Subject: Materiale til mødet i eftermiddag med Beskæftigelsesudvalget den Signed By:

Transkript

1 From: Jane Redder Sent: :25:20 To: Jane Redder Subject: Materiale til mødet i eftermiddag med Beskæftigelsesudvalget den Signed By: Attachments: Sygedagpengeområdet til udvalget.pptx; BeskæftigelsesudvalgetAalborg.pptx Med venlig hilsen Karen Jacobsen, Konsulent Jobcentersekretariatet, Aalborg Kommune kaj-jobcenter@aalborg.dk tlf

2 Sygedagpengeområdet Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2014

3 Dagens program Nogle tal vedr. området Særlige fokusområder i Aalborg Sagsgangen i kommunen Sygedagpengereform 2014 Lovbestemmelserne Indsatser for sygemeldte Det nye sygedagpengehus Lægekonsulentordningen

4 Udvikling i antal sager over 26 uger index Aksetitel Sager over 26 uger Hele landet Sager over 26 uger Aalborg jan-06 jan-07 jan-08 jan-09 jan-10 jan-11 jan-12 jan-13 jan-14

5 Udvikling i antal sager over 52 uger index Aksetitel Sager over 52 uger Hele landet Sager over 52 uger Aalborg 50 0 jan-06 jan-07 jan-08 jan-09 jan-10 jan-11 jan-12 jan-13 jan-14

6 Resultatrevision ,91 % af befolkningen (fuldtidspersoner) var på sygedagpenge. Man forventede, at 2,04 % af befolkningen i Aalborg var på sygedagpenge. Det svarer til, at 192 fuldtidspersoner færre end forventet i Aalborg modtog sygedagpenge i 2013 Hvilket igen svarer til en besparelse for Aalborg Kommune på 20,3 mio. kr. Antallet af sygedagpengesager over 26 uger i 2013 faldt med 7,3 %, og antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge i 2013 faldt med 9,0 %

7 Tal vedr. antal sygedagpengesager Nye sager 2012 i alt i alt Nysygemeldte i uge 19, 2014 Ledige o 68 nysygemeldte, 43 (63%) har angivet raskmeldingsdato, 25 (37%) har ikke angivet raskmeldingsdato Beskæftigede o 178 nysygemeldte, 62 (35%) har oplyst raskmeldingsdato, 33 (19%) har angivet forventet raskmelding inden for 8 uger, 83 (47%)har en forventet sygemelding på mere end 8 uger Dvs., at i én uge er der 34% der ikke umiddelbart raskmeldes, og som har behov for en opfølgningsindsats

8 Hvad fejler de sygemeldte maj 2014 Psykiske lidelser (depression, stress mv.) 29% Reumatologiske/bevægeapparatlidelser 28% Kræft 6% Neurologiske, hjerte, mave/tarm m.fl. 8% Flere lidelser 12% Andre 6% Ikke registreret endnu 11%

9 Tal fra Aalborg april 2014 Antal uger Antal %fordeling I alt 2329 Gennemsnitlig varighed 35 uger

10 Tal fra Aalborg februar 2014 Indsats Antal %fordeling Delvis i arbejde Virksomhedspra ktik Vejledning og opkvalificering I alt

11 Særlige fokusområder 2014 Antallet af sygedagpengesager med en varighed på mellem 9 og 52 uger må ikke vokse Antallet af langvarige sygedagpengesager over 52 uger skal reduceres med 10% Fortsat mange sygedagpengemodtagere, der skal fastholdes på arbejdsmarkedet via delvis i arbejde Øget brug af virksomhedspraktik for sygedagpengemodtagere Revalidering er et vigtigt redskab i beskæftigelsesindsatsen Antallet af sager over 26 uger skal falde med 8% ift. 2012

12 Sagsgangen i Ydelses- og Socialcentret Arbejdsgiver anmelder indenfor 5 uger via Nemrefusion A-kassen anmelder for ledige senest indenfor 1 uge Oplysningsskema og underretningsbrev sendes til sygemeldte, der har 8 kalenderdage til besvarelse Derefter indberettes sagen til udbetaling i dagpengesystemet / refusion (KMD) Sagen bliver oprettet i jobcentrets journalsystem, hvorefter den følges op efter de gældende regler Alt dette kan vare op til 7 uger 1. opfølgning skal ske senest efter 8 ugers sygdom

