Farmaceuternes medicinsamtaler løfter kronikerne. Side 8. Medicineksporten får større og større betydning side 4. Planlæg karrieren som senior side 19

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Medicineksporten får større og større betydning side 4 Planlæg karrieren som senior side 19 Ledelsesteorien Teori U: En fælles læringsrejse side 31 Farmaceuternes medicinsamtaler løfter kronikerne Side 8

2 Leder Glem ikke fokus på korrekt brug af medicin Debatten om prioritering af dyr sygehusmedicin har i snart lang tid løbet med opmærksomheden i medierne og vil blusse op igen, når regionerne formentlig snart fremlægger deres endelige forslag til en prioriteringsmodel. Det er en både vigtig og relevant diskussion i en situation, hvor samfundet næppe har råd til at opfylde alles ønsker hele tiden, og Pharmadanmark har derfor naturligvis har engageret sig i diskussionen med vores faglige synspunkter. Men hvor vigtigt spørgsmålet om prioritering så end er, så bør det alligevel ikke helt overskygge en anden og mindst lige så vigtig problemstilling omkring lægemidler, nemlig fejlmedicinering og behandling med lægemidler som ikke er sikker, optimal og rationel. Tallene taler for sig selv: 67 ud af voksne bliver hvert år syge af forkert medicin, manglende medicin eller samspil mellem medicin. Hvert år bliver op mod danskere indlagt pga. medicinproblemer, der kunne være undgået. Det fører til op mod dødsfald Hver tredje kroniker bruger ikke sin medicin korrekt. Hvert år bliver op mod danskere indlagt pga. medicinproblemer Rikke Løvig Simonsen Formand Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Der er desværre i dag et generelt misforhold mellem kvaliteten af lægemidler og kvaliteten af håndteringen af lægemidler både i den primære og den sekundære sundhedssektor. Lægemidler er som bekendt stærkt regulerede efter fælles europæiske og internationale standarder. De er inspiceret, kontrolleret og overvåget på et højt niveau, fordi der er tale om stærktvirkende substanser, der bliver givet til ofte svækkede patienter. Systemet kan nok forfines og justeres, men grundlæggede er det et system, som der er enighed om i det meste af verden, og som sikrer lægemidler med en meget høj grad af sikkerhed for den enkelte patient. Men når man nu har en fuld dokumentationspakke for hvert lægemiddel med specifikationer for produktion, råvarer, færdigvarer, holdbarhed, virkning og sikkerhed, hvorfor er der dog så lidt fokus på, hvordan lægemidlet faktisk efterfølgende bruges af patienter og deres læger? Hvorfor virker det som om, at fokus på sikkerhed og kvalitet af lægemidlet slippes, når det gives til patienterne? Hvis der sjuskes med håndteringen af lægemidler, eller hvis der ikke findes de nødvendige strukturer og rammer, der kan understøtte kvaliteten i lægemiddelhåndteringen, får hverken patienter eller samfund det fulde udbytte af lægemiddelbehandlingen, tværtimod. Håndteres lægemidler uhensigtsmæssigt, har det store behandlingsmæssige og økonomiske omkostninger for både patienter og samfund. Øget fokus på optimering af lægemiddelhåndteringen blandt både patienter og sundhedsprofessionelle er en forudsætning for at komme de udbredte medicinerings- og complianceproblemer til livs. Indførelse af klinisk farmaci i sundhedsvæsenet, herunder en effektiv indsats over for problemerne ved sektorovergange, vil være et væsentligt skridt i retning af at sikre kvaliteten i håndteringen og anvendelsen af lægemidler. Og sikker og rationel brug af lægemidler vil utvivlsomt have en positiv indflydelse på bekymringerne for den samfundsøkonomi, som i dag driver prioriteringsdebatten. 2 pharma

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Medicineksporten får større og større betydning side 4 Planlæg karrieren som senior side 19 Ledelsesteorien Teori U: En fælles læringsrejse side 31 Side 8 Indhold Værdifastsættelse bliver overset i prioriteringsdebatten s Medicineksportens betydning vokser og vokser 08 Medicinsamtaler løfter kronikerne 11 Undersøgelse: Medicin samtalerne lever op til formålet 14 Kort om 16 Springet til Kina 19 Senkarriere: Senior- og retræteordninger i staten 19 Forskels behandling ved ADHD 20 Prioriteringsdebat kørt af sporet 24 Værdifastsættelse bliver overset i prioriteringsdebatten 26 Kort om 28 Udbudsrunder: Kvalitet, effekt og pris afvejes 31 Teori U når der er brug for nyskabende handlinger 32 Livets store sten 34 Ekspertgruppe: Tag SU'en fra kandidater på universitetet 36 Kort om 38 Pharma in English 40 Meddelelser s. 16 s.20 s Medlemsblad for Pharmadanmark Medlemsblad for Pharmadanmark Farmaceuternes medicinsamtaler løfter kronikerne Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Rikke Løvig Simonsen Tlf rls@pharmadanmark.dk Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Anne Cathrine Schjøtt Journalist acs@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline 4 4. maj 19. april 5 8. juni 24. maj juli 28. juni pharma

