Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Transkript

1 Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig skal loven være med til at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Personkredsen, som loven henvender sig til, er lønmodtagere selvstændige erhvervsdrivende ledige personer med ret til arbejdsløshedsdagpenge Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskade mv. Beskæftigelseskrav Dagpenge fra arbejdsgiver Hvis man ikke får løn under sygdom fra arbejdsgiver, har man ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 2 uger fra 1. fraværsdag. Forudsætningen for dette er, at man har været ansat uafbrudt i de sidste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver i mindst 74 timer. Fra 2. april 2007 udvides denne periode til 2 uger og 1 dag, svarende til 15 kalenderdage, herunder f.eks. også lørdage og søndage. Og den finder anvendelse på de sygdomstilfælde, hvor den første fraværsdag er 2. april 2007 eller senere. Dagpenge fra kommunen Man har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis man har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. Arbejdsskade Hvis man pådrager sig en arbejdsskade, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring med følger af arbejdsskade, og man ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver, har man ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag, selv om man ikke opfylder beskæftigelseskravet. Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Arbejdsgiverperiode Fra 2. april 2007 udvides arbejdsgiverperioden til 2 uger og 1 dag, dvs. 15 kaldenderdage. Det gælder for alle, der har første fraværsdag 2. april 07 eller senere. 1

2 Delvis sygemelding En sygemeldt lønmodtager er kun berettiget til sygedagpenge for det antal timer, som han/hun er uarbejdsdygtig og dermed sygemeldt i. Pr. 2. april 2007 sker der en ændring for visse personer, der er delvist syge/rask-meldte. Det drejer sig om forsikrede ledige, der bliver delvist syge/raskmeldte, lønmodtagere, der mister arbejdet under en delvis syge/raskmelding, delvist syge/raskmeldte lønmodtagere, hvor arbejdsgiver ikke kan tilbyde at beskæftige dem på nedsat tid, De har hidtil mistet forsørgelsesgrundlaget ved en delvis syge/raskmelding. Pr. 2. april 2007 vil de - trods en delvis syge/raskmelding - være berettiget til sygedag-penge på grundlag af det antal timer, de ville være berettiget til ved fuld sygemelding, dog under forudsætning, at de ikke har ret til løn under sygdom. Anmeldelse Arbejdsgiver skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger fra 1. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over den periode, hvor arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge (14 dage). Visitation og opfølgning Kommunen udsender et opfølgningsskema til den sygemeldte, så snart de har fået besked fra arbejdsgiver om, at vedkommende er syg. Den sygemeldte skal svare på det inden 8 dag fra modtagelsen. Kommunen skal herefter visitere til kategorier holde opfølgningssamtaler indhente lægelige oplysninger foretage en samlet vurdering af behov for indsats mv. udarbejde en opfølgningsplan Kategorier og opfølgningsfrekvens Type 1. opfølgning Form Øvrig opfølgning Form 12 nr. 1 Kategori 1 Glatte sager Hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående Sygdomme, der varer uger. F. eks. En brækket finger Blindtarmsbetænde lse Grå stær Afløb fra kat. 2 Inden udgangen af 8. uge, regnet fra 1. sygedag Den 1. plus de efterfølgende som minimum telefonsamtale. Mindst hver 8. uge Notatpligt Bygges ind i opfølgningsplanen 12 nr. 2 Kategori 2 Risikosager Risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet F. eks. psykiske lidelse, diffuse smerter og træthedstilstande Inden udgangen af 8. uge, regnet fra 1. sygedag Individuel samtale med fremmøde Mindst hver 4. uge Hver 2. gang skal være individuel samtale med fremmøde 2

3 Risiko for langvarigt sygeforløb og/eller risiko i forhold til arbejdsevnen Personen er ikke afklaret, skal hele tiden holdes i gang. 12 nr. 3 Kategori 3 Kommunen må træde lidt tilbage, lægebehand-ling før kommunen kan komme ind og lave arbejdsmarkedsfastholdelse Klar diagnose, længerevarende forløb, f.eks. cancer Inden udgangen af 8. uge, regnet fra 1. sygedag Den 1. plus de efterfølgende som minimum telefonsamtale. Mindst hver 8. uge Hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygefravær Hvis sygdommen forhindrer, at der afholdes individuel samtale eller telefonsamtale, skal opfølgningen ske på anden vis, brevveksling el. lign. Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling til, om der er grundlag for overflytning til anden kategori. Anke: Kategoriinddelingen kan ikke ankes til det sociale nævn. Der kan klages over sagsbehandlingen til borgmesteren. Efter hver opfølgningssamtale skal kommunen vurdere om den sygemeldte fortsat opfylder betingelserne for sygedagpenge der er grundlag for en delvis raskmelding der skal ændres på kategorien der skal indhentes lægelige oplysninger der skal inddrages aktører, der kan arbejdsprøve sikrede arbejdspladsen skal kontaktes fagforeningen, a-kassen, arbejdsformidlingen Hvis kommunen iværksætter virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension, skal de informere den sygemeldtes arbejdsgiver. Det kræver dog den sygemeldtes samtykke. Opfølgningsplan Kommunen skal ved den første samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den skal indeholde mål for opfølgningen og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Formålet er, at den skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag. Planens skal senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den anden opfølgning. Den kan justeres og udbygges i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgningssamtaler. Planen skal udleveres til den sygemeldte. Ved væsentlige justeringer under de efterfølgende opfølgninger, skal den reviderede planen udleveres til den sygemeldte. Varighed Dagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge herunder nedsatte dagpenge, eller løn under sygdom i mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. De 14 dage, som er arbejdsgiver-perioden, medregnes ikke i de 52 uger. 3

