold til CO 2 -beregneren og SEP-værktøjet. På baggrund af denne viden blev to løsningsforslag formuleret af konsulentkonsortiet og kommenteret af en gruppe af 7 kommunale ekspertbrugere udvalgt ud fra særlig indsigt i anvendelse af værktøj og beregningsresultaterne. Projektmetoder og resultater blev gennem projektforløbet diskuteret med Energistyrelsens arbejdsgruppe og med styregruppen for CO 2 -beregneren. Kommunernes erfaringer og behov Analysen resulterede i en række kvantitative og kvalitative resultater, herunder at 34 kommuner har anvendt CO 2 - beregneren og 10 kommuner har anvendt SEP-værktøjet. Hertil har 11 anvendt andre opgørelsesmetoder, hvori Plan- Energis SEP-opgørelser blev talt med. Desuden har et stort flertal anvendt eksterne konsulenter til CO 2 -opgørelserne. Analysen viste desuden et nuanceret billede af kommunernes behov for CO 2 -opgørelsesværktøjer. Kommuner med målsætning bygget op omkring CO 2 -beregneren havde behov for at forstå beregningsmetoder og perspektiver på et detaljeret niveau, og havde behov for detaljerede beregninger. Kommuner, der bruger CO 2 -beregneren som igangsætter havde behov for en så præcis beregning som mulig men kun i det omfang, at det kan ske med så lille dataindsamlingsindsats og stillingtagen til metodevalg som muligt. Kommuner, der afrapporterer til Borgmesterpagten, vil gerne kunne bruge værktøjet til det. Erfarings- og behovsindsamlingen gav en bred vifte af ønsker til et nyt værktøj, herunder modstridende ønsker. Besvarelserne fra spørgeskemaet hjalp med at vægte ønskerne til hvad flertallet fandt væsentligst. På baggrund af analyserne og Energistyrelsens TOR (jf. indledningen) sammenfattede konsulentkonsortiet behovene og problemstillingerne, som løsningsmodellerne skal opfylde og/eller adressere til: NIRAS/VIEGAND MAAGØE 1

4 Figur 1: Sammenfatning af væsentligste behov, en opdateret opgørelsesmetode bør opfylde/håndtere Væsentligste behov CO 2 -mæssigt retvisende Konsistent med nationale opgørelser Fair fordeling af gevinst fra VE Brugervenligt design med forklaring og vejledning Automatisk træk på centrale, men kommunespecifikke data, så dataindsamling reduceres (særligt for energi, transport og landbrug) Benchmark af CO 2 -resultat mellem kommuner CO 2 -resultat fordelt på drivhusgassektorer og aktørgrupper CO 2 -resultat fordelt på år på sammenligneligt grundlag (ved at ny beregner er bagudkompatibel eller der anvises hvordan nyt resultat kan sammenlignes med det gamle). CO 2 -resultat bruges til afrapportering (Borgmesterpagt, VE-mål, CO 2 -mål, energieffektivitetsmål) Handlingsanvisende Integration/samtænkning mellem CO 2 -beregnermetode og SEP, herunder en række specifikke allokeringsmetoder på energiområdet Gennemsigtighed i resultater, så man kan se årsagen til emissioners udvikling Forslag til løsningsmodeller På baggrund af analysens resultater foreslog konsulentkonsortiet Energistyrelsen to forskellige løsningsmodeller: 1. Løsningsmodel 1 (Ny beregner flere opgørelsesmetoder): I denne løsningsmodel startes der forfra og udvikles en brugervenlig webløsning, hvori kommunen selv kan vælge, hvad værktøjet skal regne på: afrapportering til Borgmesterpagten, SEP og Kyoto inkl. SEP. Det vil også være relevant for kommunerne, at løsningsmodellen indeholder opgørelsesmetoderne carbon footprint og kommunen som virksomhed men der er inden for det udmeldte udviklingsbudget ikke plads til alle de ønskede opgørelsesmetoder. De kan dog tilføjes med tiden i senere udviklingsfaser. Konceptet i denne løsningsmodel er altså, at ét værktøj kan bruges til opgørelse efter flere opgørelsesmetoder (nemlig de mest efterspurgte). 2. Løsningsmodel 2 (Forbedring af nuværende CO 2-beregner): I denne løsningsmodel bibeholdes de perspektivvalg og afgrænsninger, der allerede er truffet i forbindelse med den eksisterende CO 2-beregner. Til gengæld udvikles værktøjet i en brugervenlig webløsning, der i høj grad selv trækker data, og beregningsmetoder og perspektiver tilpasses til SEP-værktøjet på energiområdet. Endvidere gives kun mulighed for at beregne på ét tier-niveau nemlig det mest nøjagtige niveau, der kan findes og samtidig indarbejdes som automatiseret datatræk, hvor muligt og relevant. Dette ene tier-niveau vil være ret nøjagtigt på kommuneniveau, og svare til tier 2 og 3 i den nuværende beregner. Konceptet i denne løsningsmodel er altså, at der kun gives kommunerne én opgørelsesmetode, nemlig en forbedret CO 2-beregner integreret med SEP. De to løsningsmodeller har hver deres styrker i forhold til at opfylde de nævnte behov. Kommuner med målsætning baseret på den nuværende CO 2 -beregner vil i udgangspunktet have nemmest ved at bruge Løsningsmodel 2. Øvrige kommuner vil få mest ud af Løsningsmodel 1, da de kan vælge efter behov. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 2