4 Eksport Af Anne Cathrine Schjøtt Medicineksportens betydning vokser og vokser Medicineksporten er vigtig for Danmark. Faktisk udgør medicin en stadig større andel af den samlede eksport. Det er specielt lande uden for EU's grænser, som har brug for de danske lægemidler. Insulin, cytostatika og antidepressiva er blot noget af den medicin, som danske virksomheder sender ud over landegrænsen. Medicineksporten er stigende år for år og udgør en stadig større bid af den samlede danske eksport. Hvis det fortsætter i samme tempo, vil medicin være den største eksportgruppe inden for en overskuelig årrække.»i Danmark har vi opbygget en rigtig stor medicineksport, som har en stor betydning for dansk eksport samlet set. I næsten 30 år har vi oplevet, at medicineksporten er steget år for år,«fortæller Allan Sørensen, chefkonsulent hos Dansk Industri (DI). Mere end hver ottende krone er medicin Medicinalindustrien er af afgørende betydning for, hvordan det samlet set går dansk eksport.siden 2000 er denne andel af den samlede danske eksport mere end fordoblet fra 6 procent ved årtusindskiftet til 13 procent i 2015 det svarer til, at knap hver ottende eksportkrone kommer fra medicin. Når andelen vurderes helt tilbage fra 1988, har den været næsten konstant opadgående. Selv i kriseårene har medicineksporten ikke været synderligt påvirket af manglende efterspørgsel.»normalt kan eksport godt svinge med konjunkturerne, eksempelvis hvis man har en økonomisk krise som finanskrisen, men medicineksporten er meget mere konjunkturstabiliserende. Selv om det er krisetid, skal forbrugerne i udlandet stadigvæk have disse produkter,«forklarer Allan Sørensen. Fra 2008 til 2009 faldt den danske eksport samlet set med 16 procent i løbende priser, men medicineksporten steg i den periode med 2 procent. Eksporten uden for EU er markant Det går godt for medicineksporten ud af Europa. Når man sammenligner med den samlede danske eksport skiller medicinen sig gevaldigt ud. Den danske eksport er primært centreret inden for EU's grænser, hvor 60 pct. afsættes. For medicin er det lige omvendt. Her afsættes 60 pct. til verden uden for EU.»Medicin kommer meget længere ud. Vi er gode til at sælge det til markeder langt væk. Det er vigtigt også fremadrettet, da vækstøkonomierne i højere grad får fokus på sundhed og dermed efterspørger medicin. Har man allerede hånd i hanke med de områder, er det lettere at være med, når efterspørgslen stiger,«siger Allan Sørensen og tilføjer: Den medicinske andel af den samlede eksport Medicinske og farmaceutiske produkter udgør i stigende grad den danske eksport pharma

5 100 80»Lige nu er der knas i økonomien flere steder uden for EU, men det skal man ikke lade sig kue af. Disse steder er rigtig gode eksportmarkeder, fordi deres vækst typisk er betydeligt større, end den er i Europa på grund af deres befolkningsmæssige størrelser. På disse markeder er der en stigende efterspørgsel efter medicin og andre sundhedsrelaterede ydelser.«en stor del af den enorme udlandseksport skyldes dog USA, der aftager 29 procent af den samlede medicineksport Eksport af medicinske og pharmaceutiske produkter fordelt på regioner EU Verden uden for EU pharma

6 Uden kloge hoveder ingen fremtidig eksportsucces Med medicins andel på 13,5 procent af den samlede danske eksport i 2015 må man ikke fra politisk side negligere betydningen af at holde gang i forskningsmulighederne i medicinalbranchen. Hvis industrien ikke har mulighed for at få kompetente medarbejdere, vil innovationen og produktionsmulighederne gå i stå, advarer chefkonsulent Allan Sørensen på vegne af Dansk Industri (DI).»Hvis der skal være plads til at vokse, kræver det adgang til den højtuddannede arbejdskraft, man har brug for,«understreger han og tilføjer:»det er afgørende for fremtidens medicineksport, at Danmark kan blive ved med at komme med nye produkter. Derfor skal der bl.a. uddannes flere til medicinalndustrien og sikres bedre adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, samtidig med at der investeres i sundhedsforskning. Virksomhederne oplever en stigende konkurrence fra udlandet, og vi har tabt markedsandele i EU.«De største eksportmarkeder for medicin i pharma

7 Mio. kr. Andel i procent 1 USA ,0 2 Kina ,0 3 Tyskland ,5 4 Sverige ,9 5 Japan ,1 6 Storbritannien ,3 7 Frankrig og Monaco ,1 8 Italien ,5 9 Norge ,5 10 Spanien ,5 Top ,6 Hele verden ,0 Kilde: Danmarks Statistik Største markeder De største eksportmarkeder for danske varer er traditionelt Tyskland og Sverige men for medicin er det USA og Kina. De to sidstnævnte lande er begge betydningsfylde markeder for verdensøkonomien og meget vigtige for fremtidig eksport i en verden, hvor grænserne mellem lande udviskes mere og mere.»i Kina er der rigtig mange mennesker, de har stadig et lavere velstandsniveau end i vesten, men det er et marked i rivende udvikling, og de går mere og mere op i sundhed, og køber derfor mere medicin.«det var først sidste år, at Kina tog springet opad og fortrængte Tyskland til tredjepladsen. Og fortsætter den udvikling, kan man håbe på, at Kinas mere end 1,3 mia. borgere i højere grad indkøber dansk insulin og depressionsmedicin, end USAs gør. Japan ligger også højt. Her er der en stærkt aldrende befolkning, som bruger mere medicin end en ung befolkning gør. På markeder langt væk har medicin en fordel i forhold til andre eksportvarer, Danmark udmærker sig med.»medicin er noget af det, der er nemt at sende ud i verden. Transportudgifterne på medicin er relativt små sammenlignet med eksempelvis betonelementer, der er store, tunge og dyre at flytte rundt på. Medicinpakninger er lettere i den henseende,«slutter chefkonsulenten. pharma

8 Medicinsamtaler Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Utke Schiøler Medicinsamtaler løfter kronikerne Fra 1. januar 2016 blev det apoteksfarmaceuternes opgave at tilbyde medicinsamtaler til 8 nydiagnosticerede pharma kronikere.

9 Københavns Sønderbro Apotek har indtil nu holdt cirka 50 medicinsamtaler med kronikere. Alexander Wiberg-Hansen og Lea Maria Hyllested har stået for de fleste af dem, og de er ikke i tvivl om, at samtalerne giver værdi til kronikerne også til dem, som i første omgang måske slet ikke mente, at de havde behov for en medicinsamtale. Siden 1. januar har de danske apoteker tilbudt nydiagnosticerede kronikere en gratis medicinsamtale, som skal giver kronikerne indsigt i og kendskab til de lægemidler, de får ordineret. Farmaceuterne Alexander Wiberg-Hansen og Lea Maria Hyllested, Københavns Sønderbro Apotek, er glade for den nye, faglige arbejdsopgave og ikke mindst for kronikernes positive respons på samtalerne.»resultatet af sådan en samtale er det hele værd. Det løfter virkelig kronikerne, at vi taler med dem om de problemstillinger, de har med deres medicin eller med at være blevet kroniker. Som farmaceuter føler vi virkelig, at vi lige gør noget ekstra for borgerne. Det er en dejlig fornemmelse at kunne hjælpe,«siger Alexander Wiberg-Hansen. Han betegner samtalen som meget intim og fortæller, at man kommer helt ind under huden på den enkelte kroniker meget mere end man ville kunne komme under en normal ekspedition på to minutter. Lea Maria Hyllested supplerer:»vi skal være meget åbne over for, hvad det er der rører sig hos kronikerne. Det kan være økonomiske bekymringer ved medicinen, eller at de skal forholde sig til det at være kronisk syg eller noget helt praktisk om, hvordan medicinen skal tages i hverdagen.«nogle siger nej Københavns Sønderbro Apotek startede som forsøgsapotek for ydelsen en måned tidligere end landets øvrige apoteker og har indtil nu gennemført cirka 50 samtaler. Omtrent dobbelt så mange har takket nej til ydelsen, men det ser Lea Maria Hyllested ikke som noget problem.»det er fair nok at sige nej til tilbuddet. Nogle kronikere føler, at de har fået taget hånd om det hos lægen, og at de ved så me- pharma