13 Hvad sker der så i jobcentret - Borgeren bliver hurtigst muligt indkaldt til personlig samtale, i brevet angives, at man er meget velkommen til at tage bisidder med - Borgeren fortæller i samtalen om sin situation, herunder iværksat behandling - Det vurderes, om det er en borger, der får behov for længerevarende indsats fra jobcentret, og hvor hyppigt, der skal være opfølgning (hver 4. uge eller hver 3. måned) - Opfølgningsplan på kort og på lang sigt aftales - f.eks. at der skal indhentes lægelige oplysninger, at pgl. skal følge behandling, at der skal være kontakt med arbejdsgiver, at pgl. skal melde sig delvist rask mv. - Borgeren orienteres om de generelle regler vedr. sygedagpenge - De efterfølgende samtaler indeholder justering af opfølgningsplan, evt. henvisning til Profilteam, hvor borgerne selv arbejder med Rehabiliteringsplanens forberedende del

14 Sygedagpengereform fra juli 2014 baggrund Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Indsatsen skal rettes mod de borgere, der har behov for den Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes, og arbejdspladsen skal inddrages i størst mulig grad Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt Man skal ikke miste sin forsørgelse, selvom man ikke ønsker lægelig behandling Området skal yderligere digitaliseres

15 Formålet med sygedagpenge Formålet med loven er 1) at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, 2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og 3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær

16 Uarbejdsdygtighedsbegrebet Man skal være uarbejdsdygtig pga. egen sygdom for at få sygedagpenge. Vurderingen sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på arbejdsevnen Man kan være delvist uarbejdsdygtig, hvis man kun kan udføre arbejdet delvis En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at højst halvdelen af det normale arbejde kan udføres Vurderingen foretages ift. beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær vurderes på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen (tidligere eller senere) Vurderingen for ledige sker ift. det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for Hvis det vurderes, at helbredstilstanden er stationær, og det efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønnes, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension standses sygedagpengene Til belysning af sygdommen indhentes lægelige oplysninger

17 Man skal deltage i opfølgning og behandling Hvis man ikke medvirker i opfølgningssamtaler, virksomhedspraktik mv. Hvis man ikke deltager i nødvendig behandling eller optræning o Bortfalder sygedagpengene indtil man igen medvirker, men man har kun én fortrydelsesret Hvis man ved sin adfærd forhaler helbredelsen, bortfalder sygedagpengene for resten af sygdomsperioden Fra 1. juli 2014 får man ret til at undlade at deltage i lægebehandling i snæver forstand, dvs. f.eks. behandlinger foretaget af en læge, operationer og behandling med lægeordineret medicin. Skal evalueres.

18 Varighedsbegrænsning - Nu er der varighedsbegrænsning efter 52 uger efter første sygedag - Fra 1. juli bliver begrebet ændret til at hedde revurderingstidspunkt - Dette tidspunkt bliver 22 uger efter første sygedag - Ved revurderingstidspunkt skal det vurderes, om der fortsat er ret til sygedagpenge efter forlængelsesreglerne

19 Forlængelsesbestemmelser 1) Hvis der skal og kan iværksættes revalideringsmæssige aktiviteter, så personen kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked (ingen tidsmæssig begrænsning) 2) hvis det er nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger kan sygedagpengeperioden forlænges (op til 69 uger) 3) hvis man er under eller venter på lægebehandling og man efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage (almindelig) erhvervsmæssig beskæftigelse (inden for 134 uger, der kan bortses fra ventetid på behandling - men ikke undersøgelse - på et offentligt sygehus) 4) hvis det vurderes, at en sag skal behandles på rehabiliteringsteamet med henblik på, at der hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (ændret bestemmelse) 5) hvis en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende alvorlig sygdom (ændret i formuleringen) 6) hvis der er en arbejdsskadesag, der har sammenhæng med den aktuelle sygemelding (indtil denne sag er afgjort i Arbejdsskadestyrelsen) 7) hvis borgeren har ansøgt om førtidspension (ændret formulering) Ingen bestemmelse har forrang for en anden Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges, har pgl. ved fortsat uarbejdsdygtighed pga. sygdom RET til et jobafklaringsforløb (nyt)