5 De to løsningsmodeller rummer også en række fællestræk. Der bruges centraliserede datasæt Der skabes integration med SEP. Beregningsmetoderne fastlåses, så der kan benchmarkes imellem kommuner. Kommunerne mister herved fleksibiliteten i forhold til den nuværende CO 2-beregner, men der sikres mere enkle og konsistente beregningsmetoder. Begge modeller kan derudover tilrettelægges, så det muliggøres, at der indgås skriftlig aftale om fordeling af VE-gevinst mellem to kommuner, hvis én kommune medfinansierer VE i en anden kommune. De to foreslåede løsningsmodeller vil således anvende nogle af de samme beregningsmetoder og data. Den væsentligste styrke ved Løsningsmodel 1 er, at den indeholder flere forskellige opgørelsesmetoder, som brugeren selv kan vælge alt efter behov, og at den er mere enkel og konsistent i perspektivvalg og afgrænsninger. Den væsentligste styrke ved Løsningsmodel 2 er, at den vil tilgodese de kommuner, der allerede har bygget deres klimamålsætning op omkring en beregning, der kan foretages i den nuværende CO 2-beregner. Konklusioner Kommunernes høje responsgrad gennem projektforløbet betyder, at foranalysens resultater beror på grundige analyser af kommunernes erfaringer og behov, fremlægger et nuanceret billede af forskellige behov, og bidrager til forankring af arbejdet hos de kommende brugere af værktøjet. I forslagene til løsningsmodeller beskrives hvordan de kan håndtere kommunernes behov og de identificerede problemstillinger, herunder dobbelttælling af VE. Det mest tydelige behov, var kommunernes efterspørgsel på data, som kommunerne ønsker tilgængelige og kommunespecifikke. Samtidig viser analyserne, at der faktisk eksisterer data på det ønskede detaljeringsniveau. I det udarbejdede budgetoverslag for videreudvikling af værktøj, er den væsentligste forudsætning, at dataklargøring forudsættes finansieret andetsteds. Hvis det skulle indgå i et udviklingsbudget på 1,3 mio. kr. ville det udgøre en væsentlig risiko for, at det vil gå ud over væsentlige elementer som enkel og præcis forklaring i brugerfladen, retvisende metoder og fejlminimering. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 3

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål 5 2 Projekttilgang 7 3 Eksisterende CO 2 -opgørelsesmetoder 14 4 Kommuneerfaringer og ønsker 19 5 Løsningsforslag 37 6 It-løsningen 57 7 Konklusioner 61 8 Kilder 65 9 Bilag 66 NIRAS/VIEGAND MAAGØE 4