10 Medicinsamtaler Fakta om medicinsamtalen En medicinsamtale med apotekets farmaceut er et tilbud til personer, som inden for de sidste seks måneder er kommet i behandling med ny medicin efter at have fået konstateret en kronisk sygdom. Målet med medicinsamtalen er, at kronikeren kommer godt i gang med sin medicin. Emnerne for samtalen kan være: Hvordan virker medicinen? Hvordan bruges medicinen? Medicinens bivirkninger Gode vaner omkring det at bruge medicin Bekymringer om brug af medicinen Tilskud til medicinen Medicinsamtalen er gratis og varer cirka 10 minutter. Den følges efter tre-fire uger op af endnu en samtale, som også varer cirka 10 minutter og foregår samme sted eller over telefonen. get i forvejen, at de har helt styr på deres medicin,«siger hun. Men hun fortæller også, at nogle bliver meget positivt overraskede over udbyttet, hvis de alligevel ender med at tage samtalen.»vi oplever, at dem, som egentlig ikke troede, at de havde et behov for samtalen, bliver meget mere afklarede og lettede, fordi der alligevel viste sig at være nogle ting, de havde behov for at få vendt med en fagperson.«om kronikeren siger ja eller nej til en medicinsamtale hænger muligvis også sammen med, om tilbuddet bliver fremsat med overbevisning og entusiasme.»det handler om, hvordan det serveres af medarbejderen. Er man tryg ved det og positiv, eller skinner det igennem over for kronikeren, at personen bag skranken måske selv er lidt usikker og ikke har prøvet det ret mange gange,«siger Lea Maria Hyllested. Alexander Wiberg-Hansen understreger, at tilbuddet om en samtale ikke skal virke som noget, der bliver påduttet kronikeren, men at det derimod skal ske naturligt i dialogen med denne. Fagligt udfordrende De to farmaceuter betragter den nye opgave som spændende og udfordrende. Det kræver meget fagligt men først og fremmest, at man tør kaste sig ud i det. Man kommer da ud for nogle faglige spørgsmål, som man ikke lige kan svare på lige på stående fod, men så må man bare bruge et par minutter på at undersøge sagen,«siger Lea Maria Hyllested. Hun fortæller også, at alle problemstillingerne er forskellige, selv om kronikerne kan have samme diagnose, samme alder og blive behandlet med samme lægemidler.»når problemstillingerne er forskellige, så er samtalerne det selvfølgelig også, og det er med til at gøre det til en spændende arbejdsopgave for os.«alexander Wiberg-Hansen mener, at det faktisk er en pointe ikke at forberede sig for meget på samtalen.»min erfaring er, at de bedste samtaler er dem, hvor man ikke på forhånd har bundet sig op på, hvad der skal være hovedemnet for samtalen. Reelt kan man heller ikke forberede sig på en samtale, fordi den er så individuel fra kroniker til kroniker.«hele apoteket er med Samtalerne skal ifølge apotekerloven gennemføres af en farmaceut, men apotekets farmakonomer har alligevel en vigtig rolle at spille. Endnu har Sønderbro Apotek ikke fået en kroniker henvist direkte fra sin praktiserende læge, og det betyder, at kronikerne skal have tilbuddet, når de henter deres medicin på apoteket.»vi har trænet hele vores personale det er vi nødt til, for som farmaceuter laver vi meget andet end at stå i skranken. Derfor skal hele personalet være klar på, hvem der skal tilbydes en medicinsamtale, og hvad de skal sige om det,«siger Lea Maria Hyllested. Apoteket brugte en hel dag på at træne personalet ved at lave praktiske øvel- 10 pharma

11 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Undersøgelse: Medicinsamtalerne lever op til formålet ser, så de var klar. Derudover har apoteket taget udgangspunkt i materiale fra Danmarks Apotekerforening og apotekerkæden Pharma+.»Farmakonomerne er faktisk de vigtigste til at indfange kronikerne, fordi det er dem, som er i skranken. Uden farmakonomerne ville vi ikke få fat i nogen,«fastslår Alexander Wiberg-Hansen. Flere samtaler De to farmaceuter tror, at antallet af samtaler vil stige støt fremover.»det her er kun begyndelsen. Vi skulle også gerne begynde at få kronikere med henvisning fra lægen. Det, vi gør, skal understøtte det, som patienten oplever hos deres læge, så det bliver en større helhedsoplevelse,«mener Lea Maria Hyllested. Alexander Wiberg-Hansen tilføjer:»vi er da også blevet ringet op af kronikere, som bestiller en medicinsamtale, fordi de har læst om muligheden. Det er positivt, at folk begynder at blive opmærksomme på tilbuddet, og det håber vi selvfølgelig, at vi vil se mere af i fremtiden.«begge farmaceuter håber også, at medicinsamtalerne kan åbne dørene for, at kronikere på sigt tilbydes en egentlig gratis medicingennemgang. Dem skal de i dag betale for af egen lomme.»der er i alt fald ingen tvivl om, at nogle af de kronikere, vi ser, kunne have gavn af en grundig medicingennemgang. Det rækker tiden ikke til i en medicinsamtale,«siger Lea Maria Hyllested. En undersøgelse af medicinsamtaler på København Sønderbro Apotek viser tydeligt, at kronikerne har en positiv oplevelse af samtalerne. De giver bl.a. udtryk for, at samtalen har givet dem en bedre forståelse af deres medicins virkning og brug. København Sønderbro Apotek har fået antropolog Amanda G. Hertz til at undersøge, hvordan borgerne oplever de medicinsamtaler til nydiagnosticerede kronikere, som apotekerne har tilbudt siden årsskiftet.»min undersøgelse viser tydeligt, at kronikerne har en positiv oplevelse af samtalerne. Det er særligt et ønske om mere information om deres nye medicin, som får dem til at takke ja til en medicinsamtale,«fortæller Amanda G. Hertz Undersøgelsen bygger på analyse af interviews med 18 af de borgere, som har takket ja til en medicinsamtale på apoteket. Ønsker viden 55 procent af de adspurgte i undersøgelsen havde konkrete ubesvarede spørgsmål eller bekymringer i forhold til, hvordan deres medicin virker, hvordan den skal tages, eller hvilke bivirkninger der kan være. De øvrige 45 procent fortalte, at de tog imod tilbuddet på baggrund af et generelt ønske om mere viden eller for at sikre sig, at de har forstået lægens informationer korrekt.»alle de adspurgte gav udtryk for, at de under deres medicinsamtale oplevede at modtage den nødvendige information og at have god mulighed for selv at stille spørgsmål,«siger Amanda G. Hertz. Bedre forståelse for medicinen Formålet med medicinsamtalerne er at sikre, at borgerne kommer godt i gang med deres nye medicin og bruger den korrekt. Knap 90 procent af de adspurgte giver udtryk for, at samtalen har givet dem en bedre forståelse af deres medicins virkning og brug.»de fortæller også, at det giver en følelse af tryghed og sikkerhed at få uddybende information om deres behandling,«siger Amanda G. Hertz pharma