20 Jobafklaringsforløb 1. juli 2014 Hvis man stadig er uarbejdsdygtig pga. sygdom og forlængelsesmulighederne er opbrugt, er der ret til et jobafklaringsforløb Det skal indeholde en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2 år, men betingelsen er, at der fortsat er uarbejdsdygtighed pga. sygdom Sagen behandles i rehabiliteringsteamet, der skal komme med indstilling om den tværfaglige indsats Ved ophør af det første jobafklaringsforløb er der mulighed for et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, hvis der stadig er tale om uarbejdsdygtighed pga. sygdom Ydelsen for borgeren er ressourceforløbsydelse, dvs. der tages ikke hensyn til ægtefælles indtægt eller formue

21 Jobafklaringsforløb - indhold I et jobafklaringsforløb skal personen have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, så personen kan komme tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud) samt indsats efter anden lovgivning Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan udvikle arbejdsevnen Hvis der et ansættelsesforhold, tilrettelægges forløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren Borgeren skal have en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der skal følge op mindst 6 gange indenfor et kalenderår

22 Anmodning om tidlig opfølgning (fast track) 5. januar 2015 En arbejdsgiver, der ikke forventer, at lønmodtageren vil blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger efter første fraværsdag, kan anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning Arbejdstageren kan modsætte sig den tidlige opfølgning En sygemeldt kan ligeledes anmode om tidlig opfølgning Kommunen skal indkalde til samtale senest 2 uger efter anmodningen Hvis det skulle vise sig, at borgeren ikke har optjent ret til sygedagpenge, kan kommunen stadig være arbejdsgiveren behjælpelig med indsats, f.eks. med at udarbejde en fastholdelsesplan

23 Opfølgning 5. januar 2015 For sager under 8 uger beslutter kommunen selv, hvordan opfølgning skal foretages Ved vedvarende sygdom følges op senest efter 8 uger, og kategorisering besluttes derefter (2 eller 3) Herefter opfølgning hver 4. uge Opfølgningen skal som udgangspunkt være personlig individuel samtale Den kan dog ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, o hvis den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, o er i tilbud (virksomhedspraktik eller andet) o eller sygdommen forhindrer individuel samtale. Standby-ordningen videreføres (Nuværende regler er, at kategori 1 og 3 følges op hver 3. måned, kategori 2 hver 4. uge)

24 Lægeerklæring inden første opfølgning 5. januar 2015 Borgeren skal gå til lægen inden første opfølgning Kommunen skal indhente lægeerklæring inden første opfølgning, den skal indgå i vurderingsgrundlaget af behov for indsats Endnu ikke noget aftalt om attestens udformning og øvrige praktiske forhold

25 Kategorisering 5. januar 2015 Kategori 1 - Sager, hvori en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag Kategori 2 - Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger fra første fraværsdag Kategori 3 - Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger efter første fraværsdag, hvor der ud over helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats

26 Indsatser i kategori 2 generelt De sygemeldte skal som udgangspunkt have en arbejdspladsbaseret indsats med o gradvis tilbagevenden o tilbud om virksomhedspraktik o eller tilbud om ansættelse med løntilskud Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand. Ved første opfølgning skal der indgås aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, aftalen justeres løbende Der er ret til et kursus i mestring af følger af sygdom i forhold til at fastholde et arbejde (ikke en bestemt varighed)

27 Indsatser i kategori 2 personer i ansættelse Der indgås så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser: 1) Gradvis tilbagevenden til arbejdet 2) Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik 3) Virksomhedspraktik 4) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden former for støtte Som supplement kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (Vejledning og opkvalificering), dvs. samtidig med indsatsen på en virksomhed I særlige tilfælde kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet hvis det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats

28 Indsatser i Kategori 2 personer der ikke er i ansættelsesforhold For sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser: 1) Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, evt. efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik 2) Virksomhedspraktik 3) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte. Som supplement kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Vejledning og opkvalificering), dvs. samtidig med indsatsen på en virksomhed I særlige tilfælde kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet hvis det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats

29 Indsatser i kategori 3 En tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet Indsatsen kan bestå af tilbud i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Samt indsats efter anden lovgivning Inden kommunen iværksætter indsatsen, skal sagen behandles på rehabiliteringsmøde, der skal give indstilling om indsatsen

30 Ledige i de to første uger 5. januar 2015 Ledige skal have a-kassedagpenge i de to første fraværsuger Derefter overgår de til sygedagpenge

31 Muligheder for sygemeldte Delvis genoptagelse af arbejdet med en udarbejdet genoptagelsesplan. Der er udpeget medarbejdere, der arbejder med arbejdsfastholdelse. Dvs., at der er kontakt med arbejdsgivere for planlægning af, hvordan den sygemeldte kan genoptage sit arbejde, evt. gradvist ved behov Mulighed for andre opgaver hvis den sygemeldte ikke kan genoptage sin sædvanlige beskæftigelse på arbejdspladsen, er der mulighed for støtte ifm. omplacering, der kan i en periode fortsat udbetales fulde sygedagpenge Virksomhedspraktik hvis den sygemeldte ikke kan vende tilbage til tidligere beskæftigelse, kan der iværksættes virksomhedspraktik med henblik på genoptræning af arbejdsevnen. Som udgangspunkt i13 uger, men med mulighed for forlængelse ved behov Revalidering hvis der er behov for en længerevarende indsats, kan der laves en decideret revalideringsplan. Der kan gives hjælp til egentlig uddannelse. En plan kan f.eks. også inkludere længerevarende virksomhedspraktik kombineret med kurser. Varigheden er afhængig af den sygemeldtes vanskeligheder

32 Indsatser Aktive, Hurtigere Tilbage Vejlednings- og afklaringsforløb primært for ny-sygemeldte med det formål at styrke mulighederne for at blive rask, at rådgive, vejlede og give den sygemeldte ny viden, inspiration og motivation og støtte ift. at komme i gang på arbejdsmarkedet igen og ift. afklaring af fremtidige job- og uddannelsesmuligheder Indsatserne kan være indenfor Krop/sundhed: undervisning ved fysioterapeut, afspænding ved afspændingspædagog, gåtur i nærområdet med fysioterapeut, undervisning ved kostvejleder og brug af Haraldslunds svømmehal og motionscenter Personlig udvikling: undervisning i kommunikation, stress, herunder indsigt i årsager, symptomer og coping, depression, hvor man får viden om årsager, symptomer og behandlingsformer, angst og mindfulness Job/arbejdsmarked: Undervisning i jobsøgning, fremtidige job- og uddannelsesmuligheder, mulighed for individuel vejledning i at skrive ansøgning og processen ift. at afsøge nye jobmuligheder Som udgangspunkt deltagelse i 4 aktiviteter om ugen, svarende til 10 timer. I evaluering fra 2013 angiver en stor del tilfredshed med deltagelsen, særligt det at være sammen med andre i samme situation angives som værende godt

33 Indsatser - Kræftrehabiliteringsforløbet Borgere med kræft får ved ansøgning om sygedagpenge straks tilbud om tilknytning til forløbet, der fysisk er i Sundhedscentret på Nordkraft Tilbuddet omfatter - kontaktperson, genoptræning og fysisk aktivitet (løbende under borgerens efterbehandling samt 12 uger efter endt behandling), undervisning til sygemeldt og pårørende, samvær med ligestillede og nogen at tale med, ernæringsvejledning, rygestopkursus og socialrådgivning om at fastholde og vende tilbage til arbejdsmarkedet Teamet består af sygeplejerske, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeut og socialrådgivere Sygedagpengesagen bliver fulgt op i denne funktion Ifm. evaluering har 92% tilkendegivet, at de samlet har vurderet deres udbytte i forløbet til rigtig godt eller godt. Mange tilkendegiver bl.a., at det er godt at være sammen med andre i lignende situationer

34 Indsatser Det Aktive Rygforløb For personer sygemeldt i mere end 4 uger pga. smerter i ryggen - maksimalt 6 ugers varighed, 3 gange om ugen (under Ældre-Handicapforvaltningen) Målrettet individuelt træningsprogram på hold og ved selvtræning Undervisning, der bl.a. kan indeholde o Smertehåndtering - Indsigt i hvordan man kan håndtere smerter både ifm. arbejde og fritid o Fysisk forskellige øvelser, der har til formål at hjælpe i dagligdagen o Viden om den konkrete rygproblematik og hjælp til planlægning aktiviteter Evt. besøg på arbejdspladsen, f.eks. ergonomisk vejledning og hjælp til ny tilrettelæggelse af arbejdet I gennem hele forløbet tæt kontakt med rådgiver. Ved behov kan der tages kontakt til andre relevante samarbejdsparter, f.eks. den praktiserende læge, speciallæge og/eller arbejdsgiver m.fl.