7 1 Baggrund og formål I forbindelse med den seneste energiaftale blev der afsat midler til at videreudvikle den kommunale CO 2-beregner, som første gang blev udgivet i 2008 af KL og det daværende Klima- og Energiministerie (herefter benævnt CO 2-beregneren). Som led i den proces har Energistyrelsen, som er den ansvarlige myndighed for udviklingen, igangsat en foranalyse, som har til formål at sætte rammerne for videreudviklingen. På baggrund af rammerne vil en ny version af CO 2- beregneren blive udviklet. Følgende rapport præsenterer resultaterne af foranalysen. Foranalysen skulle ifølge udbuddets Terms of Reference (TOR) belyse følgende emner: Hvordan sikres metodemæssig konsistens i beregningen af CO 2 på kommunal niveau? Hvordan sikres præcise resultater? Hvordan kan CO 2-beregneren sammentænkes/integreres med SEP (strategisk energiplanlægning)? Hvad er kommunernes erfaringer med den nuværende CO 2 -beregner, og hvilke behov har de? Hvad er kommunernes erfaringer med det nuværende SEP-værktøj, og hvilke behov har de? Hvilken afgrænsning af emissioner bør der være i CO 2-beregneren? Skal CO 2-beregneren fungere som kortlægningsværktøj eller skal den også kunne regne på virkemidler eller scenarier? Hvilke data og metoder findes i dag til beregning af de forskellige emissionskilder? Hvad er fordele og ulemper ved forskellige løsningsmodeller for en opdateret CO 2-beregner? Hvilke opgørelsesmetoder bruger andre lande? I projektet er der jf. TOR taget højde for, at den efterfølgende udvikling (design, programmering, test mv.) af CO 2- beregneren har et budget på 1,3 mio. kr. Endelig er foranalysen jf. TOR koordineret med Energistyrelsens arbejde med fordelingsprincipper og procedurer for VE og CO 2-gevinster, med det formål at begrænse og så vidt muligt undgå dobbelttælling. Projektet omhandlede i opdraget alene kommunen som geografisk område (dvs. erhverv, borgere, besøgende). Her kan kommuner påtage sig en initierende og koordinerende rolle. I rapporten omtales dog også kommunen som virksomhed (dvs. kommunens egen forretning til drift af bygninger og borgerservice), da mange kommuners klimaarbejde er knyttet til denne opgørelsesform, afstedkommet af princippet om at feje for egen dør. Konsortiet (NIRAS/Viegand Maagøe) har forud for projektet skabt et overblik over de udfordringer, der allerede var italesat i forbindelse med feedback for CO 2-beregneren, fx fra KL-workshoppen i Odense i efteråret Hovedemnerne blev grupperet som følgende: Brugerflade, o herunder intuitivitet, logikken i it-strukturen, funktionaliteterne og vejledning. Data, o herunder tilgængelighed og kvalitet af data på kommuneniveau. Afgrænsning, o herunder perspektiv, drivhusgassektorer og emissions scopes (omtalt i kapitel 3). NIRAS/VIEGAND MAAGØE 5

8 Beregningsmetoder, o herunder forenkling af valgmuligheder for brugeren, fordelingsnøgler til allokering af emissioner på kommuneniveau, emissionsfaktorer og forudsætninger. Resultatvisninger o herunder grafer over CO 2 og VE, og anvendeligheden af resultatvisninger i kommunernes klimaarbejde. Dette indledende overblik dannede grundlag for projekttilgangen. Rapporten skal danne rammerne for den videre proces og fungere som beslutningsgrundlag for et nyt projekt om den konkrete udvikling af CO 2-beregnerværktøjet. Anbefalingerne i rapporten tager udgangspunkt i, hvad der er funktionelt, teknisk og økonomisk muligt, inden for de givne rammer herunder budgettet. Projektets output er denne rapport og vedlagte elektroniske bilag. Rapporten er i det følgende opbygget som en præsentation af eksisterende værktøjer i kapitel 3, og de samlede resultater af kommunernes erfarings- og behovsafklaring i kapitel 4. Resultaterne præsenteres sammen, uanset om input kommer fra spørgeskemaundersøgelse, kommuneinterviews, KL-workshop eller landeinterviews. I kapitel 4 summeres de væsentligste behov, som et videreudviklet værktøj bør rumme. I kapitel 5 præsenteres forslag til løsningsmodeller, hvor input fra dataeksperter og brugergruppen er indarbejdet. I kapitel 6 skitseres en række tekniske krav til it-løsningen i et videreudviklet værktøj. Til sidst præsenteres et budgetoverslag på videreudvikling af værktøjet, de tilhørende forudsætninger og projektkonklusionerne. Der vedlægges en række elektroniske bilag: Referater fra interviews Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Kommentarer fra brugergruppen Præsentationer fra milepælsmøder med EnergistyrelsenPlanche med udfordringer i CO 2-beregneren og SEP Foranalysen er gennemført af konsortiet NIRAS - Viegand Maagøe for Energistyrelsen i efteråret En arbejdsgruppe ved Energistyrelsen og styregruppen for CO 2-beregneren har været inddraget via møder og skriftlige kommentarer. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 6