12 Medicinsamtaler Citater fra undersøgelsen Jeg fik virkelig besvaret alle mine spørgsmål. Farmaceuten var simpelthen så hjælpsom. Samtalen fjernede nogle bekymringer og nervøsitet. Jeg er blevet meget mere afslappet og tryg ved situationen. Det gav ro til at gå hjem og godt turde tage medicinen. Farmaceuten var meget nærværende. Han havde tid til at lytte, og han forklarede, så han var sikker på, at jeg var med. 55 procent af borgerne fortæller, at den information, de fik om deres medicin under samtalen, har givet dem en større forståelse af deres diagnose og behandling. Det er med til at skabe ro og tryghed i forbindelse med at skulle begynde behandlingen.»på den måde kan medicinsamtalerne have positiv indflydelse på, at medicinen bruges korrekt, samt at borgerne forstår behandlingens formål og virkning. Det er vigtigt i forhold til at sikre, at borgerne kommer godt i gang med deres nye medicin,«fastslår hun. Derfor er der også enighed blandt de adspurgte om, at de vil anbefale andre at tage imod tilbuddet om medicinsamtale. Farmaceuten har stor betydning Godt halvdelen af borgerne fremhæver, at farmaceuten, som gennemførte samtalen, har en vigtig betydning for deres positive oplevelse.»farmaceuten beskrives af borgerne som en fagperson, der kan tilbyde den nødvendige ekspertviden og være med til at opbygge tryghed ved behandlingen gennem sin viden og fremtoning,«forklarer Amanda G. Hertz. Farmaceuten kan være med til at give oplevelsen af, at der under medicinsamtalen er tid til at tage hånd om den enkelte borger og dennes bekymringer og spørgsmål. Råd og vejledning på apotek Godt 80 procent af borgerne fortæller, at medicinsamtalen understøtter eller øger deres indtryk af apoteket som et sted, hvor man kan søge råd og vejledning om sin medicin, og hvor der er tid til at yde denne rådgivning.»undersøgelsen peger altså på, at medicinsamtalerne ligger i forlængelse af de ydelser og den rådgivning, borgerne forbinder med apoteket, og at samtalerne kan give borgerne mere viden om deres medicin samt øge trygheden ved behandlingen,«slutter Amanda G. Hertz. 12 pharma

13 Kurser for fagprofessionelle Market Access for Pharmaceutical Products trends and challenges Quality by Design(QbD) in Pharmaceutical Development Bioinformatik anvend og forstå de hyppigst brugte værktøjer august 2016 Biopharmaceuticals Drug Development august 2016 Innovation og Proactive Law risikostyring gennem aftalebaseret og interdisciplinært samarbejde august 2016 Det Borgernære Sundhedsvæsen er digitalisering vejen frem? august 2016 Personalised Medicine the future treatment paradigm august 2016 Kvalitativ Metode tendenser, teori og praksis august 2016 Big Data Analysis tools and methods august 2016 ESS og MAX IV banebrydende muligheder for materialeforskning og bioteknologi august 2016 Adfærdsøkonomi og Psykologiske Valg bagom menneskelig irrationalitet og nudging august 2016 Strategisk Kommunikation på tværs af medier august august august 2016 ER DU STADIG RIGTIG KLOG? copenhagensummeruniversity.ku.dk pharma

14 Kort om Stor stigning i børns og unges forbrug af antidepressiv medicin Antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressive lægemidler, er fra steget med 60 procent. Det viser et nyt multinationalt studie med deltagelse af Syddansk Universitet (SDU). Studiet er det første af sin art, som systematisk har sammenlignet forbruget af antidepressiv medicin blandt 0-19 årige børn og unge i fem vestlige lande: Danmark, England, Holland, Tyskland og USA over en syvårig periode. De største stigninger i forbruget blev observeret i Danmark (60,5 procent), England (54,4 procent) og Tyskland (49,2 procent). Undersøgelsen viser, at ud af i alt 1,2 millioner danske børn og unge i 2012 fik udskrevet antidepressive lægemidler, og at praktiserende læger ifølge studiet står bag hovedparten af de udskrevne recepter. Sundhedsstyrelsens vejledning om medicinsk behandling af børn og unge med psykiske lidelser angiver ellers, at det er en opgave for speciallæger at vurdere, hvorvidt et barn eller ung under 18 år har brug for medicin.»denne praksis med at flere og flere børn og unge overlades til almen praksis for behandling af psykiske lidelser er bekymrende og viser, at de relevante speciallægekompetencer og ressourcer til håndtering af denne patientgruppe og deres forældre ikke er til stede i samfundet,«siger Lise Aagaard, professor i klinisk farmakologi på SDU. Hun er dansk repræsentant i den internationale forskningsgruppe. Samlet udgave af Fra patent til patient Pharma afdækkede over en periode på 13 måneder de essentielle områder i udvikling af lægemidler lige fra den grundæggende forskning til den konstante overvågning af et godkendt lægemiddel. Det skete i serien Fra patent til patient. De 13 dele af serien er nu blevet samlet og opdateret og vil bl.a. blive brugt som inspiration til mulige karriereveje for nyuddannede. Serien er også blevet brugt i undervisningen på PharmaSchool. Fra patent til patient kan læses på og særligt interesserede kan rekvirere den i papirudgave ved henvendelse til redaktionen. 14 pharma