35 Indsatser - Klinikprojektet Etableret i samarbejde mellem Jobcenter Aalborg og Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital. Projektet er bemandet med en arbejdsmedicinsk speciallæge, der samarbejder med de enkelte jobcentre i den enkelte sag Formålet er at bidrage til udredning og afklaring af borgerens arbejdsmæssige muligheder, når borgeren har været sygemeldt i en periode uden umiddelbar udsigt til tilbagevenden til hidtidige arbejde, og hvor der skønnes behov for en helhedsorienteret indsats Målgruppe - Personer, der er sygemeldt pga. uspecifikke smertetilstande, f.eks. rygsmerter og piskesmæld eller har tidligere hyppige sygemeldinger eller pga. lettere psykiske symptomer eller pga. såvel psykiske som somatiske årsager Indsatser o Samtale på Socialmedicinsk Enhed alene med projektlægen, hvor der optages relevant socialmedicinsk anamnese. Herefter samarbejdes der om den videre indsats med jobcentret (socialmedicinsk samtale) o Fællessamtale mellem sygemeldte, rådgiver og projektlægen. Herefter vurderes, hvilken indsats der er relevant og mulig, herunder om det er relevant at aflægge arbejdspladsbesøg o Samarbejde med andre relevante Ved behov samarbejdes med praksislæge, psykolog, behandlende speciallæge, sygehus, fysioterapeuter, fagforeninger, arbejdsgiver og andre relevante I 2012 deltog 49 personer i forløbet

36 Andre indsatser Erhvervsvejledning Mulighed for individuelle samtaler med erhvervs / jobvejledere med henblik afdækning af personens muligheder på arbejdsmarkedet. Ved raskmelding er der mulighed for brobygning til a-kassesystemet Ergoterapeutiske ydelser Arbejdspladsindretning, instruktion i hensigtsmæssige arbejdsgange, behov for udlån og indkøb af hjælpemidler. Revalideringscenter Aalborg Indsatsen er for personer, hvis arbejdsevne er truet af truet af fysiske, psykiske eller sociale årsager, og som ikke umiddelbart kan deltage i en virksomhedspraktik. Forløbene varer 10 eller 15 uger og er individuelt tilrettelagt i samarbejde mellem den pågældende.

37 Andre tilbud til sygemeldte ARK Aalborg (arbejdsrehabiliteringsklub) for personer med lette til moderate erhvervede hjerneskade(under Ældre-Handicapforvaltningen) Borgeren skal ikke visiteres. Medlemmer og medarbejdere varetager i fællesskab de opgaver, der er forbundet med klubbens drift. Medlemmerne afprøver deres kompetencer og ressourcer i forhold til fremtidig beskæftigelse gennem konkrete arbejdsfunktioner, og der er mulighed for en fremadrettet beskæftigelsesindsats i form af bl.a. indsats ved jobkonsulent. Medlemmerne støttes i forhold til arbejdet med ansøgninger og CV og hjælper med at få kontakt til virksomheder, så meningsfuld beskæftigelse kan opnås. Et medlemskab af ARK Aalborg er ikke tidsubegrænset. (projekt, der afsluttes , der arbejdes med videreførelse) Kommunens almindelige muligheder for genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme (under Sundheds- eller Ældre-Handicapforvaltningen) Diabetesrehabilitering, hjertekarsygdomme, KOL (rygerlunger), genoptræning generelt, patient-uddannelse, rygestopkurser, kostkurser, lær at leve med kronisk sygdom

38 Et fælles sygedagpengehus fra marts 2014 Leder Anni Martens Kjærulfsgade Nørresundby Hobrovej Vejgård Bymidte Sygedagpengeenheden Der er i alt 135 medarbejdere - fra december 2014 samles afdelingerne fysisk sammen med Socialområdets 17 medarbejdere på Vesterbro 14