9 2 Projekttilgang 2.1 Delopgave 1 Projektet er gennemført over to faser, delopgave 1 og delopgave 2, som illustreret i Figur 2. Formålet med delopgave 1 er at etablere et solidt videngrundlag, som bruges i delopgave 2. Der er indhentet viden fra en række forskellige aktører, heriblandt kommunerne, internationale myndigheder og virksomheder, nationale myndigheder samt relevante dataeksperter. Det er vigtigt at få indsigt i kommunernes klimaarbejde for at forstå motiverne bag strategierne og handlingerne. Det er også vigtigt at kigge ud over landets grænser for at bygge videre på de erfaringer andre europæiske lande allerede har høstet. Sidst, men ikke mindst, er det i delopgave 1 også vigtigt at granske eksisterende CO 2- opgørelsesopgørelsesmetoder for at få indsigt i beregningsmetoder og datakvalitet og -tilgængelighed. Figur 2: Faser i delopgave 1 og 2 I delopgave 2 var det primære formål at udvikle forskellige mulige løsningsmodeller, som skal danne grundlag for at Energistyrelsen kan vælge en model og udarbejde en kravspecifikation for den videre udvikling. Hovedaktiviteterne for delopgaven er uddybet i Tabel 1. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 7

10 Tabel 1:Hovedaktiviteter i delopgave 1 Hovedaktivitet Desk study Design af brugerundersøgelse Indsamling af brugererfaringer Opgaver Screening af eksiste- Målgruppeanalyse Interview af kommuner og rende erfaringer og barrierer i brugen af CO 2-beregneren og SEP-vejledningen. Analyse og vurdering af metoder og data bag CO 2-beregneren og SEP-vejledning. Udenlandske erfaringer, problemstillinger og løsninger Udvælgelse af kommuner og andre aktører Sammensætning af brugergruppe Udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelse Udarbejdelse af spørgeskema til interviewkommuner eksperter Opsamling og evaluering af spørgeskemaundersøgelse Opsamling og evaluering af desk study Formulering af hovedbehov fordelt på brugergrupper Interview med relevante aktører I delopgave 1 er der gennemført kvantitative og kvalitative undersøgelser: En kvantitativ undersøgelse bestående af et digitalt spørgeskema, som blev sendt ud til alle 98 kommuner. De kvalitative undersøgelser blev gennemført som interviews af: o 8 kommuner (4 ansigt-til-ansigt-interviews og 4 telefoninterviews) ud af 9 adspurgte o 6 dataeksperter o 3 fagpersoner med indblik i andre landes kommunale CO 2-modeller o 13 kommuner på KL-workshop (fælles oplæg og spørgsmål) Spørgeskema og interviewguides er udarbejdet på baggrund af en oversigt over store og små udfordringer med CO 2- beregneren. Den er udarbejdet på baggrund af tidligere erfaringer, bl.a. KL-workshoppen i Odense i efteråret 2012, Energistyrelsens udbud af foranalyse-projektet og konsortiets tilbud. Sideløbende med indsamling af behov og input er det eksisterende værktøj (CO 2-beregneren) og en række andre værktøjer og opgørelsesmetoder til kommunal CO 2-opgørelse, undersøgt. Disse undersøgte værktøjer og opgørelsesmetoder er SEP (PlanEnergi), carbon footprint, EU Covenant of Mayors (Borgmesterpagten), ICLEI/ Greenhouse Gas Protocol, Den tyske stats kommune-beregner, Det gode liv og DN s Klimakommunevejledning. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 8