4 Det er muligt at forlænge sygedagpengene, hvis det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Her er der ingen tidsbegrænsning for hvor længe dagpengeperioden kan løbe. det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger mhp. at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, kan perioden forlænges i op til 26 uger. Dagpengene kan max. forlænges i op til 26 uger. den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og han/hun efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger, regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden. Dagpengene kan i disse tilfælde max. forlænges i 52 uger. Pr. 2. april 2007 udvides denne bestemmelse, så dagpengene vil kunne forlænges i op til 2 år ud over varighedsbegrænsningen, under forudsætning af, at de sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og kommunen på grundlag af en lægelig vurdering og oplysningerne i sagen i øvrigt vurderer, at den sygemeldte vil kunne genoptage arbejdet indenfor dette tidsum. Udvidelsen af denne forlængelsesregel omfatter aller personer, der modtager sygedagpenge den 2. april Dvs. dagpengene i disse tilfælde max. kan forlænges 2 x 52 uger. den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlings-muligheder anses for udtømte. Dagpengeperioden forlænges uden begrænsning. der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Dagpengene forlænges indtil arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Denne regel kan kun bruges, hvis man ikke kan forlænge udbetalingen efter en af de andre punkter. der er påbegyndt en sag om førtidspension. Udbetalingen fortsætter indtil der er truffet afgørelse i førtidspensionssagen. Ressourceprofil Før kommunen kan forlænge sygedagpengene, skal den i samarbejde med borgeren have udarbejdet en ressourceprofil. Den udarbejdes på grundlag af en eller flere samtaler, de har sammen. Ressourceprofilen består af 12 elementer: uddannelse arbejdsrelevante ønsker arbejdsmarkedserfaring præstationsforventninger interesser arbejdsidentitet sociale kompetencer bolig og økonomi omstillingsevne socialt netværk indlæringsevne helbred Under hvert punkt beskriver og vurderer kommunen de ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer, som borgeren har i forhold til at udfylde en funktion på arbejdsmarkedet. Elementerne vurderes i takt med den afklaring og udvikling, der sker. Den samlede ressourceprofil og vurdering af arbejdsevnen danner grundlag for den afgørelse, kommunen træffer. 4

5 Bortfald af dagpenge Retten til dagpenge fra kommunen bortfalder så længe den sygemeldte mod lægens opfordring hertil nægter at modtage nødvendig lægebehandling når den sygemeldte mod lægens eller kommunens opfordring nægter at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen når den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen når den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning Refusion Arbejdsgiveren skal anmelde sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag. Hvis han gør det, kan kommunen når han fremsætter krav om refusion - yde ham refusion for perioder, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Hvis arbejdsgiver ikke har anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der kun ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt. Ved fortsat sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Det betyder, at arbejdsgiver skal fremsætte krav om sygedagpenge til kommunen hver 3. måned. Dog kan krav om sygedagpenge ikke fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum. Løn under sygdom (refusion af sygedagpenge) Udbetaler en arbejdsgiver løn under sygdom, er han berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen, dog højst det beløb, der svarer til den udbetalte løn for samme tidsrum. Underretningspligt Den sygemeldte skal underrette sin arbejdsgiver om forandringer i sit forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af sygedagpenge, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion. Klageregler Kommunens afgørelser efter lov om sygedagpenge kan indbringes for det sociale nævn. Aktiviteter I dagpengeforløbet kan der sættes forskellige aktiviteter i gang så som vejledning og opkvalificering virksomhedspraktik ansættelse med løntilskud 5

6 Vejledning og opkvalificering kan bruges til at udvikle eller afdække ens faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Virksomhedspraktik kan bruges til at udvikle eller afdække ens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt til at afklare beskæftigelsesmål. Ansættelse med løntilskud. Kan bruges til at få en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som øvrige ansatte. Revalidering Har man en begrænset arbejdsevne, kan kommunen tilbyde revalidering. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til at en person, der har begrænsninger i arbejdsevnen, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Kravet er, at der skal være en realistisk mulighed for, at revalideringen fører til, at man bliver selvforsørgende. Arbejdsevne Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt ved hel eller delvis selvforsørgelse. 6

7 This document was created with Win2PDF available at The unregistered version of Win2PDF is for evaluation or non-commercial use only. This page will not be added after purchasing Win2PDF.