39 Organisatoriske udfordringer Der skal skabes fælles o Kultur, faglighed, arbejdsgange og trivsel Der er tilrettelagt en proces med fokus på o inddragelse af medarbejderne o højt informationsniveau o fremdrift i processen Der er igangsat arbejdsgrupper med medarbejdere og ledere, der skal afrapportere 4. juni 2014

40 Borgeren i centrum I arbejdet skal der være fokus på Tidlig indsats, borgerinddragelse, tværfaglig tilgang til opgaven, men også så få rådgiverskift som mulig Redskaberne er bl.a. Kompetenceudvikling, Christina Jagd kommunikations model, Skriv undervejs (Odense), Projekt: Forbedring af skriftlige kommunikation (breve m.m.) Vi får klager - det kan ikke undgås, men vi kan lære af dem Vi skal o Have en åben og positiv tilgang til og kommunikation med borgerne, være tilgængelige, være reelt inddragende, være helhedsorienterede og sørge for at afgørelser formidles på en måde, der kan forstås, både mundtligt og skriftligt

41 Udfordringer ifm. ny lovgivning Man skal nå det samme på 22 uger, som man tidligere groft sagt havde 52 uger til Derfor må organisering og arbejdsgange ændres til o Tættere samarbejde med Socialområdet o En bedre indgang/visitation o Flere medarbejdere til fastholdelse o Tidligere afklaring/ revurdering i alle sager

42 Arbejdsgrupper Her kommer arbejdsgrupperne så ind i billedet de skal komme med forslag til Indgang/visitation hvordan tilrettelægges arbejdet mest effektivt ift. tidlig opfølgning Arbejdsfastholdelse særlige medarbejdere har det som sin opgave at have tidlig kontakt med virksomhederne vedr. fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, hvordan skal det tilrettelægges fremover Jobkonsulentindsats hvordan skal indsatsen tilrettelægges, skal vi f.eks. prøve at få lavet særlige virksomhedskontrakter Opfølgningsindsats - hvordan skal arbejdet med sygemeldte med længerevarende sygdom tilrettelægges, skal vi f.eks. have en form for specialisering Profilteam fremtidig organisering af denne indsats, hvor borgerne selv arbejder med den forberedende del af rehabiliteringsskemaet, de anvendes til vurdering af behov for f.eks. revalidering

43 Nye indsatser til at understøtte indsatsen Psykolog fra SME medinddrages i vurdering tidligt i sagsforløb (8-13 uger) indtil udgangen af 2014 Lægekonsulent medinddrages i vurdering tidligt i sagsforløb (8-13 uger) Sygdomskoordinator understøtter borgerens vej gennem behandlingssystemet, indtil udgangen af 2014 Opdyrke nye virksomheder etablere samarbejdsaftaler sikre et øget beredskabet til tidlig virksomhedsindsats, indtil udgangen af 2014 Tværfaglig indsats skal medtænkes endnu mere end sædvanligt, f.eks. o Jobkonsulenter med ved 1. samtale, rådgiver ledsager/deltager i samtaler ved læge. Rådgiver inddrager familiegruppe, socialområdet når det er påkrævet. En vis form for specialisering, overvejes f.eks. o Borgere med sent erhvervet hjerneskade, Ikke vestlige borgere, ledige med psykisk sårbarhed Det vurderes nu, om vi har de indsatser til sygemeldte, som vi har brug for

44 Socialmedicin - lægekonsulenten i forvaltningen Beskæftigelsesudvalget, Aalborg kommune, 26/

45 Ordet socialmedicin første gang anvendt under den franske revolution 1848 som udtryk for, at lægevidenskabelig ekspertise skulle inddrages i samfundets ledelse for at forbedre især de lavere klassers sundhed

46

47 Socialmedicinsk Enhed afdeling på Aalborg sygehus indtægtsdækket virksomhed betjener kommunerne i Region Nordjylland 15 læger, 5 psykologer, 4 sekretærer fælles fagligt forum