11 2.2 Delopgave 2 Hovedaktiviteterne for delopgave 2 er uddybet i Tabel 2. Tabel 2: Hovedaktiviteter i delopgave 2 Hovedaktivitet Afklaring af centrale Skitsering af Anbefalinger udfordringer løsningsmodeller Opgaver Gennemgang af de Udvikling af løsningsmo- Udarbejdelse af anbefalin- væsentligste forskel- deller ger og generelle krav til le mellem forskellige værktøjer og opgørelsesmetoder Sparring med brugergruppen den fremtidig CO 2- beregner Formulering af udviklingsparametre Med udgangspunkt i den viden og de informationer, der er indsamlet i delopgave 1, er forskellige elementer i løsningsmodellerne diskuteret med både styregruppen og brugergruppen. På baggrund af en fælles forståelse af udfordringerne, er en prioriteret liste af behov opstillet (se afsnit 4.3). To forskellige principper for løsningsmodel er derefter opstillet og kommenteret af brugergruppen, inden de endelige anbefalinger er udarbejdet. 2.3 Tilgang til indsamling af erfaringer hos aktører Indsamling af brugererfaringer og ekspertviden i delopgave 1 har været en essentiel del af analysen. Konsortiet valgte en brugerorienteret tilgang, hvor slutbrugeren (kommunerne) er sat i fokus for at imødekomme de behov, der opstår i arbejdet med CO 2-beregneren og med anvendelse af resultaterne. Dette er gjort frem for at starte med, hvad der teknisk er muligt. Kommunernes erfaringer med den nuværende beregner og deres erfaringer med andre værktøjer er vigtige input til hele analysen. Brugernes interaktion med værktøjerne (brugergrænseflade), deres arbejde med værktøjerne (indsamling af data m.m.) samt brugen af resultaterne (afrapportering, planer, målsætninger m.m.) er omdrejningspunkterne for både den kvantitative og kvalitative analyse. Der er også blevet spurgt nøje ind til de identificerede udfordringer som dobbelttælling af VE, benchmark, virkemiddelberegner, opgørelse af CO 2 fra biomasse, genbrug mv. Foruden behovsidentifikationen hos kommunerne er ekspertviden og internationale erfaringer også draget ind i analysen. En brugergruppe, bestående af superbrugere fra kommunerne, er etableret i projektet for at bistå med input til løsningsmodellerne Interviews med kommuner I samarbejde med Energistyrelsen er ni kommuner valgt som interviewkommuner. Kommunerne er valgt, så der er spredning i kommuneprofilerne. Spredning er vurderet ud fra: NIRAS/VIEGAND MAAGØE 9

12 størrelse (geografisk og befolkning) geografisk beliggenhed (øst/vest) hidtidig erfaring med anvendelse af værktøjer (CO 2-beregner eller SEP) stadie af det strategiske arbejde og målsætninger (klimamål eller energimål m.m.) kommunedemografi (by, land, industri m.m.) Interviewpersonerne i undersøgelsen er de kommunale klima- eller energimedarbejdere, og de besvarede interviewet i denne funktion. Interviewpersonerne svarede derfor i henhold til deres respektive kommuners klimamål, og i praktiske og tekniske spørgsmål svarede de i henhold til hvad, der ville gøre deres arbejde nemmere. Holdningerne i interviewene er fra kommunernes klimamedarbejdere. Interviewkommuner ses i Tabel 3. I tabellen kan man for hver kommune se, hvilket værktøj de primært anvender, hvad deres målsætning er og i henhold til hvilken opgørelsesmetode(er), de afrapporterer. Det var vigtigt at få en god fordeling mellem de kommuner, der har erfaringer med at bruge CO 2-beregneren og de kommuner, der har erfaring med at bruge SEP-værktøjet. Af de ni udvalgte kommuner, takkede 8 ja til at deltage i undersøgelsen. I forhold til udvælgelseskriterierne mangler der derfor en kommune, der repræsenterer kommuner, der hverken anvender CO 2-værktøjer eller har fokus på klimaplanlægning. Tabel 3: Interviewkommuner Kommune Primære værktøj(er) Målsætning - type København CO 2-beregner (inkl. mindre tilpasninger) CO 2-neutralitet i 2025 VE-mål Ringkøbing-Skjern SEP VE-mål (100 %) Sønderborg (både interview med kommune og sekretariatet for Project Zero) ProjectZero CO 2-værktøj primært energi CO 2-neutralitet i 2029 VE-mål (over 100 %) Vejen CO 2-beregner CO 2-reduktion Hjørring Ressource-fodaftryk SEP (Plan-Energi) VE-mål Energibesparelser Odense SEP Fossilfri energi VE-mål Ballerup CO 2-beregner CO 2-reduktion (25 % 2015) Hedensted SEP VE-mål Af tabellen fremgår det, at brugen af enten SEP eller CO 2-beregneren er ligelig fordelt mellem de udvalgte kommuner. Af tabellen ses der også en spredning i typen af målsætninger og afrapporteringsformer. Den geografiske spredning af de 8 kommuner er illustreret i Figur 3. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 10