15 faculty of health and medical sciences university of copenhagen Risiko for astma falder gradvist mellem by og land Det er tilsyneladende ikke helt ligegyldigt, om man vokser op i en lille by eller en landsby, når det handler om risikoen for at udvikle astma som voksen. Indtil nu har man vidst, at det beskytter mod astma at vokse op på en gård med dyr, når man sammenligner med at vokse op i en storby. Men nu ser det ud til, at den opfattelse er lidt for sort/hvid. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Environmental Research and Public Health. De nye resultater tyder nemlig på, at en beskyttende effekt fra opvækst-miljøet stiger gradvist, jo længere væk fra storbyen miljøet befinder sig.»hvis vi derfor forestiller os, at der sker noget magisk ude på gårdene, kan vi nu se, at magien også er spredt ud til andre miljøer og at den så at sige bliver fortyndet, jo tættere vi kommer på storbyen,«siger studiets førsteforfatter, ph.d.-studerende Signe Timm fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hun fortsætter:»vi kan endnu ikke sige, hvorfor det forholder sig sådan, men vi har en hypotese om, at mængden og variationen af bakterier og svampe, som man bliver udsat for i barndommen (den mikrobielle eksponering) spiller ind. Jo flere bakterier, der findes i miljøet, desto lavere risiko for astma.«hypotesen underbygges af studier, der har vist, at der er flest (og flest slags) ikke-sygdomsfremkaldende bakterier og svampe i et gårdmiljø og færrest i byerne. Anslået danskere lider af astma. Get insight in and overview of the entire drug development process from molecule to market access MASTER OF INDUSTRIAL DRUG DEVELOPMENT Developed in close collaboration between Copenhagen University and the pharmaceutical industry Courses combine outstanding academic based researchers with and extensive contribution from leading experts from the pharmaceutical industry Enroll in the programme or take individual courses Courses 2016 det sundhed Non-clinical Safety and Toxicology Chemical Process Development and Production of Active Pharmaceutical Ingredients (API) Biopharmaceuticals Drug Development Deal-making in the Pharmaceutical Industry Quality by Design (QbD) in Pharmaceutical Development Market Access for Pharmaceutical Products trends and challenges Drug Formulation and Delivery Drug Regulatory Affairs in Drug Development Read more on Or contact master@sund.ku.dk pharma

16 Boksord de flytter sig Af Malene Dalmark Espeland /Foto: Harry Nielsen Springet til Kina Hvorfor skifter du job nu? Jeg forstiller mig, at en chance som denne kun kommer få gange i livet, hvis overhovedet. Min kinesiske veninde, Fang Tian, har startet et kontraktlaboratorium op i Shenzhen i Kina. Hun har spurgt, om jeg vil komme til Kina og hjælpe hende. Vi kender hinanden fra Københavns Universitet (KU), hvor hun tilbragte tre år som postdoc, mens jeg var ph.d.-studerende. Vi havde et godt fagligt samarbejde, og jeg kunne samtidig lære hende, hvordan man bruger sine weekender i et land, hvor man ikke arbejder både lørdag og søndag, sådan som hun var vant til. Nycrist Pharm Innovation, som firmaet hedder, tilbyder fastfaseanalyser, polymorfi screening og salt screening. Det er inden for det område, vi arbejdede med på KU, og som jeg også arbejdede med i mit første job hos Neurosearch. Du flytter til Kina. Hvilke overvejelser gjorde du dig om at arbejde i Kina, inden du sagde ja til jobbet? For det første er Kina langt væk fra familie og venner. Det måtte jeg forholde mig til. For det andet føles det grænseoverskridende at blive ansat i et kinesisk firma, som ikke har nogen tilknytning til Danmark. Det tør jeg kun, fordi jeg kender Fang så godt og tror på, at hun nok skal sørge for, at jeg er okay. For det tredje var jeg glad for mit seneste job hos Ferring, så jeg overvejede det nøje, før jeg tog springet. Men efter et besøg i laboratoriet i december sidste år kriblede det i mine fingre efter at komme i gang. Derudover forbinder mange Kina med dårlig kvalitet. Det er derfor vigtigt for mig, at det arbejde, vi udfører, er i orden. Men der er Fang og jeg heldigvis på samme side, så det, tror jeg ikke, bliver et problem. Hvad skal du lave i dit nye job? Mit primære ansvar bliver det tekniske team. Jeg skal sørge for, at laboratorieopgaverne bliver løst til tiden og i rette kvalitet. I mine tidligere ansættelser har jeg selv samarbejdet med lignende kontraktfirmaer, og jeg ved, hvor meget det betyder, at man kan stole på tidsplanen, og at arbejdet er veludført. Jeg har selv oplevet kontraktarbejde af meget svingende kvalitet, så jeg vil bestræbe mig på, at vi bliver et af de laboratorier, kunderne vender tilbage til, fordi de er tilfredse. Vi regner med at have et team af forskere, der udfører det praktiske arbejde, men jeg kommer sikkert også til selv at gå i laboratoriet. Da der er tale om et helt nyt foretagende, er der mange forskellige opgaver, der skal løses. Jeg kommer til at være involveret i mange forskellige ting. Vi skal have indført procedurer for laboratoriet, og vi skal undersøge mulighederne for certificering. Selvom det ikke bliver min primære opgave at skaffe nye kontrakter, kommer det også til at udgøre en del af mit arbejde. 16 pharma