48 Ydelser fra Socialmedicinsk Enhed papirvurderinger/lægekonsulentnotater samtaler med klienter virksomhedsbesøg socialmedicinske journaler psykologundersøgelser deltage i dagpenge-, revaliderings- og pensionsmøder undervisning forskning Jens Tølbøll Mortensen, ledende overlæge, Ph.D., speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin, Socialmedicinsk Enhed

49 To verdener Lægen tænker Sagsbehandler tænker Diagnose Behandling Arbejde Forsørgelse Jens Tølbøll Mortensen, ledende overlæge, Ph.D., speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin, Socialmedicinsk Enhed

50 Lægekonsulentens opgaver at formidle, oversætte og være garant for den lægefaglige dokumentation i et sagsforløb at virke som brobyggere mellem forvaltning, praktiserende læger og sundhedsvæsenet i øvrigt at relatere de helbredsmæssige forhold til klientens funktionsevne, herunder arbejdsmuligheder at medvirke til, at klient og arbejdsplads udvikler hensigtsmæssige strategier til at håndtere et givet helbredsproblem

51 Attester/erklæringer ved sygemelding Muligheds-erklæring til arbejdsgiver LÆ 255 Statusattest Specifik helbredsattest Generel helbredsattest LÆ 265 Speciallægeerklæring Jens Tølbøll Mortensen, ledende overlæge, Ph.D., speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin, Socialmedicinsk Enhed

52 Functional capacity evaluation En vigtig forudsætning for arbejdsevne-vurdering er, at funktionsevne-nedsættelsen skyldes den helbredsmæssige svækkelse Rom, editor: Environmental & Occupational Medicine, 3. udg An important assumption for disability rating is that the functional limitations will be a consequence of the impairment. Jens Tølbøll Mortensen, ledende overlæge, Ph.D., speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin, Socialmedicinsk Enhed

53 Arbejdsevnemetodenressourcemodellen

54 Den bio-psyko-sociale sociale sygdomsmodel Bio-sfæren Psyko-sfæren Social-sfæren Helbred Personlighed Opvækst (psykisk & Udholdenhed Uddannelse somatisk) Sårbarhed Levekår Intelligens Livsstil Netværk

55 .lang tids sygefravær, dvs. over 3-4 uger, øger nervøsiteten for og ubehaget ved tilbagevenden til arbejde. Samtidig sker der ofte under sygemeldingen en vis tilvænning til en»kravfri«hverdag, som kan gøre det endnu mere uoverskueligt at genoptage arbejdet Knudsen H, Lund GL. Stress-sygemelding. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning; marts 2011: Jens Tølbøll Mortensen, ledende overlæge, Ph.D., speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin, Socialmedicinsk Enhed

56 Faktorer af betydning for sygefravær Helbred Opvækstvilkår Belastninger: på arbejde, i fritid Generationsforhold: alder Køn Familieforhold: børnefamilier Geografiske/kulturelle forhold: holdning til fravær, lokale arbejdsløshedsprocent Ansættelsesforhold: stilling, risiko for afskedigelse Tærskelniveau for belastninger Administrative forhold: karensdag, lægeattest fra første sygedag

57 Hvad mindsker muligheden for tilbagevenden til arbejde? køn (alder) fedme rygning arbejdet årsag til sygdommen diagnosen sygemeldt fra A-kasse tidligere sygemeldinger dårligt selvvurderet helbred

58 Tilbagevenden til arbejdsmarkedet? Tilbage i sædvanlige, eller andet arbejde, evt. med skånehensyn Hjælp til indkøb af hjælpemidler eller indretning af arbejdspladsen Personlig hjælper (AF) 56-aftale Aftalebaseret skånejob Revalidering Fleksjob Pension Skånejob/ansættelse med løntilskud Jens Tølbøll Mortensen, ledende overlæge, Ph.D., speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin, Socialmedicinsk Enhed

59 Stemplet som sygdomsramt var noget, som folk før i tiden helst var fri for. Nu er en diagnose noget, man tilkæmper sig. Vi træder i karakter med vore lidelser: Jeg er syg, altså er jeg et levende, sårbart menneske. Leder i information, 19/

60 at det velfærdssamfund, som ingen af os vel ønsker at afskaffe, også har en bagside, som kan have medvirket til en ændret sygdomsopfattelse/sygeadfærd hos en presset befolkning