13 Figur 3: Geografisk spredning af interview-kommuner KL-workshop med kommuner På en workshop i KL s klimanetværk 1 gav konsortiet et oplæg om projektet og indhentede input fra de deltagende kommuner inden for en række centrale emner svarende til dem i interviewene, samt kommunernes egne input. Ca. 13 kommuner deltog i workshoppen Spørgeskema til kommuner Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt ud d. 16. september 2013 til alle 98 kommuner, hvoraf 65 kommuner indleverede besvarelser. De 65 kommuner er vurderet som et repræsentativt udsnit af alle danske kommuner med en god spredning over hele landet. Dog vurderes et enkelt segment at mangle, nemlig kommuner som ikke aktivt anvender opgørelsesværktøjer til drivhusgasser. Viden omkring deres motiver og fokus, eller mangel på samme, indenfor klimaarbejdet, er ikke dækket af denne undersøgelse. Den geografiske spredning af kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, er illustreret i Figur 4. 1 Netværksmøde den 19. september 2013 i KL s hovedkontor i København NIRAS/VIEGAND MAAGØE 11

14 Figur 4: Geografisk spredning af kommuner der deltog i spørgeskemaundersøgelsen Interviews med dataeksperter Der er i projektet gennemført en række ekspertinterviews med det formål at belyse de nyeste muligheder for automatisk datatræk og for fordeling af emissioner på kommuneniveau. Der er udvalgt og gennemført interviews med eksperter fra følgende organisationer: DTU Transport (transport) KU, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (skov) DCE (landbrug, affald, spildevand, LULUCF) Conterra (landbrug, arealanvendelse) PlanEnergi (transport, Borgmesterpagt non-ets) Energinet.dk (lokal VE) Indhentning af internationale erfaringer Der er indhentet erfaringer fra andre lande via telefoninterview med fagpersoner fra Sverige, Storbritannien og Tyskland. Desuden er den internationale opgørelsesmetod for kommunal CO 2-opgørelse 2 (herefter benævnt GPC) vægtet væsentlig i analysen. Den tyske model og GPC har størst relevans for den danske models udviklingstrin. Danmark er generelt 2 Global Protocol for Community-scale Greenhouse Gas Emissions (GPC), Pilot Version 1.0, Maj 2012, udgivet af ICLEI/C40 Cities og World Ressource Council NIRAS/VIEGAND MAAGØE 12