17 Blå bog: Anne Zimmermann, 38 år : Nycrist Pharm Innovation, Chief Scientific Officer : Ferring Pharmaceuticals A/S, Research Scientist : Kilimanjaro School of Pharmacy, Tanzania, udsendt for Farmaceuter uden Grænser : Neurosearch A/S, Senior Analytical Chemist : Neurosearch A/S, Preformulation Chemist : KU, Institut for Farmaci, Ph.d.- studerende 2004: cand.pharm., Danmarks Farmaceutiske Universitet Jeg kommer derfor til at tage rundt i Kina og snakke med potentielle kunder. Hvilke fordele og udfordringer ser du ved at arbejde i Nycrist Pharm Innovation og i Kina? Jeg ser det som en stor fordel, at jeg får mulighed for at prøve mig selv af på mange nye måder. I bund og grund ser jeg mig selv som forsker. Nu skal jeg pludselig have mange forskellige kasketter på, og det, tror jeg, bliver sjovt. Jeg kommer til at beskæftige mig med ledelse og markedsføring, hvilket jeg ikke har den store erfaring med. Det tiltaler mig, at jeg kan gøre det på min egen måde. Samtidig ser jeg det også som et stort privilegium at være med til at starte noget nyt op. At udføre et godt stykke arbejde er altid vigtigt, uanset hvilket job jeg har, men at jeg er med til at starte det op, giver arbejdet en ny dimension. Firmaet succes er pludselig direkte afhængig af min indsats. Det er enormt motiverende for mig. Det er også en spændende mulighed for at lære Kina at kende og få et mere nuanceret billede af landet. Det bliver klart en udfordring, at den kinesiske kultur er meget anderledes end den danske. Jeg skal også forholde mig til, at kineserne generelt arbejder meget mere end danskerne. Der må jeg prøve at finde en passende balance. Job siden sidst Agnete Stella Bønnerup Lyngby Svane Apotek Amila Dijab-Hadzic Odder Apotek Amir Hazrati Holstebro Svane Apotek Anissa Aharaz Apoteka ApS Anja Bryde Toudahl Roskilde Dom Apotek Anna Birna Almarsdottir KU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Anne Zimmermann Nycrist Pharm Innovation Annette Lauridsen ALK-Abelló A/S Asmah Barzak Gentofte Apotek Astrid Halling Henriksen Propharma A/S Azfar Ali Rehman Novo Nordisk A/S, Kalundborg Birgitte Thorngreen Schmidt Amneal Nordic ApS Camilla Nehammer University of Manosh, Melbourne Cathrine Handberg Overvad Odder Apotek Christina Rommedahl Kennet Brenntag Biosector A/S Christina Winther Feldborg Statens Serum Institut Christine Lund Pedersen Norgine Danmark A/S Daniel Fogstrup Grundahl Novo Nordisk A/S, Kalundborg Ellen Davidsen Uldum Apotek Eva Maiken Holck LEO Pharma Halfdan Stock Jensen LEO Pharma Hanne Friis Hvass Billev Pharma ApS Hans Klitgaard Andersen HB-medical ApS Heidi Ugelstad Eirheim Reg. Hov. Apotek, Hillerød Hospital Ibtihaj Alogaili Aalborg Budolfi Apotek Ishak Cakmak Novo Nordisk A/S Jacob Dvinge Redder Region Midtjylland, Regionshuset Aarhus Jette Skov Alstrøm KU, Københavns Universitet Joan Berit Drejer Nanovi Radiotherapy A/S Julie Sejersbøl Nielsen Sandoz A/S Kaspar Sommer Poulsen Tjellesen Max Jenne A/S Kasper Kistrup Novo Nordisk A/S Kjersti Moen Statens Serum Institut Kristin Jøranli Astrup Lægemiddelstyrelsen Lise Christine Rudkjær Nørgaard Gubra ApS Lotte Clausen Region Nordjylland, Sygehusapotek Louise Konradsen Refsgaard Farmaceuter uden grænser Mads Falch Hansen Kgs.Lyngby Rådhusapoteket Maja Myren Coloplast A/S Maria Bang Mikkelsen Novo Nordisk A/S, Søborg Maria Nymand Pretzmann Region Nordjylland, Sygehusapotek Mark Bjerregaard LEO Pharma Mehdi Sharif Ara Tarm Apotek Michael Worch Boesgaard KU, Københavns Universitet Michelle Lundahl Kyhnauv Baake Novo Nordisk A/S Morten Sall Jensen Center for Kvalitet, Region Syddanmark Pernille Brunk Buddinge Apotek Pernille Miller KLIFO A/S Pia Christensen Nærum Apotek Sadia Yousaf Durrani København Kongelig Hof Apotek Sine Rossen Gentofte Hospital Sofie Banke Biogen Idec Denmark ApS Søren Aggeboe Pedersen Gilead Sciences Søren Astrup Jørgensen LEO Pharma Tarane Khadem Novo Nordisk A/S Tue Bjørn Søeborg Novo Nordisk A/S, Måløv Zsófia Engell Novo Nordisk A/S pharma

18 Løn & Ansættelse Seniorordningens indhold En seniorordning kan omfatte gradvis tilbagetrækning i form af aftrapning i job/charge (retræte), aftrapning i tid (deltid), betalt frihed eller en fastholdelses bonus. Aftalen giver adgang til, at der for den enkelte kan aftales en seniorordning, der kombinerer de forskellige elementer. Seniorordninger kan aftales for ansatte, der er fyldt 55 år (retræte), 60 år (deltid) eller 62 år (betalt frihed eller fastholdelsesbonus). Retræte Seniorordning med aftrapning i job/charge (retræte) forudsætter: 1. at den ansatte er fyldt 55 år, 2. at den ansatte overgår til en lavere lønindplaceret stilling, og 3. at den ansatte har været ansat på fuld tid i de seneste 10 år i en stilling med ledelsesansvar, arbejdsledelse eller i en tilsvarende krævende stilling med hensyn til indhold og omfang inden for aftalens dækningsområde. Deltid Seniorordning med aftrapning i tid forudsætter, 1. at den ansatte er fyldt 60 år, 2. at den ansatte i sammenlagt 10 år har været ansat inden for rammeaftalens dækningsområde, og 3. at arbejdstiden udgør mindst 15 timer pr. uge efter nedsættelsen. Seniorordningen kan indebære, enten at medarbejderen går fra fuld tid til deltid, eller at deltiden nedsættes yderligere. Rammeaftalen giver ikke hjemmel til at yde lønkompensation i forbindelse med aftrapning i tid. Betalt frihed og fastholdelsesbonus Ansættelsesmyndigheden kan som led i en seniorordning bevilge op til 12 dages frihed med løn om året til en ansat, der er fyldt 62 år. Friheden kan afvikles som hele eller halve arbejdsdage, enkeltvis eller i sammenhæng, eller som enkelttimer. Ansættelsesmyndigheden fastsætter afviklingstidspunkt og/eller afviklingsbetingelser efter nærmere drøftelse med den ansatte. Ansættelsesmyndigheden kan endvidere udbetale en fastholdelsesbonus til en medarbejder, der udskyder sin fratrædelse til et nærmere aftalt tidspunkt. 18 pharma

19 Løn & Ansættelse Af Christian k. Thorsted Senkarriere: Senior- og retræte ordninger i staten På statslige arbejdspladser er der mulighed for at indgå lokale aftaler om individuelle seniorordninger. Pharmadanmark råder til, at seniorer grundigt overvejer og planlægger deres arbejdsliv og gør sig klart, hvilke mål de har i forhold til deres karriere, indtil de ønsker at forlade arbejdsmarkedet. Senkarriere er den karriere, man har sent i livet. Den dækker perioden fra de sidste år på fuldtidsjobbet omkring 60+ og resten af livet.»når man planlægger sin senkarriere, skal man forholde sig til bl.a. familie, helbred, økonomi, ambitioner og motivation, men der er også nogle lovgivningsmæssige forhold, som bør spille en rolle i seniorens overvejelser,«siger Robert Barrit Sørensen, juridisk konsulent på det offentlige område i Pharmadanmark. Han forklarer, at der på statslige arbejdspladser er mulighed for at indgå lokale aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle seniorordninger. Rammerne for seniorordninger fremgår af Cirkulære om aftale om senior- og fratrædelsesordninger og er resultatet af en aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Aftalen giver hjemmel til lokalt at etablere seniorordninger. Initiativet til en seniorordning kan komme fra ledelsen eller fra den ansatte, og det er den lokale ledelse, der vurderer mulighederne for og hensigtsmæssigheden af at etablere en seniorordning for den enkelte ansatte.»det er vigtigt at understrege, at etablering af en senior- eller retræteordning forudsætter en forståelse mellem den ansatte og dennes chef. Ordningerne hviler nemlig på et frivilligheds-princip,«forklarer Robert Barrit Sørensen. Seniorordningens indhold kan omfatte afhængig af den ansattes alder en retrætestilling, nedsat tid eller betalt frihed og fastholdelsesbonus. Stærke og svage sider som senior Robert Barrit Sørensen fastslår, at karriereplanlægning er vigtigt også i senkarrieren. Og seniorordningerne kan i den sammenhæng være en oplagt mulighed.»det er helt centralt, at seniorer som alle andre får mulighed for at indrette deres karriere i forhold til de faser af livet, han eller hun er i,«siger han. Som i alle andre faser af arbejdslivet har senioren stærke og mindre stærke sider. Som senior har man typisk styrker som erfaring, overblik og stabilitet. Senioren kan med disse kompetencer indtage rollen som videns- og kulturbærer, faglig ekspert og mentor.»man skal være bevidst om sine styrker og gerne fremhæve dem over for arbejdsgiveren, så man fremstår som den attraktive arbejdskraft, man er,«siger Robert Barrit Sørensen. Han tilføjer, at senioren naturligvis samtidig skal være realistisk og være opmærksom på, at alderen kan sætte nogle begrænsninger fx mht. fysisk udholdenhed og formåen.»man skal gøre sig klart, hvad man vil og har ressourcer til. Hvad vil man gerne have anderledes i den nuværende arbejdssituation, og hvad vil man gerne bevare. Medarbejdersamtalen med den nærmeste leder kan være et godt udgangspunkt for en snak om at etablere en seniorordning,«siger Robert Barrit Sørensen. Forskelsbehandling ved ADHD En studerende med ADHD klagede over, at hun ikke kunne få ekstra forberedelsestid til mundtlige eksamener, da hun arbejdede langsommere på grund af sit psykiske handicap. I afvisningen på ansøgningen om forlænget forberedelsestid stod, at dispensation kun kunne gives til studerende med meget svær funktionsnedsættelse. Den studerende mente derimod, at hun blev forskelsbehandlet i forhold til studerende med fysiske handicaps. Ligebehandlingsnævnet mente, at den studerende havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at universitetet har pligt til at give studerende med et handicap samme muligheder for at gennemføre eksamen som studerende uden handicap.»sagen om den studerende med ADHD, som fik medhold i, at hun blev forskelsbehandlet pga. handicap, idet hun ikke fik forlænget forberedelsestid til mundtlige eksamener, er interessant, da det ikke er så tit, at vi har afgørelser, der retter sig mod studerende,«vurderer Sidsel Haggren, juridisk chef, Pharmadanmark. pharma

20 Prioritering Sygehusmedicinudgifterne stiger, fordi nye lægemidler tages i brug. Ikke fordi virksomheder tager højere priser for deres produkter. Tværtimod falder priserne som følge af generisk og biosimilær konkurrence. Muligheden for at tage nye lægemidler hurtigt i brug er som udgangspunkt positivt, men debatten bør alligevel være mere nuanceret, siger direktør for Industriforeningen for generiske og biosimilære lægemidler. 200 mio. kr. Så meget sparede regionerne i 2015 ved at skrifte Remicade (infliximab) ud med et biosimilært infliximab. 20 pharma

21 Af Anne Cathrine Schjøtt Prioriteringsdebat kørt af sporet I den almene prioriteringsdebat er én ting temmelig misforstået. Medicinpriserne stiger ikke på de enkelte lægemidler. Tværtimod falder priserne på grund af patentudløb. Medicinudgifterne stiger kun, når og hvis flere nye lægemidler bliver taget i brug.»dybest set er de danske lægemiddeludgifter ikke særligt høje, og de er ikke steget meget inden for de seneste år. Men der er skabt en forestilling om, at de vil stige rigtig meget,«siger Peter Jørgensen, direktør for Industriforeningen for generiske og biosimilære lægemidler (IGL). Udfordringen er derimod snarere, at der hele tiden kommer nye produkter på markedet. Derfor bør prioriteringsdebatten i stedet handle om, hvor meget bedre de nye lægemidler er i forhold til den højere pris, de har, siger Peter Jørgensen og giver dermed sit indspark til debatten.»udgangspunktet er, at der kommer nye lægemidler, som hjælper den enkelte til at leve enten længere eller bedre. Det er godt nyt for patienterne, at der kommer nye muligheder, og det er godt for lægerne, at de kan tilbyde nye muligheder. Man kan så altid diskutere, om og hvornår priserne er for høje i forhold til den effekt, et nyt lægemiddel har. Den debat, tror jeg altid, man vil have, men den er meget aktuel lige nu. Den skal jeg ikke blande mig i, men der vil vel altid være tale om en afvejning mellem markedsøkonomi, politiske hensyn og lægefaglige vurderinger.«vil gerne aflive misforståelse Udgifterne til lægemidler er ikke det, der vælter budgetterne i sekundærsektoren. Medicin fylder kun én krone ud af omkring hver tiende krone brugt på hospitalerne.»men der er kommet en myte, som næsten er umulig at komme til livs, om at medicinudgifterne vil stige voldsomt over de næste år frem mod Men udgifterne vil kun kunne stige, hvis man vælger at tage de nye muligheder i brug. Hvis det ikke sker, vil udgifterne snarere falde, fordi der sker rigtig mange patentudløb i den kommende tid på mange af de meget anvendte biologiske lægemidler,«understreger Peter Jørgensen. Der er derfor en god grund til, at IGL interesserer sig for prioriteringsdebatten.»jo mere pres, der kommer fra fra patienter og politikere for at tage nye og dyrere lægemidler i brug hurtigt, jo mere oplagt bliver det da for regionerne at tænke over, hvor de bruger lægemidler, som er dyrere end nødvendigt. Jo mere man kan vælge at bruge generika og biosimilær medicin frem for originalprodukter, jo mere kan man spare uden at forringe kvaliteten. Det øger muligheden for at anvende fremtidens innovative medicin og/eller bevare flere varme hænder på hospitalerne.«biosimilært giver luft i budgettet Danmark er generelt et af de lande i Europa, som er hurtigst til at tage nye lægemidler i brug, hvilket er godt for både patienter og industri. På samme måde mener IGL, at det er vigtigt, at sygehusene tager navnlig den biosimilære medicin i brug hurtigt efter patentudløb. Eksempelvis blev Remicade (infliximab) fra MSD til gigt- og tarmsygdomme skiftet ud med det biosimilære produkt Remsima fra Orion Pharma i foråret Det fik på få måneder taget 99 pct. af markedet for behandling med infliximab, viser en opgørelse fra Danske Regioner. I starten af 2015 var prisen for en defineret døgndosis (DDD) 157 kr., mens den ved udgangen af året var faldet til 53 kr., altså lige godt en tredjedel af den oprindelige pris. I 2015 sparede regionerne 200 mio. kr. på infliximab alene. Forventer prioriteringsråd Regionernes medicinråd skal blandt andet være med til at lave prioritering på sundhedsområdet, hvis det bliver den udmeldte konstruktion, der bliver fremtidens prioriteringsinstitut for Danmark. IGL har en klar forventning om, at medicinrådet eller noget andet tilsvarende snarest vil blive etableret. Der er i oplægget hertil lagt meget vægt på anvendelsen af sundhedsøkonomiske analyser, men Peter Jørgensen understreger, at den faglige vurdering bør være det vigtigste.»det skal først og fremmest være en faglig vurdering, der bestemmer, hvilken medicin der skal tages i brug hvornår og i forhold til hvilke patienter. Hvor mange penge der alt i alt skal sættes af hertil, må som altid være en politisk beslutning. Men enhver anvendelse af konkrete lægemidler i forhold til den enkelte patient pharma

22 Prioritering må og skal være baseret på en lægelig og lægemiddelfaglig beslutning,«siger han.»men jeg tror imidlertid ikke, vi kommer uden om det politiske ønske om, at der også er behov for mere analysearbejde, som i højere grad skal vise, hvilken værdi patienterne og sundhedssystemet får for pengene. Selvfølgelig vil industrien have en rolle at spille i den forbindelse, og Lægemiddelindustriforeningen skal efter det oplyste også have sæde i medicinrådet. Det, synes jeg, er en helt naturlig udvikling,«siger han. Peter Jørgensen noterer dog, at det primært er originalprodukterne, som er i fokus i prioriteringen.»sådan må det være. Vores rolle er en anden,«siger han. Men han glæder sig samtidig på den samlede industris og på patienternes vegne.»disse nye behandlingsmuligheder er primært præsenteret som et problem, som en trussel for økonomien og som en ubehagelig udfordring for politikerne og for sundhedsvæsenet. Det er en forkert tilgang og en forenklet italesættelse. Prøv at tænke efter. Det er da først og fremmest en positiv situation at være i. Vi får flere og bedre lægemidler at vælge imellem. Hele baggrunden for diskussionen har jo været, at den onde industri tager for mange penge for deres produkter. Men der er jo ikke noget, der stiger i pris. Der kommer en række produkter, der tilbyder patienterne en bedre behandling, og som meget naturligt er dyrere end de nuværende. Det kan da sagtens være udfordrende, men lad os huske på, at de nye muligheder er rigtig gode for dem, der er i centrum. Og det er altså patienterne. Og lad os så også huske på, at patentudløbet på mange biologiske lægemidler indeholder en betydelig indbygget besparelse i de kommende år. Det gør alt andet lige enhver form for prioritering lettere, slutter Peter Jørgensen. Italesættelse: Generika og originalprodukter Generika bliver til tider kaldt for kopiprodukter. Det giver associationer til eksempelvis billigt indkøbte efterligninger af Arne Jacobsens 7 er stol eller Gucci-tasker. Det ses der ikke positivt på. Det samme kunne ske, når generika og biosimilære lægemidler kaldes for kopiprodukter. Det kan giver et negativt indtryk af, at de er dårligere og mere usikre at anvende end de originale produkter, men det er de ikke, understreger Peter Jørgensen, direktør for Industriforeningen for generiske og biosimilære lægemidler, IGL. Generiske og biosimilære lægemidler er underlagt samme strenge krav til kvalitet, sikkerhed og effekt som de tidligere patentbeskyttede produkter. Der er samme indhold i de kemiske lægemidler, mens de biologiske lægemidler er så ens som muligt men med variation på helt samme måde, som hver batch af originale produkter varierer. Pris for Infliximab I februar 2015 udløb patentet på Remicade og i marts 2015 blev de første lægemidler med biosimilær infliximab introduceret i Danmark. Pris pr. DDD Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 22 pharma

23 Billigt billån - specielt til dig Kun 2,95% p.a. * Er du medlem af Pharmadanmark, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a. Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP en de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig. * Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster kr. Du har selv kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster kr. Tinglysning og finansieringsdeklaration koster i alt kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitor rente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar BILLIGT BILLÅN BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/pharma BILLIGT BILLÅN RING NU Ring: Ring hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver Online: Gå på lsb.dk/pharma og vælg book møde. Så kontakter vi dig. pharma Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Forbehold for trykfejl.