15 langt fremme sammenlignet med de øvrige lande og GPC, da der i danske kommuner findes flere slags afprøvede opgørelsesmetoder (fx den nuværende CO 2-beregner, SEP og carbon footprint uddybes i kapitel 3) Inddragelse af brugergruppe I projektet er en gruppe sammensat af superbrugere fra kommunerne. Gruppens formål er dels at bibringe løsningerne relevant input, qua deres særlige erfaringer, og dels at være gennemgående testgruppe i både foranalysen og Energistyrelsens næste projekt, hvor det egentlige værktøj udviklings. Denne gruppe er ikke sammensat for at repræsentere et udsnit af alle kommuner. Følgende deltog i brugergruppen: Gladsaxe Kommune Fåborg-Midtfyn Kommune Århus Kommune Odense Kommune Allerød Kommune Vejen Kommune Københavns Kommune Brugergruppen er inddraget ved at kommentere skriftligt materiale om forslag til løsningsmodeller. Brugergruppen blev bedt om at kommentere fordele/ulemper ved de to forskellige løsninger, og også om de havde en præference ift. deres egen kommune og hvad de mener, andre kommuner har behov for Definitioner I denne rapport skal opgørelsesmetoder forstås som et værktøj og/eller vejledning, guide eller standard for CO 2 - beregning for kommuner. Opgørelsesmetoderne anviser perspektivvalg, beregningsmetoder og data. Med perspektiv menes der, om CO 2 - opgøres for kommuners efterspørgsel (går over kommunegrænser) eller om CO 2 - opgøres for kommunens produktion (inden for kommunegrænsen). Beregningsmetoder skal i denne rapport forstås bredt, herunder beregningsformler, emissionsfaktorer, standardværdier, allokering af CO 2 på kommuneniveau, afgrænsning af drivhusgassektorer, valg af emissions scope (indirekte og direkte CO 2 -udledninger). Med data menes både datakilder, datakvalitet og tier-niveau (datadetaljeringsniveau). NIRAS/VIEGAND MAAGØE 13

16 3 Eksisterende CO 2 - opgørelsesmetoder En række nationale og internationale CO 2-opgørelsesmetoder er blevet undersøgt. Med CO 2-opgørelsesmetoder menes vejledninger og/eller værktøjer, der angiver, hvordan en kommunes CO 2-udledning kan opgøres. Nogle opgørelsesmetoder giver præcise anvisninger nogle giver retningslinjer. Der gøres opmærksom på, at inden for kommunal CO 2-beregning findes to forskellige typer opgørelser: 1. CO 2-opgørelse for kommunen som geografisk område (med kommunens aktører, fx borgere, virksomheder og institutioner) 2. CO 2-opgørelse for kommunen som virksomhed (kommunens egen organisation ifm. bygningsdrift og borgerservice) Som nævnt tidligere, fokuserede opdraget alene på kommunen som geografisk område. 3.1 Bag om opgørelsesmetoderne De forskellige opgørelsesmetoder adskiller sig bl.a. i forhold til: Perspektiv Afgrænsning af drivhusgassektorer Type af drivhusgasudledning (emissions scopes) Perspektiv Perspektiv betegner vinklen, CO 2-udledningen ses fra. I efterspørgselsperspektivet beregnes CO 2-udledningen forårsaget af det forbrug (af energi, varer, transport etc.), en kommunes aktører har, uanset hvor emissionen forekommer. I produktionsperspektivet beregnes CO 2-udledningen fra de fysiske kilder inden for kommunens geopolitiske område uanset hvem, der har genereret efterspørgslen. Nogle af de anvendte opgørelsesmetoder indeholder en blanding af perspektiverne. Det skyldes ofte kommunernes konkrete behov for at tilpasse opgørelsen kommunens handlemuligheder og/eller på grund af praktisk adgang til beregningsdata. En fordel ved at blande perspektiver kan altså være at anvise handlinger eller at forenkle opgørelsen. En ulempe ved at blande dem sammen på kommuneniveau kan dog være, at væsentlige emissioner kan blive udeladt, fordi opgørelsesmetoden ikke tilråder det. I den nuværende CO 2-beregner, er efterspørgselsperspektivet fx anvendt ved affaldsdeponi, men for genbrug af glas, papir mv. skifter perspektivet, og der regnes ingen CO 2-effekt af genanvendelse, som ellers er et kommunalt ansvarsområde. Et rent perspektiv gør det let, at gennemskue om alle emissioner er inkluderet, men blandes perspektiverne, bliver det mere skjult, hvad der ikke er med. Det kan i sidste ende føre til fejlantagelser og forkerte handlinger. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 14

17 3.1.2 Drivhusgassektorer Drivhusgassektorerne grupperer kilderne til udledning af drivhusgas; fx energiforsyning, vejtransport, landbrug osv Emissions scopes Emissions scopes betegner inddelingen af drivhusgasser i henhold til den anerkendte Greenhouse Gas Protocol for organisationer, som de fleste opgørelsesmetoder benytter grundprincipper fra. Udledningerne inddeles i tre scopes. Scope 1 dækker organisationens direkte udledninger som følge af afbrænding af eksempelvis olie, gas og/eller brændstof samt direkte udledninger af øvrige drivhusgasser fra f.eks. landbruget. Scope 2 dækker alle organisationens indirekte udledninger i forbindelse med kollektive energiforbrug, fx el, fjernvarme og damp. Scope 3 er alle andre indirekte udledninger i forbindelse med tilblivelsen og bortskaffelsen af varer og services efterspurgt af organisationen. Det kan eksempelvis være udledning fra produktion af computere, fødevarer, møbler, papir eller relateret til serviceydelser (som advokatbistand) og rejser. Figur 5 illustrerer sammenhængen mellem de tre scopes. Figur 5: Scopes i henhold til GHG-protokollen Overblik over opgørelsesmetoder I tabel 4 vises en oversigt over opgørelsesmetoder. Listen er ikke udtømmende, men skal ses som de mest oplagte for danske kommuner. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 15

18 Tabel 4: Forskellige opgørelsesmetoder Opgørelsesmetoder for Perspektiv kommunen som geografisk område Drivhusgassektorer Emissionsscopes Kommentar Den nuværende CO 2- beregner Udgangspunkt i produktionsperspektivet, men for bl.a. deponi, spildevand, fly- og togtransport anvendes efterspørgselsperspektivet. For medfinansiering af VE ses der på kommunen som virksomhed. Energi Transport Affaldsdeponi & spildevand Industriproces Landbrug Skov og arealanvendelse SEP Produktionsperspektivet. Energi Carbon footprint (Kyoto-sektorer) Transport (Excel-værktøj kun energi) Efterspørgselsperspektivet Alle sektorer med Borgmesterpagten (EU Produktionsperspektivet Covenant of Mayors) 3 men også elementer fra kommunen som virksomhed, fx egen bygningsmasse. økonomisk aktivitet Energi: kun non-ets Transport Valgfri ang. affaldsdeponi 1 og 2 Valgfrihed mellem Enkelte scope 3 forskellige beregningsmetoder for de for bl.a. affaldsdeponi og spildevand enkelte emissionskilder (fleksibel, men formidlingstung). Meningsfuld opgørelse kræver stor dataindsamling. 1 og 2 Der findes modificeret variant: PlanEnergis energibalanceregneark 1, 2 og 3 En variant er udarbejdet af Niras pba. pengebeløb for samhandel. Ikke umiddelbart mulig at udføre for en klimamedarbejder. 1 og 2 Relativt stor valgfrihed i sektorer, emissionskilder, basisår. 3 Bemærk, at der er tale om Covenant of EU Mayors og altså ikke The Mexico City Pact, Global Cities Coventant on Climtate. Sidstnævnte er for kommunen som virksomhed og kun én dansk kommune (København) er med i denne. NIRAS/VIEGAND MAAGØE 16

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: Juni 2015 Udarbejdet af: Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe (lsk@viegandmaagoe.dk) Kvalitetssikret af: Louise Hedelund Sørensen

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Workshop om Grøn Boligkontrakt Tom Saxlund 02-12-2013 1 Gør det enkelt for boligejeren Den grønne omstilling Energiaftale 2020 blev

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - Energiforlig

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - Energiforlig Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - Energiforlig Juni 2012 Analyse Danmark A/S - Frederiksberg Allé 17, baghuset - 1820 Frederiksberg C - Tlf.: 4333 1020 Om undersøgelsen Dataindsamlingsperiode: 31.5.2012-6.6.2012

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET

1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET Sagsnr. 1-23-4-101-8-13 Spørgsmål og svar skema Prækvalifikation på udbud af kontormøbler til 4 regioner 1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET 1 Prækvalifikationsbilag 11. Det publicerede dokument

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING HVAD KAN VI GØRE FOR DIG? Sponsoranalyse- og effektmålingsredskaberne kan benyttes inden for alle sponsorområder sport, kultur eller velgørenhed og hvad enten du arbejder

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Fondsfinansierede projekter

Fondsfinansierede projekter 1 of 8 Fondsfinansierede projekter Projektnavn Projektresumé Kategori Projektsu m* Finansiering Pulje Statu s Partnere Klimavenlig sommerhusturis me Analyseprojekt til afdækning af vækst og beskæftigelsesmuligh

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere